mandag den 13. juli 2020

Glemte at gå i mål 😂😂😂

Mandag morgen: en strålende start på resten af livet
I går gik turen til Østerlars, hvor jeg både skulle dømme rally og op med Max.

Amanda (med Osseau) og jeg mødtes i Solrød 6:30, ankom til Østerlars Stadion 10:20, tog afsted 17:30 og var i Solrød 22:05, ret brugte, det var en hård dag!

Dagens tre (fire) bedste oplevelser?
  1. Max og min start på den anden championbane. Vi startede som nr. 3, hunden i ekvipage 2 forlod ringen efter skilt 2, og føreren valgte at stoppe, jeg noterede det bare, fortsatte opvarmningen, gik ind på banen med Max og havde en drømmestart 💓
  2. Max og min start på den første championbane. Vi startede som nr. 2, og opvarmningen var helt som vi har trænet, og der var fuldt fokus fra længe før vi gik ind og hele vejen gennem banen 💓
  3. Max’ fokus før og under begge banegennemgange, præcis som jeg har drømt om og trænet imod 💓 De var to langsomme reaktioner og en skæv position på den ene og ikke 1’ere på den anden!
  4. Den mentale coaching jeg fik af primært Amanda på vejen hjem, men også fra Anita (som fik mig til at grine) og Lonni (som også fik mig til at grine). Lonni gav mig også overskriften til dagens blogindlæg 😊
Dagens program var ganske komprimeret. Der var tre baner, hvor Amanda, Ditte og jeg dømte 3-4 klasser hver (det var en dobbeltprøve), og gik op med vores egne hunde.

Jeg dømte 13 eksperter til den ene prøve, 9 begyndere, 2 juniorer, 5 seniorer og 11 eksperter til den anden. Der var stor spredning på bedømmelserne, mange i den helt høje ende, men også nogle ekvipager, som havde en mindre god dag. Både ekspert- og seniorbanen vil jeg vurdere som i den svære ende – det var jo også kvalifikation til Årets Hund og sidste DM-kvalifikation – og det gjorde det ekstra glædeligt at se, hvordan en del ekvipager strålede på banerne!

Jeg var oppe i championklasse først efter at have dømt begynder/junior og anden gang efter at have dømt senior.

Efter drømmestarten på bane 1 var der en ommer ved skilt 5 (Max satte sig i bakke væk fra fører). I skilt 8 (øvelse 321), satte Max sig i stedet for stå, også i ommeren. I skilt 9 (bakke 1 skridt stå, 1 skridt sit, 1 skridt dæk), satte Max sig i stedet for at stå. Vi mistede altså 19 point på manglende ståer ☹ Så var der to langsomme reaktioner og en skæv position og dermed endte vi på 78 point.

På bane 2 havde vi en superstart, bl.a. med en perfekt 321 på højre side. Skilt 7 (sit, 180 grader højre og frem) mistede vi, fordi Max nåede at sætte sig efter vendingen. Jeg fornemmede det, men tog chancen (minus 10). Skilt 9 (skift side foran), mistede vi, også ommeren, jeg fik givet signalet for dårligt (minus 13). Skilt 10 (sit under gang) måtte jeg lave om, jeg manglede vist bliv (minus 3), skilt 17 (stå foran), Max satte sig (minus 3). Sidste skilt nr. 19 (dæk under gang gå rundt), var lige i skabet, jeg stoppede ikke op, da jeg tog Max med, og vi gik ud af banen og Max blev belønnet for flot arbejde.

Det var først da Amanda gav feedback, at jeg fandt ud af, at jeg ikke var gået i mål …

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg bare havde lyst til at køre væk med Max, lege med ham, og glemme alt om rally og rallyprøver. Jeg var dybt skuffet over det, som jeg havde parkeret langt væk i underbevidstheden, men nu poppede op: Jeg havde ikke været i stand til at forbedre vores point til DM eller ÅH, og det kom til at overskygge de to gode oplevelser med Max et stykke tid.

Når nøden er størst …

Nu havde jeg jo et luksus setup, da Amanda og jeg fulgtes hjem, så der var god mulighed for at dissekere dagens forløb. Inden vi skulle med færgen fik vi også talt med Anita, som skulle høre om dagens forløb, og sørme om de to ikke fik mit til at grine indtil flere gange, og pludselig forsvandt alt det negative, og læringsfasen gik i gang.

