søndag den 29. september 2019

En ganske særlig weekend

En ganske særlig dommergave!

Det har været en fantastisk weekend!

Liv (og Tine) styrede det administrative!

I går havde jeg fornøjelsen at være en af to dommere ved Hornsherred HTM Klubs (HHK) dobbelte rallyprøve i Osted.

Det var et støttearrangement for det første DM i HTM/FS den 9. november 2019, som HHK står for, og jeg foreslog en dobbelt rallyprøve som én måde at skaffe penge til arrangementet på. Det endte med at blive gårsdagens arrangement, og jeg kan roligt sige, at det blev en bragende succes!

Begge prøver var fuldtegnede og vi var i den grad begunstigede af vejrguderne. Vi havde læst vejrudsigter, og der var ikke rigtigt nogen af dem, der var 100 % positive, men vi var superheldige. Vi startede og afsluttede i fint vejr, og først efter sidste præmieoverrækkelse begyndte det at regne, til gengæld ret seriøst … men vi siger tak igen, til dem, der styrer vejret 😊

På det sportslige plan, og det er trods alt det vigtigste, gik det også rigtigt godt. Der var rigtigt mange flotte resultater, og jeg har virkelig lyst til at nævne tre af dem, i den rækkefølge jeg dømte dem.

Den første er Mathilde og Boogie i øvet klasse. Mathilde er en meget rutineret fører, selvom hun kun er 11 år, og har været til rigtigt mange prøver med Boogie, Lille Bjørn og Max. Boogie har hun haft lidt udfordringer med, han har haft en dårlig vane med at skulle forlade ringen undervejs til prøverne, og der kommer også noget lyd af og til, nogle gange rigeligt ☹

Jeg havde set præmieoverrækkelsen for Connis øvet klasse, og vidste at Mathilde og Boogie var blevet nr. 5 med 93 point, og bl.a. trukket 3 for lyd.

Da de gik ind på min bane, var der ingen slinger. Der var fuld kontakt fra starten, og de lavede den ene øvelse efter den anden perfekt. Og der var ikke den mindste lyd. Da de kom forbi skilt nr. 7, kom det dertil, som det altid gør for mig, når ekvipager er kommet et godt stykke ind i banen, og ikke er trukket for noget, at jeg begynder at holde vejret og håber at det fortsætter – for det er altså noget af det bedste at opleve som dommer, at ekvipager går til 100 point.

Mathilde og Boogie fortsatte og gik hele vejen, og der kom stadig ikke en lyd. Det var bare dejligt at kunne give Mathilde feedback, og se hendes glæde da hun løb tilbage til sin mor og far 😉 Mathilde og Boogie vandt klassen med 100 point!

I ekspertklasse havde jeg næsten den samme oplevelse med Winnie og Mira. En ikke helt nem bane, og de gik den bare fuldstændig perfekt. De vandt klassen og fik deres første certifikat ved debuten i klassen. Og i øvrigt det andet hos Conni kort tid efter. En fantastisk oplevelse for dommeren – og nej, jeg har bestemt ikke noget imod at få et kram af glade førere, for hulen der er så mange følelser med, og dommere er også kun mennesker!

Min sidste klasse var championklasse. Otte deltagere, alle rigtigt dygtige. De tre havde to supercertifikater, ,den ene dog begge to hos mig, og der var en ekvipage (Louise og Cherie), som debuterede hos Conni med et supercertifikat, og kunne opnå det andet hos mig. Der var nogle ekvipager, som ikke havde det helt nemt på banen, men da vi kom til de to sidste, var det topniveau. Poul og Rosa (Berner) startede som nr. 7 ud af 8, og det startede superflot. Jeg kender dem rigtigt godt, vi har været til mange prøver sammen, og gået på hold sammen hos Amanda. De går generelt fantastisk, men der har tit været nogle ærgerlige fejl.

I går kom der også sådan en, ud af den blå luft – Poul fik givet et forkert signal, Rosa som er perfekt trænet, reagerede med det samme – en ommer. Så jeg håbede, håbede bare, at der ikke ville ske andet, og det gjorde der heldigvis ikke. 97 point, og jeg valgte ikke at give feedback! Jeg sagde til Poul at det var superflot, og at han måtte vente til præmieoverrækkelsen med at få feedback. Louise og Cherie var sidste ekvipage og gik også virkelig flot. Der var tre 1’ere og en enkelt ommer, 94 point.

Dermed var det afgjort.

