Tårer og prøver

Megan for 10 år siden 

Jeg kan godt få tårer i øjnene, ret nemt, hvis jeg bliver berørt. I dag skete det bl.a. da ovenstående billede poppede op, fra Megans (og dermed min) debut i championklasse i rally for 10 år siden. Siden er det blevet til over 300 prøver i championklasse med Megan, Lille Bjørn og Max. Og forhåbentlig mange flere med Max, og når den tid kommer med Otto.

Louise og jeg havde en aftale i dag. Hun skulle have et læs rosetter efter at Cherie blev DKRSCH i weekenden, og hun tilbød at guide Otto og mig igennem en FP1 inden prøven i morgen. Hold da op, der kom fokus på en masse svage punkter. Den korte udgave er, at Otto kan alle øvelserne, men de er ikke generaliseret tilstrækkeligt. Det er fin information, og egentlig ikke overraskende 😊 – og en god reminder inden prøven i morgen. Jeg fik en masse gode tips, og der blev ændret på nogle detaljer i flere øvelser.

Efter træningen gik vi en dejlig tur i Sorgenfri Slotspark, både Cherie og Otto løb fri, og Otto synes det var fantastisk.

Et kongemåltid

Kirsten havde købt østers, stenbiderrogn og jomfruhummer til aftensmad, og vi fik det skønneste måltid, med en Coppola Chardonnay til.

Hey, er der måske nogle trofaste læsere der vil sig, det lyder ikke som Paul, der forberedte sig til prøver i gamle dage!!! Træning dagen før prøven??? En luksusmiddag??? Hvad har han gang i???

Ja, den korte historie er at Otto skal op med en anden fører end Megan, Lille Bjørn og Max (indtil for et par år siden). Til træningen i dag talte Louise og jeg om det, at have nerver til konkurrence, og jeg sagde, at det har jeg ikke længere. Den korte udgave/forklaring er, at jeg tænker på hunden, ikke på resultatet; jeg tænker: Vi skal have en god oplevelse sammen, modsat: vi skal nå et resultat. Det lyder banalt og enkelt, og det er det bestemt ikke 😉

Otto og jeg har et ganske særligt forhold indbyrdes … det tror jeg også, jeg har haft med de andre hunde 😊 men dette er noget særligt. Han er 20 måneder og en glad og social hund, og det skal han blive ved med at være. Jeg vil gerne opnå store resultater med ham, med det er ikke drivkraften for mig. 

Det er SÅ banalt: Jeg vil bare gerne have at vi har det sjovt sammen. Sådan har jeg også tænkt indimellem med de andre hunde, men med Otto føler jeg det helt ind i hjertet. 

Turen i Sorgenfri Slotspark mindede mig om det hele: naturligvis kunne jeg uden videre lade Otto løbe løs, og naturligvis opførte han sig perfekt. 

Hvilket leder mig til: Hvad har der med prøverne i morgen at gøre? Alt og intet. Det har intet med et ritual at gøre. Jeg ved bare præcis, hvordan jeg skal gøre i morgen, når jeg kommer, når jeg går til prøven og bagefter. Resultatet betyder intet og mit eneste fokus vil være, at Otto har det bedst muligt i hver eneste øvelse. 

Jeg vil da lige nævne, at jeg de sidste dage har fået set 42nd Street (Lloyd Bacon, 1933) og Dames (Ray Enright, 1934). To film i den absolut bedre ende, og på hver deres måde livsbekræftende film, som får mig til at glæde mig over, at være til.

Perfekt træning

Alle fotos taget af Anita

I morges mødtes Anita, Conni, Louise og jeg i hallen i Steestrup til HTM-/FS-træning, for mit vedkommende perfekt timet i forhold til prøverne næste lørdag.

Vi havde runder à 10 minutter, jeg startede og havde min tredje og sidste runde lige omkring kl. 10, hvorefter jeg skulle afsted. Det er var bare perfekt træning i hver eneste af de tre runder.

I første runde gik Max og jeg FS, og det var ærligt talt det bedste vi har gået nogensinde. Langt de fleste detaljer var, som de skulle være, og jeg fik rigtig god feedback der, hvor det ikke kørte helt så skarpt. Fx at huske at belønne, når det sværeste lykkes (bakke væk og twiste) fremfor det nemme. Hjælpe lidt mere i bakke rundt om. Timingen i afslutningen. Det fik vi arbejdet lidt med, og jeg skal nu bare have de sidste detaljer plads i hovedet, så er vi helt klar til lørdag.

Jeg fik også en række ideer til forbedring af programmet, de er parkeret til efter lørdag!

I anden runde gik Lille Bjørn og jeg HTM. Der var masser af fine positioner, hans højre er blevet lidt bedre synes jeg. Der var også overgange med lidt kludder, hvor jeg fik bekræftet af det er en rigtig fornuftig beslutning at pensionere ham fra HTM, for det bliver noget rod når jeg skal blive kropssprog og håndtegn for at guide ham. Hans arbejdsiver er helt i top, og det er en stor fornøjelse at gå med ham, men det giver ikke mening at arbejde med at løfte programmet yderligere.

I sidste runde efterlyste jeg en autoriseret rallydommer og Conni slog Anita med et splitsekund 😊 Jeg ville godt arbejde med indgange på banen, starter og have max fokus fra Max hele forløbet. Sandheden, hvor nørdet det end lyder, er, at jeg vågnede forleden og tænkte på mine starter i rally, og at jeg vist ikke siger noget til Max. Det er ved indgangen og lige i starten at han har allermest brug for støtte, så det er jo rigtigt dumt ikke at gøre det. Det fik vi arbejdet intensivt med, herunder også min afgivelse af kommandoer, de kommer meget hurtigt, så Max ikke altid kan nå at reagere.

Jeg har et nyt startritual på plads! Nu mangler jeg bare nogle rallyprøver 😊

Tak til Anita, Conni og Louise for super duper træning!!!

Mere NM –en masse om 2018 og lidt om 2019

 

I weekenden har der været NM i HTM og FS i Helsinki. Jeg besluttede at se det hele denne gang, så lørdag stod den på 11 HTM- og 13 FS-programmer og i dag 6 HTM- og 7-FS-programmer i den individuelle finale.

Jeg håber ikke Lonnis og mine kommentarer i går på Messenger bliver offentliggjort, for vi var ret bramfrie i vores kommentarer til de enkelte programmer, det er sjovt at iagttage og ”dømme med”.

Det er svært at indvende noget mod kvalifikationerne til finalerne i dag, Anja og Queeny og Johanna og Soda var naturligvis oplagte, men jeg havde håbet på lidt mere dansk islæt. Men hold da op et højt niveau, ikke mindst i FS, så er der ikke råd til ikke at yde ret tæt på toppen af sin kapacitet.

Vi var vist rigtigt mange, der følte så meget med Liv, som bestemt ikke var enig med Mango, om hvad de skulle i ringen, men Liv var cool og fik så meget respekt. De skal nok komme igen, og den dag det hele fungerer for dem, bliver det ikke sjovt at konkurrere mod dem 😊

I dag havde jeg min debut som dommer, og man kan jo ligeså godt gøre det i stor skala ved et NM. Jeg dømte simpelthen med, og mine karakterer var da ikke helt ved siden af de officielle!

HVIS mine bedømmelser havde været de tællede i stedet for de officielle, ville rækkefølgen i HTM være uændret, i FS ville 1 og 2, 3 og 4 samt 5 og 6 have byttet plads.

Anja og Queeny nr. 2 og Johanna og Soda nr. 6, fuldstændig som jeg ville have dømt. Men det er altså noget ganske særligt at se netop de to stjerneekvipager stråle på den store scene: magi, showmanship, samhørighed og star quality, for at nævne nogle ord, der falder mig ind. Det var vidunderligt at opleve dem.

Jeg kunne ikke have brugt to formiddage på en bedre måde.

Som bonus fik jeg noteret en masse idéer til NM i rally og jeg fik idéer til Max’ FS-program.

* * *

Hvad har gjort 2018 til et særligt år? Jeg kunne snyde og bladre i mine hidtil 282 blogindlæg fra i år. Det orkede jeg ikke. Hvis jeg ikke kan pege det særlige ud, uden at kigge i noterne, så er det nok ikke vigtigt nok. Så her kommer det frit fra hjertet, og uden links eller andet 😊

Det allervigtigste var naturligvis at Kirsten og jeg blev bedsteforældre for tredje gang. Leah bliver 3 måneder i morgen, hun stortrives, ligesom Leo på 2½ år og Frasse på 4½ år. Vi glæder os til at fejre danske jul med hele familien på torsdag.

