Dagbog uge 23 2022- Rallyprøve, fast træning og første landsholdssamling

Mandag den 6. juni 

Dobbelt rallyprøve i Jyllinge for B Ø E. Jeg var kommet til at sige ja til nogle ekstra tilmeldinger søndag aften, og vupti dømte jeg 55 hunde, det absolutte maksimum en dommer må dømme. Fed dag med masser af flot førerarbejde, og lidt regn indimellem, som man måske kan ane på billedet fra den første ekspertklasse. 

Vi sluttede af med en nordisk bane designet af Liv, som tre friske udøvere deltog i. De 300 kr, som de indbetalte, gik til landsholdet i rally.

Tirsdag den 7. juni

Rallytræning hos Johanna. Tre lange baner, og vi SKULLE gå den ene med omkring 23 skilte.

Jeg lagde ud i flot stil med Otto, som gik i snus og jeg fortsatte og han kom ikke. Efter 20 sekunder blev vi stoppet og fik evalueret og startede igen. SÅ var Otto klar og gik med den flotteste kontakt og en masse virkeligt flotte øvelser, inkl. en del E C.

Max gik også som en drøm, det jeg specielt noterede var at tulipanen gik galt, som den også gjorde ved landsholdskvalifikationen, og diagnosen stillede Johanna nemt, ved at spørge til min kommando … det VAR den samme som skiftside bagved, der er ingen præmie for at gætte, hvad der gik galt …

Onsdag den 8. juni

Rallytræning hos Karina. Temaer masser af sitter, flow og sideskift.

Begge hunde var helt på toppen. Max er på toppen til al træning efterhånden, jeg elsker at træne med ham, og konkurrere med ham. Otto, ja jeg kan sige det samme om ham. Specielt afslutningen, hvor vi skulle gå en kort bane med lidt sideskift og synkroner var han totalt magisk flyvende, og jeg fløj hjem.

Torsdag den 9. juni

Skøn Bootcamp hos Ninna, og derefter pizza fra Braunstein. Vejret var fantastisk, fotoet er taget mod Køge Havn, mens jeg ventede på pizzaerne.

Fredag den 10. juni 

Jeg havde en træningsaftale med Liv i Roskilde. Vi var mest forstyrrelser for hinanden. Jeg havde seks rallyskilteholdere med og gik nogle korte sekvenser med begge hunde. Først med Max. 4 baner tror jeg, hvor lynet, 321, bakke 1,2,3 på højre side og kvadratet indgik 1 gang i hver. Det gik vildt flot, totalt perfekt og masser af leg og vi stoppede.

Otto gik også supergodt, han fik tjekket diverse forstyrrelser ud, men kun splitsekunder, så var han tilbage igen. Til sidst gik jeg to gange forløb med 4-6 skilte uden belønning, og han var totalt på! FED fornemmelse.

Inden træningen læste Liv Anjas opslag på Facebook om at Queeny var død op, jeg havde ikke selv set det. Jeg er privilegeret at have oplevet Anja og Queeny performe, et team af den anden verden. De rykkede min opfattelse af hundesport, da jeg oplevede dem de første gange – og stort set hver gang siden: det var kunst på allerhøjeste niveau, altid med masser af følelser, noget der ramte hjertet, noget der ramte hjernen og der var let til tårer, når de performede. Jeg glemmer ikke den runde af Rallyinstruktøruddannelsen, hvor vi så dem vinde VM i 2017. 

Jeg vil også for altid føle mig beæret over, at jeg fik lov til at stå for indsamlingen til Et minde for livet. Tak til Queeny og Anja for de fantastiske oplevelser de har givet os, og masser af trøstende kram til Anja.

Lørdag den 11. juni

Den første landsholdssamling efter udtagelsesweekenden for tre uger siden blev gennemført i dag i Sjællands Agility Center.

Deltagere var de syv fra landsholdet, samt Helle Gadeberg og Brian Binnerup, som sammen med Karina Green og Liv Elmark-Fich udgør Rallylandsholdsudvalget, som står for de to obligatoriske landsholdssamlinger.

Vi havde naturligvis fået lov at fremsætte ønsker til landsholdssamlingen, og jeg har tjekket alle mine ønsker af, de blev opfyldt 😉

Johanna Allanach stod for teambuilding de første to timer. Vi kom bl.a. ind på det svære i at kommunikere med dobbelte (eller flere) signaler, om hvordan vi ønskede at modtage feedback, både til træning og til konkurrencer (NM) og Johanna øste af sin erfaring som holdleder for mange HTM/FS-landshold. Masser af noter gjort!

Derefter arbejdede vi med feedback i praksis, to korte baner opstillet, vi skulle gå dem og modtage feedback fra 2-3 andre, som vi var i gruppe med.

Efter frokost gennemgik vi en masse praktik i forbindelse med NM, herunder rejse, ophold, økonomi, påklædning.

Derefter endnu en runde med to korte baner og feedback.

Min opsummering af træningspassene: Max gik forrygende, som i verdensklasse!!! Jeg fik nogle supergode tilbagemeldinger, om mit tempo (lidt for hurtigt indimellem), og min afgivelse af kommandoer (lidt langsommere, og Max kan følge med) – det var en rigtig fed proces.

Vi rundede af med en evalueringen af dagens arrangement (masser af roser!), drøftelse af ønsker til næste obligatoriske runde med Tytti Lintenhofer samt drøftelser af fællestræninger i øvrigt frem mod NM. Jeg må finde ud af hvordan jeg kan blive en del af det, jeg er lidt geografisk udfordret, som det ville hedde på management sprog 😉

Jeg havde meldt fra til afrundingen med pizza hos Birgitte, jeg havde lovet Kirsten at være hjemme til aftensmad. Vi fik den skønneste gylden escalope med tomat (Jamie Oliver).

Skøn træning, sorte huller, bobler, samme båd og coaching à la carte

Otto i hopla (foto: Birgit Dahlgren)

Der har været en masse god træning i denne uge, lidt fnidder i forbindelse med nogle prøver i dag, men samlet endnu en skøn uge.

Tirsdag havde jeg en fantastisk NW-runde igen igen hos Merete med Otto. Han udvikler sig heldigvis hele tiden, og det er en nydelse af se hans energi og bl.a. nød jeg flere momenter med det fornemste finsøg, bl.a. på et trådhegn.

Rallytræningen hos Johanna samme aften gik igen fantastisk med begge hunde, men det jeg specielt husker er at jeg skal passe på med at gøre tingene FOR indviklet. Der var en relativt nem bane, hvor der et sted var mulighed for at vælge mellem at sende til kegle eller felt, de var pænt placeret på hver sin side. Hvor jeg gik den fantastiske ide at stille en kegle nogle meter ved siden af feltet, fordi jeg så ville sende Max til kegle og derfra i felt. Hvad lærte jeg/blev jeg mindet om? Det er fint med sådanne sværhedsgrader, men træn dem særskilt inden de bliver placeret i et baneforløb. Jeg fik konstateret at feltet trækker meget mere end keglen og at det ødelagde flowet i et ellers flot gennemløb.

Onsdagens træning handlede om motivation vs. belønninger. Et fedt setup med en kort bane på 5 øvelser, som vi skulle gå først med tvungen belønning 2 gange mellem hver øvelse, så 1 og så ingen. I anden runde skulle vi gå et par af skiltene mellem belønning (1 eller 2 mellem hver øvelse) og derefter gå i gang med en rigtig bane hvor vi skulle trække belønningen så langt som vi synes det var forsvarligt, og så belønne STORT.

