Master of Mental Training™
Der skrives noter med opsummering af to vildt inspirerende dage |
Torsdag-fredag deltog jeg på modul 3 af Rasmus Baggers Master of Mental Training™.
Fredagen sluttede med at vi skulle notere læringspunkter fra hele modulet, og præsentere det for et par af de andre deltagere, og høre deres læringspunkter. Det gav mig samtidig det meste af indholdet til dette blogindlæg 😊
Vi var bl.a. inde på:
- 7 gode vaner som coachingmodel
- Gode coachingspørgsmål, bl.a. med Year in Review spørgsmål fra Darren Hardy, supergode spørgsmål til reflektion og som grundlag for dialog, fx Most important relationship improved last year (3), One word that best sums up and describes last year’ experience og Three things I need to do less of the next year are
- Adfærd som coach. Ikke et selvstændigt punkt, men noget jeg samlede på undervejs: ressourcefuldhed, ikke kritisere/dømme (så mister du ledelsesretten), ikke fastholde ikke-ressourcefulde oplevelser, være nærværende, bevidsthed om egne styrker, kunne bryde mønstre, se styrker og potentialer i en anden
- Bevidstheden om egne styrker giver automatisk den psykologiske hjemmebanefordel. I forhold til at få indsigt i egne styrker fik vi en introduktion til FirstMinds personprofil. Det er en del af forløbet at gennemføre en certificering i værktøjet. Vi fik som hjemmeopgave mellem torsdag og fredag at besvare et online spørgeskema, og fik som kvittering en personprofil. Jeg kan bestemt kende mig selv i den, i høj grad endda. Jeg har sendt til nogen, som kender mig godt, og forventer nogle ærlige tilmeldinger. Jeg citerer de tre højest scorende talenter
- Udviklende (88) Du ser fremskridt og potentiale i mennesker. Du er drevet af udvikling, og du brænder for at hjælpe andre med at opnå succes. Du er ofte på udkig efter tegn på uudnyttet potentiale i dine samtaler med andre, fordi det er det, der giver dig energi.
- Målrettet (83) Du har et mål, som du gerne vil opnå. Du arbejder hårdt og får tingene gjort færdige. Dit talent giver dig et drive, som får dig til altid at ville gøre mere. Med målrettet som talent, fokuserer du på målet, og hvad der er vigtigst for dig at opnå. Når du opnår dine mål, er du hurtig til at opstille nye.
- Lærende (83) Du elsker at lære, opdage viden, øve hvad du har lært, udvikle dine kompetencer og bruge din nye kompetence - det giver dig selvtillid at gennemgå denne proces med nye ting. Udfaldet eller emnet er ikke nødvendigvis vigtigt, men processen er.
- Fredag eftermiddag fik vi gennemgået Ramus’ 3 klicheer, et meget ydmygt navn for det ultimative værktøj til at styre at man kommer i boblen.
- Bevidst tage fokus - selvvalgt bevidst kommando, som du kræver af dig selv, så længe det behøves og så intenst det behøves.
- Komme i tilstanden Koncentration (boble, zone osv.).
- Tro på det.
- Kombineret med bevidstheden om forskellen mellem Ydre målsætning (konkret, målbart, deadline, handlingsplan) og Indre målsætning: Du skal "bare" gøre dit bedste: bekræfte hvem du er, tage afsæt i dine styrker, kan man styre efter de rigtige mål til træning, til konkurrencer og styre at man er i det rigtige mindset hver gang. Jeg har aftaler med 4 coachees, som er seriøse og ambitiøse og håber at jeg kan hjælpe dem med at blive endnu bedre.
73SG Vinbar i Helsingør
Jeg skrev i november 2024 et blogindlæg om mit første besøg hos 73SG, og nævnte også at jeg havde booket et besøg i januar. Det var i går aftes.
Det blev igen en fantastisk oplevelse.
At sige at jeg følte mig velkommen ville være en underdrivelse af dimensioner. Jeg blev mødt med et varmt velkommen, tak for mit blogindlæg og et bord til 4.
Jeg valgte igen en menu med 5 tapasanretninger og fik smagt en stribe lækre vine bl.a.
- Lagar de Darei Riserva Tinto 2015 fra Dão på Touriga Nacional/Tinta Roriz/Alfrocheiro/Jaen
- Domaine de la Senche, Vieilles Vignes fra Languedoc på Carignan/Syrah
- Skærsøgaard DONS Cuvée 2019 på Solaris/Zalas Perle/Cabernet Cortis/Madelaine Angevine
Specielt DONS, mousserende fremstillet efter den traditionelle metode, var en dejlig oplevelse.
Sommelieruddannelse
I tirsdags havde vi 17. runde af sommelieruddannelsen, dels prøveeksamen, dels øl.
Eksamen omfatter tre dele, alle skriftlige:
- En teoretisk eksamen på 2 timer
- En menuopgave, hvor vi til en treretters menu skal foreslå 3-4 passende vine og anbefale en enkelt
- En smageeksamen, hvor vi skal
- Identificere en defekt vin og defekten blandt 4 vine
- Identificere spiritussen i to glas med spiritus
- Analysere 4 vine på 27 punkter i henhold til et fast smageskema (som vi ikke må bruge på dagen, vi har blanke papirer)
Dagen sluttede med at Anders Kissmeyer gennemgik ølfremstilling og vi smagte 7 forskellige øltyper.
I dag kom den mentale dimension også på plads i forbindelse med MMT, for selvfølgelig er der også en betydelig mental dimension på eksamen.
Otto
Otto og jeg trænede FS i onsdags |
Otto og jeg er gået i skarp træning til vores første prøve i 2025, FS1 den 16. februar. Vores nummer til Ulven Peter er justeret indholdsmæssigt, og der er kommet mere sikkerhed i elementerne, det er fedt at træne.
Vi har fået afmeldt et par dobbelte rallyprøver, og den 29.marts stiller vi til vores sidste officielle prøve indtil videre. Det er landet gradvis, men er nu helt sikkert, vi pauser fra rally på ubestemt tid.
Lego
Fars fede julegave |
Jeg må også nævne et helt nyt projekt i min sammenhæng at samle en LEGO model. Højdepunkter:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar