Noget om alder

Max med søndagens høst af rosetter

I søndags havde jeg den store fornøjelse at være med til at fejre Karinas 40-års fødselsdag. Jeg havde spurgt om jeg måtte holde en lille tale - det måtte jeg! Jeg elsker at at benytte fødselsdage som anledning til at tænke over, hvornår jeg mødte fødselaren første gang. 

Jeg mødte Karina i 2009 som kursist på et rallyhold i nystartede Sydkystens Hundeskole; jeg mødte Adam (Karinas mand) professionelt i 2014. I dag er Karina en af mine favorittrænere, ikke mindst i rally. Vi er i den grad på bølgelængde. Det er superhyggeligt, at cirklen sluttes. 

I onsdags trænede Max og jeg som sædvanlig hos Karina. Temaet var starter. Max var – som sædvanlig 😊 genialt god! Jeg har skrevet det mange gange før, men jeg tager altid opløftet hjem fra træning hos Karina. Selvom Max nu officielt er seniorhund, har jeg valgt at vi træner de skilte, der er på banen, dvs. også en del, som vi ikke vil kunne møde til en prøve. Jeg er sikker på at det er med til at holde os skarpe. 

Fredag trænede jeg en time hos A-Fys. Jeg kan ikke mindes, hvornår jeg har følt mig så fysisk oplagt og i god form. Et ret hårdt pas på 50 minutter, jeg pressede mig selv på en god måde, og jeg tror jeg er meget, meget tæt på mit topniveau før operationen. Det er meget lækkert, både fysisk og mentalt. Den lille procent jeg mangler i venstre fod arbejdes der med, og det er meget lidt jeg tænker over det, eller overhovedet registrerer det. 

Fødselaren i fuld mundering 💓

Lørdag gik turen til Kristianstad for at fejre Frasses 9 års fødselsdag. Vejret var i den grad med os, så hele dagen foregik udendørs i de mest romantiske og ærkesvenske omgivelser. 

Udsigt over Faaborg Fjord

I går gik turen til Ringe, hvor Annette Brofelde debuterede som arrangører af Islandsk Fårehundeklubs rallyprøver. Hun debuterede med glans og får 100 point herfra for et virkeligt flot arrangement, med store ringe, god plads, helt styr på det administrative, to dommere med lækre baner og god feedback, en super god stemning, flotte rosetter og fornemme præmier. 

Det var en rally classic, med en prøve formiddag, samlet præmieoverrækkelse, anden prøve efter frokostpausen og samlet præmieoverrækkelse til sidst. Det blev derfor også en lang dag. Max og jeg var hjemmefra 8-19, og vi udnyttede muligheden til at tage til Faaborg og få frokost og gå et par ture, og masser af hyggelige snakke, bl.a. om den mentale hurdle man skal over, før man rykker sin hund i seniorklasse. 

Seniorklasse er som skræddersyet til Max og mig, og vi havde to fede oplevelser i går. 

Mine kriterier: ”Kriterier for søndag. Jamen, alt er jo forandret!!! Alt det sædvanlige gælder stadig, det vil jeg ikke engang skrive ned, men jeg vil blot fremhæve, at det at komme i boblen og hele forløbet i boblen er mit fokus. Jeg vil nyde det max, og det skal være tydeligt at Max også nyder det. Vi tager afsted, når vi har været oppe, til Faaborg, frokost og gå tur, og tager tilbage og tager en runde til. Jeg kunne ikke være mindre interesseret i point og placeringer (kun som bonus) og jeg tager dette som den skønneste mulighed for at nyde en dag sammen kun Max og mig 😍 Jeg vil kunne fortælle bagefter om en dag hvor glæden flød over mange gange 🤩” 

Noter efter prøve 1: ”Alt udenoms fint. Jeg kunne mærke ro på en dejlig måde og Max luftet. Hyggelig snak med Helle før banegennemgang. Skøn bane. Vi var nr. 1. Vores ankomst fin. Boble. Startritual fint og så var vi i gang. Virkelig en nydelse hele vejen. MEGET stor. To øvelser udenfor. Koble. Feedback, meget sober og fair. Hen til bil og hente legetøj. Leg med Max, næsten det bedste 💙 Max i bil og jeg talte med Signe. "Jeg har aldrig set dig gå så afslappet. Man kunne se hvor du nød det, som om I gik en tur." Jeg får tårer i øjnene af at skrive det.” 