Med både Max og Otto kunne jeg mærke, at det var svært at belønne så mange gange på en ret kort bane, men da jeg skruede op for verbale belønninger mv., så skete der noget med energien begge veje. Og de gik begge en blændende sidste bane.

 

Fredag havde Anita og jeg en tidlig aftale i Sjællands Agilitycenter, for at optage de sidste videoer til Anja fri ved fod online hold.

Jeg fik bl.a. filmet Tillidsøvelsen, hvor jeg skulle gå fri ved fod med Otto med lukkede øjne. ”Anita fortalte at det var tydeligt at Otto synes jeg var mærkelig i starten, men så var han med på den. Det FØLTES fantastisk, for jeg kunne slappe af ift. Otto, og stole på at han holdt positionen og fik belønningen, og Anita havde styr på omgivelserne, så jeg gik afslappet. FED ØVELSE”.

Jeg har også forsøgt med en kort opsummering af kursusforløbet i forhold til mine mål:

”Jeg kan ikke huske om du har skrevet/sagt det, men selvfølgelig har alle undervejs reflekteret over hvordan det går i forhold til målene. Her er min ganske korte opsummering:

”Mine mål er at 1. Otto på verbal kommando kan indtage P1 og P5 stående og 2. i P1/P5 kan bevæge sit et skridt til venstre, et skridt til højre og et skridt bagud, hvor han holder positionen og 3. I 90 graders vendinger følger benet nærmest ham

I første omgang skal jeg dog have styr på HVORDAN han skal placeres i P1 og P5”

Jeg har styr på det sidste (placeringen i P1 og P5). De konkrete mål er jeg ikke i mål med. Men, jeg er godt på vej med dem alle, og først og fremmest har jeg gennem dette kursus fået/genopfrisket værktøjer, så jeg véd hvordan jeg skal fortsætte udviklingen for at komme til målet, og justere målene og kom ind i en proces med løbende udvikling.

Anita og jeg mødtes i morges for at filme hinanden til de sidste videoer i denne runde, og talte bl.a. om online-kurser vs. fysiske kurser. Jeg kan argumentere for begge dele i forhold til mig selv, men der hvor jeg er lige nu med Otto og i forhold til min kalender, er dette kursus GENIALT. Jeg har skrevet lidt om det i et langt blogindlæg om ”al” min træning pt., og jeg vender helt sikkert tilbage til kurset mindst en gang til."

Fredag aften havde vi et spændende rallyudvalgsmøde hvor vi både havde konkret sagsbehandling og talte om visioner for dansk rally.

Lørdag var Kirsten og jeg inviteret til Camilla og Runes kobberbryllup. Et superhyggeligt arrangement hvor vi var strategisk placeret mellem en masse Toller-folk, og hundesnakken gik. Jeg havde lovet at holde en lille tale, og forberedelsen var en kærkommen anledning til at grave i minderne. Camilla og jeg mødte hinanden i januar 2007, og vi har haft talrige hyggelige timer sammen. Fotoet ovenfor er taget dagen efter det meget hemmeligholdte bryllup 😉 

Lejlighedssange kan være en blandet fornøjelse, men Runes far havde skrevet en fantastisk sang til ”Vi er alle i samme båd”, den har jeg genlæst/halvsunget med stor fornøjelse i dag.

I dag gik turen til Løserup hvor Kreds 2 holdt et stort rallyarrangement.

    

 Otto var med en del af tiden :-) (foto: Birgit Dahlgren)

Otto var oppe i øvet klasse og det var en fest at gå med ham på banen! Jeg ville godt have været noget mere i kontrol, men Otto hyggede max, jeg arbejdede ihærdigt for kontakten, dommer Lone kom på hårdt arbejde og tilskuerne blev vidne til en festforestilling. Birgit, som var sekretær, sendte et par fotos fra sekretærteltet 😊

Jeg skal huske at skrive at opvarmning mv. var helt efter planen, inkl. leg med legetøj lige før vi gik på banen, men det var ikke lige i dag det hele spillede sammen.

Max og jeg havde en opvarmning helt som planlagt, jeg kan ikke komme i tanker om noget, jeg ville have gjort anderledes. Men det gik slet ikke som jeg havde håbet på. Max hang lidt fra start, virkede måske lidt træt, og der var mange detaljer, som blev rodede. Bl.a. en 13’er på bakke et skridt væk fra fører …

Den sidste del af banen var der et fint flow, så det var ikke helt galt, men jeg kom aldrig rigtigt i boblen og det føltes bare ikke rigtigt godt i dag. Måske er den enkle forklaring, at vi ikke kom i boblen fra start, og så er det svært at arbejde sig ind i den.

Tak til Gitte Freytag som filmede prøven. Jeg har set den et par gange, og jeg kan godt se, at det ikke kører helt som det skal, men jeg kan ikke sætte fingeren på noget specifikt, som jeg kunne have gjort anderledes.

Jeg fik en hurtig coachingsession af Liv sidst på eftermiddagen – tusind tak for det – og jeg kom hurtigt op af det hul, jeg havde gravet mig ned i.

Jeg skrev til Anita og Amanda: ”For første gang NOGENSINDE har jeg været i det sorte hul efter dagens prøver, eller kan I huske noget tidligere ... Jeg er oppe igen. Anita svarede meget hurtigt; 

”jeg husker måske en enkelt gang eller to, hvor det IKKE er gået over på få timer”.

Med sådan en tilbagemelding er det svært at bevare den triste mine 💓

Endelig er Amanda og jeg blevet enige om at udbyde endnu en runde af Rallyinstruktøruddannelsen, den bliver opslået næste uge og vi glæder os :-)

Uge 11 – første del

TRX-træning (foto: Tina)

En uge med masser af gode oplevelser booket ind :-)

Min hundekalender er godt fyldt de kommende måneder, og det har jeg det rigtigt godt med! Der er nogle områder (læs: NKU- og FCI-udvalgene), som jeg har været lidt træt af, men det er jeg bestemt ikke længere, så der er ingen ”sure pligter” tilbage i kalenderen.

Hundekalender kalder jeg den, den indeholder også Kirstens og min fitness-træning mandag og torsdag, som er med til at holde mig i form, så jeg kan alt det andet, jeg gerne vil. Dette bliver et todelt blogindlæg, hvor jeg nu skriver om uge 11, de første tre dage, og på søndag om de sidste fire dage. Som altid mest for min egen skyld, men andre er velkomne til at læse med 😉

Mandag står Tina for fitness-træningen, vi var 11, flere end længe, det gode vejr trækker! God og varieret træningen som altid, og på fotoet ses Kirsten og jeg i et TRX-pas. Træningen er udendørs hele året, og det føles ALTID fedt at være med.

Mandag aften havde vi 2½-times møde i NKU’s rallyudvalg, hvor vi primært havde fokus på præciseringer af bedømmelser, men også fik talt om det kommende FCI-møde og om sammensætning af rallyudvalg i de respektive lande. Rigtigt godt møde!

Når der ikke skal tages hensyn til, hvor meget banen fylder ;-)

Tirsdag havde jeg en tidlig aftale med Liv om at træne svensk rally, vi skal til prøve i Mästerklass på søndag. Jeg havde gjort en bane klar, som vi gik på skift og vi fik afklaret diverse detaljer ved at konsultere det svenske reglement og Idas bog om rally.

