mandag den 19. november 2018

Balsam for sjælen


Det er meget sjældent jeg er sygemeldt, faktisk tæt på aldrig, men i dag var jeg SÅ tæt på. Men jeg tog på arbejde, det gik ok, men jeg tog tidligt hjem. Jeg fik en kop kaffe og nogle klejner, hvorefter Max og jeg tog turen ned på sydspidsen af Staunings Ø. En skøn tur i herligt vejr; det blæste, men var ikke for koldt. Jeg véd ikke om Max eller jeg nød turen mest, men det var bare den rene terapi for mig, lige hvad jeg havde brug for.

Telefonen var med, men kun brugt til at tage fotos.

Da jeg kom hjem opdagede jeg, at Mia havde tagget mig et opslag i en Nose Work-gruppe, om et par ledige pladser til NW1 i Hvalsø på lørdag. Jeg skrev straks og Jubii, jeg fik en plads til prøven, som jeg ikke anede var opslået før længe efter, at den var fuldtegnet.

Jeg kan også mærke, at det føles rigtigt godt at der står træning på programmet tre dage i denne uge: Rally hos Amanda i morgen, Nose Work hos Merete på onsdag og Tricks hos Johanna på fredag, det bliver en god uge.










søndag den 18. november 2018

Rally, rally, rally, must be funny

Angelika, Iiris, Paul

Jeg har tilbragt en dejlig weekend i Helsinki, med fokus på et fantastisk måltid på Gaijin, og ellers på rally på internationalt plan.

Det internationale arbejde er kommet ritgigt godt i gang. Vi var ud over de fire nordiske repræsentanter (Beatrice, Iiris, Solveig og mig) Angelika fra Tyskland, og vi fik en rigtig spændende introduktion til de tyske regler, og vi fik talt om hvordan vi får involveret og engageret de lande, som ikke var med i dag. Drømmen er et europæisk mesterskab 2021.

Risto Ojanperä fra den finske kennelklub var med de første timer i går, og holdt et kort inspirationsoplæg, hvor han bl.a. talte om at drømme stort, og måske tænke på rally som en olympisk disciplin!

I dag gik vi mit udkast til referat af mødet i går igennem, fik justeret på en række punkter, og endte med et færdigt referat. Derefter havde vi møde i det nordiske rallyudvalg, hvor vi gennemgik et udkast til regler for den nordiske klasse, og aftalte en detaljeret tidsplan for forløbet frem til det første mesterskab i Danmark til efteråret 2019.

Vi kom også til at tale om selve afviklingen af det nordiske mesterskab, og hvis jeg ikke har været klar over det før, så er jeg det nu: der er lige et nordiske mesterskab der skal arrangeres til afvikling i efteråret. I dansk regi!!! Da forslaget om at etablere et nordisk samarbejde blev fremsat for ikke så længe siden (det var i første halvdel af 2017) var det

en drøm, men der er sket meget siden da. Et nordisk mesterskab er under meget konkret planlægning, de europæiske mesterskaber har vi lagt en seriøs plan for, og et verdensmesterskab bliver næste skridt.

Der er masser af arbejde at udføre: skilte, øvelsesbeskrivelser, regler for fradrag, dommerseddel, dommervejledning, rallyregler, videoer af øvelserne mv. Men med den energi, der er i udvalget skal det hele nok blive klar. Målet er at vi kan melde noget konkret ud inden jul i år.

Det er også dér, vi har en vigtig milepæl med de nye danske rallyskilte, så det er bestemt ikke kedeligt at være mig i øjeblikket. Risto skrev i et Facebook opslag i går: ”We made some dogsport history today. Take care ❤️”. Det er vi meget bevidste om, og hold da op, hvor er det spændende!!!


Hjemme igen, jeg er ikke sikke på om hundene har savnet mig, men Lille Bjørn indtog straks min kuffert, da den var tømt. Han har nok hørt, at vi skal bruge en kuffert i hans nye HTM-nummer 😉

Max har jeg tænkt ret meget på i weekenden. Om alt muligt, konstruktivt og ikke-konstruktivt i mellem hinanden, og uden nogen klar konklusion, udover at jeg er usikker på fremtiden og stresset. Ikke nogen særlig god kombination.

fredag den 16. november 2018

Turen går til Helsinki

Gaijin er meget populært!

I morgen holdes det stiftende møde i FCIs rallyudvalg, hvor jeg skal være den danske repræsentant.

Jeg havde fået tilrettelagt det, så jeg arbejdede hjemme om formiddagen, hvor jeg fik opdateret planerne for mine to projekter, og deltog i tre telefonmøder.

Jeg havde fået timet det, så jeg kunne gå til kontrol hos optikeren først på eftermiddagen.

Derefter gik turen til lufthavnen og Helsinki.

Turen var der ikke noget særligt at fortælle om.

Der var lige det med at flyet var tæt på fyldt, så der var ikke plads til al håndbagagen i kabinen, derfor blev der efterlyst passagerer, der ville tjekke bagagen ind. Det gjorde jeg selvfølgelig, og blev dermed en del af de prioriterede passagerer, der kunne gå først ombord 😊

Da jeg tjekkede ind i torsdags, fik jeg tildelt plads 24F, lige ved en af nødudgangene. Det gav for det første masser af benplads, for det andet briefing i at åbne døren i tilfælde af uheld – der skete heldigvis ikke noget!

Da vi kom ind i terminalen gik jeg målrettet mod den ene ankomsthal; da der var ret dødt spurgte jeg ved en servicedesk, og fik at vide at bagagen blev udleveret ved den anden ankomsthal. Jeg kom derover, og fandt min kuffert som en eneste tilbage på transportbåndet. Klokken var tæt på 20, og jeg havde en middagsbookning 21:30, så jeg blev lidt stresset.

Heldigvis holdt der en Finnair-bus lige ved udgangen, og den endte i centrum, et par minutters gang fra hotellet, 20 minutter i 21.

Har jeg fortalt, at Frasse synes jeg taler dårligt svensk? Han synes ikke det lyder svensk, når jeg læser svenske børnebøger for ham. Han skulle bare have hørt min indtjekning!!! Jeg sagde på – synes jeg selv – langsomt og tydeligt engelsk, at jeg havde en reservation og at jeg hed Paul Lysholdt Rasmussen. Hvorpå receptionisten svarede, at hun ikke forstod svensk … jeg svarede lidt befippet, at jeg havde prøvet at tale engelsk, og det lykkedes heldigvis at få værelset!

Jeg var lige oppe og pakke ud, ringe til Kirsten, og så afsted til Gaijin.

Jeg havde på forhånd besluttet mig for Menu Gaijin, startede med en drink (mynte, agurk og ?) og fik så en fantastisk menu med 9 retter i 7 serveringer

Nr. 1 og 2

Nr. 8 
  1.  GREEN SHELL MUSSEL `X.O.´ green shell mussel, X.O vinaigrette, togarashi mayonnaise, trout roe
  2. GAIJIN PORK BUN & KIMCHI grilled pork belly steamed soft bread, kimchi mayonnaise, pickled cucumber
  3. SASHIMI TASTING selection of sashimi, roe, yuzu & wasabi dressing, wakame, wasabi mayonnaise
  4. SMOKED DUCK, FOIE & CHERRY `NIGIRI smoked duck, truffle mayonanise, teriyaki rice, foie creme, cherry
  5. ROASTED SAIKYO MISO SALMON & NORI saikyo-miso marinated and roasted salmon, caramelized cauliflower puree, burnt cauliflower, nori seaweed dashi emulsion
  6. GAIJIN BABY BACK PORK RIBS pork ribs, soy mirin caramel, togarashi
  7. SEARED SCALLOPS, WASABI & DASHI seared scallops, wasabi dashi `noisette´, coral dashi mayonnaise, marinated roe and daikon
  8. CRISPY KARA-ASHI PORK `TONKATSU PARTY´ Japanese mustard spiced, crispy fried pork, baby gems, Japanese pickles, kimchi, miso mayonnaise, sesame dressing, chili dressing
  9. GOHAN RICE (tilbehør til flere retter) Japanese rice
  10. SAKE BLUEBERRY white chocolate crème, blueberry sake sorbet, sake gelée, blueberry meringue
Jeg bestilte som drikkevarer MATCHING DRINKS A LA SOMMELIER .

