En perfekt weekend på Samsø

Søndag morgen på stranden ved Vesterløkken

Hvad er perfekt?

Ifølge Den Danske Ordbog betyder perfekt: ”Uden fejl eller mangler; fuldstændig tilfredsstillende”. Derfor synes jeg overskriften er passende 😊

Der er ikke noget jeg efter weekenden kunne have ønsket anderledes: Jeg fik en masse gode oplevelser, en masse læringspunkter og først og fremmest den helt rigtige følelse indeni hele weekenden. Det VAR en PERFEKT weekend.

Lørdag gik turen til SamBiosen på Samsø, hvor der var HTM-arrangement. Otto var tilmeldt Færdighedsprøve 1 og Freestyle 1, begge med det formål at Otto skulle vænne sig til at arbejde i en større hal med helt andre forstyrrelser end vi tidligere har arbejdet med. 

Jeg havde valgt at lave øvelserne efter sværhedsgrad, så de sværeste kom først og de nemmeste sidst.

Det var ikke et nemt miljø for Otto, som man kan se på nedenstående video (tak Liv!) med de første tre øvelser:

Anita fortalte bagefter, at det var meget tydeligt at jeg havde taget dybe indåndinger mellem nogle af øvelserne og havde rystet på hænderne, da jeg skulle tage godbidder – jeg var overrasket, hvor svært det var for Otto.

Men som man forhåbentlig kan se på videoen tog jeg det roligt og det gik bedre i de resterende øvelser.

Det allerbedste var Mias afsluttende feedback, hvor hun roste mit førerarbejde og ønskede at hun kunne give bonuspoint for det.

En fin oplevelse, og virkelig god træning.

Senere på dagen gik vi op i Freestyle 1. Jeg havde slet ikke overvejet at få den filmet, så det er den ikke. Men et foto af Ottos halsbånd (overtaget fra Max) og min T-shirt, en gave Liv, Sandie og Tina En ganske særlig weekend for to år siden.

Otto og jeg havde en fed oplevelse i ringen. Han arbejdede supergodt og vi gennemførte med et væsentligt bedre resultat end ved generalprøven fredag.

To skønne citater: ”Rigtigt fine øvelser og god udstråling hos glimmerdrengene 😊” (Anja, dommer).

”Jeg var så imponeret over den fantastiske fokus han havde på dig at jeg glemte at se hvad I egentlig lavede. Med den fokus og logrende hale kan du lære ham alt.” (Louise, tilskuer).

Jeg blev faktisk lidt tændt på at gå en rigtig Freestyle 1 med ham, så vi har tilmeldt en prøve 21. november og glæder os til at træne frem mod det.

Jeg deltog også i det traditionelle lotteri, med skarpe formaninger hjemmefra om kun at tage eventuelle gevinster med hjem, hvis det var noget der kunne bruges. Kassen med grønt og rodfrugter var derfor et stort hit!

Dagens drama var aftensmaden. Jeg havde for en måned siden booket bord på Restaurant Sak i Ballen, hvor Anita, Amanda, Louise, Henrik og jeg traditionen tro skulle spise. For at gøre en lang historie kort: Det viste sig at stedet er gået konkurs, og vi endte på Skipperly også i Ballen, og det bytte var der ingen utilfredshed med. Vik fik fantastisk mad og drikke og meget engageret betjening, så det får en stor anbefaling herfra.

Søndag efter morgenmaden kørte jeg til Vesterløkken. Der var ikke et øje, så hundene kunne løbe løs. Vi gik forbi Ilse Made Kilde og nød det skønneste efterårsvejr inden turen gik tilbage til SamBiosen og en dobbelt rallyprøve med Amanda og Brian som dommere.

Første start var med Max i championklasse hos Amanda. Perfekt start og totalt fin kontakt. Jeg havde den rigtige følelse hele vejen, boblen er kommet for at blive 😉 Vi mistede øvelse 321 – jeg troede Max dækkede, men han havde ligget i buk 😊 Og så der var 4 1’ere.

Anden start var med Otto i begynderklasse hos Brian. Otto var lidt træt, og det er godt, for så er han normalt mest på og præcis. Og det var han bestemt også i går. I bakningen var jeg for langsom og han nåede at sætte sig, og i tyskeren blev der en stram line, det var det.

Brian gav fin feedback – det var i øvrigt min første prøve med ham som dommer – og ud over fradrag også nogle gode iagttagelser om noget, der ikke var trukket for. Og ros for førerarbejdet. Fedt.

Tredje start, vi har nu sidst på prøvedagen, og Otto og jeg skulle op næstsidst på Amandas begynderbane. 12 skilte, 5 stationære, Otto stadig på det rette træthedsniveau (han havde hvilet i bilen) og han gik som en drøm!!!

Jeg tror det var vores bedste bane ever!!! Masser af ros fra Amanda og et enkelt fradrag for en stram line. En endnu gladere fører, som hurtigt byttede hund.

Fjerde start var championklasse hos Brian, hvor Max og jeg var sidste ekvipage. Jeg tror vi gik vores bedste start ever, fuldstændig sømløs overgang fra øvelserne uden for banen og ind på banen og i gang. Der var fed kontakt hele vejen. Jeg kan præcist genkalde situationerne, hvor der skete ”noget”. Max var så fokuseret på mig, at han ved den anden sideskift om kegle slet ikke kiggede ud ved min forkommando, på næste kommando gik han (1’er for langsom reaktion). Skift side foran drejede han og ditto i ommeren (13’er, jeg må have gjort nogen forkert med hænderne), dæk under gang, han var på vej til at dække også kom der en spin (3’er), 3 sidestep til venstre en ommer (3’er) og i ommeren en skæv position (1’er).

Max fokus var eminent hele vejen, og ommerne blev lavet virkelig i flow.

Jeg var meget tilfreds med banegennemgangen!!! Igen flot feedback fra Brian og stor ros for førerarbejdet.

Fire virkeligt gode prøver på dagen, jeg var i boblen hver gang og hundene arbejde begge to supergodt.

Kæmpestor tak til Tove, Rikke, Anja, Johanna og mange flere for igen, igen at skabe rammerne for dette fantastiske arrangement, tak til dommere og hjælpere og tak til alle de dejlige mennesker, som gør det endnu dejligere at bruge en weekend på at gå i hundene.

Og så vil jeg altså sige særligt tak til Max og Otto, det er sammen med dem, at weekenden er blevet PERFEKT 💓💓

En skøn dag med rally og færdighedsprøve

Ottos første færdighedsprøve :-)

I dag gik turen til Hvalsø med begge hunde, vi træner hver anden uge rally hos Camilla Schapel, Absolut Hund.

Det er træning lige efter mit hoved 😊 Der er en bane til hver træning, dagens baner var mine fra 14. juni 2020. Vi går banerne og får feedback, der er nogle stationer, hvor man kan træne forskellige momenter (pt. er fokus på sidestep), og der er noget fællestræning til sidst, typisk forstyrrelsestræning. 

På øvet holdet har Otto og jeg bl.a. selskab af LeeLoo og Lonni, og vi havde begge set frem til i dag, hvor de for første gang skulle træne tæt på hinanden, de er ellers vant til at løbe og lege sammen, når de mødes.

Camilla udnyttede straks muligheden, så da Otto skulle gå banen, fik Lonni besked på at gå relativt tæt på med LeeLoo, som forstyrrelse. Jeg formulerede mine kriterier: massiv belønning og så gik vi i gang. 

Otto gik vidunderligt ❤ Han var også heldig med sin fører, som virkelig var god til at belønne og komme med kommandoer, specielt når han skulle bagom mig, og der var potentiel risiko for, at han blev fristet til at forlade mig.

Derefter skulle vi gå banen igen, denne gang med Lonni & LeeLoo endnu tættere på, og Otto gik om muligt endnu bedre en første gang. Det var så fed en følelse at gå med ham ❤ 

Camillas feedback gik på sitterne og bagpartskontrol, lige i øjet, og vi fik talt om udviklingen af sidstnævnte.

Max går på ekspertholdet, og vi havde den måske bedste opvarmning ever. Vi savner begge i den grad at træne og konkurrere sammen. Vores gennemgang af ekspertbanen føltes virkelig godt helt ind i hjertet, hold da op hvor arbejder Max flot og præcist. 

Camilla gav igen noget meget fin og præcis feedback, vi gentog nogle øvelser, og fik talt om højrepositionen i forhold til venstre.

Jeg er stor fan af Camilla, og glæder mig til at fortsætte træningen hos hende med begge hunde!!! 

Jeg kørte hjem med den bedste følelse i hele verden, og mere kan jeg ikke forlange af træning. 

Den genfundne stok!

