Guddommelig Nose Work træning

Ingen problemer med trapper

Dagens Nose Work træning med Max foregik ved Køge Nord S-togsstation (Karlsvognen), samme sted som i går, og med de samme 8 søgeområder som i går, da jeg trænede med Lille Bjørn, plus 1 ekstra område. I alt 9 områder med 35 kilder.

Jeg varmede Max lidt op inden med noget rally og Freestyle på parkeringspladsen, og han var virkelig veloplagt og præcis.

Vi startede ved hegnet, 3 kilder, de 2 yderste markeret uden problemer, det midterste lidt sværere, men intet problem heller.

Det ”nye” område var en bænk og en boks ret tæt på hinanden, på bænken arbejdede Max fint fra en ende af, og på boksen kom en superflot markering af en høj, utilgængelig kilde. Jeg skal lige nævne, at det blæste ret meget, men Max var totalt uimponeret og arbejdede forbilledligt.

Så tog vi trappen, lidt for hurtigt til at begynde med, men han vendte om (helt som Lille Bjørn) og lavede en flot markering af første kilde. Derefter tog han systematisk trin for trin, inkl. lidt sving ud på midten for at fange fært, og de to andre kilder markerede han på vej op (uden at vende).

Det fjerde område var et indesøg i den ene ende af den karakteristiske bro, der går over motorvejen og forbinder Køge Bugt-banen (S-toget) på østsiden med København-Ringsted banen på vestsiden. Området var dobbelt så stort som i går og med tre kilder. Jeg satte Max i gang og hvis jeg havde været lidt i tvivl inden forsvandt al tvivl, da han gik i gang med at arbejde her. Det var totalt verdensklasse! Systematisk igang langs den ene side, uden at springe noget over. Jeg gav ham plads til at arbejde, og på et tidspunkt vendte han og så kom en superflot markering. Vi søgte videre til den ene ende, vendte og han søgte over mod elevatorskakten, og naturligvis for at foretage en flot markering. Vi fortsatte, og nu blev det sværere, men han blev ved og pludselig var vi tæt på kilden og igen endte det med en superflot markering.

Jeg kunne virkelig mærke pulsen stige, for aldrig har jeg set Max gå så godt. Han arbejdede koncentreret og målrettet hele tiden, og hans markeringer var tip-top. Masser af belønninger og vi kunne være fløjet ned, men tog meget fornuftigt elevatoren 😊

Så kom vi til området med billetautomat, skraldespand, bænk og med tiden et bed af en art. Ikke så meget pjat: op, så han kunne nå kilden bag billetautomaten, markering i åbning af skraldespanden, under bænken, og de 4 kilder i kanten af bedet tog han ligeså fint i rækkefølge.

De 4 kilder på metalgitteret bag trappen/den rullede trappe voldte ingen problemer.

Det gjorde det ene omkring elevatoren, her drillede vinden virkelig, og for eneste gang hørte jeg lidt frustration, men han løste opgaven. De 3 andre kilder voldte ingen problemer.

Det ottende område var venteværelset, men Merete som forstyrrelse. Første kilde var næsten under bænken, som Merete sad på. Den anden i et hjørne, som Lille Bjørn ikke kunne komme ind til, men det kunne Max, så han kunne lave den smukkeste markering. Så blev der knoklet løs, jeg ville ønske det var videofilmet, han arbejdede i området mellem vinduet og træværket, fra den ene side og fra den anden, og til sidst vendte han sig 180 grader og lavede en perfekt markering bag den øverste del af træværket. Jubelen ville ingen ende tage, det var så flot arbejde.

Jeg kunne mærke at jeg var helt høj, jeg har aldrig oplevet noget lignende til træning. Max gjorde alt rigtigt, og det gjorde jeg også 😊

Vi sluttede med blindsøget. Det var et relativt stort område for enden af perronen, og Max, som havde arbejdet uafbrudt i måske 30-35 minutter knoklede videre. Den ene fine markering efter den anden, herunder et lige for enden af perronen med nødtørftig afskærmning og nogle meter ned, men han fik forpoterne op og fik arbejdet sig hen til en tydelig markering. Yes, vi fandt alle 6.

Vi gik tilbage til bilen, jeg var helt forpustet, ikke af anstrengelse, men måske af anspændelse og til sidst overstadighed, for det var guddommelig træning.

Hvad gjorde forskellen? Jeg véd det ikke præcis. Max er helt klart livet op, efter at han er blevet storebror. Vores træningsseancer (når vi ikke er på hold), er relativt korte og altid med masser af leg og sjov. Jeg kom med den helt rigtige attitude til træningen, og jeg gav Max al den plads, han skulle bruge, støttede de steder, der skulle støttes (og det var var ganske lidt), og han gav alt hvad han havde i sig gennem hele træningen.

Det er rigtigt god trend, vi er inde i, og den skal vi bare fortsætte 😊