En ganske magisk rallydag

I går var jeg inviteret til at dømme rally for Hornsherred HTM Klub i Vipperød. Det startede med en invitation til en almindelig prøve, men der skete alt muligt undervejs, så det endte med en dobbeltprøve hvor Liv dømte de to seniorklasser først, jeg de øvrige otte klasser derefter.

Det blev en fantastisk dag på alle parametre, en god kandidat til min bedste prøvedag ever.

Det allerbedste var de to prøver, Max og jeg startede dagen med.

Mit fokus var det, jeg nævnte forleden, om at gå lidt langsommere, være rolig, huske at klappe opmuntrende hvis nødvendigt. Vi gik en ret fed bane 1, der var en øvelse i starten, hvor der var noget snus (det blev senere afsløret, at der lå en godbid), men vi arbejdede videre og de sidste to tredjedele af banen (og også starten) var jeg særdeles tilfreds med. Det føltes rigtigt godt.

Vi var kun tre i klassen til begge prøver, så vi var hurtigt klar til næste prøve.

Jeg mistede Max lige inden vi skulle ind på banen, stoppede op, og fik hurtigt kontakt igen … og så gik vi ind og gennemførte en af de skønneste prøver, jeg overhovedet kan mindes. Max og jeg var ét og gik som vi kan, når vi er allerbedst. Han var med hele tiden, jeg havde styr på tempo og kommandoer, og tænkte rigtigt hele tiden.

Neel var dommeraspirant og oplevede dermed begge prøver på nærmeste hold, jeg citerer: ”I har det bedste samarbejde. Hvis man ikke vidste andet skulle man tro at hunden var preprogrammeret og “bare” gik banen. Ser så legende let og fedt ud. Tillykke. Og tak for en fed dag ❤️”

Det er så smukt skrevet, tusind tak for det Neel!

Som bonus vandt vi begge klasser og med 96 og 100 point fik vi også to bronzepinde. Jeg fik desuden dommerens favorit af Liv i anden prøve, pga. min omhu ved indgangen, med at sikre at jeg havde Max med. Det var den bedst tænkelige start på dagens rallyaktiviteter.

Derefter skulle jeg dømme i alt omkring 50 ekvipager i 8 klasser (dobbelt C, E, Ø og B). Max skulle være i bilen, men Britt og Pernille sørgede for at hjælpe med at lufte og holde øje med ham resten af dagen, tusind tak igen for det!

Der var masser af flot førerarbejde hele dagen. Jeg havde fået lov at medbringe lidt legetøj til dommerens favorit i de enkelte klasser, og det var både enkelt og lidt svært indimellem. Men det er alligevel, nemt, når man selv kan fastlægge kriterierne 😊 Så der var både for flotte øvelser, godt kommet igen (de fleste var oppe til begge prøver) og for flot planlagt belønning undervejs, hvor det var tydeligt, at det gav mening for hundene og havde god effekt.

Midt på dagen – lige før en præmieoverrækkelse i den anden ende af hallen, hvor der var HTM-/FS-konkurrencer – fik jeg lov at overtage scenen dér: Liv og jeg havde en meget hemmelig aftale om at Sydkystens Hundeskole Hundepris for 2023 skulle uddeles til Sonja og Tine ved denne lejlighed. Begrundelsen kan læses her, og der er ingen tvivl om at det var et meget populært valg og meget velfortjent, at de modtog prisen.

Vi havde aftalt, at jeg spiste frokost under de to banegennemgange i ekspertklasse, og Liv havde sørget for noget lige efter min smag: gravad laks fra SuRi og spegepølse fra en lokal slagter, fantastisk rugbrød og hjemmeavlede tomater, et kongemåltid!

Liv godt hjulpet af Milton var sekretærer, så det administrative bare kørte på skinner. Hun havde også sørget for en dommergave ud over det sædvanlige: et gavekort til Herslev Bryghus, så Kirsten jeg sammen kan få en hyggelig oplevelse.

En lang og dejlig dag. Velplanlagt og velgennemført, det var en udsøgt fornøjelse at være dommer. Sådan måtte min sidste rallydag gerne forløbe – et par fantastiske prøver med egen hund og en masser skønne oplevelser som dommer.

Da jeg vågnede i morges kunne jeg mærke glæden boble. Det var den skønneste dag at være en del af. Og Max, jeg er ved at eksplodere af stolthed over den seje stjerne. Den anden bane var vidunderlig og den glemmer jeg aldrig.

Tusind tak til Liv og alle andre, der gjorde denne dag til noget magisk 💕

Prøver & (online)træning

 

Max, Lille Bjørn og Megan 5. december 2015

Forleden blev der åbnet for tilmelding til en færdighedsprøve den 2. januar 2021, og jeg ”kom til” at tilmelde Otto. Jeg kom til at tænke på Anatomy of a Murder (Otto Preminger, 1959) og ”irresistible impulse” aka ”temporary insanity” 😉

Jeg tror, at jeg tænkte (!) at vi kunne det hele, og det kunne være meget sjovt at gå til en FP med Otto.

I går testede jeg, hvor vi er henne med øvelserne, og det var vist rigtigt godt, for der er en del af øvelserne, som vi skal have (mere end) genopfrisket. 10 øvelser plus den valgfri, der er noget at gå i gang med …
Jeg har juleferie fra den 17. december, så vi skal nok få trænet det hele.

Det resterende prøveprogram i år omfatter ”kun” en stribe rallyprøver. Jeg er involveret på forskellige vis i følgende prøver:

27.12: DKK, Herringløse, Livs debut som dommer. Jeg er prøveleder og sekretær og skal op med begge hunde og Mathilde skal op med Max i juniorklasse.

29.12: DKK, Sjællands Agility Center, dobbeltprøve med Liv og mig som dommer. Derefter dommereksamen.

31.12: Sydkystens Hundeskole, Herringløse, Conni som dommer. Jeg deltager med begge hunde.

Alle prøver er tilrettelagt ud fra et forsamlingsforbud på 10. Hvis det bliver ændret nedadgående, hvilket bestemt ikke kan udelukkes, kommer vi til at aflyse, og det vil godt nok være træls ☹

På træningsfronten har jeg besluttet at stramme op! Det betyder i praksis, at træningen med Otto kommer i mere faste former. Udover de faste kurser hos Merete (NW) og Johanna (rally) har der været tilløb til træning via online Kurser.

Jeg har netop tilmeldt årets tredje online-kursus, og jeg skal minde mig selv om, at være mere aktiv på det end på de foregående. Jeg har fået en masse ud af de to foregående, men jeg har ikke været en aktiv del af kurserne, som jeg havde tænkt fra starten.

Der var Sonjas platformskursus. Hun er en af mine absolut favoritinstruktører, og hendes platforms kursus er perfekt. Jeg lærte en masse af det, og bruger det aktivt i træningen, men jeg var ikke en aktiv del af kurset, som jeg havde forventet af mig selv.

Så var der Nina Steinbachs ”Fullt fokus grund”, omtalt i denne blog. Det handler om grundlæggende træning af hundens fokus: Motivation, kontrol, udholdenhed, koncentration og sikkerhed ved forstyrrelser. Også et rigtigt godt kursus, og jeg arbejder med i praksis alle dele, men igen udnyttede jeg ikke selve kurset, som det var meningen.

Jeg er netop gået i gang med årets tredje onlinekursus i hundetræning. Solveig Zetterstrøm, som jeg kender som et meget engageret medlem af NKU’s rallyudvalg og dommer ved NM 2019, udbød forleden et kursus i Bakpartskontroll og rygging på fot, og de passede perfekt til mine fokusområder med både Otto og Max.

Jeg regner med at skrive en anmeldelse længere i forløbet, men nu går jeg helhjertet ind for at træne bagpartskontrol med Otto, og sidestep med Max og Otto.

Hvorfor valgte jeg de tre kurser? For det første skal de handle om noget, som jeg synes, jeg har brug for. For det andet skal det være en instruktør, som jeg sætter pris på. Sonja kende jeg både som instruktør og udøver, der var intet at betænke sig på. Nina kender jeg som topudøver i HTM og rally, og selvfølgelig kan man lære noget af hende (det kunne jeg 😊). Og Solveig … se videoerne med øvelserne i nordisk klasse, se bagpartskontrollen hos hundene, og ja, selvfølgelig kan jeg lære noget af hende. Jeg er i gang!

Dagens minde på Facebook var ovenstående foto af Max, Otto og Megan på stranden for fem år siden. Hold da op en masse minder, der dukkede op, da jeg så det!!! Tre vidunderlige hunde, hvor de to er over regnbuen og Max heldigvis stadig er aktiv.