Jeg kørte omkring Poppelgårdsvej med et lille bitte håb om at finde den glemte stok. Sørme om den ikke stod plantet i jorden, jeg gik hen og tog den, og en dame, der gik med sin hund på arealet, fortalte at hun havde stillet den sådan, så den var nemmere at få øje på. Jeg takkede mange gange, det var dejligt at få den rigtigt stok tilbage.

Det var også perfekt timing i forhold til at Otto og jeg skulle til færdighedsprøve 1 i Jersie senere på eftermiddagen.

Prøverne er arrangeret af Border Collie Klubben, og i praksis stod Johanna for det hele, effektivt, timet og tilrettelagt. Jeg skrev i går om mine kriterier i dette indlæg Tårer og prøver. 

Jeg kan garantere, at jeg denne gang levede mindst 100 % op til kriterierne. Jeg støttede Otto supergodt hele vejen igennem. Vi har ikke trænet med ekstern belønning, så han hoppede meget op på stolen med boksen med godbidder, og jeg var fuldstændig upåvirket og fik ham tilbage og udførte øvelserne så godt vi kunne.

Pointene var fine, som man kan se af skemaet foroven, og flere af dem højere end jeg havde troet, vi kunne præstere til. Johanna var - og det er jeg jo vant til, men alligevel - fantastisk til at skabe ro omkring prøvesituationen, så jeg slappede om muligt endnu mere af.

Hendes tilbagemelding til sidst om mit førerarbejde (hun ville have givet mig 5, hvis der skulle uddeles point for førerarbejde) var bare det ekstra klap, som gjorde en fantastisk prøveoplevelse endnu bedre.

Da Otto og jeg gik derfra (og nej, Otto ville ikke med, han synes vi skulle fortsætte 😊) følte vi os som verdensmestre, og det er altså ikke en dum følelse ❤

Vi performede væsentlig bedre end ved generalprøverne tirsdag (Johanna), onsdag (Merete) og fredag (Louise), og det var dejligt. Der var også lavet en masse småjusteringer, og de fungerede alle perfekt i dag!

Der skete også noget andet, jeg gik mentalt i FP2-tilstand, og vi træner helt sikkert videre. Og affødt af at Anita og jeg har skrevet sammen om hendes musik til Girahs debut i Sandkasseklasse, er jeg begyndt at tænke på musik til Ottos debut i FS1. 

En dejlig dag på alle fronter ❤

Færdighedsprøve 1 og Noget om magi

Den glemte Balance Disc, og en tydelig Isbjørn :-)

Sidste torsdag opstod der pludselig en mulighed for at tilmelde færdighedsprøver på lørdag i Solrød, tilmeldingen åbnede kl. 19:00, og jeg sad klar ved tasterne … Det var præcis samme tidspunkt, som vi skulle i gang med vores Rallyudvalgsmøde, Majbrit skulle også tilmelde, og mødet blev suspenderet et par minutter, mens vi fik klaret det 😊

Så Otto er tilmeldt FP1 på lørdag.

Det er længe siden jeg har været oppe i færdighedsprøve 1, faktisk næsten 7 år siden. Den 18. maj 2014 var jeg oppe med Megan, Lille Bjørn og Max, som alle bestod, som man kan læse om i dette blogindlæg.

Træningsområde i Jersie i dag ...

Med 9 dage fra tilmelding til gennemførelse var det meget overskueligt at planlægge træningen, som startede fredag i Roskilde sammen med Lise. Det var faktisk meningen at jeg skulle have trænet rally, men sådan en pludselig tilmelding giver et meget præcist fokus, så jeg havde naturligvis udstyr med til FP-træningen. Derudover er/var der planlagt enetime hos Johanna i går, træning med Merete i dag og med Louise på fredag, og så er vi så klar, som vi kan blive i denne omgang.

Status lige nu, hvor jeg ser på, hvad der skal justeres/arbejdes med inden lørdag:

• Husk opvarmning
• Husk at træne belønning fra fast position fra bøtte/pose – det er ikke smart bare at lægge godbidder løst ovenpå noget, det tog alt Ottos fokus i går!
• Husk at rose undervejs, men ikke alt for meget, og ordet God er åbenbart indlært til at stoppe adfærd og udløse belønning?!

Der er selvfølgelig også konkrete detaljer i flere af øvelserne, som der skal arbejdes med.