Maden var fantastisk. Jeg har et meget blødt punkt for det asiatiske køkken, og jeg siger bare, dette var himmerigsmundfuld efter himmerigsmundfuld. Specielt nr. 6, hvor jeg søbede sovsen op med ris, og nr. 8, hvor man skulle anrette de fine stykker kød på et salatblad og selv krydre, var formidable.

Vinmenuen var på det jævne. En fin sake til at starte med, en lidt kedelig Pinot Grigio, på grænsen til prop, en Rioja, som var lidt for lun og så en Moscato d’Asti lige i øjet til nr. 10.

Helsinki By Night


Jeg sluttede med en lokal øl, og gik meget mæt og meget tilfreds tilbage til hotellet, fik talt med Kirsten, og kan lige nu glæde mig over at udvalgsmødet først start kl. 10 i morgen.

En dejlig dag 😉

onsdag den 14. november 2018

Fokuseret Nose Work-træning & Noget om Årets Hundepris

 
Jeg har været så heldig at få lov at træne både tirsdag og onsdag på Merete/Mettes Nose Work-hold. I dag var det samme sted som i går, men med en væsentlig forskel: Max havde en fører i balance med. Nå ja, og så to trænere der havde helt styr på, hvordan jeg skulle gribe dagens træning an.

Søgene var meget som i går, og så alligevel ikke.


Jeg startede hos Mette med søgene på arealet foran Delfin Sengecenter, og Max arbejdede suverænt, bl.a. en fin markering af et klasse 2 søg. Det gav mig et solidt boost, og selvom der var lidt udfordringer undervejs, og flere forstyrrelser, arbejdede Max flere klasser over niveauet i går.

Jeg var fristet til bare at klø på, men fulgte Mette og Meretes råd om pauser, bl.a. var han i bilen i små 10 minutter mod slutningen. Hvorefter han kom ud og lavede tre flotte søg, og sluttede med et superflot tærskelsøg.

Jeg gik meget spontant ind i Meny og købte en flaske champagne fra køleskabet med hjem til aftensmaden, det var virkelig en træning der var værd at fejre 😊

Og nu til noget helt andet.

Jeg vil gerne reklamere, og her kommer opslaget:

DEADLINE 18. november 2018!

Den 31. december 2018 skal Sydkystens Hundeskoles Hundepris uddeles for femte gang.

Der er igen tale om tre hundepriser, som kan tildeles personer eller grupper af personer, som fortjener anerkendelse for en særlig indsats indenfor noget hunderelateret i det forgangne år. Navnene offentliggøres i forbindelse med vores traditionelle nytårsarrangement: de to rallyprøver den 31. december 2018 i Herringløse Agilitycenter. Med priserne følger en præmie.

Der er ikke specifikke kriterier for, hvem der kan modtage priserne eller for hvad, da vi ikke ønsker at sætte snævre rammer for, hvem der kan indstilles. De eneste krav er at det skal være noget hunderelateret og knyttet til Danmark.

Alle er velkomne til at sende indstillinger, det kræver ikke at man har noget med Sydkystens Hundeskole at gøre.

Hvis du har forslag til personer eller grupper af personer, der fortjener prisen for 2018, så skriv en begrundet indstilling til pris@sydkystenshundeskole.dk. Deadline er søndag den 18. november 2018.

Du kan via disse links se, hvem der har modtaget prisen for

2014 http://www.sydkystenshundeskole.dk/hundepris.php
2015 http://www.sydkystenshundeskole.dk/hundepris2015.php
2016 http://www.sydkystenshundeskole.dk/hundepris2016.php
2017 http://www.sydkystenshundeskole.dk/hundepris2017.php

tirsdag den 13. november 2018

Sammenbidt Nose Work


Jeg kom noget sammenbidt til aftenens Nose Work-træning, Der var nogle forklaringer, som er ligegyldige i denne sammenhæng, men det betød, at jeg var en anelse eller mere irritabel efter det første søg, og der gik lidt tid inden jeg fik slappet ordentlig af.

Vi var på hjemmebane midt i Solrød Centret, dvs. det er et område jeg kender godt (vi har boet i Solrød over 39 år), men det er ikke et nemt område at træne hunde i, bl.a. fordi der kommer mange hunde, og dermed også mange markeringer.

Vi havde luksusforhold med både Merete og Mette som instruktører, og dermed ekstra mange søg med trænerøjne på.


Vi startede med beholdersøg hos Merete, foran den lukkede slagter. Det var meget prøveagtigt. Meget snus omkring boksene, fører der arbejdede med vendinger, på et tidspunkt gik Max i gang, og flot og tydelig markering.

Et beholdersøg som selvtræning (foran Niels Ove), jeg startede tre gange, fordi Max de to første gang igen havde fokus på underlaget, men tredje gang kom der fint søg og en supermarkering. En beholder, som han havde vist 0 interesse for de to første gange.

Så et søg ved to bænke. Vi måtte frem og tilbage et par gange, før han begyndte at arbejde, og så fandt han de to kilder (den tredje opgav vi).


Så søg på indkøbsvogne overvåget af Merete. Igen forskelligt udenoms, men så arbejdede han hårdt en periode, og blev lidt frustreret kunne jeg høre. Jeg tog ham ud, belønnede for godt arbejde, og så lavede han et superflot søg og arbejdede sig flot frem til kilden.

Hos Mette arbejdede vi omkring og på den lille scene, to flotte markeringer på scenen, flot arbejde og to markeringer på siden. Vi arbejde på et selvtræningssøg på arealet foran slagter/Delfin Sengecenter, fandt to og måtte have hjælp til de to sidste.

Så et søg hos Merete i området mellem Home og Delfin. Først langs muren mod Home, hvor Max lige skulle klares noget personlig hygiejne. Derefter to finde markeringer på vejen tilbage. På muren mod Delfin fik han tydeligt fært, gik forbi, og efter stykke tid vendte han og lavede superflot arbejde og markering.

Til sidst hos Mette, muren langs Meny (overfor Skoringen), han skulle lige startes om, men så kørte han ellers med klatten og lavede tre flotte markeringer.

Jeg kan konstatere, at det kan tage lidt tid for Max at abstrahere fra underlaget, og jeg skal arbejde en del for at holde ham på sporet. Men når han første går i gang, så arbejder han blændende, og så er det bare fantastisk at arbejde med ham.

Der er uendelig tid til næste prøve (jeg er tilmeldt 29. juni 2019 Lyngby), men der kommer da forhåbentlig en masse andre prøver inden da!


Jeg skal da lige nævne, og det har intet med Nose Work ar gøre, at jeg booket bord fredag aften på Gaijin, som har en Bib Gourmand i Michelin. Det lyder som en perfekt start på en weekend i Helsinki.

søndag den 11. november 2018

Ferie, HTM, verdenskunst og quiz 😊



Sidste år i august holdt vi en dejlig ferie på Bornholm med svenskerne, det ville vi også have gjort i år, men Leah kom lige i vejen 😉 Men nu har vi aftalt at gentage successen i 2019, så vi har skrevet og forhåbentlig booket 5 feriedage i uge 33. Det skal nok blive godt!

Jeg ved, jeg er i en god proces med Lille Bjørns HTM3-program. Jeg vågnede flere gange i nat, og programmet blev ved med at køre i hovedet. Så til morgen måtte jeg notere og notere, og det fortsætter og fortsætter véd jeg af erfaring, for et program bliver jo aldrig rigtigt færdigt. Men det har alt i sig til at blive et fantastisk nummer! Jeg holder mig selv til ilden ved at tage Lille Bjørn med når Max skal til Nose Work-træning, så vi kan træne inden.

Vi har et stykke tid talt om at tage på Arken for at se Van Gogh-udstillingen og det blev så i dag.

Ensomhedens sprog 2014. Ugo Rondinone

Vi kom først igennem Ugo Rondinone udstillingen med bl.a. Ensomhedens sprog fra 2014 med de 45 klovner. Kirsten skulle naturligvis fotografere mig.

Stilleben med en tallerken løg, 1890. Coll. Kröller-Müller Museum, Otterlo

Van Gogh-udstillingen er fantastisk. I samarbejde med Kröller-Müller Museum vises 28 malerier og 11 tegninger, og det er fascinerende at se værkerne, læse om hans korte og ikke særligt lykkelige liv, og hvor produktiv han trods alt var.

