Viser opslag med etiketten Sydkystens Hundeskole. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sydkystens Hundeskole. Vis alle opslag

lørdag den 14. juni 2025

Max 14 år & Sydkystens Hundeskole 16 år



Max fylder 14 år i dag. Det er ikke noget vi fejrer specielt. Men morgenturen tog lidt længere tid end normalt, for Max fik 100 % lov til at styre tempoet, så der kunne blive snuset igennem 😊


Det blev også til lidt træning i haven i eftermiddags; Max og jeg træner ellers ikke, men jeg kan love for at der var energi i ham, så det skal vi da gøre lidt oftere! Og Otto var om muligt endnu mere tændt, da han skulle træne bagefter.

Jeg har kigget lidt i ”Verdens bedste Max”; jeg læser den fra en ende af efter aftensmaden, og mindes en masse dejlige oplevelser Max og jeg har haft sammen.

I dag er det 16 år siden Sydkystens Hundeskole havde stiftende generalforsamling. Det vækker også en masse minder. Jeg var blevet inficeret af en hundebacille og grebet af ”hunde”. Der var masser af træning og prøver med Megan og Lille Bjørn, der var en klikkerinstruktøruddannelse hos Hund & Træning, der var en stribe kurser i Borlänge med Bob Bailey og der var Sydkystens Hundeskole for at nævne nogle vigtige overskrifter. 

Jeg smiler saligt ved minderne, og de, der kender mig, véd, at det er lige mig: når jeg går ind i noget, så gør jeg det helhjertet 😉

I dag fylder hundedelen meget mindre – mental træning, vin mv. har taget over – men Sydkystens Hundeskole er stadig på banen, Otto og jeg træner lige så stille og roligt, og så dukker der nok nogle arrangementer op, hvor vi skal vise flaget.

søndag den 9. februar 2025

Sydkystens Hundeskole Classic

SHS var med til Sjov Sommer i Solrød Kommune i bl.a. 2012, hvor én af
deltagerne lånte Lille Bjørn :-) De var to søskende og havde kun en hund!

Sydkystens Hundeskole (SHS) blev grundlagt i efteråret 2009. Vi var nogle nybagte hundeinstruktører der havde drømme at udleve, og så etablerede vi naturligvis en hundeskole. 

Vi var en del instruktører, der var mange forskellige typer hold og masser af aktivitet. Som noget særligt har vi gennemført Rallyinstruktøruddannelsen 7 gange. 

Den 29. december 2010 afholdt vi vores første rallyprøve, den koldeste nogensinde i Danmark. 

Det blev efterhånden til flere rallyprøver, der kom også lidt LP og en enkelt HTM-prøve med. I alt har vi afviklet 160 prøver, heraf 155 rallyprøver og yderligere 5 står i kalenderen.

Det har aldrig været meningen at vi skulle tjene en masse penge. Et par år besluttede bestyrelsen at vi skulle bruge flere penge for at nedbringe egenkapitalen, så der blev skruet op for præmier og støtte til forskellige velgørende formål. 

I 2024 har vi bl.a. sendt støtte til Danske Hospitalsklovne, Julekurven i Præstø, Legeheltene og det danske Rallylandshold. 

Vi har i flere år sammen med S. K. J. Maskinudlejning sponsoreret rosetter til nr. 4-20 i hver klasse ved DM i rally.

Siden 2014 har vi uddelt vores Hundepris til personer eller grupper af personer, som fortjener anerkendelse for en særlig indsats indenfor noget hunderelateret. På vores hjemmeside kan man se en oversigt: 

Alting har sin tid. I mandags havde vi bestyrelsesmøde og drøftede, hvad vi ville med SHS. En af optionerne var at lukke. 

Vi var dog enige om, at vi alle var interesserede i at SHS skulle fortsætte, men med et aktivitetsniveau som i forhold til de senere år er mindre ambitiøst. Vi valgte at kalde det SHS Classic 😊 

Katrine Bøg fortsætter med sin undervisning. 

Prøveaktiviteter vil typisk være nogle enkeltprøver i rally, ikke nogen der kvalificerer til DM og hvis de kvalificerer til Årets Hund er det et tilfælde. Den første rallyprøve er i støbeskeen, og vi håber at kunne annoncere den i næste uge. 

Vi har besluttet at fortsætte sponsorstøtten til DM i rally også i år. Hundeprisen bliver også uddelt i år.

Vi vil som altid være lydhøre overfor ideer til arrangementer. 

Jeg kom til at tænke på en sætning jeg lærte i sidste årtusind (!) i Cap Gemini, på et kursus, hvor vi talte om at udstede garantier overfor kunder: ”I må ALDRIG garantere noget … men I må love at gøre jeres bedste!” 

Jeg lover, at der vil blive gjort en ekstra indsats, så hvert af vores arrangementer bliver noget specielt!

mandag den 8. juli 2024

Moms & Rally

Vi er i gang igen :-)

Lørdag kl. 8:56 tikkede der en mail ind til Sydkystens Hundeskole. Det var midt i en rallyprøve, og titlen gjorde ikke, at jeg synes det var vigtigt at læse den: ”Du har fået ny Digital Post fra Skatteforvaltningen”. Jeg læste den først søndag og det var ikke en specielt spændende overskrift: ”Skattestyrelsen vil gennemgå jeres momsregnskab”.
 
Frokost fra Muldiverset

Kirsten og jeg besluttede ret spontant at hente smørrebrød hos Muldiverset i går, og efter en superlækker frokost og en dejlig tur i skoven med Max og Otto, besluttede jeg at den momssag skulle klares.

Fire spørgsmål skulle besvares:
  1. Oplysninger om virksomhedens aktiviteter – herunder momsfri og momspligtige aktiviteter
  2. Saldobalance for 2023 og 1. halvår 2024
  3. Kontospecifikationer for både drift og status for hele perioden
  4. De ti største salgs- og købsbilag
Faktisk var det en ret fed opgave! For det første gav det anledning til at få styr på bilagene for første halvår 2024, noget som ellers nemt kunne være skudt til januar 2025. For det andet var det en oplagt mulighed for at præsentere SHS for en udenforstående.

Jeg skal ikke kede med detaljer, men vi har forholdsmæssigt stor købsmoms i forhold til salgsmoms, fordi vi køber mange præmier i form af rosetter, legetøj, hundefoder og pokaler samt til arealer. Sammenlignet med mange andre virksomheder er vi formentlig atypiske, fordi vi normalt får moms retur. Det er da fornuftigt, at der bliver spurgt ind til, hvordan det hænger sammen.

Vores økonomi er der godt styr op, og jeg kunne vedlægge årsregnskab for 2023 og halvårsregnskab for 2024 (det sidste dog urevideret) samt de ønskede kontospecifikationer.

Endelig var det nemt at finde de største købsbilag - som netop understøttede at pengene primært går til rosetter og legetøj, samt sponsorbidrag. De største salgsbilag, det er overførsler fra DKK, når vi færdigmeldere en prøve og beder om at få gebyrerne udbetalt.

Så min oplevelse var meget positiv; det var som når et af mine projekter, blev udsat for audit – en oplagt mulighed for at få tjekket at alt er i orden, og få justeret der, hvor der er mulighed for at forbedre.

