NM og tiden derefter

Grafiko ©

Om godt tre uger er Max og jeg forhåbentlig på vej hjem fra NM en kæmpeoplevelse rigere.

Teknisk og mentalt er Max og jeg helt klar. Der er ikke noget vi skal gøre specifikt før NM. Jeg har en plan, som i hovedtræk omfatter to gange træning med Liv i Hund360 Centret, to gange holdtræning hos Johanna, to gange holdtræning hos Karina, en dobbeltprøve i SAGC 19. november og træning i Royal Canin Areena 24. og 25. november.

Grafiko ©

Vi nørder forskellige øvelser, vi arbejder med startritualet, jeg husker kropsholdning, opmuntring af Max osv. Vi vedligeholder øvelser vi elsker og jeg (og Max) nyder det hele. Vi er sammen. HVER gang skal være en succes og vi skal gå glade derfra.

Grafiko ©

Hos Johanna er der fremover kun én ugentlig time primært med Otto, og hos Karina bliver det det samme efter nytår. Otto kommer træningsmæssigt mere i centrum. Med Max bliver det vedligeholdelse og fortsat hygge. Det føles helt rigtigt.

11 år og 5 måneder, det er en pæn alder. Vi træner videre. Det er måske ligefrem en fordel at skrue ned for blusset? Jeg håber vi kommer til en masse træning og prøver, hvor vi hygger os.

Ikke at vi er ligeglade, så trænede jeg ikke og gik jeg ikke til prøver. Men det er med fuld bevidsthed om, at det ikke er for at være skarpe til NM, DM eller ÅH, men fordi vi har trænet altid og jeg elsker, når det er tydeligt at Max også synes både træning og prøver er sjove.

I mit hoved er NM bare en hyggeprøve-/træning som alle andre.

Jeg skal intet bevise.

Hvis jeg kigger på det udefra så kom vi på landsholdet på det yderste mandat, vi fik et placeringsmæssigt elendigt DM, og har i øvrigt ikke haft prangende resultater. Vi kommer som "det tynde øl".

Grafiko ©

Jeg er ligeglad med placeringer og alt det andet, jeg vil bare kunne se mig selv i øjnene bagefter og kunne sige, FUCK vi gjorde det allerbedste vi kunne.

Det er et bevis på hvor meget jeg har rykket mentalt. Der er ikke noget med ”jeg vil helst ikke blive nr. 20” eller ”jeg vil rigtigt gerne komme i top-10”. Who cares?

Jeg vil mandag, når jeg kører hjem fra Stockholm kunne sige, YES vi gjorde det, vi var på landsholdet vi gik tre runder, vi havde nogle fede ture på banen og vi aner ikke hvad vi fik af point.

NM bliver et minde for livet.

Hver eneste træning og prøve derefter skal også blive til dejlige minder. Jeg skal stadig ikke bevise noget, vi giver os fuldt ud, vi hygger og vi stopper også, hvis det ikke giver mening mere.

Vi har nået alt det, jeg kunne drømme om og mere til. Alt herefter er ren bonus og hygge.

7. november 2020 var Mathildes hidtil sidste prøve med Max - Anitas afskedsprøve

Apropos bonus kom en uventet gave på min fødselsdag: Mathilde ønskede tillykke, jeg svarede og pludselig var det aftalt, at hun vil gå juniorklasse med Max til tre prøver næste år og forsøge at kvalificere sig til DM for tredje gang med Max. Det vil da være en skøn bonus💓

Den skønneste rallydag

Paul, Otto, Anita, Max, Mathilde (foto: Mette Thomsen)

Det har været en vidunderlig dag!

Rallyprøven i Sjællands Agility Center kørte på skinner, under iagttagelse af alle regler i forhold til Covid-19.

Anita var dommer og tidtager, jeg klarede resten, og ærligt talt, så var det ret nemt, med kun 31 ekvipager.

Jeg var selv oppe med begge hundene og Mathilde oppe med Max i juniorklasse.

 

Både Max og jeg ser meget tilfredse ud, med god grund (foto: Mette Thomsen)

Max var først oppe i championklasse med i alt 10 ekvipager. Fed kontakt, en ommer, og 4 1’ere på lidt skævt og noget jeg ikke kan huske. 93 point, og den allerbedste følelse. Vi blev nr. 3.

Der var kun Mathilde og Max i juniorklasse og fem begyndere, Mathilde kom op efter de to første begyndere, og Otto og jeg var sidst.

Mathilde gik lynende hurtigt med Max, 58 sekunder, og fik 97 point, superflot!

Otto og jeg varmede fint op, og jeg havde igen den helt rigtige følelse. Der var en håndfuld stramme liner i starten, lidt snus og en skævert, og vi fik 9 1’ere. 91 point og 3. vinder.

Vi fik organiseret noget fotografering til sidst, hvor Anita naturligvis skulle med, når det var hendes sidste prøve som rallydommer, og ovenstående er et af de bedre, der var lidt uro i geleddet under fotograferingen 😉

Vi var 12 der mødtes på La Rustica i Ringsted efter prøven til sen frokost/tidlig aftensmad, Anita fik nogle afskedsgaver og jeg havde den store glæde at kunne annoncere, at hun havde fået Sydkystens Hundeskoles Hundepris for 2020, begrundelsen kan læses her.

Jeg sidder og nyder en Fuller’s Past Masters 1905 Old London Ale og en Dalwhinnie 15 år og jeg har den fantastiske følelse indeni, som betyder, at det har været en rigtigt god dag. Afviklingen af prøven var fantastisk, Anita og jeg havde virkelig styr på det hele. Afviklingen på La Rustica var også lige i øjet. Jeg tror ikke Anita kunne have ønsket sig en bedre afslutning på sin dommerkarriere, og jeg er glad for, at jeg fik lov til at være en del af den.

En del læsere vil nok tænke, at det at stå for arrangementet, være prøveleder, sekretær osv., ikke var optimalt i forhold til at gå op med egne hunde, eller ligefrem huske, at jeg har skrevet, at sådan ville jeg ikke gøre.

De har ret, men jeg ved også, at jeg, der hvor jeg er mentalt nu, kan håndtere det. Hundene var ikke blevet varmet anderledes op, hvis jeg ikke havde haft de officielle pligter, og jeg vil vove den påstand, at jeg ikke kunne have gået bedre på dagen, end jeg gjorde, hvis jeg ikke havde haft de opgaver. Jeg har det rette fokus, når jeg varmer op og går op med hundene.

Det har virkelig været den skønneste dag!!!

Årets Hund i Rally 2020

Præmieoverrækkelse Årets Hund championklasse 2017

I dag blev kvalifikationslisterne til Årets Hund 2020 offentliggjort. 

 Næst efter DM er Årets Hund den mest prestigefyldte konkurrence i rally i DKK-regi.

I 2015 deltog jeg med Megan (C) og Max (E), i 2016 med Megan og Max (C) og Lille Bjørn (E) og i 2017 med Lille Bjørn og Max (C) I 2018 deltog Mathilde med Lille Bjørn og Max (J). Sidste år deltog jeg med Max (C) og Mathilde med Lille Bjørn og Max (J).

I år er jeg gået efter at kvalificere Max i championklasse, men det lykkedes ikke helt, som man kan se af stillingen.

Nr. 16 er lige uden for kvalifikationslisten, så vi er afhængige af et afbud, bare et lille bitte et 😉

Mathilde er kommet lidt sent i gang med kvalifikationerne, men hun er kvalificeret med flotte 15 point, og er med i kampen om 4. pladsen på dagen!

Det har aldrig været med i mine overvejelser, at Otto skulle kvalificere sig, men han gjorde det med sine tre første prøver, og er nr. 6 samlet. Naturligvis tager vi den oplevelse med 😊

Jeg har lavet første udkast til tidsplan for Årets Hund finalen i dag. Vi regner med at være meget forsigtige, og dele finalen i to, så Senior, Champion og Ekspert bliver først på dagen, med samlet præmieoverrækkelse, og derefter skiftes der ud, så Øvet, Begynder og Junior kommer senere på dagen, med samlet præmieoverrækkelse sidst på dagen.

