Fremtiden

Efter årets sidste officielle prøve – Nose Work prøven 8. november – har jeg spekuleret en del over fremtiden. Både for hundene og for mig selv.

Jeg er lige blevet 66 år, jeg har fuldtidsarbejde, jeg kan mærke at det er ved at være for meget, jeg har fået nej til en seniorordning, og jeg må tage sagen i egen hånd, inden det bare bliver for meget. Jeg har kunnet mærke begyndende stress, og jeg har bestemt ikke tænkt mig at gå ned på grund af stress.

Det gode er, at jeg er opmærksom på det, og at jeg kan mærke nogenlunde præcis, i hvilke situationer stressen bliver tydelig for mig selv (og sikkert også for andre), og kan kontrollere det, til en vis grad. Det ekstra gode er, at jeg er i en situation, hvor jeg kan sige op, hvis der ikke dukker andre muligheder op.

Hvis jeg ser bort fra det arbejdsmæssige er der masser af spændende planer, ikke mindst på rallyfronten: Introduktion af ny skilte i Danmark, det første NM i Danmark til oktober 2019, planer for det første EM og et VM i en ikke meget fjern horisont. Det er meget meget spændende.

Lille Bjørn er 11 år og 8 måneder. Jeg er meget opsat på at arbejde med det nye HTM-program (Paddington med kuffert). Som man kunne læse i mit blogindlæg i går, er vi gået i gang med at arbejde med kufferten, men jeg ved også, at der går lang tid, inden vi har noget, der ligner et færdigt nummer – jeg har på et tidspunkt nævnt Samsø oktober 2019 som måldato.

Jeg hader at skrive det, jeg diskuterede det med Christina til Årets Hund, jeg synes jo bare Lille Bjørn er ældre, hun sagde, at han var gammel, og det er jo sandt. Hørelsen er næsten væk, synet er ikke hvad det har været, han bliver hurtigere træt – men hans arbejdsiver er enorm, og han er stadig skarp til at lære nyt.

Men oktober 2019, det er LANGT væk, så jeg er nødt til at sætte nogle delmål. Jeg har tilmeldt ham i seniorklasse til Johanna & Anjas juleafslutning 19.12, og planen er at det skal være Paddington med Kuffert version 0.1.

Jeg skrev her til aften med Anita om det, hun har tilmeldt Osseau til HTM-prøven 8.12 på Garbogaard, og jeg fik lokket mig selv. Hvorfor ikke glemme, at jeg har betragtet seniorklasse som en lidt for sjov klasse, og så tilmelde Lille Bjørn i den, og med HTM-nummeret fra Mørkøv (sidste gang i HTM2)? Som sagt så gjort. Jeg elsker at gå HTM med Lille Bjørn, og det er da en fantastisk mulighed for at gå mit yndlingsprogram med ham.

Som man måske har bemærket, skrev jeg i går, at jeg havde trænet lidt rally med Lille Bjørn, og det er der selvfølgelig grunde til. For det første er det sjovt, for det andet er han tilmeldt til juleafslutningen 19.12, og for det tredje kunne det være sjovt at have ham med til Sverige, når Max skal forsøge at få den svenske rally championtitel.

Max, ja hvad med Max?

Det allervigtigste med ham er motivation og samarbejde, og det har naturligvis også topfokus.

Rally betyder stadig ret meget for mig, og vi fortsætter træningen. Vi er tilmeldt en håndfuld konkurrencer i Danmark, og jeg vil bestemt også fortsætte i Sverige, hvor vi fra årsskiftet kan starte i Mästarklass.

Nose Work har hele tiden været noget sådan ved sjov ved siden af. Men på trods af den begrænsede træning, kan jeg godt mærke, at Max udvikler sig enormt i denne disciplin, og det er fantastisk miljøtræning at arbejde med NW i alle mulige sammenhænge. Jeg synes faktisk også det er rigtigt sjovt, og vi fortsætter helt sikkert med NW. Vi mangler de sidste marginaler til prøverne, men vi skal nok få den 1. præmie!

HTM har jeg jo valgt at pensionere ham fra (= sætte på pause) indtil videre. Jeg håber så meget at vi vender tilbage, for jeg elsker HTM, og hvis jeg får Max med mig, så bliver vi stjerner!!!

Jeg har valgt at tilmelde ham i FS1 den 8.12. Hvorfor FS1? Fordi jeg kan! Han har ”kun” 18 Q point, og jeg har sådan brug for at prøve at gå op med ham til en konkurrence, hvor der intet pres er på os på nogen måde. Jeg har genset vores sidste udgave af When I’m 64, og det var ikke kønt. Vi kan gøre det meget bedre i dag tror jeg. Der kan komme lidt øget sværhedsgrad gennem nogle momenter, vi har trænet på Johannas trickshold.