Kongesønnens Bryllup, 1888-1949 (detalje). Tilhører J.F. Willumsens Museum.

Som bonus er der også en J.F. Willumsen-udstilling på arken, med masser værker fra en ualmindeligt lang karriere, hvor han har udviklet sig bestandigt, provokeret, fornyet osv.

Tiden er kommet til at offentliggøre resultatet af min Quiz 2018. Svarene og spørgsmålene kan læses her Quiz 2018. Det er 11. år i træk jeg har lavet sådan en quiz, jeg overvejer kraftigt at stoppe, fordi 2019 ser så usikkert ud, men det er måske netop anledningen til at lave en quiz?!

I teorien er quizzen for 2018 ikke afgjort, for jeg kunne jo få en hund i 2018, men det er absolut ikke sandsynligt, og det vil ikke ændre på topstillingen.

Resultatet er opgjort således: Rigtige svar giver 1 point. I spørgsmål, hvor man skal gætte et antal er der 2 point til dem, der har gættet rigtigt. Hvis ingen har det rigtige svar er der 1 point til, den, der er tættest på.

Top 5
1 Amanda 21 point
2 Conni 18 point
3 Anita 17 point
3 Gitte Freytag 17 point
5 Annie 16 point

Præmier bliver organiseret.

fredag den 9. november 2018

Balance, beslutninger, planer


Jeg vidste det allerede kort tid efter det andet søg i går. Jeg lavede en begynderfejl: Jeg ærgrede mig over et mislykket moment, og mistede dermed fokus på det næste. Ikke epokegørende læring, men alligevel lidt skræmmende at jeg begik denne begynderfejl, bare fordi Max slog helt fra.

Men jeg har lært af det, og fået flere positive tilkendegivelser efter de to sidste søg i går.

Jeg er inde i en ret travl periode arbejdsmæssigt, ikke noget der generer mig, hvis det er en kortere periode. Og så alligevel. Det er ikke sådan jeg har tænkt mig mine sidste år på arbejdsmarkedet. Jeg prøver at dosere feriedage og omsorgsdage på en hensigtsmæssig måde, men når der er travlt med mine projekter, så er der travlt, og så giver det ikke bedre balance at holde en fridag.

Dette kombineret med, at jeg har fået afslag på at få en seniorordning med en ugentlig fridag, gør helt sikkert, at en fuld pensionering er kommet en hel del nærmere.

Jeg skrev for nogle indlæg siden om overvejelser vedrørende kemisk kastration af Max. Jeg har undersøgt det nærmere, og jeg har besluttet at gå videre. Max vil med stor sandsynlighed få dispensation til at konkurrere, mod at der nedlægges avlsforbud, hvilket ikke er noget problem for os. Konkurrencemæssigt er det bestemt heller ikke noget problem, for næste konkurrence ligger 3 måneder fremme.

Jeg træner overhovedet ikke med Lille Bjørn, men mentalt er jeg kommet ret langt med hans nye HTM-program. Rekvisit er på plads (jeg regner med at have kufferten først i næste uge), kostume nærmer sig (se foto), musikken har jeg styr på i hovedet, og programmet udvikler sig stille og roligt.

Jeg har fået bekræftelse på, at jeg kommer med til Anja & Jonannas afslutning 19. december, og det betyder, at jeg nu har fuldt fokus på noget der ligner et HTM-program med Lille Bjørn til den dag.

Næste weekend skal tilbringes i Helsinki. FCI har besluttet at etablere et rallyudvalg, og jeg har fået æren at repræsentere Danmark. Lørdag afholdes det stiftende møde, og hvis der er indhold til det fortsætter vi søndag. Hvis ikke holder de fire nordiske deltagere møde, hvor vi fortsætter med at gøre materiale klar til den nordiske klasse. Vi skal også have aftalt, hvordan vi melder ud, hvornår de første nordiske mesterskaber afholdes.

I weekenden er der HTM-prøve lørdag og tre rallyprøver lørdag/søndag … og jeg ikke er tilmeldt nogen af delene. En god prioritering synes jeg 😊

torsdag den 8. november 2018

Nose Work prøve i Ringsted – fra rigtig skidt til rigtigt godt

Beholdersøget

Jeg havde taget en meget tiltrængt omsorgsdag i dag, og formiddagen blev benyttet på allerbedste vis, idet Max og jeg deltog i en Nose Work prøve til fordel for HCM arrangeret af Johanna og Merete på Charlotte Frigasts ejendom. Flot arrangement, fine præmier til alle, og det kørte fuldstændig perfekt, med start 9:00 og vi kørte derfra kl. 12:00.

Vi var 24 deltagere, som blev delt i to grupper. Jeg var nr. 6 i den første gruppe, som startede hos Merete med beholdersøg og indesøg, og da vi byttede var der køretøjssøg og udesøg hos Johanna.

Luftning og opvarmning var som planlagt. Tænderklapren, tjek, det var der også til træning i går, det klarer vi også.

Som man kan se på fotoet, lignede det et almindeligt beholdersøg. Men bortset fra måske ½ sekund, da vi gik i gang, var der intet der lignede søgeadfærd fra Max ☹ Jeg var igennem det hele tre gange, stoppede og satte ham i gang flere gange, men lige lidt hjalp det. INTET søgearbejde overhovedet, men en total gennemsnusning af underlaget. Merete kunne kun bekræfte dette, og oplyse at vi havde været forbi den rigtige beholder tre gange uden at Max havde reageret overhovedet.

Jeg var nok ikke i det helt rigtige mode, da vi lige efter gik i gang med indesøget, men følte mig ok. Vi gik en runde langs hele vægarealet, lidt søg, men også meget snus, vi kom hele vejen rundt, og da vi forbi startstedet igen begyndte han at arbejde, hans snude kørte over et lille område, ikke en helt sikker markering, men noget der lignede, og der var jeg ikke var cool nok. Jeg markerede, og ak, det var et par cm. fra kilden.

Jeg kan roligt sige, at jeg ikke havde det godt efter de to søg, jeg glemte alt om at fokusere på det positive, og mentalt var jeg lige klar til at hente min resultatbog og tage hjem og skumle. Max blev luftet, jeg satte mig i bilen bagefter og skumlede og tænkte så konstruktivt over de to næste søg.

Allerede under banegennemgangen havde jeg planlagt hvorledes jeg skulle gribe de to søg an. Og jeg satte nogle justerede mål for, hvad vi skulle præstere efter de første to søg.

Heldigvis havde Mia tilbudt at filme de to sidste søg, og jeg luftede mine frustrationer for hende. Så vi fik lige justerede mine meget ambitiøse mål: 95 % søgeadfærd når han ikke slet ikke søgte på første søg??? Blev til søgeadfærd hovedparten af tiden. Hun mindede mig om, at han faktisk var begyndt at søge i andet søg (=positiv udvikling). Jeg fortalte om mine strategier i øvrigt (fornuftige!), og jeg kunne godt mærke at Mia fik mig til at slappe helt af, så jeg var helt klar til begge søg.

Først køretøjssøget.

Strategien var at gå ind midt på første køretøj, give søgekommandoen dér, og så følge Max. Som man kan se på videoen søgte Max noget af tiden, men var også en del væk, hvor jeg fik ham tilbage igen. Men vi kløede på, og relativt hurtigt var der noget, som jeg læste som, at han var tæt på kilden. Han gik videre, jeg guidede ham tilbage og så var der en flot markering – korrekt.

Videoen er her:


Køretøjssøg (video: Mia Rasmussen)

Det var så fedt at det lykkedes, og jeg havde det rigtigt godt bagefter, og ingen tvivl om at det søg alene havde reddet min dag.

Men der var også et udesøg.

Jeg var totalt klar, og planen var at gå ind, give søgekommando lige før bænken, systematisk gå rundt om de forskellige genstande, fra en ende af, og hvis Max pludselig tydeligt søgte i en retning følge ham. Som man kan se, var der noget søgearbejde, og endnu mere snusen. Jeg arbejdede virkelig hårdt med at få ham tilbage på sporet.

Der var ingen tvivl, da Max var ved kilden, og flot markering.

Her er videoen:


Udesøg (video: Mia Rasmussen)

Konklusion på prøven, set bagfra?