Jeg vendte svarer med revisor inden afsendelse, og fik et skønt svar: ”Wow, det virker da så tjekket, at hun vil godkende det med det samme”. Det håber jeg på. 

Jeg huskede også på, at det med bogføring og regnskab måske ikke (for mig i hvert fald) er det mest sexede i verden, men som så meget andet administrativt er det noget der bare skal være i orden, for at de udadvendte aktiviteter, kan køre så enkelt som muligt.
 
Seniorklasse lørdag

Fx en dobbelt rallyprøve i lørdags i Osted, arrangeret i samarbejde med Hund med Mening. My og Karina stod for sekretæropgaverne støttet af Amanda og Anita. Anita havde sørget for at vi kunne bruge areal og havde adgang til toiletter, Birgit kom med rosetter. Stine og jeg dømte i alt 89 ekvipager. Alt der skulle bruges til prøven i øvrigt havde vi med, specielt min bil var proppet med telt, præmier, kegler, kantbånd, papirer mv.

Begynderklasse lørdag

Det blev endnu en fantastisk prøvedag. Første to seniorklasser, Liv og Choice vandt dem begge. Så et lille omslag i vejret, det regnede ret voldsomt, og det fik championklassen glæde af; Birgit og Chica  vandt dem begge. Det holdt op med at regne næsten samtidig med at championklassen var slut og når det nu skulle være, så var vi enige om at regnen var flot timet 😉De to ekspertklasser vandt Gitte og Murphy, øvet klasse vandt Pia og Diva samt Mai-Britt og Kiki, og endelig begynderklasserne som Britt og Macro samt Susanne og Zezam vandt. Ingen champions men tre seniorcerter, et supercert og 8 bronze-/sølv-/guldtitler.

Først og fremmest den skønneste stemning hele dagen. Det var virkelig en dejlig dag, tusind tak til alle der var en del af dagen, jeg tror at de allerfleste (forhåbentlig alle) tog hjem med en god følelse.

Jeg har haft lejlighed til at få udfordret mine planer – eller mangel på samme – med Max og Otto i rallysammengæng. Det er endt med en opdateret træningsplan, som præcist beskriver hvordan Max’ rallykarriere skal afsluttes og Otto skal i front.

Jeg har haft det svært med at sætte ord på, hvordan jeg ville stoppe med Max, men det er beskrevet nu. Prøverne den 13. juli, DM 1. september og Årets Hund 28. september blive vores sidste prøver sammen, hvor han er i front. 27. juli debuterer Otto i ekspertklasse og vi er nu gået i gang med mere systematisk træning, for at kunne begå os i klassen. Prøver tilmelder jeg, hvor det giver mening i forhold til Otto, og hvis det kan lade sig gøre kommer Max måske med.

søndag den 30. juni 2024

Lidt om vin og mad, lidt mere om rally 😊

Morgenfoto fra Jacobshavn

Sommelieruddannelsen er på pause indtil 3. september, men det er læsning og læring af materiale fra niveau 1 bestemt ikke. Jeg har læst det mest af materialet – kompendium, PowerPoints, kortmateriale, noter – svaret på repetitionsspørgsmål samt tager quizzer. Jeg mangler kun lidt materiale om Østeuropa og Mellemøsten. Så har jeg et samlet Word-dokument med noter og kort, som bliver fast læsning de kommende måneder. Materialet skal ligge på rygraden, så jeg ender som et omvandrende vinleksikon 😊 

Hvis jeg skærer alle udenomsværkerne væk, så er min allervigtigste læring siden jeg for godt 3½ måned siden gik i gang med uddannelsen at være seriøs og systematisk, når jeg smager og køber vin.

Til smagningen har vi et standardskema, som vi skal anvende til at gøre noter. Det betyder – firkantet stillet op – at jeg ikke ”bare” drikker vin. Jeg ser på den, snuser til den, smager på den, og gentager og gentager, mens jeg tager noter. Jeg sætter mig ind i vinen og forsøger at relatere det, jeg oplever i glasset, til det, jeg kan læse om vinen, og forhåbentlig blive bedre og bedre til at kombinere og huske. Og naturligvis kommer kombinationen i forhold til mad også indover, det er et af de vigtige områder som vi kommer meget dybere ind på i niveau 2. 

På købssiden betyder det øget fokus på referencevine, vine som kan give noget specifik læring. 


Jeg var i går til smagning på Præstø vingård, vores lokale vingård, hvor der var lejlighed til at smage 14 vine, en ganske stor del af deres sortiment. 

Morten Østergård Hansen har grundlagt Vingården 2010 og er noget imponerende langt med sine vine. Han producerer hvid, rosé, mousserende, rød og en enkelt dessertvin. Priserne er sat ud fra almindelige forretningsmæssige principper, og de kommer nok ikke ned på et niveau, så andre end særlige nysgerrige/entusiaster vil smage på dem, men en smagekasse er nok værd at investere i her! 

Morten fortalte meget entusiastisk om vinene og hans engagement brænder igennem!

Mine favoritter er: 
  1. Præstø Vingård Solaris 2021 (Hvid, 195 kr.)
  2. Præstø Vingård Tårnfalken 2018 (Mousserende, 295 kr.)
  3. Præstø Vingård Rondo 2020 (Rosé, 125 kr.)
  4. Præstø Vingård Spurvehøgen 2023 (Rosé, 150 kr.)
  5. Præstø Vingård Solaris 2021 Reserva (Hvid, 225 kr.) 


I weekenden har vi været på en skøn kulinarisk rejse med bl.a. hummer fra Limfjorden og det har givet en ekstra sjov opgave med at finde et godt vinmatch til. 

*** 


Efter rallyprøven 23. juni er der kun fire rallyprøver i Sydkystens Hundeskoles kalender, alle dobbeltprøver med én dommer som udgangspunkt, og dermed mere overskuelige. 

Den 6. juli afholder vi prøve i Osted, den havde en venteliste på 46, så der blev hurtigt lavet en aftale med Stine Smith, om at hun også kunne dømme, for det var lidt for mange til at vi ville skuffe dem. 

Den 13. juli afholder vi prøve i Ringsted med Liv som dommer, det er også næste gang jeg skal op med Max og Otto. 

 Den 14. juli afholder vi prøve i Bårse, den har deadline til midnat i dag, men er fyldt godt og vel. Jeg sender PM ud i morgen, og så er der tre prøver i kalenderen samtidig, hvor der er udsendt PM. 

Endelig har vi en prøve i kalenderen den 25. august 2024 i Bårse, med start kl. 16:00. Det er et eksperiment med en eftermiddags-/aftenprøve, men det prøver vi af 😉 

Jeg skulle selv have været til prøve i Ringsted i dag med begge drengene. Jeg har med vilje trukket den endelige beslutning om deltagelse til i dag. Svenskerne skulle besøge en af Christians gamle venner i går, ville fortsætte til os, og så skulle vi naturligvis hygge i dag. Alt gik efter planen, og i morges meldte jeg derfor afbud til prøverne.