Amanda og Susann skal dømme. Da Amanda og Dumle formentlig kommer med, skal jeg dømme finalen i seniorklasse sammen med Susann.

Jeg håber at jeg skal op med Otto og Max, og at Mathilde skal op med Max, det bliver en skøn dag!!!

Fødselsdag og rally

I går fejrede vi Ottos et års fødselsdag. Nej, ikke sådan rigtigt, for vi fejrer ikke hundene for alvor. Men jeg huskede hans fødselsdag. Vi fik besøg af Christian og Leo. Leo havde en gave med til ham, og Leo legede rigtigt meget med både Otto og Max, så jeg tror ikke vi kunne have givet Otto en bedre fødselsdag 😊

Om eftermiddagen var Leo, Otto og jeg på stranden, gik hen til badebroen, og den var et stort hit. Bl.a. fiskede vi vand i en lille spand, Ottos line var perfekt i den forbindelse, trak det op og hældte det ud igen.

Der var to hunde, der var meget trætte til aften!

I dag havde jeg en træningsaftale med Mette og Mathilde i Osted.

Jeg havde en svær begynderbane klar, som alle hundene kom til at gå: Max (højrehandlet med mig og et par gange normalt med Mathilde), Eddie (med Mathilde), Boogie (med Mathilde og Mette) og Otto (med mig).

Max og fører (foto: Mette Thomsen)

Max gik som en drøm, og det føltes præcis som det skulle.

Mathilde og Max (foto: Mette Thomsen)

Mathilde og Max havde nogle mindre misforståelser i første omgang, vi fik talt om dem, og så gik de en tæt på perfekt bane i anden runde, helt fantastisk skønt at opleve.

Otto og fører varmer op (foto: Mette Thomsen)

Otto og jeg gik mod slutningen, og da havde han været rundt på hele området, og var ordentligt varmet op, og det var en fornøjelse at mærke hans energi. Jeg arbejder med at øge afstanden mellem belønningerne, og Otto er helt frisk på den. Hans hale kører og når fokus forsvinder, kan jeg få det tilbage med det samme. Det er fedt at opleve.

En dejlig fødselsdag, og en skøn gang rallytræning, en fin optakt til den kommende uges ferie på Bornholm med hele familien ♥

Max 9 år

Max og Mathilde, dagens stjerner

I dag fyldte Max 9 år. Jeg kom i tanker om det ud på formiddagen da Anita ønskede tillykke med ham, og jeg spurgte hvorfor … ”Er det da ikke i dag han har fødselsdag?” Ups ☹

Han har tilbragt det meste af dagen i Løserup, til rallyprøve i DKK Kreds 2, hvor jeg skulle dømme, og han skulle gå championklasse med mig og juniorklasse med Mathilde.

Det var en ganske særlig dag for rallyfolket, den første prøve efter en længere ufrivillig Corona-pause. Kredsen havde gjort et stort arbejde for at sikre, at alle forhold var i orden, bl.a. hyret Conni som Corona-ansvarlig mv., og det er helt sikkert at alle sikkerhedsmæssige forskrifter blev efterlevet.

Vi var oppe som nr. 1 i championklasse hos Annette, og jeg skulle nok have varmet Max bedre op, for han var da ganske frisk 😉 Jeg skulle også have lidt bedre styr på banen, så jeg ikke lavede et korrekt 8-tal om!

Når det er sagt gik det strygende, der var 4 ommere og 4 1’ere, vi endte med 84 point og en rigtig god fornemmelse.

Som dommer havde jeg en mase fantastiske oplevelser, jeg vil nøjes med at nævne de 2 x 100 i championklasse (Birgitte/Linus og Christina/Tempo) og Amanda og Osseau som fik deres første seniorcert. med 97 point. Nå ja, så var der Signe og Lukka med 100 point i ekspert og Lisbeth med en skøn Groenendael, der også fik 100 point i ekspert og blev slået med 0,02 sekunder. Der var Gro og Ronja med 100 i øvet klasse. Og der var meget andet. Fedt at dømme igen og fedt at opleve så meget flot førerarbejde.

Mine baner kan findes her. Jeg er specielt glad for championbanen, med 15 sideskifter og 5 højrehandlede skilte.

Mathilde og Max var oppe til allersidst hos Annette, og jeg fik desværre ikke set dem, da jeg dømte samtidig. Heldigvis har Mette filmet:

Det er så flot, og de fik 95 point og er dermed kvalificeret til DM for tredje år i træk med Max!

Jeg er ret vild med, at Mathilde og Max er begyndt at gå rally igen, for de passer altså perfekt sammen. Som man kan se af Mettes foto foroven, er det vist en konkurrence mellem de to om hvem der mest tilfreds med dagens præstation!

Max er helt færdig til aften, det er jeg vist også tæt på, men jeg er sikke på at han ikke synes det var en dårlig fødselsdag. Og han er superglad for Mathildes fødselsdagsgave, et trækkelegetøj, som vi indvier for alvor i morgen.

Rally, Foundation, 9. november og Tidsvender

I går havde jeg fornøjelsen at undervise et kursus for Johanna om nordisk klasse. Det var, når jeg selv skal sige det, perfekt timet, lige efter NM, og mens kommende NM og VM er i støbeskeen. Vi kom omkring cirka ”alt” i forbindelse med nordisk klasse, fik gennemgået bedømmelsesregler og ikke mindst forskellene i forhold til dansk rally, og alle deltagere med hunde skulle gå to baner, bl.a. finalebanen fra NM. Jeg håber at mange af deltagerne får lyst til at prøve kræfter med nordisk klasse, når kvalifikationsprøverne til landsholdet 2020 går i gang til foråret.

I dag havde jeg tredje og sidste aftale med Mathilde og Mette inden Årets Hund i rally på lørdag. Jeg havde opbygget en ”normal” begynderbane, som Mathilde skulle gå først med Lille Bjørn, derefter med Max.

Lille Bjørn ville ikke rigtigt sætte sig, og dækken var heller ikke det store hit, men det blev bedre og bedre, og jeg er helt sikker på at Mathilde har helt styr på, hvordan de kommer til at gå bedst muligt på lørdag.

Max var lidt støjende i første omgang, men efter et par gange på banen var der ro på. Mathilde fik nørdet med nogle detaljer, og den sidste bane var blændende.

Vi fik talt om opvarmning mv. på lørdag. Der er ingen tvivl om at Max skal varmes godt op, så der er lagt en plan for det lørdag morgen.

Uanset hvordan det går lørdag er jeg vildt stolt af Mathildes superprofessionelle tilgang til at arbejde med Lille Bjørn og Max, og det er åbenlyst at begge er vilde med hende, og det er gengældt 😊

Forberedelserne har været helt i top, og Mathilde er så godt forberedt, som det er muligt. Der er kun tilbage at ønske held og lykke! Jeg tog direkte hjem og byttede Lille Bjørn og Max ud med Otto, og kørte til Ringsted for at deltage i 6. runde af Johannas Foundation hold.

Dagens nye øvelser var Hop/spring (fra setup springe over førers hænder) og Hoola (fremsending til Hulahopring). Derudover arbejdede vi med de fleste af de ”gamle” øvelser. Jeg havde glemt Max’ halsbånd, men fik lov at låne Boogies (tak!) og glemte i forvirringen at få Max’ legetøj med ind, så belønningen med godbidder blev lidt ensidig (og kedelig i længden). Da jeg desuden fik trænet stort set uden pause, var det måske ikke mærkeligt, at han gik lidt død til sidst … Masser af energi, masser af tænkning og gode fremskridt. Føreren skal lære at nære sig, ikke noget nyt 😉

9. november har jeg for længe siden planlagt i detaljer. Årets Hund i rally har været i kalenderen i over et år, og jeg skal være prøveleder. Det har længe været sikkert, at Lille Bjørn og Max var kvalificerede i juniorklasse, og jeg har kæmpet for at komme med i championklasse. Jeg endte som nr. 20 på kvalifikationslisten, og da kun top-15 inviteres i championklasse anså jeg løbet for kørt.

