Gode dage

Lupé-Cholet, Bourgogne Côte-d'Or, Pinot Noir, 2018

I morges hørte jeg Mark Anthonys podcast ”Hvad gør du dagen før en god dag?”, dagens skønne dosis inspiration, og kom til at tænke på, at jeg egentlig ikke kan komme i tanker om, hvornår jeg sidst har haft en dårlig dag … Den ene gode dage erstatter den forrige gode dag.

Tankerne begyndte at flyve, det gør de tit, og jeg kom til at tænke på min daglige mentale morgengymnastik, hvor jeg typisk lige inden jeg står ud af sengen gætter Wordle, Wørdle, Nerdle og Quordle – hvis du ikke véd hvad det er, så må du Google – og hvert af de spil har naturligvis en statistik, hvor man kan se, hvordan det er gået hidtil. Wordle fx, jeg har spillet 331 spil, har en gevinstprocent på 99, aktuelt har jeg svaret rigtigt 30 spil i træk, og jeg har et max på 117 rigtige spil i træk.

Hvorfor har jeg ikke sådan en statistik baseret på en daglig klassificering af dagen som god, eller mindre end god?

Det kan jeg svare enkelt på: Fordi jeg ikke gider at have dårlige dage. Hvis der er dårlige momenter en dag, så gør jeg så vidt muligt noget ved dem, så dagen ikke ender dårligt.

Når jeg tænker tilbage, kan jeg komme i tanker om én dag, den sidste måned, der havde potentialet til at bliver en rigtig møg dag. Det var 25. november.

Nogle vi måske huske at det var dagen før Max og jeg skulle debutere i NM i rally, så det var rigtig dårlig timing af en dårlig dag.

Så er det dejligt at have prøvet det før, at have lært af det og kunne håndtere det straks. Jeg kontaktede Johanna, og efter en kort coachingsession fik hun en besked: ”Til opbevaring til mandag, tak!”:

Det var en sort sæk med diverse dårligdom, som potentielt kunne ødelægge mit NM, og ikke skulle have lov til det. Jeg har prøvet det før, og teknikken er lige så simpel som den er effektiv: Johanna (eller hvem du har som allieret) får dine dårligdomme til opbevaring, garanterer at sækken ikke bliver åbnet, og leverer den pænt tilbage på et aftalt tidspunkt, hvor ”giveren” har overskud til at håndtere det.

Resultatet blev, at jeg fik en fantastisk weekend og kunne nyde den, uden at tænke på det, der potentielt kunne have ødelagt den. Det med sækken, det endte med at jeg skrev til Johanna, at hun godt måtte smide den ud, fordi der ikke var noget tilbage i den 😉

Ja, jeg kan godt forestille mig situationer, hvor det med sækken ikke er tilstrækkeligt, men i mit normalt temmelig normale liv fungerer det ret godt, og bliver i øvrigt sjældent brugt.

Hvis jeg ser tilbage på de sidste seks dage (siden forrige blogindlæg) har det været supergode dage. Nogle stikord:

Fredag: Dyrlæge med Max, et sår der kunne udvikle sit til et hotspot, taget i opløbet og i dag (onsdag) næsten væk.

Lørdag: Juleaften i Solrød med svenskerne. Pokaler og rosetter er kæmpehit hos Leah og Leo, og det er vigtigt hvem der har vundet dem.

 

For Leo og Frasse var dagens højdepunkt nok at gå i mørket ved vandet, der var is og det var meget spændende.

Otto er meget populær.

Da alle andre var gået i seng fik Christian og jeg en skøn samtale til langt ud på natten.

 

Søndag var spændende. Bl.a. kom Frasse med op at købe morgenbrød, og bagefter kom vi ned til vandet og kunne se endnu mere is ved dagslys. Der var nogen der var trætte da svenskerne tog hjem :.)

Mandag blev det annonceret, at jeg 1. april 2023 stopper som formand for rallyudvalget og træder ud af NKU’s og FCI’s rallyudvalg. Ingen dramatik, ren prioritering fra min side og heldigvis kun positive reaktioner. Og tak til mange der har spurgt: Det føles helt rigtigt 😊

Et skønt gensyn med Love Me To Night (Mamoulian 1932), den holder :-)

Tirsdag, en spontan tur til Roskilde, lidt indkøb og en tur med Hundene. Til aften NW-afslutning hos Merete, Otto var en superstjerne og vandt søget hos Merete (8 ud af 10 fundet på 6 minutter).

 

Rally hos Johanna var aflyst, og det blev konverteret til en festmiddag med lækre oste og pølser og en exceptionel vin til.

I dag et smut til Køge, en tur ved Marinaen med Otto og Max, lidt rally Sirius i haven med Max.

