Viser opslag med etiketten Herthadalen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Herthadalen. Vis alle opslag

onsdag den 30. april 2025

Livet som pensionist

Vi oplever magi på næsten hver morgentur

Jeg er privilegeret. Jeg har haft mulighed for at fordybe mig i nogle emner, som jeg ”altid” har interesseret mig for, men nu har mulighed for at fordybe mig i: dels vin, dels mental træning.

På vinsiden afventer jeg resultatet af WSET-3-eksamen, jeg er netop gået i gang med et kort vinbedømmelseskursus hos René Langdahl og jeg er fortsat i gang med at læse Pascaline Lepeltiers vidunderligt kloge, nørdede og inspirerende One Thousand Vines, som er en kæmpe kærlighedserklæring til vin; jeg glæder mig til at skrive en anmeldelse af den!

På mentaltræningssiden er jeg i fuld gang med Master of Mental Training™ (MMT). Med ”fare” for at gentage mig selv; jeg elsker det forløb, det har givet mig ekstremt meget i forhold til min personlige udvikling og min livskvalitet, og det har allerede nu (6 ud af 10 moduler), givet meget MANGE værktøjer som jeg kan bruge til at hjælpe andre med, hvilket jeg er i fuld gang med.
 
Næstelsø, lidt regn :-)

Jeg har kunnet fortsætte i hundeverdenen som dommer, arrangør og udøver. Som dommer har jeg ærligt takt været lidt i vildrede med om jeg kunne magte det, ikke mindst pga. problemer med fysikken. Men de problemer er ikke relevante længere (se nedenfor), og jeg siger ja tak til opgaver indenfor DKK/FCI, hvis der er plads i kalenderen 😉

Pernille og Cathrine, altid glade, positive og hjælpsomme

Som arrangør har måneden budt på dobbeltprøver i Næstelsø 19. april og på Hestehovedet i Nakskov 26. april. Vi har i Sydkystens Hundeskole besluttet at det er de to sidste ”store” arrangementer vi står for, for der er nu så mange rallyaktiviteter i gang, at vores ”perifere” arrangementer har svært ved at trække deltagere og dermed ikke er rentable. Vi har to enkeltprøver på planen, den 2. august i Næsted og den 13. december i Stestrup, men derudover har vi ingen planer … Ganske usædvanligt.

På udøversiden er Otto og jeg i fuld gang med at nørde fri ved fod for begyndere. Der er op og nedture, men heldigvis mest det første, så vi træner videre – og det er nemt, for Otto er ellevild hver eneste gang!
 
Påskefrokost på Herthadalen

På madsiden har jeg været superprivilegeret med to frokoster på Muldiverset, påskefrokost på Herthadalen og ikke mindst en dejlig aften på 73 Strandgade Vinbar & Butik i Helsingør


Jeg har altid elsket at læse, men nu er der skruet op for blusset både professionelt og på hyggesiden. Der bliver læst meget vin, jeg har en længere liste efter One Thousand Vines. På hyggesiden er jeg i gang med Harry Potter og Halvblodprinsen, den sjette af de syv bind; jeg er godt nok meget sent blev suget ind i Rowlings magiske univers, men jeg elsker det og trækker læsetempoet lidt, for pludselig er det slut. PS: Jeg skal med sikkerhed genlæse både Ringenes Herre, Hobbitten og alle Harry Potter bøgerne 😊

I går slugte jeg Torben Rifs Giv Slip (se her). Det er en hurtigt læst bog, med dybe indsigter. Om et menneske som havde Significance som det altoverskyggende Need. Gennem en skræmmende, personlig oplevelse fandt han ud af, at hans liv indtil da havde været drevet af forkerte præmisser, ønsket om at opfylde andres ”forventninger”. Da han gav slip blev han sig selv, gav slip på fortiden og tog ansvaret for sig selv og sit eget liv. Kan varmt anbefales!

Jeg har fået overskud til igen at interesse mig seriøst for at holde mig selv i form ikke bare mentalt, følelsesmæssigt og åndeligt men også fysisk. Jeg er i fuld gang med et forløb hos Tina, Denfittecoach,  hvor jeg kommer i form igen, og ja, der er allerede sket dramatiske ændringer, jeg kan ikke mindes hvornår jeg har været SÅ frisk fysisk. 

Psoriasissen, hvad med den? Jeg nævnte Flemming Hermansen i dette indlæg. Jeg var til konsultation hos ham 7. april, og efter en succesfuld behandling regner jeg med at have taget min sidste pille mod psoriasis den 5. maj – jeg troede før konsultationen at jeg skulle tage pillerne resten af livet.

Jeg har overskud til endnu mere 😉Min hverdag (7 dage om ugen) prioriterer jeg hver søndag, så jeg får balanceret alle mine aktiviteter den kommende uge. Det er sgu seriøst! Med værdier som kærlighed, omsorgsfuldhed og gavmildhed, med top-2 needs Growth og Contribution, så er der sket en radikal ændring at hvad jeg bruger tiden på. Helt basalt har jeg valgt at bruge meget mindre tid på især sociale medier (ikke mindst Facebook)  og spil (Wordfeud, Sudoku, Krydsord).