Signes tilbagemelding var den allerstørste ros jeg kunne få. Det er jo det jeg har stræbt efter, og jeg kunne mærke, at vi var præcis hvor vi skulle være. 

Noter efter prøve 2: ”2. bane. Max var sej. Jeg kunne mærke at jeg var træt i venstre ben, så min timing blev dårlig. Jeg var meget tilfreds med førerarbejdet. Mine forklaringer/noter: Vi var på cirka 16:42 ankom kl. 9:25 i morges. Ommerne. Bakke på højre side (1) 3/4 cirkel højre side (3), dobbeltsynkron (14) skift side foran (15) og sidste.” 

Mine læringsnoter, som jeg fik styr på, da jeg kørte hjem. For det første skal jeg være endnu skarpere med mine signaler. Max var efter en sideskift om kegle på vej på den forkerte side, fordi min højrekommando kom for sent. På den anden bane kunne jeg mærke, den manglende procent i venstre ben, jeg havde ikke fuldt fokus på Max, fordi jeg skulle tænke over at sætte fødderne (for ikke at falde), og tog nogle chassetrin ind imellem, hvilket forvirrede Max – for sådan plejer jeg jo ikke at gå (men det kan trænes!). Og så var der forkommandoen til bakningen, første øvelse på banen, hvor jeg fik sagt noget, som gjorde at Max løb frem!!! 

Vi fik nogle flotte præmier, bl.a. to meget anvendelige gavekort. Den jeg blev gladest for var den særlige roset til Dagens ældste hund, og ikke mindst Annettes ord, da hun uddelte den. Jeg er vanvittigt stolt af Max, som 10 dage før sin 12-års fødselsdag stadig går som en drøm 💓

Om at lyse på det, der skinner

(Foto: Neel)

I går deltog jeg med Max og Otto i rallyprøver arrangeret af Islandsk Fårehundeklub ved Vipperødhallen. 

Den korte udgave:

• Med Max havde jeg en fantastisk start, de første x øvelser lige i skabet, og en fantastisk sidste del af banen. Nogle af de nye ting, jeg arbejder med, mere ro på, mere dæmpede kommandoer, virkede som de skulle. Der kom en passage, hvor der kommer kludder i maskineriet. Sideskift mellem benene, som ikke plejer at volde problemer, blev afsluttet med en twist … jeg valgte ikke at lave den om, men var ikke ordentlig fokuseret så sidseskift foran lykkedes ikke, heller ikke i ommeren. Situationen er blev analyseret, og nu afskrevet, det er hvad der sker.
• Med Otto havde jeg vores bedste start i øvet klasse ever, fed indgang og de første øvelser lige i skabet. Det var dér jeg skulle have trukket legetøjet og belønnet … Ja, det gjorde jeg så ikke. Otto lavede superflotte passager, på den længste øvet bane han har gået, og det var flot. Men førerens indsats var ikke godkendt. Jo, vi holdt fokus hele vejen, men Otto var frustreret over at der ikke kom nogen belønning for hans meget flotte arbejde. Derudover begik jeg den fejl, at jeg sagde ja til at få feedback. Det var så dumt, for hvis der var noget Otto (og jeg) ikke havde brug for på det tidspunkt, var det at få Livs tilbagemelding om alle de fejl, der var trukket for. Den prøve er også blevet analyseret, men slet ikke afskrevet. 

En dag til glemmebogen? Ikke rigtigt, for der var flere ting der nagede lidt for meget. En meget tiltrængt coachingsession blev arrangeret med ultrakort varsel. Prøverne blev gennemanalyseret, min reaktion på dem (mentalt) er endevendt og ikke mindst træningstilgangen i forhold til Otto. 

Jeg VAR i et hul, men kom op igen og mere end det; fedt!!! Redningen var nær, for i dag stod den på kursus med Helle Sejer Damkjær hos Hundene på Bjerggaarden og det var PRÆCIS hvad jeg havde brug for. 

Helles kurser i Mestring & helhedstræning lærte jeg at kende sidste år i juli (Sex med sekretæren) med opfølgning i september (Det du lyser på, er det der skinner).

Mine stor set uredigerede noter fra kurset følger, jeg lader dem stå for sig selv.