Præmieoverrækkelsen for min championklasse var dagens sidste, og det føltes rigtigt godt at kunne knytte lidt personlige ord til Poul og Rosas supercertifikat og dermed deres superchampiontitel. Det er en vidunderlig ekvipage, Rosa er den skønneste Berner, man kan tænke sig, og Poul den mest sympatiske fører, man kan tænke sig. Hvis der er nogen der fortjener titlen, er det dem. Jeg er MEGET glad for, at jeg fik fornøjelsen at dømme dem på denne store dag.

Rammerne for prøven var dejlige. Helt ærligt var grunden til at jeg foreslog at holde rallyprøverne og hjælpe med dem, at jeg synes rigtigt godt om HHK, Liv, Sandie og Tine, og havde lyst til at hjælpe dem. De skabte nogle fantastiske rammer for prøven, og det var en fornøjelse at være dommer. Der var en skøn buffet, som Sandie havde sørget for, og det administrative havde Liv og Sandie fuldstændig styr på. Topprofessionelt og en udsøgt fornøjelse.

Under præmieoverrækkelsen tog de lidt fusen på mig 😊 Der er tradition for at give dommergaver, men uden at fornærme nogen – inkl. mig selv når jeg står for prøver i Sydkystens Hundeskole – er de normalt ikke særligt personlige.

Det var de bestemt i går. Conni fik en T-shirt, med Dodo på ryggen, og jeg fik den T-shirt, som kan ses foroven.

Jeg fik også en ekstra gave. 2 flasker vin. Men ikke bare 2 flasker vin. Tine indrømmede, at hvis hun eller Liv skulle have valgt, ville de gå efter etiketten, så Tine har fået en kollega til at læse i min blog, og finde ud af, hvad jeg ville synes godt om. Jeg fik to flasker pinot noir fra Oregon, jeg har slået dem op – det gør jeg altid, når jeg får vingaver – og jeg kan roligt sige, at jeg glæder mig usædvanligt meget til at smage vinen og den forbindelse sende gode tanker til giverne 😊

Det er dejligt at få gaver, men at få gaver der er tænkt over, det er noget ganske særligt. Tusind tak til Lov, Sandie og Tina – I er stjerner!!!

Conni og jeg er ret garvede dommere, og en kombination af erfaring og lidt held gjorde, at vi kunne køre programmet meget effektivt, og var færdige et pænt stykke tid før den grove tidsplan, som jo altid er vejledende. Så vi kunne tage af sted lidt over 14, lige som det begyndte at styrte ned.

Skaldyr ;-) 

Det passede mig supergodt. Jeg kunne nå hjem, registrere resultaterne og få slappet lidt af, inden turen gik videre til København. Jeg havde en aftale med Anne Marie, Bente og Thomas, som jeg har kendt siden 1. september 1959. Vi gik i klasse sammen fra første til femte klasse på Sankt Knud Lavard Skole, vi ses sjældent, men når vi gør, forsvinder enhver tidsfornemmelse.

Vi kan tale om dengang, tiden indimellem og nutiden, som om vi har kendt hinanden altid. Minderne vælter frem, og vi taler alle åbent om alt. Annemarie og Thomas havde rigtigt meget at tale om, og det havde Bente og jeg også, og tiden fløj. Bente stillede nogle fantastiske spørgsmål og jeg fik sat ord på nogle personlige forhold, som jeg kun kan mindes jeg har gjort én gang tidligere.

Det var overraskende og befriende at sætte ord på, hvorfor Bente oplevede mig som en helt anden dengang end i dag, hvorfor jeg ikke ser mine tidligere søskende, og hvorfor jeg ikke brød mig om mine forældre. Det er bestemt ikke emner, jeg deler med hvem som helst, men det er Bente så heller ikke …

Vi havde en skøn aften, vi har en aftale igen om et år.

Morgentur

I dag er det 40 år siden Kirsten og jeg blev gift.

Labyrint foran Vikingeskibsmuseet

Frokost på Trattoria Snekken

Vi har for længe siden besluttet at vi ikke ville fejre dagen særligt, så vi fejrede med en glimrende frokost på Trattoria Snekken på Roskilde Havn.

Hyggeaften

Og en eksklusiv, men let aftensmad med Pol Roger Champagne og lidt lækker rødvin.

Hundene er bestemt ikke blevet snydt, men vi har prioriteret os selv i dag.

Det har været en fantastisk weekend!

Ingen kommentarer: