2022: Årets sidste dag, årets sidste blogindlæg

En uofficiel video med Max og Paul i Sirius Rally Ekspert

Dagen er startet på bedste vis med dobbelt rallyprøve i Herringløse Agilitycenter. Sydkystens Hundeskole afholdt sin allerførste rallyprøve 29. december 2010. 31. december 2012 afholdt vi for første gang prøve nytårsaftensdag, og siden 31. december 2013 har vi afholdt dobbeltprøve hvert år – 2020 og 2021 undtaget. Prøverne 31. december er en tradition, og det samme er rally i Sydkystens Hundeskole, dagens prøver var nr. 113 og 114 i vores regi.

Siden 2014 har vi uddelt Sydkystens Hundeskoles Hundepris, normalt til tre forskellige personer eller foreninger. I år gik prisen til Johanna Allanach, fordi hun ”med Dansk Kennel Klubs Sirius Stjernehund online titel- og prøveprogram på genial vis har revolutioneret mulighederne for at træne hund og opnå titler.” Den fulde begrundelse kan læses her.

Johanna fortjener naturligvis prisen i allerhøjeste grad, ligesom hun har fortjent den de fem andre gange hun har modtaget den: Som medlem af DKK's rallyudvalg (2014), som medlem af Initiativgruppen bag Hundesport mod Cancer samt individuelt (2015), som medlem af DKKs Nose Work udvalg (2017) og som medlem af Samsø Hundesport (2018). Når Johanna engagerer sig i noget sker der en masse, det sker hurtigt og det bliver en succes.

2022 bliver året hvor jeg stopper min årlige quiz (startet i 2008) fordi mine mål har ændret sig i en retning, som ikke er særlig quiz-egnet. Resultaterne for 2022 kan læses her. 

Jeg annoncerede, at jeg stopper som formand for Rallyudvalget og udtræder af NKU’s og FCI’s rallyudvalg 1. april 2023. Jeg har en masse andet, jeg gerne vil prioritere. Det er jeg rigtigt glad for at jeg har gjort.

Jeg vil lige vende tilbage til Sirius et øjeblik. Jeg kom lidt hovedkulds ind i det, da jeg sagde ja til at afprøve Sirius Rally Øvet med Max, og blev lidt fascineret af det. For at få titlen registreret skulle jeg bestå Sirius Rally Begynder med Max, det var nemt, og meldte Otto til også, det var ikke så nemt …

Jeg ”kom til” at melde begge hunde til ”DKK Sirius Winter Sniffs Challenge”, som en hyggelig december opgave, og den blev jeg virkelig fanget af. Der er en ugentlig opgave hver uge i 6 uger, og mit fokus gik hurtigt fra at lave en video, der var god nok til at bestå, til at se hver opgave som en unik træningsmulighed. I onsdags blev den femte opgave offentliggjort, og jeg tænkte meget over et passende sted at gennemføre den. Overskriften var ”oppe og nede”, hund og fører skulle ende på forskellige niveauer, jeg havde forskellige idéer og de sidste detaljer blev afklaret på stedet i Solrød Centret, mens Kirsten (fotograf) og hundene ventede i bilen. Det småregnede og Kirsten havde formanet om, at det skulle være rigtigt i første forsøg.

Jeg synes det blev to flotte søg (de sidste udgaver), og rigtigt lærerige for både mig og hundene. Jeg lagde dem op, Mia – en af dommerne - godkendte Max’ video mens Ottos var på vej op, jeg skrev tak for hendes Ninja-behandling og så kom denne bonus: ”Virkelig godt planlagt og løst opgave. God idé at lade dem starte og få fat i færten nede - det gør det langt nemmere for dem at fastholde og engagere sig i udredningen, når de kommer op i niveau - flot arbejde!!” Det var lige, hvad jeg havde tænkt, og det føltes ret fedt at få ros fra Mia, en af min stjerner i NW-verdenen.

Jeg er også gået i gang med Sirius Rally Ekspert med Max og Sirius Rally Øvet med Otto. Det er virkelig fed træning. Øvelserne er meget fine og efter reglerne, men helt klart ikke nemme. Samlet set bliver deltagerne presset, for en korrekt udførelse af alle øvelserne kræver virkelig skarphed på en række punkter, og jeg skal åbent indrømme, at det kom bag på mig, hvor mange nogle af ekspertøvelserne skulle filmes om. En del af ommerne var helt ærligt, fordi jeg ikke havde læst de meget detaljerede beskrivelser ordentligt. Men der var også nogle, hvor det faktisk var svært for Max og mig at lave sekvenserne på et niveau, som jeg var tilfreds med. Det giver de rette fokus på detaljer, med sådanne erkendelser. Som en ekstra finurlighed er der også lagt tidsparametre ind, fx at hunden skal holde sin position 3-5 sekunder før den bakker væk, før man forlader den eller tager den med i hente-bringe osv.

Jeg aner ikke om jeg vil indsende videoen til bedømmelse, jeg har fået en uofficiel bedømmelse (ikke af en dommer): "Nu har jeg set den et par gange, og talt sekunder, samt læst teksten igennem igen. Efter min overbevisning så er den klart godkendt. Rigtig pænt arbejde, og elsker simpelthen jeres samarbejde og ikke mindst jeres feltøvelse. Max tager påfundet med ophøjet ro". Det er rigeligt for mig ;-)
 

Det blev endnu mere tydeligt for mig med Otto og øvet programmet, hvor svært det er. Uden eller med begrænset opvarmning er han så fuld af energi, at jeg ikke kan gennemføre en eneste af de 9 øvelser i Sirius øvet programmet korrekt med ham.

Jeg var lidt (!) desillusioneret indtil Liv mindede mig om, hvad mit fokus havde været med hans træning – han er jo trænet helt anderledes end de foregående hunde, og jeg har al den energi, glæde ved at træne, vilje til at lære, som nogen kunne drømme om i Otto. Skam over den fører, der synes det er et problem!!!

Jeg er heldig, så heldig som man kan være. Jeg har Max, min skønne seniorhund, som knokler løs for mig, jeg håber vi begge holder længe endnu: Max har næret min vildeste drømme, vi har nået mål sammen som jeg end ikke har turdet drømme om, og jeg nyder hvert eneste øjeblik sammen med ham. Hvis vi havde levet i vikingetiden ville vi blive begravet sammen.

Jeg har Otto, som kan så meget, vil så meget og kan nå så langt det skal være, så længe hans fører bare har det nødvendige fokus. Og husker at Otto ikke er Megan, eller Lille Bjørn eller Max: han er helt sin egen, og når jeg finder ud af det, kommer vi også til at nå stjernerne sammen.

Så en hurtig beslutning i går: Otto skal debutere i HTM1 i 2023, og han overtager Lille Bjørns musik: ”Dengang da jeg var lille”. Fordi det giver noget håndgribeligt at træne i forhold til rally-positioner og fordi det vækker en masse skønne minder. Og rally bliver sat på pause efter Årets Hund 7. januar 2023.

Paul er klar til 2023+ i en opdateret udgave, med de allerbedste forudsætninger for at få en række nye mål opfyldt. Med dygtige træningskammerater og skarpe trænere, inspiratorer og coaches er jeg bedre kørende end de fleste. Det er altid fantastisk at have adgang til stjerner som Amanda, Johanna, Karina og Liv, men at have dem alle indenfor rækkevidde samtidig, det kræver en skål i en særlig champagne i aften 💓💓💓💓

Glædeligt nytår til alle, jeg håber I får et fantastisk 2023.

Åh, disse minder (Anita, Amanda, Camilla)

August 2022. Paul med Otto og Max. Amanda med Oonique. Anita med Girah.

Jeg vil ikke engang forsøge at gengive hele historien, men blandt de rigtigt mange mennesker jeg har lært at kende i hundeverdenen, er der selvfølgelig nogen, der kom før andre 😉

Camilla (dengang Dinesen, nu Johannessen) og jeg lærte hinanden at kende til noget LP-træning i Jersie for mange år siden. 

Anita og jeg lærte hinanden at kende ved noget rallytræning for næsten lige så mange år siden. 

Amanda, Anitas datter, dukkede op sammen med mor, og blev pludselig en del af hundeverdenen. 

Resten er historie kunne jeg flot skrive 😉 

Hvis jeg for mig ganske uvant (!) skal skrive det kort, så har vi været venner siden vi mødtes. Et af de håndgribelige resultater er, at vi har fået Camilla, nu som professionel fotograf i hundefoto.nu, til at fotografere os og vores hunde for at fastholde minderne. 

Her er tre fotos fra tidligere år. 

December 2016. Anita med Django og Osseau. Paul med Megan, Lille Bjørn og Max

Juni 2019. Anita med Django og Osseau, Amanda med Dumle. Paul med Max og Lille Bjørn

Juli 2020. Anita med Django Og Osseau. Amanda med Dumle. Paul med Otto og Max.

Sammen med ovenstående spænder de over næsten 6 år og 9 hunde. Kun Max er med på dem alle, jeg håber han holder mange år endnu. 

Camilla har hver eneste gang været fantastisk til at skabe rammer, så mennesker og hunde kunne præsentere sig bedst muligt. 

De fotos, der er kommet ud af vores møder, har været enestående. Jeg elsker at se dem, og nyde de minder, som vælter frem.

Alle fotos (c) Hundefoto.nu

Ups and downs & jubilæer (uge 33)

Runde Rie (foto: Liv)

Mandag havde Otto og jeg den skønneste enetime hos Karina. Vi havde primært fokus på Ottos fokus på mig, godkendt hovedposition (må være lige under vandret), ingen/begrænset hoppen, trække/variere belønningerne. Belønninger var godbidder fra hånden, eksterne godbidder, legetøj. 

Sidste del blev brugt på at arbejde med indtagelse af pladspositionen på target. 

En dejlig enetime, hvor der blev nørdet med detaljer, som jeg havde brug for at få på plads i hovedet. 

Tirsdag var vi til Nose Work træning hos Merete. En varm og lummer time, hvor Otto bestemt ikke var på toppen (hans fører heller ikke), men der var flere flotte søg, bl.a. det viste hop til en ”utilgængelig” kilde og et eminent køretøjssøg. 

Jeg fik også lavet en ”projektlederrapportering” af status på udviklingen af specielt Max’ fokusøvelser. Rapporten udarbejdes hver tirsdag morgen, og giver mig mental energi – jeg skal forholde mig til udviklingen. 

Onsdag var også en varm dag, og jeg fik igen mulighed for at gå med Max og Otto på samme hold hos Karina, i stedet for to efter hinanden. 

Karina havde lavet to baner i én. Én lang bane, hvor lilla/orange klemmer angav, hvilket skilte der indgik i de to baner. Vi skulle give vores belønningskriterier inden og belønne på mindst tre forskellige måder, fx godbid fra hånd, kaste godbid, lege med hund/berøre hund uden godbid/legetøj. 

Max gik supergodt, hans fører havde nogle langsomme kommandoer (!), og leg med hund som belønning var et kæmpehit, Max var vildt på bagefter. 

Otto var på til sidst i runden, og det blev noget skrammel. Jeg skulle bare have holdt fokus på at gå en ”bane” med de kriterier, som vi havde helt styr på til enetimen mandag. Men jeg rodede mig ud i noget, som vi ikke var klar til, og det blev derefter. Det forløb er blevet dissekeret nøje, og træningen begravet mentalt. 

Torsdag var der ingen hundeaktiviteter i kalenderen, men jeg opdagede at Hundeweb er opdateret med Max’ Sirius-titler. Jeg blev også mindet om, at jeg skal registrere sølvtitlen. 

Hundene på stranden lørdag morgen

Fredag havde jeg fået en afbudstid til trimning af Max. Det passede perfekt med at jeg kunne aflevere ham, tage hjem og klæde om, og tage til DKK og være med i førstedel af receptionen i anledning af DKK’s 125-års jubilæum, Jørgen Hindses 45-års jubilæum som formand og hans 80-års fødselsdag. 

Der var sort af mennesker, flotte taler af Jørgen og Jens og jeg fik netværket lidt, inden jeg hentede Max. 

Lørdag gik turen til Birkende. Jeg var inviteret til at dømme rally ved Border Collie Klubbens 25-års jubilæumsarrangement. Det var en stor fornøjelse at dømme, og Hanni havde styr på alt det administrative, og fik også gået med to hunde selv. 

Jeg havde selv taget noget hundelegetøj med på dagen, som jeg uddelte til ekvipage nr. 5.000 i alt jeg har dømt, champion nr. 800, begynder nr. 1.300, bedste debutant i rally og bedste førerarbejde på dagen. 

Søndagen startede på allerbedste vis ved at jeg mødtes med Liv ved Lynghøjsøerne i Roskilde, og vi gik en skøn tur med hundene i det flotteste vejr. Vi fik også taget et foto ved Runde Rie. 

I eftermiddags havde Amanda & Oonique, Anita & Girah og jeg selv med Max og Otto en aftale med Camilla (Hundefoto.nu) i Allindemagle. Det er en tradition, at vi bliver fotograferet af Camilla, dels sammen, dels individuelt. Vi venter spændt på at se de endelige resultater 😊

Den allersidste dans …

120 % fokus fra Otto (foto: Karina)

Jeg har været til tre gange træning i går og i dag og alle har været fantastiske. Jeg minder mig selv om, at hver eneste kan være den sidste, og jeg skal få det maksimale ud af den. En lille detalje i den sammenhæng: jeg havde hund med til begge præmieoverrækkelser i lørdags. Det er vigtigt for mig, at jeg har Otto eller Max med, for det er OS der modtager en præmie.

Flot markering af utilgængelig kilde

I går startede Nose Work træningen hos Merete igen efter sommerpausen, første gang var ved Mosede Fort. 28 kilder, en Otto, der ikke havde trænet siden sidste gang hos Merete … og det kunne man ikke se på ham. Fuldt fokus, enorm arbejdsiver og megaskarp.

Vi meldte os til at starte, opvarmningen bestod af tre af selvtræningskilderne og så gik vi i gang på et større område med fem kilder. Otto var meget fokuseret, meget vedholdende og meget flot i sine markeringer. Den anden var meget tydelig, førerens hjerne var ikke helt i omdrejninger (tænkte: den kan ikke være så tæt på den første kilde), Otto kiggede insisterende på mig og jeg markerede 😉 Ja, han fandt dem alle, og han mistede ikke fokus et øjeblik.

Der var mange søg jeg synes var superflotte, men denne markering af en utilgængelig kilde fik dagens pris (som jeg uddelte til mig selv og Otto!).

Jeg var hjemme og vende og hente Max og turen gik til Ringsted.

 

Tørring af svenske skilte

Der var ikke rallytræning hos Johanna, og naturligvis blev det udnyttet til at vi var fire der benyttede denne ”friaften” til at mødes og træne rally 😉 Birgitte og jeg havde aftalt at træne nordisk, Anita og jeg skulle træne svensk og Amanda var med for at socialisere Oonique og være forstyrrelse på den gode måde 😊

Mit primære fokus med Otto var at træne forløb hvor han ikke hoppede og hvor han holdt position. Jeg gik med godbidder i min lukkede hånd, jeg fik det ønskede fokus (han fravalgte godbidder) og et meget flot forløb. Det er meget back to basic, og det er der brug for.

Max og jeg fik trænet indgange, hvor de tre andre var forstyrrelser, specielt Amanda var formidabel, og bortset fra én indgang, hvor Max’ hoved blev sænket under vandret (mit kriterie for ikke-godkendt) gik han fantastisk, og fokuserede på mig trods vilde forstyrrelser. Fantastisk lækkert!!!

I dag var der træning hos Karina, jeg skrev i eftermiddags til hende: hvis der var afbud på første hold (som Max går på), ville jeg gerne, hvis muligt rykke Otto fra det næste hold op, for jeg synes ikke selv jeg kunne overskue at træne 2 timer i den varme.

Lykken var i den grad med os 😉 Max, Otto og jeg fik Karina helt for os selv og enetimen blev pænt fordelt med ½ time til hver. Fokus var på ekstern belønning, tallerkener med godbid som fristelser på banen, men også belønningsmulighed.

 

Ottos skønneste kontakt (foto: Karina)

Begge hunde var fantastiske til at holde fokus på mig. Max, det havde jeg ventet, men Otto var faktisk endnu bedre. Hans fokus er på mig, og han glemmer alt omkring sig, når vi først er gået i gang.

En fantastisk træningstime, ærgerligt for dem, der ikke kunne være med, og bingo for mig 😉

Karina er superskarp til at give præcis feedback. Vi kender efterhånden hinanden rigtigt godt og jeg er 100 % lydhør overfor hendes forslag og ideer. Og de har en hitrate på 100 %!

Dumle 25. juli 2010 – 18. juli 2022

I Only Have Eyes for You

Til sommertræningen hos Johanna forrige tirsdag trænede Amanda og jeg som så mange gange før på samme hold. Amanda med Dumle, jeg med Otto. Det, der gjorde aftenen til en, jeg glædede mig særligt meget til, var at jeg for første gang skulle møde Oonique, Amandas sheltie (født 2. maj i år 😊). Anita passede ham, mens Amanda trænede med Dumle. Max og Otto fik hilst på ham, og jeg kan huske at jeg tænkte, hvor fantastisk det var at opleve Anita med Girah, og Amanda med Dumle og Oonique sammen – det var bare så smukt 💓

Jeg vågnede tidligt i tirsdags, og der lå den mest sørgelige besked fra Amanda om at Dumle var død mandag aften, kun en uge før han ville være fyldt 12 år. 

For næsten 8 år siden skrev Amanda et fantastisk blogindlæg, som jeg var så heldig at få lov at offentliggøre: Konkurrence eller ej? Jeg har genlæst det et par gange de seneste dage, og det er lige så sandt i dag som dengang. Men det, der i Dumle-sammenhæng er det vigtige er:

”I 2013 fik jeg omsider selv en hund, en blandingshund på 3 år, som jeg godt nok har kendt siden han var hvalp, en hund, jeg vidste måske ikke altid havde været den letteste eller haft det letteste liv, en hund, der aldrig er blevet ordentlig socialiseret, en hund der i den grad var misforstået! En hund, der aldrig, var blevet trænet, en understimuleret hund, der blev beskyldt for at være dum. En hund, jeg i 3 år gerne ville eje, jeg ved ikke hvorfor, men der var noget specielt ved ham. 

Da min svigermor omsider kunne se fornuften i, at han blev min, så BLEV han min!” 

Det lyder ikke som den oplagte hund for et konkurrencemenneske som Amanda – eller også var udfordringen netop noget for hende 😊 Selvfølgelig var det et perfekt match. Hvis jeg nogensinde skulle vælge en til at repræsentere en af mine hunde i en retssag, ville det være Amanda, for hun BRÆNDER for dyrene, og vil til enhver tid tage deres parti og forsvare dem. 

Hun nåede fantastiske resultater med Dumle. Både hvad angår socialisering mv. og konkurrencemæssigt. 

Jeg har været privilegeret og oplevet en masse af det på tætteste hold. Der er nogle jeg specielt kan huske, jeg nøjes med at nævne tre. 

Den 6. april 2014: ”For mig var dagens ubetinget bedste oplevelse at se Amanda og Dumle i rally øvede. De to har udviklet sig fantastisk sammen, og de gik simpelthen deres livs banegennemgang i dag. Dumles hale logrer så det bare er til at blive i fantastisk humør af og i dag gik det hele op i en højere enhed, de blev trukket 5 point for nogle småting og endte med 95 point og blev 1. vinder og fik deres første pind. Superflot arbejde af Amanda og en meget velfortjent pokal!!!”

   

Den 30. juli 2017: ”Specielt Dumles første prøve (hos Johanna), som jeg filmede, var magisk. Totalt kontrolleret førerarbejde, perfekt støtte af Dumle hele vejen. Jeg kan godt sige, at jeg holdt vejret ret længe under den sidste del af banen, for jeg håbede så meget at de bare ville fortsætte og fortsætte. Det gjorde de, de fik 98 point og blev 3. vinder, slået på tid af to andre med 98 point. Vi var vist nogle stykker der fik tårer i øjnene over det fantastiske samarbejde!” 