Det var i øvrigt de sidste kvalifikationsprøver til DM 2024 i rally, og Max skulle være sikker på at komme med i seniorklasse, han ligger efter mine udregninger på en 18. plads med sine 194 point. Det bliver hans ottende DM, det sjette med mig som fører og det første i seniorklasse, og realistisk nok det sidste. Jeg håber vi får den oplevelse med. 


Jeg har benyttet lejligheden til at få registreret hans seneste titler RLSB, RLSS og RLSKM24.

mandag den 22. april 2024

Rallyprøver den 20. april 2024, den korte udgave


I lørdags var Sydkystens Hundeskole arrangør af en dobbelt rallyprøve med henholdsvis Janne og Stine/Johanna som dommere. 

Jeg var oppe først to gange med Max i seniorklasse, derefter to gange med Otto i øvet klasse. Fire fine prøver med den rigtige følelse ved dem alle. 

Max’ første bane gik ok, men han hang og virkede lidt uoplagt. For første gang tænkte jeg, og sagde det til Charlotte og Conni, som var sekretærer, at jeg synes Max begyndte at virke gammel … 

Den anden bane (hos Stine) gik meget bedre, han hang stadig lidt, men det føltes meget bedre. Tusind tak til Mia som filmede.

   

Charlottes (!) feedback: Jeg skal træne mit venstre ben meget mere, jeg går virkelig dårligt. Jeg skal gå langsommere, Max har ikke mulighed for at følge med. Tak og helt enig (har lige genset videoen). 

Otto startede hos Johanna, han var virkelig energifyldt og der skete meget på banen. Johannas feedback var virkelig skøn: hun fremhævede flere flotte øvelser, specielt en sidestep øvelse og at jeg udførte alle øvelserne (kun fristende 8-tal valgte jeg ikke at lave om). 

Anden bane hos Janne var der mere ro over feltet og en endnu federe følelse end på den første. En god kandidat til vores bedste prøve i øvet klasse. Otto var med hele vejen, næsten ingen hop og ingen lyd. Fedt!

Bonus på dagen: Max fik sin fjerde sølvpind og vandt seniorklassen hos Stine. Otto fik sin anden bronzepind ved prøven hos Janne.

fredag den 15. marts 2024

100 ❤ & 100 ❤


Da jeg var indlagt i november sidste år og havde det allerværst, begyndte jeg at score min fysiske og min mentale tilstand dagligt, begge på en skala fra 0-100. Det var bevidst to scorer, fordi jeg ikke ville mudre billedet ved at blande dem sammen – og jeg vidste at det var vigtigt, at jeg havde særskilt fokus på den mentale del, hvis jeg skulle komme igennem på en ordentlig måde.

Jeg har ikke tjekket, men det er måske kun 1-1½ måned siden jeg kom op på 100 fysisk, hvor jeg har ligget det meste af tiden mentalt, selvom det var meget hårdt i starten.

Jeg mindede mig selv om forløbet på dagens første mentale opladning, morgenturen med hundene. Jeg tror mange hundefolk véd, at en tur med hundene meget tit kan være den bedste medicin mod en masse dårligdom. Jeg mindede mig selv om, hvor heldig jeg har været, at jeg i dag kan være tilbage i fuld vigør, og jeg tænkte især på de sidste tre dage, som samlet har givet et kæmpeboost.

I tirsdags starten på sommelieruddannelsen. Som en god ven skrev: Hvor lyder det tilpas nørdet til dig!!
 
© Charlie Mackesy

I onsdags den store mentale genopladning, som inkluderede at jeg læste Charlie Mackesys Drengen, muldvarpen, ræven og hesten, en vidunderlig bog, sød, klog, fyldt med livsvisdom helt nede på jorden OG med vide perspektiver. Den ligger ved siden af mig, mens jeg skriver, og jeg slår tit op og glæder mig over en tegning eller to og nogle ord at reflektere over.

I går var der årsmøde i Ældre Sagen Præstø. Inden da formøde med den nuværende bestyrelse, kandidater til bestyrelsen (herunder mig selv) og Bente, foreningskonsulent fra Ældre Sagen, som guidede os sikkert igennem dagen.

Jeg blev valgt ind i bestyrelsen på Årsmødet.

Efter årsmødet var der konstituerende møde i bestyrelsen; der var fuld opbakning til at jeg blev valgt som formand, hvilket jeg er meget glad for og stolt af. Det er meget velovervejet fra min side, og jeg glæder mig til sammen med resten af bestyrelsen at fortsætte det gode arbejde i lokalafdelingen.

Der bliver meget at sætte sig ind i, men Ældre Sagen er en topprofessionel organisation bl.a. i forhold til at yde central støtte til de mange frivillige. Jeg har således allerede tilmeldt et kursus for nye lokalformænd, to moduler af to dage hver i maj og november.

Til aften var der den årlige generalforsamling i Sydkystens Hundeskole. Det var ganske udramatisk og alle er genvalgt, så jeg forsætter som formand endnu et år 😊

onsdag den 14. februar 2024

Con amore – marginaler, minder, seniorer, rallyprøver

Megan og Paul i finalen i championklasse 2013 (foto: Annie)

I lørdags var Max og jeg til rallyprøver i Hund360-hallen i Vipperød, arrangeret af Hornsherred HTM Klub (HHK). Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg prioriterer at støtte arrangementer i specialklubber og foreninger – ikke på bekostning af, men som supplement til arrangementer i DKK og DKK’s kredse. De supplerer hinanden og der er noget særligt ved at komme til arrangementer hos arrangører, der holder ganske få prøver og hvor det kan mærkes, at der er kælet for dem.

I 2023 har jeg i denne kategori været med som deltager og/eller dommer i arrangementer hos Dansk Collie Klub, Hundesport mod Cancer, Hornsherred HTM Klub, Hundene på Bjerggården, Hvalsø Hundevenner, Islandsk Fårehundeklub, Old English Sheepdog Klubben, Rødovre Brugshundeklub, Schæferhundeklubben, Spidshundeklubben og Sydkystens Hundeskole.

HHK’s prøver – dels Heelwork to Music, dels rally – er velorganiserede, med flotte præmier og oser af god stemning. Liv, Randi, Sandie og Tine lægger en kæmpeindsats i deres arrangementer og deltagerne er vilde med dem.

Max og min øvelse 4 på seniorbanen

Max og jeg stillede i seniorklasse i rally og udførte en meget smuk version af dette skilt som øvelse 4. Desværre var dommer Stine ikke villig til at godkende det, fordi skiltet på banen startede med en sit … Liv fortalte bagefter, at øvelsen slet ikke forekommer i DKK-rally i dag. Jamen altså ...

Seniorklasse (Foto: Liv)

I øvrigt gik Max superfokuseret og vi endte på en fin andenplads slået med 7,26 sekunder af Annie og Huni. Tankerne fløj bagefter tilbage til 31. august 2013 hvor DM i rally blev afholdt ved arealet ved Sortebakkehallerne i Nørager. Megan og jeg var med i championklasse og sneg os lige netop i finalen. Vi slog nr. 11, der lige netop ikke kom i finalen, med 0,3 sekunder … det var Annie og Tira 😊

Det var et fedt minde, og Annie kvitterede med en stribe billeder fra finalen. Megan 10 år og jeg gik noget af det bedste vi har gået i rally og blev samlet nr. 5. Jeg har skrevet det mange gange før, men gentager det gerne!
 