Der kom en invitation til Max og mig om at optræde som hvid hund i FS2 (vi var reserve, men der kom et afbud), og den oplevelse ville jeg naturligvis ikke gå glip af, ved det første DM i HTM/FS – som afholdes samme dag som ÅH i rally - så det er der taget højde for planlægningen.

Pga. nogle afbud rykkede Max og jeg op som 1. reserve i championklassen, og jeg havde også planlagt med, at det kunne nås at gå i championklasse. Der er kun 30 minutter fra hallen i Lille Skensved til Sjællands Agility Center.

I dag skete det så – der kom et afbud, og vi fik invitationen og svarede ja tak med det samme. Omhyggelig planlægning, og meget kan lade sig gøre.

Jeg lærte et nyt begreb, og fik afsløret at jeg er tæt på total-ignorant indenfor Harry Potters univers. Mia skrev, at jeg nærmest fik brug for en Tidsvender på dagen, og jeg var nødt til at slå det op. Men jeg håber det kan lade sig gøre uden 😉

Kunne jeg have valgt noget fra? Ja, men det er ikke faldet mig ind. At være med til DM i HTM/FS, selvom det kun er for en kort bemærkning, er en ære og det er stort for mig. Jeg véd helt sikkert, at jeg ville ærgre mig over det, hvis jeg ikke deltog, når jeg havde fået muligheden.

Rally championklasse. Det er min klasse, Max og jeg har kæmpet for at komme i finalen, og det bliver fedt bare at være med.

Det er femte år mine hunde skal til ÅH-finale. I 2015 var det Max i ekspertklasse og Megan i championklasse. I 2016 Lille Bjørn i ekspertklasse, Megan og Max i championklasse. I 2017 Lille Bjørn og Max i championklasse. Og sidste år Lille Bjørn og Max i juniorklasse.

Så Max har været med alle gangene 😊

Jeg har fået flere rigtigt dejlige henvendelser om dagen, med oprigtige bekymringer om, hvorvidt det bliver for stressende for mig. Jeg kan love, at jeg uanset hvad der sker, vil gøre mit yderste for at holde hovedet koldt og være den allerbedste fører for Max. Jeg er helt bevidst om, at han er totalt ligeglad med om det hedder leg i haven, DM i FS eller ÅH i rally, han ønsker bare at vi har det sjovt sammen. Det skal vi nok få!!!

Nye, gamle og nordiske – rally i massevis … og lidt Nose Work

I dag havde Mette, Mathilde og jeg næstsidste træningsrunde inden Årets Hund finalen på lørdag. Jeg havde efter aftale brugt de samme 15 skilte som sidst, alt det ”svære”, 7 stationære øvelser, masser af sitter osv.

Lille Bjørn var en anelse overtændt, og gøede ret vedholdende, og ville bestemt ikke med sin gode vilje sitte. Mathilde håndterede det fantastisk (jeg tror ikke jeg kunne have håndteret det lige så roligt), og gik to flotte baner under betingelserne. Vi fik talt om, hvordan forskellige situationer skulle håndteres, hvis de opstod på lørdag, og Mathilde er helt cool med det. Bortset fra det kørte Lille Bjørns hale konstant, han hygger sig vist meget godt.

Derefter blev det Max’ tur, og han var også lidt oppe at køre og peb en del. Men hans hale kørte konstant, og Mathilde og han gik en superflot første bane. Den anden var næsten lige så flot. Mathilde går flot og stabilt med Max, og hun er blevet virkelig dygtig til at give kommandoerne (og forkommandoerne) meget præcist, så Max ikke er i tvivl.

De få gange der var tendens til snus, var hun straks klar til at støtte, og så var der fuld kontakt igen.

Det er virkelig skønt at opleve det flotte samarbejde.

Finalen på lørdag bliver Lille Bjørns sidste officielle rallyprøve, og det bliver lidt vemodigt.

Prøverne lørdag bliver også de sidste officielle med de gamle rallyskilte.

Jeg pakkede dagens ”gamle” skilte væk og gjorde finalebanen fra NM i søndags klar, jeg skal undervise om nordisk klasse for Johanna i morgen aften, og naturligvis skal deltagerne gå finalebanen!

Det glæder jeg mig ret meget til 😊 Der er ekstra meget at fortælle efter at skiltene har haft deres officielle debut ved et mesterskab, og der er allerede er taget hul på fortsættelse i forhold til NM/VM.

Sørme om jeg ikke også er i gang med at designe baner til 16. november, og det er de nye skilte, så jeg jonglerer med tre sæt skilte lidt tid endnu!

Jeg skulle have haft Lille Bjørn til Nose Work træning i aften, men da Otto og Max, som normalt træner tirsdag, bliver ”snydt” i morgen, valgte jeg at tage Max med i stedet, han havde meget mere brug for (og lyst til) at komme afsted, og vi havde en dejlig træningsrunde med en masse udfordrende søg. Skift mellem høje og lave, mange tærskelsøg, der skulle virkelige arbejdes med Max’ tempo og at få ham til at søge tættere i hjørner mv.

Meget lærerigt, og meget fine fremskridt. Max er virkelig blevet meget dygtigere til at påvise høje kilder. Merete og jeg fik også talt om muligheden for at Sydkystens Hundeskole kunne arrangere en Nose Work prøve i samarbejde med hende, og jeg er jo ufatteligt nem at lokke, så jeg vender lige ideen.

En dejlig omsorgsdag, lige efter mit hoved.

Dygtig Max og top spændende landsholdskvalifikation i rally

Max lader op til en dag i Ballerup

Max var virkelig dygtig i dag. Det var en hård dag i Ballerup, hvor han skulle tidligt afsted med en far, som skulle stille bane op og agere prøveleder i forbindelse med rallyprøverne i tre ringe og dømme ekspertklasse.

Vi startede i Nordisk klasse med Amanda som dommer. En fed bane, som passede os rigtigt godt. Opvarmning og starten af banen gik fint. Skilt 8 skift side foran, der kom lige en spin. Det forsatte fint, så kom skilt 13 slalom, hvor han ikke gik mellem benene. Og to vendinger på 15 og 17, hvor der også skete uventede ting. 4 x 10, og derudover kun trukket 2 x 1. For han gik supergodt!

Jeg havde en rigtig fin følelse bag efter. Amanda og Stine (som var sekretær indtil jeg kunne tage over), mente det var min skyld (det er det jo også altid), lidt hektisk, noget med hånden.

Lige før præmieoverrækkelsen i Nordisk klasse var jeg på vej hen for at hente noget i teltet ved ringen, hvor Susann Wheadon dømte, og opdagede at Mathilde og Max var på banen! Jeg gik hurtigt om bag teltet, og så ikke hvad der skete. Det blev ikke til det helt store, de endte med 71 point og blev nr. 5 ud af 5.

Max’ tredje prøve var i championklasse, igen med Amanda som dommer, og opvarmningen gik fint. Lige før vi skulle i ringen kom nogle personer forbi bl.a. en lille pige, og Max strøg hen til hende, to gange. Har dæmpede helt klart, da vi gik på banen, men jeg håndterede det ret godt (og blev rost af Amanda bagefter), og selvom vi fik en 13er på andet skilt fokuserede jeg rigtigt, og resten af banen var der kun en ommer og en 1’er. Netto 84 point.

Så jeg var alt i alt godt tilfreds med dagens prøver.

Derefter skulle jeg dømme ekspertklasse, men det er en helt anden sag.

Jeg havde to resultatmål for weekenden, som jeg nævnte i mit blogindlæg i går. Mål er måske for meget sagt, drømme, håb.

De blev ikke realiseret, og det nagede lidt kunne jeg godt mærke. Eller mere end lidt, faktisk så meget at jeg skrev med Amanda om det, for lige at få det mentalt på plads. Og det er det nu!