Til gengæld kommer der nu nye muligheder. Senest har jeg tilmeldt et kursus i Grafisk facilitering - jeg har virkeligt ønsket at kunne tegne bedre. Og så, efter eksamen på MMT, skal jeg i gang med at lære fransk, hvor jeg lærte det grundlæggende i gymnasiet for en del år siden, og nu gerne vil blive god til det. Hvis nogen skulle være i tvivl … 

Jeg ELSKER mit liv som pensionist.

søndag den 13. december 2020

En dejlig weekend

Karlslunde Mose søndag eftermiddag

Jeg havde fri fredag, og bortset fra aftensmaden lørdag og søndag og noget træning søndag havde vi intet planlagt. 


Fredag 17 tusind skridt, flamberet peberbøf. 

Lørdag 20½ tusind skridt, julefrokost fra Strøby Egede Forsamlingshus anno 1942.


Afslutning med en skøn Belgisk Strong Ale fra Det Lille Bryggeri.


Jeg har intet trænet med hundene, jeg har prioriteret nogle gode ture hen over hver af dagene. 

 Mental opladning på allerbedste måde 😊 

Specielt eftermiddagsturen i dag i Karlslunde Mose var perfekt.

I morges var Kirsten og jeg på vinterbootcamp hos Amalie, og det var fedt! En times intensiv træning, så var vi kommet godt i gangen med dagen!

Næste uge bliver arbejdsmæssigt kort, tre arbejdsdage og så juleferie til og med 3. januar, 18 dage, som jeg virkelig ser frem til. 

Jeg er i gang med at lave træningsaftaler, de seks prøver, som oprindeligt lå i perioden, er aflyst så jeg har en meget blank kalender. 

 Jeg er også i gang med at planlægge 2021. Min Quiz 2020 skal snart afgøres og en Quiz 2021 kommer til, og grundlaget for sidstnævnte er mine planer. 2021 bliver MIT år, og både Max og Otto kommer til at funkle endnu mere, end de hidtil har gjort.

mandag den 9. december 2019

Julefrokost, rallyudvalg og Nose Work med Lille Bjørn

Flotte rammer for Nose Work træning

Jeg har fået nogle arbejdsmæssige opgaver, som tager en del tid, og det er da ikke så dumt, selvom jeg godt kunne tænke mig lidt mere tid til hundene …

Opgaverne afføder også fin træning i at håndtere lidt bøvlede situationer, og jeg synes jeg håndterer dem fint, selvom jeg virkelig kan mærke at jeg stadig skal være meget bevidst i pressede situationer, for ikke at agere uhensigtsmæssigt.

Men det går helt sikkert fremad.

Første servering på Herthadalen :-)
I lørdags havde Kirsten og jeg et vores efterhånden traditionelle 3 årlige besøg på Herthadalen (påske, sommer og jul), og fik en dejlig julefrokost ved vores stambord.


Inden havde jeg gået en skøn tur med Max og Otto.

Frokost på Fjelsted Skov Kro
Juletræ på Storebælt
En skøn Pinot Noir fra Jura
Søndag gik turen til Fjeldsted Skov Kro, hvor vi havde et 5 timer langt rallyudvalgsmøde. Vi troede vi havde rigelig tid, det havde vi ikke, for hold da op hvor diskussionerne gik, på den gode måde 😊



I dag var jeg til næstsidste runde Nose Work træning med Lille Bjørn i år. Der var 40+ kilder, og Lille Bjørn kløede på stort set uden pauser hele vejen igennem. Vi startede hos Merete, hvor han fandt 6 ud af 7, og arbejdede fra første sekund, og med de skønneste markeringer, selvom han måtte gentage et par, for at hans fører lige kunne fatte at det VAR markeringer.

Vejret var med os, og jeg kan godt mærke, at det er en særlig nydelse at træne med Lille Bjørn. 12 år og 9 måneder i dag, og han giver sig fuldt ud til træningen.

I morgen skal jeg opereres for grå stær i højre øje, jeg er ikke bekymret (endnu?) og alle forsikrer mig om, at ikke er noget særligt. Så det tror jeg på!

Jeg regner bestemt med at skulle træne med Otto og Max i morgen aften!

fredag den 9. august 2019

Syvende feriedag: Masser af skridt, Herthadalen og Nye rallyskilte



Det er præcis 8 år siden Max kom hjem til os, det virker ikke som det er så længe siden, men jo, den er god nok. Vi har oplevet så meget sammen, og kommer forhåbentlig til at opleve meget endnu 😊


Dagens startede som den plejer med morgentur med hundene, morgenmad, og morgentur med Kirsten. Dermed var de første 10.000 skridt registreret på kontoen.