Max' fokus! (foto: Liv)

Max gik totalt fantastisk og satte ikke en pote forkert, selvom jeg fik lavet nogle underlige fejl, som dog blev udredet. Der er nogle vigtige detaljer der er anderledes i det svenske program, bl.a. fremsending til kegle og en apporteringsøvelse, det er godt at træne på inden!

Otto kom også ud, ren fokus træning. Selvom Liv har set ham for kun en uge side, synes hun virkelig han har rykket, dejligt!

Vi fik som bonus set på sit-stå, og sørme om Liv ikke straks bemærkede, at jeg læner mig frem når jeg vil have ham op, og derfor dækker han. Hvis jeg går ned i en squat i stedet, så stiller han sig lige så pænt 😉

Virkelig skøn træning og så var Aura for første gang ok med at jeg måtte bære hende lidt, mens mor gik banen, skønt!!!

Otto var sidst på eftermiddagen til Nose Work hos Merete, området ved Solrød Gl. Skole, og han var intet mindre end fantastisk. Alle de individuelle søg fandt vi snorlige, inkl. flere utilgængelige.

Søget hos Merete var svært, et stort område, hvor min plan for gennemgangen hurtigt blevet overtrumfet af Ottos søg. Vi fik hjælp til afgrænsning af søget for de to sidste kilder, men hold da op hvor Otto knoklede på med den fedeste energi.

Jeg kørte hjem med den superfedeste følelse. Otto ville gerne være fortsat 😉

Turen gik, nu også med Max, videre til Ringsted og to gange rally hos Johanna.

Banen var med 20 skilte og loaded med meget fristende spiselige fristelser, nogle synlige i små bægre, andre gemt under skilteholdere.

Otto var meget påvirket af forstyrrelserne, og jeg måtte virkelig arbejdet for sagen. Han var i den grad fokuseret, når der ikke var forstyrrelser, og hjemmeopgaven er enkel: skru op for forstyrrelser på en kontrolleret måde. Otto var skøn at arbejde med naturligvis.

Det var Max bestemt også, han gik perfekt, men nogle af forstyrrelserne var bare for meget for ham. Fx sideskift om kegle med forstyrrelser i tre positioner rundt om keglen, fremsending til spring, hvor der var godbidder på hver side af springet og bare det at gå frem til et skilt, hvor de lå godbidder under holderen var svært. Så det er også i hans tilfælde simpel læring: der skal på fornuftig vis arbejdes mere med forstyrrelser.

Der var helt tåget, da vi kom ud af hallen. Jeg kørte hjem med et kæmpesmil og boblende af glæde, for det var igen igen den mest fantastiske træning hos Johanna.

I går aftes gik turen til Albertslund til rally hos Karina.

Aftenens fokus var temposkift, som altid en gennemtænkt bane og nogle mindre selvtræningsbaner. Max gik formidabelt godt, det bedste Karina har oplevet – og det siger ikke så lidt, for vi har generelt gået supergodt hos hende. Der var to små skønhedsfejl, som vi fik talt om: hvordan jeg bedst får hans fokus, når han bliver en anelse fokuseret på andet end mig; jeg fik nogle tips, som vi skulle prøve af i anden runde. Det gik så ikke så godt med at prøve det af, for Max var 110 % fokuseret på mig hele tiden 😉 Men jeg husker det til næste træningspas.

Med Otto havde vi fokus på at belønne intensivt for fokus. Han er fortsat let at distrahere, men han bliver bedre og bedre til at holde fokus over længere stræk, og der var masser af mulighed for at lege undervejs.

I anden runde havde vi fokus på grundindlæring af at fastholde dækpositionen, fed hjemmeopgave til næste gang.

Det er præcis 4 måneder siden jeg for første gang trænede hos Karina, og jeg kan garantere for at jeg holder ved! Jeg får gode og anvendelige tips hver eneste gang jeg går til træning hos hende og hun giver feedback, som jeg bare bliver i godt humør af, fordi hun stråler af entusiasme, det er så tydeligt at hun brænder for at hjælpe alle sine kursister videre. En BEGEJSTRET instruktør der kan sit kram, så bliver det altså ikke bedre.

Efter aftensmaden i går fik jeg læst Anjas feedback til de seneste fire videoer jeg har lagt op fra Ottos og min fri ved fod træning. Jeg har ikke skrevet ret meget om forløbet, men det er kort fortalt et 100 % onlineforløb, hvor Anja hver 14. dag lægger videoer op til inspiration og hvor man hver 14. dag kan lægge videoer op, som man får feedback på. Der har været en ½ times individuel feedback i forløbet og en spørgetime. Jeg synes det er et fantastisk koncept, og det er anvendeligt uanset om man starter fra scratch eller har en toptrænet hund, hvor man skal nørde med detaljer.

Anja er enormt inspirerende, skrap og skarp til at iagttage og give feedback, og jeg har fået en masse ud af at arbejde med det, som jeg i første omgang synes jeg havde brug for. Jeg fortsætter naturligvis træningen efter kurset, og mon ikke der bliver noget mere fri ved fod hos Anja med Otto sidenhen … 😊

Den aktuelle feedback var som altid rigtig fin. Jeg viste bl.a. hvor langt vi er kommet med elefanten med uret, som jeg skal bruge til bagpartskontrol på højre side, hvor vi er rykket meget. Anja mindede lige om: ”Husk at det er processen som kommer til at give jer fremgang og ikke nødvendigvis målet”.

Hvilket mindede mig om, hvor meget det har betydet for min tilgang til træning og prøver med begge hunde, at have styr på den mentale del. Det vigtige er at have det sjovt med hundene hver gang, at hvert træningspas giver en glæde og udvikling, at en prøvedag huskes for summen af en masse gode oplevelser sammen med hundene (og andre involverede, men det er en anden sag) og samhørighed og glæde på banen.

Max’ svenske bane i mandags og hans bane hos Karina i går føltes lige så godt, som hans bane hos Annette i lørdags i Kreds 8. Tre fantastiske banegennemgange.

Jeg er blevet bedre og bedre til at udviske grænserne mellem træning og prøve, for det skal for mig være det samme. Hvis jeg mentalt har styr på det, så er Max og Otto med, og så har vi det fedt sammen.

Resten af ugen står bl.a. på nordisk bane fredag, dansk bane lørdag og svensk bane søndag og jeg glæder mig lige meget til dem alle tre. Og til at skrive om det hele søndag aften, der bliver en masse dejligt at skrive om håber jeg.

Masser af rally … og lidt Nose Work

Mandag den 14. var der kickoff på et underudvalg til Rallyudvalget, som skal komme med oplæg til udformning af nogle fratræk, som blev drøftet på dommermødet. Det er en ikke helt nem opgave, og det bliver spændende at se hvad de tre dommere i udvalget finder frem til.

Tirsdag var der rally hos Johanna. Både Otto og max var superstjerner, og som altid var der nogle fine iagttagelser og god feedback fra Johanna.

Liv og jeg har tilmeldt en svensk Mästarklass 20. marts i Skanör Falsterbo Brukshundklubb. De svenske regler er nærlæst og specielt Bäranda av föremål, som adskiller sig fra de øvelser vi kender fra DKK og NKU-rally.