Hvordan blev vi placeret? Ved landsholdskvalifikationen blev vi nr. 12 ud af 14 med 58 point. I championklasse blev vi nr. 17 ud af 20 med 84 point. Niveauet var vildt højt i championklasse: 2 x 100 og 5 x 98 i top-7. Så konklusion: vi fik ikke kvalifikationspoint til landsholdet i tre forsøg (nr. 16, 13 og 12), og med kun et top-10-resultat til Årets Hund (en 8. plads 22. juni) er vi heller ikke i nærheden af at komme til finalen dér …

Kvalifikationsprøven til landsholdet var superspændende. Birgitte og Linus gik dagens bedste bane til 100, men desværre havde hun glemt at skjule linen, og blev derfor diskvalificeret ☹ De tog så revanche ved at vinde championklassen med 100 point, totalt blæret! Nu vandt Tom og Mester Nordisk klasse med flotte 99 point, og overtog samtidig førstepladsen på kvalifikationslisten, som kan ses her:

17 ekvipager med point, de 13 deltager i den sidste kvalifikationsprøve i morgen, som jeg skal dømme, og der kan ske rigtigt meget på listen endnu. Top-3 er sikker på at ende i top-5. Én af nr. 7, 8 og 9 kan nå at komme med, hvis resultaterne flasker sig. Det bliver virkeligt spændende!

Prøverne starter med banegennemgang kl. 8:30, så det er en oplagt mulighed, hvis man vi se rally på topniveau fra morgenstunden 😊

Toogtyvende feriedag: DM i rally

Mathilde, Max og Lille Bjørn samt overdådige præmier!

Det har været en lang dag til DM i rally. Christina og jeg kørte herfra ca. 6:40, og var hjemme næsten 14 timer senere. Der kommer et ganske kort indlæg, mere følger de næste dage 😊

Det var et superflot arrangement DKK Kreds 3 havde stablet på benene. Vi følte os velkomne fra starten med Hans Tausensgade som flagallé, masser af hjælpsomme parkeringsvagter, dejligt areal og gode anvisninger osv. En festlig indmarch, hvor vi gik igennem byen efter Odense Pigegarde.

Jeg oplevede en masse dejligt i løbet af dagen, men vil her nævne fire ting i prioriteret orden.

For det første gik Mathilde med både Lille Bjørn og Max i juniorklasse. Jeg fik desværre ikke set første banegennemgang med Lille Bjørn, det gik vist ikke helt godt, men de bestod. Max’ første bane var superflot, der var en ærgerlig 10’er, men ellers ikke nogen fejl.

I finalen gik Lille Bjørn fantastisk, der var en ommer, og så var ellers intet at komme efter, så vidt jeg kunne se. Max var lidt fraværende i finalen, og der var 4 ommere plus det løse.

Lille Bjørn endte med 169 point i alt, Max med 173 point, og det rakte til en flot 5.og 4. plads ved DM, en forbedring på 2 placeringer i forhold til 2018, hvor de blev henholdsvis nr. 7 og 6.

Jeg er rævestolt 😊 Tak Mathilde, fordi du går med mine hunde og gør det så fantastisk!

Der var overdådige præmier!

Christina og Tempo

For det andet fulgtes jeg med Christina og Tempo, de regerende Danmarksmestre, og de gik en superflot kvalifikationsprøve (mine point: 97), og kom finalen.

I finalen var der en ærgerlig førerfejl, som kostede 10 point, men ellers kun en ommer, så vidt jeg kunne bedømme.

Det var oplagt, at Christina ikke kunne genvinde mesterskabet, men jeg vurderede at de lå til en 3.-4. plads.

Jeg havde heldigvis ret, Christina og Tempo endte på 3. pladsen, og da de vandt sidste år og blev nr. 2 i 2016, er de nu første ekvipage i championklasse, der har stået på alle tre podiepladser.

Superflot og meget velfortjent!

Michelle og Kira

For det tredje, fik jeg set alle championbanerne i dag, 30 i alt, og der var rigtigt mange flotte præstationer.

Dagens ubetinget flotteste banegennemgang var Michelle Pedersen og Kiras (japansk spids) i finalen hos Helle Gadeberg. Det var vidunderligt at opleve. De to arbejdede perfekt sammen, og jeg tror alle i den gruppe jeg sad i, holdt vejret og håbede, det ville holde hele vejen.

De fortjente 100 point og jeg tror de fik det! At de vandt DM med samlet 196 point, var dermed ikke den store overraskelse, og med den finalerunde var der heller ikke så meget at diskutere. Jeg er så glad for at jeg fik oplevet det fra første parket.

Signe og Sitka

For det fjerde. Signe og Sitka gik to superflotte baner – og ja, nogle øvfejl – men pointene rakte til en superflot 7. plads. Det var jo ikke helt uventet. Men måden, det skete på, Signe er højgravid, hun har termin i dag, og ingen normale mennesker ville gå til prøve, den dag de har termin.

Men der er enkelte hundefolk, der er hinsides det normale, og hurra for det 😉

Her stopper jeg for i dag.

Tillykke til alle deltagere, dommere og arrangører for et mindeværdigt DM.

Vidunderlig lørdag

Max og Paul i championklasse hos Anita (foto: Liv Elmark)

Den første del af turen til Vipperødhallen i går morges blev brugt til at skubbe de sidste negative tanker og scenarier ud af hovedet (= erstattet med positive), og da Max og jeg kom frem, var alt som det skulle være.

Vi fik en perfekt parkeringsplads, vi mødte Anita og Amanda på parkeringsområdet, og så gik vi ind i flexline, fik hilst på en masse, fik afleveret resultatbog og stillet den nordiske bane op, og lavet et par starter på den plus gået den helt, inden Max igen kom i bilen.

Det var helt som jeg havde visualiseret det. Hvis det havde være på hjemmebane i Jersie havde Max løbet løs, men det ville jeg ikke have her på et fremmed areal, og det fungerede fint.

Første championklasse var hos Anita, der var 11 i klassen og Max og jeg startede som nr. 2 efter Thea og Berith.

Jeg kunne mærke, at jeg havde den helt rigtige følelse indeni under banegennemgangen, og havde overskud til at foreslå, at der blev lavet trafikregulering på et sted, hvor der flere gange opstod en klump af deltagere. Jeg tror jeg kunne banen udenad, men jeg er ikke sikker på det, og det var heller ikke vigtigt, for jeg havde det allervigtigste: ro og glæde indeni.

Jeg glædede mig!

Jeg hentede Max et par minutter før banegennemgangen var slut, fordi jeg kunne se at Berit og Thea var ved at gøre klar, og ikke lignede nogen der ville bruge de fem minutter efter banegennemgangen, de ville gå lige på. Da de var færdige, lavede jeg en start udenfor ringen, Max smuttede, jeg fik ham ind igen og så gik vi på banen og gav starttegn. Første skilt skift side foran gik fint – det kan drille, hvis han ikke er helt fokuseret, men det var han. Dæk hente bringe og stå hente bringe var de to næste, ud mod tilskuerne, og så synkron højre. Det var omkring der, den ”svære” del af banen var overstået, og derefter husker jeg bare et fint flow resten af vejen.

Liv havde filmet prøven – det anede jeg ikke, tusind tak igen! – og hun havde bemærket, at jeg på et tidspunkt slappede af, og så kørte det bare derfra. Meget perfekt!

Vi endte med 96 point og blev 2. vinder, slået af Berith og Thea, som fik 97 point og blev DKRSCH – meget flot og meget fortjent. Hurtigt efter præmieoverrækkelse og lykønskninger var jeg henne hos dem for at fotografere dem. Jeg var lykkelig over mit eget resultat med Max, og jeg kunne bare mærke Beriths glæde, som smittede og gav mig endnu mere energi.

Vi kunne i ro og mag drysse over til banegennemgangen på Amandas bane, jeg kunne mærke, at det føltes som 9. februar efter at Max og jeg havde fået et supercert. hos Anita og skulle op hos Amanda, ikke noget rigtigt rationelt, bare gode følelser.

En fin bane, jeg havde igen overskud, da Amanda nævnte pladspositionen ved start og jeg spurgte om det var venstre (intern joke: vi har i forbindelse med rallyøvelsesbeskrivelser talt meget om det som nogen kalder pladsposition, andre P1 og vi nu i rallybeskrivelserne kalder venstreposition). Jeg skulle igen starte som nr. 2, lavede en fin start udenfor ringen, gik ind, en lille bitte smuttur fra Max, og så var vi klar.