Der opstod en anelse panik i går eftermiddags, da jeg skulle pakke rekvisitter, og pludselig opdagede, at jeg havde glemt stok og Balance Disc i Roskilde. Jeg kørte derud og fandt Balance Discen, men stokken kunne jeg ikke finde. Jeg har lån en af Anita i stedet.

Som altid til en prøve har jeg mindet mig selv om, at huske fokus: at have en fed oplevelse sammen med Otto. Jeg spolede tilbage til 17. december 2019 og En magisk aften, måske den fedeste prøveoplevelse jeg nogensinde har haft, selvom det ”kun” var en juleafslutning. Jeg får stadig kuldegysninger og tårer i øjnene, når jeg tænker tilbage på Lille Bjørns og min HTM senior, vores allersidste prøve sammen. Og så var det da også Ottos debut i en ”officiel” FP1 😊

Der er mange muligheder for at skabe magiske øjeblikke, og jeg har haft en del gennem de sidste år. Den enkle formel er:

• Vær mentalt forberedt og håndtér alt det, der sker, konstruktivt og positivt!

Jeg genlæste blogindlægget om En magisk aften, og husker ligeså tydeligt afslutning på HTM senior, hvor Lille Bjørn gjorde noget andet, end jeg havde håbet på, og jeg accepterede det (Anitas: Tag det du får!) og det gik fantastisk.

Der skete mange ting, jeg ikke var helt forberedt på både hos Johanna i går og med Merete i dag, og det ryger alt sammen ind på læringskontoen. Hold da op, hvor er det fantastisk træning: Otto i alle mulige situationer, som vi ikke har prøvet før, og perfekt muligheder for at arbejde med, hvordan man håndterer det positivt.

Jeg har valgt at tage alle 11 øvelser med, selvom der kan vælges en fra. Men for mig giver det et forkert signal i forhold til mig selv, som om det betyder noget med pointene. Selvfølgelig vil jeg gerne bestå, men det er bestemt ikke jordens undergang, hvis jeg ikke gør, og i den store sammenhæng er dette en fed træningsmulighed i tråd med de generaliseringsaktiviteter, jeg har haft fokus på i hele hans karriere.

Det, der også er sket i de sidste dage, er, at jeg er blevet lidt grebet af tricks med Otto, så lur mig, om der ikke på et tidspunkt kommer en tilbagevenden til FS-verdenen for alvor 😉

Detaljer

Tirsdag morgen, skøn start på dagen

Først en reminder: Du kan stadig nå at være med i min Quiz 2021, der er frist til og med på søndag. Der er allerede fem, der har givet deres bud, og jeg laver en opsummering i næste uge 😊

Der er en del træning (fitness og hunde) der bliver udskudt pt., men heldigvis er der alternativer og supplementer. Tina (denfittecoach) har således udbudt mini camps, som i øvrigt bliver revet væk, Kirsten og jeg har tilmeldt os et hold som løber over 3 uger med træning mandag og onsdag 17-18. Vi startede i mandags i ret kedeligt vejr, men det afholdt naturligvis ikke nogen fra at komme og træne!

Det sejeste fitness-hold

Jeg trænede selv for nedsat kraft. Efter at alle problemer med hofte mv. er trænet væk, var jeg lidt overmodig i juleferien og fik gået (lidt/alt) for meget – ja, helt banalt blev jeg revet med af at skulle sætte nogle rekorder. Jeg er nu lidt øm i venstre knæ, og Tina var jo ikke længe om at afdække ondets rod. Hun spurgte, hvad jeg havde gjort anderledes, og det var jo det med at have gået meget. Så mine øvelser blev tilpasset, og jeg passer på ikke at gå så meget det næste stykke tid.

På hundefronten har jeg meldt til et onlinekursus ”Fri ved fod a la rally” hos Rikke Svensson, jeg har set en håndfuld videoer, og jeg skal nok skrive mere om kurset når jeg får prøvet det af, det ser meget lovende ud!

I går havde Anita, Amanda og jeg booket en enetime hos Johanna, og det var virkelig tiltrængt at få gjort status. Jeg havde primært fokus på tricksene til Færdighedsprøve 1. Der er nogen rigtigt gode, og så er der nogen, der er meget mangelfulde, på grund af detaljer, som er oplagte – når jeg får dem forklaret.