Onsdag havde Karina som et eksperiment flyttet undervisningen indendørs hos Paws 'n Play. En ikke ret stor hal, men dagen for eksperimentet var perfekt timet, for det styrtede ned. Både Max og Otto var vildt optaget af underlaget, og jeg var bestemt sen i optrækket i forhold til at sænke kriterierne; men da jeg gjorde, fik jeg fuld bonus fra begge hunde. Og en kraftig påmindelse om, at være meget hurtigere til at justere planerne, hvis vilkårene ændres dramatisk.

Lørdag dømte jeg en dobbelt rallyprøve med begynderklasse og ekspertklasse i Nyrup, Nykøbing S. Der kom et par henvendelser fredag aften, om de ville blive aflyst pga. stormen Nora, men det var ikke planen. Det viste sig også at prøven kunne udføres næsten uden justeringer, alle deltagere tog vilkårene med højt humor og der var masser af flot førerarbejde.

Søndag skulle jeg have trænet med Christina og Sarah, men det blev aflyst, da det endelig lykkedes at få svenskerne over, og fejre tre fødselsdage: Kirstens 70 og 71 års, og min 69 års 😊 En hyggelig dag ud over det sædvanlige, og det jeg for altid vil huske den for var Leahs fantastiske fornemmelse for dyr: Leah, som knap er 3½ år, hentede mig i køkkenet, jeg skulle ud til Max, hun pegede på ham og sagde at han var Ledsen. Max er ikke vild med det liv det giver, at der er tre højlydte børnebørn i huset, så han kom ud for sig selv – og Leah masser af ros for at være så opmærksom på ham 💓

Søndag skulle jeg have deltaget i en spørgetime som en del af Anjas fri ved fod online-kursus, men jeg måtte ”nøjes” med videooptagelsen, og det var også lærerigt.

I går var Otto og jeg til Nose Work hos Merete i området ved Solrød Bibliotek og Rådhuset. Otto arbejdede supergodt, han er også blevet ferm til de lidt højere søg, og han knokler eminent og med stor vedholdenhed.

 

Vi nåede hjem 17:50, så jeg kunne gøre klar til første del af ugens 2 x 2 timers Skype-møde i FCI’s rallyudvalg. Vi er langt i arbejdet med reglementet, som har taget grundigt afsæt i NKU-reglementet, og der var en række detaljer som blev afklaret. Den sidste del af mødet afholdes i morgen aften.

Winnie Bøge har skrevet en meget læseværdig artikel om NM i Rally i sidste nummer af Hunden. Christina har i dag i Facebook-gruppen Os der træner Rally Obedience Nordic Class skrevet: ”Det er virkelig lærerigt at høre om hvordan der blev dømt og hvad dommerne lagde vægt på til NM. Hvis nogle af jer der var med, har flere input til hvad man skal være obs på når man træner nordisk vs dansk rally må I endelig skrive det her i gruppen”.

Det gav anledning til jeg henviste til de seneste referater af NKU Rallyudvalgets møder, referaterne ligger her. Jeg refererede specifikt til referaterne møderne 22. december 2021, med evaluering af NM 2021 og mødet 30. januar 2022, med en stribe konkrete ændringer af bedømmelser. Jeg tør godt skrive at der er tale om en mindre rigid bedømmelse, ud fra en konstatering af at rally også på dette niveau skal være en sport for alle racer.

Jeg er i øvrigt igen blevet sekretær i udvalget, det har jeg det rigtigt godt med.

I eftermiddags havde Liv, Anja og jeg aftalt 2 træningstimer hos Ida Lindgren, Vi2 Hundcenter. Hun kræver ingen nærmere præsentation 😉

Vi gik alle en ret svær bane, som meget pædagogisk gav fokus på nogle typiske svage punkter hos mange, og jeg fik noteret en masse punkter til den videre træning. Vi fik grundig feedback og derefter blev der nørdet/specialtrænet specifikke momenter. Jeg fik bl.a. arbejdet med skuldersignaler og håndtegn ved sidelænsbevægelser mod Max, ditto når han skal flytte sig foran mig, og der blev nørdet placering af fødder i snævre vendinger mv.

For mig var det perfekt timet træning i forhold til vores planer i dansk rally, og det er meget svært ikke at blive fanget af Idas begejstring for at perfektionere øvelserne, og bl.a. råtørtræne vendingerne.

Idas træningsfaciliteter er fantastiske, vi fik en rundvisning til sidst; der er bestemt grundlag for adskillige genbesøg hvor der både kan trænes rally og Nose Work.

Djævlen er i detaljen

Øjeblikket hvor føreren opdager, hvad der er galt!

Mellem tirsdag kl. 19 og onsdag kl. 19 havde jeg to rallytimer hos Johanna og to rallytimer hos Karina. Da jeg kom hjem i går, fik jeg hurtig aftensmad inden jeg 19:55-20:25 havde en halvtimes online-træning hos Anja med Otto som en del af online fri ved fod kurset.

Vi har holdt træningsfri i dag 😉

Det forhånden værende spejls princip

Max var som altid blændende, fuldt fokuseret og meget præcis. De detaljer, vi vi har haft fokus på gennem et stykke tid er blevet fantastiske, og sjovt nok er der så andet, der pludselig popper op som fejl … det er noget af det fascinerende ved hundetræning, man bliver aldrig ”færdig”!

Fuldt fokus fra Max

Så jeg fik arbejdet med starter. ”Max”, som jeg kun bruger til prøver, hvis der er lidt panik under opsejling, viste sig at fungere fint til at fastholde kontakten ved start. Jeg fik arbejdet med timingen af fodarbejdet frem til vendinger. Timingen af håndsignaler i forbindelse med dæk under gang. Tempo ved sideskift foran. Tempo i det hele taget.

Ottos fokus er også fantastisk, og hans præcision og udstråling i fri ved fod uimodståelig, både på venstre og højre side. Han er også eminent til at fortælle, når noget er svært eller jeg er usikker/uklar, for så finder han øjeblikkeligt på noget, som er mere værd … Karina bemærkede at selv om han tilsyneladende er væk, så hører han det hele, så der var bl.a. et springvand og en tyskervending, hvor jeg helt sikkert ikke havde øjenkontakt med ham, hvor han reagerede prompte på verbalt signal. Så han kan multitaske!

Der er masser at arbejde med, vi fik også her talt om starter, og ikke mindst om belønningsstrategi: levering af belønninger, variation af belønninger, belønningssignal mv.

Den halve time med Anja havde fokus på tre ting: indtagelse af P5 (højre position), P1 (venstre position), hvordan ser den ud, samt indtagelse, samt P1 sidelæns.

Der blev arbejdet intensivt den halve time, det hele blev optaget, jeg har genset det i dag, og jeg har gjort en masse noter. De er her grupperet efter tre overskrifter, men noget af det er selvfølgeligt generelt.

Indtagelse af P5

Vi arbejdede med baljen, og forskellige teknikker til at få den ønskede bevægelse, hvor det er Otto, der skal gøre arbejdet. Jeg skal være skarpere til at belønne ham, så han ikke skal løfte hovedet. Jeg skal også belønne for stilstand. Hvis jeg venter, kommer han i tvivl og går mod uret (som har en meget længere belønningshistorik). Anja kunne se en tydelig udvikling i forhold til sidst hun så os, så jeg blev kraftigt opfordret til at føre dagbog evt. med videoer, så jeg selv kan konstatere udviklingen. Vi er godt på vej, jeg skal bare logge det, så jeg kan følge det.