Og så var der lige den 2. oktober 2021 hos Neel, hvor jeg havde fornøjelsen at dømme Dumle og Amanda i seniorklasse, som viste sig at blive deres næstsidste prøve sammen. Jeg citerer Amanda 😊:

"💓 Dumle - 1. Vinder - 100 point 💓 Paul havde lavet en mega lækker senior bane, som havde en masse fvf som vi bare elsker! Så jeg havde slet ikke lyst til at gå ud igen. Tak til Neel og resten af hjælperne for en flot prøve med flotte præmier og en masse hygge! Tak for dig Dumle, mit sorte guld 💓"

Django, Anita, Osseau, Amanda, Dumle, Max, Paul, Lille Bjørn (foto: Grafiko.dk)

Jeg er også nødt til at nævne 29. juni 2019. ”Lørdag ringede vækkeuret kl. 03:30, for jeg havde en aftale kl. 05:00 ved Trylleskoven med Amanda, Anita og Camilla. Anita, Amanda og jeg havde bestilt en fotosession hos Camilla, fordi vi synes vi havde brug for nogle minder, mens tid er. Vi har kendt hinanden i 10+ år, og selvom vi forsøger at fortrænge det, så bliver hundene ældre. Max er den yngste af vores 5 hunde, han er kun 8 år. Django er den ældste, han bliver snart 15 år… 

 Det var en vildt hyggelig fotosession i det skønneste vejr. Jeg glæder mig MEGET til at se resultaterne, billedet for oven er fra allersidst, hvor vi alle skulle fotograferes sammen.” 

Det er kun tre år siden, og siden har vi sagt farvel til fire af de fem hunde. 

Det er sørgeligt, men det er også naturens orden. Girah har taget over efter Django og Osseau. Otto har lige så naturligt indtaget sin plads hos os. Og jeg er sikker på at Dumle har nået at give Oonique nogle tips, og at Oonique bærer noget af Dumles karma med sig. 

Kære Amanda, jeg sender en masse varme tanker, du og Dumle var bare fantastiske sammen 💓💓💓

Skøn træning, sorte huller, bobler, samme båd og coaching à la carte

Otto i hopla (foto: Birgit Dahlgren)

Der har været en masse god træning i denne uge, lidt fnidder i forbindelse med nogle prøver i dag, men samlet endnu en skøn uge.

Tirsdag havde jeg en fantastisk NW-runde igen igen hos Merete med Otto. Han udvikler sig heldigvis hele tiden, og det er en nydelse af se hans energi og bl.a. nød jeg flere momenter med det fornemste finsøg, bl.a. på et trådhegn.

Rallytræningen hos Johanna samme aften gik igen fantastisk med begge hunde, men det jeg specielt husker er at jeg skal passe på med at gøre tingene FOR indviklet. Der var en relativt nem bane, hvor der et sted var mulighed for at vælge mellem at sende til kegle eller felt, de var pænt placeret på hver sin side. Hvor jeg gik den fantastiske ide at stille en kegle nogle meter ved siden af feltet, fordi jeg så ville sende Max til kegle og derfra i felt. Hvad lærte jeg/blev jeg mindet om? Det er fint med sådanne sværhedsgrader, men træn dem særskilt inden de bliver placeret i et baneforløb. Jeg fik konstateret at feltet trækker meget mere end keglen og at det ødelagde flowet i et ellers flot gennemløb.

Onsdagens træning handlede om motivation vs. belønninger. Et fedt setup med en kort bane på 5 øvelser, som vi skulle gå først med tvungen belønning 2 gange mellem hver øvelse, så 1 og så ingen. I anden runde skulle vi gå et par af skiltene mellem belønning (1 eller 2 mellem hver øvelse) og derefter gå i gang med en rigtig bane hvor vi skulle trække belønningen så langt som vi synes det var forsvarligt, og så belønne STORT.

Med både Max og Otto kunne jeg mærke, at det var svært at belønne så mange gange på en ret kort bane, men da jeg skruede op for verbale belønninger mv., så skete der noget med energien begge veje. Og de gik begge en blændende sidste bane.

 

Fredag havde Anita og jeg en tidlig aftale i Sjællands Agilitycenter, for at optage de sidste videoer til Anja fri ved fod online hold.

Jeg fik bl.a. filmet Tillidsøvelsen, hvor jeg skulle gå fri ved fod med Otto med lukkede øjne. ”Anita fortalte at det var tydeligt at Otto synes jeg var mærkelig i starten, men så var han med på den. Det FØLTES fantastisk, for jeg kunne slappe af ift. Otto, og stole på at han holdt positionen og fik belønningen, og Anita havde styr på omgivelserne, så jeg gik afslappet. FED ØVELSE”.

Jeg har også forsøgt med en kort opsummering af kursusforløbet i forhold til mine mål:

”Jeg kan ikke huske om du har skrevet/sagt det, men selvfølgelig har alle undervejs reflekteret over hvordan det går i forhold til målene. Her er min ganske korte opsummering:

”Mine mål er at 1. Otto på verbal kommando kan indtage P1 og P5 stående og 2. i P1/P5 kan bevæge sit et skridt til venstre, et skridt til højre og et skridt bagud, hvor han holder positionen og 3. I 90 graders vendinger følger benet nærmest ham

I første omgang skal jeg dog have styr på HVORDAN han skal placeres i P1 og P5”

Jeg har styr på det sidste (placeringen i P1 og P5). De konkrete mål er jeg ikke i mål med. Men, jeg er godt på vej med dem alle, og først og fremmest har jeg gennem dette kursus fået/genopfrisket værktøjer, så jeg véd hvordan jeg skal fortsætte udviklingen for at komme til målet, og justere målene og kom ind i en proces med løbende udvikling.

Anita og jeg mødtes i morges for at filme hinanden til de sidste videoer i denne runde, og talte bl.a. om online-kurser vs. fysiske kurser. Jeg kan argumentere for begge dele i forhold til mig selv, men der hvor jeg er lige nu med Otto og i forhold til min kalender, er dette kursus GENIALT. Jeg har skrevet lidt om det i et langt blogindlæg om ”al” min træning pt., og jeg vender helt sikkert tilbage til kurset mindst en gang til."

Fredag aften havde vi et spændende rallyudvalgsmøde hvor vi både havde konkret sagsbehandling og talte om visioner for dansk rally.

Lørdag var Kirsten og jeg inviteret til Camilla og Runes kobberbryllup. Et superhyggeligt arrangement hvor vi var strategisk placeret mellem en masse Toller-folk, og hundesnakken gik. Jeg havde lovet at holde en lille tale, og forberedelsen var en kærkommen anledning til at grave i minderne. Camilla og jeg mødte hinanden i januar 2007, og vi har haft talrige hyggelige timer sammen. Fotoet ovenfor er taget dagen efter det meget hemmeligholdte bryllup 😉 

Lejlighedssange kan være en blandet fornøjelse, men Runes far havde skrevet en fantastisk sang til ”Vi er alle i samme båd”, den har jeg genlæst/halvsunget med stor fornøjelse i dag.