Der er noget med mine hænder, som er klar til at belønne (næsten) før belønningssignalet er givet, og det har Otto naturligvis luret for længst; så han behøver ikke at høre efter, han holder bare øje med mine hænder. Fx spring over stok: han er til venstre for mig, jeg holder stokken i højre hånd, han springer ikke rigtigt … fordi han ved at belønningen kommer fra venstre hånd, så hvorfor springe!!! Da jeg holdt stokken med venstre hånd, ville han meget gerne springe, for nu var forventningen jo at der kom belønning fra højre side.

Et andet eksempel: giv pote. Der er udtalt tendens til at Otto slikker på min hånd først, og så kommer poten. Vi eksperimenterede lidt med setup, og jeg endte med at give kommando med begge hænder på ryggen … Reaktion: INGEN. Han aner ikke hvad giv pote betyder, fordi jeg har fået rodet godbidder, håndsignaler og sikkert andet ind. Så vi prøver forfra!

Til sidst havde vi fokus på bakning, hvor jeg sjovt nok (også) har haft nogle meget uklare kriterier, og har brugt en stok som hjælpemiddel på en ikke helt gennemtænkt måde. Der har jeg fået input til en ændret strategi, hvor jeg anvender platform.

Og sådan kom jeg omkring en hel masse med Otto, og har en masse opdateringer af træningsplanen noteret.

Max var på indimellem og gik en udfordrende championbane, desværre med en anelse ufokuseret fører, som ikke hjalp ham godt nok gennem de åbenlyse udfordringer, så vi faldt i den ene fælde efter den anden. Som at løbe til felt i stedet for til kegle, springe i stedet for at stoppe før spring, springe i stedet for at  løbe om kegle og tage tunnel i stedet for at gå rundt om mig. Så det var lige en kraftig reminder til mig om at stille mig fornuftigt og give de rigtige kommandoer i tide. Min dårlige undskyldning er, at jeg er lidt rusten …

Så som altid en masse detaljer at arbejde med og en masse god inspiration.

En magisk aften

Otto i FP1 (Video: Amanda Haue Jakobsson)

Hvor startede magien?

Forløbet op til den traditionelle (jeg deltager for 4 år i træk) juleafslutning for Anja og Johannas kursister har været som det plejer. Og så alligevel ikke … for der var lige det, at jeg gerne ville op med alle tre hunde.

Max gav ligesom sig selv, også at han skulle op i rally championklasse og FS2.

Med Otto var det oprindelig tanken at han ikke skulle med, fordi han ikke kunne gå op i noget, men det endte med at give mening at tilmelde til FP1, fordi det i bund og grund omfatter øvelser, vi har arbejdet med på Foundation.

Og så er der Lille Bjørn. Jeg havde først tilmeldt ham i rally seniorklasse, jeg véd virkelig ikke, hvad jeg har tænkt. Der er afstandsøvelser (fremsending til kegle og de to sideskift om kegle), og hvordan skulle jeg overhovedet tænke på at indlære dem med en næsten 13 år gammel døv hund?

Så meget sent fik jeg flyttet ham til HTM-senior, hvor vi har nogle fine positioner og et program, som jeg føler mig meget komfortabel med, og dermed kan jeg støtte ham bedst muligt både med håndtegn og kropssignaler.

Mentalt var det vigtigt at minde mig selv om setuppet til juleafslutningen. Det er for sjov, det er træning, der må belønnes med godbidder i HTM/FS, det er ikke en konkurrence, med mindre man vælger at gøre det til en.

Nå ja, der er lige det med, at der er rosetter til øverste halvdel i hver klasse, men det er jo kun en bonus …

Mandag aften gik jeg all in. Jeg købte adgangskortet (=nissehuen) inden Nose Work træningen, og det hele faldt gradvis på plads i mit hoved. Der var et lille sug i maven på et tidspunkt tirsdag formiddag, lige et signal til mig selv om at huske tilgangen.

Derfra var den sidste klargøring på ren rutine, og jeg kørte med alle tre hunde til Ringsted med ankomst lidt over 16, og helt klar 😊

Magien startede da jeg kom ind i hallen, jeg kunne bare mærke, at dette ville blive en aften langt udover det sædvanlige …

Programmet passede mig perfekt. Jeg skulle starte med Otto, derefter Lille Bjørn og endelig skulle jeg op to gange med Max.

Magi 1 

Otto har været til nogle enkelte større arrangementer. Den eneste gang han har været til prøve inden i går, var på Samsø i Sandkasseklasse.

Det er den rene sandkasse i forhold til at være til prøve ved juleafslutningen, hvor der er pænt mange forstyrrelser. Men det er også en perfekt socialiseringsmulighed.