Meget bedre uden vest

P1 og indtagelse af P1

Vi arbejdede først med indtagelse af positionen, og Anja kunne hurtigt se, hvad der gør, at jeg har svært ved at få Otto rigtigt ind, og ikke mindst fastholde positionen … han har en tendens til at bevæge sig lidt ud/tilbage. Jeg bevæger mig for hurtigt, når jeg giver belønninger/fjerner hånden og min vest skygger for ham, så han ikke kan se mit ansigt. Da vesten kom af, og mine bevægelser blev rolige og kontrollerede, indtog han positionen superflot og blev stående, så han kunne blive forstærket flere gange. Problemet med at han sætter sig (min default P1 er stå), er ganske enkelt løst: han kommer i tvivl, fordi min sit-kommando/kropsbevægelse minder ret meget om min kropbevægelse når jeg bare ser om han står.

Der skal arbejdes med meget forstærkning af positionen, max 3-4 forstærkninger i træk, og afbryde med kast af godbid, hvis han fx flytter en fod.

Sidelæns P1

Otto har ikke haft en chance for at forstå hvad jeg forventer i P1, fordi jeg hele tiden har accepteret noget, der var godt nok til rally, men ikke lever op til det jeg ønsker nu. Hvis han forstår, hvad jeg vil, skal han nok tage ansvar, det viser han i alt andet. Forstærkningen i sidelæns skal være for mikrobevægelser/stilstand. Han skal forstå, at det at blive i positionen uden bevægelse også er korrekt. Han skal have godbidden præsenteret lige oppe fra så han ikke flytter sig.

Den korte og enkle (simple but not easy) opsummering: indøv i små, tydelige trin; log udviklingen i dagbog gerne med video; beløn kontrolleret og roligt; korte sekvenser; bryd ved kast af godbid hvis Otto flytter sig uønsket.

Jeg havde det som jeg skulle efter alle fem træningsomgange, tre med Otto og to med Max: jeg følte mig flyvende! Alle tre instruktører er kanondygtige+++ og er fantastiske til at forstærke føreren på en fed måde.

Den halve time hos Anja var ekstraordinær. Der var fuldt blus på nogle detaljer, som har drillet en del, og nogle enkle måder at håndtere dem på. Så jeg har et fantastisk udgangspunkt for den videre træning. Og der er stadig fire gange med mulighed for at få feedback på videoer, hvilket er ekstra motiverende.

Fri ved fod & rallydommermøde

Fed feedback fra Anja (foto: Sofie Eggert Hjorth)

Fredag aften var Otto og jeg på kurset Fri ved fod – kom godt i gang hos Anja. Det er ganske perfekt timet i forhold til det Fri ved fod online hold, vi netop er gået i gang med, hvor jeg har haft lidt problemer med de allerførste trin med indtagelse af positioner. Dem havde jeg som mål at få løst fredag, og det blev de i den grad 😊

Vi arbejdede med indtagelse af en korrekt position (jeg brugte P5 hele aftenen). De små bitte bevægelser til siden (væk fra hunden) og bagud. Guidning af hunden ind i position i bevægelse. Og endelig to vedligeholdelses-/boost-øvelser: små bak/sidestep samt kegleøvelser med sidestep, hvor hunden klikkes/belønnes for sidesteppet (selvom det handler om at bakke og gå fremad), for at skærpe hundens opmærksomhed og fokus.

Det helt fundamentale er at hunden, når den har lært den korrekte position, forstår, at opgaven er at fastholde den position uanset hvordan føreren bevæger sig og at hunden bevarer motivationen hele tiden. Forståelse af grundpositionen er afgørende, dernæst forståelse af, hvordan hunden skal bevæge sig, for at fastholde positionen (= hundens opgave) og så livslang forstærkning med variabel belønning.

Vi var sat i grupper to og to, og jeg var sammen med Sofie og Ozzy. Vi filmede hinanden ret meget og jeg skal i morgen gennemgå alt materialet og have styr på de næste trin i træningen. Min mulighed for feedback derefter er online-kurset, hvor vi hver 14. dag kan aflevere videoklip og få feedback.

Jeg kunne skrive en masse superlativer om Anjas kursus og måden hun gennemfører det på, men jeg vil nøjes med at citere hvad jeg skrev til Anja efter kurset: ”Tusind tak for det perfekte kursus til Otto og mig og tusind tak for at du satte os sammen med Sofie og Ozzy 😍 Du er bare så inspirerende 🤩”

I går havde vi det årlige rallydommermøde i Fjelsted. 15 dommere (et enkelt afbud) og rallyudvalget havde en effektiv, koncentreret, lærerig og hyggelig dag.

Et af punkterne er året der gik, hvor jeg plejer at fortælle lidt om det forgangne år, herunder præsenterer lidt statistik. 2021 har på flere punkter været rekordernes år, bl.a. med 114 rallyprøver med i alt 4.973 tilmeldinger. Tilmeldingerne dækker over 742 ekvipager, dvs. hver ekvipage har i gennemsnit været tilmeldt 6,7 gange. 573 førere med 93 forskellige racer (ikke stambogsført tæller som 1 race), det er virkelig en sport med bred appel.

Demo af noget med sidestep tror jeg :-) (foto: Ditte Wolsted)

Jeg fulgtes med Amanda, Liv og Majbrit og der blev talt intensiv rally også på frem og tilbageturen. Man skal være ganske nørdet for at være en del af denne verden både som dommer og udvalgsmedlem, og det er vi heldigvis alle sammen 😊

 

Foto: Camilla Schapel

Jeg måtte desværre melde fra lørdagens rallytræning hos Camilla, men heldigvis kunne Mette overtage pladserne med Eddie og Boogie, og hendes begejstrede mail efter træningen gjorde mig vildt glad :-)

Udvikling

Lille Bjørn på en magisk aften

Det vil være en stor underdrivelse, hvis jeg skrev, at jeg føler mig overskudsagtig i for tiden – og faktisk har gjort det længe. Jeg føler mig i den grad flyvende både arbejdsmæssigt og privat, og på privatfronten også bredt: helbred, fitness, hunde, film mv. 

Da dette nu (mest) er en hundeblog, vil jeg gerne skrive lidt om min udvikling på hundefronten. 

Jeg har skrevet over 2.300 blogindlæg i denne blog over snart 13 år. Interesserede har kunnet følge min udvikling med Megan, Lille Bjørn, Max og senest Otto. Jeg har udviklet mig gevaldigt som hundefører, og Otto har fået en helt anden tilgang til træningen, og forhåbentlig meget bedre, end de tre andre. 