Jeg tror, jeg havde næsten samme følelse som på første bane, men jeg havde lidt mere ro på fra start, så da de første fire skilte (skift side bagved, fremsending til kegle, indkald, skift side foran) var klaret, kørte det bare, som i kørte fantastisk. Jeg havde en vidunderlig følelse hele vejen og det er sådan, jeg bare vil føle hver gang jeg går med Max 😊

Vi fik 95 point, blev igen nr. 2, slog Berith og Thea på tid. 1. vinder blev Lone & Suus med 97 point og første supercert. Stort tillykke med det!

På flere måder havde jeg en endnu bedre følelse indeni i går end 9. februar. Dengang blev jeg fuldstændig benovet over at Max og jeg skulle gå så godt og så ovenikøbet to gange på samme dag. I går vidste jeg, at det kunne lade sig gøre, hvis jeg mentalt var helt klar, og gjorde det rigtige hele vejen. Og det er nok det, der gjorde mig allermest glad. Jeg kunne, delvis bevidst, men i høj grad ubevidst, gøre det rigtige og have lige præcis de rigtige tanker og følelser, så Max vidste, at han havde sin allerbedste makker med på banen.

Det er sådanne dage, hvor det hele går op i en højere enhed. Det er fandme det hele værd!!!!

Derefter havde jeg banegennemgang af en uofficiel nordisk klasse hvor pengene gik til HMC, i alt 9 ekvipager var oppe, og sørme om Berith og en meget træt Thea ikke vandt igen, denne gang med 68 point.

Berith var sekretær da Signe var oppe med Lukka (de blev i øvrigt nr. 2 med 57 point mener jeg, ret flot af en hund, der går ekspertklasse), hvorefter Signe var sekretær for resten af nordisk klasse. Det gav anledning til nogle gode spørgsmål og kommentarer til bedømmelserne, og også til, at der var nogle der fik lidt mere fratræk end jeg havde givet i første omgang!

Mathilde var oppe med Max to gange i juniorklasse. Jeg så ikke den første prøve hos Anita, men der havde været en del snus så de måtte ”nøjes” med 78 point, men 1. vinder som de eneste i klassen.

Da de skulle gå Amandas bane fik jeg besked af Mathilde på at stille mig synligt udenfor ringen, for Max havde åbenbart set meget efter mig, da han gik første bane. Jeg så en flot banegennemgang, men også en lidt træt Max og noget snuseri. De endte med flotte 95 point, og jeg tog afsted umiddelbart efter.

Tak til Islandsk Fårehundeklub (Annie Larsen især) for et som altid veltilrettelagt arrangement!

Kirsten og jeg skulle til København og spise med Lone og Anders på Llama, en skøn aften i fantastisk selskab og med masser af dejlig mad og spændende drikke, men det er en helt anden historie 😊

Når drømme bliver til virkelighed

Mathilde og Kimmie, de to stjerner i juniorklasse

Jeg har haft den skønneste rallyweekend i Roskilde.

Det er der mange gode grunde til.

Jeg har været prøveleder begge dage, jeg har været hundefører med Max begge dage, Mathilde har gået med Lille Bjørn og Max i juniorklasse begge dage, jeg har været dommer i dag, min debut i nordisk klasse.

Jeg har oplevet den fedeste stemning hele vejen igennem!

De tre rallyringe lå i det fjerneste hjørne af Dyrskuepladsen, men den energi jeg oplevede i ringene og omkring dem, den må de have mærket i den modsatte ende af Dyrskuepladsen!

Jeg skrev om lørdagen i går.

Jeg vil igen i dag starte med mine egne hundes resultater.

Jeg var oppe med Max i championklasse, en meget mærkelig oplevelse. Inden vi kom ind på banen smuttede han, og kom tilbage. Igen inden jeg kom ind, var han inde i dommerteltet og prøvede at komme ud under bagsiden af teltet. Han virkede rigtigt ked af det.

Jeg tog ham ind på banen, klappede ham, startede (ups, minus 3 for ikke at få klartegn) og så gik vi en pæn bane. Ikke prangende, ikke med overskud, men ok. Vi blev kun trukket for 6 udover de 3, og endte med 91 point hvilket rakte til 13. pladsen i et felt på 28. Ja, niveauet i championklasse er vildt højt!

Jeg var ret ked af starten, men Anita fik mig ned på jorden. ”Det er fordi han er træt!”. Jamen jeg har bare trænet med ham tirsdag, onsdag, torsdag og fredag og han har været med hele lørdagen, hvorfor skulle han være træt ...

Vi holder fri nu!

Mathilde skulle op med begge hunde i juniorklasse. Lidt vedmodigt, det var Lille Bjørns sidste officielle prøve. Mathilde og hundene gjorde det flot, Lille Bjørn fik 90 point og blev 4. vinder, slået på tid af nr. 3, Max blev 2. vinder med 98 point. Placeringerne betyder en konsolidering af deres placeringer som nr. 4 og 5 på ÅH-kvalifikationslisten, og de er også begge sikre på at komme til DM.

Virkelig flot arbejde af Mathilde, og det bliver dejligt at opleve mine egne hunde til de to finaler, selvom det ikke er med mig selv som fører 😊 Det, der var det allerstørste for mig i denne weekend, var den officielle lancering af Nordisk klasse i rally.

Tanken om et nordisk mesterskab i rally opstod for flere år siden, og jeg har været så heldig at ideen er blevet bakket 100 % op af DKK og pludselig er drømmen blevet til virkelighed …

To kvalifikationsprøver i denne weekend, med henholdsvis 32 og 25 deltagere, toppen af poppen i dansk rally (med stambogsførte hunde) og en begejstring ud over alle grænser.

Ja, der bliver dømt nådesløst hårdt i klassen. Jeg dømte i dag med Amanda, som sekretær, og jeg sagde et par gange til hende, at jeg følte mig ond, fordi jeg skulle trække for fejl, som vi ikke ville trække for i danske rally. Men sådan er spillets regler. NM er for top 5 ekvipager fra de Danmark, Finland, Norge og Sverige, og der er præcise regler, som på mange områder er skrappere end de danske.

Min første nordiske bane

Jeg må indrømme, at jeg havde en del kriller i maven ved denne debut som dommer i nordisk klasse. Men jeg synes ærligt talt også det gik meget godt, og erkende, at jeg er lidt tiltalt af de binære regler: Der er en masse situationer, hvor en øvelse ikke udføres korrekt, og det koster minus 10. Der var én ekvipage lørdag og én søndag, som ikke fik mindst en 10’er, og det siger alt om, hvor svært det er at få toppoint.

Der skal være et meget tæt samarbejde mellem dommer og sekretær i nordisk klasse, og Amanda og jeg er enige om, at vi gjorde det ret godt 😊 Efter dagens prøve er 2 ud af 6 kvalifikationsprøver afviklet og stillingen er:

Stillingen efter 2 af 6 kvalifikationsprøver

Der kommer til at ske en masse inden udtagelseskonkurrencerne er slut, men jeg vil nok mene at et landshold med 5 af ovenstående ekvipager, vil være et ret stærkt hold at stille med til NM 😉

Her er vinderfotos fra de to dage:

Lørdag

Søndag

Tak til alle, der bidrager til at rallysporten er en fantastisk sport er sjov at være en del af. Dommere, sekretærer, tidtagere, deltagere, arrangører – sammen gør vi dette til noget fantastisk!

Verdenspremiere på Nordisk klasse

Ida, Beatrice og nr. 1-10 fra Nordisk klasse dag 1

Jeg havde en fantastisk dag i Roskilde. Jeg havde store forventninger til dagen, ikke mindst til verdenspremieren på Nordisk klasse, og de blev bestemt indfriet.

Jeg starter ubeskedent med mine egne hunde.

Max startede i championklasse med Lone Sommer som dommer (bemærk rimet!). Opvarmning perfekt, indgang perfekt, og så slog han fra lige før startskiltet, skulle ud og hilse på tidtageren og tilbage igen. Han var meget dæmpet på den første del af banen, og der var nogle typiske dæmpe-fejl: han ville ikke stå ved keglen (ommer lykkedes) og han ville ikke dække i dæk under gang (ommer lykkedes).

