tirsdag den 20. november 2018

Sådan har jeg ikke set dig gå før …

Rosa, Poul, Big Brother og Amanda x 2 :-)

Jeg kom lidt anspændt til aftenens træning. Jeg hjalp med at stille aftenens bane op, jeg kunne ikke genkende den, men med nogle få stikord kunne jeg placere den meget præcist: Det var Anitas championbane til prøven i Rottweilerklubben den 23. august 2014.

Foto: Winnie West Ørngreen

Det er den, med det ”berømte” foto af championekvipagerne under en paraply 😊 Og så husker jeg, at det var dér Max fik sit andet certifikat.

Max og jeg snød og gik banen et par gange som opvarmning, og så kom han i bilen.

Jeg gik banen et par gange under banegennemgangen, kunne den udenad, men havde lidt problemer med tællingen, var der 18, 19 eller 20 skilte? Der var 20, men det var et meget godt udtryk for at jeg ikke var helt frisk, og Amanda så det også med det samme, hende kan jeg ikke narre.

Max kom ud tidligere end han plejer, faktisk cirka 10 minutter før vi skulle på banen, og lavede en masse stille og rolige rallymomenter. Snusen blev stoppet stille og roligt som vi har lært, og han var meget fokuseret. Flydende overgang til banen. Jeg gik noget langsommere end jeg plejer, var fuldstændig cool både i bevægelser og i kommandoer, og det gik fantastisk. Amanda stod og tænkte et øjeblik, før hun sagde, at sådan havde hun aldrig set mig gå før.

Det føltes ret godt, og Max var fuldstændig med. Og det var rigtigt godt, der kommer ikke hektiske bevægelser og markelige kommandoer, når jeg går på den rolige måde.

Efter 20 minutters pause kom Max ud igen, vi trænede højre højre højre, og i den individuelle tid arbejdede vi med detaljer; 90 grader til højre, specielt kommandoer og belønningsstrategi, vi arbejdede med bagpartskontrol, og bakning. Jeg tror Max synes det var lidt kedeligt, men nu er det jo heldigvis ikke ham, der skriver indlægget i dag, og jeg synes det var virkelig godt, og der skete gode fremskridt. Ja, nu må jeg tage mig sammen med den højreposition ….

Rigtig fed træning, rigtig fed feedback, tusind tak Amanda!

mandag den 19. november 2018

Balsam for sjælen


Det er meget sjældent jeg er sygemeldt, faktisk tæt på aldrig, men i dag var jeg SÅ tæt på. Men jeg tog på arbejde, det gik ok, men jeg tog tidligt hjem. Jeg fik en kop kaffe og nogle klejner, hvorefter Max og jeg tog turen ned på sydspidsen af Staunings Ø. En skøn tur i herligt vejr; det blæste, men var ikke for koldt. Jeg véd ikke om Max eller jeg nød turen mest, men det var bare den rene terapi for mig, lige hvad jeg havde brug for.

Telefonen var med, men kun brugt til at tage fotos.

Da jeg kom hjem opdagede jeg, at Mia havde tagget mig et opslag i en Nose Work-gruppe, om et par ledige pladser til NW1 i Hvalsø på lørdag. Jeg skrev straks og Jubii, jeg fik en plads til prøven, som jeg ikke anede var opslået før længe efter, at den var fuldtegnet.

Jeg kan også mærke, at det føles rigtigt godt at der står træning på programmet tre dage i denne uge: Rally hos Amanda i morgen, Nose Work hos Merete på onsdag og Tricks hos Johanna på fredag, det bliver en god uge.










søndag den 18. november 2018

Rally, rally, rally, must be funny

Angelika, Iiris, Paul

Jeg har tilbragt en dejlig weekend i Helsinki, med fokus på et fantastisk måltid på Gaijin, og ellers på rally på internationalt plan.

Det internationale arbejde er kommet ritgigt godt i gang. Vi var ud over de fire nordiske repræsentanter (Beatrice, Iiris, Solveig og mig) Angelika fra Tyskland, og vi fik en rigtig spændende introduktion til de tyske regler, og vi fik talt om hvordan vi får involveret og engageret de lande, som ikke var med i dag. Drømmen er et europæisk mesterskab 2021.

Risto Ojanperä fra den finske kennelklub var med de første timer i går, og holdt et kort inspirationsoplæg, hvor han bl.a. talte om at drømme stort, og måske tænke på rally som en olympisk disciplin!

I dag gik vi mit udkast til referat af mødet i går igennem, fik justeret på en række punkter, og endte med et færdigt referat. Derefter havde vi møde i det nordiske rallyudvalg, hvor vi gennemgik et udkast til regler for den nordiske klasse, og aftalte en detaljeret tidsplan for forløbet frem til det første mesterskab i Danmark til efteråret 2019.

Vi kom også til at tale om selve afviklingen af det nordiske mesterskab, og hvis jeg ikke har været klar over det før, så er jeg det nu: der er lige et nordiske mesterskab der skal arrangeres til afvikling i efteråret. I dansk regi!!! Da forslaget om at etablere et nordisk samarbejde blev fremsat for ikke så længe siden (det var i første halvdel af 2017) var det

en drøm, men der er sket meget siden da. Et nordisk mesterskab er under meget konkret planlægning, de europæiske mesterskaber har vi lagt en seriøs plan for, og et verdensmesterskab bliver næste skridt.

Der er masser af arbejde at udføre: skilte, øvelsesbeskrivelser, regler for fradrag, dommerseddel, dommervejledning, rallyregler, videoer af øvelserne mv. Men med den energi, der er i udvalget skal det hele nok blive klar. Målet er at vi kan melde noget konkret ud inden jul i år.

Det er også dér, vi har en vigtig milepæl med de nye danske rallyskilte, så det er bestemt ikke kedeligt at være mig i øjeblikket. Risto skrev i et Facebook opslag i går: ”We made some dogsport history today. Take care ❤️”. Det er vi meget bevidste om, og hold da op, hvor er det spændende!!!