To rigtigt fine søg – ja, jeg kunne da godt tænke mig mere søgeadfærd, men under omstændighederne var det fint, og han markerede kilden i begge tilfælde. Det andet søg, egentlig meget som Max plejer at arbejde, og jeg manglede roen, da hans markering ikke var god nok. Og beholdersøget, tja, det var åbenbart lige det sted, hvor Max ikke kunne arbejde.

Så min meget negative stemning efter de første søg blev vendt til en supergod oplevelse.

Tusind tak for støtten Mia, det var præcis den rettet støtte på det rigtige tidspunkt ❤️

onsdag den 7. november 2018

Fornuftig Nose Work-træning


Max og jeg skal til Nose Work-prøve i morgen, så det var meget perfekt timing med en runde Nose Work-træning i Solrød Centret hos Mette. Hun kører 4 hold i træk, og der er dermed søg af forskellig sværhedsgrad.

Jeg valgte at være fornuftig og så vidt muligt holde fuldt fokus på klasse 1 søg, og følge Mettes råd om at holde pauser og ikke nødvendigvis gennemføre alle søg. Mit allervigtigste fokus var at hans søgeadfærd kom i gang med det samme.


Det lykkedes virkelig godt alt sammen synes jeg. Han var luftet og snuset af inden vi skulle på som de første, vi lavede et opvarmningssøg ved en bænk, og Max lavede en fin markering nedefra og så var vi klar til to beholdersøg. I det ene var de vist 7 beholdere, lidt tøven ved nr. 2 på vejen ud, dog ikke en markering, vi vendte da vi havde været rækken igennem, og flot markering af den næstsidste. Ved det næste beholdersøg gik han tydeligt i gang fra start, og markerede flot på den anden beholder.

Der var flere andre fine søg, der var en lidt længere pause undervejs, og så dagens bedste søg. Et beholdersøg med 12 bokse, jeg startede ham flot, han snuste til den første boks, markerede, og bummelum, en meget glad fører,

En anden kandidat til dagens bedste søg var det under postkassen, på forkanten, hvor Max stillede sig med forbenene op af muren, og kørte snuden rundt nedenunder og lavede en skøn markering. Fotoet er fra en gentagelse af hensyn til fotografen 😊

Vi sluttede med et søg på nogle indkøbsvogne. Der var vist lidt snusen ved siden af, jeg fik vendt ham fint et par gange, og pludselig kom en meget fin markering ved et hjul.

Der var et kvarter endnu, og jeg valgte at tage ham tilbage til bilen og stoppe, bortset fra at jeg lige kom til at tage det allerførste beholdersøg endnu engang, og igen er superflot markering.

Vi er så klar som vi kan blive til i morgen!

tirsdag den 6. november 2018

Fokus på forstyrrelser og dæmpning


Operation ”Det skal fandeme være løgn” er gået i gang. I aftes var Max og jeg til rallytræning hos Amanda; for nogle dage siden droppede jeg alternativet, som var helt at stoppe med rally. Jeg havde gættet dagens bane, da Amanda havde bedt om mine baner fra Årets Hund, som jeg sagtens kunne huske.

Der var lavet to ændringer i forhold til min championbane, idet to af bakkeskilte var erstattet af skiltene fra ekspertklasse. Derudover fik jeg at vide at fire af skiltene ville blive skiftet ud inden jeg skulle gå banen.

Og hvad så? Hvordan skulle jeg bryde mønsteret?


Jeg kom i god tid og hjalp med at stille bane op, Max og Dumle legede lidt, og jeg gik banen uden skilte med Max, med Dumle som fin forstyrrelse. Lidt sjov og lidt alvor.

Jeg kom ind med Max da ekvipagen før mig gik ud af banen og fik feedback, varmede op med forskellige momenter, afbrød konsekvent snusning, og gik ind på banen med præcis det mål. Så vi gik banen, masser af godbidder, snus stoppet med kommando (plads/højre) og hvis det ikke virkede ind foran ham og afbryde og så kommando. Bortset fra et enkelt sted bevarede jeg roen, afbrød stille og Max kom på igen. Det gik bedre og bedre på banen.

Amanda spurgte om jeg havde lagt mærke til, hvor meget Max slikked sig om munden, og det havde jeg ikke. Det gør jeg nu, for det var ret tydeligt, da jeg først blev gjort opmærksom på det. Et klart signal om at jeg skal støtte endnu mere, endnu bedre, og 110 % signalere, at jeg har styr på omgivelserne.

I den individuelle tid bad jeg om mere af det samme, så de andre kursister forstyrrede rigtigt meget. Max arbejdede fint, jeg sørgede for at han kom tilbage, når han blev lokket væk, det eneste sted det blev vildt svært var ved feltet, det ville han bare ikke ud til, når der var nogen i nærheden af det. Jeg var opmærksom på hans dæmpning. Jeg glemte et par gange at holde fokus på ham, fordi jeg skulle se, hvad der var forstyrrede (fejl!), men ingen tvivl om at det gik temmelig godt. Han arbejder sejt og er jo superdygtig.

Amanda havde også ideer til et nyt startritual. Vi talte om den sidste prøve i Hvalsø, hvad jeg havde gjort og hvorfor Max var løbet, lige inden vi gik ind. Jeg fik nogle konkrete forslag til forløbet fra jeg tog linen af og belønnede et stykke fra ringen, til jeg gik ind og gav klartegn. Der er et mønster der skal brydes.

Virkelig god træning og superskarpe iagttagelser og feedback fra Amanda. Tusind tak!

mandag den 5. november 2018

Pick Yourself Up

 
Fars nudelsalat - vi fik alle ingredienser som gave af svenskerne
i går - og det blev til det mest fantastiske aftensmåltid i dag :-)

Don't lose your confidence if you slip
Be grateful for a pleasant trip
And pick yourself up; dust yourself off
Start all over again

(Pick Yourself Up, Jerome Kern & Dorothy Fields)

Nogen gange er jeg meget træt af mig selv. Der er negative tanker, der tager over, og pludselig fylder alt for meget. I lørdags, min fødselsdag, og en på de fleste måder fantastisk dag, var der nogle små ting, der drillede lidt og kom til at fylde alt for meget mentalt. Jeg burde være rutineret nok til at fortrænge dem (= erstatte dem med noget positivt), men det var lidt svært denne gang.

Men i dag fik jeg det rigtige fokus tilbage. Ja det startede faktisk i går. Der var en masse dejlige fødselsdagshilsner på Facebook og andre steder, der var skønne opslag om at Årets Hund havde været et godt arrangement. Lone skrev som flere andre ”Tak for et fantastisk arrangement” og da Annie skrev ”ja tak fordi I gider” var jeg bare nødt til at kommentere: ”Jeg gider fordi jeg synes rally er en fantastisk sport med en masse skønne udøvere. Jeg elsker at dømme og jeg elsker at konkurrere. Jeg synes det var en fantastisk måde at bruge min fødselsdag på, at være sammen med en masse skønne rallyfolk 😊”

Så er det svært at bevare den negative stemning!

Til aften læste jeg Annies blogindlæg om Årets Hund. Og jeg genlæste samtalen med Christina i går. Hun havde hjulpet Mathilde med banegennemgang mv. i lørdags, og skrev lidt om, hvad hun havde gjort i forhold til Max: ”i et forsøg på at få Max til at glemme at han var i en farlig hal i går brugte han al den tid han var i hallen og ikke trænede med Mathilde på at lede efter godbidder i en snusemåtte. Efter devisen om at en hund der bruger sin næse og spiser ikke har tid til at stresse. Jeg forsøgte at få ham til hele tiden at lave noget han synes var positivt og det var også det Mathilde havde fokus på i opvarmningen. Han fik ikke “lov” til at miste fokus så han kunne nå at komme i tanke om at der kunne være noget der var farligt. Om det virkede skal jeg ikke kunne sige men han virkede da glad da han var på banen 😊

Ja, det gjorde han i den grad. Jeg véd Mathilde har fået mange dejlige tilbagemeldinger om netop banen med Max, og det er bare så fortjent, og opvarmningsteknikken har jeg da straks noteret på listen over ting, der skal anvendes ved træning.

Så var det nemt at komme tilbage på sporet!