Jeg fik en superfin tilbagemelding fra Lone, som bl.a. noterede meget mindre snus fra Max end tidligere, og vi endte med 81 point. Ikke prangende, men ok, når Max ikke rigtigt var på. Jeg blev faktisk helt ked af det under banegennemgangen, fordi han ikke virkede så oplagt, men han var helt på dupperne den sidste del af banen.

Ida og Beatrice (hugget fra Idas Facebook)

Nordisk klasse var som sagt verdenspremiere, det var Beatrice Palm, den svenske dommer, som brugte denne vending. Hun og sekretær Ida Lindberg, også svensk dommer, var inviteret til at dømme den første danske NM-kvalifikationsprøve. Det er en prøve, som mange vil huske, for der blev naturligvis dømt helt konsekvent efter den nordiske regler, og det betød at mange detaljer, som ville koste lidt eller intet ved en dansk rallyprøve, pludselig kostede 10 point. Faktisk fik kun én ekvipage ud af 34 ikke mindst én 10’er …

Max gik væsentligt bedre end i championklassen, men der skete også forskellige underlige ting, og jeg glemte i kampens hede en vigtig detalje, som kostede 10 point. Vi fik 4 10'ere og 6 x 1. Vi endte dermed med 54 point, det lyder ikke af meget, men rakte til en 16. plads ud af 32, og det er jeg meget tilfreds med.

Max skulle direkte fra Nordisk klasse til juniorklasse, hvor Mathilde gik til 90 point med ham og fik en 3. plads. Lille Bjørn skulle ind næsten lige efter, og fik 70 point og en 4. plads. I den samlede ÅH-kvalifikation er Lille Bjørn nu nr. 4 og Max nr. 5.

Deltagerne i første banegennemgang Nordisk klasse

Den samlede resultatliste for Nordisk klasse ligger her. Der kommer en officiel på DKKs hjemmeside i næste uge, baseret på de første to kvalifikationsprøver.

Umiddelbart kan man studse over de lave point. Sammenlignet med en dansk championklasse er det ualmindeligt lave point. Under præmieoverrækkelsen kom Beatrice specielt ind på skridtlængden – rigtigt mange fik 10’ere fordi de ikke tog korrekte skridt. Det er en helt ny klasse, og deltagerne skal have mulighed for at vænne sig til den, og ikke mindst bedømmelserne, og jeg er sikker på, at det går meget bedre i morgen for alle.

Dér har jeg fornøjelsen at skulle dømme, og jeg glæder mig meget!

Mere om Årets Hund i rally

Video: Mette Thomsen

I dag kom svenskerne på besøg, og vi fik fejret min fødselsdag. Traditionen tro skulle vi have Sukiyaki, og Christian og jeg valgte som tilbehør først en Samsø Hot-Ale, som jeg købte på Samsø Bryghus sidste måned, og derefter en Sol Invictus fra Hoppe.beer, som jeg fik som gave af DKK i forbindelse med nogle indlæg på Askov i september. Så bestemt drikkevarer med et twist af hund 😊 Der var også frikadeller til børnene, og Frasse brillerede med at spise to frikadeller alene med pinde!

Dagens absolut bedste oplevelse var da Frasse og jeg gik i forvejen ned til stranden efter at vi havde spist, men hver sin hund, og fik snakket om alt muligt.

Jeg skrev i formiddags en artikel til Hunden om Årets hund finalen. Jeg researchede naturligvis lidt, og fandt ud af hvornår Årets Hund startede, det var i 2013. Den første finale – kun for ekspert og champion – blev afholdt 21. september 2013, og jeg dømte den dengang meget omtalte championbane, som Charlotte Lia meget præcist omtalte således: ”Tak til Paul Lysholdt, som i dag har lavet den til dato sværeste, udfordrende championklassen bane, som jeg har gået. Der var 2 skilte på venstre side, og resten kan i selv gætte jer til.” Blogindlægget fra dengang ligger her.

I 2015 var Max i finalen i ekspertklasse og blev nr. 2, og Megan blev nr. 11 i championklasse.

I 2016 var alle hunde kvalificeret, Lille Bjørn blev nr. 8 i ekspertklasse, Megan nr. 13 i championklasse og Max nr. 8 i championklasse.

Sidste år blev Max nr. 10 og Lille Bjørn nr. 11 i championklasse.

I år havde jeg meldt ud i rigtig god tid, at jeg ikke havde planer om at komme til Årets Hund, og dermed fik jeg mulighed for at dømme i stedet. Dengang anede jeg jo ikke, at Mathilde skulle dukke op, og kvalificere hundene til finalen 😊 Det betød at Amanda kom til at dømme begynder og junior i stedet for mig.

Jeg har set videoen for oven flere gange i dag, det er Mathilde og Max’ bane i går, og det er bare fedt at se. Kirsten har set med en af gangene, og hun sagde bare: Han ser gladere ud end når han går med dig … Ja, har så fint fokus, og de få gange der er noget, får Mathilde lynhurtigt kontakt igen.

Årets Hund 2019? Jeg véd det ikke.

Jeg har tilbudt Mathilde, at hvis hun har tid og lyst er hun velkommen til at gå med både Lille Bjørn og Max, og forsøge at kvalificere dem til DM og Årets Hund. Det vil hun gerne, og det synes jeg er skønt!

Hvad med mig selv og hundene?

Lille Bjørn er en ældre herre (ikke gammel!!!), ja, men vi fortsætter med HTM, et nyt program og en tidshorisont på knap et år (Samsø 2019). Hvad med rally og Nose Work? Nej, nu holder vi fokus.

Max? Fokus på motivation, men hvor er vi henne? Hvad betyder det med de løbske tæver egentlig? Skal en kemisk kastration overvejes (og hermed ubetinget afkald på konkurrencer)? Skal en rigtig kastration overvejes? Rally vil jeg rigtigt gerne. Nose Work, er det bare for sjov? HTM, bliver det til noget igen?

Masser af spørgsmål og ingen rigtigt gode svar. Jeg ved ikke engang om det blæser i vinden.

En enkelt prøve, eller tre, og masser af træning

Foto: Camilla Johannessen (Grafiko.dk)

Det er helt underligt at stå foran tre måneder med ingen konkurrencer i kalenderen overhovedet. Men det må siges at være passende timing. Med Lille Bjørn er jeg i den mentale planlægningsdel af hans nye HTM3-nummer. Med Max er der dekreteret pause fra HTM på ubestemt tid, fra rally mindst 3 måneder.

De sidste tre prøver i kalenderen i år er to gange juniorklasse med Mathilde som fører på lørdag, og en gang Nose Work med Max på torsdag.

Mathilde har haft et forrygende år, med mange flotte resultater, 3 x RJM titler, fine præstationer til DM og nu med 3 hunde i finalen til Årets Hund. Hun har udviklet sig utroligt meget i løbet af året, haft opture og nedture, glæder og ærgrelser. På under et år har hun oplevet mere end mange garvede hundeførere når i hele karrieren.

Jeg véd at Mathilde læser min blog ind imellem, og Mathilde, hvis du læser denne, så skal du vide, at uanset hvordan det går på lørdag, så vil jeg være vildt stolt af dig! Det eneste jeg ønsker for dig på lørdag er, at du går på banen tre gange og har tre fantastiske oplevelser med Boogie, Lille Bjørn og Max. Jeg kender dig godt nok til at vide, at du ved lige præcis hvordan det føles, når det går fantastisk. Det har intet med point at gøre – det er noget man mærker indeni – et sted i nærheden af hjertet plejer jeg at sige … Hundene er rigtigt gode til at fortælle, om de er tilfredse, og jeg har aldrig hørt så meget som ét dårligt ord om dig fra Lille Bjørn og Max 😉

Nose Work prøve med Max på torsdag. Jeg har taget en fridag, og vi kommer for at få en fed oplevelse. Max kan arbejde som en drøm, jeg kan støtte ham fantastisk, og når det går op i en højere enhed har vi det fantastisk. Det er målet, at vi har den følelse på torsdag, og laver fire fede søg.

