søndag den 23. februar 2020

Endnu en weekend i rallyens tegn

Søndag morgen
Så gik der igen en weekend i rallyens tegn. I meget fin weekend på mange områder, det eneste jeg savnede, var at mine egne hunde fik trænet …

I går gik turen til Odder, hvor jeg for fjerde gange skulle dømme rallyprøver for Zakkai Hundevenner. Det er en fornøjelse hver gang 😊 Det er veltilrettelagte prøver, rammerne fine, topprofessionelle hjælpere, herunder en meget dygtig sekretær, fine præmier og flotte rosetter – masser af ros herfra!

Sidst men ikke mindst er der er masse dygtige ekvipager, og et imponerende flot niveau. Det var en særlig fornøjelse at dømme en stor begynderklasse, med 18 meget dygtige og lovende ekvipager, heriblandt flere debutanter. Jeg håber, at mange af dem bliver ligeså grebet af rally, som jeg selv er blevet 😉

Præmieoverrækkelse begynderklasse

Jeg har lånt dette foto fra Zakkai Hundevenners Facebook-side.

I morges nød jeg en morgentur med hundene i det skønne vejr, det var dejligt at blive blæst godt igennem både bogstaveligt og mentalt.

I dag var det tid til elevkursus for de nordiske rallydommerkandidater. Amanda og jeg havde tilrettelagt et program for dagen, og vi kom grundigt omkring alle mulige aspekter af nordiske klasse. Om eftermiddagen havde vi inviteret 5 førere med 7 hunde til at gå en nordisk bane, så dommerkandidaterne kunne træne den praktiske del af dommerarbejdet. Det var spændende og meget lærerigt.

Vejret var ikke rigtigt med os under denne del af arrangementet, men heldigvis var der wienerbrød og kaffe/kakao at varme sig på bagefter.

Jeg havde planlagt at opdatere træningsplanerne for Otto og Max til aften, men der var forskellige andre ting, der poppede op, så det bliver i morgen i stedet.

torsdag den 20. februar 2020

Basistræning, Nose Work og træningsplaner

Hvornår er det min tur? (foto: Ida Lindgren)
I dag var Otto og jeg nået til sjette og sidste træningsrunde på Julie Kræmmers Hverdagslydighed og Basistræning.

Det var egentlig et hold, som på papiret ikke lige matchede os, men der var alligevel noget, jeg faldt for – udover at det lå torsdag, som jeg havde ledig 😊

Og jeg har ikke fortrudt et øjeblik, for det har været supertræning. Julie er en virkelig dygtig træner, som har introduceret en bred vifte af øvelser forbilledligt, har været god til at iagttage og give feedback, og komme med forslag til, hvordan man kunne ændre setup, hvis der var behov for det. Det har været en fornøjelse at gå på holdet.

Far er den bedste i verden :-) (foto: Ida Lindgren)

I dag var øvelserne sit gå rundt om, gå op i balje, gå under mine ben mens jeg sad på gulvet, holde position når fører gik baglæns, hoved i kegle samt vælge fra.

Jeg får virkelig nogle gange behov for at grave dybt i hukommelsen for at hive teknikker frem, og egentlig går det meget godt 😊 Otto er virkelig kvik, og trickene ovenfor fangede han på et splitsekund; vi byggede videre på under og lavede en kæde med at springe over benene den ene vej og kravle under den anden, det var ret sjovt kunne man se på ham.

Tirsdag var Otto og Max som sædvanlig til Nose Work træning hos Merete, igen i Solrød Centret. Vi arbejdede bl.a. med at få øget hundenes intensitet, så de hurtigere går i gang med at søge, og jeg fik herunder Max’ arbejdet med starter, som jeg har sjusket noget med på det sidste. Et klart startsignal, og han går i gang, hvor svært kan det være?

Jeg blev noget overrasket over at Otto, når jeg troede han var fuldt fokuseret på at søge, alligevel holdt så meget øje med mig, at han faktisk undlod at markere, selvom hans snude var lige over kilden, fordi jeg var på vej væk.

Og begge arbejdede naturligvis vidunderligt. Otto i det hele taget, og jeg huskede at stoppe hurtigt, når han blev frustreret. Og Max også det meste af tiden, også nogle ”under”, som han før har haft problemer med, men også lidt frustration inkl. lyd, når det bliver for svært …

Der er masser at arbejde videre med og heldigvis for det.

Jeg fik slet ikke tages fotos ved nogen af de to træninger, så jeg har brugt to af Idas fotos fra kurset i søndags, som har givet masser af input til træningsplanerne for begge hunde. Det er længe siden jeg har fået opdateret Ottos og Max’ træningsplaner. Der kører masser af ideer i hovedet, og søndag aften er det planen at skrive det hele ned og få styr på det videre forløb.

søndag den 16. februar 2020

Rallykursus på topniveau

Min nye træningsvest, en gave fra Anita og Amanda, blev indviet
Jeg lærte Ida Lindgren at kende i forbindelse med de nordiske mesterskaber i rally, ved en træningsweekend udenfor Oslo. Hun var sekretær ved NM 2019 og skal dømme NM2020. Hun har Vi2 Hundcenter.

