Viser opslag med etiketten Rasmus Bagger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Rasmus Bagger. Vis alle opslag

fredag den 6. juni 2025

Master of Mental Training™ modul 8 - om at sluge ild, gå på glasskår og søm, flække brædder med håndfladen og anvende nerver positivt

Jeg kan sluge ild, knække pile med halsen, flække brædder med håndfladen - jeg kan også hjælpe dig!
 
Den 5. og 6. juni 2025 blev modul 8 af Master of Mental Training™ afviklet hos Rasmus Bagger på Teglstruplund. Tiden flyver, vi nærmer os afslutningen på MMT, med skriftlig (deadline 2. august) og mundtlig eksamen (7. og 8. august) som de to sidste skridt på vejen mod at bliver certificeret performance coach. 

For mig var dagene den perfekte kickstart på eksamenslæsningen. 

Emnerne var:
  1. Coachingsession to og to
  2. Arbejde med teknikken Tre trin til gode nerver
  3. Gennemgang af slides der dækkende alle kursets emner
  4. Teknik til at grounde en gruppe samt ideer til opbygning af foredrag/indlæg
  5. Som top-performance coaches skal vi dokumentere, at vi kan coache os selv til at overskride grænser, i mine noter hedder det De 6 ”udfordringer” 😊

1. Coachingsession 

Du får en lille opgave, er i gang med at svare på den, får et tillægsspørgsmål osv. Klassisk Rasmus Bagger teknik og mega-effektiv. 

Sanne og jeg var makkere, og skulle løbende dele besvarelser som jo var åbenlyse coaching oplæg. Nævn eksempler på hvor du har været proaktiv; hvad har de emotionelle konsekvenser været; hvordan harmonerer det med dine værdier; hvordan harmonerer det med din placering på 6 Human Needs; og din placering på Spiral Dynamics. 

Den mest rutinerede deltager behøver ikke følge med i det hele ❤️ 

Lav en EPI/ELI for den sidste periode. Hvordan relaterer det til din drømmeliste? Lav et Big Picture, din livsvision. Hvad skal ændres, hvad vil du lave mere af, hvad vil du lave mindre af, hvornår? Vildt spændende og intenst, og naturligvis både træning i coaching og mulighed for at teste at der var styre på værdier mv. 

2. Tre trin til gode nerver 

Alle (!) kender til nerver i en konkurrencesituation. Nerver er godt, giver energi, man skal bare vide hvordan man håndterer dem, dvs. vender dem til noget konstruktivt. Det er den selvbevidsthed hos konkurrenceudøvere vi som coaches kan hjælpe med at udvikle. 

De tre trin:
  1. Nerver, ja tak, jo flere, jo bedre (mental forståelse)
  2. Træk vejret dybt, helt ned i maven, det giver overskud og overblik (fysisk forbedring, det indre kropssprog)
  3. Vælg den følelse du vil have i stedet, og husk kropssproget der passer til 

3. Gennemgang af alle slides 

Enkelt og genialt! Rasmus havde samlet alle de flipovers han havde brugt, da han udviklede MMT i sin tid. Der var vel 50-60 stk. Vi blev delt i tre grupper, hver gruppe fik en tredjedel af plancherne og skulle forberede en præsentation af hver slide, en relativt kort præsentation. 

Det var en enkel måde at sætte processen i gang på, genialt fordi processen sikrede: 
  1. at vi kom igennem plancherne (dvs. i princippet hele kursusindhold) på relativt kort tid,
  2. at alle fik mulighed for at gennemgå 3-4 emner i plenum,
  3. at Rasmus kunne byde ind med uddybninger, korrektioner, så vi samlet over de to dage fik repeteret ”alt” kursusindhold 
Der var en masse gode/fremragende gennemgange, og flere blev som er ekstra vigtige til eksamen fik Rasmus uddybet grundigt.
 

Jeg havde selv fornøjelse af tale om Livshjulet, 3-steps coachingmodellen og mit yndlingsemne: Værdier. 

4. Teknik til at grounde en gruppe samt ideer til opbygning af foredrag/indlæg 

Der var lidt uro på starten af dag 2, og det gav Rasmus ideen til en meditationsøvelse, så gruppen blev groundet. Det blev, kombineret med referencer til vores gennemgang af plancher, om hvordan indlæring sker bedst: lytte dårligst, skrivning derefter, gøre (fysik) bedre og undervise bedst. 

5. De 6 ”udfordringer”

Vi startede med en teknik til at sparke energi i en gruppe. En fra gruppen skulle forlade undervisningslokalet. Vi andre blev instruerede. Da han kom tilbage blev der på signal fra Rasmus skruet op for høj musik, vi rejste os alle og jublede helt vildt og den ene hoppede spontant med.

Resultat: en gevaldigt løftet stemning i hele gruppen. En idé til at sparke energi i en gruppe. 

Så kom de 6 ”udfordringer”. Hvis du kære læser kan huske tilbage til mine første indlæg om MMT, var jeg i første omgang ”kun” tilmeldt de første fire moduler, og derfor var jeg ikke obligatorisk deltager i firewalken første aften – og havde også nogle ”gode” argumenter imod at deltage. 

I dag havde vi disse udfordringer:
  1. Stille sig op på et bræt med søm (fakirbræt) og stå der 1 minut
  2. Springe fra stol ned i en bunke glasskår
  3. Stille sig op på et underlag af tegnestifter
  4. Slukke en brændende pensel ved at stikke den i munden
  5. Brække en pil ved at trykke den mod halsen
  6. Flække et bræt med et slag med håndfladen 
Rasmus brugte brugbarhedsmodellen: Føles det godt? Er det godt for mig? Er det godt for andre? Tjener det et højere formål? Med lidt fantasi kunne der nok komme et spædt mjaa til et af spørgsmålene, men ellers nej. 

Hvorfor skulle vi så gøre det? 

FORDI vi vil arbejde som performance coaches, vi vil lære andre at ændre mindset, bryde vaner osv. Dette var vores mulighed for at prøve det af på os selv. Jeg er glad for at kunne oplyse (for at bruge en LinkedIn-vending jeg afskyr 😊) at jeg synes det var den fedeste opgave at slutte med. 


Vi skulle inden vi startede på det bræt, som skulle flækkes i øvelse 6, skrives vores livsmål (mine ovenfor), og jeg huskede som nr. 6 at notere: Gennemføre alle 5-6 udfordringer (på det tidspunkt var nr. 5 ikke introduceret endnu). 


På bagsiden af brættet skulle vi skrive hvad vi skulle ændre, for at opnå målene. Jeg vil godt tilstå, at mit bræt var blankt på bagsiden, for jeg er allerede i gode udvikling mod alle målene. Jeg skrev i stedet de 6 udfordringer, og hakkede dem af i takt med at de blev gennemført. 

Det var så fedt at mærke den unikke holdånd vi har. Der blev hjulpet, støttet, heppet så alle kom igennem. Jeg følte mig svævende, havde det rigtige fokus, ikke et sekund tænkte jeg negative tanker.

På en dårlig dag kunne jeg godt nævne flere risici ved hver af øvelserne. Men surprise, surprise: mine fødder er hele, min mund er ikke forbrændt, min hals har ikke taget skade og min højre hånd ej heller. Det er det fysiske. 

Men psykisk/mentalt – et kæmpeboost. I forhold til mit mål nr. 1 (at blive verdens bedste coach) tæller det ret positivt, at jeg kunne coache mig selv til at gennemføre alle de 6 øvelser. Det var en dejlig oplevelse. 

7. What’s next? 

Jeg har jo haft fornøjelsen at være til to eksamener tidlige i år, sommeliereksamen 25. februar og WSET Level 3 eksamen 9. april. Jeg har frisk erfaring af bygge på. Så jeg laver min detaljerede plan for repetition mv. i morgen, og justerer 3.-4. juli når vi får detaljer om skriftlig og mundtlig eksamen. 

Materialet jeg lægger til grund for planlægningen er:
  • Min noter fra alle modulerne
  • Dokumentet med alle plancher fra i går og i dag med noter
  • Mine blogindlæg
  • Anmeldelser af/noter om 7 gode vaner, The Compound Effect, The Power of Full Engagement, Becoming Supernatural, At mestre forandring (Spiral Dynamics), The Art of Reading Minds 
Ét af delmålene er en grafisk beskrivelse af det samlede indhold af kursusforløbet.