I dag gik turen til Løserup hvor Kreds 2 holdt et stort rallyarrangement.

    

 Otto var med en del af tiden :-) (foto: Birgit Dahlgren)

Otto var oppe i øvet klasse og det var en fest at gå med ham på banen! Jeg ville godt have været noget mere i kontrol, men Otto hyggede max, jeg arbejdede ihærdigt for kontakten, dommer Lone kom på hårdt arbejde og tilskuerne blev vidne til en festforestilling. Birgit, som var sekretær, sendte et par fotos fra sekretærteltet 😊

Jeg skal huske at skrive at opvarmning mv. var helt efter planen, inkl. leg med legetøj lige før vi gik på banen, men det var ikke lige i dag det hele spillede sammen.

Max og jeg havde en opvarmning helt som planlagt, jeg kan ikke komme i tanker om noget, jeg ville have gjort anderledes. Men det gik slet ikke som jeg havde håbet på. Max hang lidt fra start, virkede måske lidt træt, og der var mange detaljer, som blev rodede. Bl.a. en 13’er på bakke et skridt væk fra fører …

Den sidste del af banen var der et fint flow, så det var ikke helt galt, men jeg kom aldrig rigtigt i boblen og det føltes bare ikke rigtigt godt i dag. Måske er den enkle forklaring, at vi ikke kom i boblen fra start, og så er det svært at arbejde sig ind i den.

Tak til Gitte Freytag som filmede prøven. Jeg har set den et par gange, og jeg kan godt se, at det ikke kører helt som det skal, men jeg kan ikke sætte fingeren på noget specifikt, som jeg kunne have gjort anderledes.

Jeg fik en hurtig coachingsession af Liv sidst på eftermiddagen – tusind tak for det – og jeg kom hurtigt op af det hul, jeg havde gravet mig ned i.

Jeg skrev til Anita og Amanda: ”For første gang NOGENSINDE har jeg været i det sorte hul efter dagens prøver, eller kan I huske noget tidligere ... Jeg er oppe igen. Anita svarede meget hurtigt; 

”jeg husker måske en enkelt gang eller to, hvor det IKKE er gået over på få timer”.

Med sådan en tilbagemelding er det svært at bevare den triste mine 💓

Endelig er Amanda og jeg blevet enige om at udbyde endnu en runde af Rallyinstruktøruddannelsen, den bliver opslået næste uge og vi glæder os :-)

What goes up must come down

 

Magisk rallystemning i Albertslund

I onsdags startede Otto og jeg på et rally øvet hold hos Karina Al-saffar. Jeg lærte Karina at kende for 12 (!) år siden, da hun gik på et LP-hold hos mig, og det var en virkelig dejlig oplevelse at gå på hold hos hende. Vi gik nogle dele af en fuld bane, så vi efter timen havde gået hele banen, og jeg fik meget præcis og anvendelig feedback, hvor vi også vi diskuteret kriterier og mål. Jeg er allerede stor fan af den træning!

Otto og jeg fik råtrænet fri ved fod med præcis belønning, og sørme om vi ikke kunne se forskel som timen gik 😉 

I dag stod den igen på prøver, fuld rallyprøve i Sjællands Agilitycenter (SAGC) med Amanda som dommer, hendes sidste opgave som dommer. 

Det har påvirket mig mere end jeg egentlig havde troet, at det var hendes sidste prøve, så jeg havde brug for lidt coaching i går (tak Liv!!!), og jeg var fuldstændig klar til dagens første klasse, championklasse, hvor Max og jeg skulle starte som nr. 1.

 

Prøven er desværre ikke filmet. Jeg havde den helt rigtige følelse da vi gik på banen, men Max var lidt for meget fokuseret på omgivelserne, jeg talte med flere om det bagefter. Normalt er han 99-100 % på, i dag var det måske 90 %, og det er slet ikke godt nok, for så opstår der en masse små fejl. 

Som 100 % Helle Damkjær fan har jeg naturligvis analyseret og mærket efter, for der må være noget, vi ikke har trænet godt nok. Heldigvis har vi en træningsseance i SAGC om en uge, så måske kan jeg få noget mere information der. 

Umiddelbart efter prøven var jeg meget skuffet, for jeg kunne mærke at følelsen ikke var helt som den skulle være, men så var det heller ikke værre, og vi klør på. 

Øvet klasse lå sidst, og Otto skulle op som den allersidste. Videoen af prøven kan ses foroven, og kommentarer er meget velkomne. 

Hvad skal jeg sige? Jeg kan citere kommentarer jeg allerede har fået:

• Tja, en ung hund der gerne vil multitaske - jeg synes at han laver mange fine ting undervejs
• JA han er ukoncentreret, ja han er flagrende. Men som jeg ser det er det i transporterne eller de øvelser der er meget fvf i. Og som jeg husker det, så er det også det du har på jeres fokus-punkt. Han laver rigtig mange fine øvelser også efter han lige har været ude, hvor han har fuldt fokus og laver øvelserne perfekt. Og så ser han glad ud, som jeg ser det
• Jeg tror at Otto synes det var svært idag-men han kommer hele tiden tilbage til dig på trods af det

Jeg er helt enig i det hele. Otto er kun en stor dreng, og han er glad hele vejen igennem. 

Jeg var bestemt ikke vildt glad efter prøven, men efter at have set prøven på video og reflekteret er jeg meget tilfreds 😊 

Som bonus fik jeg Amandas allersidste Dommerens valg roset for den udvikling jeg har gennemgået med mine hunde, og det er SÅ meget værdsat. 

PS: Jeg kan uden de store anstrengelser huske, hvor svært jeg havde det indimellem med Megan, Lille Bjørn og Max, og selvfølgelig kommer der nedture, men i bund og grund var det bare nogle små skvulp i dag. Som Liv sagde, da jeg fik en hurtigt gang coaching efter Max’ prøve, så var det da ikke det værste sted, en prøve som ikke betød noget resultatmæssigt … Og det er jo så sandt som det er sagt.

En perfekt weekend på Samsø

Søndag morgen på stranden ved Vesterløkken

Hvad er perfekt?

Ifølge Den Danske Ordbog betyder perfekt: ”Uden fejl eller mangler; fuldstændig tilfredsstillende”. Derfor synes jeg overskriften er passende 😊

Der er ikke noget jeg efter weekenden kunne have ønsket anderledes: Jeg fik en masse gode oplevelser, en masse læringspunkter og først og fremmest den helt rigtige følelse indeni hele weekenden. Det VAR en PERFEKT weekend.