Arbejdsmæssigt vil jeg huske året for lidt godt, og lidt skidt, mest at jeg måtte søge professionel hjælp pga. mistanke om stress, hvilket også er blevet bekræftet, men heldigvis taget tidligt i opløbet. Jeg gider ikke slutte mit arbejdsliv med at blive stresset. Pt. har psykolog og læge været involveret, og en kontrolblodprøve får jeg resultatet i morgen – men der er mistanke om diabetes 2. Det gider jeg altså heller ikke, så jeg er allerede gået ind i en fase, hvor jeg tænker meget mere over hvad jeg spiser og drikker, og får motioneret meget mere, hvad Max synes er ganske fint! I morgen starter jeg hos fitness coach, for jeg vil gerne i bedre form og tabe mig, jeg vil helt enkelt gøre mere for forhåbentlig at leve længere og bedre. Jeg vil altså godt opleve mine børnebørn, når de vokser op og bliver voksne.

Rallymæssigt (i DKK regi) vil 2018 skille sig ud på mange måder. Den sørgelige først. Vi mistede Pia Hansen-Schwartz alt for tidligt pga. kræft, det er så sørgeligt og så aktuelt, at jeg stadig ikke bryder mig om at tænke på det og skrive om det, men hun ville om nogen have sagt – at vi skulle tænke fremad! Rallyudvalget måtte også tage afsked med Johanna, men heldigvis bare fordi hun har for travlt, og må prioritere – et problem, som ikke er ukendt. På den positive side har bevirket at rallyudvalget er blevet forynget med Amanda og Karina, og det er pragtfuldt med to unge mennesker, der brænder for rally, og forstår at holde den gamle formand til ilden på en konstruktiv måde 😉

Der har i 2018 i konstruktivt samarbejde med DcH været arbejdet på nye skilte i et skilteudvalg, og i januar offentliggøres resultatet af arbejdet og der kommer introduktionsmøder mv. Det glæder jeg mig meget til. Jeg glæder mig også meget til at NM i rally får lov at folde sig ud, men offentliggørelse af nye skilte, øvelsesbeskrivelser, regler mv. Der kommer kvalifikationsprøver og der bliver selve NM til oktober. Det er bare stort. 2018 blev også året hvor FCIs rallyudvalg blev etableret, og der drømmer vi så endnu større om EM i rally i 2021 måske … Jeg må erkende, at det er sådanne drømme der kan drive mig. Ambitiøse og realistiske mål, vi skal nok nå dem.

Jeg har dømt en hel del rallyprøver, og det var været gode oplevelser alle som en. Men at dømme finalen i Årets Hund på min fødselsdag 3. november og få to fødselsdagssange af deltagerne, det var altså noget ganske særligt, og betyder meget mere for mig, end jeg troede det kunne.

Så er der hundene. Hvordan er det gået med dem i 2018?

Først og fremmest kan jeg glæde mig over to friske og raske hunde.

Lille Bjørn er noget døv, men ikke helt, lidt stiv i kroppen, ok når man nærmer sig de 12 år, og selvom vi har droslet ned på træningen konkurrerer vi stadig på livet løs nu med fokus på HTM. Lille Bjørn har i år fået HTM1 og HTM2 titlen, er blevet Årets Hund i HTM2 i DKK og vundet Hund i Fokus titlen i HTM2. Og så har han i svensk rally opnået titlerne i både Nybörjarklass og Fortsättningsklass. Og er blevet Rally Juniormester, men det vender jeg tilbage til. Vi arbejder mod et HTM3-program med Paddington-musikken, men det ER et stort spring, så indtil videre holder vi konkurrenceformen ved lige i seniorklassen.

Max og jeg har konkurrencemæssigt ikke haft det store år. Jeg kan ikke komme i tanke om et rigtigt godt rallyresultat i år med ham. Han fik titlerne i både Nybörjarklass og Fortsättningsklass, han blev nr. 2 i Sheltieklubben 27.5 (efter en skrækkelig dag hos IF’erne dagen før), og blev nr. 2 og 3 på de to prøver på Samsø – nå ja, det var da meget godt 😉 På HTM-fronten droppede vi HTM3, det gik ringere og ringere, og et år uden at bestå en prøve er ikke sjovt. Vi vendte tilbage i FS1 for nylig, og havde en fest, og det arbejder vi videre med. Vi bliver i FS1 til vi bliver smidt ud (vi har 19 Q-point) og så hedder det FS2. Og så er der jo også Nose Work. 4 prøver i år. Vi mangler den sidste skarphed, men i 2019 får vi førstepræmierne 😊

Det ligger lige til en glidende overgang, for der er traditionen tro nogle menneskenavne, der skal nævnes, nogle der har gjort 2018 ekstra fantastisk. De er taget top of the head, og der er mange andre, jeg kunne nævne, men nu blev det disse (i alfabetisk orden).

Amanda sprang i 2018 ud som eneinstruktør og jeg har været så heldig at komme på hendes rallykonkurrencetræningshold. Det kom lige i rette tid i forhold til mit og Max samarbejde. Ligesom andre kan hun fortælle mig, hvad jeg godt véd, at det er mig, der er problemet, men hun har sørme også fundet frem til en masse konkrete punkter, jeg kan iagttage/mærke – og hendes ”indre ro” karakter ramte midt i prik. I en periode med begyndende stress, som naturligt smittede af på mit hundearbejde, var Amanda en meget vigtig katalysator, der fik ændret noget fundamentalt i min måde at tænke samarbejde med Max på.

Anita. Vi har haft en masser dejlige træningstimer, som altid er fantastisk hyggelige. Vi har været til mange konkurrencer sammen, også altid hyggeligt. Anita er perfekt at sparre med om svære emner. Vi har igen, igen haft dejlige ture til Bornholm og Samsø – rigtigt gode traditioner, som Amanda også indgår i. Middagen lørdaq aften på Samsø var for mig en god kandidat til årets hyggelige middag!

Anja. En enkelt coachingsession er det blevet til, men en helt afgørende – sådan tror jeg, jeg har følt efter hver eneste i øvrigt 😊 – den kom til at handle om hvor forskelligt jeg havde det med Lille Bjørn og Max, og om at få styr på Max’ og mine relationer. Meget at tænke over og måske også lige det afgørende input, som Amanda kunne bygge videre på som nævnt ovenfor. Og så var jeg så heldig at kunne få lov at udføre den afsluttende del af indsamlingen til Anja, som resulterede i det skønneste maleri af hende og Queeny som minde om VM 2017.

Christina og jeg ser ikke så meget til hinanden, og vi træner sjældent sammen, men når vi gør, så er det også godt. Vi har udvekslet spændende idéer – nogle bliver måske til noget i 2019. Christina overkommer det mest utrolige og i år gik det hundemæssigt op i en højere enhed med Tempo. Først med et DM i rally championklasse og så med Årets Hund i championklasse. Det er stort og så fantastisk flot og fortjent! Amanda og jeg var efter DM enige om, at det var NÆSTEN lige så stort at Christina vandt, som at vi selv havde vundet.

Johanna. En fantastisk inspiration på så mange fronter. Som (nu tidligere) medlem af rallyudvalget, som underviser (i alt), som motivator, som hvad som helst. Og så kan hun give feedback og kommentarer, så man bare føler man er verdens bedste, selvom man måske ikke tænkte sådan lige inden 😊 Og så er Johanna fantastisk at sparre med om alt muligt.

Liv. Vi har haft nogle skønne træningstimer sammen – jeg håber der kommer flere. Vi har på mange områder de samme udfordringer med visse hunde (Mango og Max), som nogle gange har deres egen agenda til konkurrencer, og det er fantastisk at have en mental åndsfælle. Jeg er næsten sikker på at Liv kunne mærke, hvor meget jeg tænkte på hende i går, da Mango benytte HTM-ringen til at hoppe rundt med sit helt eget program …

Lonni. En fantastisk kollega som sekretær for rallyudvalget. En skøn træningspartner med så mange kreative idéer og så inspirerende at være sammen med. Og en forrygende HTM-/FS-fører med Morgan. De sætter barren højt, og det lykkes de fleste gange. Det er en fantastisk del af vores fælles træning, at se hvordan de rykker. Og så kender jeg ikke nogen som Lonni, som sætter sit lys under en skæppe, så vi kan altid få en god diskussion af, hvad der betyder noget i den store sammenhæng!