• Der var en bane klar, min ekspertbane fra Rødovre. Helle talte om helhedstræning og mestring: Ingen ommere, ingen lokning. Øvelser man ikke kan, laver man i nemmere udgave. Kun belønning to gange og kun på banen. Anden belønning = bane er slut. Målet er, at belønne når der er fedt fokus og vi er på toppen. Hunden skal ønske at blive på banen 😊
• Otto runde 1. Spin højre, slalom, ind på banen. Stå ved start. Lidt langt fra mig ved stå gå fra hund. Indkald med fuld intensitet og fokus og første belønning. Videre til synkron højre. Otto i snus, jeg gik videre forbi næste skilt og han kom styrtende, spin højre og belønning med bold og godbidder. Perfekt! To gange tilvalg af mig og jeg havde den fedeste følelse ❤️
• Beløn når hunden er bedst. Ros med lav stemme så det er forskelligt fra kommando/signal og belønning.
• Otto runde 2. Slalom, slalom. Start osv. belønning efter spin højre. Cirkel om fører, springvand, stå, tysker og leg! Ingen snus, ingen slå fra. Lidt hoppen i start, frustration pga. udeblevet belønning uden for kantbånd. Spring skilte over hvis han hopper (ved træning). Jf. prøven i går: Det er præcis denne uforudsigelighed i belønninger som vi skal træne! Stå gå fra skal vi specialtræne, så der kommer glæde i øvelsen 😉

Specialbaner

• Tre specialbaner. Snurrebaner. Bliv. Spring. Hver bane med fokus på specifikke momenter, jeg arbejdede med snurrebaner og Bliv.
• Otto runde 3. Snurrebasser = uendelig bane med dobbeltsynkroner, dobbelt xxx, snur ud, ind, rundt. Fedt fokus fra Otto. To gange tydeligt tilvalg af mig. Og så fik jeg rodet med snur ind mod fører på højre side, sagde twist og håndtegn og han fulgte twist = udad 😬 3-4 gange før jeg opdagede det! Hold fest et fedt fokus fra hr. Otto.
• Otto runde 4. Detailtræning bliv. Stå, bliv, holde hånden, gå, rose vende mig om, kaste én godbid bag ham. Når han har spist kalde med det samme og belønne, når han kommer. I løbet af ingen tid var Otto en hund fyldt af forventning om at der skulle komme en godbid, fremfor lidt trykket pga. mine bliv, bliv, bliv. 
• Den sidste time, meget trætte hunde, meget trætte førere, vi skulle se video af en vores egne baner og kommentere i forhold til læringen på dagens kursus. Helle gav mig feedback (hun har set de nordiske baner) og i bakningen får jeg foroverbøjet og presser Max lidt væk fra mig. Det lyder som jeg kan genkende, og som jeg har noteret som observationspunkt. 

Der var så meget positivt at tage hjem fra denne kursusdag. Først og fremmest at Ottos fokus på mig er så fantastisk! Under ikke helt nemme forhold valgte han mig til HVER gang, og var på hele tiden. 

Så apropos mine oplevelser med Otto i går: Det er BARE et spørgsmål om helhedstræning, gøre belønningerne totalt uforudsigelige og strække belønningsfrekvensen. 

Otto er HELT klar, jeg skal "bare" huske at "Det du lyser på, er det der skinner" :-)

En hård weekend

Hundene synes at det har været en LIDT hård weekend, så de trængte til at slappe af til aften ❤️ 

Banegennemgang championklasse

I går morges gik turen til arealet uden for Vipperødhallen, hvor Islandsk Fårehundeklub holdt sin traditionelle rallyprøve, denne gang som kvalifikation til Årets Hund. Jeg nød rigtigt meget at være afsted som deltager og ikke andet 😉 

Prøven var naturligvis perfekt arrangeret, Annie Larsen og Co. har helt styr på det 😉 

Otto var oppe som nr. 3 af 17 i begynderklasse, og gik fantastisk. Fuldt fokus og vi var i boblen! Ved tredjesidst skilt fik jeg lavet noget rod med linen, som røg mellem hans ben, og det kostede lidt point, men for hulen en fed fornemmelse jeg havde med ham igen igen. 

Som altid er weekendens prøver blevet gransket nøje, og vendt med baglandet og jeg er meget tilfreds, både med gennemførelsen og læringen. Jeg vil citere en enkelte tilbagemelding: 

”Fornøjelse at se dig og Otto i dag🤩 sikken en samhørighed 🥰 Du ser også dejligt afslappet ud, når I går sammen.” 