Rally Senior Cup 2023 (Foto: Annie)

Annie er i øvrigt sammen med Sonia drivkraften bag Rally Senior Cup 2023, hvor Max og jeg for første gang var med – det kræver jo at man går i seniorklasse. Vi var de allerførste, der fik rosetter for 2023, og der var fin uddeling: nr. 3 sammenlagt, bedste debutant og nr. 3 allround, de to første rosetter sponsoreret af Christina, den sidste af Johanna.
 
Foto: Liv

Liv havde opdateret mit flag fra 2017 (NM i HTM) med Årets Hund kvalifikationer og det er da lidt blæret at Max har været med alle årene 2015-2023, med Mathilde som fører et par år, og med mig som fører de fleste år.

Jeg nævnte i blogindlægget i går, at jeg havde trænet hos Karina i går eftermiddags, og med Max havde fokus på at udføre de skarpe vendinger trinvis, som man må … Melia, min fysioterapeut, havde til dagens træning fokus på præcis det samme: hvordan kan man opdele øvelserne, der skal styrke mine fødder, ankler og lægge, så jeg nemmere kan komme i gang og få succes. Det er da fantastisk, som tingene arbejder sammen.

Og så fik jeg den skønneste besked fra Karina i går aftes: ”og i øvrigt tak for den fedeste energi som du og begge dine drenge udstrålede i dag⭐️”, så blev ryggen lige ranket lidt ekstra.

Jeg vender afslutningsvis tilbage til det med specialklubber og foreninger, der arrangerer rallyprøver. Det jo ikke en hemmelighed at ”min” forening, Sydkystens Hundeskole, har fyldt meget i rallysammenhæng i en del år, og også kommer til det i første halvår 2024.

Bestyrelsen har godkendt regnskab og årsberetning for 2023 og der er i dag indkaldt til generalforsamling om en måned.

Jeg afslører ikke de store hemmeligheder ved at fortælle at vi havde et underskud på knap 3.000 kr. i 2023 og har en egenkapital på 39.000 kr. Bag underskuddet gemmer sig et år, hvor vi
  1. I samarbejde med Hundene på Bjerggaarden (Neel) havde et meget stort Heelwork/rallyarrangement over en weekend, som resulterede i et overskud på 20.000 kr. som tilskud til gulv i forbindelse med VM i Heelwork i Herning.
  2. Arrangerede 3 dobbelte rallyprøver til støtte for rallylandsholdet til NM 2023, vi overførte i alt 27.500 kr. 
  3. Delvis sponsorerede rosetter til DM i rally samt uddelte Årets Hundepris til Sonja og Tine.
Der er også flere af prøverne i 2024, hvor overskuddet er øremærket til gode formål.

Men hvis jeg skal mærke rigtigt efter, og det skal jeg selvfølgelig indimellem, hvad er det så, der giver mig allerstørst glæde i rally? Altså ud over at have den fedeste kontakt med Max og Otto til træning og til prøver? Så er det helt klart at arrangere små, overskuelige, hyggelige prøver, hvor det hele kan hvile i sig selv. 

Jeg har i dag lavet udkast til PM til årets første prøve i eget regi, den 2. marts i Stestrup Hallen. En enkeltprøve med Liv som dommer, Amanda som sekretær, Max i seniorklasse, Otto i øvet klasse, jeg selv prøveleder, 45 ekvipager … jeg kan mærke, at alene tanken om den prøve får mig til at boble indeni.
ordnet.dk

Det er helt klart det format, der vil blive prioriteret fremover. Det bliver con amore.

søndag den 9. juli 2023

Magi i luften & Støtte til Rallylandsholdet


Fotoet er taget for 8 år siden, på en morgentur på stranden. Megan, Lille Bjørn og Max, tre vidunderlige hunde, som hver har givet mig utallige magiske oplevelser. Jeg er sikker på at alle hundeejere (forhåbentlig) har dejlige oplevelser med deres hunde, også nogle der virkelig skiller sig ud. Med Megan tænker jeg umiddelbart på hendes korte NW-træning dagen inden vi tog afsked. Med Lille Bjørn juleafslutningen hos Anja/Johanna, hvor vi gik vores livs bedste HTM-prøve nogensinde.

Med Max kom der en ny magisk oplevelse i torsdags, oveni alle de andre. Sydkystens Hundeskole havde arrangeret dobbelt rallyprøve hos DKK Ringsted, Stine og jeg dømte, og jeg havde aftalt at Stine dømte begge seniorklasser, så jeg kunne gå op to gange med Max. Vi startede kl. 16:00, min tidsplan havde været lidt for optimistisk, så det endte med at de to seniorklasser kom til at ligge efter at alle andre klasser var afsluttet inkl. præmieoverrækkelsen.

Jeg tror klokken var omkring 21:30, da vi havde første banegennemgang. Der var to sekretærer (Mette og Gitte), en dommer (Stine) og tre deltagere (Anni, Cathrine og mig), solen var på vej ned, der var helt stille, det føltes magisk.

Magien fulgte med, da Max og jeg varmede op og gik ind på banen. Max og jeg var bare ét og gik en drøm af en bane. Stines feedback gjorde mig ekstra varm indeni; Max strålede og vi strålede og jeg nød bare dette fantastiske eventyr.

Lidt senere gentog det sig på anden bane, tusmørket havde sænket sig, og vi gik endnu en magisk bane.

Jeg kan huske at jeg tænkte, at dette ville være den smukkest tænkelige afslutning på vores rallykarriere (hvad jeg bestemt ikke håber det er!!!).

Jeg tjekkede lige mine noter efter prøven, skrevet fredag morgen: ”Jeg sidder med de mest fantastiske følelser. Det var helt magisk. Alle var gået i går. Stine dømte, Mette og Gitte var i sekretariatet og Anni, Cathrine og jeg var de tre seniorførere, som skulle op to gange hver. Der var en dejlig temperatur, det var ved 22-tiden, der var stille og perfekte rammer til at gå ind og lave nogle af vores livs to fedeste baner. Max var så meget på, fuld kontakt, og jeg gjorde alt det jeg havde skrevet jeg ville gøre. Vi gør det igen i dag og i morgen, og jeg husker først og fremmest at nyde hver tur, som var det den sidste. En uforglemmelig dag!!!” 


Nørdende detaljer: Den anden prøve var Max og min rallyprøve nr. 300 og den udløste Max’ fjerde og min 16. championtitel over en periode på 27 år.

* * *

Sydkystens Hundeskole har afholdt tre dobbelte rallyprøver 6.-8. juli 2023. Oprindeligt var tanken bare at der skulle være lidt flere prøver på Sjælland i kalenderen, der talte til Årets Hund i rally. Men det endte med at blive et arrangement, hvor overskuddet gik til det danske landshold i rally, som skal repræsentere Danmark ved NM i Norge til november.