Louise. Vi burde træne mere sammen, hun kan godt holde mig til ilden kan jeg mærke, måske når jeg nu begynder at flirte med FS igen, det bliver til noget mere træning?! Louise som har gjort det så fantastisk, championtitel med både Rosie og Billie, på landsholdet med dem begge, og unge Cherie godt på vej, uha de bliver fantastiske. Deres FS2 forleden gav mig kuldegysninger, så godt var det. Og så nærlæser hun min blog, så jeg er sikker på at der ikke er væsentlige fejl 😊

Mathilde. Hov, et helt nyt navn i forhold til de tidligere år?! Ja, detaljerne må I altså finde i andre blogindlæg, men Mathilde dukkede op som hende på 10 år, som gik i fjerde klasse hos Anita og som trænede rally med farmors sheltie Boogie. Hun blev spurgt, og ville heldigvis gerne gå juniorklasse med først Max og siden Lille Bjørn. Og så gik det ellers stærkt 😊 2 rallyjuniortitler, 2 DM-kvalifikationer, nr. 6 og 7 ved DM, 2 Årets hund kvalifikationer og nr. 2 og 5 ved årets hund. Mathilde kan noget helt specielt med hundene, og det samarbejde hun har især med Max er virkelig blevet bemærket – vi var mange der havde tårer i øjnene over den fantastiske bane hun gik med Max til Årets hund-finalen. Jeg håber hun fortsætter med begge hundene i 2019!

Mia. Vi træner slet ikke sammen, men hun er i baggrunden, og når vi mødes til prøver (hvorfor er det altid Nose Work, der måde der komme noget rally også?), så får jeg altid noget input, jeg ikke havde regnet med. Jeg glemmer ikke den prøve i Ringsted, hvor jeg var stået helt af mentalt efter de to første (mislykkede) søg, og Mia fik mig meget effektivt tilbage igen. Og ikke at forglemme, da hun pludselig stod på Østerlars Stadion. Jeg dømte, og så stod hun bare der ved sidelinjen og smilede. Og hun kom ”bare” for at give mig Paddington-bogen!

For hulen, 2018 var det et dejligt år. Og det lægger perfelt op til et 2019, som bliver mindst lige så godt!!!

6+ for de garvede og lidt mere om Samsø

Louise og jeg har været nemme at lokke til at stille op i 6+ en sidste gang til prøven på Samsø på lørdag. Vi er kvalificerede med Billie og Max i kraft af en 2. plads på Samsø 14.10.2017 og en 2. plads 28.10.2017 på Garbogaard. Sidst vi var oppe var 17.12.2017 i Hangar 17, hvor jeg stoppede, fordi Max var ked af det.

Louise og jeg har skrevet sammen om nummeret, og heldigvis har Louise været fremme i skoene, så da vi mødtes til første og eneste træning inden Samsø i dag, var der styr på musik og program. Musikken er Max’ og min FS1-musik, When I’m 64 i kort udgave, programmet er lidt inspireret af mit FS1-program, lidt af vore 6+ til Be My Life’s Companion, og lidt af hvad Max og jeg kunne af tricks – helt klart den begrænsende faktor i forhold til Billies og Louises repertoire 😉

Det er lækkert, at både hunde og førere er rutinerede, så efter nogle justeringer begyndte vi at arbejde med programmet, helt klassisk: uden musik og hunde, med musik uden hunde og med musik og hunde. Jeg tror vi fik to fulde gennemgange med hunde undervejs, med masser af belønninger – og heldigvis må vi jo belønne på lørdag! – og sørme om det ikke begynder at ligne et færdigt program. Det er nogle ret seje hunde Billie og Max, og de skal nok gøre det godt!

Jeg har visualiseret programmet flere gange, det bliver flot.

Jeg synes gulvet i Louise træningslokale var lidt underligt, men jeg ville ikke kommentere det … Først da vi gik op ad trappen til sidst fandt jeg ud af, hvad årsagen var, min sål var da gået helt i stykker 😊

Vi fik også aftalt kostume. Og så skal jeg da også lige nævne, at jeg fik vist Max’ HTM-nummer. Det kræver en del plads, men vi fik manøvreret på den plads, der var til rådighed, jeg kunne huske hele programmet, og det blev ikke så tosset.

Der skal lige trænes lidt i morgen, men så er vi klar til Samsø.

Samsø betyder noget særligt for mig. Vi holdt vores første sommerferie på Samsø august 1982, Christian var knap 1½ år, vi boede i en lejlighed vi havde lejet gennem Jyske Bank, hvor Kirsten var ansat, og vi holdt ferie på Samsø de næste 4-5 år.

Så var der en lang pause til 2010, og så var det naturligvis relateret til hunde En herlig tur til Samsø. Og så er der kommet en stribe Samsø går i Hundene, et par år som dommer, siden som udøver af HTM og Rally.

Jeg er vildt imponeret af, at Samsø kan stable så flot et todages-arrangement op hvert år, og tiltrække deltagere fra nær og fjern!

I år har jeg taget fri fredag, sejler over 8.30 og har aftalt en turistdag sammen med Anita og Amanda.

Det bliver superhyggeligt!

Minder, alder, 6+, tricks og rally

For præcis to år siden var jeg på mit første Nose Work hold, det var med Megan, som var godt 13 år på det tidspunkt. Jeg bliver sgu i så godt humør og smiler, når jeg læser de gamle indlæg om Megan. Jeg savner hende, men på en god måde. Hun bestod sin sidste rallyprøve da hun var 13 ¾ år, og det minder mig om, at alderen intet har med dåbsattesten at gøre.

Lille Bjørn skal debutere i HTM3 i en alder af 11½ år, og selvom det er tydeligt at hørelsen ikke er ret god, og han ikke kan arbejde i så lange stræk længere, så glæder jeg mig rigtigt meget til at debutere. Og derefter må jeg så tage stilling til fortsættelsen. Jeg har studeret de kommende HTM-prøver på Hundeweb, og jeg kan ikke rigtigt finde ud, om og hvad jeg skal tilmelde. Heldigvis kan jeg vente til efter Samsø, men jeg melder nok til Hornsherreds HTM Klubs prøve 10. november, og så ???

I eftermiddags var der den fjerde runde på Johannas tricks hold. Vi var kun 3 ud af 6, så det var ren luksus. Louise og jeg fik talt lidt om vores 6+ program til Samsø, uha, ja det var vi aftalt. Vi kan være ganske ærlige og sige at det ikke er det gamle 6+-program, vi skal gå, og bortset fra musikken har vi kun på papiret styr på vores program. Vi har en træningssession to dage inden vi skal til Samsø, og så mener vi at vi er rutinerede nok til at lave et godt program 😊

Jeg arbejdede dels med tricks, dels (og mest) med rally.

Jeg havde ikke fået arbejder overhovedet med sidste uges challenge (hund frigøre sig fra line mellem benene), men kastede mig over dagens to nye tricks. Det ene var hund bakke rundt om fører, det andet hund rulle.

Det med at hunden skal bakke rundt om fører har jeg arbejdet lidt med ved forskellige lejligheder, uden at det rigtigt blev til noget. Vi kløede på, og pludselig skete der et eller andet … Da vi skulle vise det for Johanna startede vi hjørnet, men blev hurtigt dirigeret væg fra hjørnet, og Max bakkede rundt om mig! Jeg var oprigtigt forbløffet, hold da op hvor gik det hurtigt. Jeg fik lige en konstruktiv formaning om ikke at arbejde for meget med den øvelse, den har en tendens til at poppe op på uønskede tidspunkter.

Hund rulle rundt, vi kom godt i gang. Og da vi havde lidt ekstra tid testede vi lige hands-up fra sidst. Max gjorde det rigtigt med håndtegn, da det ikke var det tilbød han move-on. Johanna fik os ind i hjørnet, så han ikke kunne lave move-on og så lavede han den fineste hands-up! Sejt!!!

Ellers stod den på diverse rallyøvelser, både i egen tid og tiden med Johanna. Der var noget stationær højrehandling som var lidt kikset (noteret til træning), og ellers en masse superflot arbejde fra Max. Og jeg kunne endnu engang konstatere, at hvis jeg siger, hvad han skal, så gør han det. Hvis jeg sjusker – fx kom og håndtegn i stedet for kom og højre – så bliver han usikker.

Vi tester formen i morgen og på søndag 😊

Ordbog 2017

Amanda. Dygtig hundefører med Dumle og Osseau, skarp træningsmakker, medinstruktør på rallyhold, fast følgesvend til rallyprøver i Jylland, på Fyn og i Sverige. Anitas datter.

Anita. Min allerbedste og allerskrappeste træningsmakker. Tankelæser. Fast følgesvend til at dømme rally på Bornholm og i Odder, og til at gå til HTM-prøver alle vegne. Amandas mor.

Anja. Verdensmester i HTM med Queeny. Min coach, som stadig efter 2½ år kan få mig til at reflektere over, hvorfor jeg gør, hvad jeg gør.

ATP. Noget man får, når man bliver folkepensionist. Jeg får 849 kr. om måneden.