Til aften rally hos Karina med Max, hvor temaet var at give belønninger korrekt. Max lavede den flottest sidestep foran ever og Karina roste som det bedste element på vores fulde bane en 270 graders vending, hvor Max løb rundt om skiltet, jeg grinede og fortsatte som var det nordisk 😉

Og en hjemkomst, som gav et sug i maven, da vejen var spærret af en ambulance …

Vi fejrede vintersolhverv med ”rester” fra tirsdag, en fin vin – ikke exceptionel – og glædede os over at det går mod lysere tider.

PS: Hvis jeg får en dårlig dag, og den ikke kan reddes, kan jeg garantere for, at den vil blive analyseret og jeg lærer af den, på samme måde som alt andet, der ikke fungerer, fx prøver og træning.

Motivation

Otto kan også lege (foto: Mette Thomsen)

Inspireret af Mark Anthonys onlive foredrag i går aftes, besluttede jeg mig for at notere nogle motiverende/inspirerende nedslag i går og i dag. Hold da op, det var nemt, det føltes skønt og enormt … motiverende og inspirerende 😊 

 Mark Anthony: Motivation er kunsten at skabe interesse og inspirere til handling

1. En tidligere kursist og jeg skrev sammen om hvilken klasse de skulle tilmelde til en rallyprøve. Jeg: ”Spørg dig selv, hvad du helst vil. Når du tænker forløbet igennem, hvilken følelse vil du så gerne have, når det hele er ovre?”

Svar: ”Tusinde tak. Du stillede et spørgsmål som INGEN nogensinde har stillet mig før - hvilken følelse vil du stå tilbage med bagefter? Det er nok det vigtigste spørgsmål, jeg nogensinde har fået. tusind tak for det!

Netop dette gjorde også valget om at flytte tilbage til begynder lettere. Tak for dette spørgsmål!”

Hvordan tror I jeg havde det efter det svar?

2. I helt anden forbindelse, skrev Johanna til mig i går, og så kom denne: ”Og mega flot fokuseret arbejde med den mindste i går - han var stjerne sej!!!!”

Tror I jeg rankede ryggen lidt ekstra?

3. En samtale med en god kollega efter et virkelig godt møde. Han roser mig, og jeg griber bolden og giver ham den feedback, han fortjener, fordi han er hammerdygtig og en fantastisk kollega.

Tror I vi begge havde det fedt bagefter?

4. Til møde med Trine, min osteopat. Jeg fortæller om mine gode fremskridt, hun lytter, iagttager og tjekker. Og i processen kommer det så: alle fremskridtene kan jeg takke mig selv for. Jeg har fået masser af input og planer, men de resulterer i sig selv ikke i noget. Jeg har tager det hele til mig, træner og gør fremskridt. Jeg har det faktisk meget bedre end længe.

Med de resultater og den feedback, hvor meget lyst har jeg så til at fortsætte?

5. Foredrag med Mark Anthony. 1½ times onemanshow, med en stribe gode historier og inspiration om motivation. Jeg kan genkende en del fra hans bog ”Drivkraft”, og det gjorde at tankerne fløj lidt, men på en konstruktiv måde. Jeg kunne mærke, at jeg fik lyst til at gøre mere af det samme, forsøge at inspirere og motivere andre, og fortsætte med at lave det, jeg holder af, ved at motivere mig selv.

6. Rallyprøven den 7. november. Det er Anitas afskedsprøve, og det er i sig selv har været mere end nok som motivation for mig. Jeg gætter, på at Anita læser med, men pyt, det vil ikke overraske hverken hende, eller andre hundefolk, der kender os, at det betyder rigtigt meget for mig, at netop denne prøve bliver noget særligt.

Der har været lidt modvind på cykelstien, og jeg har måtte træffe nogle lidt trælse valg undervejs. Men i bund og grund har det været nemt, og jeg har kunne klar det meste på rutinen. Der er nu gjort klar til en prøve, hvor der er knivskarpt styr på eksekveringen.

Der er præcis to officials: Anita er dommer og tidtager, jeg selv står for alt andet 😊 Jeg er prøveleder, jeg er sekretær, jeg står for alt det administrative og praktiske, og jeg skal op i championklasse med Max og i begynderklasse med Otto. De skal henholdsvis starte og slutte, det synes jeg er passende.

Jeg er topmotiveret til, at dette skal blive en fantastisk prøve!

7. I vores begges frokostpause i dag talte jeg med Amanda om forskelligt, og sjovt nok kom vi ind på forskelligt rallyrelateret også, herunder prøven på lørdag. Jeg lovede, at jeg ikke ville blive sur uanset resultaterne. Det er en del af, at det er en fantastisk prøve, og dejligt, at Amanda lige mindede mig om det, selvom det har ligget i baghovedet hos mig.