Alle dommere, sekretærer og prøveledere er honoreret efter DKK’s regler, præmierne var helt som til Sydkystens Hundeskoles andre prøver, da vi ikke har kunnet finde sponsorer. Så det eneste specielle har været, at bestyrelsen for Sydkystens Hundeskole har sponseret vinderrosetterne til 1.-3. vinder i alle 30 klasser (fem pr. prøve).

Overskuddet er derfor et reelt udtryk for, hvad der er tjent på prøven. Jeg har netop overført 27.500 kr. til landsholdets konto.

Det er et resultat jeg er meget, meget stolt af, tak til alle der har bidraget til disse tre fantastiske dage, og dermed har ydet et bidrag til rallylandholdet.

lørdag den 18. marts 2023

Det går fremad ❤️

 

Management summary: Det går fremad, jeg ville ønske det gik hurtigere, men mange omsorgsfulde mennesker formaner mig, og jeg lytter og gør som de siger!

I søndags havde vi fjerde runde af den syvende omgang af Rallyinstruktøruddannelsen, det er lidt vemodigt at det snart er slut, det er et fantastisk hold! Og jo, det har de alle været 😉

Et af emnerne på dagen var Træning mod konkurrence, som jeg er lidt entusiastisk i forhold til (årets underdrivelse!!!). Der er lidt om mental træning, men jeg nævnte, at dét var et selvstændigt foredrag.

Der var flere der greb det oplæg, og mandag måtte jeg tage mig selv i at have lavet et oplæg. Og det blev hurtigt til en aftale med Jette, som går på holdet, om at HedelundHunde står for første præsentation af ”Mentaltræning” med undertitlen ”Sådan lærte jeg at elske at gå til prøver og være sikker på, at jeg ALTID kommer hjem med armene hævet over hovedet 😊”, det bliver der 28. marts.

Onsdag havde jeg en frokostaftale, hvor tiden fløj og jeg fik et mentalt boost af rang.

Torsdag havde vi den årlige generalforsamling i Sydkystens Hundeskole, et overskud på 15.000 kr. er der ingen der klager over, og når det ovenikøbet er i et år hvor vi har bidraget med 16.000 kr. til HMC og 11.281 kr. til landsholdet i rally, så kan vi kun være ovenud tilfredse. Der var genvalg over hele linjen, og jeg fortsætter som formand.

Jeg har nævnt, at jeg er tilmeldt Sirius Easter Egg Hunt Sniffs Challenge med både Max og Otto, og torsdag fik vi den anden opgave, med temaet Don’t Drink and Drive. Med hjælp fra Kirsten fik vi lavet søg, som forhåbentlig forklarer sig selv – vi havde forstået opgaven som, at dommeren ud fra videoen tydeligt skulle se temaet -ovenfor Kirstens og mit bidrag med Otto. Det blev filmet på parkeringspladsen overfor Trylleskoven, og Kirsten fortalte at der nogen, der gloede på ham den ældre herre, der tømte en flaske vin før middag!!! Begge videoer er godkendt i øvrigt.

I går aftes havde vi kickoff i den første arbejdsgruppe, som skal være med til at realisere visionen i DKK-rally. Jeg skal ikke her kede med detaljer, den korte udgave er: hvordan skal FCI-skiltene indpasses i DKK’s skiltesæt? Jeg var høj efter mødet, deltagerne var superentusiastiske!!!

I dag havde vi rallydommereksamen i DKK. Det er altid skønt at opleve en rallydommer til sidst, før den pågældende bliver sluppet løs i den ”rigtige” verden. Men, det jeg egentlig vil nævne er, at der var flere der spurgte til foredraget om Mental træning, holdt jeg flere, for de kunne ikke den 28. marts … 

Det endte med at jeg fandt et mødelokale på Solrød Bibliotek med plads til 10 den 11. april, og det bliver næste afvikling. 7 af deltagerne fra dommereksamen har allerede tilmeldt.

Så kunne jeg ligeså godt prøve endnu et opslag, og det bliver 1. maj, tilmelding her.

Hvad glæder jeg mig mest til i næste uge? At komme til kiropraktor på torsdag, for det er startskuddet til at træne og få opbygget musklerne i venstre ben.

tirsdag den 13. september 2022

Rally med forstyrrelser

Weekenden har igen igen igen stået i rallyens tegn. 

Lørdag havde Sydkystens Hundeskole kvalifikationsprøve til Årets Hund ved Solrød Idrætscenter, og det areal var jeg meget tilfreds med: passende størrelse, adgang til toiletter og tæt på parkering, det vil vi gerne bruge en anden gang. 

Som man kan se på videoerne, er der også forstyrrelser. Der er mange der går forbi, fordi der er omklædningsfaciliteter i Idrætscentret og masser af træning og kampe lørdag formiddag/eftermiddag. Bl.a. spillede Solrød FC’s 1. kvindehold mod Kolding IF på stadion, og det kunne høres 😊 

Søndag gik turen til Helsingborg Brukshundklubb, hvor der var distriktsmesterskab og det kunne ses på tilmeldingerne, to gange mästerklass med 50 tilmeldte i hver. En perfekt anledning til at træne stor konkurrence i et andet land, masser af uvante forhold og kun Max og mig. 

Nedenfor videoer af weekendens banegennemgange, og korte plusser og læringspunkter pr. prøve.

Max championklasse 10. september ved Solrød Idrætscenter, dommer Stine Smith, video Gitte Freytag

   

Plus: God start (ro på fører), generelt god støtte af Max, som tydeligt ikke var helt glad ved arealet, god håndtering af fejl, fuldt fokus på Max. 

Læring: Stå-kommando tydeligere, træne på arealet, mens der sker noget (er planlagt). 

Otto øvet klasse 10. september ved Solrød Idrætscenter, dommer Stine Smith, video Karina Al-Saffar

   

Plus: Generelt god støtte af Otto, som også synes det var et svært sted, Otto var generelt med, jeg holdt fuldt fokus på Otto, han hoppede ikke ret meget. 

Læring: Jeg fik ikke rost nok verbalt, når der var kontakt, som der var det meste af tiden. Også træning på det areal. 

Max mästarklass 11. september i Helsingborg Brukshundklubb, dommer Anna Karin Dahlstedt, video Ida Lindgren

   

Plus: Jeg havde en fed følelse på hele denne bane, Max var på hele tiden, en anelse dæmpet, men det blev håndteret. Jeg kunne mærke jeg havde givet mig fuldt ud, fantastisk bane. Vi legede meget bagefter, jeg havde den perfekte følelse, vi kan ikke gøre det bedre. 

Læring: Jeg skal arbejde med dæk under gang, det er tydeligt at jeg ikke stoler på at Max dækker og bliver liggende. Jeg skal rose mere. 

Max mästarklass 11. september i Helsingborg Brukshundklubb, dommer Carina Eliasson Thulin, video Ida Lindgren

   

Plus: Jeg havde en også en fed følelse på næsten hele denne bane, Max var på hele tiden, stadig en anelse dæmpet, men ikke så meget som på første bane. En superdejlig banegennemgang. 