Blog. Et sted man skriver blogindlæg. Jeg har en ret død Filmblog, en mere aktiv blog om Mad og vin og en meget aktiv blog om Hundetræning.

Border terrier. Se Max.

Bornholm. Dansk ø kendt for ualmindeligt højt aktivitetsniveau på hundefronten både som arrangører og udøvere. Altid fede arrangementer, jeg kommer gerne som dommer, udøver eller begge dele. Også kendt for sine fantastisk dygtige udøvere, kærlige onde (!) tunger vil vide, at det er fordi de træner så meget, da der ikke er så meget andet at tage sig til på øen. Også fantastisk feriemål, og stedet for den skønneste ferie med hele familien.

Butterfly. Rekvisit som jeg ikke har anvendt siden mit bryllup tror jeg. Med 6+ blev det pludselig noget jeg skulle forholde mig til. Se påklædning.

Champagne. En gudedrik, som vi bruger herhjemme til at markere særlige lejligheder. Vi er også blevet gode til at dømme særlig lejlighed.

Charles Trenet. Fransk sangskriver, som pludselig er blevet kendt i HTM-verdenen, det er ham der synger, når Max og jeg går HTM.

Coach. Person der coacher. Se Anja.

Debut. Når man gør noget første gang. Fx HTM1 med Lille Bjørn, HTM3 med Max, svensk rally med Lille Bjørn og Max eller undervisning med Amanda.

Dengang da jeg var lille. Et af mange Kim Larsen numre man kan opleve, hvis man går til HTM/FS-konkurrence. Dette er Lille Bjørns og min sang.

DM = Danmarksmesterskab. Et mesterskab for de bedste, og noget jeg som rallyudøver kæmpede for at komme med til, og kom med til med begge hunde.

Drømme. En vigtig ingrediens og drivkraft i hundelivet og livet i øvrigt.

Dumle. Skøn, sort blandingshund med den mest logrende hale (se dig Lille Bjørn). Føres af Amanda.

Enetime. Time hos en af de bedste (fx Anja, Johanna, Sonja), typisk med Anita, for at få kompetent, direkte og konstruktiv feedback.

Farfar. En titel, som jeg bliver mere og mere stolt af. Frasse og Leo bliver bare skønnere og skønnere.

Flatcap. Se påklædning

Frasse. Ældste barnebarn og fantastisk på alle måder.

Frederiksminde. Gourmetrestaurant i Præstø med Michelinstjerne, måske årets bedste kulinariske oplevelse i konkurrence med KOKS.

Freestyle. Se FS.

FS. Disciplinen hvor hunden primært skal udføre tricks. Disciplinen hvor Max fik sin FS1-titel i år, og som Lille Bjørn har flirtet med i For Sjov klasse.

Færøerne. Øen vi besøgte i sommerferien, fordi vi ville på KOKS. Og vi har fået lyst til at komme igen.

Hangar 17. Hangar lige uden for Feldballe, hvor jeg elsker at gå til HTM-prøver. Afstanden kompenseres der rigeligt for med fantastisk hal og stor gæstfrihed.

Heelwork to Music. Se HTM.

HMC. Hundesport mod Cancer. Et initiativ hvor hundesportsfolk i Danmark laver arrangementer, hvor overskuddet går til Kræftens Bekæmpelse. Sydkystens Hundeskole har i år haft en julemarch og en rallyprøve, som har skaffet pæne beløb til det gode formål.

Hotel Fredensborg. Vores foretrukne base på Bornholm, med rum til hunde og børn, luksus og service i top.

HTM. Heelwork to Music. Disciplinen hvor hundene primært er i en af de 10 definerede positioner, til daglig P1-P10. Disciplinen som i løbet af året blev til MIN disciplin.

HTM/FS Summer Camp. En årligt tilbagevendende begivenhed, som jeg deltog i for andet år. Den skal man deltage i som nørd indenfor HTM og FS. Desværre har jeg måtte melde afbud til næste år, der er en sommerferie, der skal prioriteres.

Hundepension Nyholmegård. Hundenes base da vi var i Præstø og på Færøerne. Den bruger vi gerne igen.

Hundesport mod Cancer. Se HMC.

Højrehandling. Det, der trådte i stedet for Ærespladsen, da den blev afskaffet i rally. Som konsekvens er springet til championklasse blevet meget mindre.

Jalousi. Følelsen når noget, man selv gerne ville have, går til andre. Vigtig at kunne forholde sig til.

Johanna. Den mest kreative træner af alle de mange, jeg har gået til. Kan altid finde en ny vinkel, og man kommer altid videre på konstruktiv måde.

Kadeau. Årets kulinariske skuffelse, Bornholmsk restaurant med Michelinstjerne, som den ikke levede op til, og med den mest fedtede vinmenu vi har oplevet.

Kirsten. Min kone på 38. år og den fantastiske hjemmebase, der gør hundenørderiet muligt.

KOKS. Gourmetrestaurant på Færøerne med Michelinstjerne, måske årets bedste kulinariske oplevelse i konkurrence med Frederiksminde.

Landshold. For første gang repræsenterede jeg mit land! Sammen med Louise og Billie var Max og jeg på landsholdet i 6+ ved NM. Og fik en 3. plads individuelt og en 2. plads i holdkonkurrencen.

Leo. Næstældste barnebarn og fantastisk på alle måder.

Lille Bjørn. Norwich terrier der fik sin helt store genfødsel i år med debut i rally championklasse, deltagelse i DM og Årets Hund, samt debut i svensk rally og ikke mindst debut i HTM. Kendt for fantastisk udstråling, fokus og en logrende hale, som kan konkurrere med Dumles.

Liv. En af Danmarks bedste HTM’er og hende der gav mig nogle vigtige mentale skub på et meget vigtigt tidspunkt, og fik mig til at smile ordentligt.

Lonni. Den perfekt rallyudvalgssekretær, den superdygtige udøver og hende der stod for nogle fantastiske Nose Work hold, som Max og jeg var så heldige at komme på. Vi ønsker os flere!!!

Louise. Dygtig FS’er. Billies fører, på landsholdet i FS med Billie og Rosie. Og min makker i 6+.

Luksusproblemer. Ordet jeg tænker på, når jeg ikke helt kan træffe en beslutning. Se også prioritering.

Max. Border terrier, som når han er bedst (= hans fører er bedst), kan det mest utrolige inden for FS, HTM, Rally og Nose Work. En usleben stjerne, som stadig er på vej mod toppen.

Megan. Min første LP- og rallyhund, en meget stor hundepersonlighed, som vi havde glæde af til 4 dage efter hendes 14 års fødselsdag. Hun har lært mig ufatteligt meget og givet mig utallige store glæder, dejlige oplevelser og skønne minder. Og Amanda og Anita gav det mest uforglemmelige minde om hende (foto for oven).

Mental træning. Når jeg træner mig selv i at gøre det rigtigt til træning og prøve, inden jeg blander en hund ind i det.

Mia. En hundenørd som er på helt samme bølgelængde som mig, og konkurrerer med mig om flest blogindlæg. Vi har de samme luksusproblemer med prioritering, og breder os over alt muligt, og ændrer prioritering, dog aldrig uoverlagt, men fordi vi bliver klogere.

Michelinstjerne. En udmærkelse visse restauranter opnår, og som Kirsten og jeg i år forsøgte os med at fokusere på i en ferie med besøg på Frederiksminde, KOKS og Kadeau.

Millimeterdemokrati. Når lovgiverne med reference til en paragraf kan redegøre præcis for, hvorfor noget,  som for udenforstående ikke virker rimeligt, skal opfattes som rimeligt.

NM. Nordisk mesterskab. Se 6+.

Norwich terrier. Se Lille Bjørn.

Nose Work. Årets nye hundedisciplin, det nye sort. Max har været til uofficielle prøver og en officiel. Max har gået på hold, Lille Bjørn går på hold. Der sker noget i 2018!

Nybörjarklass. Den svenske begynderklasse i rally. Et nyt og spændende bekendtskab, som helt sikkert vil udvikle sig i 2018.

Osseau. En meget alsidig sheltie som træner/konkurrerer med Amanda i rally/LP og Anita i HTM/FS.

Pensionist. Ny titel jeg fik pr. automatik 3. november. Jeg er dog stadig fuldt erhvervsaktiv, og har ingen planer om at gå på pension.

Performancejournal. Kombinationen af et regneark med alle mulige fakta om mine hundeaktiviteter & Hundebloggen. Den løbende forstærkning af mit eget hundearbejde, og også ind imellem andres.

Plan B. Det jeg husker at have klar, når det indimellem ikke helt går, som jeg havde visualiseret.

Pokaler. Synlig påskønnelse af at en ekvipage har nået et resultat. Med tiden er jeg begyndt at foretrække rosetter, som ikke fylder så meget, og generelt er kønnere.