Jeg var på et kursus i Grafisk facilitering for øvede i mandags, det skylder jeg en anmeldelse af. Noget af det jeg har som mål efter det kursus, er at illustrere flere af teknikkerne fra MMT grafisk. Og det samlede indhold er syntesen af en række delbeskrivelser. Det bliver spændende at arbejde med!

mandag den 28. april 2025

Master of Mental Training™ - Tai Chi Chuan – Qigong – NLP – Visualisering x 14

Kronborg 25. april 06:36

Den 24. og 25. april blev modul 6 af de 10, som Master of Mental Training™ omfatter, afviklet i de flotteste rammer på Kulturværftet i Helsingør. 

Hver gang, som hver dag i hvert eneste modul, glæder jeg mig over at være en del af et fantastisk forløb, med passionerede medkursister, og en altid topoplagt Rasmus Bagger og blive klogere og klogere, bedre og bedre rustet til at udvikle mig selv, og bedre og bedre til at kunne hjælpe andre med at realisere deres drømme.

Jeg har tidligere nævnt, at jeg skriver et blogindlæg efter hvert modul (se samlet oversigt sidst i dette indlæg) som en del af min egen læring. Det tvinger mig (meget positivt ment) til at gennemgå mine noter, reflektere og skrive det på en måde så jeg selv – og forhåbentlig andre – kan have glæde af det.

Denne gang blev jeg selv overrasket over omfanget, men vi var virkelig omkring mange emner og teknikker,

Tai Chi Chuan og Qigong

Torsdag formiddag stod Torben Rif for. Det handlede om Tai Chi Chuan og Qigong.

Alle fotos herefter taget af Rasmus Bagger

Rasmus introducerede Torben, bl.a. fortalte han, at det der tiltalte ham ved Tai Chi Chuan og Qigong i forhold til meditation, var at man opnåede grounding mens man bevægede sig, det var ikke så kedeligt som meditation.

Tai Chi Chuan er en indre kampkunst karakteriseret ved rolige og flydende bevægelser. Tai Chi Chuan betyder Den højeste ultimative knytnæve og indikerer at det er en kampkunst. Qigong betyder energiarbejde Øvelserne udføres så meridianerne (energibanerne), der dækker hele kroppen, altid holdes åbne. Over tid vil centralnervesystemet blive stimuleret af den rolige tilstand og den dybe koncentration, som er et resultat af at udføre bevægelserne i Qigong. Herved forbedres tilstanden af alle organer i kroppen. Kilde PTCC


På græsarealet foran Kronborg fik vi introduktion til og arbejdede med nogle grundlæggende øvelser. Både individuelle øvelser, og øvelser med en makker, hvor vi via vores bevægelser kommunikerede: stillede spørgsmål (skubbede) og svarede (fulgte makkerens bevægelser) altså vane 5 (søg først at forstå, dernæst at blive forstået). Det essentielle var at have 100 % fokus, at være i nuet.

Efter træningen fortalte Torben om sig selv, noget er beskrevet i hans bog Giv Slip (ja, den er købt, og står på læselisten) som kort fortalt handler om at kunne give slip på fortiden for at tage magten over sit eget liv tilbage. Vi kan ikke ændre fortiden, men vi kan ændre betydningen af fortiden. At give slip betyder at man ikke er afhængig af andres positive meninger.

Nærvær

Efter frokost talte vi om betydningen af nærvær. Nærvær er pr. definition en tom tilstand i nuet. Når vi skal performe, og er optimalt forberedt – dvs. har trænet, så underbevidstheden kan styre det hele – kan vi nøjes med nærvær. Hvis man ikke (hvilket er det helt normale) er i den situation, skal vi bevidst kunne vælge at have fokus. Der kan altid opstå noget uventet, så man mister fokus, og så skal man være bevidst om, at man kan vælge fokus til.

Eye Accessing Cues


Vi arbejdede med NLP-teknikken Eye Accessing Cues, hvor vi ved at iagttage makkers øjenbevægelser når de fik spørgsmål, skulle forsøge at afdække om deres persontype (modalitet/repræsentationssystem) var Visuel, Auditiv, Kinæstetisk eller Audio-Digital. Det er et stærkt værktøj i coachingsammenhæng, fordi afdækningen muliggør en mere målrettet kommunikation.

Rapport

Vi talte om begrebet rapport, om at skabe rapport og sikre at der er rapport.

Rapport indebærer at der er etableret gensidig forståelse og tillid mellem individer/grupper, hvorved kommunikationen bliver lettere. Det er coachens eller chefens ansvar at sikre at der er rapport.

Vi talte om begreberne Match/mirror og Pace/Lead.

Ved match/mirror efterligner/spejler vi den andens kropssprog og ord – med forsinkelse, det er ikke kongens efterfølger 😊 – da det hjælper til at opbygge tillid og skabe relation.

Pace/Lead, her ændrer vi adfærd, og ser om den anden følger med – hvis der er skabt rapport, kan det fungere, og der kan skabes tillid.

Det drejer sig om at møde folk hvor de er; hvis den anden fx er dominerende, taler bestemt osv., så gør det samme.

”Never assume rapport”. Det kan være nødvendigt at bryde den indimellem og så knytte den igen.

Rasmus gav et eksempel på hvordan indianere ved at skabe rapport med vilde heste, bryde den, genskabe osv., kunne få de vilde heste til at følge med ind på områder, hvor de nemmere kunne indfanges.


Vi havde derefter en lærerig øvelse om at efterligne kropssprog. Vi var tre i hver gruppe. Én skulle tænke på en speciel situation, leve sig ind i den, føle den og indtage den position, som matchede. En anden skulle så godt som muligt stille sig på eksakt samme måde, hvor den mindste detalje blev søgt matchet, hjulpet af den tredje i gruppe. Den anden skulle derefter forsøge at beskrive den førstes følelse, og det var fantastisk præcist i mange tilfælde. Vi blev mindet om, at vores ”gæt” skulle komme hurtigt, styret af underbevidstheden, inden man begyndte at tænke 😉

NLP

Fredag havde vi fokus på NLP (Neuro-linguistic programming). NLP er udviklet af Richard Bandler og John Grinder i 1970’erne, var og er kontroversielt – jeg faldt over betegnelsen pseudovidenskabelig om NLP på Wikipedia. 

Rasmus har uddraget det relevante i forhold til deltagerne på MMT: performance coaches, som vil hjælpe folk med at blive (endnu) bedre, ikke ”helbrede” syge mennesker. 

Mange har udviklet på NLP, bl.a. Tony Robbins til Neuro Associative Conditioning (NAC).

Det hele handler om hjernen, og hvordan vi opfatter ting underbevidst før vi bliver bevidste om det (hvis vi overhovedet gør) og anvende det til vores fordel.

Vi fik flere historier/eksempler, som er fantastiske til at genskabe essensen af læringen
  • Møde mennesker, hvor de er: Historien om manden der troede han var Jesus og blev mødt hvor han var. Han blev kureret, da personer klædt som romerske soldater kom for at hente ham til korsfæstelse
  • Manden der var bange for at himlen faldt ned. Rasmus aftalte møde med ham hos Rasmus, da han ringer på, lukker Rasmus op, kigger på himlen, siger ”Du er kureret” og lukker døren igen 😊
  • Spørgsmål til en deprimeret/angst etc.: Hvor god vil du godt være til det? Vil du være Danmarksmester eller Verdensmester? Det er normalt at have det sådan, men ikke særlig brugbart i forhold til det du gerne vil. Hvad vil du hellere være god til? Vil du være taber eller vinder, dum eller klog, fattig eller rig?
  • Vi talte om frygtskalaen – fra panisk/dødsangst (minus 10) til begejstring (plus 10) og hvordan man rykker, fx ved brug af naturligt lederskab (vælg tilstand, vis følelser, føl, giv)

Ankre

Vi talte om at sætte ankre, hvor vi skaber association mellem fx en lyd, melodi, berøring, og en stærk, positiv følelse, så vi kan genkalde den, når vi ønsker det . Fx lige før start i en konkurrencesituation. Der er fire steps:
  1. Personen skal tænke på en situation med stærk/positiv følelse, huske situationen, hvor man var glad, troede på sig selv, var fuld af selvsikkerhed
  2. Genskabe situationen ved at tænke på den, føle som om man var der, trække vejret på samme måde, tilpasse kropssproget, forstærke så meget muligt
  3. Sæt ankeret ved at coachen fx knipser med fingrene, trykker på knæ eller skulder. Følelsen associeres med ankeret
  4. Test at det virker
Ankeret er en af flere måder at komme i en ressourcefuld tilstand på. Andre er:
  • 4 steps til naturligt lederskab
  • Power Mantra/Vinderremse
  • Hop på stedet/spring frem/råb jaaah
Det essentielle er, at man hurtigt kan komme ud af en negativ situation, fx en mistet øvelse, en brændt chance. Det handler om at vælge sin tilstand.