Birgitte Rønsner havde fået arrangeret, at hun kom til Danmark denne weekend. I går for at holde kursus for det danske landshold anno 2019 plus nogle gæster, og i dag havde Sydkystens Hundeskole arrangeret et kursus for bestyrelse og instruktører, i alt 9 personer.

Jeg havde aftalt at mødes med Lonni 8:20, kurset startede kl. 9:00, jeg mødte Ida, og efter at have fortalt at jeg kun havde Max med blev jeg sendt hjem efter Otto!


Det var en super god besked, for resultatet var at både Max og Otto fik en fantastisk skøn søndag på et fremragende rallykursus!

Ida er meget dygtig, meget inspirerende, gennemgår de forskellige elementer meget pædagogisk og er meget skarp til at iagttage og give præcis feedback.


Jeg havde Max og Otto ind på skift, nogle gange var de begge inde i samme træningspas, andre gang var de alene inde på et. ALLE dele var perfekte i forhold til at få input og inspiration til, hvordan vi skal fortsætte træningen.


Vi fik arbejdet med:
  • Hund holde position på venstre og højre side – hvor fører stod på lille cirkel og drejede, hunden fulgte med, omhegnet af væg og komposthegn
  • Hund op på lille skammel og belønnes for at dreje til venstre eller højre, for at styrke venstre- og højreposition
  • Hund stå på platform, som grundlag for senere at kunne indtage relevante positioner
  • Vendinger, hvor Ida introducerede begreberne Kissnödig (tissetrængende), hvor fører skal klemme sammen, som om man er tissetrængende, og Lucky Luke, hvor man står med spredte ben, når man påbegynder øvelsen
  • Attitude, hvor vi arbejdede med at få totalt fokus fra hunden, med henblik på at gøre det til et moment, med særskilt kommando, som man kan tage i brug, hvis hunden er ved at miste fokus 
  • On/off, hvor vi arbejdede med det mål at få en kommando for at hunden skal være på eller ikke på. Vi arbejde med det ved brug af Tabata (intervaltræning): x sekunder intensiv leg, y sekunder ro osv.
  • Introduktion til bakning (væk fra fører) med brug af komposthegn og skaftet på en gulvmoppe. Otto kom supergodt i gang!
  • Til sidst gik vi på Charlottes opfordring en kort bane, og fik feedback. Otto gik sit livs første rallybane, og han var virkelig flot på, selvom klokken var tæt på 16 og han var lidt træt 😊

Jeg kommer til at skrive meget mere om, hvordan alt ovenstående bliver en del af vores fremtidige træning, i takt med at vi går videre.

Det var FEDT at opleve, at både Max og Otto kunne komme ind og relativt upåvirket gå i gang med at arbejde. De er rigtigt dygtige begge to, og de knokler løs for at forstå mit ikke altid lige tydelige førerarbejde.

Kurset var som nævnt med hele bestyrelsen og alle instruktører i Sydkystens Hundeskole, og det var bare prikken over i’et. Der var en superfed og konstruktiv stemning hele dagen. Charlotte havde i øvrigt lavet den skønneste spaghetti bolognese baseret på rådyr og dådyr, en udsøgt fantastisk frokost!!!

Kæmpestor tak til Ida og alle de skønne mennesker i Sydkystens Hundeskole for en vidunderlig dag.

lørdag den 15. februar 2020

Rallyinstruktøruddannelsen version 6.0 – dag 2

Foto: Neel Ane Smed
Fredag aften fik Kirsten og jeg en dejlig middag på Nybo’s i Solrød.

I dag havde Amanda og jeg anden runde af den sjette rallyinstruktøruddannelse i Sydkystens Hundeskole.

Dagens emner var:
  • Tilbagemeldinger vedrørende træningsplaner og videoer af indlæring i Facebook-gruppen
  • Pointgivning (fradrag),
  • Gennemgang af den anden grupper af skilte, hvor de 12 kursister havde en gruppe hver, som de skulle gennemgå,
  • Træning med inviterede ekvipager, hvor de i grupper af tre skulle arbejde med hver sin inviterede ekvipage
  • Feedback på banegennemgang, hvor de inviterede ekvipager skulle gå en kort bane, og have feedback af kursisterne
  • Banebygning
  • Hjemmeopgaver
Hold da op, hvor er der god energi på holdet! Det er en fornøjelse, og det indebærer nogle justeringer af tidsplanerne, når der er mange der vil byde ind.

Foto: Neel Ane Smed
De fire inviterede ekvipager var gamle kendinge, og det var meget konstruktivt at få deres feedback om, hvordan de havde oplevet de enkelte kursister.