Lørdag gik turen til SamBiosen på Samsø, hvor der var HTM-arrangement. Otto var tilmeldt Færdighedsprøve 1 og Freestyle 1, begge med det formål at Otto skulle vænne sig til at arbejde i en større hal med helt andre forstyrrelser end vi tidligere har arbejdet med. 

Jeg havde valgt at lave øvelserne efter sværhedsgrad, så de sværeste kom først og de nemmeste sidst.

Det var ikke et nemt miljø for Otto, som man kan se på nedenstående video (tak Liv!) med de første tre øvelser:

Anita fortalte bagefter, at det var meget tydeligt at jeg havde taget dybe indåndinger mellem nogle af øvelserne og havde rystet på hænderne, da jeg skulle tage godbidder – jeg var overrasket, hvor svært det var for Otto.

Men som man forhåbentlig kan se på videoen tog jeg det roligt og det gik bedre i de resterende øvelser.

Det allerbedste var Mias afsluttende feedback, hvor hun roste mit førerarbejde og ønskede at hun kunne give bonuspoint for det.

En fin oplevelse, og virkelig god træning.

Senere på dagen gik vi op i Freestyle 1. Jeg havde slet ikke overvejet at få den filmet, så det er den ikke. Men et foto af Ottos halsbånd (overtaget fra Max) og min T-shirt, en gave Liv, Sandie og Tina En ganske særlig weekend for to år siden.

Otto og jeg havde en fed oplevelse i ringen. Han arbejdede supergodt og vi gennemførte med et væsentligt bedre resultat end ved generalprøven fredag.

To skønne citater: ”Rigtigt fine øvelser og god udstråling hos glimmerdrengene 😊” (Anja, dommer).

”Jeg var så imponeret over den fantastiske fokus han havde på dig at jeg glemte at se hvad I egentlig lavede. Med den fokus og logrende hale kan du lære ham alt.” (Louise, tilskuer).

Jeg blev faktisk lidt tændt på at gå en rigtig Freestyle 1 med ham, så vi har tilmeldt en prøve 21. november og glæder os til at træne frem mod det.

Jeg deltog også i det traditionelle lotteri, med skarpe formaninger hjemmefra om kun at tage eventuelle gevinster med hjem, hvis det var noget der kunne bruges. Kassen med grønt og rodfrugter var derfor et stort hit!

Dagens drama var aftensmaden. Jeg havde for en måned siden booket bord på Restaurant Sak i Ballen, hvor Anita, Amanda, Louise, Henrik og jeg traditionen tro skulle spise. For at gøre en lang historie kort: Det viste sig at stedet er gået konkurs, og vi endte på Skipperly også i Ballen, og det bytte var der ingen utilfredshed med. Vik fik fantastisk mad og drikke og meget engageret betjening, så det får en stor anbefaling herfra.

Søndag efter morgenmaden kørte jeg til Vesterløkken. Der var ikke et øje, så hundene kunne løbe løs. Vi gik forbi Ilse Made Kilde og nød det skønneste efterårsvejr inden turen gik tilbage til SamBiosen og en dobbelt rallyprøve med Amanda og Brian som dommere.

Første start var med Max i championklasse hos Amanda. Perfekt start og totalt fin kontakt. Jeg havde den rigtige følelse hele vejen, boblen er kommet for at blive 😉 Vi mistede øvelse 321 – jeg troede Max dækkede, men han havde ligget i buk 😊 Og så der var 4 1’ere.

Anden start var med Otto i begynderklasse hos Brian. Otto var lidt træt, og det er godt, for så er han normalt mest på og præcis. Og det var han bestemt også i går. I bakningen var jeg for langsom og han nåede at sætte sig, og i tyskeren blev der en stram line, det var det.

Brian gav fin feedback – det var i øvrigt min første prøve med ham som dommer – og ud over fradrag også nogle gode iagttagelser om noget, der ikke var trukket for. Og ros for førerarbejdet. Fedt.

Tredje start, vi har nu sidst på prøvedagen, og Otto og jeg skulle op næstsidst på Amandas begynderbane. 12 skilte, 5 stationære, Otto stadig på det rette træthedsniveau (han havde hvilet i bilen) og han gik som en drøm!!!

Jeg tror det var vores bedste bane ever!!! Masser af ros fra Amanda og et enkelt fradrag for en stram line. En endnu gladere fører, som hurtigt byttede hund.

Fjerde start var championklasse hos Brian, hvor Max og jeg var sidste ekvipage. Jeg tror vi gik vores bedste start ever, fuldstændig sømløs overgang fra øvelserne uden for banen og ind på banen og i gang. Der var fed kontakt hele vejen. Jeg kan præcist genkalde situationerne, hvor der skete ”noget”. Max var så fokuseret på mig, at han ved den anden sideskift om kegle slet ikke kiggede ud ved min forkommando, på næste kommando gik han (1’er for langsom reaktion). Skift side foran drejede han og ditto i ommeren (13’er, jeg må have gjort nogen forkert med hænderne), dæk under gang, han var på vej til at dække også kom der en spin (3’er), 3 sidestep til venstre en ommer (3’er) og i ommeren en skæv position (1’er).

Max fokus var eminent hele vejen, og ommerne blev lavet virkelig i flow.

Jeg var meget tilfreds med banegennemgangen!!! Igen flot feedback fra Brian og stor ros for førerarbejdet.

Fire virkeligt gode prøver på dagen, jeg var i boblen hver gang og hundene arbejde begge to supergodt.

Kæmpestor tak til Tove, Rikke, Anja, Johanna og mange flere for igen, igen at skabe rammerne for dette fantastiske arrangement, tak til dommere og hjælpere og tak til alle de dejlige mennesker, som gør det endnu dejligere at bruge en weekend på at gå i hundene.

Og så vil jeg altså sige særligt tak til Max og Otto, det er sammen med dem, at weekenden er blevet PERFEKT 💓💓

Træningsplaner

Ene hane i kurven, og jeg ser ud til at nyde det :-) (foto: Kim Jørgensen)

Til aften var Kirsten og jeg til den ene af de to ugentlige træninger hos denfittecoach, i dag med Kim som instruktør. Han tog over fra Maria, som var syg. Jeg elsker de træninger, som jeg har haft fast i kalenderen mere end to år, og meget nødigt vil gå glip af. Jeg får brugt kroppen på en skøn måde, får pulsen op, styrketrænet, balancetrænet mv., og kommer derfra glad og lettere forpustet.

Der er ikke nogen specifikke mål med træningen, ”kun” at jeg gerne vil holde mig fit, og at gå på et hold og træne er superhyggeligt.

Kirsten og jeg har også enetimer indimellem, fordi det naturligt giver et helt andet fokus og bliver målrettet den enkelte. Kombination af enetimer og holdtræning passer mig perfekt.