Kollapse anker

Vi kan ønske at komme af med et negativt anker, der kan teknikken Kollapse anker anvendes:
  1. 2 positive ankre sættes fx i venstre knæ
  2. 1 negativt anker sættes i fx højre knæ
  3. Begge fyres af samtidig
  4. De positive kollapser det negative
  5. Test
Coach kan gøre det for coachee ved at #1 og #2 lægges i coachs venstre og højre hånd og coach klapper hænderne sammen (Handövningan).

NLP-timeline


Vi arbejdede med NLP-timeline, hvor en coach guider en coachee til at realisere sine mål. Øvelsen udføres stående, coachee skal udpege sit mål om fx 2 år, og afstanden markeres; desuden skal eventuelle særlige udfordringer undervejs markeres. Coachee skal lukke øjnene, der sættes et positivt anker, og guidet af coach skal coachee med lukkede øjne gå til målet, vende om og ”se” den vej, hun har gået, vende igen og gå baglæns tilbage til start. Coach skal forstærke (anvende anker) undervejs fx ved start, lige efter særlige udfordringer, når man går i mål osv. Det giver en stærk oplevelse af at gå i mål og have overvundet alle vanskeligheder.

NLP Phobia Cure


Vi arbejdede med NLP Phobia Cure, hvor en fobi kureres:
  1. Forankring af fobi
  2. Beskrive fobien. Vise følelsen i forskellige vinkler/afstand, fx i biograf, få det på afstand, så det ikke virker så stort (des-associering)
  3. Scramble: lave sjov med det (IKKE hvis det er overgreb) fx sige som Arnold Schwarzenegger eller Mickey Mouse)
  4. Test

Swish Pattern

Vi arbejdede med Swish Pattern:
  1. Man sætter et anker (positivt)
  2. Man tænker på traumet/det uønskede og skubber det længere væk
  3. Man genkalder det positive
  4. Man swisher mellem 2 og 3, hvor 2 gradvis skubbes længere og længere væk, gøres mindre og mindre, et lille sort/hvid billede, brændes, smuldres, smides væk
  5. Når det positive kaldes frem til sidst sættes anker (igen) og coachee har igen magten over sit liv

Visualisering


Dagens sidste emne var visualisering. Vi kom omkring en lang række typer.
  1. Positiv præ-visualisering (intern/ekstern). Vi forestiller os mentalt den vellykkede gennemførelse af fx en prøve, hvor alt fungerer. Intern visualisering er som vi selv oplever den. Ved ekstern visualisering ser vi på os selv som en tilskuer. Vi gennemfører visualiseringen til vi tror på billedet.
  2. Negativ visualisering (intern/ekstern). Den farlige visualisering, hvor vi mange gange ubevidst tænker på, at det kan gå galt, vi kan begå fejl, glemme noget osv. Det virker desværre meget bedre end positiv og det skræmmende er, at man ofte slet ikke opdager det.
  3. Emotionalisering. Vi kobler tilstand til den positive visualisering, vi skaber følelsen i kroppen. Det virker meget bedre hvis følelsen kobles på. Det skal gøres bevidst.
  4. Fysikalisering. Vi gør bevægelserne, vi går banen, det kan nemt gøres så Emotionalisering følger med.
  5. Mental fartblindhed. Vi kan træne en bane i slowmotion, måske helt superlangsomt, så vi kan føle/se/mærke alle de mindste bevægelser. Vi kan derefter gå banen fx de sidste 2 dage før en konkurrence i fastmotion. Når vi så skal gå banen for alvor, vil det føles meget nemmere. 
  6. Verbalisering. Fortælle/beskrive hvordan vi vil gå banen. 
  7. Audificering. optage den verbale beskrivelse og lytte til optagelsen. Hvis vi tøver, så er vi usikre, og skal træne dér.
  8. Postvisualisering (intern/ekstern). Det sker efter prøven, og her skal vi KUN visualisere hvordan vi skulle gå de steder, hvor der var fejl. Så vi samlet får en en perfekt visulaisering. Det skal ske hurtigt efter prøven. Derved har vi den perfekte bane liggende i vores underbevidsthed.
  9. Baglæns visualisering. Vi kan gøre det på særligt svære passager, starte med at vi har gennemført et moment, og så arbejde os baglæns.
  10. Live visualisering. Det kan fx være en video af drømmebanen (se fx Mind Movies her).
  11. Videovisualisering. Gense optagelse af den perfekte bane, du har gået, se det du har gjort godt igen og igen.
Endelig talte vi om hjernens filtre ved al kommunikation: den generaliserer, forvrænger og sletter. Ved at være opmærksomme på disse filtre, og hvordan de påvirker os, kan vi forholde os til dem og kompensere for dem.

Således kom vi igennem en masse meget spændende stof på to dage, og jeg har mange ting jeg skal overveje både i forhold til mig selv og i forhold til min coachrolle. 

Litteratur

  • Torben Rif: Giv slip
  • Don E. Beck, Christopher C. Cowan: At mestre forandring : en introduktion til Spiral dynamics (Spiral Dynamics)
  • Henrik Fexeus: Lær at læse tanker
  • Joe Dispenza: Becoming Supernatural inklusive at udføre øvelserne

Tidlige blogindlæg om MMT

mandag den 31. marts 2025

Master of Mental Training™ - 6 Human Needs – Kroppen Lyver ALDRIG

Helen og Paul arbejder med værktøj, hvor kroppen svarer på spørgsmål

Torsdag og fredag var jeg på modul 5 af MMT (Master of Mental Training™) hos Rasmus Bagger, i de skønneste omgivelser på Kulturværftet i Helsingør. 

Torsdag startede vi med at lave vores EPI (Emotional Performance Indicator) siden sidst, dvs. for to måneder. Jeg har lavet et par undervejs, det er en fantastisk måde at få taget temperaturen på sit eget velbefindende. 

Efter EPI’en skulle vi notere, om der var noget der burde have stået, jeg havde intet at tilføje. 

Hvis EPI’en ikke indeholdt nogle af vores værdier, var værdierne ikke indarbejdet godt nok, så får vanerne (underbevidstheden) lov at styre. 

Som alt andet på MMT er det et værktøj til at forstå mennesker. Vi trænede dette ved sammen med en eller to andre ved at dele vores EPI og anvende den som grundlag for en indledende coachingsamtale.  Det er enkelt og genialt! 

EPI’en er udtryk for refleksion, og jo mere vi reflekterer, jo mere selvbevidste bliver vi. Ved at være opmærksomme på følelserne bliver de mere og mere positive. 

ELI (Emotional Life Indicator) er måling at et længere forløb end EPI, ELI kan være et ganske kort forløb, fx skyde et straffespark, gå en rallybane osv. 

Rasmus kom med et eksempel på hvordan EPI kan bringes i spil på en enkel måde, her fx foran en gruppe:
  1. Hvor mange af jer er ambitiøse? Typisk vil alle svare, at det er de.
  2. Hvor mange af jer fører træningsdagbog? Typisk vil de fleste ikke gøre det.
  3. Hvordan kan I være ambitiøse uden at føre en træningsdagbog? Her bliver det tid til refleksion og der kommer reaktioner. 
Træningsdagbogen kan fx indeholde tidspunkt, hvad jeg har trænet, hvilke tilstande jeg har været i – ordet tilstand skal naturligvis tilpasses målgruppen, det kan fx være humør/energi/følelse – hvad jeg har lært. Det er ikke nødvendigvis noget man skal læse igen, den primære gevinst er at man reflekterer, bliver bevidst om sit humør/energi/følelse – for jo bedre energi, jo hurtigere lærer man! 