Jeg har brug for nogle konkrete målepunkter, og meget passende i forhold til min nuværende træning, blev Anjas Fri ved fod hold på onsdag flyttet til sidst i februar 2019, og så gik jeg i planlægningsmode.

Jeg har meldt til Anja og Johannas traditionelle juleafslutning – 19. december – og har udover at melde begge hunde til rally også meldt Lille Bjørn til HTM senior.

For så har jeg en specifik dato for, hvornår jeg skal debutere med Paddington 2.0.

Jeg er til aften gået i gang med jagten på lydeffekter mv., som skal passes sammen med Paddington musikken. Jeg faldt over dette link med togstationlyde og dette med Paddington Station lyde og flere andre interessante. Tak for at der er nørder inden for alle områder 😉

Jeg er begyndt at tænke konstruktivt på nummeret. Min “gamle” start skal genbruges, men bare ikke være start længere, der har jeg nye ideer inspireret af Johanna.

Bare at tænke over mulighederne får energien til at boble, og så véd jeg at jeg har samlet mig selv op, og er klar til at arbejde seriøst med nummeret!

søndag den 4. november 2018

Mere om Årets Hund i rally


Video: Mette Thomsen

I dag kom svenskerne på besøg, og vi fik fejret min fødselsdag. Traditionen tro skulle vi have Sukiyaki, og Christian og jeg valgte som tilbehør først en Samsø Hot-Ale, som jeg købte på Samsø Bryghus sidste måned, og derefter en Sol Invictus fra Hoppe.beer, som jeg fik som gave af DKK i forbindelse med nogle indlæg på Askov i september. Så bestemt drikkevarer med et twist af hund 😊 Der var også frikadeller til børnene, og Frasse brillerede med at spise to frikadeller alene med pinde!

Dagens absolut bedste oplevelse var da Frasse og jeg gik i forvejen ned til stranden efter at vi havde spist, men hver sin hund, og fik snakket om alt muligt.

Jeg skrev i formiddags en artikel til Hunden om Årets hund finalen. Jeg researchede naturligvis lidt, og fandt ud af hvornår Årets Hund startede, det var i 2013. Den første finale – kun for ekspert og champion – blev afholdt 21. september 2013, og jeg dømte den dengang meget omtalte championbane, som Charlotte Lia meget præcist omtalte således: ”Tak til Paul Lysholdt, som i dag har lavet den til dato sværeste, udfordrende championklassen bane, som jeg har gået. Der var 2 skilte på venstre side, og resten kan i selv gætte jer til.” Blogindlægget fra dengang ligger her.

I 2015 var Max i finalen i ekspertklasse og blev nr. 2, og Megan blev nr. 11 i championklasse.

I 2016 var alle hunde kvalificeret, Lille Bjørn blev nr. 8 i ekspertklasse, Megan nr. 13 i championklasse og Max nr. 8 i championklasse.

Sidste år blev Max nr. 10 og Lille Bjørn nr. 11 i championklasse.

I år havde jeg meldt ud i rigtig god tid, at jeg ikke havde planer om at komme til Årets Hund, og dermed fik jeg mulighed for at dømme i stedet. Dengang anede jeg jo ikke, at Mathilde skulle dukke op, og kvalificere hundene til finalen 😊 Det betød at Amanda kom til at dømme begynder og junior i stedet for mig.

Jeg har set videoen for oven flere gange i dag, det er Mathilde og Max’ bane i går, og det er bare fedt at se. Kirsten har set med en af gangene, og hun sagde bare: Han ser gladere ud end når han går med dig … Ja, har så fint fokus, og de få gange der er noget, får Mathilde lynhurtigt kontakt igen.

Årets Hund 2019? Jeg véd det ikke.

Jeg har tilbudt Mathilde, at hvis hun har tid og lyst er hun velkommen til at gå med både Lille Bjørn og Max, og forsøge at kvalificere dem til DM og Årets Hund. Det vil hun gerne, og det synes jeg er skønt!

Hvad med mig selv og hundene?

Lille Bjørn er en ældre herre (ikke gammel!!!), ja, men vi fortsætter med HTM, et nyt program og en tidshorisont på knap et år (Samsø 2019). Hvad med rally og Nose Work? Nej, nu holder vi fokus.

Max? Fokus på motivation, men hvor er vi henne? Hvad betyder det med de løbske tæver egentlig? Skal en kemisk kastration overvejes (og hermed ubetinget afkald på konkurrencer)? Skal en rigtig kastration overvejes? Rally vil jeg rigtigt gerne. Nose Work, er det bare for sjov? HTM, bliver det til noget igen?

Masser af spørgsmål og ingen rigtigt gode svar. Jeg ved ikke engang om det blæser i vinden.

lørdag den 3. november 2018

Årets hund i rally 2018 – finale i Herning


Mathilde med Lille Bjørn (ÅH6), Max (ÅH3) og Boogie (ÅH2)

Jeg kørte hjemmefra 4:45, hentede Amanda og Osseau i Ringsted, og ankom til Herning 7:30, hvor finalen i Årets hund i rally 2018 skulle afvikles. Jeg var hjemme ved 19-tiden efter en tæt på perfekt dag – for at få den mest fantastiske velkomst af Kirsten med gaver fra hende og hundene og en dejlig fødselsdagsmiddag, for jeg bliver 66 i dag 😊

Irene Petersen skulle dømme alle klasser, jeg dømte champion, ekspert og øvet, Amanda junior og begynder, jeg var tidtaget i mine egne klasser, Stine Smith i junior og begynder, og jeg var sekretær og prøveleder.

Hvis jeg skal starte med det, der ikke blev som planlagt, var det at tidsplanen ikke holdt, så præsentationen af klassevinderne i store ring måtte vi afblæse. Vi fik i stedet buketterne til vinderne over til rallyringen og havde en festlig præmieoverrækkelse dér.

Der er så meget jeg kan skrive efter sådan en dag, en masse af det kommer i Hunden forhåbentlig december 2018. Så her bare mine personlige højdepunkter i en eller anden form for prioriteret orden:
  1. Opringningen fra Christian med alle tre børnebørn på videoen
  2. Mathilde og Max som blev nr. 2 i juniorklasse med 96½ point (slået på tid). Den kontakt, det fokus fra både Mathilde og Max, det var bare så skønt at opleve
  3. Christina og Tempo i championklasse, som vandt med 97 point og blev Årets hund i championklasse, og er regerende Danmarksmestre i rally i championklasse. Det er så superfantastisk!
  4. Alle, der sang fødselsdagssang for mig under præmieoverrækkelsen – det var altså en meget dejlig fornemmelse
  5. Et fantastisk samarbejde med Irene og Amanda om det hele, og en konstatering af, at vi dømmer meget ens, uanset om vi kommer fra DcH eller DKK,
  6. Mathildes lækre samarbejde med Lille Bjørn, som var rigtig fræk i dag 😊 Men Mathilde håndterede det suverænt og fik 82½ point
  7. En superhyggelig tur med Amanda
  8. Amanda og Osseau, som gik en lækker bane, blev nr. 12 i dag og endte som nr. 15
  9. Championklassen som sang fødselsdagssang for mig, inden vi gik banegennemgang
  10.  Ane og Aquas blændende ekspertklasse – for hulen hvor gik I godt, og hvor var det skønt at I rykkede op til en samlet 2. plads
Og tusind tak for de mange fødselsdagshilsner, jeg sætter virkelig meget pris på dem alle :-)

torsdag den 1. november 2018

En enkelt prøve, eller tre, og masser af træning

Foto: Camilla Johannessen (Grafiko.dk)

Det er helt underligt at stå foran tre måneder med ingen konkurrencer i kalenderen overhovedet. Men det må siges at være passende timing. Med Lille Bjørn er jeg i den mentale planlægningsdel af hans nye HTM3-nummer. Med Max er der dekreteret pause fra HTM på ubestemt tid, fra rally mindst 3 måneder.

De sidste tre prøver i kalenderen i år er to gange juniorklasse med Mathilde som fører på lørdag, og en gang Nose Work med Max på torsdag.

Mathilde har haft et forrygende år, med mange flotte resultater, 3 x RJM titler, fine præstationer til DM og nu med 3 hunde i finalen til Årets Hund. Hun har udviklet sig utroligt meget i løbet af året, haft opture og nedture, glæder og ærgrelser. På under et år har hun oplevet mere end mange garvede hundeførere når i hele karrieren.