Træningskalenderen næste uge ser mere omfattende ud, end jeg huskede det, det skal nok blive godt: tirsdag rally konkurrencehold med Max hos Amanda og onsdag NW med Max hos Mette, derefter Fri ved fod med Lille Bjørn hos Anja. Jeg opdagede lige at tricksholdet med Max hos Johanna fredag er flyttet 14 dage, og det er vist meget godt …

På lørdag skal jeg dømme Årets Hund, det har jeg nævnt et par gange eller flere. Også at jeg glæder mig vildt. Jeg kunne nævne mange grunde til at jeg glæder mig, men hvis jeg skærer alt fedtet væk, så handler det om det helt fundamentale: 53 af Danmarks bedste ekvipager har kvalificeret sig til finalen i Årets Hund, de kommer med drømme, håb, ambitioner, forventninger og først og fremmest for at få en oplevelse for livet sammen med deres hunde. At være en del af en sådan finale er STORT. Jeg ønsker af hele mit hjerte, at de alle får de allerbedste minder med hjem fra den ganske specielle prøve.

Fotoet, tja, det er Camilla (Grafiko.dk) der har taget det, det var en ganske speciel dag. Og det er nok mit favoritbillede. Jeg kan se, at vi har det skønt sammen. Det er min screensaver på min arbejds-pc, og jeg bliver glad hver morgen, når jeg ser det. Jeg tænkte ikke på resultater eller træning eller titler eller alt muligt andet i det øjeblik. Jeg nød det bare, og det kan man se så tydeligt.

Årets hund - og en dommers bekendelser

Mathilde og de tre superseje rallyhunde (foto: Mette Thomsen)

I dag skulle Mathilde op med Lille Bjørn og Max i juniorklasse i Ballerup, til sidste kvalifikationsprøve til Årets Hund. Jeg skulle dømme championklasse og ekspert klasse i naboringen.

Mette fik nøglen til bilen og styrede hundesiden, som også omfattede Boogie.

Jeg kunne i sagens natur ikke følge banegennemgangene, men jeg var så heldig, at mens jeg byggede banen om, skulle Mathilde og Max ind, og jeg fik set hele prøven. Max snusede lidt i starten, men derefter var det superflot samarbejde, helt som ved Rallydysten i søndags. Jeg lyttede med til feedbacken fra Ditte, og der var trukket to for snus, og ikke andet. Jeg var helt enig, og hold da op et flot resultat!

Boogie fik 97 point og Lille Bjørn 89 point, og dermed vandt Max – det er første gang Max har vundet juniorklassen 😊 Det betød desuden, at han som den eneste fik ekstra point til Årets Hund (i alt 8) og nu ligger som nr. 4 inden finalen:

1. Kimmie & Wupti 45
2. Mathilde & Boogie 39
3. Kimmie & Max 33
4. Mathilde & Max 29
5. Emma & Porthos 28
6. Mathilde & Lille Bjørn 27

Kimmie og Wupti er naturligvis favoritter til at vinde, Mathilde og Boogie er favoritter til at blive nr. 2, og kampen om 3. pladsen er helt åben – men naturligvis kan alt ske på dagen (den 3. november i Herning), det bliver spændende!

Kæmpestor tak til Mette og ikke mindst Mathilde, for det fantastisk flotte arbejde med Lille Bjørn og Max!

Rammerne for dagens prøver var virkeligt fine. Der var sammenlignet med prøven sidste år i Ballerup skaffet et væsentligt bedre areal, og man kunne parkere lige ud for, det var HELT perfekt.

Jeg havde Anne som sekretær – også perfekt! – og i den anden ring dømte Ditte, med Majbrit som sekretær og Kimmie som tidtager – ligeså perfekt!

Jeg oplevede en masse godt førerarbejde, jeg oplevede hunde der blev lidt distraheret af blæsten, der var lidt drama med pludselige byger og kraftige vindstød, så papirerne blev lidt våde – men i bund og grund en superhyggelig prøvedag.

Jeg vil gerne have at dommerne er ufejlbarlige, og jeg véd godt at det vil være urimeligt at forlange. Det ændrer ikke ved at jeg var godt træt af mig selv pga. tre episoder, så jeg vil rent undtagelsesvis kommentere de tre situationer, fordi det er nogen der ”snakkes” om.

1. Under en bakke øvelse var føreren ved at snuble, hunden bakkede upåvirket og føreren kom i gang igen. Er det en førerfejl, at føreren er ved at miste balancen? Jeg vurderede, at øvelsen blev udført korrekt af fører og hund, og synes ikke det var rimeligt at trække for noget.

2. En fører bakker sin hund væk, går videre og skal samle hunden op på højre side, men den kommer ind på venstre. Føreren vælger at lave opsamlingen om, stiller hunden, går og får den ind på højre side. Jeg trak tre point for en ommer, og tænkte ikke nærmere over det. Før Amanda kom og fortalte mig, at der blev talt om bedømmelsen og da vi talte om den gik det op for mig, at jeg havde taget fejl. Jeg havde TÆNKT at det var som fremsending til felt eller kegle, hvor indkaldet jo kan laves om, fordi det er en selvstændig øvelse. Det er det ikke i bakke væk fra fører, så derfor skulle hele øvelsen have været lavet om. Med andre ord skulle jeg have trukket 10 point og ikke 3 point.

Både 1 og 2 var første ekvipage på banen, Christina og Tempo, som jeg kender rigtigt godt, og det kunne give mistanke om, at jeg havde dømt dem særlig venligt. Det ville jeg ikke drømme om, og derfor fortalte jeg til præmieoverrækkelsen, om min forkerte vurdering, og at den ikke blev lavet om, fordi jeg havde afgivet bedømmelsen og resultatet var registreret – heldigvis havde det kun ubetydelig indflydelse på placeringerne.

3. Under banegennemgangen havde jeg omhyggeligt fortalt, hvordan jeg talte til tre hundelængder i bakke væk fra fører: Hunden står, når forbenene er der, hvor bagbenene startede, er der bakket en hundelængde, og så fremdeles. En ekvipage går banen, jeg tæller to længder, og trækker 10 point. Ellers var der intet trukket, så det var 10 meget vigtige point. Føreren var oprigtigt forbløffet, hun vidste at hunden skulle bakke præcis 1,20 meter, og var sikker på, at det havde den gjort. Jeg gjorde noget, jeg aldrig har gjort før som dommer, jeg bad om VAR (video assistant referee), for jeg havde set at prøven blev filmet. Der var overhovedet ingen tvivl, hundene bakkede tre hundelængder og jeg sagde til føreren, at hun havde fået 100 point.

PS: Det var Susanne og Annesine, de blev 2. vinder og fik deres første supercert., og yderst velfortjent.

Det var to trælse fejl. Jeg har beroliget mig selv – det var der virkelig brug for, for det irriterede mig ret meget – at i situation 2 kom fejlvurderingen ikke til at betyde noget, og jeg har forklaret for alle deltagerne, hvordan vurderingen var sket. Og i situation 3 blev fejlen afklaret pga. videoen, og det hele endte godt og retfærdigt.

Vi havde pakket det hele sammen lidt i 15, jeg var lige omkring Ditte, Ane og Kimmie for at sige tak for i dag, og så gik der lige en ½ time med at tale om alt muligt (det var vist kun hunderelateret?! 😊) inden turen gik hjem og hundene fik nogle meget velfortjente beefbites.

Når dagen er omme, er det billedet foroven jeg vil huske, superstjernen Mathilde med de sejeste rallyhunde!!!

Rally og mere Simple Life

I dag arrangerede Sorø Hundevenner og Sydkystens Hundeskole 3. kvartals runde af Rallydysten med i alt 24 tilmeldte hunde. Stine, Susanne, Amanda og jeg mødtes lidt i 8 for at gøre klar, Sorø Hundevenner havde sørget for buffet med ost, brød, kaffe mv., det var fantastisk.

Vejret var perfekt hundevejr, og det var bare det skønneste arrangement.