Det er præcis hvad jeg har drømt om, og jeg er så tilfreds. 

Max var oppe som nr. 1 af mange i championklassen. Conni havde lavet en fed bane, hvor starten var dobbelt 8-tal med sideskift, 8-tal, 8-tal med sideskift og fristende 8-tal … 

Max smuttede inden vi kom ind på banen, jeg troede det var for at hilse på Conni, men det var sådan lidt halvhjertet og han kom da jeg kaldte og jeg grinte af det (!). 

Han var lidt fraværende i starten, var det duften fra det fristende 8-tal? men ellers var vi straks i boblen.

Max gik fantastisk. Vi måtte lave 3-sidestep til venstre om, hans bagpartsbevægelse var om ikke perfekt så meget bedre, og det er også noget af det vi har trænet. Desværre havde han nået at sætte sig begge gange inden det første sidestep, øv, og det var så det. 

Otto blev 8. vinder med 96 point, og Max 12. vinder med 84 point..

Jeg havde fået lov til at starte først i championklasse, så jeg kunne tage af sted direkte efter.

Der var situationer hvor jeg tænkte, at jeg havde udviklet mig meget. Situationer hvor jeg ville være kommet ud af balance … i gamle dage. Som en god sparringpartner bemærkede: "Og fedt at læse at du har kunnet grine af ting der tidligere har fyldt og irriteret ❤️" 

Jeg var hjemme for en hurtigt vending og så gik turen videre til Oxie og svenskerne, hvor vi skulle fejre Frasses 7-års fødselsdag. Otto kom med, mens Max blev hjemme, han er ikke SÅ vild med højlydte børn. 

I dag gik turen til Gribskolen i Græsted med Max, hvor Nose Work Sjælland havde arrangeret en NW2-prøve. 

Det er min anden NW-prøve hos dem, og der er masser af lovord herfra for et topprofessionelt arrangement. 

Max startede med køretøjssøg, der var lidt slinger før vi kom i gang (typisk Max 😊) og så begyndte han ellers at arbejde. Første markering godkendt og korrekt. 

Og så arbejdede vi videre indtil tiden løb ud, uden at finde den anden kilde. 

Max var godt på, og der er intet jeg ville have gjort anderledes. 

Udesøget, igen noget snus i starten i et MEGET fristende underlag, men så gik han i gang. Max arbejdede på et område, jeg valgte til sidst at sætte ham på fra den anden siden, men tiden løb ud. 

Max VAR på sporet, men fik ikke markeret ordentligt, OK og meget godkendt. 

Udsigt, da jeg ventede på indesøget, flot Hestekastanje

Efter frokostpausen startede vi med indesøg. Igen lidt snus inden søget startede, men så kom han i gang og fik arbejdet lidt i det, som viste sig at være det rigtige område, men jeg endte med at godkende en markering en del fra kilden. Max fik lov at arbejde efter fejlmarkeringen, og fik den flotteste markering af den ene kilde. 

Beholdersøget, flyvende start og klar markering, men ak, det var en forstyrrelsesduft (får eller hest). 

Hvad skal jeg sige andet end at det har vi åbenbart ikke trænet på. 

Max kan jeg ikke udsætte noget på. Han knoklede på, og det var superhyggeligt at have en alene dag med ham. Vi endte som nr. 33 af 33 med 12½ point. Det har jeg ingen problemer med, for som man kan se af ovenstående, så er jeg meget tilfreds med både Max’ og min egen indsats ved dagens prøve. 

Vi fik ikke så mange point, men vi gjorde det så godt vi kunne. Der var ingen der fik 1. pr. i dag, og pointene var ganske beskedne over en bred kam. 

For mig er det ren bonusinformation, det var ikke bare Max og mig, der syntes det var svært i dag, det VAR svært for rigtigt mange. 

Jeg citerer en god ven: 

”Hold da op, det lyder som om det har været virkelig svært. Selvom du blev sidst med 12,5 får du alligevel en førstepræmie herfra for din dejlige måde at håndtere det på, ingen dumme undskyldninger eller bebrejdelser ingenting du ville ønske du havde gjort anderledes, men bare “så har vi prøvet det med”. 