8. Jeg havde aftalt at træne rally med Mette i eftermiddags i Roskilde. Jeg kom ½ time før og gik en rask tur med hundene i ganske blæsende vejr. Jeg nød bare at gå med hundene, og at jeg gik normalt. Mette kommenterede efter vores træning, der var næsten intet at se af min halten. Det føltes på enhver måde godt.

9. Træningen gik fantastisk. Jeg havde lavet en championagtig bane med 16 skilte, i et kvadrat. Jeg gik den efter at have varmet Max lidt op, men helt tydeligt ikke nok! Han var en ren energibombe, og vi lavede en masse ekstremt flotte momenter, og også momenter med lidt forsiringer, som burde belønnes (bare spørg Liv eller Mia 😊), men efter gældende regler ikke giver bonus. Jeg grinede og havde det herligt, og vi legede så skønt bagefter.

Jeg fortalte Mette, at nogle af mine tidligere trænere skulle have set mig, jeg havde påstået at Max ikke ville lege … det vil han i den grad.

Cirkel om fører (foto: Mette Thomsen)

En stribe skilte blev fjernet fra banen, og voila, der stod en meget svær begynderbane, med 6-7 stationære skilte. Otto blev varmet op, men langtfra nok, og var ret påvirket af blæsten, så det blev en runde med masser af belønning og opmuntring i øvrigt. Da vi gik den igen senere, efter at have leget, var der et helt andet fokus, og en meget stolt fører.

10. Jeg begyndte at skrive til aften og pludselig er vi kommet til ti, og jeg startede altså bare med noget, der skete i går.

Er det ikke skønt, at det er så nemt at finde eksempler på gode oplevelser, som summer op i min mentale bank? Der er en meget stor positiv saldo, og modsat, hvis det havde været en positiv saldo i et pengeinstitut, skal der ikke betales renter af den … tværtimod, det er på mange måder bedre end penge i banken!

Drivkraft

Det var været en dejlig dag igen. Jeg plukker nogle gode oplevelser.

En dejlig morgentur, det småregnede lidt, men ærligt talt var både Max, Otto og jeg ligeglade.

Det var arbejdsdag, og der var flere gode møder og nogle afklaringer på en række udeståender.

Annoncering af det andet nordiske mesterskab i rally samtidig i de fire nordiske lande. Det bliver til noget, og afholdes 12.-13. december 2020 i Stockholm.

Forskellig praktik blev klaret, så Sydkystens Hundeskole kunne søge om afholdelse af en rallyprøve til november. Det er dejligt at kunne fokusere på noget så langt fremme i rallysammenhæng 😉

Jeg fik et lille gennembrud med Otto og sit gå rundt om, der er et stykke vej endnu, men det går fremad.

Jeg havde første gennemlytning af Mark Anthonys Drivkraft. Anja roste den i går, og inden dagen var omme, havde jeg bestilt 9 eksemplarer til instruktører og bestyrelse i Sydkystens Hundeskole. Den er let hørt, lige under 1½ time, og jeg glæder mig til at genhøre og arbejde med de enkelte passager. Allerede nu kan jeg med sikkerhed sige, at jeg varmt kan anbefale bogen.

Sidst, men allervigtigst, den attende coachingsession hos Anja, men den første hvor vi ikke sad sammen hjemme hos Anja, det foregik via Microsoft Teams.

Vi fulgte op på aftalerne fra 15. januar (Livsnyder) og udover min personlige udvikling og samarbejdet med Max, kom Otto rigtigt meget i centrum. Min træning med ham, mine planer med ham, og hvad jeg har gjort mig af tanker om hans udvikling både træningsmæssigt og konkurrencemæssigt.

Jeg fik en virkeligt spændende udfordring, som jeg glæder mig til at arrangere: opsætning af en simpel rallybane i Jersie, gå banen med Max, og umiddelbart efter gå den samme bane med Otto. Begge dele skal videofilmes, for at jeg kan iagttage, hvad jeg gør godt og hvad jeg kan forbedre i forhold til begge hundene. Specielt skal jeg være opmærksom på, om der er noget jeg gør automatisk i forhold til Otto, fordi jeg plejer at gøre sådan med Max, og måske dermed ikke arbejder på Otto præmisser.

Bare rolig, det er ikke fordi min coaching er blevet til hundetræning, selvom meget af det der handler om mig, handler om min ageren i situationer med hunde 😊 Det handler om, at jeg har nogle helt klar mål med min adfærd i forhold til Otto, både i almindelighed, men især til træning og konkurrencer, og det skal testes af i praksis inden vi går til prøve ”for alvor”.