Træning og prioritering

Nordisk træning

Efter en april, hvor jeg skulle afvikle 14 feriedage, er det blevet hverdag igen, bare med den forskel i forhold til ”gamle dage”, at jeg skal arbejde hjemmefra. Det passer mig vanvittigt godt. Jeg har svaret på en undersøgelse i dag, og har bl.a. svaret, at jeg synes min effektivitet er steget, og at jeg generelt synes det er positivt at arbejde hjemmefra.

På hundefronten har det været lidt stille.

Christinna og Tempo

I mandags havde jeg den ugentlige træning med Christina, og det gik supergodt. Jeg havde lavet en tilsyneladende ganske simpel bane, men med 10 sideskridtøvelser var den bestemt ikke nem. Jeg fik lige præcis den balance, som jeg ønskede med Max, og vi fik både trænet præcision og motivation og jeg kørte hjem med en rigtig god følelse.

NW-træningen tirsdag og rallytræningen onsdag blev desværre aflyst, men det gjorde dagens nordisk træning ikke.

Der dukkede så noget andet op … Kirsten havde købt torsk samt nye danske kartofler og asparges, og synes ikke det var ok at spise kl. 20, hvor jeg normalt ville være hjemme.

Så jeg lovede at være hjemme kl. 19.

Gitte Freytag havde lavet fire baner, fokus var på vendinger, og der var noget at arbejde med. Der var en masse supergodt arbejde fra Max, men der var også nogle ting, der ikke var som de skulle være. Gitte fik igen påpeget de væsentlige ting, bl.a. om min balance mellem at belønne og ikke-belønne. Får jeg bygget FOR stor en forventning op hos Max, og er det derfor han er så overivrig, ikke mindst på højre side?

Jeg har også fået trænet på platform, og jeg fik Kirsten til at filme et kort træningspas med Otto i eftermiddags. Jeg lagde videoen op i Facebook-gruppen for kurset og har fået en masse meget anvendelige tilbagemeldinger fra Sonja.

Sonja er en af mine yndlingsinstruktører, og det var bestemt ikke tilfældigt, at jeg meldte mig til hendes online platforms-kursus. Hun har lavet en stribe forbilledlige videoer til de forskellige dele af kurset, hun har meget fleksibelt læst deltagerne og øget frekvensen mellem de nye øvelser fra 1 til 2 uger, og hun giver meget præcis og anvendelig feedback på en super-konstruktiv måde. Det er bare en fornøjelse at være på hold hos Sonja.

Jeg må komme med en tilståelse. Jeg træner platform med begge hundene, og det var ikke tilfældigt, at Otto blev filmet i dag. Han har forstået konceptet, og er – positivt ment, jeg véd Max læser med 😉 – rigtigt skarp! Så det er helt oplagt, og har hele tiden ligget i kortene, at han skulle arbejde med platform som ét af redskaberne ved indlæring af nye øvelser/positioner.

De næste dage står i rallyens tegn. I morgen med Amanda, på lørdag eksamen i rallyinstruktøruddannelsen og søndag med Mette. Vi er ved at komme i form til, at der kommer officielle prøver igen 😊

Gang i træningen

Otto og far (foto: Mette)

Der har været god gang i træningen ugens tre første dage. Kirsten og jeg havde en fitnesstime mandag og deltog på seniorholdet i dag. Jeg er ret øm flere forskellige steder, pausen har vist varet lidt for længe, det er skønt at være i gang igen!

Jeg har fået materialet til de første tre øvelser på online platformkurset hos Sonja, og det er virkelig godt. Gode, instruktive videoer, meget pædagogiske, og jeg glæder mig til at komme i gang med de tre øvelser med begge hunde. Jeg har dog fortsat lidt problemer med steppet inden: magnetiseringen, men Sonja har givet mig et tip, som jeg prøver af i morgen.

Rallyen med Christina mandag aften blev aflyst, og lidt efter blev tirsdagens Nose Work hos Merete også aflyst, men Christina var frisk på at træne tirsdag aften i stedet, så sådan blev det.

Jeg havde planlagt en lang finurlig bane, og jeg gik nogle fine baner med Max, men lidt ufokuseret, og jeg havde ikke noget svar, da Christina spurgte, hvad jeg trænede …

Det tænkte jeg en del over, og tog revanche i dag.

Jeg havde aftalt at mødes med Mette i Roskilde, vi aftalte på forhånd en bane, som både kunne bruges til begynderne (Eddie og Otto), og de viderekomne (Boogie og Max), så den havde jeg med hjemmefra, så den var lige til at stille op.

Otto på rallybanen (foto: Mette)

Det blev virkelig fed træning, fordi jeg helt bevidst om, hvad jeg trænede med begge hunde. Ikke mindst var det vigtigt i forhold til Otto at huske, at jeg KUN trænede motivation, at have det sjovt på et område med skilte i skilteholdere, og det fik vi i den grad.

Var vi ikke gode sammen? (foto: Mette)

Vi startede med en kort bane, en meget glad og logrende Otto, og masser af leg bagefter.

Sådan sluttede vi også, og indimellem fik de andre hunde også gået banerne.

Jeg vil ikke hjem nu! (foto: Mette)

Hvad synes Otto? Han synes bestemt ikke ville skulle stoppe, så han ville slet ikke med, da jeg skulle have ham tilbage til bilen, jeg måtte lokke med godbidder … så helt dumt har det nok ikke været 😉

Beløn ønsket og ignorer uønsket adfærd

Noget af det, jeg personligt har kæmpet meget med, er ovenstående. Ikke i forbindelse med hundetræning, for dér er det velindarbejdet, men personligt …

Hvis du, kære læser, har læst mine blogindlæg i forbindelse med coachingen hos Anja Christiansen, har du kunnet følge min udvikling. Der er naturligvis gråzoner. Fx situationer der bliver håndteret uprofessionelt, og i nogen tilfælde har økonomiske konsekvenser, dér må man (jeg) godt reagere, men gøre det på en ordentlig måde.

Jeg oplevede det er par uger før påske, hvor jeg bestilte påskeæg og andet lækkert til levering før påske fra en anerkendt leverandør, men dog uerfaren indenfor nethandel. Det gik helt galt, og bundlinjen var at vi trods flere rykkere før påske aldrig fik varerne, men endte med at få pengene igen – selvom de mente jeg ikke havde krav på det – og jeg holdt en rigtig pæn tone hele vejen igennem, og sagde ovenikøbet pænt tak til sidst.

Det lyder ikke af noget, men det betyder rigtigt meget for mig, at jeg kunne håndtere det neutralt.

Jeg kunne nævne mange andre situationer, hvor jeg har lært, hvordan jeg skal reagere og derfor ikke gør, som jeg plejede, og det roser jeg mig selv meget for.

Jeg var for et stykke tid siden i arbejdsmæssig sammenhæng til et introduktionskursus. Jeg kommer som udgangspunkt altid topmotiveret til kurser, for uanset om jeg eller firmaet har betalt, så betyder det noget, og jeg vil gerne have noget ud af det. Underviseren var mindre professionel, synes jeg, og jeg kunne mærke at jeg følte mig en anelse negativ. Men jeg gik i gang med min ”gnid dig på næsen og vend dette til noget positivt”-teknik – og endte med at komme derfra med et positivt udbytte.

Jeg læste videre om emnet, da jeg kom hjem, og pludselig faldt en masse på plads. Underviseren havde simpelthen taget for givet at jeg (og andre kursister) var på et andet niveau, og havde sprunget noget af det helt basale over, og det forklarede en del, men var ret øv …

Det var arbejdsmæssigt og vi skulle give feedback, så jeg skrev helt nøgternt om, hvordan jeg havde oplevet forløbet. Jeg fik aldrig svar, men jeg tror og håber det er blevet positivt modtaget, for det var meningen. For ellers havde jeg slet ikke skrevet.

Noget af det, jeg selv har trænet i mange forskellige sammenhænge, er at kunne tage positivt imod feedback. Anerkende, at den, der giver den, ønsker at give den, og at tage imod den på en god måde uanset om det er positivt eller ej. Og ikke mindst være bevidst om, at det ikke (forhåbentligt) er for at kritisere dig personligt, men et oprigtigt ønske om at fortælle noget positivt, eller noget, jeg kunne gøre på en bedre måde.

I dag har jeg trænet videre med platform med begge hundene. Jeg har bebrejdet mig selv min slappe holdning i forbindelse med forskellige kurser (Paul, tag dig nu sammen!) og i forbindelse med Sonjas platformskursus har jeg besluttet, at det skulle være løgn. Jeg vil rigtigt gerne lære at bruge platformen ordentligt, et onlinekursus er sagen i disse tider, og Sonja er en af mine favoritinstruktører, så derfor.