Topkarakter for det👏🤩❤️💪” 

Tak, for det er hvad jeg har arbejdet for!

Fedt trip til Feldballe

En perfekt afslutning på en skøn dag (foto: Christian)

Amanda mener jeg lokkede, det kan jeg ikke huske helt præcist, men bundlinjen er, at vi i dag kørte til Hangar 17 lige uden for Feldballe og stillede til rallyprøver forbilledligt arrangeret af Islands Fårehundeklub, kæmpestor tak til Elspa Metzdorff for det.

Amanda og jeg skulle op hos Helle Gadeberg, Amanda med Osseau i seniorklasse og Dumle i championklasse, jeg med Max i championklasse.

Jeg var helt tro mod mine planer. Jeg fik set Amanda og Osseau, og hold da op hvor var det en fornøjelse, og ingen vil tro at han er en ældre herre, når han er stråler som i dag. De vandt meget fortjent seniorklassen og fik 15 point til årets hund konkurrencen, perfekt start på den konkurrence.

Jeg hentede Max og varmede lidt op, og så kom han ud igen, og jeg fik set nogle champions og filmet Amanda og Dumle, inden Max blev hentet igen.

Vi havde en perfekt entre på banen og fed kontakt hele vejen. Der var en ommer på sideskift om kegle fra højre side, fordi jeg fik givet et forkert signal ☹ En ommer på stå foran, fordi jeg ikke gav en højre kommando, så Max kom ind til venstre først ☹ Og en 13’er på skilt 321, fordi jeg to gange ikke var skarp med stå kommandoen ☹ ☹ Derudover en skæv bak og 80 point. Jeg kom ud med den fedeste følelse, fordi alt det vi har trænet lykkedes bl.a.:

• Kontakt hele vejen
• Ingen fejlmarkeringer – jeg kan se på videoen, at jeg dårligt selv kan se, at jeg laver ommere
• Huske at rose meget undervejs
• Huske at have fokus på nuet og på næste skilt

Også i alt det udenoms havde jeg en dejlig dag.

Det bedste var næsten Helle Gadebergs tilbagemelding, hun kunne virkelig se hvilken udvikling der er sket i vores samarbejde, og det er dejligt at få bekræftet 😊

Og Amanda, der kan sige det hele så enkelt: det var dejligt at opleve mig glad for 80 point 😉

Og en masse hyggelige hundesnakke.

Rigtig dejligt arrangement.

Før vi kørte hjem, var vi omkring Feldballe Kirkegård, hvor Amanda lagde en blomst på sine morforældres grav. Og hundene blev luftet i Feldballe.

Google Maps ledte os hjemad, indtil jeg pludselig trak ind til siden, fordi noget var galt. Ja, vi var på vej mod Ebeltoft, men fik vendt i tide og kunne more os over Google Maps stædige forsøg på at få os til at vende om …

Hjemme havde Kirsten og Christian sørget for salat, laks og jomfruhummer, og jeg skulle bare åbne 14 østers, og så fik vi et skønt aftensmåltid.

Det har virkelig været en dejlig dag ❤️

Vidunderlig lørdag

Max og Paul i championklasse hos Anita (foto: Liv Elmark)

Den første del af turen til Vipperødhallen i går morges blev brugt til at skubbe de sidste negative tanker og scenarier ud af hovedet (= erstattet med positive), og da Max og jeg kom frem, var alt som det skulle være.

Vi fik en perfekt parkeringsplads, vi mødte Anita og Amanda på parkeringsområdet, og så gik vi ind i flexline, fik hilst på en masse, fik afleveret resultatbog og stillet den nordiske bane op, og lavet et par starter på den plus gået den helt, inden Max igen kom i bilen.

Det var helt som jeg havde visualiseret det. Hvis det havde være på hjemmebane i Jersie havde Max løbet løs, men det ville jeg ikke have her på et fremmed areal, og det fungerede fint.

Første championklasse var hos Anita, der var 11 i klassen og Max og jeg startede som nr. 2 efter Thea og Berith.

Jeg kunne mærke, at jeg havde den helt rigtige følelse indeni under banegennemgangen, og havde overskud til at foreslå, at der blev lavet trafikregulering på et sted, hvor der flere gange opstod en klump af deltagere. Jeg tror jeg kunne banen udenad, men jeg er ikke sikker på det, og det var heller ikke vigtigt, for jeg havde det allervigtigste: ro og glæde indeni.