Hjemme igen, jeg er ikke sikke på om hundene har savnet mig, men Lille Bjørn indtog straks min kuffert, da den var tømt. Han har nok hørt, at vi skal bruge en kuffert i hans nye HTM-nummer 😉

Max har jeg tænkt ret meget på i weekenden. Om alt muligt, konstruktivt og ikke-konstruktivt i mellem hinanden, og uden nogen klar konklusion, udover at jeg er usikker på fremtiden og stresset. Ikke nogen særlig god kombination.

fredag den 16. november 2018

Turen går til Helsinki

Gaijin er meget populært!

I morgen holdes det stiftende møde i FCIs rallyudvalg, hvor jeg skal være den danske repræsentant.

Jeg havde fået tilrettelagt det, så jeg arbejdede hjemme om formiddagen, hvor jeg fik opdateret planerne for mine to projekter, og deltog i tre telefonmøder.

Jeg havde fået timet det, så jeg kunne gå til kontrol hos optikeren først på eftermiddagen.

Derefter gik turen til lufthavnen og Helsinki.

Turen var der ikke noget særligt at fortælle om.

Der var lige det med at flyet var tæt på fyldt, så der var ikke plads til al håndbagagen i kabinen, derfor blev der efterlyst passagerer, der ville tjekke bagagen ind. Det gjorde jeg selvfølgelig, og blev dermed en del af de prioriterede passagerer, der kunne gå først ombord 😊

Da jeg tjekkede ind i torsdags, fik jeg tildelt plads 24F, lige ved en af nødudgangene. Det gav for det første masser af benplads, for det andet briefing i at åbne døren i tilfælde af uheld – der skete heldigvis ikke noget!

Da vi kom ind i terminalen gik jeg målrettet mod den ene ankomsthal; da der var ret dødt spurgte jeg ved en servicedesk, og fik at vide at bagagen blev udleveret ved den anden ankomsthal. Jeg kom derover, og fandt min kuffert som en eneste tilbage på transportbåndet. Klokken var tæt på 20, og jeg havde en middagsbookning 21:30, så jeg blev lidt stresset.

Heldigvis holdt der en Finnair-bus lige ved udgangen, og den endte i centrum, et par minutters gang fra hotellet, 20 minutter i 21.

Har jeg fortalt, at Frasse synes jeg taler dårligt svensk? Han synes ikke det lyder svensk, når jeg læser svenske børnebøger for ham. Han skulle bare have hørt min indtjekning!!! Jeg sagde på – synes jeg selv – langsomt og tydeligt engelsk, at jeg havde en reservation og at jeg hed Paul Lysholdt Rasmussen. Hvorpå receptionisten svarede, at hun ikke forstod svensk … jeg svarede lidt befippet, at jeg havde prøvet at tale engelsk, og det lykkedes heldigvis at få værelset!

Jeg var lige oppe og pakke ud, ringe til Kirsten, og så afsted til Gaijin.

Jeg havde på forhånd besluttet mig for Menu Gaijin, startede med en drink (mynte, agurk og ?) og fik så en fantastisk menu med 9 retter i 7 serveringer

Nr. 1 og 2

Nr. 8 
  1.  GREEN SHELL MUSSEL `X.O.´ green shell mussel, X.O vinaigrette, togarashi mayonnaise, trout roe
  2. GAIJIN PORK BUN & KIMCHI grilled pork belly steamed soft bread, kimchi mayonnaise, pickled cucumber
  3. SASHIMI TASTING selection of sashimi, roe, yuzu & wasabi dressing, wakame, wasabi mayonnaise
  4. SMOKED DUCK, FOIE & CHERRY `NIGIRI smoked duck, truffle mayonanise, teriyaki rice, foie creme, cherry
  5. ROASTED SAIKYO MISO SALMON & NORI saikyo-miso marinated and roasted salmon, caramelized cauliflower puree, burnt cauliflower, nori seaweed dashi emulsion
  6. GAIJIN BABY BACK PORK RIBS pork ribs, soy mirin caramel, togarashi
  7. SEARED SCALLOPS, WASABI & DASHI seared scallops, wasabi dashi `noisette´, coral dashi mayonnaise, marinated roe and daikon
  8. CRISPY KARA-ASHI PORK `TONKATSU PARTY´ Japanese mustard spiced, crispy fried pork, baby gems, Japanese pickles, kimchi, miso mayonnaise, sesame dressing, chili dressing
  9. GOHAN RICE (tilbehør til flere retter) Japanese rice
  10. SAKE BLUEBERRY white chocolate crème, blueberry sake sorbet, sake gelée, blueberry meringue
Jeg bestilte som drikkevarer MATCHING DRINKS A LA SOMMELIER .

Maden var fantastisk. Jeg har et meget blødt punkt for det asiatiske køkken, og jeg siger bare, dette var himmerigsmundfuld efter himmerigsmundfuld. Specielt nr. 6, hvor jeg søbede sovsen op med ris, og nr. 8, hvor man skulle anrette de fine stykker kød på et salatblad og selv krydre, var formidable.

Vinmenuen var på det jævne. En fin sake til at starte med, en lidt kedelig Pinot Grigio, på grænsen til prop, en Rioja, som var lidt for lun og så en Moscato d’Asti lige i øjet til nr. 10.

Helsinki By Night


Jeg sluttede med en lokal øl, og gik meget mæt og meget tilfreds tilbage til hotellet, fik talt med Kirsten, og kan lige nu glæde mig over at udvalgsmødet først start kl. 10 i morgen.