Første udfordring var, at få Otto og Max til at få alle fire poter på platformen. Det rodede jeg med i går. Hjælp! I dag gik jeg videre, fik Kirsten til at filme, og i fællesskab fik vi hævet platformen i to tempi, så begge hundene nu tydeligt må stå på platformen med fire poter, for ikke at stå helt akavet.

Jeg lagde et par videoer i kursusgruppen, og fik Sonjas tips til forstærkningsstrategi (hvornår og hvordan), og er klar til et par nye træningspas i morgen.

Vi elsker god mad, og efter en god middagstur i Karlslunde Mose (den gule rute), fik vi stegte rødspættefileter til frokost.

Til aftensmad valgte vi ret spontant at bestille tapas hos Smeralda Solrød, som vi ikke kendte i forvejen, og det var en meget positiv oplevelse! Det var et overdådigt tapasfad, der var lidt bonus, og jeg fandt en fantastisk vin til.

Jeg har brugt noget af aftenen på at bedømme skriftlige eksamener på rallyinstruktøruddannelsen. Jeg vil ikke sige det er simpelt, men det er indenfor et område, som jeg er meget komfortabel med, og kan redegøre for mine vurderinger.

Jeg er begyndt at give bøger og film i min filmblog bedømmelser på en skala fra 1-6, og det lyder jo meget tilforladeligt. Men det er ikke så nemt. Der er altid nuancer.

Jeg bruger en 50-100-skala for restaurationsbesøg, inspireret af Parkers skala for vinbedømmelser, men der kan siges meget for og imod den ene og den anden skala.

I bund grund handler det for mig om at rangere oplevelser i forhold til hinanden. Et tal kombineret med nogle velvalgte ord betyder, at jeg kan huske hvorfor xx var fantastisk og hvorfor yy var mindre fantastisk.

Det kan hurtigt blive meget kunstigt, en morgentur til 5, morgenmad til 3, luftetur til 4, Smeralda til 5, osv. Giver det mening? Egentlig ikke, jeg vil helst kunne ligge i sengen hver aften og tænke, at det var en dejlig dag (ikke en dag til 4,5) og vågne og se frem til en dejlig dag (bare jeg når over 3,5).

Et rodet blogindlæg med lidt af hvert, og bundlinjen er, at jeg synes det har været en dejlig dag, og jeg glæder mig til en ny dejlig dag i morgen 😊

Hoopers, platform og eksamen

Et udvalg af spændende legetøj, som både Max og Otto gerne vil arbejde for ;-)

Morgenturen var i ekstraordinært smukt vejr.

Formiddagen kl. 10-12 var reserveret til introduktion til Hoopers hos Meretes Hundeskole, med Mette Winther som instruktør.

Hoopers er en relativt ny hundesportsdisciplin, hvor føreren skal stå i et afgrænset areal midt (?) på en bane, og dirigere hunden gennem en bane bestående af Hoops (buer), tunneler, tønder, hegn og felter. Jeg var på hold med tre, der har godt kendskab til agility, og der er åbenbart en masse derfra, som kan udnyttes i Hoopers. Det essentielle, er at kunne dirigere sin hund på afstand, så man kan dirigere den mellem de forskelle elementer/effekter (?), herunder dirigere den venstre og højre om tønder.

Max og jeg havde nogle fede oplevelser, og jeg vil bestemt ikke udelukke, at det kunne blive en disciplin, jeg ville lære nærmere at kende.

Om eftermiddagen fik jeg arbejdet med første øvelse på Sonjas Online Platformskursus, magnetisering af platform. Jeg arbejder naturligvis med begge hunde, og jeg er kommet i gang, men der mangler lige det sidste. Begge skal forstå, at alle fire poter skal være på platformen, og at man ikke skal tilbyde et bredt repertoire af adfærd, når der er tre poter oppe og jeg venter 😉

Aftensmaden var ekstraordinær, en fantastisk torskeret med den skønneste salat.

Vinen var bestemt også ekstraordinær.

Noget af aftenen er gået med at rettet eksamensopgaver fra Rallyinstruktøruddannelsen, det er altid hyggeligt 😊

Som et afbræk – positivt ment! - i læsningen af alle Sherlock Holmes’ bedrifter er jeg gået i gang med Frederik Dessaus Hvor blev tiden af? en meget lovende titel.

Summertime

Kalenderen siger den sidste tredjedel af april og forår, vejret siger sommer 😊

I går var arbejdsdag, men Kirsten og jeg nåede at udnytte det fantastiske vejr til at komme i vandet for første gang i år.

I dag havde jeg fri og det blev en virkelig skøn feriedag.

Jeg har to dejlige hunde, som loyalt bakker op at sove lidt længere om morgenen, det er faktisk mig der skal vække dem …

Morgenturen var en fantastisk tur for specielt Otto. Vi startede med at hilse på en dejlig schæfertæve på 12 uger, og de to kunne have leget længe. Så mødte vi Bølle og legede med ham, og pludselig kom Bisse og Molly og flere andre, og så var der 8 hunde, der legede.

Jeg fik morgenmad og derefter tjekkede jeg firmamail – der var intet, jeg skulle tage mig af.

Kirsten og jeg var oppe i centret og handle og da vi kom hjem, fik vi morgenkaffe og kaffebrød på balkonen, mens hundene fik kødben i haven.

Det var en dag, hvor der ikke rigtigt skete noget, der er værd at skrive om, men en dag der alligevel indeholdt alt muligt, en rigtig slapperdag, som blev nydt i rigt mål.

Kirsten og jeg kom i vandet igen, og vi fik grillmad for anden gang i år.

Jeg fik læst nogle af novellerne i Sherlock Holmes’ eventyr, 3. bind i Den nye komplette Sherlock Holmes-udgave, den ene fantastiske novelle efter den anden, som jeg nyder i fulde drag.

På hundetræningsfronten kom der en god udmelding fra Gitte Freytag i går, hvis alt går, vel går nordisk træning i gang igen fra næste torsdag.

Jeg har tilmeldt et onlinekursus Platform trin 1 med Sonja Johannessen som instruktør, og har som første del fået lavet en platform i dag. Sonja har lavet en fin video, der beskriver, hvordan man kan lave en platform, jeg blev i helt godt humør af at se den!

Jeg krydser fingre for at Amanda laver et rallykonkurrencehold igen, som Max og jeg kan deltage i.

Og at Johanna laver noget til Otto og mig.

På lørdag skal jeg deltage i et Hoopers introduktionskursus hos Merete, Kirsten mener, at jeg må være den sidste i Danmark, der bliver introduceret til det 😊

Alle, der lægger budget, har formentlig en post for uforudsete udgifter. Det er formentlig de færreste der har budgetteret med uforudsete indtægter … fx en lottogevinst, der får budgettet i balance 😉 Men jeg får desværre lidt indtægter på den konto, der drypper 198 kr. ind i ny og næ, tilbagebetalt gebyr fra aflyste rallyprøver.

Det er træls med aflyste prøver, og mon ikke de penge kommer i spil igen meget snart?! Mine er øremærket til hunde aktiviteter 😊

Ordbog 2017

Amanda. Dygtig hundefører med Dumle og Osseau, skarp træningsmakker, medinstruktør på rallyhold, fast følgesvend til rallyprøver i Jylland, på Fyn og i Sverige. Anitas datter.

Anita. Min allerbedste og allerskrappeste træningsmakker. Tankelæser. Fast følgesvend til at dømme rally på Bornholm og i Odder, og til at gå til HTM-prøver alle vegne. Amandas mor.

Anja. Verdensmester i HTM med Queeny. Min coach, som stadig efter 2½ år kan få mig til at reflektere over, hvorfor jeg gør, hvad jeg gør.

ATP. Noget man får, når man bliver folkepensionist. Jeg får 849 kr. om måneden.

Blog. Et sted man skriver blogindlæg. Jeg har en ret død Filmblog, en mere aktiv blog om Mad og vin og en meget aktiv blog om Hundetræning.

Border terrier. Se Max.

Bornholm. Dansk ø kendt for ualmindeligt højt aktivitetsniveau på hundefronten både som arrangører og udøvere. Altid fede arrangementer, jeg kommer gerne som dommer, udøver eller begge dele. Også kendt for sine fantastisk dygtige udøvere, kærlige onde (!) tunger vil vide, at det er fordi de træner så meget, da der ikke er så meget andet at tage sig til på øen. Også fantastisk feriemål, og stedet for den skønneste ferie med hele familien.