Læring: Jeg skal arbejde med sit-stå! Jeg skal rose mere. ”næsten hele banen” skrev jeg under plus, som man kan se, gik jeg fejl bane. Jeg var så fokuseret på at holde kontakt med Max gennem fristende 8-tal (skilt 2 og 4), at jeg i den sidste udgang gik for langt, kom rundt om skilt 20, opdagede det straks, og fortsatte. Der gik lidt før jeg tænkte, at det var da til diskvalifikation, parkerede det straks mentalt og vi gik en superflot bane i øvrigt. 

Jeg er supertilfreds med alle fire prøver, det var fire fine prøver, med godt fokus fra Otto og ikke mindst Max. Søndag fik jeg tunet nogle ting før vi skulle på banen og mellem de to baner, noget som jeg først blev klar, fordi det var så store klasser og der var masser af tid til at reflektere og gøre nogle ting anderledes. 

PS. Nogle vil spørge til point, så her er de: Max lørdag 90 point, 4. v. Otto 77 point 6.v. Max søndag 89 point og 87 point (fejl bane kostede 3 point), der skal 90 point til et certifikat.

søndag den 14. august 2022

Træning mod DM 2022


Der er to begivenheder i rallysammenhæng som skiller sig ud i resten af året: DM den 4. september og NM den 25.-27. november.

Flaget fik jeg i går af Liv, det er en opdatering af det flag, som jeg fik lavet, da Max og jeg var på landsholdet i 6+ i 2017. Det har ligget gemt indtil vi kom på landsholdet i rally, og sikke mange mesterskaber der skulle tilføjes – tusind tak Liv!

Med kun tre uger til DM var mine kriterier for mine prøver i går ved Sydkystens Hundeskoles dobbelte rallyprøve helt klare: De handlede om det mentale og kun det. Jeg havde formuleret det sådan:

”Første banegennemgang hos Liv. Jeg vil gå en rigtig bane uden belønninger, hvor jeg har fokus på kontakt med Max, mit eget tempo, roligt, præcise kommandoer osv. Det er der vi er friskest.

Den anden hos Stine, det kommer an på den første, men det er også tidligt så det samme ...

Den nordiske det samme, men med leg og berøringer, jeg må jo ikke bruge godbidder.

Jeg tænker ikke på point, det vigtigste er at jeg kan mærke at jeg gør det rigtige ift. Max, det skal føles godt, og jeg skal være der 100 % mentalt.

På Liv bane havde vi en perfekt indgang og start, jeg fik lavet noget med venstre hånd, så Max dækkede i stedet for at stå i øvelse 1, overvejede et splitsekund om jeg skulle undlade ommere, og besluttede at det ville jeg (lave ommere) – og det var rigtigt. Vi gik en bane, hvor jeg virkelig kunne mærke vores samarbejde, når det er bedst.

På den anden bane var jeg tilfreds med stort set det hele. Der var dog et vigtigt punkt til mentalhåndteringslisten, Stine påpegede det superflot i sin feedback: jeg havde fået lavet to fejlmeldinger, som Max’ reagerede på, og det er jo netop meningen, at han ikke må mærke det. Det var fejlmarkeringer til mig selv, som kom spontant, fx da munden sagde plads i stedet for stå, og Max naturligvis satte sig. Jeg bankede mig i hovedet, det skulle jeg have ventet med til jeg var i enrum … Jeg vil rose mig selv for at det ikke fyldte noget mere end nogle sekunder, så var vi tilbage i boblen.

Nordisk bane, den føltes på flere punkter som den bedste. Jeg fik trænet at stå og vente i startområdet, kontrolleret trække mig ud, så Max kunne få noget vand, og jeg holde hovedet koldt. Det kan også ske til NM, at dommerne diskuterer længe mellem to ekvipager. Vores indgang var den fedeste jeg kan mindes, vi er ret vilde med de lange fri ved fod indgange. Flot sit, flot bakke tre skridt, videre og legetøj. Totalt perfekt timet belønning, vi havde gået helt perfekt og det føltes så godt!

Jeg kunne godt mærke at det var lidt akavet, for Max plejer at få godbid efter leg, og det måtte vi jo ikke, men det blev håndteret og vi gik en fed bane, med 2-3 yderligere belønninger undervejs (jeg kan simpelthen ikke huske det).

Jeg var meget tilfreds med alle tre baner. Der var nogle ”husk det nu” punkter til den mentale del, men starterne var eminent, fokus som det skulle være, og Max og jeg var meget tilfredse – det føltes som det skulle 💓

Helle Sejer mindede mig også om, at have det rette fokus ved indgangen, hun havde bemærket opvarmningsforløbet med Max til den nordiske bane, hvor jeg ikke havde fokus 100 % på ham, men bl.a. havde tid til at tale med hende …

Alle de tekniske fejl er dissekeret og der er iværksat en systematisk træningsplan for at arbejde med dem. Første målepunkt er om tre uger 😉 


Ved præmieoverrækkelsen fik jeg en flot roset, som minde om Max og min RLCHS-titel 13. maj i år. Det er en titel som betyder rigtigt meget for mig mentalt, fordi den minder min om, at med det bedste mentale samarbejde kan vi også opnå fede point.

mandag den 18. april 2022

Rally status

Skøn tur ved Køge Marina i går

Sydkystens Hundeskole har haft noget særligt i forhold til rally siden vi blev etableret i 2009. Talrige rallyhold, rallyinstruktøruddannelsen og masser af officielle rallyprøver. Jeg vidste det jo godt, men havde glemt det i kampens hede, de to prøver i lørdags var vores officielle prøver nr. 99 og 100.
Den første blev afholdt 29.12.2010 og huskes fordi det var den koldeste rallyprøve i Danmark ever, men af mig specielt fordi det var den dag Megan fik sin championtitel.

At nr. 100 ikke blev fejret, var en dum fejl, vi må gøre det godt igen ved en kommende prøve.

I dag blev prøve 101 og 102 afviklet to rallyprøver med 8 tilmeldte på hver, i Niløse med Conni som dommer.

Hvordan gik det?

Her er mine noter skrevet efter hver prøve.

”Noter P1. Perfekt start med spring, sit bliv drej sit og bakke. Så begynder der at komme uro og lyd. Superflot stå sit dæk. Hund rundt om fører reddet mirakuløst han var på vej rundt om skilt. 225 skilt 11 om. Tyvstartede næsten ved stå gå fra. Følelse: masser af fine momenter og jeg støttede godt. Men lyden blev udtalt på sidste del, der er noget frustration over manglende belønning, og jeg blev lidt anspændt i stedet for at stoppe og få ro på. Det gør jeg i P2. Kun 8 ekvipager så det går lynende hurtigt😀

Noter O2. Anden føltes bedre bl.a. med højrehandlet højrespiral og fristende 8-tal flot udført og så kom der lige en twist i en ommer. Men helt klart en bedre prøve hvor jeg kunne udnytte stoppene til ro.

Meget apropos det med ligegyldige point 91 og 3.v. på den første 80 og 6.v. på den anden, og jeg er meget tilfreds med Otto 😁”

En påske er gået med 6 officielle prøver i Sydkystens regi, Max og Otto har været oppe to gange hver, og jeg har naturligvis evalueret godt og grundigt.