En dejlig dag 😉

onsdag den 14. november 2018

Fokuseret Nose Work-træning & Noget om Årets Hundepris

 
Jeg har været så heldig at få lov at træne både tirsdag og onsdag på Merete/Mettes Nose Work-hold. I dag var det samme sted som i går, men med en væsentlig forskel: Max havde en fører i balance med. Nå ja, og så to trænere der havde helt styr på, hvordan jeg skulle gribe dagens træning an.

Søgene var meget som i går, og så alligevel ikke.


Jeg startede hos Mette med søgene på arealet foran Delfin Sengecenter, og Max arbejdede suverænt, bl.a. en fin markering af et klasse 2 søg. Det gav mig et solidt boost, og selvom der var lidt udfordringer undervejs, og flere forstyrrelser, arbejdede Max flere klasser over niveauet i går.

Jeg var fristet til bare at klø på, men fulgte Mette og Meretes råd om pauser, bl.a. var han i bilen i små 10 minutter mod slutningen. Hvorefter han kom ud og lavede tre flotte søg, og sluttede med et superflot tærskelsøg.

Jeg gik meget spontant ind i Meny og købte en flaske champagne fra køleskabet med hjem til aftensmaden, det var virkelig en træning der var værd at fejre 😊

Og nu til noget helt andet.

Jeg vil gerne reklamere, og her kommer opslaget:

DEADLINE 18. november 2018!

Den 31. december 2018 skal Sydkystens Hundeskoles Hundepris uddeles for femte gang.

Der er igen tale om tre hundepriser, som kan tildeles personer eller grupper af personer, som fortjener anerkendelse for en særlig indsats indenfor noget hunderelateret i det forgangne år. Navnene offentliggøres i forbindelse med vores traditionelle nytårsarrangement: de to rallyprøver den 31. december 2018 i Herringløse Agilitycenter. Med priserne følger en præmie.

Der er ikke specifikke kriterier for, hvem der kan modtage priserne eller for hvad, da vi ikke ønsker at sætte snævre rammer for, hvem der kan indstilles. De eneste krav er at det skal være noget hunderelateret og knyttet til Danmark.

Alle er velkomne til at sende indstillinger, det kræver ikke at man har noget med Sydkystens Hundeskole at gøre.

Hvis du har forslag til personer eller grupper af personer, der fortjener prisen for 2018, så skriv en begrundet indstilling til pris@sydkystenshundeskole.dk. Deadline er søndag den 18. november 2018.

Du kan via disse links se, hvem der har modtaget prisen for

2014 http://www.sydkystenshundeskole.dk/hundepris.php
2015 http://www.sydkystenshundeskole.dk/hundepris2015.php
2016 http://www.sydkystenshundeskole.dk/hundepris2016.php
2017 http://www.sydkystenshundeskole.dk/hundepris2017.php

tirsdag den 13. november 2018

Sammenbidt Nose Work


Jeg kom noget sammenbidt til aftenens Nose Work-træning, Der var nogle forklaringer, som er ligegyldige i denne sammenhæng, men det betød, at jeg var en anelse eller mere irritabel efter det første søg, og der gik lidt tid inden jeg fik slappet ordentlig af.

Vi var på hjemmebane midt i Solrød Centret, dvs. det er et område jeg kender godt (vi har boet i Solrød over 39 år), men det er ikke et nemt område at træne hunde i, bl.a. fordi der kommer mange hunde, og dermed også mange markeringer.

Vi havde luksusforhold med både Merete og Mette som instruktører, og dermed ekstra mange søg med trænerøjne på.


Vi startede med beholdersøg hos Merete, foran den lukkede slagter. Det var meget prøveagtigt. Meget snus omkring boksene, fører der arbejdede med vendinger, på et tidspunkt gik Max i gang, og flot og tydelig markering.

Et beholdersøg som selvtræning (foran Niels Ove), jeg startede tre gange, fordi Max de to første gang igen havde fokus på underlaget, men tredje gang kom der fint søg og en supermarkering. En beholder, som han havde vist 0 interesse for de to første gange.

Så et søg ved to bænke. Vi måtte frem og tilbage et par gange, før han begyndte at arbejde, og så fandt han de to kilder (den tredje opgav vi).


Så søg på indkøbsvogne overvåget af Merete. Igen forskelligt udenoms, men så arbejdede han hårdt en periode, og blev lidt frustreret kunne jeg høre. Jeg tog ham ud, belønnede for godt arbejde, og så lavede han et superflot søg og arbejdede sig flot frem til kilden.

Hos Mette arbejdede vi omkring og på den lille scene, to flotte markeringer på scenen, flot arbejde og to markeringer på siden. Vi arbejde på et selvtræningssøg på arealet foran slagter/Delfin Sengecenter, fandt to og måtte have hjælp til de to sidste.

Så et søg hos Merete i området mellem Home og Delfin. Først langs muren mod Home, hvor Max lige skulle klares noget personlig hygiejne. Derefter to finde markeringer på vejen tilbage. På muren mod Delfin fik han tydeligt fært, gik forbi, og efter stykke tid vendte han og lavede superflot arbejde og markering.

Til sidst hos Mette, muren langs Meny (overfor Skoringen), han skulle lige startes om, men så kørte han ellers med klatten og lavede tre flotte markeringer.

Jeg kan konstatere, at det kan tage lidt tid for Max at abstrahere fra underlaget, og jeg skal arbejde en del for at holde ham på sporet. Men når han første går i gang, så arbejder han blændende, og så er det bare fantastisk at arbejde med ham.

Der er uendelig tid til næste prøve (jeg er tilmeldt 29. juni 2019 Lyngby), men der kommer da forhåbentlig en masse andre prøver inden da!


Jeg skal da lige nævne, og det har intet med Nose Work ar gøre, at jeg booket bord fredag aften på Gaijin, som har en Bib Gourmand i Michelin. Det lyder som en perfekt start på en weekend i Helsinki.

søndag den 11. november 2018

Ferie, HTM, verdenskunst og quiz 😊



Sidste år i august holdt vi en dejlig ferie på Bornholm med svenskerne, det ville vi også have gjort i år, men Leah kom lige i vejen 😉 Men nu har vi aftalt at gentage successen i 2019, så vi har skrevet og forhåbentlig booket 5 feriedage i uge 33. Det skal nok blive godt!