Da så ydermere Lonni skrev for at høre om den sidste prøve, og jeg skrev, at IB ikke var så vildt, som det lød, bl.a. glemte jeg at gå i mål svarede hun ”Glemte at gå i mål 😂😂😂. Undskyld. Men det er et eller andet sted megafedt. Det er fordi du har været fokuseret på at komme ud og belønne”

Resultatet af Amandas min endevending af de to baneforløb er, at starterne er fantastiske, og at problemet/problemerne kan være:
  • Selvom jeg mentalt mener jeg er helt klar, så kan der være noget langt nede, som ikke er helt klar, og som Max naturligvis fornemmer.
  • Jeg kan blive revet med, når det kører, og glemme mine aftaler om at stoppe ved stationære skilte og trække vejret (så havde jeg nok set mål-skiltet!!!).
  • Når der er forløb uden stop, kan jeg blive hektisk, jeg skal træne i at holde en ensartet kadence, og styre vejrtrækningen, helt som når jeg træner fitness.



Jeg har på Amandas forslag designet ovenstående bane til næste træning. Min seniorbane fra i går, med kun tre stationære skilte (1, 2 og 13), og så kommer der lige en fed sekvens af 5 højrehandlede championskilte. Perfekt til at træne de to sidste punkter ovenfor.

fredag den 10. juli 2020

Boblende rallytræning


I dag havde Liv og jeg en rallytræningsaftale i Roskilde.

Jeg havde lovet at gøre min championbane fra Rødovre i lørdags klar, og Liv havde lovet en kort begynderbane til Otto.

Jeg ankom en anelse stresset. Det blev klaret ved at tale med Liv, mens jeg luftede hundene. Jeg fik sat ord på stressen, og den forsvandt helt ud af kroppen, ellers havde det også været ret kikset at træne med hundene.

Vi stillede banerne op, lavede banegennemgange af hinandens baner, og aftalte, hvordan vi hver især ville gribe træningen an.


Jeg gik først min egen bane, hentede Max og varmede ham op. Et par minutter før vi skulle ind tog jeg linen af, og lavede øvelser med ham lige op ad ringen, helt som til en prøve, vi gik ind, jeg gav klartegn og vi gik i gang.

Kontakten var magisk! Vi var virkelig i boblen 😊

Indgangen og starten var lige i øjet, og bortset fra nogle små skvulp, kørte det snorlige. I mål og lege med Max, og jeg var totalt forpustet på den gode måde, når jeg véd, at vi har gjort det så godt vi kunne. To fejlkommandoer = to ommere, og to små detaljer (godt set Liv!), og jeg kunne ikke være mere tilfreds. ALT det vi i øvrigt har trænet på var lige i skabet 💗

Max var helt på toppen hele vejen.

 

Da det blev Ottos tur blev han luftet lidt, vi gik lidt opvarmning, lavede nogle øvelser, og så gik jeg til start-skiltet og gav klartegn.

Der var lidt manglende fokus ved første skilt, hvor Otto var på vej hen mod skiltet inden han satte sig. Da vi gik videre var der 100 % kontakt: spin, bakke, langsom gang, alm. gang, tysker, spiral – midt i spiralen kom jeg pludselig i tanker om, at jeg havde sagt jeg ville belønne undervejs, og det blev så dér!!! Sit, dæk, gå rundt, lige i skabet, og et par stramme liner ved de to synkroner, mål og jeg svævede ud og belønnede Otto 💗

ALT lykkedes: hans fokus, hans glæde, hans attitude, hans motivation var 100 % +++

Otto synes vi skulle fortsætte, men der var ikke mere træning i denne omgang.

To fede baner, to gange den helt rigtige følelse, i boblen først med Max, siden med Otto.

I dag gik det hele op i en højere enhed for mig, Max og Otto.

Tak for den allerfedeste træning Liv 💗

torsdag den 9. juli 2020

Ferie og rally


Vi er i en periode, hvor mange er på ferie eller tager på ferie. Jeg har ikke planlagt noget endnu – vi havde en uge på Bornholm sidst i juni – men har diskuteret forskellige muligheder, så der skal nok ske et eller andet.

Hvis jeg skal være helt ærlig, så har vi mange hverdage, som mange ville kunne misunde os, og opfatte som feriedage. I dag var en af dem.

I går aftes var Kirsten og jeg for første gang til bootcamp hos den fitte coach. Vi er alderspræsidenter med god margen til de mange yngre og unge piger. Det var hårdt, ingen pauser, fuldt knald hele vejen, og vi snød ikke på vægten. Jeg var noget brugt efter træningen, men så var det heller ikke være, og masser af skulderklap til mig selv, for det var egentlig ret godt gået.