Prioritering. At vælge noget frem for noget andet. Erkendelsen af, at døgnets 24 timer ikke altid rækker til alt det, man gerne vil. Se også Mia.

Privaten. Restaurant i Køge, som lagde bord til mit første aftenmåltid som pensionist. Michelinniveau, og vi kommer igen!

Påklædning. Noget der kom meget mere i fokus med HTM1, HTM3, FS1 og 6+ til samme prøve, og der skulle holdes styr på skjorter, bukser, sko, hovedbeklædning (Stetson, Flatcap), jakke, vest, slips/butterfly, stok.

Que reste-t-il de nos amours? Charles Trenet sang, som bruges til Max’ HTM-nummer.

Rallyinstruktøruddannelsen. Blev gennemført for fjerde gang i år og jeg er på tredje medinstruktør (tidligere Merete x 1, Anita x 2 og nu Amanda).

Rekvisit. Se påklædning.

Rosetter. Synlig påskønnelse af at en ekvipage har nået et resultat. De findes i utallige udformninger, og de er altid sjove at modtage. Jeg har en vis svaghed for dem.

Samsø. I 1980’erne et fast feriemål, nu er fast mål til det årlige Samsø går i Hundene, som i år var det hundemæssige højdepunkt for mig, med HTM1-debut med Lille Bjørn, HTM3-debut med Max og Max’ første supercertifikat.

Skanör-Falsterbo Brukshundklubb. Stedet hvor Lille Bjørn, Max og jeg debuterede i svensk rally i Nybörjarklass. I øvrigt sammen med Amanda, Osseau og Dumle.

Slips. Se påklædning.

Smil. Det vigtigste at huske i ringen. Se også Liv.

Sommerferie. 23 fantastiske dage med Frederiksminde, Færøerne, KOKS samt Bornholm med svenskerne.

Sonja. Superskarp iagttager, instruktør og dommer i HTM/FS. Gav Louises og mit 6+-program et løft der ville noget inden NM.

Statistik. Grundlaget for en væsentlig gren af nørderiet.

Stetson. Se påklædning

Supercertifikat. Noget man kan opnå i rally. Se Samsø.

Svenskerne. Fællesbetegnelse for Christian (søn), Sandra (svigerdatter), Frasse (ældste barnebarn) og Leo (yngste barnebarn).

Sydkystens Hundeskole. Arrangør af rallyprøver og sådan noget. En nørdet bestyrelse med bl.a. Amanda, Lonni og mig, og Anita som revisor.

Teamwork to Music. En meget mere dækkende betegnelse for 6+.

The Silver Duo. Kunstnernavnet for team Louise og Paul til NM, måske pga. vores distingverede hår, måske pga. de sølvfarvede artistveste.

Visualisering. Når jeg træner uden hund, tit liggende. Jeg har gået det mest fantastiske prøver i sengen om aftenen eller om morgenen. Og virkelighedens prøver nærmere sig mere og mere drømmenes.

When I'm 64. Det Beatles-nummer Max og jeg brugte til FS1,

Æresplads. En øvelse i rally, som jeg var med til at afskaffe i år. Jeg har ikke hørt en klage over det. Se også Højrehandling.

Årets hund. En konkurrence for de bedste rallyhunde, og noget jeg som rallyudøver kæmpede for at komme med til, og jeg kom til finalen med begge hunde.

Fornyelse af 6+

Den kreative proces er i fuld gang!

Louise og jeg havde en aftale til aften. Vi skulle finpudse vores 6+-program inden prøven i Hangar 17 den 17. december. Vi aftalte for 14 dage siden en ny start (inden møllen) og skulle afprøve den i praksis i dag. Det var lidt interessant: vi skulle først genopfriske hvad vi havde aftalt og derefter prøve det til musik. Og fandt ud af, at det slet ikke passede til musikken …

Nå pyt, så blev vi kreative – og det var rigtigt sjovt! Hundene var helt med på forskellige eksperimenter, og pludselig var det der. Lidt finpudsning, og vi havde en helt ny start på vores nummer, med en noget højere sværhedsgrad, og lige noget for begge hunde.

Det meste af programmet er uændret, men den nye start er helt sikkert sjovere for hundene, og det medvirker samtidig at til at førerne får ny energi = win-win.

Jeg vil ikke afsløre hvad ændringerne går ud på, men vi skal anskaffe en ny rekvisit og går i skarp træning og om 13 dage vil vi så vise programmet i Hangar 17!

En dejlig træningsseance med masser af sjov og snak; og hvor er det skønt at opleve Billie og Max sammen, de hygger sig bestemt rigtigt meget med at træne med de to kreative førere ;-).

En ny start – og en masse ideer (6+)

Siden vores to prøver ved NM den 30. september og 1. oktober har Louise og jeg optrådt med 6+ to gange: 14. oktober på Samsø og 28. oktober på Garbogaard, og uden at træne sammen. I dag mødtes vi for at træne, for nu skal der ske noget med vores nummer.

Både NM og VM har været fantastiske anledninger til at hente inspiration, og se hvad der virker godt og mindre godt konkurrencemæssigt.

I dag havde vi fokus på to områder.

For det første arbejdede vi med starten af det nuværende 6+-nummer. Den har været fin på papiret, men vi må erkende, at den aldrig har virket så godt til konkurrence – det kvadrat, vi går forskudt, har været med rodede positioner, og har ikke set pænt ud – så den har vi besluttet at lave om. Vi havde forskellige ideer på bordet og er endt med noget simpelt, som vi tror, vil fungere fint. Fra damemøllen og ud har vi ikke ændret noget væsentligt, men der er en række detaljer, vi har set på, fx stokkebevægelser og måden vi får hundene ind foran inden bakningen mod slutningen. Så i bund og grund er det samme nummer, men med lidt mere solide rutiner og finpudsning af detaljer. Det skal vi have klar til 17. december på Hangar 17.

For det andet har vi set på 2018 og hvad vi kan og vil med 6+. Vi fik arbejdet med forskellige tricks, hvor vi bytter hunde, bl.a. et lille lækkert flow, hvor vi starter med front mod hinanden med 3-4 meters afstand, vi har vores egen hund med front mod os, bakker den over til makkeren, hundene går rundt om makkeren og kommer tilbage til fører.

Hundene vil rigtigt gerne arbejde for os begge, og vi tror vi med relativt enkle midler kan skabe et anderledes program med god sværhedsgrad og godt flow. Måske med en længere udgave af Be My Life’s Companion, måske til noget andet musik. Men målet er at vi den 24. marts 2018 i Ringsted har et nyt program klar.

Det er rigtigt hyggeligt at arbejde med at forfine det nuværende program og at tænke en masse tanker om det nye program. Selvom hundene nok tænker deres om deres førere indimellem, så arbejder de virkelig godt både for den ene og den anden fører og sammen.

Louise og jeg har aftalt, hvad vi træner inden vi mødes igen 4. december, til generalprøve og alt sådan noget.

2017 – et særligt år!

Jeg plejer at gøre status på et skævt tidspunkt, så det vil jeg fortsætte med :-)

Hvad har gjort 2017 til et ganske særligt år? Først synes jeg det var nemt, så blev det svært, og så blev det nemt igen!

Det har været fantastisk ar være en del af Sydkystens Hundeskole, det har været fantastisk at træne hos Anja (også min coach), Johanna, Lonni, Merete, Sonja og vist ikke flere. Men har det gjort at 2017 var noget særligt?

Så her er et bud i alfabetisk orden og alt sammen noget, jeg vil huske 2017 for.

Amanda

Amanda er min datter i hundeverdenen, det har hun været i nogle år, men i år udviklede det sig. Vi har undervist på nogle rallykurser sammen. Vi har snart gennemført en runde af Rallyinstruktøruddannelsen sammen. Vi er til en masse konkurrencer sammen, herunder mange lange ture til Jylland og Fyn, som alle sammen har været enormt hyggelige, og med masser af hyggelig hundesnak, uanset hvordan det er gået. Nu skal vi også snart debutere i svensk rally sammen. Hvad skal jeg sige? Hun er en dygtig hundefører, hun er superdygtig til at undervise, og at opleve hende som underviser har været en ekstra dejlig oplevelse. Jeg fik også fornøjelsen at give hende og Osseau det 2. supercertifikat

Anita

Vi har kendt hinanden i over 10 år og trænet sammen i hele perioden. Hun vil helst ikke have, at jeg roser hende offentligt, så det vil jeg lade være med. Men hun er den, der kender mig absolut bedst, når hun giver feedback lytter jeg bare, for hun har ret cirka hver gang. Den sparring og inspiration jeg oplever, når vi træner, er uvurderlig. Vi kommer til rigtigt mange konkurrencer sammen, vi er rigtigt gode til at støtte og inspirere hinanden også i den sammenhæng.