Jeg véd at Mathilde læser min blog ind imellem, og Mathilde, hvis du læser denne, så skal du vide, at uanset hvordan det går på lørdag, så vil jeg være vildt stolt af dig! Det eneste jeg ønsker for dig på lørdag er, at du går på banen tre gange og har tre fantastiske oplevelser med Boogie, Lille Bjørn og Max. Jeg kender dig godt nok til at vide, at du ved lige præcis hvordan det føles, når det går fantastisk. Det har intet med point at gøre – det er noget man mærker indeni – et sted i nærheden af hjertet plejer jeg at sige … Hundene er rigtigt gode til at fortælle, om de er tilfredse, og jeg har aldrig hørt så meget som ét dårligt ord om dig fra Lille Bjørn og Max 😉

Nose Work prøve med Max på torsdag. Jeg har taget en fridag, og vi kommer for at få en fed oplevelse. Max kan arbejde som en drøm, jeg kan støtte ham fantastisk, og når det går op i en højere enhed har vi det fantastisk. Det er målet, at vi har den følelse på torsdag, og laver fire fede søg.

Træningskalenderen næste uge ser mere omfattende ud, end jeg huskede det, det skal nok blive godt: tirsdag rally konkurrencehold med Max hos Amanda og onsdag NW med Max hos Mette, derefter Fri ved fod med Lille Bjørn hos Anja. Jeg opdagede lige at tricksholdet med Max hos Johanna fredag er flyttet 14 dage, og det er vist meget godt …

På lørdag skal jeg dømme Årets Hund, det har jeg nævnt et par gange eller flere. Også at jeg glæder mig vildt. Jeg kunne nævne mange grunde til at jeg glæder mig, men hvis jeg skærer alt fedtet væk, så handler det om det helt fundamentale: 53 af Danmarks bedste ekvipager har kvalificeret sig til finalen i Årets Hund, de kommer med drømme, håb, ambitioner, forventninger og først og fremmest for at få en oplevelse for livet sammen med deres hunde. At være en del af en sådan finale er STORT. Jeg ønsker af hele mit hjerte, at de alle får de allerbedste minder med hjem fra den ganske specielle prøve.

Fotoet, tja, det er Camilla (Grafiko.dk) der har taget det, det var en ganske speciel dag. Og det er nok mit favoritbillede. Jeg kan se, at vi har det skønt sammen. Det er min screensaver på min arbejds-pc, og jeg bliver glad hver morgen, når jeg ser det. Jeg tænkte ikke på resultater eller træning eller titler eller alt muligt andet i det øjeblik. Jeg nød det bare, og det kan man se så tydeligt.

onsdag den 31. oktober 2018

Nose Work med svære forstyrrelser

Max i gang med aftenens bedste søg

I dag startede vi en ny runde Nose Work hos Mette (Meretes Hundeskole), på et nyt hold.

Alt for svært beholdersøg ...

Det gik bestemt ikke særlig godt NW-mæssigt. Max tænder klaprede et par gange (løbetidstæve), og hans søg var slet ikke i nærheden af standarden. Der var også områder, hvor han ikke ville søge, bl.a. ænder mv. langs en kantsten/bed, hvor han kun ville op og snuse i bedet, og blev ked af det, når jeg ville have ham til at søge. Halen mellem benene og meget ynkelig.


Og så slog han bare til indimellem, og lavede de flotteste søg og markeringer. Bl.a. søget vist ovenfor, hvor han flot tjekkede hvert enkelt bæger, og fik snuden helt op i det, med kilden, og fastholdt trykket til jeg roste!

Der var også flere andre flotte søg, så Max kunne godt indimellem.

Jeg huskede at afbryde hurtigt, når det blev for svært, og vi vendte tilbage til nogle ”nemme” søg, for at få succes. Men generelt var det en af vores ringere NW-træninger.


Jeg kom til at tænke på den dårlige HTM-prøve på Samsø, den dårlige rallyprøve i Hvalsø og nu en dårlig NW-træning i Solrød. Det, jeg kan se som det åbenlyse fællestræk, er, at Max har reageret meget kraftigt på (spor af) løbsk tæve. Mere at tænke over.

tirsdag den 30. oktober 2018

Bits and Pieces


Nothin' seems to ever go right
(I'm in pieces, bits and pieces)
Cause night is day and day is night

(Dave Clark & Mike Smith)

Fem fokuspunkter i denne tid.

Rallyskilte

Det er nu annonceret, at de nye rallyskilte offentliggøres 7. januar 2019. Og der er annonceret to orienteringsmøder, som allerede har fået god tilslutning. Der ligger en stram tidplan op til offentliggørelsen, men de mange positive tilkendegivelser giver god energi til at færdiggøre arbejdet 😊

Årets Hund

Lørdag går turen til Herning, hvor jeg skal dømme Årets Hund (champion, ekspert og øvet) sammen med Irene, og derefter være sekretær og opgøre resultaterne for klasserne, jeg har dømt, mens Amanda og Irene dømmer begynder og junior, hvor Mathilde bl.a. skal op med Lille Bjørn og Max. Superspændende alt sammen! Hundene har gjort skiltene klar til champion og ekspert til aften 😉

Sydkystens Hundeskoles Hundepris

Så lidt reklame:

”Den 31. december 2018 skal Sydkystens Hundeskoles Hundepris uddeles for femte gang.

Der er igen tale om tre hundepriser, som kan tildeles personer eller grupper af personer, som fortjener anerkendelse for en særlig indsats inden for noget hunderelateret i det forgangne år. Navnene offentliggøres i forbindelse med vores traditionelle nytårsarrangement: de to rallyprøver den 31. december 2018 i Herringløse Agilitycenter. Med priserne følger en præmie.

Der er ikke specifikke kriterier for, hvem der kan modtage priserne eller for hvad, da vi ikke ønsker at sætte snævre rammer for, hvem der kan indstilles. De eneste krav er at det skal være noget hunderelateret og knyttet til Danmark.

Alle er velkomne til at sende indstillinger, det kræver ikke at man har noget med Sydkystens Hundeskole at gøre.

Hvis du har forslag til personer eller grupper af personer, der fortjener prisen for 2018, så skriv en begrundet indstilling til pris@sydkystenshundeskole.dk. Deadline er søndag den 18. november 2018.

Du kan via disse links se, hvem der har modtaget prisen for

2014 http://www.sydkystenshundeskole.dk/hundepris.php
2015 http://www.sydkystenshundeskole.dk/hundepris2015.php
2016 http://www.sydkystenshundeskole.dk/hundepris2016.php
2017 http://www.sydkystenshundeskole.dk/hundepris2017.php

Max

En god hundeven har skrevet til mig. En dejlig, kærlig og ærlig henvendelse. Jeg tror ikke hun vil have noget imod at få sit navn frem, men jeg lader den være anonym:

”Hej Paul, så er der tanker om din blog igen.

Hvordan ville Max have det med aldrig at skulle ind til en rallykonkurrence igen? Gør du det for din skyld, eller for hans skyld? Jeg tænker at du har prøvet RIGTIG meget forskelligt med ham, og der er selvfølgelig altid noget at lære for os mennesker når hunden viser os en adfærd som vi enten ikke ønsker, eller som overrasker os.

Jeg tror bare også det er godt at stoppe op og spørge sig selv. Kan jeg lave noget andet med den hund som vi begge kunne synes var fedt.



Det jeg bare vil sige er, at jeg synes at vi skylder vores hunde at lade dem blive fri for ting hvor de ikke viser at det er sjov, især når der er så meget andet vi kan, og det er fra et konkurrencemenneske til et andet. PISSEirriterende, når vi nu elsker alt ved konkurrencerne...motivationen til at træne, det sociale (at komme ud og tale med dem man ikke træner med, men alligevel er venner med), at det er fedt når det lykkes og når man får udtagelser til DM, ÅH eller finaler til disse! Jeg kan så meget følge dig. Men synes måske det er fair nok at give Max fri fra Rallykonkurrencer det næste års tid. ..også uden at du bliver "sur" på ham”

Jeg har ikke et godt svar, for tankerne kører rundt i øjeblikket.

Lille Bjørn

Dette bliver sværere at holde anonymt. Louise har fundet rekvisitten til Lille Bjørns HTM-nummer i gemmerne, og vi får den 😊 Tusind tak!

søndag den 28. oktober 2018

The Last Time

Aftentur på stranden

Well this could be the last time
This could be the last time
Maybe the last time
I don't know, oh no, oh no

(Keith Richards & Mick Jagger)

Lørdagen stod i rallyskiltenes tegn. DKK og DcH har sammen nedsat et udvalg, der skal komme med forslag til nye skilte, flytning af skilte mellem klasserne, og strammere øvelsesbeskrivelser. Jeg var med som substitut, og var meget imponeret over det flotte arbejde udvalget har udført indtil dato. Jeg kan naturligvis ikke afsløre detaljer, men kan garantere at det samlede materiale vil blive offentliggjort i god tid (6+ måneder før de skal tages i brug), der vil blive afholdt introduktionsmøder også i god tid, og vi har også aftalt, at DM og Årets Hund 2019 i DKK skal gennemføres udelukkende med de gamle skilte. Jeg tør godt sige på udvalgets vegne, at vi glæder os vildt til at kunne offentliggøre materialet!

I sidste uge var jeg på Samsø til for mit eget vedkommende årets sidste HTM-prøver, og samtidig Lille Bjørns sidste officielle rallyprøve.

Dagens championbane

I dag skulle Max til sin sidste officielle rallyprøve, det var hos Hvalsø Hundevenner. Arrangementet var fint, Conni havde efter eget udsagn lavet en skiltemæssigt let bane, hvilket jeg var helt enig i. Men området og omgivelserne var bare ikke noget der passede Max. Opvarmningen gik fint, jeg tog linen af et stykke fra banen, småløb hen mod banen og gav en godbid et par meter fra kantbåndet, og så smuttede han hen til en afbundet hund. Jeg hentede ham, hans tænder klaprede = løbsk tæve på arealet.

Vi arbejdede hårdt for at komme igennem banen. Vi mistede skift side foran (13), og havde et par ommere (2x3) og så var der diverse snus og langsomme reaktioner, så vi endte med 73 point. Han var på nippet til at smutte et par gange fornemmede jeg, men synes jeg gjorde et godt stykke førerarbejde under omstændighederne. Men nej, det var ikke den fede oplevelse som det burde være, og det er godt at der ikke står nogen rallyprøver i kalenderen de næste 3 måneder.

Som jeg havde det, da jeg forlod banen, og som jeg har det, mens jeg skriver dette – og tro mig, den prøve har fyldt rigtigt meget i mit hoved i dag – skal Max pensioneres fra rally.

Ja, der var andre hunde der havde det svært, ja, vi har det bedre med at være indendørs end udendørs, men det ændrer ikke véd, at jeg er i samme situation, som jeg har været flere gange før, en masse prøver, en masse ok, en masse ikke helt ok, nogle langt fra ok, og bare ingen der er rigtigt gode – denne gang mangler der basalt set en rigtigt god prøve = noget positiv forstærkning af føreren, det skal komme noget positivt ind på kontoen for at det er sjovt at fortsætte.

Efter prøven havde jeg det ærligt talt ikke særligt godt, jeg havde mest lyst til at bare at køre, og det gjorde jeg også umiddelbart efter præmieoverrækkelsen. Hjemturen var fyldt med masser af dårlige følelser, jeg havde bare lyst til at sige røv til det hele.

Heldigvis skulle vi til Sverige 😊

Ventetiden bruges fornuftigt :-)
 
Så er der serveret!
  
Vi havde lovet at tage mad med fra LêLê, så turen gik omkring Vesterbrogade 40, og derfra videre til Oxie, og en hyggelig frokost og eftermiddag med svenskerne.

Hold da op hvor lillesøster – nu officielt Leah Elis Wäreby Dünweber, kaldet Leah – er vokset.

Blippis Halloween sang er et kæmpehit hos Frasse lige nu, så den kom vi til at høre en del gange. Vi regner med at Jingle Bells, sidste års stor hit, snart er tilbage igen 😉

Vi kom hjem inden det var helt mørkt, og jeg kunne gå en dejlig tur på stranden med hundene løs. Fedt med blæst og bølger og en mennesketom strand. Både for hundene og mig.

fredag den 26. oktober 2018

Nye mål, ny energi


I dag havde jeg en enetime hos Johanna med fokus på Lille Bjørns HTM-program, den blev meget praktisk placeret lige inden Max’ og mit trickshold hos Johanna.

Max var helt uden for rækkevidde, Cherie var på 18. dagen af sin løbetid, og det var bare for meget ham. Jeg forsøgte to gange at have ham inde, men det blev ikke til neget i nærheden af træning med ham.

Så var det godt jeg havde Lille Bjørn med. En enetime, og det meste af tiden på træningsholdet, ikke noget problem for en frisk 11½ år gammel hund 😊

Der er en masse detaljer jeg har noteret fra træningen, men her kommer hun en meget kort opsummering, for der er virkelig meget jeg skal have tænkt over, før det kan udmønte sig i et program.

Johanna startede (selvfølgelig) med at spørge om, hvad mit mål var, og ingen slinger: at bestå klasse 3 med Lille Bjørn. Vi tog udgangspunkt i en demo af mit progran fra i lørdags, hvor en flaske var hund.

Og så gik Johanna ellers i gang med at genere ideer: Hvordan får vi en forståelig historie ud af det? Mange danskere har ikke noget forhold til Paddington, så scenen skal sættes til et mere forståeligt nummer. Hvad er Lille Bjørns rolle? Osv.

Vi fik talt om en masse elementer i historien, links i diverse variationer, og en effektfuld afslutning.

Vi talte om balance i programmet, både i form af positioner, retninger og tempi.

Og vi arbejdede med specifikke positioner og retninger.

Mit hoved er fyldt med ideer til udviklingen af det nuværende program. Der er så mange muligheder, og fundamentet er bestemt mere end på plads: Lille Bjørn elsker at træne, hans overskud og iver er fantastisk, og han kan i bund grund endnu mere, end jeg tror han kan.

Der kan siges rigtigt meget godt om at træne hos Johanna, men ikke mindst den sprudlende energi, idérigdom og det totalt positive syn på at se muligheder, smitter fantastisk, og jeg har bare så meget lyst til at arbejde videre med programmet.

Jeg kom til at nævne, at Samsø den 19. oktober 2019 kunne være et fint sted at stille op med et færdigt program. Der kommer uden tvivl prøver inden da, men definitivt ikke i år, for der er så meget vi skal have styr på først.

Lille Bjørn er helt med på den plan!

tirsdag den 23. oktober 2018

Rally med Lille Bjørn og Max


Jeg havde aftalt med Amanda, at jeg kunne gå dagens bane med Lille Bjørn inden den egentlige holdstart. Jeg varmede ham op og hjalp med baneopbygningen, og så gik vi i gang.

Han var ikke varmet ordentligt op, og sørme om jeg ikke fik at vide, at der skete præcis det samme som med Max, når han ikke går, som jeg venter/håber (fx går i snus eller er for langt væk): jeg bliver hektisk, kommer med mærkelige udbrud i stedet for kommandoer, og får pisket stemningen op, i stedet for at få ro på. Suk …

Anden gang gik det meget bedre.

Så jeg kan notere, at Lille Bjørn skal varmes lidt mere op end i dag, og at jeg skal gøre præcis det samme som med Max, hvis der skal ro på – nemlig være rolig selv.

Intet nyt, ikke svært – men jeg skal åbenbart have tingene at vide mange gange 😉

Max skulle gå den samme bane, men Amanda havde fortalt, at hun havde skiftet nogle skilte ud. Det havde hun nu ikke, det var fire skilte der var vendt – men det var nu det mindste problem, for jeg havde lært banen udenad. Men jeg havde ikke regnet med så ekstremt snus fra Max’ side. Og sørme om jeg ikke på trods af alle mine intentioner alligevel ikke gjorde tingene rigtigt.

Så jeg fik lige repeteret formaningerne om, hvordan jeg skulle agere, hvis (når) Max’ gik i snus.


Belønningen med julemanden var fin, men nu det ved at være på det alleryderste med dette umådeligt populære legetøj!

I den individuelle tid arbejdede vi videre med min adfærd ved snus og på forskellige teknikker til at få vendingerne skarpere på højre side.