Jeg har det præcis ligesådan med hundetræning. Holdtræning, individuel træning (enetimer) og kurser. Kombination går forhåbentlig op i en højere enhed, så jeg samlet bliver bedre til at arbejde med hundene og få mine mål i hundeverdenen opfyldt.

Jeg er også på det område privilegeret, fordi jeg har mulighed for at komme på dejlige holdtræninger, kan komme på skræddersyede kurser (bl.a. fordi jeg selv arrangerer dem) og har adgang til dygtige instruktører, som jeg kan få enetimer hos i hvad som helst.

Weekenden har lørdag budt på et perfekt kursus i rally helhedstræning hos Helle Sejer Det du lyser på, er det der skinner.

Søndag startede i Fjenneslev, hvor jeg havde en aftale med Amanda, om at hun skulle hjælpe Otto og mig (mest mig 😉) med Færdighedsprøve 2 øvelserne. Vi er tilmeldt FP2 den 16. oktober på Samsø, og det vil da være dumt ikke at være lidt forberedt …

Så vi gik programmet igennem fra en ende af og jeg fik masser af feedback fra Amanda: gode og præcise iagttagelser, råd til det videre arbejde, advarsler om faldgruber osv. Otto var en stjerne, som altid, og jeg har gået et fantastisk god grundlagt for træningen på det områder den næste månedstid. Træningsplanen er vist ovenfor.

Jeg havde aftalt med Kirsten, at vi skulle have en frokost i byen, og vi endte på Stacey’s Køge og fik en dejlig burger.

Midt på eftermiddagen tog hundene og jeg til Karlslunde Mose og gik en tur. Jeg brugte turen til perfekt træning. Jeg gik Max og min bane i Løserup mentalt, og kunne genkalde det hele meget præcist, virkelig fed oplevelse, og enormt forstærkende.

Jeg fik også trænet Ottos FS1-program, som er nogle simple tricks/rallyøvelser sat sammen, og timet til musikken (Everyone Says I Love You med Groucho Marx). Skøn tørtræning, og jeg synes programmet er lige i øjet.

Jeg går kun op i FP2 og FS1 for at Otto og jeg skal have det sjovt i ringen, men en del af at have det sjovt – hvis det ikke skal være det rene pjat – er, at jeg skal følge mig (lidt) presset og det gør jeg bedst hvis det er noget officiel prøve.

Naturligvis afføder både kurser, holdtræning og enetimer at træningsplanerne bliver opdateret.

I eftermiddags begyndte jeg på Ottos træningsplan for FP2, og der er gode fremskridt i nogle øvelser, og lidt udfordringer i andre. Og sådan skal det være. 

Vi klør på 😊

En forrygende maj

Otto hviler på laurbærerne efter dagens træning

Maj er næsten gået, jeg har været oppe til 6 rallyprøver med hver af hundene, og det er gået forrygende godt.

I dag var jeg til den første træning hos Camilla siden 2. maj, jeg havde flødeboller med for at fejre de fine resultater (specielt Max’ 100 og Ottos 99 den 16. maj). 

Det var en træningsdag som alle andre, ligesom enetimen hos Amanda med Max i morgen ”bare” er en enetime som alle andre. 

Men nej, naturligvis er situationen en helt anden for mig. For der, hvor jeg er kommet til nu, er det et spørgsmål om at arbejde for at konsolidere og bygge på i mindre trin. 

Jeg har analyseret alle prøverne og jeg véd ret præcist, hvad jeg skal fortsætte med at gøre, og hvad jeg skal arbejde med, for at det bliver endnu bedre. 

Otto er godt på vej. Der er en øvelser vi ikke kan endnu, men vi er arbejder med dem. Han arbejder lidt bedre på venstre end på højre side, men det er jeg helt bevidst om, og vi træner meget på højre side. Vi bliver i begynderklasse et godt stykke tid endnu, dels fordi vi har brug for at udvikle vores samarbejde og hans fokus, før vi rykker videre, dels fordi jeg gerne vil til DM og ÅH med ham i begynderklasse. 

Dagens træningsbane var Ibens øvet bane fra 5.4.2021, 17 skilte og ganske lang, men det havde vi ingen problemer med. Ottos fokus var eminent hele vejen. 

Jeg fik som sædvanlig god feedback fra Camilla, og fik gået nogle passager et par gange, for at få fokus på blive ved spring, og holde position ved løb. 

Dejlig træning. 

Max blev DKRSCH 9.2.2019 og det er gået godt siden, men de sidste måneder er det gået rigtigt godt, med to bronzepinde 24.4 og 16.5. 

Max arbejder nogenlunde lige godt på begge sider, vi kan alle øvelserne, og det er ”bare” et spørgsmål om at jeg skal støtte ham 100 % hele vejen igennem, for at vi gør det rigtigt godt hver gang. Ingen dumme fejlmarkeringer, ingen irritation, kun positiv udstråling. Så kan vi til gengæld vinde verden. 

Dagens bane, bemærk det høje græs på midten

I dag arbejdede vi på Ibens ekspertbane fra 5.4.2021. Max var meget påvirket af nogen i omgivelserne i starten, perfekt for mig træningsmæssigt, efter første del var han helt på. Vi fik noget præcis feedback og gik derefter banen igen stort set med fuld kontakt. Ingen snus, på trods af det bevidst høje græs på noget af banen.

Det sværeste var indkaldet over springet, hvor Max kom lidt ud af position, fordi jeg ikke har hurtig og præcis nok med mine kommandoer, da han nåede frem og det efterfølgende cirkel i gang om fører 90o højre, hvor han første gang ikke fik en klar kommando. Jeg skal bare mindes om det, det er ligesom freestyle eller HTM, ikke noget med at tro at hunden ved, hvad den skal, det er føreren der skal fortælle det. 

I morgen har Max og jeg som sagt en enetime hos Amanda. Hun har selvfølgelig spurgt, hvor jeg ønsker fokus og mit svar var dette: 

Tak for det gode spørgsmål. Hvis jeg skulle have valgt frit, havde jeg end ikke overvejet en enetime nu. Men det synes jeg er en god, anderledes indfaldsvinkel. Jeg synes det går fantastisk, men, som en person, jeg sætter meget stor pris på, skrev: ”jeg synes I er ved at være ret stabile, der er bare lige nogen små detaljer der kan justeres her og der”. 

Så jeg nævner nogle detaljer (nogle er nok mere end det 😉):

• Fokus fra jeg giver klartegn til vi går det første skridt, selve starten
• Hvordan jeg samler Max op, når han laver de små udfald/snus
• Teknisk - de ”svære” øvelser – primært lange bak på højre side, sidestep med Max på højre side
• Muligvis noget med fokus på banegennemgang – jeg går meget kort måske 1-2 gange, og måske havde jeg gået rigtigt i dobbelt 8-tal, hvis jeg havde gået lidt mere. Omvendt var jeg så fokuseret på Max, at det nok ikke havde gjort en forskel
• Og så kan jeg altså ikke finde på mere 😉

Jeg glæder mig meget ;-)

Liv og glade dage

Det har været en fantastisk uge. 