Vi startede med championklasse med 6 ekvipager, Stine skulle dømme, og hun indrømmede at det var lidt skræmmende at skulle være dommer, når 3 DKK-dommere (Amanda, Conni og jeg) skulle op hos hende. Men hun gjorde det virkelig godt, gode bedømmelser og fin feedback!

Jeg var på som nr. 4 af 6, fin opvarmning, og så skete der alligevel lidt underlige ting. Mens Max var i line kom Amanda og Osseau og han trak helt vildt for at komme hen til dem. De fik lov at hilse, og jeg gjorde klar til opvarmning, tog linen af og han strøg hen for at drikke noget vand. Hmmm.

Derefter havde vi et fint opvarmningsforløb. Jeg havde hele tiden været helt rolig, og gik på banen med den rigtige fornemmelse. Da vi kom til det fjerde skilt forlod Max banen, ud mod Mathilde og Boogie, rundt om dem og direkte tilbage til mig. Jeg signalerede, at vi lavede øvelsen om, og derefter kørte det knivskarpt, der var to ommere yderligere. Vi endte med 1 x 1, 3 x ommer og 1 x ude af kontrol = 87 point. Og bedst af alt, den rigtigt gode fornemmelse.

Jeg kunne ikke høre det selv, men iagttagere mente at det var noget larm fra miljøstationen, der kunne have været årsagen til, at Max var løbet. Jeg ved det ikke, men bundlinjen er, at det går fremad, rigtigt godt endda. Max og jeg har fået glæden ved rally sammen tilbage, og det er altså ret fedt.

Jeg skulle selv dømme ekspert og øvet, og havde dermed også fornøjelsen at skulle dømme Mathilde og Boogies debut i ekspertklasse. Det var en meget flot debut. Der var en øvelse på højre side, som ikke lykkedes og kostede 10 point, og så var der lidt småtteri, så de endte med flotte 80 point.

Mathilde skulle også gå med Max i Juniorklasse (med Stine som dommer), og hold da op hvor var det flot. Jeg blev helt blød indeni, da jeg så den kontakt der var fra start og hele vejen igennem. Der var et enkelt sted der skete noget uventet, det kostede en 10’er, men øvelser, der tidligere har drillet lidt sad lige i skabet, og jeg kunne uden nogen slinger fortælle Mathilde, at det er det flotteste jeg har set de to lave sammen. 90 point er superflot, alt andet sad lige i skabet.

Stemningen var supergod, også blandt en gruppe begyndere, som ikke helt fik styr på deres hunde i dag, vi håber de komme ri gang næste gang, vi har allerede fastlagt datoen til 14. oktober.

Jeg har afstemt kalender med Amanda, vi er ved at gøre klar til at lancere en ny runde af Rallyinstruktøruddannelsen i første halvdel af 2019. Jeg har tjekket rallyprøver, og har virkelig fået blod på tanden med Max, som man kan se af kalenderen http://bordertoborder.dk/docs/traening/kalender.php

Prøven 9. februar 2019 i Herringløse afholdes af Sydkystens Hundeskole, og jeg har fået overtalt Charlotte Lia til at være prøveleder i starten, så jeg kan have fokus på at gå op med Max både hos Anita og Amanda, og jeg har fået Amandas ok for at gå op, selvom det er imod princippet om ikke at gå op til prøver, jeg selv arrangerer.

Amanda havde tre poser æbler med fra Anita, og det resulterede i at jeg fik lavet en portion æblegrød, og vi prøvesmagte en lille portion med piskefløde. Mums. Vi har en stribe andre opskrifter, som vi skal have afprøvet, så de mange æbler kommer bestemt til at gøre gavn.

Håret i postkassen, sådan har jeg det bestemt ikke, men IPA’en med det navn skulle smages, og den var fremragende.

Der var en masse mellemregninger, men jeg endte i Irma i Greve, købte jomfruhummer og en Simple Life Chardonnay, og så er der dømt aftenhygge lige om lidt.

Anita Jakobsson & Paul Lysholdt: Stjerner på vej – juniorklasse i rally

Mathilde Petersen og Elverlamshuset’s Boogie (foto: Zakkai Hundevenner)

Artiklen er fra sidst i maj 2018. Den skulle have været bragt i Hunden august 2018, men kom pga. en misforståelse ikke med.

Den 1. januar 2015 indførte DKK juniorklasse i rally for at skabe et incitament for unge udøvere (10-17 år) til at dyrke denne sport.

Juniorklasse er en selvstændig klasse i rally, som gennemføres på helt samme bane, som benyttes i begynderklasse og bedømmes efter helt samme regler. Hundene kan opnå titlen Rallyjuniormester (RJM), efter samme regler, som begyndere kan blive Rallybegyndermester (RBM). Forskellen fra begynderklassen er, at juniorerne kan få deres egen banegennemgang og må have en hjælper med under banegennemgangen.

Der afholdes ligesom for de øvrige fire rallyklasser DM og Årets Hund i juniorklasse. Regerende Danmarksmester og vinder af Årets Hund 2017 er Sofie Nielsen med Australian shepherd Magic Fireball's Ghost Dance.

Der er ingen begrænsninger for hvilke hunde, der må gå i juniorklasse. Junioren kan op med sin egen hund eller med mors og fars hund, som måske går rally i forvejen. Junioren kan også gå med en ”fremmed” hund.

Vi ser det samme billede som i de øvrige rallyklasser: mange forskellige racer er eller har været repræsenteret: Australian shepherd, Berner sennenhund, Bichon havanais, Border collie, Border terrier, Collie, Finsk lapphund, Jack russell terrier, Labrador retriever, Norwich terrier, Nova scotia duck tolling retriever, Samojedhund, Shetland sheepdog og Welsh corgi cardigan.

Den 14. maj 2015 gik May Hansen-Schwartz med Chihuahua Dimma som den første

til prøve i juniorklassen. Her ses hun på podiet med dommer Trine Dyrgaard.

Der har været støt stigende interesse for juniorklassen. I 2015 gik 6 op i juniorklasse, i 2016 21, i 2017 38 og i 2018 har der allerede været 54 oppe (pr. 27. maj).

18 førere har hidtil været oppe, nogle blot 1-2 gange, men der er et stigende antal, der fortsætter i klassen og konkurrerer med flere hunde.

Den 16. -17. juni til DKKs prøver i Vejen er tilmeldt 9 ekvipager i juniorklasse både lørdag og søndag, det er det største antal nogensinde! Prøverne kvalificerer til Årets Hund 2018, og tilmeldingerne vidner om, at der er stor interesse for at kvalificere sig til finalen. Det samme billede tegner sig til DM-kvalifikationsprøver.

Der er to førere, som i særlig grad skiller sig ud: Kimmie Wolsted og Mathilde Petersen.

Kimmie og Max (foto: Ditte Wolsted)

Kimmie, som fylder 13 år til juni, debuterede 4. december 2016. Hun er datter af Ditte Wolsted, som er en af de absolutte topudøvere i rally. Kimmie har konkurreret i rally med 5 forskellige hunde, både sin egen Jack russell terrier Max (Hvilebakkens Vincent Van Gogh), og mors og venners dygtige border collier. Hun har allerede været oppe 36 gange.

Mathilde og Boogie (foto: Zakkai Hundevenner)

Mathilde, som fyldte 10 år i december, debuterede 11. februar 2018 med farmor Mette Thomsens sheltie Boogie (Elverlamshuset’s Boogie), og det er gået rigtigt godt! Boogie, som ikke har gået rally tidligere, er blevet RJM og er kvalificeret til både DM og Årets Hund.
 

Mathilde med Boogie, Max og Lille Bjørn (foto: Mette Thomsen)

Paul Lysholdt med Norwich terrier Lille Bjørn og border terrier Max, som begge er rally champions, spurgte, om Mathilde ville gå juniorklasse med de to, og det ville Mathilde gerne. Så hun har sørme også gjort dem begge til RJM og kvalificeret dem til DM og til Årets Hund. Hun har allerede været oppe 27 gange, ret vildt på 105 dage …

Hvis Kimmie, Mathilde og andre af de dygtige juniorer bevarer interessen for sporten - det er vi mange, der håber, de gør - har de bestemt potentialet til at blive nogle af fremtidens stjerner i rally.