Jeg ved, jeg er i en god proces med Lille Bjørns HTM3-program. Jeg vågnede flere gange i nat, og programmet blev ved med at køre i hovedet. Så til morgen måtte jeg notere og notere, og det fortsætter og fortsætter véd jeg af erfaring, for et program bliver jo aldrig rigtigt færdigt. Men det har alt i sig til at blive et fantastisk nummer! Jeg holder mig selv til ilden ved at tage Lille Bjørn med når Max skal til Nose Work-træning, så vi kan træne inden.

Vi har et stykke tid talt om at tage på Arken for at se Van Gogh-udstillingen og det blev så i dag.

Ensomhedens sprog 2014. Ugo Rondinone

Vi kom først igennem Ugo Rondinone udstillingen med bl.a. Ensomhedens sprog fra 2014 med de 45 klovner. Kirsten skulle naturligvis fotografere mig.

Stilleben med en tallerken løg, 1890. Coll. Kröller-Müller Museum, Otterlo

Van Gogh-udstillingen er fantastisk. I samarbejde med Kröller-Müller Museum vises 28 malerier og 11 tegninger, og det er fascinerende at se værkerne, læse om hans korte og ikke særligt lykkelige liv, og hvor produktiv han trods alt var.

Kongesønnens Bryllup, 1888-1949 (detalje). Tilhører J.F. Willumsens Museum.

Som bonus er der også en J.F. Willumsen-udstilling på arken, med masser værker fra en ualmindeligt lang karriere, hvor han har udviklet sig bestandigt, provokeret, fornyet osv.

Tiden er kommet til at offentliggøre resultatet af min Quiz 2018. Svarene og spørgsmålene kan læses her Quiz 2018. Det er 11. år i træk jeg har lavet sådan en quiz, jeg overvejer kraftigt at stoppe, fordi 2019 ser så usikkert ud, men det er måske netop anledningen til at lave en quiz?!

I teorien er quizzen for 2018 ikke afgjort, for jeg kunne jo få en hund i 2018, men det er absolut ikke sandsynligt, og det vil ikke ændre på topstillingen.

Resultatet er opgjort således: Rigtige svar giver 1 point. I spørgsmål, hvor man skal gætte et antal er der 2 point til dem, der har gættet rigtigt. Hvis ingen har det rigtige svar er der 1 point til, den, der er tættest på.

Top 5
1 Amanda 21 point
2 Conni 18 point
3 Anita 17 point
3 Gitte Freytag 17 point
5 Annie 16 point

Præmier bliver organiseret.

fredag den 9. november 2018

Balance, beslutninger, planer


Jeg vidste det allerede kort tid efter det andet søg i går. Jeg lavede en begynderfejl: Jeg ærgrede mig over et mislykket moment, og mistede dermed fokus på det næste. Ikke epokegørende læring, men alligevel lidt skræmmende at jeg begik denne begynderfejl, bare fordi Max slog helt fra.

Men jeg har lært af det, og fået flere positive tilkendegivelser efter de to sidste søg i går.

Jeg er inde i en ret travl periode arbejdsmæssigt, ikke noget der generer mig, hvis det er en kortere periode. Og så alligevel. Det er ikke sådan jeg har tænkt mig mine sidste år på arbejdsmarkedet. Jeg prøver at dosere feriedage og omsorgsdage på en hensigtsmæssig måde, men når der er travlt med mine projekter, så er der travlt, og så giver det ikke bedre balance at holde en fridag.

Dette kombineret med, at jeg har fået afslag på at få en seniorordning med en ugentlig fridag, gør helt sikkert, at en fuld pensionering er kommet en hel del nærmere.

Jeg skrev for nogle indlæg siden om overvejelser vedrørende kemisk kastration af Max. Jeg har undersøgt det nærmere, og jeg har besluttet at gå videre. Max vil med stor sandsynlighed få dispensation til at konkurrere, mod at der nedlægges avlsforbud, hvilket ikke er noget problem for os. Konkurrencemæssigt er det bestemt heller ikke noget problem, for næste konkurrence ligger 3 måneder fremme.

Jeg træner overhovedet ikke med Lille Bjørn, men mentalt er jeg kommet ret langt med hans nye HTM-program. Rekvisit er på plads (jeg regner med at have kufferten først i næste uge), kostume nærmer sig (se foto), musikken har jeg styr på i hovedet, og programmet udvikler sig stille og roligt.

Jeg har fået bekræftelse på, at jeg kommer med til Anja & Jonannas afslutning 19. december, og det betyder, at jeg nu har fuldt fokus på noget der ligner et HTM-program med Lille Bjørn til den dag.

Næste weekend skal tilbringes i Helsinki. FCI har besluttet at etablere et rallyudvalg, og jeg har fået æren at repræsentere Danmark. Lørdag afholdes det stiftende møde, og hvis der er indhold til det fortsætter vi søndag. Hvis ikke holder de fire nordiske deltagere møde, hvor vi fortsætter med at gøre materiale klar til den nordiske klasse. Vi skal også have aftalt, hvordan vi melder ud, hvornår de første nordiske mesterskaber afholdes.

I weekenden er der HTM-prøve lørdag og tre rallyprøver lørdag/søndag … og jeg ikke er tilmeldt nogen af delene. En god prioritering synes jeg 😊

torsdag den 8. november 2018

Nose Work prøve i Ringsted – fra rigtig skidt til rigtigt godt

Beholdersøget

Jeg havde taget en meget tiltrængt omsorgsdag i dag, og formiddagen blev benyttet på allerbedste vis, idet Max og jeg deltog i en Nose Work prøve til fordel for HCM arrangeret af Johanna og Merete på Charlotte Frigasts ejendom. Flot arrangement, fine præmier til alle, og det kørte fuldstændig perfekt, med start 9:00 og vi kørte derfra kl. 12:00.