Hvis jeg ganske kort skal skrive om de tre før Otto:

• Megan var Kirstens hund, som jeg overtog. Megan var typisk crossoverhund, og vi udviklede også først rigtigt, da jeg længe efter lærte om klikkertræning og alt det gode i den forbindelse. Vi nåede flotte resultater på trods heraf, men som så mange andre, der tænker tilbage på deres tidligere hunde, så er det omsonst at tænke, hvad hvis … Vi gjorde det så godt vi kunne, og det er var jeg både dengang og nu meget tilfreds med.
• Lille Bjørn var om nogen mors hund, som jeg fik lov at tage til træning på et hvalpehold hos Hund & Træning, et hold som blev skæbnebestemmende for min videre hundetræning. Jeg var i den grad en dårlig fører for Lille Bjørn i starten, men da han blev en ældre herre, gik det op for mig, hvilken diamant jeg havde fået, og vores sidste år i LP, rally, HTM og NW var den ene skønne oplevelse efter den anden. Jeg håber ikke Max eller Otto læser med, eller Megan fra hundehimlen, men Lille Bjørn har været superstjernen over dem alle …
• Max var den første hund, som var min fra starten, og han skulle være LP-stjerne. Han lærte mig på den hårde måde, at det er hunden, der bestemmer. Max hadede og hader afstand fra mig, og det blev vores skæbne i LP og FS. Vores (mit) fokus er nu på Rally, hvor vi er på toppen, og Nose Work, hvor vi er godt på vej.
• Otto er blevet håndteret lige modsat Max. Vi har ikke trænet LP overhovedet, vi har haft fokus på motivation og selvom han både er blevet RBM og NW1 rykker han ikke op. Vi går i 2021 efter DM og ÅH i begynderklasse i rally og NW1G-titlen. Otto skal bare have tid til at udvikle sig

Vi har fået en hel anden relation end jeg har haft med de andre hunde. Kirsten siger, at han er forkælet og at jeg pylrer om ham, og det kan da godt være, men vi har den relation, som jeg har stræbt efter, og vi skal nok få styr på alt det andet senere.

Udviklingen er summen af alt muligt, som jeg måske en dag kunne skrive en meget lang beretning om. 

Men her vil jeg forsøge at skrive nogle hovedpunkter. 

Udgangspunktet er at erkende, at det ikke er hunden, der er problemet, der er føreren. 

Det næste skridt er at drage konsekvensen. 

Jeg gjorde det en magisk aften for snart 6 år siden, hvor jeg havde den første coachingsession af foreløbig 19 hos Anja Christiansen. Jeg har rost hende mange gange både personligt og offentligt, og selvom hun vil protestere og sige, at det er mig selv, der har gjort arbejdet, så skal hun have æren for at få mig til at bevæge mig i den rigtige retning, først ganske langsomt, men siden med ganske store skridt.

Mange andre har hjulpet mig, og jeg er ikke i tvivl om, at de alle er bevidste om det. Jeg har ikke altid været særlig god til at tage imod, nogle gange kan jeg være endog meget langsomt opfattende, men jeg bilder mig ind, at pointerne til sidst siver ind og at jeg har udviklet mig på en meget positiv måde.

Endelig er det vigtigt at efterleve erkendelserne, og det synes jeg at jeg har gjort med Otto. Jeg er i den grad ikke-resultatorienteret, når jeg går til prøver med ham, mit fokus er kun, at vi har det sjovt sammen. Det er der mange, der stræber efter, og jeg har også sagt det mange gange uden at det egentlig kom til udtryk, men det er først med Otto jeg kan mærke helt ind i sjælen, at det er det rigtige jeg gør.

Jeg er sikker på, at mine omgivelser, jeg nævner i flæng ingen (!!!), vil minde mig om det, hvis jeg af vanvare kommer til at tænke på eller udtrykke noget med, at point-resultaterne betyder noget.

Svaret er som altid hunden, og jeg kan garantere, at ingen hygger så meget som Otto og mig, hverken når vi træner eller konkurrerer, og heller ikke i øvrigt. Det er grundlaget for alt godt i fremtiden.

Flying High

Dæk gå rundt (foto: Mette)

At sige, at jeg svæver på en lyserød sky efter Ottos og min debut i rally i lørdags, ville være en underdrivelse. Jeg har ikke ord for den fantastiske følelse, jeg havde og har indeni. Inden jeg kommer ind på, hvad jeg gør, for at bygge videre på det, skal jeg da lige nævne lidt andet fra hundefronten.

I lørdags var Max også oppe i rally. Der er flere, der har spurgt, fordi han ikke var nævnt i blogindlægget fra lørdag, og det var altså kun fordi det kun skulle handle om Ottos første officielle prøve 😊

Max gik fint, vi fik en 10’er (der var en næsten sit, som jeg chancede på kun var næsten, og men det var en sit), et par ommere og en håndfuld 1’ere. 77 point og en godkendt prøve.

Championklasse Lyderslev

Søndag gik turen til Lyderslev, hvor jeg skulle dømme rally for Specialklubben for Belgiske Hyrdehunde, som altid et veltilrettelagt arrangement, og i skønne, rolige omgivelser.

Mandag havde jeg en træningsaftale med Mathilde og Mette. Jeg havde lavet nogle mindre ændringer til Anitas begynderbane fra lørdag. Jeg gik selv banen med Otto, og Mathilde gik den fire gange med Max – og det var virkelig flot hver eneste gang. Mathilde skal op i juniorklasse med ham 16. og 29. august, og de er helt klar!

Begynderklasse Hvidovre

Mandag aften havde jeg en aftale med Schæferhundeklubben i Hvidovre, om at dømme et rally begynderhold ved en uofficiel prøve, og jeg havde taget samme bane som ved træningen med Mathilde og Mette med.

Det var en fornøjelse at se det flotte arbejde alle ekvipagerne udførte! Alle bestod med fine point, og der var sket en voldsom udvikling siden jeg så dem i juni. De er så klar til at gå til officiel prøve alle sammen!

Max til NW i Jersie

Tirsdag gik Nose Work træningen hos Merete i gang igen. Otto var i topform fra start, mens Max lige skulle varmes lidt op. Det var dejligt at komme i gang igen.

Jeg skal også nævne, at jeg har tilmeldt Max FS2 den 5. september på Vilhelmsborg. Det er dagen før DM i rally samme sted, og jeg skulle alligevel over lørdag, og jeg håber det kommer til at passe sammen tidsmæssigt.

Hvis Max består, får han mulighed for at tilmelde til DM i FS2 den 6. september. Det vil være lidt problematisk i forhold til at jeg både er ansvarlig for DM i rally og skal dømme, men hvis og hvis, det må jeg se på, hvis vi når dertil.

Mathilde og Max havde kvalificeret sig til DM i rally for tredje år i træk, men desværre kommer de ikke med. Mathildes storebror skal konfirmeres lørdag, og naturligvis skal det prioriteres. I går var jeg igennem en første opdatering af Ottos træningsplan. Mit fokus frem til 1. august har været 95 % motivation, 5 % præcision. Nu skal der arbejdes mere med præcision. Træningsplanen er baseret på den røde tråd i øvelserne, så vi kommer til at arbejde med øvelserne på tværs af begynder, øvet og ekspert, og naturligvis både på venstre og højre side.

I går var jeg også til coaching hos Anja. Anja skrev om morgenen og spurgte om jeg virkelig havde brug for den, og det havde jeg 😊 Jeg havde i så meget behov for at fortælle, hvordan det vi har aftalt, er blevet brugt og har fungeret i den grad. Både i forhold til Ottos debut, og i forhold til Max’ og min prøve, hvor jeg ikke gik i mål. Jeg fik sagt, at hvis jeg for godt 5 år siden, da jeg havde den famøse nedsmeltning med Lille Bjørn, havde vidst, hvad jeg vidste i dag, ville jeg aldrig have drømt om at opsøge Anja som coach, for så havde jeg bare kunne håndtere situationen.

Det var godt det skete den gang, det var godt, at jeg opsøgte Anja, og de nu 19 coachingsessioner over mere end 5 år har været helt afgørende for min mentale udvikling både på hundefronten og i det hele taget!!!

Hvordan skal jeg arbejde videre herfra, hvor jeg er nu?

Jeg synes jeg gjorde alt rigtigt i lørdags i forhold til Otto, og det skal jeg nu arbejde på kunne gøre igen og igen:

• Fx skrev jeg nogle stikord om morgenen til mig selv, for at minde mig selv om det rette fokus: ”Varm op. Det er træning. Fokus på nuet: Logrende hale, støtte til alt, rose meget. Husk at trække vejret”. 
• Hvis jeg oveni kan koble et stykke musik til ovenstående, har jeg et anker, som kan skabe yderligere fokus.
• Jeg varmede op, som jeg havde planlagt. Jeg har aftalt at få filmet vores opvarmning til begge prøver på Bornholm, så jeg kan se hvad jeg gør, og gøre de stærke sider endnu stærkere.
• Det jeg gjorde bagefter, bare ligge i græsset og kæle med Otto sammen nyde den oplevelse vi havde haft sammen.

Nøgleordet: Flow!!!

Jeg har for længe siden besluttet at blive i begynderklasse med Otto indtil videre. Vi træner naturligvis videre, men konkurrencerne bliver i begynderklasse, så vi kan udvikle os sammen og få en masse gode oplevelser dér. Mit mål er at komme til DM og Årets Hund i begynderklasse i 2021, og så rykke i øvet klasse derefter.

Jeg har overvejet FS med Otto, og det skal nok komme. Men jeg vil ikke forcere det, så tanken om at have et program klar til Samsø i oktober er droppet, vi arbejder med tricks og går op i FP1. Max og jeg skal have frisket vores FS2 op, så vi er klar til 5. september, og også hans træningsplan i rally er opdateret, for der er nogle øvelser, hvor vi skal være noget skarpere.

I morgen går turen til Bornholm, hvor jeg skal have fire feriedage med Max og Otto. De bliver krydret med rallyprøver lørdag og søndag, og jeg er så mentalt klar, som jeg overhovedet kan blive 😊

Mental træning

Det er fem år siden at jeg for alvor blev bevidst om, hvor vigtig den mentale del er af det, at performe på topplan: With Winning in Mind - en anmeldelse og en udmelding.

I dag er det ganske ubevidst, men når jeg taler om det, er det så åbenlyst hvor meget jeg gør, for at være mentalt klar til at håndtere alle mulige situationer til træning og prøver.

Jeg blev mindet om det, da jeg fik det seneste nyhedsbrev fra Lanny Bassham, hvor han har skrevet om ”Why is Mental Training so Neglected in Sports?” Mange er helt bevidste om, at "My game is 90% mental! Now, I ask the second question. "If your game is 90% mental, what percentage of your time and money have you spent learning mental skills?" The answer I receive most often is 5 to 10%. Now that just doesn't make sense. The most important thing is the one that they tend to ignore.”

Jeg er helt bevidst om, at min træning primært er og skal være mental.

Det betyder ikke, at den tekniske træning skal negligeres. Selvfølgelig skal hund og fører kunne de forskellige elementer i øvelserne teknisk. Men, når det er på plads – og vedligeholdes på passende vis – er resten i høj grad mentalt.

Når jeg sammenligner min nedsmeltning (link i ovenstående blogindlæg) med andre dårlige dage, så er jeg blevet meget, meget bedre til at håndtere det og komme konstruktivt ud af det.

Jeg har gjort rigtigt meget på at forberede Ottos debut i rallyringen 1. august, og har planlagt mere endnu. Jeg føler mig meget mere klar, end jeg har gjort med de andre hunde, før vi debuterede, og jeg føler mig bestemt også klar til at håndtere mindre gode oplevelser. For naturligvis er jeg bevidst om, at der altid kan ske noget, som jeg ikke havde tænkt på at træne.

Jeg har planlagt at blive i begynderklasse en rum tid, uanset hvordan det går til den/de første prøve(r). Jeg har nævnt, at jeg har en coachingsession hos Anja den 5. august, og uanset hvordan det går den 1. august, vil jeg kunne fortælle, hvorfor det giver mening at fortsætte i begynderklasse længe endnu.

Jeg har en masse drømme med Otto, men en del af drømmen er, at vi har mange, mange år sammen, og der er intet, vi skal nå til en bestemt tid.

Time is on my side, yes it is.

Livsnydelse

Otto og Max leger (foto: Hundefoto.nu)

Anja satte ordet livsnyder på mit liv, se dette blogindlæg . Det kunne og kan jeg godt lide, for det er jo så sandt 😉

I hundesammenhæng har det indvirket på min træning, så jeg er meget mere fokuseret på at have det sjovt med hundene (helt alvorligt ment), fremfor at træne direkte konkurrenceorienteret. Det perfekte, hvis man vil konkurrere, er at gøre de to dele identiske, så det at træne konkurrenceorienteret er det sjoveste i verden.

Fra morgenturen torsdag

Jeg har haft en rigtig slapperperiode i forhold til hundetræning. Der har været de ugentlige NW-hold, og ikke andet fast. På rallytræningsfronten er det ikke lykkedes mig at finde et ”passende” fast hold med Otto (jeg leder stadig), men han kommer med stort set hver gang jeg træner rally med Max, og det sker løbende med bl.a. Amanda, Mette, Lonni, Christina og Liv, og det er super god træning. Skræddersyet træning, hvor jeg på det sidste (to træninger med Lonni denne uge) har haft fokus på starttræning med Max.

Otto er som nævnt med næsten hver gang og vi træner lidt forskelligt. Men hvor er vi henne? Jeg fik i dag opdateret hans træningsplan, som omfatter en masse forskellige momenter, som samlet udgør grundlaget for rally og færdighedsprøver.

Vi fik også trænet lidt i haven, og ikke overraskende, har han rykket ret meget. De fleste af rallybegynderøvelserne er grønne, nogle få gule og en enkelt rød, men teknisk kan vi stort set alle øvelserne.

Er vi prøveklar? Jeg træner mod det, men jeg aner det ikke. Otto er tilmeldt en række prøver, faktisk otte i alt i perioden august – november 2020, og jeg er 110 % opmærksom på min kriterier, som jeg talte med Anja om ved sidste coachingsession: at vi har en fed oplevelse sammen. Så INTET fokus på resultater, og omvendt: hvis resultaterne skulle komme, så bliver vi i begynderklasse. Der er en masse, jeg skal have prøvet af konkurrencemæssigt, før vi så meget som overvejer at rykke videre.

Jeg har været i en bølgedal motivationsmæssigt med Max, jeg synes, vi gør præcis det, vi har planlagt, og der mangler alligevel det allersidste.

Heldigvis har jeg en masse kloge mennesker at konsultere. Anita og Amanda er verdensmestre i at håndtere mine negative følelser, og Lonni fik ved to fantastiske træningssessioner mandag og tirsdag virkelig boostet min selvtillid; når mit fokus er 100 % på Max er hans fokus 100 % + på mig, og intet går galt. Hvis jeg giver kommandoer, fremfor at sige hans navn, her, kom eller andet, så hører han efter og udfører.

Han er en stjerne, som bare har brug for en fører, der forstår ham og støtter ham. Og det er jeg blevet meget bedre til …

Summen af det hele: Jeg er topmotiveret både i forhold til Max og Otto. Max er lige blevet 9 år, vi er på toppen af vores karriere, og der kan vi godt holde os de næste 3-4-5 år.