Morgenturen i dag var i det dejligste solskinsvejr. Desværre var badebroen og bænken optaget, så vi gik videre til å-udløbet og vendte og tog morgenfotoet på vejens bænk. Max var helt frisk på det, mens Otto hellere ville snuse i omegnen (han var i snor!).

Jeg synes det er blevet et ret fedt billede. Max ligner en, der ejer hele verden, man kan se solen, stranden, fuglene …, det giver ro og glæde at se det billede.


Lidt senere fandt jeg ud af, at jeg for præcis 5 år siden havde taget et morgenbillede ved samme bænk …

Efter morgenmaden gik dagens arbejde i gang, der er ikke vildt meget tryk på pt. og ingen klager over det.

Eftermiddagsturen gik vi i Karlslunde Mose. Køerne er kommet på græs, vi så bl.a. en hejre og en ræv (for første gang).

Jeg kan godt mærke, at der er kommet gang i rallyen igen. Sidste weekend fik jeg lavet mine baner til Bornholm 12. juli. Jeg har i løbet af ugen opdateret lister til DM og Årets Hund i DKK, lavet PM og katalog til Sydkystens Hundeskoles prøver 1. august, fået afklaret diverse vedrørende vores prøve 7. november og også fået arrangeret bemanding til prøven 31. december 2020.

Min udmelding om at have fokus på egne hunde og drosle ned med at være prøveleder er blevet godt modtaget. Pernille Thelin er hyret 1. august og Charlotte Lia 31. december, og jeg glæder mig til at være almindelig deltager til begge prøver.

Vi er i DKK-regi i gang med at se på DM. De sidste kvalifikationsprøver holdes på Bornholm på søndag, jeg skal selv dømme (sammen med Amanda og Ditte), og jeg har opdaterede regneark klar, for der er naturligt stort fokus på den endelige kvalifikationsliste.

Vi er også i gang med at fastlægge dato for dommerelevkurset, det oprindelig blev jo ramt af Corona-nedlukningen, men nu skulle der være gode muligheder for at komme i gang igen.

På træningsfronten er der en masse aftaler i kalenderen, aftaler som både omfatter Max og Otto, og hvor Otto ret sikkert kommer en del i fokus. Liv, Mette og Louise har jeg aftaler med, og der kommer flere til.

Otto skal debutere 1. august, og jeg kan godt se på mine reaktioner på forskellige kommentarer i den forbindelse, at jeg mentalt er helt på plads. Jeg har en aftale med Anja, og den er irreversibel.



Til aften forkælede vi os selv ekstra, en dejlig Principessa (mousserende fra Lombardiet) og til torsken en Brunus Montsant 2016.

En times telefonmøde 19-20, og derefter ren afslapning.

Det kunne til forveksling ligne er feriedag 😉

mandag den 6. juli 2020

Rally med masser af forstyrrelser


Gårsdagens bedste minde på Facebook er vist for oven. Det er taget for fem år siden og viser Lille Bjørn, Max og Megan henholdsvis 8, 4 og 12 år.

Jeg bliver altid i godt humør af de billeder og tankerne kan let flyde, og minderne vælte frem.


I morgen tog jeg dette foto på badebroen. Det viser Otto 1 år og Max 9 år.

Ottos debut til en officiel rallyprøver ligger tæt på, det er den 1. august, og vi fortsætter ufortrødent træningen, som primært bistår i miljøtræning (motivation og fokus), sekundært i arbejde med specifikke momenter.


Den ugentlige træning med Christina og Tempo var flyttet frem til sidst på eftermiddagen. Jeg havde lavet en kort men svær championbane; 8 øvelser, sideskift foran, to sideskift omkring kegle, bakke 1-2-3, bakke 1-2, bakke 3, 3 skridt til venstre med og uden stop. Den modsatte vej var der 8 begynderskilte.

Efter ordentlig opvarmning gik jeg championbanen med Max, og det var så fedt. Totalt fokus og meget præcist.

Så kom Otto og fik resten af træningstiden. Det var svært! Masser af distraktioner i underlaget, Tempo, trafik osv. Så der blev brugt meget tid på at belønne for fokus og ganske korte fri ved fod passager. Siden gik vi lidt længere stræk, men det var helt klart det mest udfordrende sted vi har trænet.