Det nemme er det med officielle prøver 😊 De er megapopulære, og så længe vi har energien til det så klør vi på med afholdelsen. Jeg må åbent indrømme, at jeg stadig synes det er dejligt at arrangere og gennemføre prøverne om end deltagelse vægter endnu mere – men når det kan kombineres, og det kan det når jeg går op med Max, er det perfekt. Vores kommende (og tidligere) prøver kan ses her.

Evaluering i forhold til Max er egentlig også meget nemt 😊 Det kører jo fantastisk og jeg skal bare fortsætte med det jeg gør …

Planere fremgår af kalenderen. Højdepunkter de kommende uger:
  • 23. april dobbelt mästerklass i Olofströms Brukshundklubb
  • 30. april – 1. maj er der et afbræk i prøverne, fordi jeg skal til FCI-rallyudvalgsmøde i Wien
  • 7. maj er der Årets Hund kvalifikation arrangeret af Sydkystens Hundeskole
  • 8. maj igen en dobbelt mästerklass, denne gang i Osby Brukshundklubb
  • 13. maj er der en dobbeltprøve i Sydkystens Hundeskole med Championklasse og seniorklasse
  • 14.-15. maj går turen til Bornholm og to kvalifikationsprøver til ÅH.
Og så er vi allerede fremme ved landsholdskvalifikationsprøverne den 21.-22. maj. Jeg tager til Århus fredag og regner med en god kulinarisk start på weekenden.

Otto er bestemt ikke glemt. Min situation med ham minder meget om Anitas med Girah, som hun har skrevet om her.

Jeg kan garantere for, at Otto ikke bliver pacet frem på nogen måde. Det er stadig svært for ham i øvet klasse, og som man kan se af mine noter fra dagens prøver er det masser at arbejde med.

Det gør vi med forsat fast træning hos Johanna, Camilla og Karina plus det løse.

Mentalt er jeg helt klar også i forhold til Otto, og det er virkelig et godt rygstød, når der sker mange uventede ting.

Det giver mig så anledning til at komme med nogle generelle kommentarer som udøver, der iagttager andre udøvere, og dommer, der iagttager ekvipager.
  • Det er rigtigt godt at have styr på hvornår man skal ind på banen og være klar, når man skal ind. Det er ikke optimalt for hunden, eller føreren, at komme styrtende i sidste øjeblik og være presset før man går ind
  • Overvej om det er en god ide at gennemføre alle øvelser på banen to gange hver med belønning inden du går ind og skal gennemføre dem alle uden belønning
  • Det er rigtigt godt at have et gennemprøvet startritual. Det er ret trættende som dommer at se førere der kæmper, ja kæmper med deres hund, inden de skal ind, på vej ind og ved startskiltet
  • Hav en strategi for ommere som er konstruktiv for hunden. Jeg ser alt for tit førere der får en opgivende attitude i de situationer, meget synligt for dommer og omgivelser og helt sikkert også for hunden
  • Hav en ordentlig strategi for hvad du gør, når du passerer målskiltet. Den omfatter IKKE, at du starter med at spørge dommeren om noget, at du er irriteret på dig selv uanset årsag eller andet, som ikke handler om have fokus på din hund! Beløn den for at den har knoklet for dig, beløn den for at den er blevet hos dig, selvom du har været meget mærkelig, kort sagt: anerkend dens indsats. Det kan godt være dit fokus er på point og placeringer, jeg kan garantere dig for, at det er din hunds ikke. Den er TOTALT ligeglad
  • Lad være med at diskutere med dommeren eller forklar dommeren hvorfor det ikke gik som det skulle. Dommeren skal fortælle dig, hvad der er trukket for, og kan ikke bruge dine forklaringer til noget. Og det er træls for den fører, der skal ind efter dig – tænk på hvor irriterende du selv ville synes det var, hvis du skulle vente 1 minut ekstra, mens dommeren høfligt lytter til forrige ekvipage
  • Når du evaluerer, så hold fokus på dig selv og det du kan gøre. Hvis du giver hunden skylden, så er du dum! Som Helle Damkjær så enkelt forklarer, så fortæller den bare hvad I mangler at træne. Hvis du giver omgivelserne skylden – det var fordi døren gik op, det var fordi der var en hund der gøede, det var fordi nogen klappede, det var fordi nogen legede med deres hund osv. – så er du også dum, se foregående punkt.
Alle kan supplere listen.

Jeg har gjort det til en god vane, hvis jeg overhovedet har tid, til at skrive noter ret hurtigt efter at jeg har været oppe, mens jeg kan huske det bedst, og stadig har følelserne fra prøven i kroppen. Så kan de gennemgås og diskuteres med andre bagefter i fred og ro.

søndag den 17. april 2022

Rallyprøver den 16. april 2022 til støtte for Hundesport mod Cancer

Championklasse med præmier fra Hubertushuset, Henne Pet Food og Klausen Import

Sydkystens Hundeskole afholdt i går en dobbelt rallyprøve til støtte for Hundesport mod Cancer (HMC).

Det samlede overskud til HMC blev flotte 16.000 kr.

Vi siger tusind tak for den fantastisk opbakning til arrangementet, som også sportsligt blev en succes, hvor der uden problemer blev afviklet prøver på to baner samtidig.
 
(Video: Serine Leth Larsen) 

På videoen ses hvordan man kan ”klappe” til en præmieoverrækkelse, når der er en prøve i gang i den anden ring 😉

Specielt tak til vores tre præmiesponsorer, som havde sørger for flotte præmier, som blev meget værdsat af deltagerne.

Top-3 i begynderklasse

Tusind tak til Hubertushuset.

Top-3 i ekspertklasse

Tusind tak til Henne Pet Food.

Fra øvet klasse

Tusind tak til Klausen Import.

Tak til dommerne Liv Elmark-Fich, Conni Hansen og Paul Lysholdt samt sekretærerne Charlotte Lia og Katrine Gitte Bøg, som alle arbejdede gratis på dagen.

Tak til Johanna Allanach for en masse praktisk støtte i forbindelse med prøverne.

Tak til alle ekvipager, der støttede op om arrangement!

PM, kataloger, resultater og baner kan ses her

Der blev afholdt præmieoverrækkelse efter hver klasse med uddeling af rosetter samt en præmieoverrækkelse pr. klasse baseret på det samlede antal point ved de to prøver.

Stort tillykke til alle med de fine resultater.

Begynderklasse

Samlet vinder: Britt Knudsen og Alaskan Malamute Musher's Secret Maximum Aperture med 194 point. 

Øvet klasse

Samlet vinder: Stine Smith med Labrador Retriever Irma (Hagesteds Lab Irma) med 194 point

Ekspertklasse

Samlet vinder: Mia Jønsson med Border Collie Shiva (Beautiful Borders Jumping Jenn) med 191 point.

Bente Wischmann med Curly Coated Retriever Kia (Svansviftarnas Brain Beauty Kia) blev DKRLCH, stort tillykke med det! 

Seniorklasse

Samlet vinder: Christina Ulrich Pedersen med Border Collie Tempo (Gawain's Future Dream) med 199 point.