Jeg tog som sædvanlig opløftet fra dagens kursus. Det er ret fedt at bruge en hel dag på et af mine favoritemner, og i det fantastiske selskaber det tæt på uovertruffet.

torsdag den 13. februar 2020

Otto på toppen og nordisk rally

Iiris og jeg i gang med arbejdet (foto: Beatrice)


Otto og jeg var til næstsidste runde af træningen hos Julie i dag. Vi trænede i en time, med ganske få pauser, og Otto var virkelig en stjerne. Dagens øvelser var vinke, balje, du er død, slalom og bamse, nogle nye, andre gamle kendinge, og der blev rykket over hele linjen. Specielt de nye: vinke, du er død og bamse var både han og jeg ganske fokuserede, og så skete der en hel masse godt.

Otto bliver 8 måneder om 4 dage, og han er en kæmpestor fornøjelse at arbejde med. Hans fokus er på at udføre øvelserne og hos mig. Han ville ikke drømme om at smutte, og hvorfor skulle han også det, når vi har det så sjovt sammen?

Indimellem fik vi arbejdet med plads, højre, dæk samt det løse og der sker virkelig gode fremskridt også.

Jeg har skrevet det før og jeg skriver det igen: Otto er en drøm at arbejde med 😊

I går var jeg til NKU Rallyudvalgsmøde i SKK i Stockholm sammen med Beatrice og Iiris, og syge Solveig var på via Skype.

Vi havde en omfattende dagsorden og kom det hele igennem på fornem vis. Vi fik opdateret reglement, guidelines, aftalt ændringer af skilte og øvelsesbeskrivelser, klassificeret øvelserne, og det bliver rigtigt godt.

Vi regner med at have noget klar til offentliggørelse i løbet af marts.

Vi havde også aftalt re-konstituering, da jeg havde bedt om valg af formand, da jeg ikke ønskede at fortsætte. Beatrice er nu officielt formand, og jeg menigt medlem, og det har jeg det rigtigt godt med!

Hamilton Salen (fra SKK's hjemmeside)
Efter frokost var der arrangeret en rundvisning i SKK's fornemme museum, som bestemt er et besøg værd, hvis man er på de kanter! På fotoet ses Hamilton salen, som er indrettet som Adolf Patrik Hamiltons arbejdsværelse så ud. Han var stifter af SKK og formand de første 20 år.

tirsdag den 11. februar 2020

Nose Work i Solrød og Rally alle mulige steder

Banegennemgang i let regn
Til aften stod den på den ugentlige Nose Work træning hos Merete, i dag tilbage i Solrød Centret.

Ulempen ved at træningen ligger så tæt på, er at jeg kan blive lidt sløset med tiden, vi ankom 6-7 minutter før holdstart og Otto var på som nr. 1, og det var helt tydeligt, at han skal varmes mere op. Der var slet ikke det fokus på fra start, som der plejer at være, og momentvis var han ret uskarp.

Da vi først kom i gang, gik det meget bedre, og specielt nogle lidt høje søg var virkeligt lækre … de var lige uden for hans rækkevidde, så markeringen var snuden i den rigtige retning og så et lille hop 😊

Så blev det også afsløret for Merete, hvad jeg jo godt vidste, at Otto ikke er så vild med at træde i vandpytter, han kan faktisk lave meget ekvilibristisk fodarbejde, for at undgå det. Det regnede indimellem og der var vandpytter, så det var også en udfordring, når han ikke kunne undgå at træde i vand for at kunne markere 😉

Det ser næsten spøgelsesagtigt ud, men det er bare en banegennemgang
Det med vandet regner (!) vi med vil ændre sig, når badesæsonen starter. Det med opvarmningen er noteret til de kommende træninger. Max kom på inden første hold var slut, og lavede en masse superflotte søg, bl.a. nogle flotte klasse 2-3 søg. Vi fik lov at rykke fra sidst til først på holdet (tak til alle de andre!), og kom derfor på hos Merete først, og lige efter at have taget de fleste af de andre søg.

Dér havde vi nogle udfordringer: En kilde midt på en væg, og han ville kun markere på enderne af de to nærmeste sålbænke, som var et par meter fra kilden. Han blev frustreret og peb. Der var succes med et par kilder, som han kunne komme til. Var det pga. en løbsk tæve (lidt klapren med tænderne først), var han træt, jeg véd det ikke …

Strategien er fortsat, at der er masser af klasse 1 søg og dermed masser af forstærkning i løbet af træningen, og så konstatere, at det søg hos Merete i dag var for svært for ham.

I morgen går turen til Stockholm og heldagsmøde i NKUs Rallyudvalg, som mødes hos SKK. Vi arbejder med opdatering af regler og øvelser, og afventer fortsat med spænding den endelige beslutning om, at der bliver et NM i 2020.

Det bliver i øvrigt et tætpakket rallyprogram de kommende weekender. På lørdag 2. runde af rallyinstruktøruddannelsen, på søndag heldagskursus med Ida Lindgren. Lørdagen efter skal jeg dømme i Zakkai Hundecenter og søndag er der nordisk rallydommeruddannelse hos DKK. Endelig lørdag den 29. februar går turen til Hangar 17, og den første kvalifikationsprøve til Årets Hund 2020.

søndag den 9. februar 2020

Kriterier og prioritering



Jeg har kæmpet med min egen adfærd i mange år. Det er først de senere år jeg er blevet opmærksom på det, og det er sket i hundesammenhæng. Takket være mine coachingsessioner hos Anja er jeg blevet helt bevidst om det og har fået værktøjer til at håndtere den uønskede adfærd på en konstruktiv måde.

I går, til prøverne i Sydkystens Hundeskole, var jeg for første gang helt sikker på, at jeg kunne håndtere de situationer, hvor jeg ofte kan reagere negativt, på en konstruktiv og positiv måde. Det lykkedes fuldt ud, og jeg har rost mig selv ret meget, for det var en kæmpesejr.

Det har intet med hundetræning at gøre, men det er blevet synligt i forbindelse med hundetræningen, og hurra for det!

Som en særlig bonus har flere personer, hvis mening betyder meget for mig, også bemærket og kommenteret det, og det er altså dejligt.

Til prøverne i går afprøvede jeg den liste, som jeg skulle udarbejde som hjemmeopgave efter coachingsessionen hos Anja 16. januar (Livsnyder). Det er ikke en liste jeg har delt ret bredt, faktisk er der kun tre personer, der har set den. Jeg levede op til alle kriterierne i går, og det ekstra gode var, at jeg ikke behøvede at tænke på det, det var ubevidst … Så når jeg skriver: mere af det samme! er det ikke bare en talemåde, det er noget konkret baseret på en specifik liste med 5 situationer, hvor jeg har reageret negativt, og skal beskrive hvad jeg vil gøre i stedet for. Samt 12 eksempler på, hvad jeg vil gøre mere af.

Prioritering har jeg skrevet om tit, men med Otto har jeg skrevet et sted, at det er op til ham.

Merete var den første der hørte det, i tirsdags, da vi trænede Nose Work. Otto er ekstraordinært talentfuld i NW, og det vil jeg være et skarn, hvis jeg ikke udnyttede 😊 Derudover ligger rally lige til højrebenet. Det er ikke et fravalg af alt andet, men det betyder at jeg har fokus på at træne NW og rally.


Med Max har jeg konkurreret og opnået titler i LP, Rally, HTM, FS og NW. Jeg vil ikke afvise, at Otto kommer til at dyrke alt muligt andet, men det giver mig mental ro at tænke NW og rally.

Jeg sluttede mit blogindlæg i går: ”100 point fik de, Mathilde og Max er bare de sejeste i verden ❤❤❤ Jeg har ikke helt opfattet det endnu, så jeg stopper her!”

Jeg har tænkt meget over det! Jeg vidste efter de to første øvelser, at det ville blive en fantastisk prøve for Mathilde og Max. Hun var totalt determineret og Max var helt med på den! Der var en kommentar bagefter, om at han slet ikke havde snuset, og svaret var det enkle: Det havde han ikke tid til, så hurtigt Mathilde gik 😊

Jeg lærte bestemt noget, Max har præcis brug for en fører, der ved hvad hun/han vil og giver klare signaler, og så kører det … De fejl, jeg nævnte i går ved mine prøver (2 ommere), var fordi jeg var uskarp i signalafgivelsen …

En helt anden prioritering er mit arbejdsliv versus mit privatliv og i den forbindelse mit hundeliv, herunder det organisatoriske arbejde. Jeg er ikke tilfreds med fordelingen, og det gør jeg nu noget aktivt for at ændre. Bundlinjen er, at jeg vil have mere tid til Kirsten, familien, Max og Otto!

lørdag den 8. februar 2020

Når det bliver magisk


I dag var Max og jeg til Sydkystens Hundeskoles traditionelle februar-prøver i Herringløse Agilitycenter.


Jeg kørte hjemmefra kl. 7 med Max, Otto ville rigtigt gerne have været med 😉

Anita og Amanda var dommere, Charlotte og Mette sekretærer, Charlotte prøveleder, og Connie madmor, tidtager og alt muligt andet.

Det var en dejlig dag … Der skete så meget positivt, og jeg fik opfyldt alle mine succeskriterier og mere til.

Første bane var hos Anita. En meget fin bane, som passede os rigtigt godt.

Max gik i snus på et tidspunkt, så vi måtte lave en øvelse om, men ellers var han godt fokuseret. Anita roste min måde at rose på, som helt tydeligt virkede godt på Max. Vi fik 92 point og blev nr. 5 ud af 13.

Anden bane var hos Amanda. En bane med meget færre sitter end Anitas, og også en dejlig bane.

Der var en signalfejl fra min side ved springvandet, som vi måtte lave om, og ellers 4 x 1. Det blev til 93 point og nr. 6 ud af 12. Alt det jeg havde planlagt fungerede som det skulle, og jeg har givet mig selv mange skulderklap for to fede prøver.

Da jeg var færdig med mine prøver, tog jeg over som prøveleder, og det var en taknemmelig opgave i dag. Desuden hentede jeg dommersedler i Anitas ring, og fik dermed anledning til at se en del prøver i øvet klasse og begynderklasse. Det var ikke ubetinget positivt, og Anita fik virkelig anledning til at træne positiv feedback, hvor der ikke var så oplagte muligheder for at rose … men det klarede hun naturligvis eminent!

Jeg fik også lejlighed til at se Mathilde gå øvet klasse med Boogie hos Amanda. Boogie var, for at sige det direkte, træls, og forlod ringen ret hurtigt og Mathilde var ked af det.

Heldigvis var der mulighed for at hjælpe til, at det blev en okay dag.

Mathilde blev tilbudt at gå op i juniorklasse med Max og gå en øvet bane til sidst med Boogie, og heldigvis sagde hun ja tak til begge tilbud.

Mathilde fik en banegennemgang og varmede op med Max, og vi fik talt om, hvordan jeg udfører synkron højre, og et par andre øvelser. Mathilde har gået med Max 33 gange, så de kender hinanden godt, men de har ikke været oppe siden Årets Hund finalen 9.11. og der var nogle ”nye” skilte på banen.

Mathilde og Max og dagens bane … de gik magisk ❤❤❤

Jeg har ALDRIG oplevet noget lignende!!

De gik ind i et hæsblæsende tempo, Max var 100 % på, og helt ærligt: Det var den smukkeste rallyprøve jeg nogensinde har oplevet. Der er ingen tvivl om at Mathilde og Max har noget sammen, han elsker at gå med hende, og de gik, så jeg fik hjertebanken og tårer i øjnene. Mathilde græd af glæde og Anita og jeg var også ret berørte, det var en FED FED prøve.

100 point fik de, Mathilde og Max er bare de sejeste i verden ❤❤❤

Jeg har ikke helt opfattet det endnu, så jeg stopper her!

tirsdag den 4. februar 2020

Fantastisk træning med Otto og Max

Højt søg, blæsende hjørne, lige ved rullende trappe (foto: Merete)
I går startede en ny træningsuge. Mandagen plejede at starte med Nose Work med Lille Bjørn hos Merete, hjem og vende, og så til Foundation med Otto.

I går måtte jeg ”nøjes” med Foundation hos Johanna med Otto.

Otto er efterhånden blevet 7½ måned, og der sker en masse. Han kan virke lidt fraværende af og til – og jeg bliver mindet om, hej, han er altså kun 7½ måned 😊 – og så arbejder han i øvrigt fantastisk.

Der var ikke nogen nye øvelser i går, vi arbejdede lidt med det hele af det ”kendte”. Først en individuel runde, så en fællesrunde, så en individuel runde.

Der var meget, der imponerede mig med Otto, men det største var nok fællesrunden, hvor de fem deltagere skulle træne fem øvelser så tæt på midten af ridehallen/de andre ekvipager, som man mente var rimeligt i forhold til hunden. Vi skulle lave noget med cirkle, noget slalom, noget stationært, noget med target og noget med en rekvisit. Otto var så cool, han kiggede lidt efter de andre hunde nogle få gange, men ellers var fokus hos mig og på at udføre øvelserne.

I løbet af timen fik vi arbejdet med slalom, move-on, rundt om stok, target (plade og hulahopring), setup, plads, spin, twist (foran og ved siden af), hands-up, balje, touch, hoved, sit, stå, dæk og spring. Vi fik også lavet nogle rallyforløb, med snur rundt, rundt om fører, sit foran og sådan noget.

Det var så fedt. En masse af de elementer, vi har trænet lidt spredt, de bliver hængende, og vi ”kan” en masse. Men først og fremmest er Otto vildt glad for at arbejde, og fokuseret på mig det meste af tiden. Det bliver ikke meget bedre.

Højt søg i kørende elevator
Til aften stod den på Nose Work træning hos Merete ved Køge Nord Station, først med Otto, så med Max.

Lavt søg i kørende elevator
Det var umiddelbart svære vilkår: Otto har slet ikke været der tidligere. Der kører tog, der er passagerer, der er busser, der er elevator, der er trapper, det blæste ret meget …

Meget svært søg, højt og blæsende, og rutineret fandt Otto frem til kilden
Og Otto var übercool. Totalt upåvirket lavede han de mest fantastiske søg, man skulle se det for at tro det, og Merete fik set en del af det på nærmeste hold, og taget nogle fotos. Der er potentiale i Otto 😉

Højt søg, blæsende, lige ved trappe (foto: Merete)
Max var mindst lige så cool og arbejdede flot og systematisk ved alle søg. Vi holdt en pause i bilen undervejs – det var faktisk ret koldt, 3 grader og meget blæsende – og tog derefter søgene hos Merete på flotteste vis.