Til sidst havde vi fokus på dæk i forskellige varianter, med masser af input fra Christina, det bliver ugens kampagne øvelse 😊

Vigtigst af det hele: Otto var totalt på, meget ivrig og meget glad.

Hjemturen var lang … Christina gav mig to nybagte boller med hjem, og de duftede fantastisk 😉


Vi fik dem med smør og nyslynget honning fra Bornholm til aftenkaffen, hold da op, hvor var det godt!

søndag den 5. juli 2020

Rally og om at brænde for noget


Jeg er vild med rally. Jeg elsker at dømme, jeg elsker at deltage, jeg elsker at arrangere.

I dag arrangerede jeg den 61. rallyprøve, som ud fra tilbagemeldingerne igen blev en succes, på trods af lidt for meget regn …

Men for mig personligt er det følelsen indeni, som betyder noget.

I en lang periode var jeg assessor på IPMAs certificering af projektledere, jeg var vild med det, og pludselig kunne jeg mærke, at jeg ikke brændte for det længere, og valgte at stoppe.

Sådan har jeg det med at arrangere rallyprøver. Sydkystens Hundeskole har fire prøver endnu i år, 1.8, 7.11 og dobbeltprøven 31.12, og sidstnævnte bliver min sidste som arrangør.

Jeg kunne mærke i dag, at jeg havde dårlig samvittighed overfor Max, fordi mit fokus var på prøven, og til prøven 1.8, hvor Otto skal debutere, har jeg fået arrangeret det, så jeg bortset fra papirarbejdet, ikke skal have noget med prøven at gøre. Otto og Max skal opleve en 100 % nærværende fører.

Max var oppe i championklasse i dag, en klasse med 17 deltagere, hovedparten superchampions, og et virkelig stærkt felt. Opvarmning og indgang gik perfekt, der var en håndfuld ommere, det var bare pyt, og jeg var meget tilfreds, da vi gik ud og legede.

Amanda fik feedback for mig, og det var rigtigt godt, så jeg fik belønnet Max ordentligt, og kunne blive sur over en 10er, som jeg synes var helt i hegnet, bagefter. Dommerens afgørelse er inappellabel, heldigvis!

Det var én prøve med to dommere (Annette og Conni), så det hele gik relativt hurtigt.

Jeg fik ikke set så meget, som jeg kunne have ønsket, men jeg så Christina og Tempo gå den smukkeste championbane, de vandt klassen med 100 point. Der var 3 med 100, 3 med 99 og Max’ 77 rakte til en plads som nr. 13.

I Seniorklasse fik jeg kun oplevet Amanda og Osseau, de fik flotte 92 point, som rakte til nr. 6 ud af 9 i et meget stærkt felt. Der er ikke nemme point at hente til årets hund i den klasse heller …

I ekspertklasse fik jeg kun set Mette og Boogies debut, som jeg også filmede, og hvilken debut!!! Superflot og koncentreret førerarbejde, i regn og blæst, og de fik flotte 96 point og deres første certifikat.

Og jeg fik sørme også set og filmet Mette og Eddies debut i begynderklasse, som de gik under ganske udfordrende omstændigheder, og de gjorde det fantastisk, de fik 92 point og blev 2. vinder.


Da jeg kom hjem med alt det våde: telte, skilte, holdere mv. regnede det også her, men efter en hurtig frokost kom solen frem, og dén og en god vind, tørrede hurtigt det hele.

Mit fokus den kommende periode, udover en tur til Østerlars på næste søndag med Amanda, for at dømme, er at arbejde med Otto frem mod vores debut i rally 1. august, som jeg glæder mig vildt meget vil.

lørdag den 4. juli 2020

Rally x 100


Otto hjalp med at pakke bilen til i morgen
I dag var jeg inviteret til at dømme i Dansk Hundeklub i Rødovre. Jeg glæder mig altid til at dømme, men prøverne i Rødovre er noget særligt; de er altid superhyggelige og velarrangerede, og i dag var ingen undtagelse.

Tilføj billedtekst
Pernille tog fusen på mig fra starten (på den gode måde), ved at overrække en buket i anledning af, at det var min dommeropgave nr. 100. Det vidste hun, fordi hun læser min blog, jeg blev ganske overrasket og meget glad!!

100 gange dommer på lige godt 7 år, det er en sjat, men ærligt talt … jeg elsker det. Der er en oversigt over mine baner her, bortset fra finalen ved de nordiske mesterskaber sidste år, har jeg selv designet alle de baner, jeg har dømt.