Vi var 24 deltagere, som blev delt i to grupper. Jeg var nr. 6 i den første gruppe, som startede hos Merete med beholdersøg og indesøg, og da vi byttede var der køretøjssøg og udesøg hos Johanna.

Luftning og opvarmning var som planlagt. Tænderklapren, tjek, det var der også til træning i går, det klarer vi også.

Som man kan se på fotoet, lignede det et almindeligt beholdersøg. Men bortset fra måske ½ sekund, da vi gik i gang, var der intet der lignede søgeadfærd fra Max ☹ Jeg var igennem det hele tre gange, stoppede og satte ham i gang flere gange, men lige lidt hjalp det. INTET søgearbejde overhovedet, men en total gennemsnusning af underlaget. Merete kunne kun bekræfte dette, og oplyse at vi havde været forbi den rigtige beholder tre gange uden at Max havde reageret overhovedet.

Jeg var nok ikke i det helt rigtige mode, da vi lige efter gik i gang med indesøget, men følte mig ok. Vi gik en runde langs hele vægarealet, lidt søg, men også meget snus, vi kom hele vejen rundt, og da vi forbi startstedet igen begyndte han at arbejde, hans snude kørte over et lille område, ikke en helt sikker markering, men noget der lignede, og der var jeg ikke var cool nok. Jeg markerede, og ak, det var et par cm. fra kilden.

Jeg kan roligt sige, at jeg ikke havde det godt efter de to søg, jeg glemte alt om at fokusere på det positive, og mentalt var jeg lige klar til at hente min resultatbog og tage hjem og skumle. Max blev luftet, jeg satte mig i bilen bagefter og skumlede og tænkte så konstruktivt over de to næste søg.

Allerede under banegennemgangen havde jeg planlagt hvorledes jeg skulle gribe de to søg an. Og jeg satte nogle justerede mål for, hvad vi skulle præstere efter de første to søg.

Heldigvis havde Mia tilbudt at filme de to sidste søg, og jeg luftede mine frustrationer for hende. Så vi fik lige justerede mine meget ambitiøse mål: 95 % søgeadfærd når han ikke slet ikke søgte på første søg??? Blev til søgeadfærd hovedparten af tiden. Hun mindede mig om, at han faktisk var begyndt at søge i andet søg (=positiv udvikling). Jeg fortalte om mine strategier i øvrigt (fornuftige!), og jeg kunne godt mærke at Mia fik mig til at slappe helt af, så jeg var helt klar til begge søg.

Først køretøjssøget.

Strategien var at gå ind midt på første køretøj, give søgekommandoen dér, og så følge Max. Som man kan se på videoen søgte Max noget af tiden, men var også en del væk, hvor jeg fik ham tilbage igen. Men vi kløede på, og relativt hurtigt var der noget, som jeg læste som, at han var tæt på kilden. Han gik videre, jeg guidede ham tilbage og så var der en flot markering – korrekt.

Videoen er her:


Køretøjssøg (video: Mia Rasmussen)

Det var så fedt at det lykkedes, og jeg havde det rigtigt godt bagefter, og ingen tvivl om at det søg alene havde reddet min dag.

Men der var også et udesøg.

Jeg var totalt klar, og planen var at gå ind, give søgekommando lige før bænken, systematisk gå rundt om de forskellige genstande, fra en ende af, og hvis Max pludselig tydeligt søgte i en retning følge ham. Som man kan se, var der noget søgearbejde, og endnu mere snusen. Jeg arbejdede virkelig hårdt med at få ham tilbage på sporet.

Der var ingen tvivl, da Max var ved kilden, og flot markering.

Her er videoen:


Udesøg (video: Mia Rasmussen)

Konklusion på prøven, set bagfra?

To rigtigt fine søg – ja, jeg kunne da godt tænke mig mere søgeadfærd, men under omstændighederne var det fint, og han markerede kilden i begge tilfælde. Det andet søg, egentlig meget som Max plejer at arbejde, og jeg manglede roen, da hans markering ikke var god nok. Og beholdersøget, tja, det var åbenbart lige det sted, hvor Max ikke kunne arbejde.

Så min meget negative stemning efter de første søg blev vendt til en supergod oplevelse.

Tusind tak for støtten Mia, det var præcis den rettet støtte på det rigtige tidspunkt ❤️

onsdag den 7. november 2018

Fornuftig Nose Work-træning


Max og jeg skal til Nose Work-prøve i morgen, så det var meget perfekt timing med en runde Nose Work-træning i Solrød Centret hos Mette. Hun kører 4 hold i træk, og der er dermed søg af forskellig sværhedsgrad.

Jeg valgte at være fornuftig og så vidt muligt holde fuldt fokus på klasse 1 søg, og følge Mettes råd om at holde pauser og ikke nødvendigvis gennemføre alle søg. Mit allervigtigste fokus var at hans søgeadfærd kom i gang med det samme.


Det lykkedes virkelig godt alt sammen synes jeg. Han var luftet og snuset af inden vi skulle på som de første, vi lavede et opvarmningssøg ved en bænk, og Max lavede en fin markering nedefra og så var vi klar til to beholdersøg. I det ene var de vist 7 beholdere, lidt tøven ved nr. 2 på vejen ud, dog ikke en markering, vi vendte da vi havde været rækken igennem, og flot markering af den næstsidste. Ved det næste beholdersøg gik han tydeligt i gang fra start, og markerede flot på den anden beholder.

Der var flere andre fine søg, der var en lidt længere pause undervejs, og så dagens bedste søg. Et beholdersøg med 12 bokse, jeg startede ham flot, han snuste til den første boks, markerede, og bummelum, en meget glad fører,

En anden kandidat til dagens bedste søg var det under postkassen, på forkanten, hvor Max stillede sig med forbenene op af muren, og kørte snuden rundt nedenunder og lavede en skøn markering. Fotoet er fra en gentagelse af hensyn til fotografen 😊

Vi sluttede med et søg på nogle indkøbsvogne. Der var vist lidt snusen ved siden af, jeg fik vendt ham fint et par gange, og pludselig kom en meget fin markering ved et hjul.

Der var et kvarter endnu, og jeg valgte at tage ham tilbage til bilen og stoppe, bortset fra at jeg lige kom til at tage det allerførste beholdersøg endnu engang, og igen er superflot markering.

Vi er så klar som vi kan blive til i morgen!

tirsdag den 6. november 2018

Fokus på forstyrrelser og dæmpning


Operation ”Det skal fandeme være løgn” er gået i gang. I aftes var Max og jeg til rallytræning hos Amanda; for nogle dage siden droppede jeg alternativet, som var helt at stoppe med rally. Jeg havde gættet dagens bane, da Amanda havde bedt om mine baner fra Årets Hund, som jeg sagtens kunne huske.

Der var lavet to ændringer i forhold til min championbane, idet to af bakkeskilte var erstattet af skiltene fra ekspertklasse. Derudover fik jeg at vide at fire af skiltene ville blive skiftet ud inden jeg skulle gå banen.

Og hvad så? Hvordan skulle jeg bryde mønsteret?


Jeg kom i god tid og hjalp med at stille bane op, Max og Dumle legede lidt, og jeg gik banen uden skilte med Max, med Dumle som fin forstyrrelse. Lidt sjov og lidt alvor.

Jeg kom ind med Max da ekvipagen før mig gik ud af banen og fik feedback, varmede op med forskellige momenter, afbrød konsekvent snusning, og gik ind på banen med præcis det mål. Så vi gik banen, masser af godbidder, snus stoppet med kommando (plads/højre) og hvis det ikke virkede ind foran ham og afbryde og så kommando. Bortset fra et enkelt sted bevarede jeg roen, afbrød stille og Max kom på igen. Det gik bedre og bedre på banen.

Amanda spurgte om jeg havde lagt mærke til, hvor meget Max slikked sig om munden, og det havde jeg ikke. Det gør jeg nu, for det var ret tydeligt, da jeg først blev gjort opmærksom på det. Et klart signal om at jeg skal støtte endnu mere, endnu bedre, og 110 % signalere, at jeg har styr på omgivelserne.

I den individuelle tid bad jeg om mere af det samme, så de andre kursister forstyrrede rigtigt meget. Max arbejdede fint, jeg sørgede for at han kom tilbage, når han blev lokket væk, det eneste sted det blev vildt svært var ved feltet, det ville han bare ikke ud til, når der var nogen i nærheden af det. Jeg var opmærksom på hans dæmpning. Jeg glemte et par gange at holde fokus på ham, fordi jeg skulle se, hvad der var forstyrrede (fejl!), men ingen tvivl om at det gik temmelig godt. Han arbejder sejt og er jo superdygtig.

Amanda havde også ideer til et nyt startritual. Vi talte om den sidste prøve i Hvalsø, hvad jeg havde gjort og hvorfor Max var løbet, lige inden vi gik ind. Jeg fik nogle konkrete forslag til forløbet fra jeg tog linen af og belønnede et stykke fra ringen, til jeg gik ind og gav klartegn. Der er et mønster der skal brydes.

Virkelig god træning og superskarpe iagttagelser og feedback fra Amanda. Tusind tak!

mandag den 5. november 2018

Pick Yourself Up

 
Fars nudelsalat - vi fik alle ingredienser som gave af svenskerne
i går - og det blev til det mest fantastiske aftensmåltid i dag :-)

Don't lose your confidence if you slip
Be grateful for a pleasant trip
And pick yourself up; dust yourself off
Start all over again

(Pick Yourself Up, Jerome Kern & Dorothy Fields)

Nogen gange er jeg meget træt af mig selv. Der er negative tanker, der tager over, og pludselig fylder alt for meget. I lørdags, min fødselsdag, og en på de fleste måder fantastisk dag, var der nogle små ting, der drillede lidt og kom til at fylde alt for meget mentalt. Jeg burde være rutineret nok til at fortrænge dem (= erstatte dem med noget positivt), men det var lidt svært denne gang.

Men i dag fik jeg det rigtige fokus tilbage. Ja det startede faktisk i går. Der var en masse dejlige fødselsdagshilsner på Facebook og andre steder, der var skønne opslag om at Årets Hund havde været et godt arrangement. Lone skrev som flere andre ”Tak for et fantastisk arrangement” og da Annie skrev ”ja tak fordi I gider” var jeg bare nødt til at kommentere: ”Jeg gider fordi jeg synes rally er en fantastisk sport med en masse skønne udøvere. Jeg elsker at dømme og jeg elsker at konkurrere. Jeg synes det var en fantastisk måde at bruge min fødselsdag på, at være sammen med en masse skønne rallyfolk 😊”

Så er det svært at bevare den negative stemning!

Til aften læste jeg Annies blogindlæg om Årets Hund. Og jeg genlæste samtalen med Christina i går. Hun havde hjulpet Mathilde med banegennemgang mv. i lørdags, og skrev lidt om, hvad hun havde gjort i forhold til Max: ”i et forsøg på at få Max til at glemme at han var i en farlig hal i går brugte han al den tid han var i hallen og ikke trænede med Mathilde på at lede efter godbidder i en snusemåtte. Efter devisen om at en hund der bruger sin næse og spiser ikke har tid til at stresse. Jeg forsøgte at få ham til hele tiden at lave noget han synes var positivt og det var også det Mathilde havde fokus på i opvarmningen. Han fik ikke “lov” til at miste fokus så han kunne nå at komme i tanke om at der kunne være noget der var farligt. Om det virkede skal jeg ikke kunne sige men han virkede da glad da han var på banen 😊

Ja, det gjorde han i den grad. Jeg véd Mathilde har fået mange dejlige tilbagemeldinger om netop banen med Max, og det er bare så fortjent, og opvarmningsteknikken har jeg da straks noteret på listen over ting, der skal anvendes ved træning.