MMT handler om performancecoaching. Det handler ikke om at være som de fleste - være realistiske – men at sætte ambitiøse mål, håndtere udfordringer, presse sig selv. 

Den største drivkraft er vores underbevidsthed. Uanset om tilstanden er negativ eller positiv vil vores underbevidsthed lagre/huske; da det er underbevidstheden der tager styringen når vi er pressede, er det vigtigt, at vi er bevidste om at vi selv vælger tilstanden. Derved kan vi lagre med positive labels, og trække på det, når det er nødvendigt. 

Vi talte om de tre mandater for ledelse:
  1. En leder der ser det værre end det er. Har magt, fastholder magt, skræmmer folk … 
  2. En leder der ser det som det er, accepterer tingenes tilstand
  3. En leder der ser det bedre end det er og arbejder benhårdt for at gøre visionerne til virkelighed. Fortæller om visionen, skaber følgere 
Jeg noterede en stribe punkter at være opmærksom på:
  • Ikke være imponeret af titler: de andre er på landsholdet, har vundet dit og dat – det er kun mennesker, de skal ikke gøre dig dårligere
  • ”Realisme” er ikke vigtig. Tag udgangspunkt i hvor du er, og hvor du vil hen
  • Bryde mønstre: Hvis du har ikke ressourcefulde følelser skal du mærke efter kortvarigt og så ændre, ellers træner du på noget, du ikke ønsker
  • Sætte specifikke mål: til næste gang skal du have tabt 5 kg., eller xyz. Det er adgangsbilletten til næste session
  • Konkurrenter til dig som coach/træner: tjener som inspiration til at du kan gøre det bedre. Din motivationsfaktor (den indre målsætning) er, at du er på markedet for at gøre det så godt du kan
  • En perfektionist findes ikke, de søger af natur efter mangler, har regler, bliver nemt stressede og har derfor et lavt selvværd
Derefter blev vi grundigt introduceret til Tony Robbins 6 Human Needs, et vildt spændende værktøj til at forstå mennesker. 



De fire første skal opfyldes daglig: Certainty, Variety, Significance og Love/Connection. De sidste to Growth og Contribution kan der gå længere imellem. Det er individuelt hvilke der er vigtigst. 

I forhold til en coachee er en tilgang at få dem til identificere deres top-2, rækkefølgen er også vigtig. Hvis mindst 3 af de 6 er større end 6 på en 10-skala, er der tale om afhængighed, tænk bare på rygning ikke bare pga. nikotinen … 

Som hjemmeopgave til fredag fik vi opgaven: 
  1. Beskriv dine egne top-2 Needs i rækkefølge for dit liv til dato
  2. Hvad har de gjort for dig, hvilket formål har de tjent?
  3. Hvad har de kostet dig?
  4. Er det stadig de vigtigste fremover? 
Fredag startede med at vi to og to skulle gå rundt om Kronborg. Vi havde halvdelen af tiden hver til at fortælle om kurset indtil nu. Jeg gik med Gustav og det var fantastisk at få repeteret 9 kursusdage på 24 minutter, utroligt givende. 


Derefter holdt Flemming Hermansen et fantastisk indlæg under overskriften Kroppen lyver ALDRIG. Flemming arbejdere bl.a. med Allergibehandling. Allergi er et udtryk for stress i kroppen og dermed nedsat immunforsvar. Allergien opstår ved at kroppen i en specifik situation udsættes for noget stress og associerer det med noget i omgivelserne.

Vi lærte at arbejde med et værktøj, hvor vi udnyttede at kroppen reagerer på det den har med, nemlig styresystemet = underbevidstheden. På billedet foroven er Helen og jeg i gang med teknikken; hun kommer med forskellige udsagn, og hendes udstrakte arm afslører, når jeg forsøger at presse den ned, hvad hendes underbevidsthed fortæller. 

Vi lærte også et simpelt værktøj til at reprogrammere vores underbevidsthed.


Efter frokost skulle vi efter tur gennemgå vores svar på Human Needs-opgaven. Mit svar ganske kort: jeg har det meste af livet været drevet af Variety og Significance, men det er gradvis ændret de senere år og nu er jeg drevet af Growth og Contribution. 

Hjemmeopgaven til næste gang er at finde ud af hvad ens Primary Question er – ens grundlæggende overbevisning. Når vi er i pressede situationer, hvad siger vi så til os selv? Og finde et nyt styrkende primært spørgsmål - et, der opfylder ens behov og leder ens liv i den retning, man ønsker og fortjener.

Vi skal lære os selv endnu bedre at kende – meget, meget spændende og fascinerende.

Tusind tak til Rasmus og resten af holdet for to fantastiske dage!

fredag den 10. januar 2025

Master of Mental Training™ - 73SG – Sommelieruddannelse – Otto- Rally – Lego

Fem fantastiske dage med fokus på en masse af det jeg brænder for. 

Master of Mental Training™ 

Der skrives noter med opsummering af to vildt inspirerende dage

Torsdag-fredag deltog jeg på modul 3 af Rasmus Baggers Master of Mental Training™. Fredagen sluttede med at vi skulle notere læringspunkter fra hele modulet, og præsentere det for et par af de andre deltagere, og høre deres læringspunkter. Det gav mig samtidig det meste af indholdet til dette blogindlæg 😊 Vi var bl.a. inde på:
  • 7 gode vaner som coachingmodel
  • Gode coachingspørgsmål, bl.a. med Year in Review spørgsmål fra Darren Hardy, supergode spørgsmål til reflektion og som grundlag for dialog, fx Most important relationship improved last year (3), One word that best sums up and describes last year’ experience og Three things I need to do less of the next year are
  • Adfærd som coach. Ikke et selvstændigt punkt, men noget jeg samlede på undervejs: ressourcefuldhed, ikke kritisere/dømme (så mister du ledelsesretten), ikke fastholde ikke-ressourcefulde oplevelser, være nærværende, bevidsthed om egne styrker, kunne bryde mønstre, se styrker og potentialer i en anden
  • Bevidstheden om egne styrker giver automatisk den psykologiske hjemmebanefordel. I forhold til at få indsigt i egne styrker fik vi en introduktion til FirstMinds personprofil. Det er en del af forløbet at gennemføre en certificering i værktøjet. Vi fik som hjemmeopgave mellem torsdag og fredag at besvare et online spørgeskema, og fik som kvittering en personprofil. Jeg kan bestemt kende mig selv i den, i høj grad endda. Jeg har sendt til nogen, som kender mig godt, og forventer nogle ærlige tilmeldinger. Jeg citerer de tre højest scorende talenter
    1. Udviklende (88) Du ser fremskridt og potentiale i mennesker. Du er drevet af udvikling, og du brænder for at hjælpe andre med at opnå succes. Du er ofte på udkig efter tegn på uudnyttet potentiale i dine samtaler med andre, fordi det er det, der giver dig energi.
    2. Målrettet (83) Du har et mål, som du gerne vil opnå. Du arbejder hårdt og får tingene gjort færdige. Dit talent giver dig et drive, som får dig til altid at ville gøre mere. Med målrettet som talent, fokuserer du på målet, og hvad der er vigtigst for dig at opnå. Når du opnår dine mål, er du hurtig til at opstille nye.
    3. Lærende (83) Du elsker at lære, opdage viden, øve hvad du har lært, udvikle dine kompetencer og bruge din nye kompetence - det giver dig selvtillid at gennemgå denne proces med nye ting. Udfaldet eller emnet er ikke nødvendigvis vigtigt, men processen er.
William og jeg træner en fokusøvelse: Jeg skal gribe kuglepennen, når han slipper den ... det lykkedes to gange, takket være fremragende coaching!
  • Fredag eftermiddag fik vi gennemgået Ramus’ 3 klicheer, et meget ydmygt navn for det ultimative værktøj til at styre at man kommer i boblen.
    1. Bevidst tage fokus - selvvalgt bevidst kommando, som du kræver af dig selv, så længe det behøves og så intenst det behøves.
    2. Komme i tilstanden Koncentration (boble, zone osv.).
    3. Tro på det. 
  • Kombineret med bevidstheden om forskellen mellem Ydre målsætning (konkret, målbart, deadline, handlingsplan) og Indre målsætning: Du skal "bare" gøre dit bedste: bekræfte hvem du er, tage afsæt i dine styrker, kan man styre efter de rigtige mål til træning, til konkurrencer og styre at man er i det rigtige mindset hver gang. Jeg har aftaler med 4 coachees, som er seriøse og ambitiøse og håber at jeg kan hjælpe dem med at blive endnu bedre. 