Jeg glædede mig!

Jeg hentede Max et par minutter før banegennemgangen var slut, fordi jeg kunne se at Berit og Thea var ved at gøre klar, og ikke lignede nogen der ville bruge de fem minutter efter banegennemgangen, de ville gå lige på. Da de var færdige, lavede jeg en start udenfor ringen, Max smuttede, jeg fik ham ind igen og så gik vi på banen og gav starttegn. Første skilt skift side foran gik fint – det kan drille, hvis han ikke er helt fokuseret, men det var han. Dæk hente bringe og stå hente bringe var de to næste, ud mod tilskuerne, og så synkron højre. Det var omkring der, den ”svære” del af banen var overstået, og derefter husker jeg bare et fint flow resten af vejen.

Liv havde filmet prøven – det anede jeg ikke, tusind tak igen! – og hun havde bemærket, at jeg på et tidspunkt slappede af, og så kørte det bare derfra. Meget perfekt!

Vi endte med 96 point og blev 2. vinder, slået af Berith og Thea, som fik 97 point og blev DKRSCH – meget flot og meget fortjent. Hurtigt efter præmieoverrækkelse og lykønskninger var jeg henne hos dem for at fotografere dem. Jeg var lykkelig over mit eget resultat med Max, og jeg kunne bare mærke Beriths glæde, som smittede og gav mig endnu mere energi.

Vi kunne i ro og mag drysse over til banegennemgangen på Amandas bane, jeg kunne mærke, at det føltes som 9. februar efter at Max og jeg havde fået et supercert. hos Anita og skulle op hos Amanda, ikke noget rigtigt rationelt, bare gode følelser.

En fin bane, jeg havde igen overskud, da Amanda nævnte pladspositionen ved start og jeg spurgte om det var venstre (intern joke: vi har i forbindelse med rallyøvelsesbeskrivelser talt meget om det som nogen kalder pladsposition, andre P1 og vi nu i rallybeskrivelserne kalder venstreposition). Jeg skulle igen starte som nr. 2, lavede en fin start udenfor ringen, gik ind, en lille bitte smuttur fra Max, og så var vi klar.

Jeg tror, jeg havde næsten samme følelse som på første bane, men jeg havde lidt mere ro på fra start, så da de første fire skilte (skift side bagved, fremsending til kegle, indkald, skift side foran) var klaret, kørte det bare, som i kørte fantastisk. Jeg havde en vidunderlig følelse hele vejen og det er sådan, jeg bare vil føle hver gang jeg går med Max 😊

Vi fik 95 point, blev igen nr. 2, slog Berith og Thea på tid. 1. vinder blev Lone & Suus med 97 point og første supercert. Stort tillykke med det!

På flere måder havde jeg en endnu bedre følelse indeni i går end 9. februar. Dengang blev jeg fuldstændig benovet over at Max og jeg skulle gå så godt og så ovenikøbet to gange på samme dag. I går vidste jeg, at det kunne lade sig gøre, hvis jeg mentalt var helt klar, og gjorde det rigtige hele vejen. Og det er nok det, der gjorde mig allermest glad. Jeg kunne, delvis bevidst, men i høj grad ubevidst, gøre det rigtige og have lige præcis de rigtige tanker og følelser, så Max vidste, at han havde sin allerbedste makker med på banen.

Det er sådanne dage, hvor det hele går op i en højere enhed. Det er fandme det hele værd!!!!

Derefter havde jeg banegennemgang af en uofficiel nordisk klasse hvor pengene gik til HMC, i alt 9 ekvipager var oppe, og sørme om Berith og en meget træt Thea ikke vandt igen, denne gang med 68 point.

Berith var sekretær da Signe var oppe med Lukka (de blev i øvrigt nr. 2 med 57 point mener jeg, ret flot af en hund, der går ekspertklasse), hvorefter Signe var sekretær for resten af nordisk klasse. Det gav anledning til nogle gode spørgsmål og kommentarer til bedømmelserne, og også til, at der var nogle der fik lidt mere fratræk end jeg havde givet i første omgang!

Mathilde var oppe med Max to gange i juniorklasse. Jeg så ikke den første prøve hos Anita, men der havde været en del snus så de måtte ”nøjes” med 78 point, men 1. vinder som de eneste i klassen.