En afskedstale til Christina og Tempo (foto: Signe Hjorth Jensen)

Christina havde annonceret, at det var Tempos sidste prøver. Vi var en del der havde samlet ind til et par afskedsgaver til denne fantastiske ekvipage, som har præget dansk rallysport på topniveau i mange år.
 
Championklasse

Samlet vinder: Paul Lysholdt og border terrier Max (Borderhouse Terranova) med 198 point. 

Pernille Thelin og Border Collie Joker (Rothmann's James) opnåede guldtitlen RLCHG, stort tillykke med det.

lørdag den 24. april 2021

Liv og glade dage


Det har været en fantastisk uge. 

Søndag var der en skøn fitness-time om formiddagen og rallydysten Q1 om eftermiddagen. Vi havde inviteret Stine til at dømme, og havde nogle hyggelige timer i det skønnest vejr. Jeg fik noget god feedback om bl.a. kommandoer og fik prøvet at gå med Otto, når han var helt færdig …


Og en dejlig øl da jeg kom hjem.


Mandag fik jeg mulighed for at gå en tur sammen med Kirsten og et seniorhold i den skønneste forårsskov.

Jeg fik også arbejdet med nogle nye tricks med Otto, bl.a. at løbe rundt om mig og springe gennem hulahopringe, som jeg holdt i hænderne. Nu er tricks kommet i perspektiv, da jeg har FS1 i baghovedet.

Om aftenen stod den på et gensyn med Capras vidunderlige It Happened One Night.


Tirsdag var vi i vandet for første gang i år.

Et af trickene i dag var at gå på to parallelle brædder med lidt afstand.

Til aften så jeg John Fords lidet kendte Up the River.

Onsdag finpudsede jeg nogle tricks med Otto, og der var en dejlig fitness træning om aftenen med vægte.


Torsdag fik vi besøg af Charlotte, en god kollega fra Nets, som længe har ønsket at møde Max og Otto.


Aftensmaden var moules 😉


Fredag var vejret til et foto fra badebroen i solopgangen. Bedre start på dagen er svær at forestille sig.

Derefter gik turen til øjenlæge, Kirsten skulle opereres for grå stær på begge øjne, og det er heldigvis gået meget fint.


Bilen blev pakket til rallyprøverne lørdag.


Den stod på nem mad, som jeg spontant købte i Meny, da muligheden var der: en fustage østers og godt et kg. jomfruhummere. Naturligvis skulle vi have champagne til.


I dag var morgenen igen fantastisk, og jeg fik et nyt foto på badebroen.


Derefter gik turen til Kirke Hyllinge Hallen, hvor Sydkystens Hundeskole havde arrangeret dobbelt rallyprøve med begynderklasse, seniorklasse og championklasse.

Det var Livs debut som dommer. Hun var til eksamen 1. november 2020, og skulle havde debuteret 27. december, men den prøve blev aflyst. Hendes debut var derefter planlagt til en almindelig prøve 8. maj, men med muligheden for at oprette mere spontane prøver uden alle klasser, blev det så i dag i stedet.

Liv skulle dømme begynderklasse, Conni championklasse og jeg selv seniorklasse. Det var tilrettelagt (naturligvis), så vi selv kunne gå op hos de andre. Amanda var sekretær, så der var 4 dommere blandt de 14 deltagere, som udgjorde 17 ekvipager til prøve 1 og 15 til prøve 2.

Jeg havde for længe siden aftalt med Liv, at jeg skulle arrangere hendes debutprøve, og at skulle være første ekvipage hos hende.

Så Otto og jeg fik æren og fornøjelsen at være den første af forhåbentlig mange ekvipager, som Liv kommer til at dømme. Otto var lidt frisk, så vi måtte lave slalom om, da han kom i vejen for mig, der var en stram line, en langsom reaktion og 3 snus, 92 point, og en godt tilfreds fører. Liv gav flot feedback! Vi endte som nr. 3 på dagen.

Inden havde Max gået championklasse og hans kontakt var flot det meste af tiden. Men der var lidt manglende koncentration, og vi måtte lave en øvelse om, og sideskift foran mistede vi helt. Derudover var der trukket en for snus, så vi endte på 83 point og 5.v.

Så dømt jeg seniorklasse, en lille eksklusiv klasse med Liv & Kiwi, Amanda & Dumle og Conni & Malou, som bestod med hhv. 80, 87 og 85 point.

I anden runde var Max og jeg igen perfekt varmet op, og jeg kunne mærke, at vi havde den sidste skarphed, som manglede på første bane. Vi gik det bedste vi kunne, og blev kun trukket for en uro i positionen ved keglen, som jeg end ikke havde bemærket, jeg var så fokuseret på det videre forløb. Det rakte til 97 point, 2.v. og Max’ første bronzepind.

Otto var klart lidt trættere, da vi skulle gå den anden bane hos Liv, men på den gode måde. Jeg kunne mærke roen, da vi gik ind på banen, og jeg har ALDRIG oplevet at vi var i den grad i boble. Livs første spørgsmål efter prøven var, hvordan det føltes og jeg kunne kun svare: ”Fantastisk”. Vi fik 99 point, trukket 1 point for snus til en kegle, og endte som 2.v. slået på tid.

Det vigtigste for mig var at opleve, hvordan god opvarmning og lidt træthed gjorde underværker. Otto var fuldstændig fokuseret på mig, og vi gik i et fint afpasset tempo.


Derefter sluttede vi med seniorklasse og alle tre gjorde det bedre end i første runde: Liv & Kiwi 96 point, Connie & Malou 97 point og Amanda & Dumle 100 point. 3 certifikater, Dumles sidste og han blev dermed Rally Senior Mester (DKRLSEME). Det var så fortjent, og jeg er glad for at jeg fik lov at dømme dem i dag, hvor de gik suverænt flot.

Det var en af de skønneste rallydage jeg har oplevet, meget tæt på den bedste.

Naturligvis var jeg meget stolt af både Max og Otto, som gik så fantastisk begge to begge gange, men bedst i anden runde. Det var en tydelig tendens. 14 ekvipager var oppe til begge prøver, og de 10 havde bedst resultat i anden prøve (i gennemsnit 9,9 bedre), de 2 samme resultat og de 2 dårligst i anden runde (2 og 5 point).

Det var fedt at opleve Livs debut på allernærmeste hold. Jeg kender Liv rigtigt godt, og vi har talt meget om alt muligt i forhold til det at dømme både i uddannelsesforløbet og bagefter. Jeg har ikke et sekund tvivlet på, at hun ville blive en fremragende dommer, og det er hun allerede. Hun udstråler ro, sørger for at ingen føler sig utrygge, og giver feedback på en dejlig måde.

Og så vi jeg aldrig glemme den anden seniorklasse, hvor jeg dømte tre rallydommere, som gik for anden gang med deres hunde på dagen, og som gik så flot, at jeg bare kunne mærke den fede fornemmelse indeni, som kommer, når jeg oplever det bedste samarbejde på banen.

Jeg var totalt høj, da jeg kørte hjem og det er jeg vist stadig 😊 Både Max og Otto har været ret trætte siden vi kom hjem, det er jeg vist også, men på den allerbedste måde.

Mens dette skrives, får jeg en dejlig øl og en lille whisky til.

Livet er godt!