En spændende opgave, som jeg glæder mig til at afvikle!

Vi fik en dejlig italiensk favoritret til aften. Kirsten havde gjort den klar, da jeg gik en eftermiddagstur alene, eller rettere mens jeg lyttede til den sidste time af Drivkraft.

Jeg er superprivilegeret!!!

Motivation – No Problem

Anja Christiansen havde arrangeret et foredrag med Mark Anthony. Det blev annonceret således: "Foredraget hedder: MOTIVATION – NO PROBLEM! Marks supermotiverende foredrag om hvordan du motiverer dig selv og andre, ved at bruge både muligheder og begrænsninger. Mark taler om:

• Hemmeligheden bag motivation
• Erstat skal med vil – så kan du nemlig meget mere!
• Hvorfor mål ikke motiverer!
• Vinder eller overlever kultur
• Brug din energi på det du vil, I STEDET for det du ikke vil
•  Sænk din ”Væk fra” motivation & hæv din ”hen imod” motivation
• Motiverede mennesker er omgivet af motiverede mennesker

Bestyrelsen i Sydkystens Hundeskole besluttede at invitere den nye og afgåede bestyrelse samt alle instruktører til foredraget så vi stillede 11 forventningsfulde deltagere på Nærum Gymnasium i går.
Mark Anthony er en blændende dygtig foredragsholder, som får tilhørerne inddraget, engageret og aktiveret – han har masser af humor og kan med ganske enkle midler få beskrevet typiske situationer, hvor tilhørerne kan genkende andre (eller sig selv!), når de optræder eller fremstår ikke-motiverede.
Han kan en masse tankevækkende og perspektivrige citater, som alle leder mod den ikke overraskende konklusion: Det er ikke noget problem at være motiveret eller motivere – det er et spørgsmål om at ville.
Vi gør rigtigt mange ting af vane. Vi begår de samme fejl igen og igen, fordi vi ikke tør prøve noget andet? Vi véd det ikke virker, men hellere det end prøve noget som vi ikke véd hvordan fungerer?! Vi føler tryghed i det kendte. Vi omdøber problemet til en udfordring, men ændrer ikke substansen.
Vi skal som udgangspunkt erkende, at vi kan udvikle os – og det kan vi alle. Spændet mellem det vi kan og det vi gør er vores potentiale, og vejen dertil skal planlægges, så man udnytter sit potentiale.
Vi skal sætte nogle mål, som skal være opdelt med fornuftige operationelle delmål, så vi kan fejre succeserne undervejs. Delmålene er kriterier, som man kan afgøre om man opfylder eller ej. ”Jeg vil være Danmarksmester”. ”I dag vil jeg opnå flere point end til sidste prøve”. Vi skal fokusere på at vinde (nå mål) ikke på at overleve (at være med, at glæde sig over at der var da enkelte gode momenter), med mindre det er målet.
Vi skal gøre en indsats for at nå målet. Det kommer ikke af sig selv: ”Forventer du mere end din indsats retfærdiggør? Så har du planlagt en skuffelse!”. Det er som at blive skuffet over ikke at vinde i lotto, uden at spille med.
Vi stræber efter målet, på grund af det vi får ud af målet. Vi når målet på trods af den modstand vi møder, de fiaskoer der indtræffer osv.
Ens attitude skal udstråle, at man tror på det. Man skal optræde som en verdensmester, hvis man vil være verdensmester. Så find ud af hvordan du vil agere når du har nået målet, og ager sådan allerede nu. ”Fake it till you make it”; din attitude kan give dig en psykologisk fordel i forhold til konkurrenterne. ”Jeg har lige set mig selv i spejlet … I kan godt glæde jer!!!”
Motivation ...er kunsten at skabe interesse ...er altid i forhold til noget og skal føre til noget ”Det handler om at finde ud af hvad man virkelig vil i livet og så gøre det. Og så hele tiden minde sig selv om at man vil det mens man gør det” (Thomas Blachmann).
Vi var en stor gruppe hundenørder til stede. Vi har alle vores mål, nogle mere udtalte end andre. Ved at tage nogle af de teknikker i brug, som Mark Anthony præsenterede, kan vi alle forbedre vores præstationer markant. Man vil se os alle udstråle motivation til træning og konkurrencer, man vil se os NYDE at træne og konkurrere. For vi véd, at sådan når vi vores mål – og både vejen til målet, herunder fejringen af delmålene, og det vi får ud af målet er sjovt og skal nydes! Og det er ikke svært at komme i gang: ”Når det er så let at komplicere livet, hvorfor synes vi så, det skal være så kompliceret, at gøre det let?”