Fed træning, og jeg kunne godt mærke, at jeg havde den mest fantastiske følelse indeni under træningen med dem begge. Det er sådanne træninger der gør, at man bliver mindet om, hvor tomt livet ville være uden hundene ❤❤

lørdag den 1. februar 2020

Masser at glæde sig over

Den sydlige del af Staunings Ø, onsdag
Da Max kom ind i vores tilværelse, var han hund nr. 4: Otto var 11 år, Megan 8 år og Lille Bjørn 5 år. Det var først da Otto II kom i august, at Max oplevede at have en yngre hund i familien, og først i tirsdags at han var den ældste.

Vi følger naturligvis interesseret med i hvordan forholdet mellem Max og Otto bliver efter at Lille Bjørn ikke er der mere. Men helt ærligt. De har været superglade for hinanden lige fra Otto kom, og vi har ingen anledning til at tro, at det skal blive anderledes. Der er blevet mere stille herhjemme, der er kommet ro over de mange ritualer, som er en del af hverdagen. Det er ikke bedre eller dårligere, det er bare anderledes.

Jeg har ikke haft overskud til at skrive om alt det positive, der er sket i løbet af ugen, så her kommer en opsummering 😊

Den 9. december 2019, blev jeg hovedkulds kastet ud i et kritisk projekt på arbejde, med deadline i går. Det har været lidt hektisk i kortere perioder, specielt lige før jul, men ellers har det kørt ret gnidningsfrit takket være godt teamwork og masser af VI-ånd. Vi gik i produktion i mandags kl. 10:00, helt efter planen, og har fået stor ros for projektet. Dejligt!

Mandag aften var jeg til Nose Work træning med Lille Bjørn, med det som blev vores sidste time sammen. Han lavede nogle fine søg og havde superflotte markeringer, som jeg læste præcist. Hos Merete lavede han en flot, systematisk afsøgning.

Mandag aften ...
Han var en dygtig LP, Rally og HTM-hund, og har var også en dygtig NW-hund. Jeg fik et flashback til Megan, jeg trænede også NW med hende, dagen før hun døde. Det er gode minder at tænke på, at de hunde, der har fyldt så meget i vores liv, elsker det, vi har trænet med dem, og kan gøre det til det allersidste.

Otto i NW
Tirsdag var jeg til præcis den samme træning med først Otto, derefter Max, på stort set de samme områder som med Lille Bjørn. Det var mentalt vigtigt ikke at sidde derhjemme og tude, men bare komme ud og træne normalt med Otto og Max.

Otto gik superflot, om end lidt ukoncentreret indimellem, og Merete måtte minde mig om at han kun er 7 måneder … nå ja. Han er superdygtig 😉

Max gik fantastisk. Der var nogle svære kilder under et par bænke, eksemplariske markeringer. Til gengæld nogle ”nemme” på cykelstativer, hvor der kom frustrationslyd på, og han markerede tæt på kilderne, men ikke præcist nok. Men han er skrap! Onsdag tog jeg en hjemmearbejdsdag, jeg havde bare ikke overskud til at tage på arbejde. Jeg havde et par telefonmøder og gik en lang, dejlig tur med hundene.

Torsdag var Max og jeg til træning hos Julie. Vi arbejdede bl.a. med plads (med brug af target), dæk, target/balje på en balanceting og hagetarget. Igen fik jeg supergode tilbagemeldinger fra Julie og godt input til kriteriesætningen.

Fredagsluksus
Fredag havde Kirsten købt, østers, jomfruhummer og laks, der var dømt superhygge.

Lørdag morgen
I dag gik jeg morgentur i det smukkeste vejr med hundene.

Det var også blevet tid til at prøve en træningsvest fra Pinewood, som jeg ud fra beskrivelsen synes virkede helt rigtigt. Det er julegaven fra Anita og Amanda, som skulle indløses 😊

Nyt træningstøj
Vi tog til Hvidovre Sport som vi ikke kendte på forhånd, men fik et fantastisk indtryk af. Pinewood New Dog Sport Vest var lige i øjet! Og som bonus købte jeg nogle matchende bukser.

Badebroen lørdag eftermiddag
Eftermiddagsturen gik omkring den ”normale” badebro, vi fik set hvad mågerne skider på 😉

Sofaen lørdag aften
Hundene synes det har været en fin dag, og hygger sammen i sofaen

onsdag den 29. januar 2020

Minder om den store Lille Bjørn

Den bedste Lille Bjørn i hele verden
I går var en meget sørgelig dag. Det er forfærdeligt at tage afsked med én, som har været en del af familien i næsten 13 år, og ovenikøbet været en markant personlighed.

For markant og en personlighed, det var Lille Bjørn bestemt.