Jeg startede i dag med at dømme championklasse, med to afbud en ganske lille klasse med fire deltagere og et superflot niveau. Birgitte og Linus, som er en af de allerbedste og mest stabile ekvipager på topniveau i Danmark pt., gik en drøm af en bane, de fik 100 point, vandt klassen og da det var deres femte resultat på mindst 97 siden 1. februar i år, fik de også titlen Rally Champion Bronze (RLCHB) som de første nogensinde.

Seniorklassen havde også fire deltagere, og også et meget højt niveau (99 og 97 til top-2). Gitte og Chip, som blev nr. 3, gjorde stort indtryk på mig, det var en selvvalgt 10’er, fordi Chip ikke ville sætte sig i en øvelse, og resten var fantastisk. De fik 90 point, men mentalt var det en 100 pointer!!

Ekspertklassen med 5 deltagere var flot uden at være exceptionel.

Øvet klasse med 14 deltagere, som alle bestod, og med en vildt stærk top (2x99 og 2x97).

Begynderklassen havde 9 deltagere, heraf hele 4 debutanter. Når der er helt nye, bliver der gjort ekstra meget ud at beskrive udenomsværker og banegennemgangen er også ekstra grundig, med forklaring af øvelsesområder, udførelse af ommere, og detaljer i nogle af de tricky øvelser.

Det forventes, at deltagerne kan reglerne, men jeg vil gerne gøre lidt ekstra, for at alle føler sig lidt mere trygge, når de kommer på banen. Jeg fik også noget feedback bagefter, som gjorde mig ekstra glad: om at jeg faktisk have bidraget positivt til nogle gode prøveoplevelser. Grundlæggende handler det bare om, at jeg vil have at deltagerne, førerne OG hundene, går fra prøven med en god oplevelse, uanset hvordan det går pointmæssigt.

Jeg havde på en god måde (synes jeg selv 😉) fat i den allerførste deltager, som havde lidt nerver på, og trods lidt kiksere endte med at bestå. Da jeg skulle give feedback, spurgte jeg, om hun havde belønnet hunden, og ja, den havde fået en hundekiks … En hundekiks, for det flotte arbejde??? Vi kom hurtigt om til manden og de gode belønninger, og jeg fik rablet noget af, om hvor vigtigt det var at hunden fik belønning for det flotte arbejde ved sin debut.

Sådan plejer jeg ikke at gøre som dommer, men jeg vil så gerne have at det går godt, og at førerne får lyst til at fortsætte!!!

Top to var to skønne Groenendaels, med henholdsvis 97 og 96, og viste det sig, kuldsøskende.

Pernille var sekretær, så den del kørte på skinner, der var flotte præmier til alle, vejret var med os (det begyndte at regne da begynderklassen, som lå sidst, sluttede), tidsplanen hold på minuttet (vi sluttede 14:15, som Pernille havde planlagt). Og jeg fik en superflot dommergave, et gavekort til Bog & Idé, Pernille har også læst, at jeg læser en del 😊

Så ja, det var virkelig en fantastisk prøve nr. 100 som dommer: et dejligt arrangement, en betænksom og opmærksom arrangør, en masse flot førerarbejde … og så synes jeg også jeg var i ret god form til at give feedback.

Jeg fik på alle måder bekræftet, hvorfor jeg synes rally er en fantastisk sport!

I morgen skal jeg opleve sporten fra nogle andre vinkler: som arrangør og deltager.

Sydkystens Hundeskole skal for første gang afholde prøver, der kvalificerer til Årets Hund, og det glæder jeg mig ret meget til. En prøve, to dommere, og lige over 50 deltagere. Bilen er pakket, Otto er helt klar, men skal altså ikke med, det skal Max derimod, vi skal op i championklasse, med 17 deltagere, og et meget stærkt felt, jeg mener 12-13 er superchampions, så at komme i top-10, som giver point til Årets Hund, kræver, at vi er på toppen. Vi skal gøre vores bedste.

torsdag den 2. juli 2020

Livsnydelse

Otto og Max leger (foto: Hundefoto.nu)
Anja satte ordet livsnyder på mit liv, se dette blogindlæg . Det kunne og kan jeg godt lide, for det er jo så sandt 😉