Butterfly. Rekvisit som jeg ikke har anvendt siden mit bryllup tror jeg. Med 6+ blev det pludselig noget jeg skulle forholde mig til. Se påklædning.

Champagne. En gudedrik, som vi bruger herhjemme til at markere særlige lejligheder. Vi er også blevet gode til at dømme særlig lejlighed.

Charles Trenet. Fransk sangskriver, som pludselig er blevet kendt i HTM-verdenen, det er ham der synger, når Max og jeg går HTM.

Coach. Person der coacher. Se Anja.

Debut. Når man gør noget første gang. Fx HTM1 med Lille Bjørn, HTM3 med Max, svensk rally med Lille Bjørn og Max eller undervisning med Amanda.

Dengang da jeg var lille. Et af mange Kim Larsen numre man kan opleve, hvis man går til HTM/FS-konkurrence. Dette er Lille Bjørns og min sang.

DM = Danmarksmesterskab. Et mesterskab for de bedste, og noget jeg som rallyudøver kæmpede for at komme med til, og kom med til med begge hunde.

Drømme. En vigtig ingrediens og drivkraft i hundelivet og livet i øvrigt.

Dumle. Skøn, sort blandingshund med den mest logrende hale (se dig Lille Bjørn). Føres af Amanda.

Enetime. Time hos en af de bedste (fx Anja, Johanna, Sonja), typisk med Anita, for at få kompetent, direkte og konstruktiv feedback.

Farfar. En titel, som jeg bliver mere og mere stolt af. Frasse og Leo bliver bare skønnere og skønnere.

Flatcap. Se påklædning

Frasse. Ældste barnebarn og fantastisk på alle måder.

Frederiksminde. Gourmetrestaurant i Præstø med Michelinstjerne, måske årets bedste kulinariske oplevelse i konkurrence med KOKS.

Freestyle. Se FS.

FS. Disciplinen hvor hunden primært skal udføre tricks. Disciplinen hvor Max fik sin FS1-titel i år, og som Lille Bjørn har flirtet med i For Sjov klasse.

Færøerne. Øen vi besøgte i sommerferien, fordi vi ville på KOKS. Og vi har fået lyst til at komme igen.

Hangar 17. Hangar lige uden for Feldballe, hvor jeg elsker at gå til HTM-prøver. Afstanden kompenseres der rigeligt for med fantastisk hal og stor gæstfrihed.

Heelwork to Music. Se HTM.

HMC. Hundesport mod Cancer. Et initiativ hvor hundesportsfolk i Danmark laver arrangementer, hvor overskuddet går til Kræftens Bekæmpelse. Sydkystens Hundeskole har i år haft en julemarch og en rallyprøve, som har skaffet pæne beløb til det gode formål.

Hotel Fredensborg. Vores foretrukne base på Bornholm, med rum til hunde og børn, luksus og service i top.

HTM. Heelwork to Music. Disciplinen hvor hundene primært er i en af de 10 definerede positioner, til daglig P1-P10. Disciplinen som i løbet af året blev til MIN disciplin.

HTM/FS Summer Camp. En årligt tilbagevendende begivenhed, som jeg deltog i for andet år. Den skal man deltage i som nørd indenfor HTM og FS. Desværre har jeg måtte melde afbud til næste år, der er en sommerferie, der skal prioriteres.

Hundepension Nyholmegård. Hundenes base da vi var i Præstø og på Færøerne. Den bruger vi gerne igen.

Hundesport mod Cancer. Se HMC.

Højrehandling. Det, der trådte i stedet for Ærespladsen, da den blev afskaffet i rally. Som konsekvens er springet til championklasse blevet meget mindre.

Jalousi. Følelsen når noget, man selv gerne ville have, går til andre. Vigtig at kunne forholde sig til.

Johanna. Den mest kreative træner af alle de mange, jeg har gået til. Kan altid finde en ny vinkel, og man kommer altid videre på konstruktiv måde.

Kadeau. Årets kulinariske skuffelse, Bornholmsk restaurant med Michelinstjerne, som den ikke levede op til, og med den mest fedtede vinmenu vi har oplevet.

Kirsten. Min kone på 38. år og den fantastiske hjemmebase, der gør hundenørderiet muligt.

KOKS. Gourmetrestaurant på Færøerne med Michelinstjerne, måske årets bedste kulinariske oplevelse i konkurrence med Frederiksminde.

Landshold. For første gang repræsenterede jeg mit land! Sammen med Louise og Billie var Max og jeg på landsholdet i 6+ ved NM. Og fik en 3. plads individuelt og en 2. plads i holdkonkurrencen.

Leo. Næstældste barnebarn og fantastisk på alle måder.

Lille Bjørn. Norwich terrier der fik sin helt store genfødsel i år med debut i rally championklasse, deltagelse i DM og Årets Hund, samt debut i svensk rally og ikke mindst debut i HTM. Kendt for fantastisk udstråling, fokus og en logrende hale, som kan konkurrere med Dumles.

Liv. En af Danmarks bedste HTM’er og hende der gav mig nogle vigtige mentale skub på et meget vigtigt tidspunkt, og fik mig til at smile ordentligt.

Lonni. Den perfekt rallyudvalgssekretær, den superdygtige udøver og hende der stod for nogle fantastiske Nose Work hold, som Max og jeg var så heldige at komme på. Vi ønsker os flere!!!

Louise. Dygtig FS’er. Billies fører, på landsholdet i FS med Billie og Rosie. Og min makker i 6+.

Luksusproblemer. Ordet jeg tænker på, når jeg ikke helt kan træffe en beslutning. Se også prioritering.

Max. Border terrier, som når han er bedst (= hans fører er bedst), kan det mest utrolige inden for FS, HTM, Rally og Nose Work. En usleben stjerne, som stadig er på vej mod toppen.

Megan. Min første LP- og rallyhund, en meget stor hundepersonlighed, som vi havde glæde af til 4 dage efter hendes 14 års fødselsdag. Hun har lært mig ufatteligt meget og givet mig utallige store glæder, dejlige oplevelser og skønne minder. Og Amanda og Anita gav det mest uforglemmelige minde om hende (foto for oven).

Mental træning. Når jeg træner mig selv i at gøre det rigtigt til træning og prøve, inden jeg blander en hund ind i det.

Mia. En hundenørd som er på helt samme bølgelængde som mig, og konkurrerer med mig om flest blogindlæg. Vi har de samme luksusproblemer med prioritering, og breder os over alt muligt, og ændrer prioritering, dog aldrig uoverlagt, men fordi vi bliver klogere.

Michelinstjerne. En udmærkelse visse restauranter opnår, og som Kirsten og jeg i år forsøgte os med at fokusere på i en ferie med besøg på Frederiksminde, KOKS og Kadeau.

Millimeterdemokrati. Når lovgiverne med reference til en paragraf kan redegøre præcis for, hvorfor noget,  som for udenforstående ikke virker rimeligt, skal opfattes som rimeligt.

NM. Nordisk mesterskab. Se 6+.

Norwich terrier. Se Lille Bjørn.

Nose Work. Årets nye hundedisciplin, det nye sort. Max har været til uofficielle prøver og en officiel. Max har gået på hold, Lille Bjørn går på hold. Der sker noget i 2018!

Nybörjarklass. Den svenske begynderklasse i rally. Et nyt og spændende bekendtskab, som helt sikkert vil udvikle sig i 2018.

Osseau. En meget alsidig sheltie som træner/konkurrerer med Amanda i rally/LP og Anita i HTM/FS.

Pensionist. Ny titel jeg fik pr. automatik 3. november. Jeg er dog stadig fuldt erhvervsaktiv, og har ingen planer om at gå på pension.

Performancejournal. Kombinationen af et regneark med alle mulige fakta om mine hundeaktiviteter & Hundebloggen. Den løbende forstærkning af mit eget hundearbejde, og også ind imellem andres.

Plan B. Det jeg husker at have klar, når det indimellem ikke helt går, som jeg havde visualiseret.

Pokaler. Synlig påskønnelse af at en ekvipage har nået et resultat. Med tiden er jeg begyndt at foretrække rosetter, som ikke fylder så meget, og generelt er kønnere.

Prioritering. At vælge noget frem for noget andet. Erkendelsen af, at døgnets 24 timer ikke altid rækker til alt det, man gerne vil. Se også Mia.

Privaten. Restaurant i Køge, som lagde bord til mit første aftenmåltid som pensionist. Michelinniveau, og vi kommer igen!