Så var det nemt at komme tilbage på sporet!

Jeg har brug for nogle konkrete målepunkter, og meget passende i forhold til min nuværende træning, blev Anjas Fri ved fod hold på onsdag flyttet til sidst i februar 2019, og så gik jeg i planlægningsmode.

Jeg har meldt til Anja og Johannas traditionelle juleafslutning – 19. december – og har udover at melde begge hunde til rally også meldt Lille Bjørn til HTM senior.

For så har jeg en specifik dato for, hvornår jeg skal debutere med Paddington 2.0.

Jeg er til aften gået i gang med jagten på lydeffekter mv., som skal passes sammen med Paddington musikken. Jeg faldt over dette link med togstationlyde og dette med Paddington Station lyde og flere andre interessante. Tak for at der er nørder inden for alle områder 😉

Jeg er begyndt at tænke konstruktivt på nummeret. Min “gamle” start skal genbruges, men bare ikke være start længere, der har jeg nye ideer inspireret af Johanna.

Bare at tænke over mulighederne får energien til at boble, og så véd jeg at jeg har samlet mig selv op, og er klar til at arbejde seriøst med nummeret!

søndag den 4. november 2018

Mere om Årets Hund i rally


Video: Mette Thomsen

I dag kom svenskerne på besøg, og vi fik fejret min fødselsdag. Traditionen tro skulle vi have Sukiyaki, og Christian og jeg valgte som tilbehør først en Samsø Hot-Ale, som jeg købte på Samsø Bryghus sidste måned, og derefter en Sol Invictus fra Hoppe.beer, som jeg fik som gave af DKK i forbindelse med nogle indlæg på Askov i september. Så bestemt drikkevarer med et twist af hund 😊 Der var også frikadeller til børnene, og Frasse brillerede med at spise to frikadeller alene med pinde!

Dagens absolut bedste oplevelse var da Frasse og jeg gik i forvejen ned til stranden efter at vi havde spist, men hver sin hund, og fik snakket om alt muligt.

Jeg skrev i formiddags en artikel til Hunden om Årets hund finalen. Jeg researchede naturligvis lidt, og fandt ud af hvornår Årets Hund startede, det var i 2013. Den første finale – kun for ekspert og champion – blev afholdt 21. september 2013, og jeg dømte den dengang meget omtalte championbane, som Charlotte Lia meget præcist omtalte således: ”Tak til Paul Lysholdt, som i dag har lavet den til dato sværeste, udfordrende championklassen bane, som jeg har gået. Der var 2 skilte på venstre side, og resten kan i selv gætte jer til.” Blogindlægget fra dengang ligger her.

I 2015 var Max i finalen i ekspertklasse og blev nr. 2, og Megan blev nr. 11 i championklasse.

I 2016 var alle hunde kvalificeret, Lille Bjørn blev nr. 8 i ekspertklasse, Megan nr. 13 i championklasse og Max nr. 8 i championklasse.

Sidste år blev Max nr. 10 og Lille Bjørn nr. 11 i championklasse.

I år havde jeg meldt ud i rigtig god tid, at jeg ikke havde planer om at komme til Årets Hund, og dermed fik jeg mulighed for at dømme i stedet. Dengang anede jeg jo ikke, at Mathilde skulle dukke op, og kvalificere hundene til finalen 😊 Det betød at Amanda kom til at dømme begynder og junior i stedet for mig.

Jeg har set videoen for oven flere gange i dag, det er Mathilde og Max’ bane i går, og det er bare fedt at se. Kirsten har set med en af gangene, og hun sagde bare: Han ser gladere ud end når han går med dig … Ja, har så fint fokus, og de få gange der er noget, får Mathilde lynhurtigt kontakt igen.

Årets Hund 2019? Jeg véd det ikke.

Jeg har tilbudt Mathilde, at hvis hun har tid og lyst er hun velkommen til at gå med både Lille Bjørn og Max, og forsøge at kvalificere dem til DM og Årets Hund. Det vil hun gerne, og det synes jeg er skønt!

Hvad med mig selv og hundene?

Lille Bjørn er en ældre herre (ikke gammel!!!), ja, men vi fortsætter med HTM, et nyt program og en tidshorisont på knap et år (Samsø 2019). Hvad med rally og Nose Work? Nej, nu holder vi fokus.

Max? Fokus på motivation, men hvor er vi henne? Hvad betyder det med de løbske tæver egentlig? Skal en kemisk kastration overvejes (og hermed ubetinget afkald på konkurrencer)? Skal en rigtig kastration overvejes? Rally vil jeg rigtigt gerne. Nose Work, er det bare for sjov? HTM, bliver det til noget igen?

Masser af spørgsmål og ingen rigtigt gode svar. Jeg ved ikke engang om det blæser i vinden.

lørdag den 3. november 2018

Årets hund i rally 2018 – finale i Herning


Mathilde med Lille Bjørn (ÅH6), Max (ÅH3) og Boogie (ÅH2)

Jeg kørte hjemmefra 4:45, hentede Amanda og Osseau i Ringsted, og ankom til Herning 7:30, hvor finalen i Årets hund i rally 2018 skulle afvikles. Jeg var hjemme ved 19-tiden efter en tæt på perfekt dag – for at få den mest fantastiske velkomst af Kirsten med gaver fra hende og hundene og en dejlig fødselsdagsmiddag, for jeg bliver 66 i dag 😊

Irene Petersen skulle dømme alle klasser, jeg dømte champion, ekspert og øvet, Amanda junior og begynder, jeg var tidtaget i mine egne klasser, Stine Smith i junior og begynder, og jeg var sekretær og prøveleder.