73SG Vinbar i Helsingør


Jeg skrev i november 2024 et blogindlæg om mit første besøg hos 73SG, og nævnte også at jeg havde booket et besøg i januar. Det var i går aftes. 

Det blev igen en fantastisk oplevelse. At sige at jeg følte mig velkommen ville være en underdrivelse af dimensioner. Jeg blev mødt med et varmt velkommen, tak for mit blogindlæg og et bord til 4. 

Jeg valgte igen en menu med 5 tapasanretninger og fik smagt en stribe lækre vine bl.a.
  • Lagar de Darei Riserva Tinto 2015 fra Dão på Touriga Nacional/Tinta Roriz/Alfrocheiro/Jaen
  • Domaine de la Senche, Vieilles Vignes fra Languedoc på Carignan/Syrah
  • Skærsøgaard DONS Cuvée 2019 på Solaris/Zalas Perle/Cabernet Cortis/Madelaine Angevine 
Specielt DONS, mousserende fremstillet efter den traditionelle metode, var en dejlig oplevelse.

Jeg har booket bord igen til marts 😊 

Sommelieruddannelse 

I tirsdags havde vi 17. runde af sommelieruddannelsen, dels prøveeksamen, dels øl. Eksamen omfatter tre dele, alle skriftlige:
  • En teoretisk eksamen på 2 timer
  • En menuopgave, hvor vi til en treretters menu skal foreslå 3-4 passende vine og anbefale en enkelt 
  • En smageeksamen, hvor vi skal 
    • Identificere en defekt vin og defekten blandt 4 vine 
    • Identificere spiritussen i to glas med spiritus
    • Analysere 4 vine på 27 punkter i henhold til et fast smageskema (som vi ikke må bruge på dagen, vi har blanke papirer) 
Prøveeksamen omfattede 40 minutters teoretisk eksamen og analyse af to vine. Den teoretiske var lige under bestået, den analytiske langt fra bestået. Masser af godt input til den videre træning. 


Dagen sluttede med at Anders Kissmeyer gennemgik ølfremstilling og vi smagte 7 forskellige øltyper.

I dag kom den mentale dimension også på plads i forbindelse med MMT, for selvfølgelig er der også en betydelig mental dimension på eksamen. 

Otto 

Otto og jeg trænede FS i onsdags

Otto og jeg er gået i skarp træning til vores første prøve i 2025, FS1 den 16. februar. Vores nummer til Ulven Peter er justeret indholdsmæssigt, og der er kommet mere sikkerhed i elementerne, det er fedt at træne. 

Vi har fået afmeldt et par dobbelte rallyprøver, og den 29.marts stiller vi til vores sidste officielle prøve indtil videre. Det er landet gradvis, men er nu helt sikkert, vi pauser fra rally på ubestemt tid. 

Lego

Fars fede julegave

Jeg må også nævne et helt nyt projekt i min sammenhæng at samle en LEGO model. Højdepunkter:
  • Jeg fik modellen i julegave
  • Jeg gik i gang med at samle den
  • Da jeg gik i gang med pose 4 ud af 20, kunne jeg konstatere at noget ikke var som det skulle være
  • Jeg skilte det hele ad igen
  • Efter en længere pause gik jeg i gang igen
  • 6 poser er nu samlet
Status efter 6 af 20 poser :-)

tirsdag den 17. december 2024

2024 – Master of Mental Training™, Sommelieruddannelse og Hunde

Max og Otto hygger 💓

Det vigtigste der er sket for mig i 2024, er at jeg traf beslutningen om at søge om at komme på Rasmus Baggers Mental Trainer Practitioner™ uddannelse – og at jeg blev optaget.

Uddannelsen omfatter 4 moduler à 2 dage. Allerede efter det første modul den 7.-8. november 2024 besluttede jeg at søge om at blive opgraderet til Master of Mental Training™ (MMT), som omfatter 10 moduler à 2 dage, de første 4 identiske med Mental Trainer Practitioner™.  Også det blev jeg optaget på.

Det er virkelig det rette kursus på det helt rigtige tidspunkt. Jeg har allerede efter de to første moduler fået virkelig meget inspiration i forhold til mit eget liv, og til potentialet i at kunne fungere som coach og mentaltræner på højt niveau.

Fundamentale ting som at sætte mål for mit liv, klarlægge mine værdier og anvende Stephen R. Coveys 7 gode vaner i praksis har betydet et mentalt boost og at jeg i min ugentlige planlægning (vane 3: gør det første først) får fokuseret på de rette ting: de vigtige ting, som ikke haster.

Jeg kommer til at skrive meget mere om forløbet, lige nu er jeg lykkelig for at være blevet en del af det fantastiske hold, som er i gang med MMT-forløbet. Det er Rasmus Bagger personligt der står for al un-dervisningen. Det er seriøst vildt inspirerende: han er utroligt vidende, inspirerende og forrygende til at lære fra sig – med ét ord: karismatisk.

Hvis jeg skulle karakterisere min egen læring indtil nu, så er årets ord: Ressourcefuldhed.

* * *
Champagne og østers med whisky 👌

Den anden store uddannelse jeg er i gang med er Sommelieruddannelsen hos Vinakademiet, et forløb over 21 hele dage. De 16 første dage er gennemført, de sidste 5 afvikles i januar og februar 2025, den sidste er den afsluttende eksamen. 

Det er en meget krævende uddannelse, der er masse af hjemmearbejde og meget der skal læres udenad. Det er et stort område man skal dække som sommelier. Jeg kan nævne:
  • alt det der sker inden vinen ender hos forbrugeren (vindruer, druernes udvikling, sygdomme, vinfremstilling, lagring mv.),
  • vin i alle fremtrædende vinlande repræsenteret på det danske marked som Frankrig, Italien, Tyskland, Østrig , Spanien, Portugal, en række andre europæiske lande, oversøiske lande (fx Argentina, Chile, Australien, New Zealand, USA, Sydafrika). Viden om vilkårene for vindyrkning, lovgivning, klima i bred forstand, distrikter, druesorter, vinstile osv., 
  • på tværs af ovenstående Champagne og andre mousserende vine, samt sødvine og hedvine, 
  • mad og vin,
  • spirituosa,
  • øl,
  • bedømmelse og beskrivelse af vin, herunder defekter i vin.
Jeg har skrevet om det før, men gentager det gerne: den helt store gevinst for mig er, at jeg har fået en meget mere kvalificeret tilgang til at vælge, smage og kommentere vin. At gå efter det specielle, det utraditionelle; at kunne værdsætte detaljer og helheder, som jeg ikke på samme måde har kunnet værdsætte før; og at kunne analysere en vin systematisk og sætte ord på oplevelsen efter en anerkendt proces.

Det mentale og vin, to vidt forskellige emner, men begge emner som jeg brænder for. At jeg i mit første hele år som pensionist har fået mulighed for at komme på topniveau uddannelse i og nørde igennem på begge områder er et privilegium. 

Man skal ikke være ret længe sammen med mig, for at opdage, at det er to emner jeg brænder temmelig meget for, og jeg deler gerne min viden - så pas på 😉

* * *

På hundefronten er Max blevet pensioneret efter en lang karriere, som sluttede i år med bl.a. deltagelse i DM i rally 2024 og Årets Hund i rally 2023 og 2024. Vi gik en del fantastiske prøver, og også nogle hvor tingene ikke helt spillede. 