Igen en fantastisk træningsrunde, og vi er allerede begyndt at lægge pres på Amanda, for holdet skal fortsætte efter nytår.

Jeg har en gavekort liggende på en træningstime hos Johanna, og jeg har fundet den perfekte anvendelse: en enetime med Lille Bjørn hvor vi arbejder med Paddington-nummeret. Den ligger perfekt på fredag lige inden Max’ trickshold.

mandag den 22. oktober 2018

Hvad skal vi nu, Lille Bjørn?


 
Hvis der er noget jeg synes er træls, så er det mandagsmorgentrafikken, når jeg skal på arbejde. Hvis der ikke er problemer kan turen på 32 km køres på 26-27 minutter, i morges tog den 57 minutter ☹

Det positive var at jeg kunne tænke en masse over hundetræningsplanerne og konkurrenceplanerne.

Konkurrenceplanerne er hurtigt overset i min kalender. På søndag skal Max op i rally i Hvalsø, den 3. november skal begge hunde til finalen i Årets Hund i rally juniorklasse, og den 8. november skal Max til Nose Work prøve i Ringsted. Det er alt …

I 2019 er det eneste jeg har planlagt en stribe rallyprøver med Max (8+4 i 1. halvår), men det tegner til det tyndeste prøveår, jeg kan mindes.

Som man kan se i mit blogindlæg i går, var jeg ikke helt afklaret med det med Lille Bjørn og rally. Jeg var klar til at pensionere ham efter et par prøver i sommers, men i dag lavede jeg et udtræk af vores 14 championklasser i år: med de nyeste først: 87, 81, IB, IB, 82, 74, 82, 83, IB, 93, 78, 87, 80, 79. De tre IB’er var lange baner (4 minutter) i varme, Lille Bjørns absolutte hadevejr. Resten er jo ganske pænt. De to i går meget nydelige.

Så jeg tror alligevel ikke helt an bliver pensioneret 😊

HTM-programmet skal der arbejdes med, jeg er ved at aftale en enetime, for at arbejde specifikt med det, og så må tilmelding til prøver komme i takt med at programmet udvikler sig. Lille Bjørn er trods alt kun 11½ år, så der er flere gode år i ham endnu! Måske skal han til HTM-prøve 10. november, og måske den 8. december. Jeg véd det ikke endnu.

Jeg læste med stor fornøjelse om Årets Dog Dancing Hunde 2018 i Hunden. En kelpie, to border collier, en cocker spaniel og en Norwich terrier, Yes 😉


Og kataloget til Årets Hund i rally blev læst ekstra omhyggeligt, specielt katalog nr. 14 med de mange titler.

søndag den 21. oktober 2018

Rally på Samsø – og hvad nu?

Max med weekendens høst af rosetter

I dag stod i rallyens tegn på Samsø. Der var to prøver, en med Anita dommer, en med Conni som dommer.

Hundene havde virkelig den skarpe fører med i dag, og vi gik fire rigtigt fine baner.

Jeg citerer mit eget Facebook opslag:

Fire fede rallyprøver på Samsø. Første prøve hos Anita. Max gik meget fokuseret og føreren beholdt roen hele vejen 91 point. Lille Bjørn gik supergodt men der var lige en 13'er på cirkel om fører fra højre så 81 point. Anden prøve hos Conni. Max igen meget fokuseret og flot førerarbejde bl.a. ved 2 ommere, 88 point. Endelig Lille Bjørns sidste rallyprøve. De 10 første skilte lige i øjet. Så en ommer ved fristende 8-tal og lidt uro i den sidste del af banen pga. føreren, 87 point. Meget tilfreds fører 😍

Anden morgentur, ved Sambiosen
 
Jeg havde den rigtigt følelse til alle prøverne. Opvarmningen var timet fint ved alle fire prøver. Der opstod fejl og misforståelser ved dem alle, men ingen jeg gik rigtigt i panik over.

Præmieoverrækkelsen var igen ren bonus. Ved Anitas prøve blev Max nr. 2 og Lille Bjørn nr. 5 ud af 7. Ved Connis blev Max nr. 3 og Lille Bjørn nr. 4 ud af 8.

Der skal lyde en kæmpestor tak til Samsø Hundesport (Rikke, Tove, Inge og Lotte mfl.) samt Anja og Johanna, som sammen har fået dette unikke arrangement på hundelandkortet. Næste år bliver rallyprøverne arrangeret sammen med DKK Kreds 6 og er dermed kvalifikationsprøver til DM 2020.

Det har været nogle gevaldig hyggelige dage med rigtigt mange skønne hundemennesker, og der har været en dejlig stemning til alle prøverne. Banegennemgangene i championklasse i rally er noget ganske særligt, masser af sjov og grin og fantastisk positiv stemning. Jeg tror i bund og grund vi alle elsker rallysporten højt, tager den alvorligt, men ikke lader alvoren tage så meget over, at vi ikke kan juble over de andre, og heller ikke ærgrer os alt for meget, når vi ikke lykkes.

Det har været en ekstra bonus at have Anita og Amanda som selskab i weekenden, hold da op hvor er det hyggeligt, og så er de begge superskarpe til at gennemskue mig og komme med skarpe kommentarer til min adfærd på og uden for banen. De tvinger mig virkelig til at være på dupperne!

Jeg havde for et stykke tid siden, besluttet at denne weekend skulle markere afslutningen på forskellige discipliner og starten på noget nyt, eller rettere fortsættelsen af nogle af de nuværende discipliner.

6+ er lidt uden for kategori i denne sammenhæng, men 6+ i går var definitivt mit farvel til denne disciplin. 6+ har givet en masse skønne oplevelser sammen med Louise og Billie, toppet af deltagelse i NM 2017.

Max og HTM3 har resulteret i en masse spændende arbejde med en fascinerende sportsgren, men dér hvor Max og jeg nu befinder os med vores samarbejde, må jeg simpelthen erkende, at jeg ikke har overskud til at arbejde videre. Derfor havde jeg valgt et helt nyt nummer til i går, for tydeligt at signalere, at jeg ikke arbejdede videre med nogle af de tidligere udgaver. En simpelt nummer til Liberty Bell – slet ikke på klasse 3 niveau - Max var slet ikke med, og jeg var heller ikke ret skarp som fører, og det bekræftede mig kun i, at det er rigtigt at stoppe. Det var 10’ende gang vi var oppe i HTM3 uden at bestå; jeg håber vi vender tilbage om nogle år, med frisk energi.

Lille Bjørn debuterede i HTM3, og jeg var meget tilfreds med debuten. Vi var langt fra at bestå, men nummeret afspejlede i den grad vores nuværende niveau, og jeg har fået fine dommerkommentarer at arbejde videre med. Og det gør vi i den grad!

Rallyen i dag bekræftede mig i at jeg er på rette vej med træningen med Max. To fine prøver, hvor vi manglede den sidste skarphed og ikke havde marginalerne med os. Men jeg ville være et skarn hvis jeg ikke værdsatte to gange fine point og en 2.v. og 3.v. Jeg har bestemt bevaret lysten til at fortsætte med Max i rally 😉

Lille Bjørn var fantastisk i dag. Jeg træner ikke rally med ham, og regner bare med at vi kan klare det på dagen. Det vigtige er, at han er varmet korrekt op, og kommer ind i lige i den rette stemning, og det lykkedes rigtigt godt i dag. Han var lidt op at køre til den første prøve, derfor en 13’er, til den anden var han superskarp, men jeg mistede lidt fokus pga. kludderet ved fristende 8-tal.

Det var en værdig afslutning på en lang rallykarriere.

Men ærligt talt, så hvad de det været nemmere hvis det ikke var gået så godt – for hulen da, Lille Bjørn er så skarp. Jeg kan simpelthen ikke få mig selv til at skrive, at det var definitivt sidste rallyprøve med ham.

Det er da et luksusproblem, og egentlig giver jeg selv svaret ovenfor. Jeg træner jo ikke rally med Lille Bjørn, han kan bare det hele, så måske han alligevel kommer med til en prøve i ny og næ …

Selvfølgelig var det naivt af mig at tro at en weekend med syv prøver pludselig ville resultere i afklaring af alle fremtidsplanerne og det gjorde de så heller ikke.