Hvis jeg skal starte med det, der ikke blev som planlagt, var det at tidsplanen ikke holdt, så præsentationen af klassevinderne i store ring måtte vi afblæse. Vi fik i stedet buketterne til vinderne over til rallyringen og havde en festlig præmieoverrækkelse dér.

Der er så meget jeg kan skrive efter sådan en dag, en masse af det kommer i Hunden forhåbentlig december 2018. Så her bare mine personlige højdepunkter i en eller anden form for prioriteret orden:
  1. Opringningen fra Christian med alle tre børnebørn på videoen
  2. Mathilde og Max som blev nr. 2 i juniorklasse med 96½ point (slået på tid). Den kontakt, det fokus fra både Mathilde og Max, det var bare så skønt at opleve
  3. Christina og Tempo i championklasse, som vandt med 97 point og blev Årets hund i championklasse, og er regerende Danmarksmestre i rally i championklasse. Det er så superfantastisk!
  4. Alle, der sang fødselsdagssang for mig under præmieoverrækkelsen – det var altså en meget dejlig fornemmelse
  5. Et fantastisk samarbejde med Irene og Amanda om det hele, og en konstatering af, at vi dømmer meget ens, uanset om vi kommer fra DcH eller DKK,
  6. Mathildes lækre samarbejde med Lille Bjørn, som var rigtig fræk i dag 😊 Men Mathilde håndterede det suverænt og fik 82½ point
  7. En superhyggelig tur med Amanda
  8. Amanda og Osseau, som gik en lækker bane, blev nr. 12 i dag og endte som nr. 15
  9. Championklassen som sang fødselsdagssang for mig, inden vi gik banegennemgang
  10.  Ane og Aquas blændende ekspertklasse – for hulen hvor gik I godt, og hvor var det skønt at I rykkede op til en samlet 2. plads
Og tusind tak for de mange fødselsdagshilsner, jeg sætter virkelig meget pris på dem alle :-)

torsdag den 1. november 2018

En enkelt prøve, eller tre, og masser af træning

Foto: Camilla Johannessen (Grafiko.dk)

Det er helt underligt at stå foran tre måneder med ingen konkurrencer i kalenderen overhovedet. Men det må siges at være passende timing. Med Lille Bjørn er jeg i den mentale planlægningsdel af hans nye HTM3-nummer. Med Max er der dekreteret pause fra HTM på ubestemt tid, fra rally mindst 3 måneder.

De sidste tre prøver i kalenderen i år er to gange juniorklasse med Mathilde som fører på lørdag, og en gang Nose Work med Max på torsdag.

Mathilde har haft et forrygende år, med mange flotte resultater, 3 x RJM titler, fine præstationer til DM og nu med 3 hunde i finalen til Årets Hund. Hun har udviklet sig utroligt meget i løbet af året, haft opture og nedture, glæder og ærgrelser. På under et år har hun oplevet mere end mange garvede hundeførere når i hele karrieren.

Jeg véd at Mathilde læser min blog ind imellem, og Mathilde, hvis du læser denne, så skal du vide, at uanset hvordan det går på lørdag, så vil jeg være vildt stolt af dig! Det eneste jeg ønsker for dig på lørdag er, at du går på banen tre gange og har tre fantastiske oplevelser med Boogie, Lille Bjørn og Max. Jeg kender dig godt nok til at vide, at du ved lige præcis hvordan det føles, når det går fantastisk. Det har intet med point at gøre – det er noget man mærker indeni – et sted i nærheden af hjertet plejer jeg at sige … Hundene er rigtigt gode til at fortælle, om de er tilfredse, og jeg har aldrig hørt så meget som ét dårligt ord om dig fra Lille Bjørn og Max 😉

Nose Work prøve med Max på torsdag. Jeg har taget en fridag, og vi kommer for at få en fed oplevelse. Max kan arbejde som en drøm, jeg kan støtte ham fantastisk, og når det går op i en højere enhed har vi det fantastisk. Det er målet, at vi har den følelse på torsdag, og laver fire fede søg.

Træningskalenderen næste uge ser mere omfattende ud, end jeg huskede det, det skal nok blive godt: tirsdag rally konkurrencehold med Max hos Amanda og onsdag NW med Max hos Mette, derefter Fri ved fod med Lille Bjørn hos Anja. Jeg opdagede lige at tricksholdet med Max hos Johanna fredag er flyttet 14 dage, og det er vist meget godt …

På lørdag skal jeg dømme Årets Hund, det har jeg nævnt et par gange eller flere. Også at jeg glæder mig vildt. Jeg kunne nævne mange grunde til at jeg glæder mig, men hvis jeg skærer alt fedtet væk, så handler det om det helt fundamentale: 53 af Danmarks bedste ekvipager har kvalificeret sig til finalen i Årets Hund, de kommer med drømme, håb, ambitioner, forventninger og først og fremmest for at få en oplevelse for livet sammen med deres hunde. At være en del af en sådan finale er STORT. Jeg ønsker af hele mit hjerte, at de alle får de allerbedste minder med hjem fra den ganske specielle prøve.

Fotoet, tja, det er Camilla (Grafiko.dk) der har taget det, det var en ganske speciel dag. Og det er nok mit favoritbillede. Jeg kan se, at vi har det skønt sammen. Det er min screensaver på min arbejds-pc, og jeg bliver glad hver morgen, når jeg ser det. Jeg tænkte ikke på resultater eller træning eller titler eller alt muligt andet i det øjeblik. Jeg nød det bare, og det kan man se så tydeligt.