Påklædning. Noget der kom meget mere i fokus med HTM1, HTM3, FS1 og 6+ til samme prøve, og der skulle holdes styr på skjorter, bukser, sko, hovedbeklædning (Stetson, Flatcap), jakke, vest, slips/butterfly, stok.

Que reste-t-il de nos amours? Charles Trenet sang, som bruges til Max’ HTM-nummer.

Rallyinstruktøruddannelsen. Blev gennemført for fjerde gang i år og jeg er på tredje medinstruktør (tidligere Merete x 1, Anita x 2 og nu Amanda).

Rekvisit. Se påklædning.

Rosetter. Synlig påskønnelse af at en ekvipage har nået et resultat. De findes i utallige udformninger, og de er altid sjove at modtage. Jeg har en vis svaghed for dem.

Samsø. I 1980’erne et fast feriemål, nu er fast mål til det årlige Samsø går i Hundene, som i år var det hundemæssige højdepunkt for mig, med HTM1-debut med Lille Bjørn, HTM3-debut med Max og Max’ første supercertifikat.

Skanör-Falsterbo Brukshundklubb. Stedet hvor Lille Bjørn, Max og jeg debuterede i svensk rally i Nybörjarklass. I øvrigt sammen med Amanda, Osseau og Dumle.

Slips. Se påklædning.

Smil. Det vigtigste at huske i ringen. Se også Liv.

Sommerferie. 23 fantastiske dage med Frederiksminde, Færøerne, KOKS samt Bornholm med svenskerne.

Sonja. Superskarp iagttager, instruktør og dommer i HTM/FS. Gav Louises og mit 6+-program et løft der ville noget inden NM.

Statistik. Grundlaget for en væsentlig gren af nørderiet.

Stetson. Se påklædning

Supercertifikat. Noget man kan opnå i rally. Se Samsø.

Svenskerne. Fællesbetegnelse for Christian (søn), Sandra (svigerdatter), Frasse (ældste barnebarn) og Leo (yngste barnebarn).

Sydkystens Hundeskole. Arrangør af rallyprøver og sådan noget. En nørdet bestyrelse med bl.a. Amanda, Lonni og mig, og Anita som revisor.

Teamwork to Music. En meget mere dækkende betegnelse for 6+.

The Silver Duo. Kunstnernavnet for team Louise og Paul til NM, måske pga. vores distingverede hår, måske pga. de sølvfarvede artistveste.

Visualisering. Når jeg træner uden hund, tit liggende. Jeg har gået det mest fantastiske prøver i sengen om aftenen eller om morgenen. Og virkelighedens prøver nærmere sig mere og mere drømmenes.

When I'm 64. Det Beatles-nummer Max og jeg brugte til FS1,

Æresplads. En øvelse i rally, som jeg var med til at afskaffe i år. Jeg har ikke hørt en klage over det. Se også Højrehandling.

Årets hund. En konkurrence for de bedste rallyhunde, og noget jeg som rallyudøver kæmpede for at komme med til, og jeg kom til finalen med begge hunde.

Back to Basics

Herlig søndag morgen

I dag blev der afholdt en stor, uofficiel Nose Work prøve, som bl.a. Mia, er medarrangør af. Dengang arrangementet var lige ved at blive annonceret fik jeg mulighed for at komme med, men jeg sagde nej tak med den begrundelse, at det var min eneste hjemmedag i en weekend i meget lang tid … Mia, som deltager i Rallyinstruktøruddannelsen, mindede mig om det går, da hun hørte om mit hundeprogram i dag, og ja, det er godt nok svært at begrænse sig, når man så gerne vil det hele :-)

Weekenden har bestået af 1. del af Rallyinstruktøruddannelsen i går, til formiddag halvdagskurset Bliv endnu bedre til rally! og i eftermiddags en enetime hos Sonja med Louise.

Foto: Susanne Bagger-Sørensen

Rallyinstruktøruddannelsen er den 4. af slagsen i Sydkystens Hundeskole, og første gang sammen med Amanda. Ud fra de tilbagemeldinger, vi har fået, er det vist gået meget godt, og Amanda og jeg er også ganske tilfredse og jeg synes samarbejdet med Amanda er fantastisk. Det er vist ingen, der hører os, der er i tvivl om at vi kan vores stof og at vi brænder for det, og det er et godt udgangspunkt for at formidle det.

Amanda tegnede og fortalte om øvelsesområder mv.

Jeg synes det er spændende at få frisket alt det grundlæggende rally op: reglerne, alt det fundamentale, grundlæggende træningsprincipper, detaljeret gennemgang af alle begynderskilte, indhold af et begynderhold i rally. Når det gennemgås med kursister der har fulgt opfordringen til at forberede sig, og stiller detaljerede spørgsmål, så kommer der en god og givende debat, og jeg får noteret nogle spørgsmål til afklaring.

Jeg glæder mig til fortsættelsen!

Herligt solskinsvejr i Jersie :-)

Dagens Bliv endnu bedre til rally! Var et lille hold, kun 4 deltagere, og det blev det bestemt ikke kedeligere af. Det var hvad angår rallyerfaring det mindst rutinerede hold vi har haft: 1 der har gået ekspertklasse for et par år siden, 1 der går øvet og 2 der ikke har været til deres første rallyprøve endnu.

Grundindholdet var det samme som første gang  og anden gang, men alligevel blev vinklingen på nogle områder en helt anden, fordi de helt grønne naturligvis spurgte til praktik i forbindelse med prøver, og med relativt unge hunde var der også nogle andre udfordringer end førere med mere garverede hunde har. Vi fik gjort reklame for Rallydysten, som jo er det perfekt sted at debutere, hvis man ikke har prøvet kræfter endnu med en officiel prøve, og vi fik også gjort reklame for rallyprøver i det hele taget, bl.a. prøven 2. december til fordel for HMC.

Jeg glæder mig til at se alle fire på rallybanerne, der er kæmpepotentiale i dem alle!

Weekendens sidste hundeaktivitet var enetimen hos Sonja. Louise og jeg havde en enetime 2. juli , for at få en kritisk gennemgang af vores 6+ program, hvilket vi fik, og vi har taget alle ideerne til os. Sonja så også vores program i Vejen, og vi havde brug for en fornyet gennemgang her 20 dage før vi skal optræde ved NM.

Det fik vi :-) Vi viste først programmet med musik uden hunde, og derefter med musik og med hunde, og det blev en meget realistisk afspejling af vores niveau.

Den korte opsummering:

• Vores egen koreografi er fin, men vi skal arbejde endnu mere med den, så den bliver underbevidst, så vi ikke skal tænke over hvad vi gør – for ellers kan vi ikke støtte hundene tilstrækkeligt
• Vi skal fokusere endnu mere på, at få hundene med i programmet, så de er motiverede og synes det er lige så sjovt som vi synes
• Der er nogle momenter, som vi skal arbejde med, vi talte konkret om: stærkere touch på stokken; stærkere firkant i starten og få hundene ind i plads, inden vi går videre; vente på at hundene er i position ved stokken ind vi går modsat vej i møllen; gøre noget ved tempo i afslutningen, så det ikke ser ud som om jeg går i dobbelt tempo af Louise

Der er masser at arbejde med.

Jeg kunne godt mærke, at Max’ motivation ikke har helt i top, faktisk kunne jeg se da jeg luftede ham inden timen, at der havde været løbsk tæve, både på hans snusen og på hans klapren med tænderne, og gulvet var voldsomt mere motiverende end de forskellige stykker legetøj og de godbidder, jeg kunne finde frem. Virkelig træls!

Da Louise skulle gå lidt før timen var slut, fik jeg gennemgået nogle fundamentale ting med Sonja, for at fastholde Max’ fokus – han har også en tendens til at miste fokus lige efter belønning. Så ideen, som vi straks kunne se virkede, var at bruge snusen som belønning. Helt klassisk Premacks princip.

Så jeg har givet mig selv nogle helt konkrete opgaver for at få arbejdet med dette, for det er jo nøglen til en masse af mine problemer, fx starterne i Rally.

En meget spændende weekend, hvor der på forskellige leder blev talt om og arbejdet med basisviden og grundindlæring, og det er ikke så tosset at blive mindet om, hvad fundamentet er, for det vi arbejdere med.

Dagens træning: Haretur og Damemølle

Jeg havde planlagt to træningspas i dag. Det første var i forbindelse med Dansk Hundeskole Roskildes rallyprøver, som startede med championklasse 9:20 og præmieoverrækkelse umiddelbart efter klassen. Det andet i Undinehallen med Louise og Sonja.