I hundesammenhæng har det indvirket på min træning, så jeg er meget mere fokuseret på at have det sjovt med hundene (helt alvorligt ment), fremfor at træne direkte konkurrenceorienteret. Det perfekte, hvis man vil konkurrere, er at gøre de to dele identiske, så det at træne konkurrenceorienteret er det sjoveste i verden.
Fra morgenturen torsdag
Jeg har haft en rigtig slapperperiode i forhold til hundetræning. Der har været de ugentlige NW-hold, og ikke andet fast. På rallytræningsfronten er det ikke lykkedes mig at finde et ”passende” fast hold med Otto (jeg leder stadig), men han kommer med stort set hver gang jeg træner rally med Max, og det sker løbende med bl.a. Amanda, Mette, Lonni, Christina og Liv, og det er super god træning. Skræddersyet træning, hvor jeg på det sidste (to træninger med Lonni denne uge) har haft fokus på starttræning med Max.

Otto er som nævnt med næsten hver gang og vi træner lidt forskelligt. Men hvor er vi henne? Jeg fik i dag opdateret hans træningsplan, som omfatter en masse forskellige momenter, som samlet udgør grundlaget for rally og færdighedsprøver.

Vi fik også trænet lidt i haven, og ikke overraskende, har han rykket ret meget. De fleste af rallybegynderøvelserne er grønne, nogle få gule og en enkelt rød, men teknisk kan vi stort set alle øvelserne.

Er vi prøveklar? Jeg træner mod det, men jeg aner det ikke. Otto er tilmeldt en række prøver, faktisk otte i alt i perioden august – november 2020, og jeg er 110 % opmærksom på min kriterier, som jeg talte med Anja om ved sidste coachingsession: at vi har en fed oplevelse sammen. Så INTET fokus på resultater, og omvendt: hvis resultaterne skulle komme, så bliver vi i begynderklasse. Der er en masse, jeg skal have prøvet af konkurrencemæssigt, før vi så meget som overvejer at rykke videre.

Jeg har været i en bølgedal motivationsmæssigt med Max, jeg synes, vi gør præcis det, vi har planlagt, og der mangler alligevel det allersidste.

Heldigvis har jeg en masse kloge mennesker at konsultere. Anita og Amanda er verdensmestre i at håndtere mine negative følelser, og Lonni fik ved to fantastiske træningssessioner mandag og tirsdag virkelig boostet min selvtillid; når mit fokus er 100 % på Max er hans fokus 100 % + på mig, og intet går galt. Hvis jeg giver kommandoer, fremfor at sige hans navn, her, kom eller andet, så hører han efter og udfører.

Han er en stjerne, som bare har brug for en fører, der forstår ham og støtter ham. Og det er jeg blevet meget bedre til …

Summen af det hele: Jeg er topmotiveret både i forhold til Max og Otto. Max er lige blevet 9 år, vi er på toppen af vores karriere, og der kan vi godt holde os de næste 3-4-5 år.

Otto og jeg er stadig i den spæde start af vores samarbejde. Men de, der har oplevet det, er ikke i tvivl om, at det er fantastisk: Otto nyder at træne sammen med mig. Om vi er konkurrenceklar, får vi testet, ved at gå til konkurrence og med de nævnte otte prøver, er der rig mulighed for at træne og lære.


Til aften var vi for første gang siden Corona ude at spise indendørs (😊) skaldyrsfad på Bistroen i Køge. Fantastisk, dejligt og livsbekræftende.

mandag den 29. juni 2020

Ferie på Bornholm del 2 - og masser af succes






Fredag aften fik den skønne picnickurv fra Vinøst: dejlig salat med æg og kylling, rosé og muffins.

Ny Kirke

Nylars Kirke
Lørdag var vi først omkring Ny Kirke, som desværre var lukket, og tog til Nylars Kirke i stedet (det havde vi nok gjort under alle omstændigheder).

I Torvehal Bornholm købte jeg lidt blandet Small Batch på tilbud, og vi fik en let frokost. Og fik købt lidt pølse, skinke, ost, oliven og snacks til aftensmad.

Vi var omkring bager Mortensen i Nexø og købe kager.

Vi var et smut i Svaneke, hvor jeg skulle aflevere et patentglas fra picnickurven, takke for den fantastiske mad og købe lidt vin.

Eftermiddagsturen med hundene var varm, og det var tydeligt at de var trætte, det var vi sådan set også.

En meget koncentreret Leo
Aftensmaden var tapas og vin; Sandra og Christian havde også købt rejer, muslinger, bøffer mv., så det blev igen et ret vildt måltid.