Det var meget svært for mig at få afsluttet hans konkurrencekarriere på en ”rigtig” måde – den perfekte prøve og så stoppe. Det var ikke mindst svært mentalt. Kun meget sent gik det op for mig, at der var noget med synet – det er kommet gradvis og han er helt blind på venstre øje nu.

Jeg har ikke glemt, at jeg har lovet et særskilt blogindlæg om vores konkurrencekarriere, men det haster ikke. Han nyder et meget, meget velfortjent otium og jeg har utallige minder om en fantastisk karriere i mange forskellige discipliner, som jeg nyder at kunne tænke på.
 
Otto med bold ved juleafslutning hos Shandi (foto: Shandi) - årets foto!

Otto debuterede i ekspertklasse i rally i juli; vi har gået nogle få prøver, og har lidt i kalenderen næste år. Jeg er meget bevidst om, hvad der mangler, for at vi kan begå os i klassen, og det betyder at grundtræningen er kommet i fokus, så vi får den nødvendige skarphed i positionerne. Jeg kan godt mærke, nu jeg skriver dette, at jeg virkelig skal overveje, om jeg brænder tilstrækkeligt for Otto i rallysammenhæng.

Vi ”debuterede” (efter 3 års pause kan man vist godt kalde det en debut) i Freestyle 1 i november og jeg blev ærligt talt ret tændt på det. Processen med at finde musik, de rigtige tricks, udvikle historien – det væltede frem med gode minder. Det specialdesignede opvarmningsprogram - ikke mindst musikvalget - vi havde lavet til en træningsklasse dagen inden debuten, var noget af det sjoveste og følelsesladede jeg har prøvet.

Mine trænings- og konkurrenceplaner i 2025 handler derfor meget naturligt mere om Freestyle end om Rally.

På arrangørsiden har vi igen i år har holdt en del prøver (24) i Sydkystens Hundeskole og der er 10 i kalenderen næste år. Men derefter er det også stort set slut. Der bliver nogle enkeltstående ”hyggeprøver”. DM-/ÅH-kvalifikation er godt dækket ind i ”nabolaget” med aktuelt 30 prøver i 2025 i en radius på 60 km fra Præstø.

Som rallydommer håber jeg at have mange gode år i mig endnu, så det fortsætter jeg med 😊

Ellers har 2024 været fyldt med alt muligt, som har bragt glæder og sorger, og sådan er livet jo. Jeg har med 7 gode vaner i ryggen virkelig fået arbejdet med at håndtere situationerne konstruktivt og fået prioriteret, hvad jeg ønskede at bruge tiden på. Jeg har foretaget gode tilvalg og fravalg.

I 2025 håber jeg at kunne anvende både MMT og min viden om vin i lidt større skala. Det er kun i støbeskeen, men da der er nogle drømmemål på begge områder, kommer det gradvis ind i planerne som konkrete aktiviteter.

lørdag den 30. november 2024

Uddannelse hos Rasmus Bagger - Master of Mental Training™

 

Status lørdag morgen efter modul 2

  • Jeg har afklaret mine 10 livsværdier, har prioriteret dem og har et simpelt værktøj til løbende at loade dem i min underbevidsthed
  • Jeg har et Life Mantra (videoen), som jeg løbende vil loade i min underbevidsthed – det ,jeg siger til mig selv hele tiden, bliver jeg
  • Jeg er i fuld gang med at implementere de første 3 af de 7 gode vaner: Vær proaktiv, Begynd med slutningen og Gør det første først – det Covey kalder At sejre over sig selv
  • Jeg har to stærke coachingmodeller: 7 gode vaner, som i sig selv er en coachingmodel, og en 3-trinsmodel (se potentiale, giv inspiration/skab håb, fokusér/call2action)
  • Jeg er entusiastisk, inspireret og energifuld – jeg allerede nået så langt og jeg synes dårligt jeg gået i gang 
  • At deltage i dette uddannelsesforløb er noget at det bedste, jeg har gjort for mig selv; det bliver også til glæde for andre

Emotional Performance Indicator

Torsdag og fredag deltog jeg i andet modul af Mental Trainer Practitioner™ hos Rasmus Baggers Headcoach Academy. Modul 1 er beskrevet her. Jeg beskrev, at jeg havde aftalt med Rasmus at blive opgraderet fra Mental Trainer Practitioner™ til Master of Mental Training™. 

Det blogindlæg, som du er ved at læse, er skrevet dagen efter modul 2. Det er en del af min læring at gengive, hvad jeg har lært, herunder mine tanker i den forbindelse. Fordi jeg skal kunne undervise i det.

Modul 2 var virtuelt – som hvert andet af de 10 moduler. Et af formålene med de virtuelle moduler er at sikre forankring/implementering af læring fra de foregående moduler. Jeg fik lejlighed til i plenum at dele min læring og min anvendelse af specielt Coveys vane 1 ”Vær proaktiv”. 

Jeg synes selv, jeg har implementeret den succesfuldt, bl.a. i en situation brugt Rasmus som coach mentalt - stor ros for det, det er at anvende rollemodel.

Men jeg faldt også i nogle få dage før modul 2, og beskrev ret detaljeret hvad der var sket og hvordan jeg havde fået håndteret det konstruktivt bagefter.

På modul 1 udarbejdede vi en Emotional Life Indicator (ELI) – for årets 10 første måneder.

I torsdag udarbejdede vi en Emotional Performance Indicator (EPI), for perioden siden sidst, altså 3 uger. Den er et udtryk for mine følelser, attituder, tilstande, jeg noterede 25 og med en helt anden balance end i ELI’en, langt flere ressourcefulde følelser. Jeg noterede for mig selv: ”Fuck, det er den rigtige Paul!”, altså den Paul jeg gerne vil være mere af.

Jeg noterede 3 ikke-ressourcefulde følelser, som jeg alle (for mig selv) kunne redegøre meget præcist for. Det vigtige er, at vi må godt må få den negative følelse, men kun kortvarigt, så skal vi ud af den igen.

EPI kan bruges som værktøj ved coaching, ved fx at spørge efter en kamp, hvilke tilstande en spiller eller et hold har været i.

Pointen er, at du kan yde mere, hurtigere, smartere osv. hvis du er i en ressourcefuld tilstand. Så hvis du ikke er i den, skal du hurtigt kunne konstatere det og vende tilbage til den ressourcefulde.

Værdier

Derefter skulle vi arbejde med vores værdier, prioritere dem og beskrive hvad der skulle til, for at vi oplevede værdien. En superspændende proces, bl.a. i samarbejde med en af de andre fra holdet.

Hvad skulle der til for at vi oplevede værdien? Det handlede om det helt principielle: var det proaktivt – altså noget vi styrede – eller reaktivt, altså noget, hvor vi var styret af en ydre påvirkning. Og tilbage til det basale (vane 1): Hvad kan JEG gøre for at tage magten?

Vi skulle ende med en prioriteret liste over vores værdier, som vi skulle lære udenad til fredag morgen.

Jeg deler gerne min:
  1. Kærlighed
  2. Omsorgsfuldhed
  3. Gavmildhed
  4. Positiv
  5. Inspirerende
  6. Lyttende
  7. Konstruktiv
  8. Lærevillig
  9. Åben
  10. Struktureret
Fredag morgen skulle vi præsentere vores værdier og vores overvejelser i forbindelse med processen. Jeg har smagt mange gange på alle ordene, sprogligt er der lidt der stritter, synes jeg, men værdierne føles helt rigtige.


Vi fik denne remse, til at loade værdier med, hvor der indsættes et verbum henholdsvis en værdi, fx Hver dag på hver en måde giver jeg mere og mere kærlighed,

Coachingmodeller

Vi talte om to coachingmodeller.

7 gode vaner er i sig selv en fremragende coachingmodel. Hvis coachee ikke kan anvende de første tre vaner, så kan de ikke indgå i fællesskaber (vane 4-6), og dermed kommer fokus naturligvis på den coachede selv


Den anden består af disse tre trin:

  1. Se potentiale. Man ser potentiale, fortæller om det, siger noget ressourcefyldt der kan styrke dem.
  2. Giv inspiration/tænd deres håb, fx ved at fortælle egne eller andres war stories
  3. Fokusér/call2action. Start NU med xxx.
Generelt skal man fokusere på det man skal gøre, ikke det man ikke skal gøre: det sidste sår tanken om noget, der ikke fungerer. I træningen skal man træne det, man er stærk til, mindst 80 % af tiden, svagheder max 20 %, og blandet med de stærke sider.