Søndag var der en skøn fitness-time om formiddagen og rallydysten Q1 om eftermiddagen. Vi havde inviteret Stine til at dømme, og havde nogle hyggelige timer i det skønnest vejr. Jeg fik noget god feedback om bl.a. kommandoer og fik prøvet at gå med Otto, når han var helt færdig …

Og en dejlig øl da jeg kom hjem.

Mandag fik jeg mulighed for at gå en tur sammen med Kirsten og et seniorhold i den skønneste forårsskov.

Jeg fik også arbejdet med nogle nye tricks med Otto, bl.a. at løbe rundt om mig og springe gennem hulahopringe, som jeg holdt i hænderne. Nu er tricks kommet i perspektiv, da jeg har FS1 i baghovedet.

Om aftenen stod den på et gensyn med Capras vidunderlige It Happened One Night.

Tirsdag var vi i vandet for første gang i år.

Et af trickene i dag var at gå på to parallelle brædder med lidt afstand.

Til aften så jeg John Fords lidet kendte Up the River.

Onsdag finpudsede jeg nogle tricks med Otto, og der var en dejlig fitness træning om aftenen med vægte.

Torsdag fik vi besøg af Charlotte, en god kollega fra Nets, som længe har ønsket at møde Max og Otto.

Aftensmaden var moules 😉

Fredag var vejret til et foto fra badebroen i solopgangen. Bedre start på dagen er svær at forestille sig.

Derefter gik turen til øjenlæge, Kirsten skulle opereres for grå stær på begge øjne, og det er heldigvis gået meget fint.

Bilen blev pakket til rallyprøverne lørdag.

Den stod på nem mad, som jeg spontant købte i Meny, da muligheden var der: en fustage østers og godt et kg. jomfruhummere. Naturligvis skulle vi have champagne til.

I dag var morgenen igen fantastisk, og jeg fik et nyt foto på badebroen.

Derefter gik turen til Kirke Hyllinge Hallen, hvor Sydkystens Hundeskole havde arrangeret dobbelt rallyprøve med begynderklasse, seniorklasse og championklasse.

Det var Livs debut som dommer. Hun var til eksamen 1. november 2020, og skulle havde debuteret 27. december, men den prøve blev aflyst. Hendes debut var derefter planlagt til en almindelig prøve 8. maj, men med muligheden for at oprette mere spontane prøver uden alle klasser, blev det så i dag i stedet.

Liv skulle dømme begynderklasse, Conni championklasse og jeg selv seniorklasse. Det var tilrettelagt (naturligvis), så vi selv kunne gå op hos de andre. Amanda var sekretær, så der var 4 dommere blandt de 14 deltagere, som udgjorde 17 ekvipager til prøve 1 og 15 til prøve 2.

Jeg havde for længe siden aftalt med Liv, at jeg skulle arrangere hendes debutprøve, og at skulle være første ekvipage hos hende.

Så Otto og jeg fik æren og fornøjelsen at være den første af forhåbentlig mange ekvipager, som Liv kommer til at dømme. Otto var lidt frisk, så vi måtte lave slalom om, da han kom i vejen for mig, der var en stram line, en langsom reaktion og 3 snus, 92 point, og en godt tilfreds fører. Liv gav flot feedback! Vi endte som nr. 3 på dagen.

Inden havde Max gået championklasse og hans kontakt var flot det meste af tiden. Men der var lidt manglende koncentration, og vi måtte lave en øvelse om, og sideskift foran mistede vi helt. Derudover var der trukket en for snus, så vi endte på 83 point og 5.v.

Så dømt jeg seniorklasse, en lille eksklusiv klasse med Liv & Kiwi, Amanda & Dumle og Conni & Malou, som bestod med hhv. 80, 87 og 85 point.

I anden runde var Max og jeg igen perfekt varmet op, og jeg kunne mærke, at vi havde den sidste skarphed, som manglede på første bane. Vi gik det bedste vi kunne, og blev kun trukket for en uro i positionen ved keglen, som jeg end ikke havde bemærket, jeg var så fokuseret på det videre forløb. Det rakte til 97 point, 2.v. og Max’ første bronzepind.

Otto var klart lidt trættere, da vi skulle gå den anden bane hos Liv, men på den gode måde. Jeg kunne mærke roen, da vi gik ind på banen, og jeg har ALDRIG oplevet at vi var i den grad i boble. Livs første spørgsmål efter prøven var, hvordan det føltes og jeg kunne kun svare: ”Fantastisk”. Vi fik 99 point, trukket 1 point for snus til en kegle, og endte som 2.v. slået på tid.

Det vigtigste for mig var at opleve, hvordan god opvarmning og lidt træthed gjorde underværker. Otto var fuldstændig fokuseret på mig, og vi gik i et fint afpasset tempo.

Derefter sluttede vi med seniorklasse og alle tre gjorde det bedre end i første runde: Liv & Kiwi 96 point, Connie & Malou 97 point og Amanda & Dumle 100 point. 3 certifikater, Dumles sidste og han blev dermed Rally Senior Mester (DKRLSEME). Det var så fortjent, og jeg er glad for at jeg fik lov at dømme dem i dag, hvor de gik suverænt flot.

Det var en af de skønneste rallydage jeg har oplevet, meget tæt på den bedste.

Naturligvis var jeg meget stolt af både Max og Otto, som gik så fantastisk begge to begge gange, men bedst i anden runde. Det var en tydelig tendens. 14 ekvipager var oppe til begge prøver, og de 10 havde bedst resultat i anden prøve (i gennemsnit 9,9 bedre), de 2 samme resultat og de 2 dårligst i anden runde (2 og 5 point).

Det var fedt at opleve Livs debut på allernærmeste hold. Jeg kender Liv rigtigt godt, og vi har talt meget om alt muligt i forhold til det at dømme både i uddannelsesforløbet og bagefter. Jeg har ikke et sekund tvivlet på, at hun ville blive en fremragende dommer, og det er hun allerede. Hun udstråler ro, sørger for at ingen føler sig utrygge, og giver feedback på en dejlig måde.

Og så vi jeg aldrig glemme den anden seniorklasse, hvor jeg dømte tre rallydommere, som gik for anden gang med deres hunde på dagen, og som gik så flot, at jeg bare kunne mærke den fede fornemmelse indeni, som kommer, når jeg oplever det bedste samarbejde på banen.

Jeg var totalt høj, da jeg kørte hjem og det er jeg vist stadig 😊 Både Max og Otto har været ret trætte siden vi kom hjem, det er jeg vist også, men på den allerbedste måde.

Mens dette skrives, får jeg en dejlig øl og en lille whisky til.

Livet er godt!