Jeg fik vildt mange søde hilsener i går, og hold da op hvor betyder det meget på sådan en trist dag: at blive mindet om, at Lille Bjørn var så kendt og respekteret i hundeverdenen.

Hans logrende hale og hans selvstændige væsen tog man ikke fejl af.

Mette Andreassen mindede mig om, at Lille Bjørn var min hund på klikkerinstruktøruddannelsen … det burde jeg da have nævnt i går! Jeg kan huske, at jeg oprindeligt havde tænkt at Megan skulle være hunden på den uddannelse, men fandt ud af at det ville være meget mere lærerigt at have Lille Bjørn med. Så sådan blev det fra starten den 22. august 2008, da han var knapt 1½ år.

Så sent som i dag kom Kirsten og jeg til at tale om Fri shaping øvelsen, hvor Lille Bjørn lærte at kigge til venstre, når jeg stod foran ham. Det var smadderflot, men jeg må indrømme det gav lidt problemer, da vi skulle indøve bakke væk fra fører i rally 😉

Foto: Trine Rafn
Trine Rafn skrev ”jeg har et billede på min nethinde af en skøn Lille Bjørn, som sad stolt og rank inde i Fars bil - selvfølgelig på førersædet og kiggede ud på os andre”. Jeg fandt det, det er fra 9. april 2012.

Jeg husker rallyprøver, hvor han nedlagde arbejdet 😊 Jeg kan huske en video, hvor man hører Annie Larsens kommentarer, men jeg kan ikke finde den.


Jeg kan huske prøven, hvor han blev champion den 3. juni 2012, video ovenfor. Han fortjente bestemt titlen, men måske ikke lige på dagen 😊

Jeg husker Lizzie bisættelse, hvor jeg hilste på hendes søster Ulla, og præsenterede mig, fortalte at jeg var hvalpekøber og havde Lille Bjørn … og pludselig blev stemningen en helt anden, for Lille Bjørn havde alle hørt om ❤️

Jeg husker den LP-prøve, hvor han fik sin LP3-titel, og han lavede den flotteste fællesdæk i skønt solskinsvejr. Og min største bekymring var, at han skulle falde i søvn i solen, og vågne med et spjæt, når jeg kom tilbage.

Jeg husker træningen, hvor han gøede ad Knud Djernes som kælede med sin hund, og jeg måtte forklare Knud, at Lille Bjørn mente, at når nogen kælede andre end ham, var det noget han blev snydt for.

Lille Bjørn og Megan, vinter 29. januar 2010
Jeg husker vinteren for præcis 10 år siden, hvor jeg gik med ham og Megan på isen.

Jeg husker, at han elskede tomater, og Kirsten havde lovede ham hans egen tomatplante i drivhuset i år.

Jeg husker, at han var altid helt tæt på, når vi lavede mad, og elskede at få snutter af gulerødder, tomater, al slags kål mv. Det bliver ikke det samme at lave mad længere.

Jeg kunne fortsætte og fortsætte.

Hvor er det dejligt at have så mange glade minder om skønne oplevelser med en fantastisk hund. Alle hunde er noget særligt, men Lille Bjørn var noget ganske enestående særligt ❤️

Han var en skør skid på mange områder, fuldstændig som mig selv, og jeg elskede ham så højt ❤️❤️❤️

tirsdag den 28. januar 2020

Lille Bjørn 9.3.2007-28.1.2020

Den sidste tur til stranden og det allersidste foto
Kære Lille Bjørn,

Vores 2020 blev slet ikke, som jeg havde drømt om. Jeg havde håbet, at vi skulle fortsætte vores hyggelige Nose Work træning og glædet mig til at vi skulle til prøve den 12. april.

I stedet måtte vi sige farvel til dig i dag, og du skal afsted på din sidste rejse alene.

Foto: Grafiko.dk
Vi har haft så mange fantastiske oplevelser sammen, så jeg slet ikke kan overskue det. Hvis nogen spurgte mig, hvad den eller de bedste oplevelser har været, vi har haft sammen, ville jeg komme meget i tvivl.

Foto: Vicky Bjerring
Foto: Grafiko.dk
Vi har haft en masse gode oplevelser til LP-prøver, og jeg glemmer aldrig den dag du blev LP3, og de sidste prøver vi gik sammen, hvor vi var uheldige, at vi ikke fik 1. præmier. Vi tog rigtig fusen på folk, der ikke troede Norwich terriere kunne lære ret meget 😊 

Foto: Grafiko.dk
Kan du huske kurset hos Nina, som fik mig til at tro på, at vi skulle gå Eliteklasse?

Foto: Grafiko.dk
Jeg kan huske en masse fantastiske rallyprøver. Fx den dag du blev RØM og vi var i fjernsynet. Og den dag du blev champion i Osted. Og din debut i championklasse.