Søndag tog jeg den helt korte morgentur, ikke mindre anstrengende, men med de højdeforskelle kan det godt mærkes i benene.

Efter at have tjekket ud var vi først forbi Baltic Sea, hvor vi traditionen tro købte noget årstalsstemplet glas.

Flødebolle softicr

Vi var omkring Snogebæk og fik softice.

Lemonkage og Cortado
Vi endte i Rønne og Cafe-Munter til en let frokost,

Hvorefter vi tog til Kanondalen og Galløkke Strand.


Svenskerne kom, så vi kunne sige pænt tak for denne gang, de skulle hjem via Ystad, vi via Køge.

Det var virkelig en skøn ferie. Masser af superlativer om dejligt samvær med familien, vejret var perfekt, og vi har haft en masse gode oplevelser, bl.a. kulinarisk.

I dag var det aftalt at jeg først skulle møde ved 12-tiden, men jeg kom til at tjekke ind tidligere og fik ryddet pænt op i indbakken inden jeg gjorde en rallybane klar og kørte til Jersie, hvor jeg havde en aftale med Lonni.


Jeg stillede banen op, Lonni havde masser af forstyrrelser med, og vi fik aftalt strategi for min træning med Max: Opvarmning inden indgang på banen og fastholdelse af fokus under banegennemgangen.

Lonni filmede banegennemgangen, og bortset fra lidt sløset arbejde ved skiltet, hvor vi lavede nogle ommere, var jeg supertilfreds.

Vi fik talt om mine problemer lige før indgangen, og jeg fortalte hvordan jeg gør, når jeg gør det bedst. Vi arbejdede derfor med at Lonni sørgede for max forstyrrelse af Max (og mig) inden vi gik på banen. Jeg havde 100 % fokus på Max, og jeg gav hele tiden kommandoer, så han vidste, hvad han skulle gøre … og han var hos mig hele vejen, og vi fik lavet en perfekt indgang.

Det føltes perfekt.

Derefter trænede jeg lidt med Otto, det var med myriader af forstyrrelser i form af legetøj og børn og Leeloo.

Det var den bedste træning jeg har haft længe.

Lonni og jeg mødes igen i morgen til forstyrrelsestræning, skønt!

fredag den 26. juni 2020

Ferie på Bornholm


Fredag morgen
I denne uge holder vi ferie på Bornholm. Den blev bestilt i november 2019, dels en ferielejlighed i Klintely i Allinge til Kirsten, Max, Otto og mig, dels et sommerhus til Sandra, Christian, Frasse, Leo og Leah.

Det er ikke 14 dage siden, vi stort set havde opgivet turen, og havde aflyst både lejlighed og sommerhus, pga. restriktionerne for svenske statsborgeres indrejse i Danmark i Corona-situationen.

Heldigvis faldt det hele alligevel på plads, og med dokumentation for, at der var det krævede antal overnatninger, mindst 6, kunne Sandra også få lov til at komme til Bornholm uden problemer.

Luksusplatte på Arnager Røgeri
Vi sejlede alle fra Ystad 10:30 i mandags, og efter ankomsten til Rønne mødtes vi på Arnager Røgeri, hvor vi fik en dejlig frokost. Der er en fin legeplads som en del af Røgeriet og Bornholms Lufthavn ligger lige ved siden af, så det var perfekt for børnebørnene.

Bornholms Ismejeri & Kaffebar
Næste stop for Kirsten og mig var Svaneke og Bornholms Ismejeri & Kaffebar, hvor vi fik feriens første isvaffel.

Inden aftensmaden - vi havde aftalt at grille et udvalg af pølser med diverse tilbehør – luftede jeg hundene sammen med Leo på 4 år. Jeg fortalte, at det var første gang Otto var på Bornholm, og spurgte, om Leo kunne huske, at han havde været her sidste år. Det kunne han, og han kunne også huske, at det sidste år var Lille Bjørn og Max, der var med 💓

Tirsdag morgen
Tirsdag stod hundene og jeg først op, og gik en tur til Sandkås Strand og et stykke nordpå ad kyststien mod Allinge, før vi gik ind over land og retur.

Vi kørte til Schweizerkonditoriet i Allinge og købte morgenbrød, fik morgenmad i sommerhuset og handlede til den store grillaften, i anledning af sankthans.

Flæskestegsburger
Vi fik frokost på Svaneke Bryghus, jeg en fantastisk flæskestegsburger, Kirsten en ret mislykket hønsesalat, jeg fik en dejlig Sorte Muld fra fad til.