Mantra



Dagen sluttede med at vi skulle arbejde med at designe os selv psykologisk.

Noget af det vi brugte meget tid på modul 1, og også på modul 2, er underbevidstheden, de 98 % der ligger under toppen af isbjerget. Det at kunne skabe minder, lagre dem i underbevidstheden og siden bevidst trække på dem og anvende dem, uanset om de lagrede minder er ”rigtige” eller nogle vi mentalt har placeret dér.

Vi skal arbejde med at loade den med ressourcefulde ting, som gør at vi bliver stærkere. Jo mere vi tror på os selv, jo større sandsynlighed er der for at lykkes. Vi opdaterer vores selvbevidsthed, vores identitet, vores underbevidsthed, med det vi gerne vil være i fremtiden.

”Det du siger til dig selv hele tiden, det bliver du.” Det skal siges kontinuerligt, med styrke og intensitet, vi skal mene det, vi skal gentage det. Det er i nutid, vi skal sige det, som om vi er der nu.

Vi skulle notere mindst 20 sætninger, som kunne indgå i mantraet, vi præsenterede elementer derfra i plenum. Som hjemmeopgave skulle vi gøre det til et færdig mantra, som vi skulle filme og lægge i kursets Facebook-gruppe.

Jeg gik tur med Max og Otto, gentog remsen mange gange – hundene kan den også udenad nu 😊 Vi endte ved Præstø Fjord, jeg filmede mit mantra med fjorden som baggrund og lagde den op.

Jeg er fyldt med energi, det er så inspirerende og mind-blowing fantastisk at deltage i dette forløb.

torsdag den 14. november 2024

Nørderi og ressourcefuldhed – om vinsmagning og mental træning

Otto og fører ved Hund og Glædes klubmesterskab

Når jeg begynder at beskæftige mig for alvor med et interesseområde, slår min indre nørd til.

Dengang jeg for alvor begyndte at interesse mig for hundetræning gennemførte jeg Hund & Trænings Klikkerinstruktøruddannelse, var med til at etablere Sydkystens Hundeskole, gennemførte den fulde pakke hos Bob Bailey (5 kurser), blev involveret i en masse organisatorisk arbejde og blev rallydommer.

Jeg fik flashback til min måde at kaste mig videbegærligt over nyt stof - når jeg kunne mærke at det var noget, der var vigtigt for mig - da jeg i weekenden havde besluttet mig for at melde til det fulde MMT forløb hos Rasmus Bagger, samtidig med at jeg er langt i Sommelieruddannelsen.

To vidt forskellige områder, med det til fælles for mig, at det er områder, jeg har interesseret mig for længe, for vinens vedkommende endog meget længe, og nu har fået lyst til at beskæftige mig endnu mere seriøst med.

Så kan man (sådan tænker jeg 😊) ligeså godt gå efter det bedste der er at opdrive i landet, og dermed blev det oplagt at vælge Sommelieruddannelsen hos Vinakademiet og Master of Mental Training-programmet (MMT) hos Rasmus Bagger.

Jeg har skrevet flere gange om Sommelieruddannelsen. Det virkeligt store udbytte for mig er, at jeg har fået et helt andet forhold til vin: at smage på vin for at kunne analysere den kvalificeret, fremfor bare at mene om den er god eller dårlig (= den kan jeg lide, eller den kan jeg ikke lide). 

En kvalificeret analyse omfatter at jeg på 7½ minut skal kunne vurdere et glas vin på 24 forskellige parametre, herunder begrunde vurderingen af vinens kvalitet på en 6-trins skala: defekt, dårlig, acceptabel, god, meget god, fremragende.

Vi gennemførte i tirsdags runde 15 af 21, hvor nr. 21 er eksamensdagen.

Hvordan bliver man dygtigere? Ved at øve sig!
 
Klar til start på endnu en runde af Sommelieruddannelsen

I hver runde af Sommelieruddannelsen smager vi typisk 8 forskellige vine, alle indenfor dagens tema. I tirsdags var temaet søde vine, Tyskland og Østrig. Meningen er selvfølgelig at vi skal have lejlighed til at smage et så bredt udvalg af vine indenfor pensum som muligt. 

Søde vine er ikke noget jeg (som de fleste danske vindrikkere) drikker meget, så det var en god lejlighed til at smage bl.a. Sauternes (Carmes de Rieussec 2016) og Ice Wine fra Canada (Pillitteri, Niagara Peninsula Riesling Icewine Market Collection 2017). I den tysk/østrigske del skulle jeg præsentere min analyse af den sidste vin, som viste sig at være Rosi Schuster, Burgenland Sankt Laurent Zagersdorf 2018, altså 100 % St. Laurent … den havde jeg ikke rigtigt.

Der er en masse teori og en masse praksis, jeg har naturligvis detailplanlagt det videre forløb inkl. eksamenslæsning i december frem til prøveeksamen 7. januar 2025 og derefter ”rigtig” eksamenslæsning frem til 25. februar.

Introduktion til Bourgogne ved René

Som bonus (sådan omfatter jeg det) fik jeg mulighed for at deltage i en masterclass hos Vinakademiet i går: ”The Geology of Burgundy’s Côte d’Or” med den franske geolog Francoise Vannier-Petit og René Langdahl som undervisere.

Francoise Vannier-Petit

Det er virkelig nørdet og meget spændende. Francoise Vannier-Petit har gennemført detaljerede analyser af jordbund og undergrund af en væsentlig del af Côte d’Or, og præsenterede sine resultater. Dertil smagte vi 17 vine fra området, og diskuterede, om der kunne påvises sammenhæng mellem jordbund/undergrund og vinens udtryk. Der var to case studies med henholdsvis 4 vine fra Santenay og 4 vine fra Chambolle-Musigny. Hvis der kan påvises sammenhæng, er det ikke umiddelbart observerbart, men Francoise er overbevist om, at der er en eller anden form for sammenhæng.

17 vine fra Bourgogner, det er noget særligt for en amatør vinnørd som mig. Jeg fik helt sikkert smagt vine, som jeg ellers aldrig ville komme i nærheden af, fx Clos de Vougeot ”Grand Maupertui” 2020, Domaine Jean-Marc Millot (listepris 2.000 kr.) samt et firkløver der dækkede Chambolle-Musigny:
  • 1er Cru les Noirots 2018, Domaine Arlaud
  • 1er Cru Chatelots 2022, Domaine Boursot Père & Fils
  • 1er Cru Lavrottes 2022, Domaine Boursot Père & Fils (som der er produceret 450 flasker af)
  • 1er Cru les Fuées 2022, Domaine Faively
Jeg noterede smagsindtryk for alle vine, og jeg noterede bl.a. at jeg synes de sidste to er fremragende. Vinene er vist ikke til at opdrive. Kvalitets-Bourgogne er bare ikke økonomisk indenfor rækkevidde for de fleste. Så meget desto større er det naturligvis at kunne være med til et sådant arrangement.

***

MMT-uddannelsen
 
Jeg har ”kun” gennemført 1 ud af 10 moduler à 2 dage, jeg har bestilt 3 obligatoriske bøger og låner en fjerde. Aktuelt har jeg fokus på hjemmeopgaven:

At have fokus på egne negative reaktioner/følelser og agere proaktivt (i modsætning til fastholdelse i nuværende situation). Er du lederen? Hvad kan du gøre?

Det er skræmmende så effektiv læringen går, når jeg har fokus på den. Jeg har i forrige blogindlæg nævnt, at jeg allerede lørdag aften havde mulighed for at træne en fantastisk case. En samtale, hvor jeg kunne mærke, at jeg fik dårlige følelser (ikke ressourcefuld indeni), blev irriteret og ikke kunne blive af med det dårlige. Jeg håndterede det mentalt bagefter, og næste morgen kunne jeg mærke, at det var en succes: den dårlige følelse var væk, jeg følte mig ressourcefuld igen.