Da de skulle gå Amandas bane fik jeg besked af Mathilde på at stille mig synligt udenfor ringen, for Max havde åbenbart set meget efter mig, da han gik første bane. Jeg så en flot banegennemgang, men også en lidt træt Max og noget snuseri. De endte med flotte 95 point, og jeg tog afsted umiddelbart efter.

Tak til Islandsk Fårehundeklub (Annie Larsen især) for et som altid veltilrettelagt arrangement!

Kirsten og jeg skulle til København og spise med Lone og Anders på Llama, en skøn aften i fantastisk selskab og med masser af dejlig mad og spændende drikke, men det er en helt anden historie 😊

Rallyprøver i Islandsk Fårehundeklub & Ny hund og race

Hugo (far til Cocker-kuldet)

I morgen skal Max og jeg til Vipperødhallen og deltage i rallyprøver hos Islandsk Fårehundeklub, som altid arrangeret af Annie Larsen. Rallyprøverne hos IF har altid prioritet. Jeg har dømt hos dem til officielle prøver i 2014, 2016 og 2017 og i morgen i en uofficiel nordisk klasse.

Jeg har været med som deltager i 2010, 2011, 2015, 2016 og 2018 og altså igen i morgen. Max er tilmeldt 4 prøver, 2 i championklasse med mig og 2 i juniorklasse med Mathilde.

Det har høj prioritet hos mig at deltage i arrangementer i specialklubber, prøver hvor der ikke er kvalifikation til DM eller Årets Hund på spil, det er helt almindelige prøver, med arrangører, der har kælet om netop dette arrangement.

I morgen bliver en prøvedag som alle andre og så alligevel ikke. For godt et år siden gik Max og jeg vores livs værste championklasse nogensinde (altså ikke Max, men jeg), det var hos IF, og det har jeg virkelig kæmpet med mentalt og det har givet et pres i mit hoved inden prøven i morgen, som er helt latterligt.

Det skal nok blive clearet til i morgen.

Ved en rutinemæssig gennemgang af fotos på min relativt nye telefon faldt jeg over disse to fotos, ikke noget exceptionelt, men naturligvis gode til at sætte refleksioner i gang.

Aperol fredag eftermiddag

Det var ikke pga. af dem, men det kunne det have været, at jeg ret spontant meldte mig til et konkurrencehold spotkursus i rally hos Camilla Jaller, en meget dygtig instruktør, som netop har bestået Rallyinstruktøruddannelsen hos Sydkystens Hundeskole. Helt friske øjne på Max’ og mit samarbejde er jeg sikker på, at jeg kan få noget ud af.

Fredags aften luksus

Nu til noget helt andet.

Jeg har længe været på jagt efter den næste hund. Efter Lille Bjørns pensionering er der ”kun” Max tilbage, og jeg må indrømme, at jeg synes at cirka nu er et ganske perfekt tidspunkt for en ny hund. Herhjemme har race været diskuteret en del, og jeg har også fået masser af godt input fra gode hundevenner.

Torsdagsrally i Kolding

I går, på turen hjem fra Kolding, var Amanda og jeg et smut forbi nogle engelske Cocker spaniel hvalpe. Kirsten og jeg har talt det igennem, og i dag indbetalte jeg depositum. Så hvis alt går vel er Kirsten og jeg fra først i juli de lykkelige ejere af en Cocker han, Oscar. Vi er tilmeldt et Foundation-hold hos Johanna med start 29. juli …

Fra fredagseftermiddagsturen med Max

Jeg vil da godt lige nævne, at jeg glæder mig 😊

Rally i Jægerspris

Mit blogindlæg i går aftes om Megans 14 års fødselsdag er til min ret store overraskelse blevet meget populært. Mens dette skrives er det blevet vist 1.064 gange og er dermed mit næstmest viste blogindlæg, jeg aner ikke hvorfor.

Men jeg glæder mig over de mange lykønskninger, de betyder altså ret meget.

I dag skulle jeg til Jægerspris for sammen med Lone Sommer at dømme en dobbelt rallyprøve arrangeret af Islandsk Fårehundeklub (IF), et arrangement som Annie som sædvanlig havde fuldstændig styr på.

IF støtter jeg meget gerne! Annie og co. er nogle ildsjæle, og deres rallyarrangementer er meget flotte. De er velplanlagte, bliver gennemført fornuftigt, der er dygtige sekretærer og tidtagere, flotte præmier – og det er bare en fornøjelse at være med både som udøver og som dommer.