Så efter at have stillet stol og udstyr ind, hentede jeg Otto, så vi kunne gå rundt og snuse og hilse og bare være i hallen. Vi fik ovenikøbet lov til at gå Anitas rally begynderbane, super god, men der er ikke ret meget vi kan udføre, når vi ikke er i gang med venstrepositionen endnu 😊

Han kom lidt ud i bilen, inden vi gik ind igen for at varme op.

Videoen, som Amanda optog, viser hele færdighedsprøven, fra vi gik ind, til vi var færdige.

Jeg havde en fed oplevelse med Otto!!! Han var på hele tiden, nysgerrig på det, der foregik rundt om, herunder naboringen, men primært fokuseret på mig, og langt de fleste øvelser gik fint.

Der var nogle ting, der ikke gik lige som jeg havde tænkt, men sådan er det næsten altid. Og helt ærligt, en 6 måneder gammel hvalp – Otto blev ½ år i går – der skal udføre 9 forskellige øvelser med pæne forstyrrelser.

Blandt andet fandt jeg ud af undervejs, at jeg ikke har trænet at belønningerne kommer fra lommerne i den træningsvest, som jeg havde placeret på stolen, hvor jeg også lagde rekvisitter. Det opdagede Otto jo hurtigt, så han selv søgte derud 😉

Jeg var mere end tilfreds med Ottos indsats og også med min egen!

Jeg løb ud med en fed fornemmelse og legede med ham, det var sejt Otto. Amanda storsmilende og spurgte, om jeg havde lagt mærke til noget specielt? Næh …, hvad da?

Det ville hun ikke fortælle, så jeg måtte se videoen, og den gav hurtigt svaret: Halen kørte konstant, så hvad kan man forlange mere???

Magi 2 

Lille Bjørn i HTM senior (foto: Louise Vig)

Lille Bjørn skulle op i seniorklasse i HTM, han var behørigt varmet op, dvs. vi havde gået rundt i hallen, lavede lidt øvelser og han var blevet masseret lidt, og så var vi klar.

Som i KLAR.

Lille Bjørn var totalt tændt på den gode måde. Der var lidt gøen af ivrighed, nogle flotte positioner, og det bedste program vi nogensinde har gået, og det siger ikke så lidt.

Jeg har aldrig haft sådan en følelse med ham før, helt ude over det sædvanlige.

Passagen i P2, jeg kan bare huske jeg storsmilende og kiggede på Anja, som dømte, og hun smilede igen. Lille Bjørn holdt bare positionen.

Jeg har aldrig fået afslutningen med noget frem og tilbage i P9 til at fungere til en prøve, så jeg fulgte Anitas råd fra træningen i fredags: Tag det han tilbyder.

Det råd var ret godt, jeg kan præcis huske, at da han røg ud af P9, tænkte jeg, hvad gør han, og så støttede jeg ham, og det endte superflot og med en perfekt P1 da musikken stoppede.

Jeg har aldrig haft så fantastisk en prøve med Lille Bjørn tror jeg, det var den allerfedeste følelse.

Det er definitivt den sidste HTM-prøve med ham, mindet fra i går vil jeg bevare for altid.

Magi 3 

Max skulle op i rally championklasse. Jeg tør næsten ikke sige det (når jeg i øvrigt går ind for ordentlig afstand mellem øvelser), men jeg synes det var den allerfedeste bane Anita havde designet. Der var kun et begrænset område til rallybanen, men hun havde fået lavet en sjov og udfordrende bane med 20 skilte, og nogle interessante finurligheder.

Den lå lige til højrebenet til Max og mig, det gik strygende indtil skilt 8, tre sidestep til højre uden stop, fordi jeg fik timet mine skridt frem til starten forkert (det eneste jeg havde fokus på under banegennemgangen), og det gav lidt rod. Max var eksemplarisk på, og jeg tager en 13’er (sideskift om kegle), 2 3’ere og 5 1’ere på min kappe. Anita gav perfekt feedback og jeg tog perfekt imod, og jeg var meget tilfreds med Max og mig selv 😉

Magi 4 

Max i FS2 (foto: Mette Winther)

Max skulle også op i FS2. Vi havde jo varmet op med rallyen, så det var bare at holde ham lidt i kog, inden vi skulle op. Der var lidt hæng i starten, men jeg huskede at belønne, som vi måtte, og så begyndte det at køre, og det føltes som det skulle.