Og – bare mellem os – så synes jeg det kunne være sjovt at prøve kræfter med FS2 med Max.

Minder & fremtid

Mathilde Petersen og Elverlamshuset’s Boogie (foto: Zakkai Hundevenner)

Kirsten og jeg grillede til aften, og pludselig sad vi og talte om gamle dage. Skoletiden, vores første hunde. Vi kom til at tale om, at det snart er et år siden Megan døde. Om lidt bliver Max 7 år. Vi fik også talt om, hvor vi vil bo, når vi bliver ældre, om timing af min pensionering.

Jeg kom til at tænke på, at om fem dage er det tre år siden jeg debuterede i HTM med Max, og en ny gren af hundesporten for alvor åbnede sig for mig. Den har grebet mig, og jeg tror ikke den slipper sit greb … Det er en langtidsholdbar kærlighed. Jeg har lært en masse nye mennesker at kende gennem HTM/FS, og der er mange, der ved siden af LP/Rally dyrker HTM/FS, og det er bare fedt.

Jeg kom til Sheltie Klubbens arrangement i søndags til at tale med Stine og Susanne om, hvad jeg skulle gøre, hvis jeg droppede hundesporten. Finde min ungdoms frimærkesamling frem? Øh nej, hundesporten og alt, der følger med, er bare min verden nu og til jeg ikke kan mere.

Jeg har luftet – ret ofte – mine tanker om en ny hund, og det skal nok blive en realitet. Og jeg ved lige præcis, at HTM bliver vores disciplin, med mindre hunden fortæller mig noget andet 😉

Så er der ligesom taget hul på fremtiden.

På helt kort sig er der lørdagens HTM-prøver, som jeg skrev om i går.

Den 16.-17. juni er der rallyprøver i Vejen, jeg skal ”bare” være dommer og prøveansvarlig, og det føles ærligt talt meget rart. Jeg har gjort banerne klar i dag (Ekspert lørdag, champion søndag), og kunne rigtigt godt tænke mig at gå dem med Lille Bjørn og Max. Det sker måske en dag, men det er ikke vigtigt.

Mathilde skal begge dage op med Boogie, Lille Bjørn og Max – der er 9 ekvipager i juniorklasse begge dage. Jeg lavede noget statistik på juniorklassen i rally, og Mathilde har siden sin debut 11. februar været oppe 27 gange på 105 dage. Hun er for mig tæt på indbegrebet af fremtiden i rally. En pige på 10 år med sådan en flair for at træne hund og med alt det, der skal til, for at blive en stjerne. Jeg véd, hun er stolt af at have fået mulighed for at gå med Lille Bjørn og Max. Jeg skal hilse og sige, at både hundene og jeg er megastolte af, at hun går med dem, og på fremragende vis.

Indbegrebet af fremtiden – når Mathilde nu ”kun” var tæt på – er Amanda. Jeg driller hende nogen gange med, at hun bare har overtaget mors toptrænede Osseau, og det er jo delvis sandt. Men det er Amanda der har trænet ham op til topniveau, gjort ham til superchampion og præsteret fantastisk med ham i adskillige år. Han er næsten helt døv nu, men lur mig om ikke Amanda også tager det som en udfordring.

Amanda har også trænet skønne Dumle op fra ingenting til en hund, der spreder glæde både på LP- og rallybanen. Nogle af mine fedeste minder er fra de prøver, hvor Dumle fik certer i rally. For helvede, den prøve i Vor Frue, hvor vi stod flere ved ringside og holdt vejret og tudede af glæde bagefter, det er noget af det allerbedste ved denne verden. At glæde sig over, at andre når deres mål.

Amanda er kommet i DKKs rallyvalg. Jeg har i dag gjort en masse klar til hendes rallydommereksamen den 20. juni. Jeg glæder mig som et barn til den eksamen. Jeg holder forhåbentlig mange år endnu, men det føles meget som at give stafetten til den kommende generation, det der sker nu. Det føles ærligt talt godt, når det er Amanda, som repræsenterer fremtiden.

Det kom til at handle mere om Amanda, end jeg havde tænkt, da jeg begyndte at skrive, men det har nok været meningen så 😊

Tilbage til nutiden: I morgen skal jeg træne med begge hunde i hallen i Viby, sammen med Anita og Osseau, og så laver vi lige tre fantastiske generalprøver på HTM-programmerne lørdag. En god generalprøve giver en endnu bedre premiere 😊