Juniorklasse 27. april 2018. Mathilde og Lille Bjørn (foto: Mette Thomsen)

Du var til DM 5 gange, til Årets Hund 4 gange og i finalen til jubilæumsprøven 2016. Flere gange har det været med Mathilde som fører, og det har været skønt at opleve jeres samarbejde – I passede fantastisk sammen, og det var dejligt at hun kunne gå med dig, da vi ikke længere kunne gå grund af din dårlige hørelse.

Vi kom meget sent i gang med HTM, men hold da op, hvor var det lige noget for os 😊 Vi kørte lige igennem HTM1 og HTM2, og du blev ovenikøbet Årets Hund i HTM2, du kan tro, jeg var stolt.


Lille Bjørn i HTM senior (foto: Louise Vig)

Vores allerbedsteprøve er nok alligevel ret nem at nævne. Det var HTM senior den 17. december 2019, juleafslutningen hos Anja og Johanna. ALT kørte perfekt, du gjorde alt det vi havde trænet, du var totalt fokuseret og mit hjerte bankede af stolthed. At vi ovenikøbet blev nr. 2 ud af 31 og med vores allerbedste point nogensinde, det var den skønneste måde at slutte af på.

Foto: Grafiko.dk
Selvfølgelig kunne vi have nået mere, men det er jo lige meget nu. Vi har nået meget mere end nogen kunne have drømt om. Jeg har lært utroligt meget af dig og din stærke vilje. Vi nåede stjernerne sammen.

Foto: Grafiko.dk
Tak for alt Lille Bjørn.


Titlerne: DKCH KLBCH LP1 LP2 LP3 RBM RØM DKRLCH RJM RLD-N (SE) RLD-F (SE) HTM1 HTM2 HTM2HIF18 ÅHHTM218 Wessex Paddington. Årets LP2-terrier og årets rally ekspert terrier i DTK 2011. Danmarksmester i LP3 i DTK 2012. Årets LP3-terrier i DTK 2012 og 2013.

søndag den 26. januar 2020

Administrativt arbejde


I dag havde jeg ingen planer, udover at klare noget administrativt arbejde. Det lyder kedeligt, men det er det bestemt ikke 😊


Morgenturen var samme rute som sidste søndag, men det var diset, så ikke helt så hyggeligt, men stadig en skøn mental renselse.

Efter morgenturen med hundene gik Kirsten og jeg vores morgentur, en ny rute på godt 5 kilometer. Uden hunde betyder noget højere tempo, og at vi kan have fokus på andet end hundene.

Efter morgenmaden startede det administrative, hvor jeg dels skulle samle op på Rallyinstruktøruddannelsen i går, dels færdiggøre årsregnskabet for 2019 for Sydkystens Hundeskole.

En del af opsamlingen er at skaffe ekvipager til næste runde, hvor kursisterne for første gang skal møde ”rigtige” kursister, og det lykkedes som altid at få interesserede nok.

Årsregnskabet har drillet lidt, men jeg fandt ud af, at et fortegn var sat forkert!!! Da det blev rettet, balancerede regnskabet fint, og det er jo dejligt, at jeg med ro i sjælen kan overdrage det til revisoren.

Max, Otto og jeg tog til parkeringspladsen ved Trylleskoven og gik en eftermiddagstur.






Vi fik, som altid 😉, dejlig aftensmad.

Til aften var der nogle opgaver vedrørende rallyøvelsesbeskrivelserne, der skulle klares, og det blev de, og de er sendt til udvalget til kommentering.

#Livsnydelse

lørdag den 25. januar 2020

Rallyinstruktøruddannelsen version 6.0

Der bydes velkommen (foto: Neel Ane Smed)
I dag havde Amanda og jeg første kursusdag på 6. udgave af Rallyinstruktøruddannelsen.

Den første udgave i 2014 stod Merete og jeg for, i 2016 gennemførte Anita og jeg 2. og 3. udgave og i 2017 og 2019 har Amanda og jeg gennemført 4. og 5. udgave.

Jeg synes uddannelsen er blevet bedre og bedre. Ikke at de første udgaver ikke var gode, selvfølgelig var de det! men 6. udgave er specielt forbedret ved, at vi i stedet for opdelingen af skiltegennemgangen efter klasser har grupperet efter ”den røde tråd”. Hermed kommer progressionen fra klasse til klasse i fokus, og det bliver tydeligt, hvordan de fleste øvelser i de højere klasser kommer i naturlig forlængelse af tidligere øvelser.

Der er ingen af de 6 runder som har været kedelige. Deltagerne på denne runde er ekstraordinært fantastiske 😊 Energien og engagementet er uovertruffet, og så er det ekstra sjovt at være instruktør.

Som altid er det en udsøgt fornøjelse at undervise med Amanda, jeg håber og tror at vores gode kemi smitter!


Jeg belønnede mig selv med en American Pale Ale fra Small Batch, da jeg kom hjem.



Kirsten og jeg belønnede os begge med Mandefavoritten og den skønne 2015 Tinto Oro Negro til aften. #Livsnyder