Jeg har fortsat træningen, og der har kun været mindre situationer, men perfekte at træne på: mærke følelsen, konstatere at den ikke er ressourcefuld, håndtere den og så videre. Det er bare noget der kommer til at fortsætte, det er ved at blive en refleks, og det skal det også være.

Derudover er jeg mentalt klar til at præsentere læring fra de første moduler. Det er en naturlig del af vores træning, og jeg har en oplagt målgruppe, nemlig personer der sidste år deltog i mine arrangementer ” MENTALTRÆNING eller … Sådan lærte jeg at elske at gå til prøver og være sikker på, at jeg ALTID kommer hjem med armene hævet over hovedet”.

Jeg har en masse ekstra at fortælle med min nyerhvervede viden, og den vil jeg gerne dele med interesserede.

Bundlinjen er, at uanset om jeg træner vinsmagning, andet vinrelateret, mentaltræning, hundetræning eller noget fjerde eller femte: ”Det du øver bliver du bedre til hvad enten det er positivt eller negativt”.

søndag den 10. november 2024

Uddannelse hos Rasmus Bagger - Mental Trainer Practitioner™

Rasmus' tegning af MIG A/S

Torsdag og fredag deltog jeg i første modul af Mental Trainer Practitioner™ hos Rasmus Baggers Headcoach Academy.

Jeg har glædet mig rigtigt meget til at komme i gang med uddannelsen, som lanceres således: ”Dette grundlæggende certificeringsprogram er designet til at give dig de praktiske færdigheder og den teoretiske viden, der kræves for at arbejde med mentaltræning på et professionelt niveau."

Jeg kom med et åbent sind og et kæmpestort ønske om at lære – og hold da op, jeg fik meget, meget mere end jeg havde troet eller håbet på. Fordi:
  • Det var et dejligt setup. Rasmus’ private hjem var rammerne for de to dage og det gav mig positivt ment nogle meget mere intime/fortrolige rammer for læringen end et almindeligt kursussted.
  • Rasmus selv havde jeg selvfølgelig kæmpestort forventninger til … og de blev altså overgået. Jeg har ”kun” set ham på optagelser før, men han brænder endnu mere igennem live – han mestrer ”det hele” enestående – og det gav en ekstra dimension, som berørte mig dybt, og helt afgjort styrkede læringen, at han fortalte åbent om meget personlige oplevelser.
  • Vi fungerede som TEAM – der blev gjort meget for at tømre os sammen, og det lykkedes virkelig godt. Jeg føler mig i den grad som en del af familien. Vi giver og modtager i plenum, og vi giver og modtager i grupperne og på tomandshånd. Jeg har allerede delt private ting, som ikke engang mine allernærmeste kender, ikke fordi det er hemmeligt, det har bare ikke været noget jeg delte.
Rygraden i forløbet er Stephen R. Coveys 7 gode vaner - Personligt lederskab og livskraft (The 7 Habits of Highly Effective People), som jeg skrev en lille anmeldelse af for mange år siden, og nu ser frem til at genlæse.

De 7 vaner er:
  1. Vær proaktiv
  2. Begynd med slutningen
  3. Gør det første først
  4. Tænk vind/vind
  5. Søg først at forstå, derefter at blive forstået
  6. Skab synergi
  7. Slib saven
Nogle af de emner vi var inde på de to dage, svarende til de første tre vaner, var:
  1. Hvem er vi, det autentiske jeg. Psykologisk tryghed ved at kende sin styrke
  2. Hvor vil jeg hen, hvad vil jeg have (endnu mere) af
  3. Træn det
Det følgende er min koncentrerede noter fra de to dage.

Vi skal forstå os selv, før vi kan hjælpe andre. Vi gennemførte som første skridt en øvelse, hvor vi i brainstormmode skulle sætte navn på følelser oplevet i løbet af 2024, uden forklaringer eller kontekst. Resultatet er en Emotional Life Indicator (ELI).

Vi skulle derefter sætte ord på drømmescenariet, hvilke følelser skule der have stået i ELI, hvis vi selv kunne bestemme? Mit korte svar var, at der ikke var nogen følelser (de var over 50 på min liste), som jeg ville have været foruden. Men der var mange følelser, som jeg ville ønske jeg kunne have håndteret anderledes i situationen – det er bl.a. derfor jeg deltager i uddannelsen.

Følelser er der for at hjælpe os. Vi skal ikke blive i dem. Vi skal forstå dem og handle. Hvis tilstanden er ressourcefuld, så skal vi fortsætte. Den er brugbar hvis vi kan svare ja til: Føles det godt? Er det godt for mig? Er det godt for andre? Tjener det højere formål?

Hvis tilstanden ikke er ressourcefuld, noget er ikke som det skulle være, skal vi KORTvarigt mærke efter, hvad det er og så SELV agere proaktivt og håndtere det. Ved at have styr på følelser kan vi skabe en mere motiverende tilstand, fx ved at trykke på knappen ”Selvsikker”, så vi får adgang til alt med den label i underbevidstheden. 2 % af det, der foregår i vores hjerne er bevidst, de sidste 98 % underbevidst. Vi tænker i bevidstheden, husker i underbevidstheden. Vi kan lagre i underbevidstheden ved at forestille os, og dermed have ekstra ressourcer at trække på.

JEG er direktør for firmaet Paul A/S, og som den gode direktør er jeg:
  • ansvarlig for det jeg gør
  • ansvarlig for det jeg ikke gør (Vane 2: Begynd med slutningen)
  • ansvarlig for den mening og betydning og tillid jeg tillægges
Vi havde en øvelse, hvor vi skulle markere de fem ”værste” følelser på ELI 2024. Og meget kort: det handler om, hvad jeg kan gøre (proaktivt) i forhold til dem, handle indefra og ud. Hvis jeg ikke gør det, så lader jeg omgivelserne styre hvordan jeg har det: verden er imod mig.

Det er MIT ansvar. Hvis jeg bebrejder eller give andre skylden, giver jeg dem ansvaret for, hvordan jeg føler. Ved at tilgive er vi proaktive, ved ikke at tilgive sætter vi os selv i fængsel. Leder du primært efter det, der ikke virker, er du taber. Leder du primært efter det, der virker, er du vinder.

Vi fik som hjemmeopgave følgende: At have fokus på egne negative reaktioner/følelser og agere proaktivt (i modsætning til fastholdelse i nuværende situation). Er du lederen? Hvad kan du gøre? Jeg har committet mig i plenum! Og allerede i går aftes og i morges havde jeg en perfekt case.

I forhold til proaktivitet. Næste gang vi laver ELI, kan der i et vist omfang komme samme ”negative” følelser på listen. Hvis der gør, skal det være af en ny årsag, ellers har man været passiv.

Vi skulle notere vores livsværdier. Hvis værdierne ikke står på ELI, så lever man ikke sine værdier. Det er ikke vaner, der skal blive værdier, men værdier skal blive til vaner.

Vi tog hul på vane 2: Begynd med slutningen, hvor vi startede ved vores egen begravelse. Hvem er med, hvad vil de sige om mig? Did I live, Did I love, Did I matter? Vi skulle lave den ultimative drømmeliste, med det vi kunne dømme om resten af vores liv, hvis alt kunne lade sig gøre. Hjernen blev inviteret til at drømme, og vi supplerede bagefter med tidsindikation (1, 3, 5, 10+ år), og dermed begyndte noget at blive meget konkret = et mål, dvs. en drøm med en plan.

Jeg tog hjem i den mest fantastiske mentale tilstand, som har varet hele weekenden. Jeg synes at jeg på de to dage har fået øget selvindsigt og værktøjer til at forstå mig selv, og håndtere ”dårlige” følelser konstruktivt – og ser vildt meget frem til det videre forløb.

Mental Trainer Practitioner™ er en delmængde af MASTER OF MENTAL TRAINING™-programmet, det omfatter de 4 første af de i alt 10 moduler. Jeg har over weekenden skrevet med Rasmus, og jeg er nu med på det fulde forløb – og glæder mig så meget til at fortsætte forløbet.