Otto og jeg er stadig i den spæde start af vores samarbejde. Men de, der har oplevet det, er ikke i tvivl om, at det er fantastisk: Otto nyder at træne sammen med mig. Om vi er konkurrenceklar, får vi testet, ved at gå til konkurrence og med de nævnte otte prøver, er der rig mulighed for at træne og lære.

Til aften var vi for første gang siden Corona ude at spise indendørs (😊) skaldyrsfad på Bistroen i Køge. Fantastisk, dejligt og livsbekræftende.

Time is on my side, yes it is

Træning med forstyrrelser

Søndag var bl.a. havedag, hvor vi var i Thymes Havecenter og fik købt noget mere til haven. Havearbejdet er meget krævende for hundene, som er med til det hele og på et tidspunkt fandt jeg Max sådan:

Max på havearbejde

Så er man træt 😊

Der er begyndt at komme mere facon på træningen, og fridagen i går blev brugt på bedst mulig måde, nemlig med træning af begge hundene i Jersie, sammen med Amanda og Dumle.

Det allerbedste var næsten en lille testbane jeg havde lavet med skilt 301 og 302, de to sideskifter om kegle. Jeg kan sende Max fra et par meters afstand af keglen, og han løber perfekt rundt og ind på højre/plads.

Jeg har bygget en lille begynderbane (10 skilte), fordi jeg havde en opgave, som skulle løses til Anja. Jeg skulle få filmet Max og Otto gå den samme bane, kommentere de to baner (3 x plus, 3 x minus) og sende iagttagelserne til Anja.

Hele pointen er, at jeg skal være helt bevidst om, at Otto ikke er Megan, Lille Bjørn eller Max, han er Otto, og han og jeg skal opbygge vores samarbejde baseret på det.

Det kunne være så naturligt for mig, bl.a. med nogle kommende prøver i baghovedet, at agere uhensigtsmæssigt i forhold til Otto, og det ville da være dumt.

Jeg lavede nogle af begynderskiltene i lidt sværere udgaver med Max, fordi der helst skulle ske ”noget” og det gjorde der da … Det var ret tankevækkende at se videoerne.

Med Max noterede jeg på plussiden, at han var godt opvarmet, at der var flot fokus og samarbejde det meste af tiden og flere fine øvelser, når føreren var skarp. På forbedringssiden noterede jeg dårlig signalgivning ved et par øvelser, som ikke lykkes, at jeg støttede lidt sløset inden imellem (og så går Max i snus) og så var jeg også lidt fedtet med belønningerne.

Med Otto noterede jeg på plussiden afslappet førerarbejde samt flere fine momenter som blev belønnet ok. På minussiden noterede jeg (godt hjulpet af Amanda) bl.a. uskarpe signaler, dårlig opvarmning, uklar overgang mellem "prøve og "træning”, at jeg belønnede for, at han hoppede og at forløbet var alt for langt. Der er virkelig noget at arbejde med!!!

Sit, gå rundt om

Som bonus fik jeg Amanda til at filme min og Ottos challenge til Johanna: sit, gå rundt om. Det krævede lidt opvarmning, men endte med en rigtig flot og godkendt øvelse. Det er en øvelse, som jeg har kæmpet noget med, og har prøvet mindst tre forskellige strategier, men nu virkede det!

Efter træningen brugte Amanda og jeg mindst lige så meget tid på at tale sammen, det trængte vi vist begge til 😉

I dag var jeg til sidste runde af tredje omgang af Johannas Foundation Mix med Otto. Jeg fokuserede på nogle enkelte momenter, og det blev virkelig god træning:

• Under (ny adfærd med stol), hvor jeg begyndte at få noget flow
• Sit, går rundt 😊
• Dæk med variationer. Jeg har åbenbart fået Otto trænet til at dække i situationer, hvor jeg ikke kan gennemskue hvorfor, så det skal vi have stabiliseret. Challenge til næste gang: dæk gå rundt om 
• Bakke væk fra (nu 2-3 hundelængder)
• 8-tal om mine ben, generaliseret til at jeg kunne sidde på stolen og få ham til at gå rundt

Under ...

Han er virkelig vidunderlig at træne med. Selv hestene kan han abstrahere fra.

Vores første rallyprøver skulle have været 2. og 30. maj, men de er blevet aflyst, så nu er der masser af tid til at nørde med detaljerne. Og det har vi brug for, og det er sundt for mig at blive mindet om, at vi langt fra er prøveklar … og vide, at vi har tiden til at gøre noget ved det.

Drivkraft

Det var været en dejlig dag igen. Jeg plukker nogle gode oplevelser.

En dejlig morgentur, det småregnede lidt, men ærligt talt var både Max, Otto og jeg ligeglade.

Det var arbejdsdag, og der var flere gode møder og nogle afklaringer på en række udeståender.

Annoncering af det andet nordiske mesterskab i rally samtidig i de fire nordiske lande. Det bliver til noget, og afholdes 12.-13. december 2020 i Stockholm.

Forskellig praktik blev klaret, så Sydkystens Hundeskole kunne søge om afholdelse af en rallyprøve til november. Det er dejligt at kunne fokusere på noget så langt fremme i rallysammenhæng 😉

Jeg fik et lille gennembrud med Otto og sit gå rundt om, der er et stykke vej endnu, men det går fremad.

Jeg havde første gennemlytning af Mark Anthonys Drivkraft. Anja roste den i går, og inden dagen var omme, havde jeg bestilt 9 eksemplarer til instruktører og bestyrelse i Sydkystens Hundeskole. Den er let hørt, lige under 1½ time, og jeg glæder mig til at genhøre og arbejde med de enkelte passager. Allerede nu kan jeg med sikkerhed sige, at jeg varmt kan anbefale bogen.

Sidst, men allervigtigst, den attende coachingsession hos Anja, men den første hvor vi ikke sad sammen hjemme hos Anja, det foregik via Microsoft Teams.

Vi fulgte op på aftalerne fra 15. januar (Livsnyder) og udover min personlige udvikling og samarbejdet med Max, kom Otto rigtigt meget i centrum. Min træning med ham, mine planer med ham, og hvad jeg har gjort mig af tanker om hans udvikling både træningsmæssigt og konkurrencemæssigt.

Jeg fik en virkeligt spændende udfordring, som jeg glæder mig til at arrangere: opsætning af en simpel rallybane i Jersie, gå banen med Max, og umiddelbart efter gå den samme bane med Otto. Begge dele skal videofilmes, for at jeg kan iagttage, hvad jeg gør godt og hvad jeg kan forbedre i forhold til begge hundene. Specielt skal jeg være opmærksom på, om der er noget jeg gør automatisk i forhold til Otto, fordi jeg plejer at gøre sådan med Max, og måske dermed ikke arbejder på Otto præmisser.

Bare rolig, det er ikke fordi min coaching er blevet til hundetræning, selvom meget af det der handler om mig, handler om min ageren i situationer med hunde 😊 Det handler om, at jeg har nogle helt klar mål med min adfærd i forhold til Otto, både i almindelighed, men især til træning og konkurrencer, og det skal testes af i praksis inden vi går til prøve ”for alvor”.

En spændende opgave, som jeg glæder mig til at afvikle!

Vi fik en dejlig italiensk favoritret til aften. Kirsten havde gjort den klar, da jeg gik en eftermiddagstur alene, eller rettere mens jeg lyttede til den sidste time af Drivkraft.

Jeg er superprivilegeret!!!