Familie

Det har ikke ret meget med hunde at gøre, men i år blev noget ganske særligt, bl.a. fordi vi holdt ferie sammen med Sandra, Chris, Frasse og Leo på Bornholm, en uforglemmelig ferie, hvor vi kom meget tættere på vores børnebørn end tidligere. Der er flere blogindlæg om ferien, bl.a. dette 

Finaler

Jeg var meget opsat på at kvalificere mig til DM og ÅH i Rally med Lille Bjørn og Max, og det lykkedes også. Det var fantastisk at komme til finalerne, og det var dejligt at være med til finalerne, men nu jeg tænker tilbage var det nok ikke uforglemmeligt i forhold til nogen andre begivenheder, se længere nede. DM læs her, og ÅH læs her

Inspiratorer

Der er en del, der har inspireret mig meget i år, flere af dem er allerede nævnt, men der er to, jeg har specielt lyst til at nævne.

Mia har jeg ikke kendt ret længde, men vi er hurtigt kommet på bølgelængde, og vi konkurrerer i al fredsommelighed i nørdethed og de evindelige prioriteringer. Hun har et overskud, så man tror det er løgn, jeg bliver totalt forpustet af at læse hendes blog og opleve alt det, hun overkommer. Hun er gift, har 4 børn, har fuldtidsarbejde, har to hunde, træner og konkurrerer i alt der rimer på hund, er i år blevet uddannet HTM-dommer og Nose Work-dommer og er i gang med rallyinstruktøruddannelsen. Det er helt vildt.

Liv kan jeg huske fra jeg startede med at konkurrere i HTM, at opleve hende og Mango til Saint-Saëns’ Danse macabre var overvældende på flere måder. Først og fremmest var der samarbejde, og stærke positioner, så jeg måbede, og det gør jeg stadig, selvom musikken er skiftet ud for længst. Jeg er kæmpestor fan af Liv og hun har uden for enhver konkurrence givet mig årets bedste feedback i forhold til motivation og træning.

Lille Bjørn

Lille Bjørn har været min store stjerne i år. Han debuterede i championklasse i rally og har performet langt udover hvad jeg havde drømt om. Han har været så tæt på supercerter et par gange, han kvalificerede sig til DM og til finalen i ÅH. Ret flot af en 10½ år gammel hund.

Så fik jeg den tanke, at vi med vores ret gode plads- og højre-positioner godt kunne prøve at gå til en HTM-prøve. Med en 3. plads og en 2. plads og 7 Q-point til to prøver overgik han igen alt, hvad jeg havde drømt om. Jeg har fået de mest fantastiske dommerkommentarer og tilbagemeldinger i øvrigt, og det er bare en ren fornøjelse og evigt sjovt at træne og konkurrere med ham.

Han er også begyndt at gå til Nose Work, og i starten var jeg lidt skuffet (?) over, at han ikke gik så godt som Max, men træningen virker, og Lille Bjørn er bestemt ikke en dårlig Nose Work hund!

Louise

Louise og jeg har haft rigtigt mange dejlige timer sammen. Vi har talt om alt mellem himmel og jord, herunder også de rigtigt vigtige ting i livet, vi blev udtaget til landsholdet (se NM) og gik i skarp træning. To enetimer hos Sonja, og en del træning, og så var vi klar til NM. Vi skal arrangere nogle gode middage sammen, som i Århus til Summer camp 2016, så det er et mål for 2018.

Max

Max har på den ene side været mit smertensbarn, som har været så forsigtig, og har forladt banen både til finalen i rally DM og til ÅH. Da jeg stædigt fastholder, at det altid er førerens skyld, hvis tingene ikke fungerer, som de skal, har jeg arbejdet med motivation og glæde ikke mindst med ham. Grundformen er i orden, for at komme til DM og ÅH i rally championklasse er da bestemt godkendt :-)

At komme til NM (se NM) var ren bonus.

Han er også ret skarp til Nose Work, fik en 2. præmie ved den ene officielle prøve, vi har gået til, og har også fået pæne resultater til uofficielle NW1- og en enkelt NW2-prøve.

I FS fik vi det hele til at fungere i år, han fik FS1-titlen og blev ÅH i FS1 nr. 3 i DKK.

Det allerstørste var at debutere i HTM3, det var en drøm, der gik i opfyldelse, og jeg er bare blevet tændt så meget på den disciplin.

Megan

2017 var året, hvor vi måtte tage afsked med Megan, 4 dage efter hendes 14 års fødselsdag. Naturligvis var det meget sørgeligt, men når det er sagt, fik vi vendt det til noget rigtigt positivt. Vi sagde farvel på det rigtige tidspunkt, hun var aktiv til det allersidste, hun havde levet et aktivt og godt liv, og hun døde med værdighed. Jeg får tårer i øjnene, mens jeg skriver dette, for hold da op, hvor har Megan givet mig meget – jeg savner hende af og til på den rigtigt gode måde: minder, der popper op, og som jeg med glæde tænker tilbage på. Vi fik sagt farvel på den helt rigtige måde

Michelin

I august holdt jeg for første gange i umindelige tider 3 ugers ferie og de blev brugt til fulde med Præstø, Færøerne og Bornholm som de tre hoveddestinationer – og så Solrød indimellem. Vi havde valgt at have fokus på det kulinariske, så ferien omfattede besøg på tre Michelin-restauranter: Frederiksminde (Præstø) , KOKS (Færøerne)  og Kadeau (Bornholm) . Frederiksminde og KOKS var fantastiske, Kadeau ikke i nærheden af Michelin-niveau. Til min fødselsdag (se pensionist) var vi på Privaten i Køge , og det er til gengæld på Michelin-niveau …

NM

Louise, Billie, Max, og jeg kom til NM i 6+ i Viborg, og det var en meget stor oplevelse. Vi havde trænet en del (se Louise) og det var en virkelig skøn oplevelse at være en del af det danske landshold. Det var vildt hyggeligt at være sammen med holdet under NM, og som bonus fik vi en 3. plads individuelt og en 2. plads i holdkonkurrencen ud af det. Her er blogindlæg fra finaledagen 

Pensionist

3. november skete det: Jeg blev 65 år og er dermed officielt pensionist. Eller har nået pensionistalderen. For jeg har bestemt ikke planer om at gå på pension. Jeg er involveret i flere spændende projekter i Nets, og jeg håber at være aktiv på den front i mindst et par år endnu.

Samsø

Samsø ligger tilfældigvis sidst i den alfabetiske rækkefølge, men mentalt er det måske årets oplevelse. Det var dér, så meget gik op i en højere enhed. Jeg tog over fredag med begge hundene, spiste middag med Louise og Henrik, overnattede sammen med Anita og Amanda, var til HTM-prøver lørdag (Lille Bjørns debut i HTM1, Max’ debut i HTM3) og rally søndag (Max’ første supercertifikat) og hundene performede på absolut totalniveau. Alt gik op i en højere enhed den weekend og den står for mig som en milepæl i mit hundeliv. Et blogindlæg om weekenden

The Golden Oldies

Til NM skulle Louise og jeg finde på et navn til vores hold, Louise fandt på det flotte og elegante navn The Silver Duo. Først om fredagen, da vi udvekslede lykønskningskort, fandt jeg ud af at et andet navn havde været fremført The Golden Oldies :-) Det var naturligvis kærligt ment. Og jeg kan rigtigt godt lide navnet.

Jeg kom til at tænke på det i dag efter en uge som teknisk set folkepensionist.

I bund og grund er intet ændret, og så alligevel, det er mentalt noget ganske andet.

Jeg føler mig ung, men jeg føler ikke behov for at gøre karriere. Jeg er blevet involveret i endnu en spændende opgave på arbejde, og jeg nyder mit arbejde, er med på en masse forskellige projekter, og gør mig umage for at disponere min tid. Det med overarbejde og sådan noget siger mig intet. Jeg er blevet god til at prioritere, og jeg har lovet min chef at sige til, hvis det bliver for meget.

Hundemæssigt har jeg bestemt stadig ambitioner, men jeg har efter en del kringlede omveje lært, at det fundamentale er IKKE at tænke på resultater, men at have Fun, Fun, Fun.

Jeg skærer hårdt ned på organiseret træning og konkurrencer de næste måneder, og prioriterer selvtræning og enetimer (heraf en del med Anita).

Jeg kan føle en helt barnlig glæde over at skulle starte til rally med begge hundene 10. december i Skanör-Falsterbo BK. Jeg har lokket Amanda med, så vi er fire hunde og to førere, der skal debutere i svensk rally til samme prøve. Det var tænkt som noget med at starte forfra med Max, gå til prøve med line på med ham, og nu er det blevet til, hvad der tegner til en superhyggelig tur, hvor der sikkert går lidt sport i, hvem der klarer sig bedst – men jeg lader gerne Amanda vinde ;-)

Noget af det svære for mig har været den famøse Prioritering, og som det fremgår af mange blogindlæg, er det måske stadig ikke det nemmeste i verden for mig, men jeg gør det, både i stort og småt.

Til træningen i søndags med Anita talte jeg om prøven 17. december i Hangar 17, hvor jeg gik med nogle løse tanker om hvilke prøver, jeg skulle tilmelde udover HTM3 og 6+ med Max, samt HTM1 med Lille Bjørn. Det er endt med det fornuftige, nemlig kun FS1 med Lille Bjørn derudover, og jeg venter til det sidste med at tilmelde, for vi skal også have et fornuftigt program klar først.

Hvis vi spoler tiden 5 år frem, hvordan ser verden så ud?

Jeg aner det ikke.

Jeg håber selvfølgelig at alle mine nærmeste og jeg selv er ved godt helbred.

Jeg arbejder muligvis stadigvæk, men formentlig på nedsat tid.

Amanda og jeg har udtænkt nogle fantastiske kursusforløb, som vi hygger os gevaldigt med, og hvor kursisterne står i kø for at komme med. Det kan være om alt muligt, men mest om hund. Ind imellem har vi også lokket Anita til at stå for noget at undervisningen ;-)

Jeg tror Lille Bjørn er en supernova på hundehimmelen. Som der står på www.rummet.dk er ”En supernova er den dramatiske afslutning på en tung stjernes liv, men samtidigt er den begyndelsen på noget nyt.” Hvis han lever, er han nok pensioneret.

Max er 11½ år, og på toppen af sin karriere, som har varet en del år allerede på det tidspunkt. Jeg konkurrerer lystigt med ham i Rally, HTM, FS og Nose Work og vi har en fest til alle prøverne.

Vi har en anden eller tredje hund, vi véd intet om den endnu, men det er nok en Border, Norwich eller Jack Russell, alt sammen terriers. Jeg har formentlig besluttet, at vi skal fokusere, men er røget ud i en prioritering (Mia!), hvor vi prøver alt muligt af, finder ud af at han (?) er dygtig t til alt muligt, og må vælge.

Anita og jeg har med vores unge og jævnaldrende hunde trænet en masse sammen, og jeg får overbevist hende om, at vi også skal lave et 6+ nummer.

Jeg drømmer også om at Louise og jeg stadig laver noget 6+ eller sådan noget sammen, men måske er det ikke Billie og Max længere.

Der er så meget at drømme om, så meget jeg gerne vil opleve.

Det jeg håber allermest er, at Frasse, Leo, Sandra og Chris har det godt, og har præcis det liv, de gerne vil have. Og at Kirsten og jeg har gjort alt, hvad vi kunne, for at de har opnået det.

Sikken en masse tanker der kan komme ud af The Golden Oldies.

Videoer fra Samsø

Her er videoer fra Samsø, alle tre prøver lørdag den 14. oktober og den ene rallyprøve søndag den 15. oktober.

Det var en dejlig oplevelse at se dem igen - og det er bestemt ikke altid jeg synes det :-)

Først Max debut i HTM3. En superglad Max hele vejen, masser af gode momenter og også en masse, der kan forbedres. Jeg kan fornemme den fantastiske følelse, når jeg ser klippet :-) Dejligt!

Foto: Amanda Haue Jakobsson

Så Lille Bjørns debut i HTM1. Det er da ret sejt at debutere som 10½ årig ;-)  Det gik meget tæt på det jeg havde drømt om, og Lille Bjørns hale tager man ikke fejl af. Det er så dejligt at gå med ham!

Foto: Amanda Haue Jakobsson

Så kommer 6+-nummeret med Billie, Louise og Max. Det er sjette gang vi optræder med det og første gang siden NM. Der er lidt misforståelser, og Max og fører var lidt trætte, men bestemt ikike en dårlig udgave.

Foto: Amanda Haue Jakobsson

Endelig Lille Bjørns rallyprøve hos Conni. Han var vældig på og meget opmærksom, men fik tydeligt fortalt at der var for mange sitter.

Foto: Birgit Dahlgren

 

De officielle resultater og bedømmelser kan læses i dette blogindlæg.

NM dag 3 – første finale, fantastisk NM

Start på 6+-nummeret

Jeg kom hjem til aften lidt over halv otte, efter mit første internationale mesterskab. En masse gode tanker er kørt rundt i hovedet og her er den korte sammenfatning.

I dag var hovedfokus at The Silver Duo skulle op som det eneste danske par i Teamwork to Music. Det bedste svenske team startede 11:20, vi lige efter dem. Louise havde overtalt mig til en lille ændring i afslutningen, men ellers var planen, at vi skulle gøre som i går.

Jeg huskede mig selv på at smile, ranke ryggen, slappe af og være glad, og det gjorde jeg alt sammen. Jeg smilede ved tanken om at gå ind til en stor finale med Max, og vi gjorde det rigtigt godt. Jeg synes ikke han var helt så skarp som i går, men han arbejdede godt hele vejen, og jeg var ualmindeligt godt tilfreds med hans indsats både i dag og hele weekenden.

Vi har haft en rigtig hyggetur, hvor vi morgen og aften har kunne gå nogle gode ture, hvor han var løs, vi har haft nogle passende tidsrum i hallen i løbet af dagene, den rette opvarmning og nogle gode lufteture. Og resultatet har været, at han var så godt på, som jeg med nogen rimelighed kunne forvente.

Pointene i går og i dag var 23,63 og 23,37 og det er vi supertilfredse med. Det er 4. og 5. gang Louise og jeg optræder med nummeret, heraf alt to gange på landsholdet, og vi har lært en masse af både at arbejde mod mesterskabet, at gå op til mesterskabet (to gange!) og af at iagttage de andre deltagere i klassen, og notere ideer til vores næste nummer.

Præmieoverrækkelse i 6+

Det var en lækker fornemmelse at blive kaldt op til præmieoverrækkelsen i dag, hvor Louise, Liv, Sandie, Stine og jeg blev en samlet nr. 2 i Teamwork to Music. Det svenske hold blev en meget fortjent vinder, de to teams var begge niveauet over de danske.

Max med præmien for at blive nr. 2 i holdkonkurrencen

Det eneste vi synes var snoldet var præmierne. Det er et Nordisk Mesterskab, og at få to små prøveposer fra DKKs fodersponsor som præmie, det kan DKK bare ikke være bekendt. Jeg har lovet, at jeg selv sørger for flotte erindringsrosetter til det danske hold. Vi har haft dent fantastisk, støttet og opmuntreret hinanden på allerbedste vis, vi har haft det smaddersjovt sammen og har trøstet, når der var brug for det. Vi skal selvfølgelig have et ordentligt minde om denne weekend.

Hvad vil jeg især huske weekenden for?

• Først og fremmest at Max’ og mit samarbejde var supergodt. Vi havde en hyggelig drengetur, han fik nogle gode ture, han var med på banen og på, når han skulle være det. Hans performance under begge prøver var tæt på det optimale, og det var det vigtigste af alt, at vi kunne mærke, at vi havde det rart og sjovt sammen i ringen.

Landsholdet :-)

• Det var så FEDT at være en del af landsholdet, og føle de gode vibrationer, og den lækre opbakning hele weekenden. Det allerskønneste øjeblik var at løbe ud fra ringen i går til bragende klapsalver, og blive mødt af hele landsholdet, der krammede og lykønskede – er du sindssyg, hvor det føltes godt. Tusind tak til hele landsholdet!!!
• Det var lærerigt +++ at se HTM-, FS- og 6+-programmerne begge dage. Udover at Sidsel og Helle blev nr. 1 og 2 i HTM, og meget velfortjent efter min mening (jeg så begge programmer begge dage), oplevede jeg fantastiske numre i både HTM og FS, og ikke mindst de bedste FS-præstationer (svenskerne som nr. 1, 2 og 3) var vildt imponerende, underholdende og til at få gåsehud af.

• Det var også rigtigt dejligt at stå på podiet sammen med Louise og får vores 3. vinder roset individuelt
• Og sidst men ikke mindst var det fantastisk at Livs og min pagt blev opfyldt. Liv mindede mig på allerbedste vis om det allervigtigste, når der var brug for det, og det var svært ikke at smile ud mod dommerne, når Liv og resten af det danske hold stod lige bagved og smilede igen. Det gjorde at min grounding var lige i øjet.