Lidt spontant – vi havde talt lidt om det i går - besluttede vi at booke bord på Herthadalen i Lejre. Vi kom allerede kl. 12, som det andet par, men i løbet af ingen tid var der 7-8 par, som nød frokost på terrassen.





Vi fik deres 3-retters frokostmenu, startede med et glas cider, Jus De Pomme Famille Dupont, og fik hver en Herslev Bryg til maden. Dejlig mad i skønne rammer, et herligt måltid.

Vi har spist på Herthadalen både til jul og til frokost, og vi kommer igen og igen, det er et rigtigt godt køkken, og betjeningen meget fin.



Da vi kom hjem, tog Max og jeg til parkeringspladsen ved Trylleskoven og gik en tur på en time i området ind i landet, og på vejen hjem handlede jeg lidt i SuperBrugsen.



Dagen endte på et stykke over 20.000 skridt. Så jeg synes bestemt jeg fortjente en weekend-øl inden aftensmaden: nykogte majskolber, bruschetta og en cookie med is og brombær.


Jeg har gjort klar til rallyprøven i morgen, anden del af Brogaarden Cup. Jeg skal dømme begyndere, og har designet min første bane med de nye skilte. Inden skal Max og jeg op i championklasse hos Annette, det er vores debut i rally med de nye øvelser.

Det lyder måske en anelser blasert, men jeg er for længe siden holdt op med at tænke på dem som nye øvelser. De har indgået i træningen længe, og med ganske få undtagelser er det variationer af eksisterende øvelser – de bygger op til eller bygger videre på eksisterende. Jeg har det helt på samme måde med de nordiske skilte.

Så uanset hvad der sker i morgen, kan jeg garantere, at de ”nye” skilte ikke får skylden 😉

I morgen er Max og min debut med vores nye tilgang til at gå til prøve, som vi har praktiseret til træning den sidste måneds tid. Vi er langt fra færdige, så jeg har en exit strategi, selvom jeg faktisk ikke tror, jeg får brug for den. Men jeg HAR mentaltrænet, og jeg véd at Amanda og Johanna følger med et eller andet sted, og jeg kan ikke tillade mig ikke at have en plan B.

Jeg glæder mig til en skøn rallydag!

mandag den 22. april 2019

69 fantastiske dage


De første 4 måneder af 2019 er ikke slut endnu, men allerede nu kan jeg konstatere, at det har været mit mest fantastiske hundeår nogensinde.

Jeg har været til 10 prøver med Lille Bjørn og Max, og alting er gået fantastisk. Max vandt to rallyprøver den 9. februar. Lille Bjørn vandt seniorklasse 17. februar og Max bestod sin sidste optræden i Freestyle 1. Max gik to flotte championklasser 23.-24. marts på Bornholm. Den 6. april vandt Lille Bjørn seniorklasse i sin afsked med konkurrencesport og Max bestod i sin debut i Freestyle 2. Den 7. april vandt Max udesøget i Nose Work 1 og den 19. april fik han sin NW1-titel.

Det har været én lang test af, at jeg kunne gøre det rigtige som fører. Og både Lille Bjørn og - ikke mindst - Max har godkendt mig hver eneste gang.

Når jeg ser på det i dag, synes jeg det virker enkelt, men tro mig – og det véd, mine trofaste læsere – det var været en lang, sej kamp at nå der til. Der kommer stadig smuttere, og jeg bliver gal på mig selv, hver eneste gang. Men der bliver færre og færre, og i fredags var der bare ikke nogen fejl. Det var ikke en perfekt dag, men alt det, som jeg synes manglede, blev håndteret løbende, så Max havde en verdensklasse fører med, og jeg var så tilfreds med mig selv, som jeg ALDRIG har været før.

Hvordan kommer vi videre herfra?

Mere af det samme!

Jeg er så bevidst om, hvad der har krævet at komme hertil, og hvad det kræver at fastholde det og komme videre. Jeg bruger alle de dejlige mennesker, som har været bag ved mig i den fantastiske udviklingsproces, og som har troet på mig, nogle gange mere end jeg selv har.

Det er meget, der har været svært. Ikke teknisk, jeg tror alle mine hunde (Megan, Lille Bjørn og Max) var/er ganske veltrænede, og kan ”alt”. Men mentalt, at jeg har skulle forholde mig til, at jeg var anderledes i mange situationer, og påvirkede hundene på en uønsket måde, det har været svært.

At lade være med at tænke på point og resultater, men kun på hvordan Lille Bjørn eller Max havde det, og at vi havde det godt sammen både på og udenfor banen.

Der er så mange ting, der jeg godt kunne tænke mig at nå, og jeg tror inderst inde på, at jeg når det alt sammen, bare jeg lader være med at tænke på det.

Simple but certainly not easy 😉

Billedet har Kirsten taget, da vi spiste frokost på Herthadalen i dag. Jeg skriver nok om den frokost i morgen, men hold da op, hvor var den fantastisk. Og jeg ser så tilfreds ud, som jeg kan være efter 69 dage med fantastiske hundeprøver.