Haretur

Jeg kom i god tid til rallyprøven, 8:20, var den sædvanlige runde langs banen, som var ved at blive stillet op, gik ned i den anden ende og slap drengene. Max løb væk fra mig og fortsatte, og pludselig opdagede jeg hvorfor: Der var tre harer, som han jagtede. De løb stærkt, men Max kunne næsten følge med dem, og de kom godt omkring på arealet. Den ene løb mod vejen med Max i hælene, og så var det slet ikke sjovt længere …

Heldigvis vendte Max og løb tilbage og Frank fik fat i ham (tusind tak igen!). Jeg fik Max i line, og derefter Lille Bjørn, som under alt halløjet bare havde gået ved siden af mig.

De kom ud i bilen, jeg satte mig også i bilen, og kunne mærke hjertet banke ret vildt. Det var endt godt, men det var altså noget rigtigt skidt, mens det stod på.

Planen for dagens rallytræning var naturligvis klar. Jeg skulle arbejde med Grounding som i fredags, og derudover med at skrue op for spændingsniveau undervejs med Max; jeg havde helt styr på, hvordan jeg skulle skue op. Med den uventede start på dagen blev det ikke aktuelt med at skrue op, det var svært nok at få groundingen på plads.

Jeg lavede to korte pas med Max inden banegennemgangen for at se om jeg kunne få kontakt og det kunne jeg heldigvis. Men groundingen var sværere og jeg var lidt mere anspændt end i fredags. Jeg fik nogle lidt hektiske dybe indåndinger undervejs, men bortset fra en kikset ommer fra min side, hvor jeg slet ikke havde styr på teknikken, gik det ok. Lidt rigeligt fokus på omgivelserne fra Max’ side og lidt for lidt ro på min side. Vi endte med en 13’er og 5 x 1 (82 point 6.v.) og når jeg tænker tilbage var det egentlig meget flot klaret, at Max og jeg holdt kontakten efter den start.

Med Lille Bjørn havde jeg den rigtige følelse. Udfordringen med ham var (er), at han når han kommer lidt op i niveau (hvilket jeg så skal modvirke, hvilket ikke lykkedes), begynder at bjæffe og ikke kan bakke …

Så bakke væk fra fører blev sit, og i bakke på højre side (1 2), ville han ikke rejse sig i efter at have bakket 1 skridt. Dvs. 2 x 10. Derudover en ommer (fort hurtigt håndsignal til snur rundt), en modvillig reaktion (dårligt signal til sit under gang) og en 1’er. I bund og grund ok, 73 point og 8.v. ud af 8.

Så alt i alt er jeg tilfreds med hundene. Og træningsmæssigt var det naturligvis meget lærerigt :-)

Les Moulinets

Eftermiddagens træning var en enetime hos Sonja, som Louise og jeg havde bedt om en kritisk gennemgang af vores 6+-program.

Det fik vi!

En meget detaljeret gennemgang, og omhyggelig forklaring af, hvorfor nogle af vores tanker ikke fungerede, og forslag til, hvad vi kunne gøre i stedet.

• Vi fik talt om påklædning (sorte sko Paul!) og kvalitetsstokke
• Vi talte om en mere spektakulær star, end hundene i pladsposition, herunder evt. spejling med slutpositionen, hvor vi har hinandens hund
• Om at gøre tingene synkront eller på skift
• Om at vise momenter mere fremfor at have mange momenter
• Damemøllen (Les Moulinets i lanciers), som Sonja kaldte vores klappe hinanden og lade hundene følge stokkespidsen, blev udvidet og vendt (så vi også går den modsatte vej) på bekostning af sekvensen, hvor hundene går rund om fører/stok
• Om at vores start og afslutning af hver sekvens skulle være præcis, det kan vi styre, ikke hvilket tempo hundene arbejder i indimellem (ikke så nemt i hvert fald)
• Om at holde stokkene på samme måde, og alle skiftene med stok skal være synkrone
• Fødderne skal ligeledes være helt synkrone, når vi går
• Vi fik introduceret en sekvens, hvor vi står med ryggen mod hinanden og hundene cirkler omkring os.

Louise og jeg er enige om, at 6+ på landsholdet har topprioritet, og vi går nu i skarp træning, så vi hver især kan det, vi skal kunne med vores hund, og vi planlægger ugentlige seancer, hvor vi træner sammen, så vi bliver skarpe til at vise et overskudsagtigt program.

Der er næsten 3 måneder til NM, så det kan vi sagtens nå at træne!

Sonja videofilmede et par sekvenser undervejs og sidst hele nummeret, hvor Louise og jeg gik det til musik med uden hunde. Det bliver et fantastisk nummer, når vi når til NM, det vil Billie, Max, Louise og jeg arbejde for, at det bliver.

Tusind tak Sonja for dine som altid gode, præcise og anvendelige kommentarer! Vi glæder os til at vise dig næsten version af nummeret lidt inden NM.

Nostalgi - og konstruktiv feedback og inspiration

Megan nr. 3 i championklasse 19.2.2011

I en weekend næsten fri for hundeaktiviteter, blev der tid til så meget andet.

I går formiddags var vi i Skageraks (tidligere Trip Trap) butik i Køge, som har lukkeudsalg., og det er til virkeligt fordelagtige priser. Vi synes Skagerak har nogle lækre produkter, men til nogle pebrede priser, men med de nedsættelser fik vi købt lidt.

Derefter gik turen til EFA Møbler, en lokal møbelforretning som har ligget i den nordlige del af Køge i over 40 år, og som vi senest har været i for 30+ år siden. Kirstens lænestol er brudt sammen, og vi skal have fundet en afløser, og det er ikke nemt. EFA Møbler reklamerer med 110+ lænestole, og sørme om vi ikke fandt én, som faldt i vores smag. Og en masse andet, som fik alle vores fordomme om EFA Møbler til at briste. Der var meget andet, vi blev fristet af.

Vi aftalte at vi i dag søndag ville besøge FDB Møblers showroom i Lyngby, for de har godt nok også nogle spændende møbler. Det blev en lidt nostalgisk tur. Jeg er opvokset i Lyngby, og har boet der næsten 20 år indtil 1976. Selvom meget er forandret er der alligevel meget jeg kan genkende.

Vi fik en croissant og en cappuccino i Meyers Spisehus i Lyngby, fortsatte over til FDB Møblers showroom, med masser af møbler vi kender, og som er af god gedigen kvalitet og moderne (igen?). Vi var i Lyngby Storcenter, i Lyngby Hovedgade og i Magasin. Hjemturen gik over Brede.

Hundenostalgien var dagens minde på Facebook, det er 6 år siden Megan debuterede i championklasse i rally, som man kan læse i dette blogindlæg. 113 prøver er det blevet til i alt i klassen, og forhåbentlig yderligere et par på vej. Megan er virkelig en sej gammel dame, og vi håber naturligvis hun holder sig frisk længe endnu. Men hver dag med hende er en gave, og hvis hun bliver syg eller kommer til skade, kan jeg garantere for, at hensynet til hende vægter 110 %.

Dagens enetime hos Sonja med Anita blev mindst ligeså god, som jeg havde forventet, dvs. den var fantastisk!

Jeg viste først hvad jeg annoncerede til at være det bedst mulige FS-program Max og jeg kunne gå. Det blev det så ikke … Der skete forskelligt undervejs, starten kom trods nogle ommere ikke til at fungere; heldigvis havde Sonja styr på videoen fra sidste søndag, så hun havde et sammenhængende program i baghovedet også.

Der skete præcis det, som typisk sker til konkurrencer, noget fungerede ikke (SPring og SPin ligger måske for tæt på hinanden), føreren stressede lidt, hunden dæmpede og den dårlige spiral kørte.

Jeg har hørt det før og Anita skrev det til mig for to dage siden og jeg gjorde det igen: agerede så Max kun kunne fejle. Han kan ikke have en fører, der ikke støtter ham 100 %.

Ideer til selve programmet var der også masser af:

• Fraværet af stokken gør det vigtigt, at jeg husker at agere gammel – der er noget af min ageren på videoen som ikke passer til en mand på 64
• Jeg skal være skarpere i overgangen fra indlednings spring (herunder hvor han skal slutte) og slalommen
• Jeg skal overveje de to lange follows, som fylder ret meget af programmet
• Jeg skal overveje momenter, der viser samhørigheden (touch, hoved og lignende)
• Bakke væk virker for ofte ikke til træning og ikke mindst konkurrenter, så jeg bør overveje noget andet. Max har det ikke godt væk fra mig ...

Jeg har redesignet programmet på vejen hjem for jeg kan på simpel vis får et mere sikkert og mere flydende program.