Jeg gik i vandet på vores lokale Sandkås Strand, Max var med, Otto ville ikke i.

Vi havde en skøn grillaften, sankthansaften uden bål, med masser at spise og drikke og dejlig leg med alle børnebørnene.

Onsdag morgen
Onsdag havde vi udvidet morgenturen, selvom vi startede kl. 7, var det allerede ret lunt, og vi kom hjem godt varme efter 3 km. Kirsten og jeg fik let morgenmad udenfor Schweizerkonditoriet

Vi kørte til Svaneke, bl.a. fordi jeg skulle købe noget vin hos Vinøst. Vi var i Snogebæk, fordi vi naturligvis skulle have en flødebollesoftice hos Kjærstrup, og vi endte med en enkel og dejlig frokost hos Bech Chokolade i Snogebæk.

Eftermiddagsturen gik langs en gå-/cykelrute lige bag Klintely mod Tejn, og tilbage via kyststien til Sandkås Strand.

Aftensmaden bestilte vi som takeaway hos Restaurant Sommer i Allinge. De annoncerede med 10 forskellige småretter, som man kunne vælge som takeaway, og vi valgte følgende fem.

Ceviche af hvid fisk, line, chili, ærter, rødløg

Varmrøget laks, æble, agurk, rugbrød, wasabi


Perlebyg, svampe, spinat, sprød parmesan

Grillet cuvette, svampe, majs, timian sauce
Rørt tatar, sennep, svampe, sprød tapioca, estragonmayo
Kaffen fik vi hos svenskerne.

Torsdag morgen
I går torsdag var morgenturen næsten en gentagelse af i går, bortset fra en afstikker til vandet, så hundene kunne dyppe tæerne.


DGI-broen

Kirsten på DGI-broen
Vi havde planlagt en tur til Vang Granitbrud, hvor vi aldrig har været tidligere, og det var en stor oplevelse. Vi fik bl.a. prøvet at passere DGI-broen, designet af Peter Bonnén, dog uden hundene, da konstruktionen ikke er egnet til hundepoter.

Vi kørte derefter det korte stræk til Vang og gik en tur på havnen.

Lobster rolls
Frokosten havde vi besluttet skulle være hos Bay Frost i Listed, lobster rolls og et glas Sauvignon Blanc, det er svært at matche.

Max ved kunst på Listed Havn

Napoleonskage fra bager Mortensen
Vi tog omkring Nexø, fordi vi havde besluttet at købe nogle kager fra bager Mortensen. Deres Napoleonskage er fantastisk!!!

Vi havde ikke lyst til den store aftensmad, så vi var omkring SuperBrugsen i Allinge og købe skinke og melon.

Endnu en dejlig dag, total afslapning.

I dag var morgenrutinen næsten den samme. Kirsten undrede sig i går over, at jeg bruger vækkeur i ferien, så det var slået fra, jeg vågnede derfor først 6:40, 10 minutter senere end normalt 😉

Morgenturen blev modsat, med uret, og jeg kom til at gå lidt for langt, så vi fik set noget nyt og virkelig fik varmen.

Hammersø

Hammersø

Vi synes ikke vejret er til de store udskejelser, så vi valgte den korte tur til parkeringspladsen ved Hammersø og Opalsøen, og fik rundt om Hammersø.

Det vi trængte mest til bagefter, var en softice, og den fik vi hos Promenadekiosken i Sandvig.

Østerlars Kirke

Døbefonten

Udsnit af kalkmalerier
Ret spontant besluttede vi at besøge en rundkirke og kørte til Sankt Ols Kirke, som var lukket … Vi besøgte derfor i stedet Østerlars Kirke, som vi aldrig har besøgt tidligere. Det er den ældste af Bornholms fire rundkirker, bl.a. med nogle spændende kalkmalerier af Jesu liv. Jeg var både oppe på 1. og 2. stokværk, og nød den flotte udsigt. Den kirke er virkelig et besøg værd.

Det var høj frokosttid, og vi var ikke ret langt fra Listed, så vi gentog succesen fra i går, og fik lobster rolls og Sauvignon Blanc hos Bay Frost.

Derefter gik turen omkring Svaneke og Vinøst, hvor vi hentede en picnickurv, som vi skal have til aften.

Endnu en skøn feriedag.

Hundene synes vist det er lidt kedeligt, og glæder sig til at komme hjem i haven og slappe af!