Master of Mental Training™ - 6 Human Needs – Kroppen Lyver ALDRIG

Helen og Paul arbejder med værktøj, hvor kroppen svarer på spørgsmål

Torsdag og fredag var jeg på modul 5 af MMT (Master of Mental Training™) hos Rasmus Bagger, i de skønneste omgivelser på Kulturværftet i Helsingør. 

Torsdag startede vi med at lave vores EPI (Emotional Performance Indicator) siden sidst, dvs. for to måneder. Jeg har lavet et par undervejs, det er en fantastisk måde at få taget temperaturen på sit eget velbefindende. 

Efter EPI’en skulle vi notere, om der var noget der burde have stået, jeg havde intet at tilføje. 

Hvis EPI’en ikke indeholdt nogle af vores værdier, var værdierne ikke indarbejdet godt nok, så får vanerne (underbevidstheden) lov at styre. 

Som alt andet på MMT er det et værktøj til at forstå mennesker. Vi trænede dette ved sammen med en eller to andre ved at dele vores EPI og anvende den som grundlag for en indledende coachingsamtale.  Det er enkelt og genialt! 

EPI’en er udtryk for refleksion, og jo mere vi reflekterer, jo mere selvbevidste bliver vi. Ved at være opmærksomme på følelserne bliver de mere og mere positive. 

ELI (Emotional Life Indicator) er måling at et længere forløb end EPI, ELI kan være et ganske kort forløb, fx skyde et straffespark, gå en rallybane osv. 

Rasmus kom med et eksempel på hvordan EPI kan bringes i spil på en enkel måde, her fx foran en gruppe:

1. Hvor mange af jer er ambitiøse? Typisk vil alle svare, at det er de.
2. Hvor mange af jer fører træningsdagbog? Typisk vil de fleste ikke gøre det.
3. Hvordan kan I være ambitiøse uden at føre en træningsdagbog? Her bliver det tid til refleksion og der kommer reaktioner. 

Træningsdagbogen kan fx indeholde tidspunkt, hvad jeg har trænet, hvilke tilstande jeg har været i – ordet tilstand skal naturligvis tilpasses målgruppen, det kan fx være humør/energi/følelse – hvad jeg har lært. Det er ikke nødvendigvis noget man skal læse igen, den primære gevinst er at man reflekterer, bliver bevidst om sit humør/energi/følelse – for jo bedre energi, jo hurtigere lærer man! 

MMT handler om performancecoaching. Det handler ikke om at være som de fleste - være realistiske – men at sætte ambitiøse mål, håndtere udfordringer, presse sig selv. 

Den største drivkraft er vores underbevidsthed. Uanset om tilstanden er negativ eller positiv vil vores underbevidsthed lagre/huske; da det er underbevidstheden der tager styringen når vi er pressede, er det vigtigt, at vi er bevidste om at vi selv vælger tilstanden. Derved kan vi lagre med positive labels, og trække på det, når det er nødvendigt. 

Vi talte om de tre mandater for ledelse:

1. En leder der ser det værre end det er. Har magt, fastholder magt, skræmmer folk … 
2. En leder der ser det som det er, accepterer tingenes tilstand
3. En leder der ser det bedre end det er og arbejder benhårdt for at gøre visionerne til virkelighed. Fortæller om visionen, skaber følgere 

Jeg noterede en stribe punkter at være opmærksom på:

• Ikke være imponeret af titler: de andre er på landsholdet, har vundet dit og dat – det er kun mennesker, de skal ikke gøre dig dårligere
• ”Realisme” er ikke vigtig. Tag udgangspunkt i hvor du er, og hvor du vil hen
• Bryde mønstre: Hvis du har ikke ressourcefulde følelser skal du mærke efter kortvarigt og så ændre, ellers træner du på noget, du ikke ønsker
• Sætte specifikke mål: til næste gang skal du have tabt 5 kg., eller xyz. Det er adgangsbilletten til næste session
• Konkurrenter til dig som coach/træner: tjener som inspiration til at du kan gøre det bedre. Din motivationsfaktor (den indre målsætning) er, at du er på markedet for at gøre det så godt du kan
• En perfektionist findes ikke, de søger af natur efter mangler, har regler, bliver nemt stressede og har derfor et lavt selvværd

Derefter blev vi grundigt introduceret til Tony Robbins 6 Human Needs, et vildt spændende værktøj til at forstå mennesker. 

De fire første skal opfyldes daglig: Certainty, Variety, Significance og Love/Connection. De sidste to Growth og Contribution kan der gå længere imellem. Det er individuelt hvilke der er vigtigst. 

I forhold til en coachee er en tilgang at få dem til identificere deres top-2, rækkefølgen er også vigtig. Hvis mindst 3 af de 6 er større end 6 på en 10-skala, er der tale om afhængighed, tænk bare på rygning ikke bare pga. nikotinen … 

Som hjemmeopgave til fredag fik vi opgaven: 

1. Beskriv dine egne top-2 Needs i rækkefølge for dit liv til dato
2. Hvad har de gjort for dig, hvilket formål har de tjent?
3. Hvad har de kostet dig?
4. Er det stadig de vigtigste fremover? 

Fredag startede med at vi to og to skulle gå rundt om Kronborg. Vi havde halvdelen af tiden hver til at fortælle om kurset indtil nu. Jeg gik med Gustav og det var fantastisk at få repeteret 9 kursusdage på 24 minutter, utroligt givende. 

Derefter holdt Flemming Hermansen et fantastisk indlæg under overskriften Kroppen lyver ALDRIG. Flemming arbejdere bl.a. med Allergibehandling. Allergi er et udtryk for stress i kroppen og dermed nedsat immunforsvar. Allergien opstår ved at kroppen i en specifik situation udsættes for noget stress og associerer det med noget i omgivelserne.

Vi lærte at arbejde med et værktøj, hvor vi udnyttede at kroppen reagerer på det den har med, nemlig styresystemet = underbevidstheden. På billedet foroven er Helen og jeg i gang med teknikken; hun kommer med forskellige udsagn, og hendes udstrakte arm afslører, når jeg forsøger at presse den ned, hvad hendes underbevidsthed fortæller. 

Vi lærte også et simpelt værktøj til at reprogrammere vores underbevidsthed.

Efter frokost skulle vi efter tur gennemgå vores svar på Human Needs-opgaven. Mit svar ganske kort: jeg har det meste af livet været drevet af Variety og Significance, men det er gradvis ændret de senere år og nu er jeg drevet af Growth og Contribution. 

Hjemmeopgaven til næste gang er at finde ud af hvad ens Primary Question er – ens grundlæggende overbevisning. Når vi er i pressede situationer, hvad siger vi så til os selv? Og finde et nyt styrkende primært spørgsmål - et, der opfylder ens behov og leder ens liv i den retning, man ønsker og fortjener.

Vi skal lære os selv endnu bedre at kende – meget, meget spændende og fascinerende.

Tusind tak til Rasmus og resten af holdet for to fantastiske dage!