HTM-programmet blev alene baseret på videoen, der var inge3n grund til at vise noget, som på ingen måde er klar. Vi fik talt en del om kravene til et godt HTM-program i klasse 3. Om at have ro i programmet, der passer til musikken og teksten. Om at udnytte de bløde links. Om at have skarpe og præcise links, jeg har masser af tid til dem, og de skal hver især trænes omhyggeligt og være knivskarpe. Om at min koreografi skal være simpel og udstråle ro.

Og først og fremmest at træningen kræver: TÅLMODIGHED

Her knap to år inden min debut i HTM og et år inden min debut i FS må jeg indrømme, at min fascination af begge discipliner bliver større og større.

Mere konkurrencetræning – og noget om motivation

Gårsdagens rallytræning hos Johanna var igen med tema konkurrencetræning. Johanna kan på en simpel måde få skabt det ekstra pres, som gør at man føler sig i en konkurrencesituation.

Banen til Lille Bjørns time kan ses ovenfor. Vi var 6 på holdet, fik beskrevet reglerne banebygning, fik tildelt numrene 1-6 og så skulle nr. 1 (jeg) fortælle hvor man skulle gå hen og udføre den første øvelse og hvilken øvelse det var. Efter 3 runder havde vi en bane på 18 skilte, som vi alle havde bidraget til, og som vi efter lidt banegennemgangen skulle gennemføre med hund.

Det gik ret hurtigt med at lære banen, jeg tog Lille Bjørn ud, og så trænede vi alt muligt – bl.a. felt, fremsending til kegle, dobbeltspring ro og diverse øvelser på højre side. Indimellem den fulde bane i træningsområdet. Lille Bjørn var som sædvanlig god oppe at køre, bjæffede noget og var næsten for ivrig. Da vi nærmede os tidspunktet, hvor vi skulle ind (vi var nr. 4), lavede vi 3-4 øvelser + belønning nogle gange, og da det var vores tur gik vi hen, startsignal og så i gang. Jeg belønnede 3-4 gange under hele banen, vi måtte lave et springvand om, og han gik i snus et sted mellem to skilte.

Det var det.

Han gik som en drøm og var så opmærksom og så præcis. Hans fører var også virkelig skarp.

Johannas feedback var klar: Hun havde aldrig set Lille Bjørn gå bedre, og vi lavede lige High Five. Var det motiverende? Ja!!!!

Og så lidt stof til eftertanke. Når jeg nu havde planlagt at gå op med tre hunde i samme klasse på lørdag, så var det godt at vide at Lille Bjørn gik så flot, som han gjorde, efter cirka 40 minutters opvarmning …

På næste hold var det Max’ tur, der blev flyttet lidt på keglerne, og der var 5 andre deltagere. Så det blev en helt anden bane, og meget sværere. Bl.a. fandt jeg ud af, at det drillede at den samme kegler både indgik i sekvens 2 og sekvens 3.

Max var nr. 2, der skulle op, men opvarmningen var ligesom Lille Bjørns, bare noget kortere tid. Rigtig god kontakt fra starten, en MEGET opmærksom fører, og nogle meget flotte øvelser. Der var en fremsending til kegle, som var interessant. Johanna stod måske 5 meter bagved i lige linje, og Max rørte sig ikke, da jeg ville sende ham. Johanna gik nogle skridt til siden, og Max strøg ud og stillede sig …

Så var der bakke væk fra fører, hvor han fik sat sig, og ellers var det ikke så meget at sige.

Nå ja, føreren sprang øvelsen ved ”dobbeltøvelseskeglen” over i første runde, og opdagede det, da han passerede det næste gang og udførte så begge øvelser dér. Johanna havde ikke afbrudt, fordi det ville have afbrudt vores gode flow og det var egentlig heller ikke en vigtig pointe, at vi gik banen præcis som tænkt, det var kun for at lægge presset på os, at vi skulle huske banen.

Jeg må indrømme, at jeg kørte hjem med en følelse af, at have vundet et vigtigt mesterskab, og det havde jeg jo sådan set også – det var virkelig flot arbejde af begge drengene, og det er sådan oplevelser der giver livet værdi for en hundenørd.

Hvad sker der på HTM/FS-fronten? Ja, jeg, må konstatere at nogle datoer i kalenderen hjælper træningen gevaldigt på vej.

Anita og jeg har aftalt nogle fælles enetimer hos diverse eksperter, for at have nogle pejlemærker i forbindelse med udviklingen af vores respektive programmer. Jyder og fynboer kan så misunde os, at vi i nabolaget kan vælge mellem fx Anja, Johanna og Sonja, og netop Sonja står for tur 19.2. Hun var så sød at minde os om det i går, hvor hun bl.a. skrev: ”hvis I vil have input til jeres programmer, vil det være en fordel, hvis I kan sende mig video af dem på forhånd... derfor skriver jeg nu, så I evt. kan nå at filme hinanden, hvis det er relevant. :-)”. Det kan man kalde et vink med en vognstang :-) og Anita og jeg fandt lige et hul i kalenderen søndag morgen, til at filme hinandens programmer.

Et vigtigt målepunkt er næste prøve, hvor jeg har vaklet lidt frem og tilbage vedrørende prøven 1. april. Louise og jeg har talt en del om den prøve i dag, og konklusionen er, at vi i starten af marts beslutter os endeligt. Men målet er helt klart at vi skal over og udføre nogle fine programmer. Så over fredag, en god middag i Århus, og så op i diverse programmer lørdag i Hangar 17. For mit vedkommende FS1 og HTM2, og sammen 6+. Jeg har et plinghalsbånd klar, som skal debutere!!!

Vi kom også til at tale om diverse måder at indlære kæderne på, og gøre leddene lige stærke. Så nu skal jeg have lavet de to udgaver af numrene, hvor de er opdelt i 3-5 kæder, som skal trænes særskilt. Jeg brugte billedet fra min barndoms klaverundervisning, hvor jeg altid spillede første del af stykkerne meget bedre end slutningen, simpelthen fordi starten var trænet så meget mere.

FS-nummeret skriger efter at blive opdelt i 3 sekvenser, og jeg kunne mærke, da jeg gennemgik programmet for Louise, at det bliver godt. God udnyttelse af ringen, nogle flotte flow – uden stok! – og en meget bedre start og afslutning.

HTM-nummeret har jeg afprøvet masser af gange i hovedet og i går til rallytræningen var Max og jeg igennem det meste, som en del af selvtræningen. Det begynder at lige noget; jeg skal huske at have MEGET fokus på overgangene, for hold da op hvor en god overgang giver en fantastisk effekt.

Så masser af motivation til at gå videre med træningen og nogle klare målepunkter til at konstatere, at vi udvikler os.

Ikke dårligt ;-)

Summer Camp 2016

Træning af fører i start af Walking the Dog

I dag var vi nået til tredje og sidste dag for årets HTM/FS Summer Camp.

Første modul var en individuel runde hos Johanna. Der var stort set alle runder, som jeg synes jeg kunne lære noget af og som altid hos Johanna med masser af detaljer om indlæring og masser af humor.

Jeg havde selv fornøjelsen at være sidste ekvipage, og jeg havde valgt at det var uden hund. For mit ønske var idéer til min egen adfærd i Walking the Dog, meget inspireret af Linas modul i går.

På videoklippet kan I se, hvad vi nåede frem til i fællesskab. Og det var virkelig i fællesskab. Gruppe B, som jeg var med i, var totalt engagerede, som man også kan høre på lydsporet, og jeg glæder mig vildt meget til at arbejde med min egen performance og udvide til resten af nummeret.

Den første del af nummeret (hvor Max bakker mellem mine ben) bliver nu til mine forberedelser til turen: tage kasket på, lyne vesten, tjekke at telefon og nøgler er i lommerne og at vesten sidder rigtigt, og så thumps up for at vi er klar til at gå, da jeg skifter til fremad. Det bliver til en fortælling fremfor 11 forskellige HTM-positioner/tempi i rækkefølge.

Det var meget inspirerende, motiverende og forpligtende, for der bliver holdt øje med, om jeg får det hele med!

Næste modul var med Sonja, hvor vi fik to opgaver. Først skulle vi hver vælge enten to HTM-positioner eller to tricks, og så linke dem på tre forskellige måder, hvori twist/spin indgik.

Jeg valgte fra mit HTM-program overgangen fra P9 til P1 (mellem ben fremad til plads fremad), og det var virkelig lærerigt at tænke over det. Faktisk endte det med, at mit tredje forslag – bakke ud mellem benene, twist bag mig, plads – bliver det, jeg vil introducere i nummeret, for det passer fint ind og det ser godt ud.

Anden opgave var at vi skulle gå i en firkant markeret med fire kegler. Reglerne var at på hver side skulle mindst én af fører og hund have front mod tilskuerne (dommerne), og mellem keglerne måtte vi kun bruge en HTM-position en gang eller samme trick (fx slalom) én gang. Og vi skulle naturligvis lave links ved keglerne.

Jeg valgte at starte med P9, overgangen var bakke ud, spin bag mig og ind i front (bortset fra at jeg sagde butt), butt frem til næste kegler, hvor Max lavede en spin og kom ind i P7 (som jeg ikke har navn for) i stedet for P3 (butt), fordi jeg var så optaget af linket. Vi har slet ikke trænet P7, men det generede ikke Max. Den sidste overgang til slalom sidelæns blev noget rod, for jeg havde jo Max på den forkerte side.

Men modulet fik virkelig sat tankerne i gang, og jeg vil helt klart overveje om nogle af mine ”kedelige” overgange skal ændres.

Rudvisning i Feldballe er slut

I frokostpausen gav Anita en rundvisning i Feldballe, Osseau og Max fik markeret cirka alt, hvad der kan markeres i Feldballe, og vi var præcis tilbage til sidste modul

Det var uden hunde, og vi blev delt i 5 grupper.

Først skulle vi gennemføre en speciel stafet, hvor hver strækning omfattede en gangart og et trick, som man fik at vide, lige inden man gik i gang. Derefter kom den seriøse opgave: som gruppe at agere til et stykke musik, hvor vi skulle illustrere et sted, en person og en genstand (i vores tilfælde fly, nonne, mobiltelefon) og der skulle indgå et mord.

Musikken fik vi først spillet efter et stykke tid, men det hindrede naturligvis ikke, at vi havde et ret detaljeret program i min gruppe, inden musikken var kendt. Processen var SJOV, og gennemførelsen endnu sjovere. Det var den festlige, engagerende og humoristiske afslutning på en skøn camp.

Hvis jeg skal opsummere set fra mit eget perspektiv, så er hovedpunkterne:

• Det var skønt med mundtlig feedback ved prøverne fredag morgen
• Alle moduler har fået sat tankerne i gang på en konstruktiv måde. Ikke belærende, men inspirerende, så jeg har fået prøvet lidt af, og er sikker på at meget mere bliver testet den kommende tid – både i forhold til mig selv (mest), men også i forhold til Max
• Nogle meget konkrete forslag til at forbedre mit nuværende FS-nummer, herunder øge sværhedsgraden
• Fantastiske idéer til min egen performance i HTM, det glæder jeg mig nok allermest til
• Vidunderligt at møde en masse kendte og nogle få mindre kendte HTM/FS-personer, som jeg nu kender meget bedre, og at mærke at vi alle gerne vil hjælpe hinanden – det føles rigtigt godt
• Sidst men ikke mindst, at Max har været intet mindre en fantastisk. To strålende prøver fredag, en fornøjelse at arbejde med i alt, hvad han var med til (han ville nok have ønsket mere, men sådan blev det ikke denne gang), og i dag på Sonjas hold, hvor han trods lidt udfald alligevel kunne arbejde fantastisk med en ganske løbsk tæve tæt på. Han ER fantastisk.

Vi nåede lige at se fregatten Jylland og lidt af Ebeltoft City inden vi skulle med færgen.

Tak til Anja, Johanna, Lina, og Sonja for et fantastisk arrangement, Katha for de enestående rammer, som vi alle misunder dig på en god måde, tak til alle andre der var med på den ene eller den anden måde.

Det var en fed måde at starte ferien på.

Simply the best, better than all the rest

Max og fører bliver max udfordret

Det har været en skøn dag!

Ovenstående foto er taget af Conni Hansen under konkurrencen i går, nævnt i mit forrige blogindlæg.

Der ER blevet bemærket, at min blog i går kom i dag (kl. 00:14). Jeg må erkende, at jeg var lidt træt til sidst, så der blev rettet og tilføjet lidt til morgen.

Max i mål lørdag morgen

På Summer Camp havde vi tre 2-timers moduler, som alle var meget lærerige, på hver deres måde.

Første modul var hos Anja, hvor vi havde individuel tid. Det er lidt sjovt og hyggeligt at opleve nogle af de ”nye” efterspørge det, som vi andre også drømte om engang, genveje til præcise positioner i HTM.

Og – heldigvis – er der stadig ikke andre veje, end at starte fra bunden: få det rette billede af en position, lære hunden at følge førerens mindste bevægelse i positionen, og så bygge det op.

De næste positioner er nemmere (generalisering), men der er ingen smutveje. Jeg havde valgt at have fokus på, hvordan jeg kunne hæve sværhedsgraden i mit FS-nummer, og der var masser af forslag, som jeg glæder mig til at arbejde videre med.

Jeg noterede bl.a.:

• At jeg skulle agere som en gammel mand fx i min gang
• At stokken skulle anvendes mere i nummeret fx Max gå sidelæns med fødder på stok (begge veje) eventuelt adskilt med at han gik bag om mig, shame på stokken mv.
• At follow af stok kunne være efter den nederste del af stokken i stedet for håndtaget (jeg vender stokken på en mærkelig måde)
• Reducere længden af follow og følge stok
• Reducere Max’ gåen rundt om mig mod og med uret
• Tage bakke slalom med
• Få Max til at cirkle rundt om mig i cirkler Masser af konstruktivt input.

Næste modul var hos Sonja, igen med individuel tid. Bortset fra den tid, jeg brugte til at hente Max i bilen og sætte ham tilbage, fulgte jeg alle deltagerne ret tæt, for det var virkelig guld i forhold til min egen træning. En masse forskellige nørdede detaljer i tricks, og Sonja er fantastisk til meget hurtigt at få spurgt ind til, hvad det egentlig er føreren ønsker, og komme med helt konkrete anvisninger på indlæringen, lige til en lærebog. Inkl. faldgruber.

Jeg fortalte Anita, hvor fantastisk jeg synes Sonja er, og huskede naturligvis også at sige det direkte til Sonja bagefter.

Min egen tid blev brugt på at arbejde med indlæring af hund bakker rundt om fører og baglæns slalom. Jeg har noteret detaljerne, og målet er, at øvelserne skal indarbejdes i FS-programmet.

Jeg har tidligere skrevet, at jeg ville droppe FS, men den tanke er droppet!

Professionelle hundeluftere

Det sidste modul var med Lina og handlede om drama med fokus på os som førere. Vi er et par, når vi optræder i ringen, men vores træning går typisk ud på at træne hundens adfærd, ikke vores egen.

Føreren skal gennem sit arbejde fremhæve hunden, Lina brugte billedet, at vores optræden er et maleri, og vi skaber billedrammen.

Vi nåede utroligt meget på 2 timer, selvom Lina ville ønske hun havde haft ½-1 dag med os:

• Nogle opvarmningsøvelser for at få os mentalt til at slappe af.
• En øvelse hvor vi skulle dirigere vores makker, som var en robot, der kun reagerede på vores signaler – fem robotter og fem førere skabte en situation, som godt kunne få os til at tænke på, hvad vi udsætter vores hunde for i konkurrencesituationer.
• Øvelser for at skabe kreativitet, nye forbindelser i hjernen.
• Lege til musik.
• Skabe et stillbillede af et miljø, hvor kun de 3-4 personer i gruppen kunne indgå – og kun en stol, som mulig rekvisit.
• Til sidst viste Lina et nummer til musik, hvor vi skulle kopiere hendes adfærd. Og derefter i forskellige gruppekombinationer udføre noget, som vi syntes passede til musikken og give stafetten videre til næste i gruppen osv.

Pointen er – groft forsimplet – at vi med enkle midler, kan sætte scenen/stemningen, når vi optræder. Det har intet med hunden at gøre, det har noget med os og musikken at gøre, og det skal vi forstå at anvende i vores programmer.

Det var meget inspirerende og meget tankevækkende, et supergodt modul.

Tre dejlige moduler på én dag, jeg kørte til hotellet med en god fornemmelse, der er virkelig noget at arbejde videre med, både med Max og ikke mindst med mig selv.

Møf

Aftensmaden fik jeg på Møf. Det var tredje fantastiske måltid på tre dage, og bedste madoplevelse overhovedet på de tre dage, var Møfs kalvetatar med kantareller.

Jeg havde bord kl 18, før det store rykind, og fik en hyggelig snak med en af kokkene om restauranten, og Møf står på toppen af listen næste gang jeg besøger Århus.

Det var vel nok en dejlig dag.