I dag var også først lejlighed til at uddele flere Rally Champion cup rosetter, i alt 12.

Mine baner fra i dag ligge her.

Hvad skal ellers sige om dagen? Frasse fyldte 3 år, vi fejrer ham næste lørdag. Megan fyldte 14 år, vi fejrer hende hver dag.

Nå ja, Amanda og Osseau fik da også lige superchampiontitlen. I deres prøve nr. 99 i championklasse fik de 99 point, blev 2. vinder og fik det tredje supercert. Hvis der er nogen jeg under den titel er det Amanda – hun har virkelig fortjent det! Hun og Osseau har et kæmpepotentiale, og den seneste tid har de fået nogle virkeligt flotte resultater. Tillykke med det hele!

Jeg oplevede en masse flot førerarbejde, og også en mærkelig begynderklase, den allersidste i min ring på dagen. 9 deltagere, 5 IB’er og 71, 72, 74 og 89 point til de sidste. Det var bestemt ikke en svær bane (se linket ovenfor), men det var varmt, det var anden prøve for alle hundene, det var blæst op, så der var lidt mærkeligt på en el af prøveområdet.

Jeg glædede mig over førere der stoppede, fordi hunden ikke var med dem, og ingen sure miner overhovedet over de manglende resultater.

Det har ikke været en dårlig dag :-)

Hurtigt op af hullet

I dag havde jeg fornøjelsen at dømme Islandsk Fårehundeklubs klubmesterskab i Rally, i alt 18 ekvipager i fire klasser.

Jeg havde fået et foto af prøveområdet inden, og de baner, jeg havde designet, passede perfekt: som man kan ane på fotoet startede banen ved træet, og den første del af banen gik rundt om træet. Udover at det var lidt utraditionelt, var der også en rigtig behagelig temperature under træet.

Der var en masse flot førerarbejde, og der er flere jeg kunne nævne, men jeg vil nøjes med én: Annie og Tira var oppe til deres officielle rallyprøve nr. 101, og for første gang fik de 100 point. Det var superflot og meget velfortjent!

Efter at have sikret mig, at der var mulighed for jeg kunne have hundene tæt på mig, mens jeg dømte, havde jeg tilmeldt Megan og Max til den anden rallyprøve på dagen, som var for alle racer og med Anita som dommer. Megan måtte jeg jo melde fra, men Max skulle op i en flot championklasse med i alt 10 ekvipager.

Det var virkelig en drøm af en bane, med masser af højrehandling og kun 3 skilte på venstre side, og et lækkert flow. Jeg har sjældent følt mig så oplagt og klar til en rallyprøve.

Desværre var Max ikke ligeså klar, så under første skilt, skift side foran, smuttede han ud af banen, og i et lille sekund overvejede jeg bare at stoppe prøven.

Jeg kaldte på ham, han kom med det samme, og vi gennemførte banen, men han var langt fra sig selv, og vi blev IB’et på point.

Jeg har virkelig været på hårdt arbejde med en analyse i hovedet af de to DM-prøver, prøven dagen efter DM, prøven i Osted i søndags og prøven i dag sammenholdt med hinanden. Jeg var lynhurtigt i et sort hul og skuffet og alt muligt negativt over prøven i dag.

Det fik jeg ikke lov til ret længe. Umiddelbart efter præmieoverrækkelsen stod jeg sammen med en gruppe bestående af Sidsel, Amanda og Anita som dissekerede min adfærd og mine tanker, og jeg må indrømme, at det var lidt svært (=umuligt) for mig at blive nede i hullet. Jeg fik en del velfortjente mentale spark bagi, og jeg kan garantere, at jeg næste weekend vil være noget skarpere mentalt end i dag.

En kort kommentarer vedr. Anitas og min casting til Hvem vil være millionær? Vi skulle have hørt noget senest i går, hvis vi skulle gå videre, og da vi ikke har hørt noget må vi konstatere, at det ikke bliver i denne omgang vi vinder millionen. Vi kan glæde os over et sjovt forløb, og en dejlig oplevelse ved castingen. Kirsten har i solidaritet lovet at hun vil boykotte at se udsendelserne, hvilket bliver nemt, fordi hun normalt ikke ville drømme om at se dem.