Jeg tror det var noget at det bedste FS (og HTM for den sags skyld) vi har gået, så det føltes bare så godt.

Der var ikke så meget plads til at lege, så Max var på vej ind på banen med julemanden, jeg fik stoppet ham, og han fik løbet gennem tunnelen, der adskilte banen fra tilskuerarealet, og sådan fik vi også lidt opmærksomhed på en uskyldig måde, når det hele nu var for sjov.

Magi 5 

Fire fede oplevelser med hundene, ja virkelig fire magiske prøver, og hvad kan man forlange mere?

Ja, man kan dele oplevelserne med andre, og det var ekstra dejligt, Jeg tror det er første gang jeg som fører 100 % ærligt kan konstatere, at jeg havde fokus på det, der fungerede, og slet ikke på det, der ikke gik som planlagt. Det sidste indgår i læringen, men havde intet at gøre med mine fantastiske følelser i går.

Mens jeg fortalte Anita og Amanda om mine fantastiske prøver, kom dagens femte magiske højdepunkt …

En ganske uventet gave fra de to, som blev pakke meget omhyggeligt ud, mens jeg talte om Frasse og juleaften, for at trække spændingen.

Det var en gave jeg slet ikke havde forestillet mig: et gavekort på en træningsvest efter eget valg med tryk på ryggen efter eget valg! Nu skal jeg bare finde den rigtige vest og den rigtige tekst 😊

Tusind tak til Anita og Amanda for den perfekte gave!

Magi 6

Så var der også en præmieoverrækkelse, eller rettere to.

Ottos dommerseddel

Ved den første var det kun Ottos prøve, der var med. Vi blev kaldt op som nr. 12 af 12, med 2,75 point, og jeg var superglad! Da jeg fik tjekket dommersedlen, blev jeg endnu gladere, for pga. en regnefejl var der divideret med 10 i stedet for 9, så jeg endte med 3,06 point = bestået.

Var det en ekstra fed fornemmelse?

Ja!!!!

Så kom den anden præmieoverrækkelse med rally champion og senior samt HTM/FS/6+.

Max havde med sine beskedne 76 point alligevel point nok til at blive nr. 5 ud af 11, og dermed få en roset; jeg blev så begejstret at jeg snuppede rosetten i utide, hvilket jeg måtte høre en del for fra Johanna 😊 Jeg endte dog med at få den ønskede roset.

Max' dommerseddel i FS2

Dagens sidste præmieoverrækkelse var i HTM/FS/6+, 31 ekvipager i alt.

Jeg stod sammen med Amanda, og vi hørte den ene efter den anden blive kaldt op. På et tidspunkt kom vi op i præmierækken (top-16) og stadig var jeg ikke kaldt op.

Først gang jeg blev nævnt, var da Max blev kaldt op som nr. 10, med 24,4 point.

Jeg véd, at placeringen ikke betyder noget, for vi er jo ikke herrer over, hvem vi konkurrerer imod, men det betød alligevel ret meget for mig, at få en roset med Max.

Lille Bjørns dommerseddel

Så fortsatte præmieoverrækkelsen, og Amanda og jeg stod og kiggede på hinanden, og nr. 3 blev kaldt op … det var ikke os. Lille Bjørn endte som nr. 2 med 26,3 point, kun slået af Louise og Cherie med 26,4, og det kan vi godt leve med.

Er du vimmer hvor blev jeg glad!!!! Jeg får tårer i øjnene af at skrive om det.

Da jeg kørte hjem, tænkte jeg: bare Lizzie havde levet, så havde jeg ringet til hende og hun ville have været stoltere end nogen anden.

Det var den fedeste afslutning på Lille Bjørns fantastiske HTM-karriere.

Magi 7 

Så var en magisk aften næsten slut.

Men magien var jo ikke bare 4 skønne prøver, en personlig gave fra Anita og Amanda, og nogle flotte placeringer.

Det var hele arrangementet. Først og fremmest tak til Anja og Johanna for hvert eneste år at orke at arrangere dette, og med lige stor entusiasme.

Og tak til alle, der deltog, især alle dem jeg fik talt med.

Det var en vidunderlig aften, en aften jeg aldrig glemmer.

Jeg vil huske den for alt muligt men Lille Bjørns afsked med HTM-verdenen med sit livs prøve, og Ottos debut på den store scene med et bestået resultat, det bliver ikke udvisket med det første.