Hjemturen var stille og fredelig og denne solnedgang, fotograferet lige får vi ankom til Sjællands Odde, var lige til at få kuldegysninger af. Smuk som jordens skabelse.

NM dag 2 - flot landsholdsdebut

Det har også været en fantastisk dag 2 ved NM.

Jeg kunne sove længe, der var morgenmad fra kl 8 og vi skulle først være i hallen kl 9.

Morgenturen på Køreteknisk Anlæg, som ligger i forbindelse med motellet, var perfekt, Max kunne løbe løs, og jeg fik koblet ham lige inden jeg opdagede en hare.

Før frokost fik jeg set samtlige HTM-programmer, og det var virkeligt inspirerende, Jeg sad sammen med Louise, og det var vist godt vores kommentarer ikke blev optaget, for vi lagde ikke fingrene imellem. Der var en del med at, Anja ville have sagt sådan og sådan, eller vi ville ikke slippe af sted med det hos Anja og den slags. Men bundlinjen var at der var rigtigt meget top HTM-arbejde, og med Sidsel og Helle som nr. 1 og 2 inden søndagens finaler.

Frokostpausen blev benyttet til at lufte Max og have ham ind i hallen igen – han var også inde om morgenen inden HTM startede. Jeg så de fleste af FS-programmerne inden jeg klædte om til 6+, Max blev luftet og vi gjorde klar i hallen.

Annette hjalp til under opvarmningen, og pludselig var klokken 15:15 og vi skulle debutere ved et internationalt mesterskab. Jeg smilede (tusind tak for al støtten Liv), jeg var groundet og Max og jeg gik ind og lavede – sammen med Billie og Louise – vores bedste program ever. Jeg huskede at smile (det meste af tiden) og fra starten kunne jeg bare mærke at Max var på. En meget FED oplevelse.

Vi løb ud, fik en masse lykønskninger, jeg legede med Max – som var så dygtig som nogensinde - og ønskede Louise tillykke. Vi debuterede på landsholdet, og vi gjorde det supergodt.

Derefter var der tid til at se de tre andre 6+ programmer. Og ærligt talt, de var rigtigt gode alle sammen. Specielt de to svenske var jeg meget imponeret af.

Der var præmieoverrækkelse for dagen kort tid efter. Louise og jeg fik en 3. plads individuelt med 23,63 point, og da vi var bedste danske ekvipage, skal vi også deltage i morgen, hvor holdkonkurrencen skal afgøres. Vi er 4.47 point efter det svenske hold, så realistisk set kan vi ikke indhente dem, så vi satser bare på at slå dem i morgen :-)

Klokken var tæt på 17, der var spisning 17:30, så jeg kørte til motellet (3 minutters kørsel), gav Max aftenmad, luftede ham kort, kørte omkring den nærmeste Netto og købte noget vin, og derefter tilbage til hallen.

Der skulle være noget quiz inden maden, og jeg må blankt erkende, at jeg var helt færdig. Så jeg gik ud og luftede Max, og da pizzaerne kom, tog Louise, Henrik og jeg tilbage til motellet med vores pizzaer og nød aftensmaden med lidt årgangsøl fra Wiibroe og lækker rødvin fra Chile og Australien.

Vi var så heldige at Kate kom forbi, så vi fik også talt om vores næste 6+-nummer, for selv om vores optræden i dag kun var fjerde gang vi viste programmet, så trænger vi til fornyelse.

Aftenturen, igen på Køreteknisk anlæg, var fantastisk. Cherie og Max løb løs og legede måske ligefrem?! Max er i hvert fald helt færdig nu :-)

I morgen skal vi nyde HTM- og FS-finaler, og indimellem får vi lov at vise vores 6+-nummer igen.

Måske står det ikke helt eksplicit ovenfor, men jeg synes det var fantastisk at gå programmet i ringen, og det cirka ligeså fantastisk at komme ud og få så mange dejlige lykønskninger. Jeg er virkelig stolt af det Louise, Billie, Max og jeg har opnået sammen!

Vi glæder os til en festlig dag i morgen, hvor vi vil gøre vores bedste for at lave endnu et flot 6+-program.

Sidste NM-træning

Cherie var SÅ tæt på at få Max til at lege :-)

Louise og jeg havde i dag aftalt, at tage den sidste træningsrunde inden NM.

Vi gik vores program nogle gange uden hunde, hundene var med til en fuld udgave eller to med masser af belønning, vi trænede nogle småmomenter med hunde, og vi trænede specielt afslutningen en del uden hunde. Endelig fik vi talt en del om programmet og vi talte også om fejlhåndtering.

Fejlhåndtering?

Teamwork to Music (lyder det ikke så meget bedre end 6+?!) er dramatisk forskelligt fra HTM/FS når man som Louise og jeg har et program, som i høj grad er baseret på at vi og vores hunde skal gøre noget helt synkront, eller forskudt i forhold til hinanden. Hvis vi afviger fra det planlagte, kan vi ikke bare korrigere, som der ofte vil være mulighed for i HTM/FS, for det bliver pludselig meget synligt, at programmet ikke hænger sammen.

Selvom vi synes programmet er meget bedre end den udgave, vi viste i Vejen 2. september, er vi også ærlige og erkender, at der er ting der kan gå galt, og uden tvivl også ting der vil gå galt den 30. september. Det vil vi ikke gå i panik over under prøven, så vi har talt mulige fejl igennem, og talt om hvordan vi vil agere, hvis de sker.

Naturligvis håber vi på et perfekt program, men realistisk set bliver det nok kun tæt på :-)

Glæder jeg mig til NM?

Selvfølgelig gør jeg det!

Men der er lige noget Årets Hund i rally den kommende weekend, så først derefter får jeg fuldt fokus på NM den efterfølgende weekend.

Der er så meget nyt at lære og tage stilling til som landsholdsdeltager. Jeg må indrømme, at det at skulle finde på gaver til alle de andre på landsholdet var lige ved at stresse mig, men jeg fandt en løsning, og nu er den del på plads. Nu skal jeg bare skrive 11 personlige held og lykke kort :-)

Så er der også alt muligt andet, men jeg tror jeg har fået taget stilling til/gjort det undervejs, så der ikke dukker ubehagelige overraskelser op i sidste øjeblik.

I dag har jeg indsendt Max og mit speaker sheet, hvor jeg bl.a. skulle svare på dette: “Please share some of the highlights of your dancing career”. Der var så meget jeg kunne have skrevet, men dette blev sammenfatningen af vores dansekarriere, som for håbentlig kun er i sin spæde start:

Our first appearance was 5th June 2015 in Heelwork, so we have been working in the dog dancing world for only 2½ years. Highlights:

• Getting the titles HTM1 and HTM2 with a routine to Rolling Stones’ Walking the Dog,
• Getting the FS1 title with a routine to Beatles’ When I’m 64 (I am 64!) and
• together with Louise & Billie to discover the joys of Teamwork to Music
• Being here today is THE Highlight of my dancing career until now!!!

Landsholdstræning - og hvad er diagnosen

Søndag morgen

Morgenen startede med en lille forskrækkelse. Som led i Lille Bjørns overgang til almindeligt foder har både han og Max fået A38 som en del af maden, for sidste gang i dag. Max kiggede bare på morgenmaden og ville ikke spise. Jeg tænkte, at han måske ikke ville have A38 (det har han dog fået de forrige dage), og lavede en portion normal morgenmad uden ”tilsætningsstoffer”. Ingen forskel. Han har været sig selv hele dagen, legede fint med en ny hund på stranden, har lavet normal afføring og spiste helt som sædvanlig til aften. Så ingen alarm.

I dag havde jeg for første og eneste gang mulighed for at deltage i landsholdstræningen, som er nogle træningsarrangementer med landsholdsdeltagerne frem mod NM i HTM/FS 29.9-1.10. I dag var det i Undinehallen og Louise og jeg havde to træningspas à 15 minutter med en halv times mellemrum.

Vi havde på forhånd aftalt, at det første kvarter skulle bruges på at træne programmet uden hund, det andet til motivationstræning med hund – bortset fra, at jeg så ikke ville arbejde med selve nummeret med Max, kun træne med ham til musikken.

Men selvom Max var med, kom han alligevel ikke ind i hallen. Vi gik en kort tur inden første pas, og han blev luftet mellem de to pas og før jeg kørte igen.

Begge træningspas var fantastiske. Der var 4-5 sæt skarpe øjne der kiggede på, og vi var helt åbne for kommentarer, og det fik vi. Konstruktiv feedback fra nogen af de bedste i landet, meget konkrete råd, som vi kunne forholde os til og arbejde med, og samlet gøre nummeret en tak eller to bedre.

Efter første pas blev Louise og jeg enige om at fortsætte andet pas på samme måde, bortset fra at Billie kom med i noget af passet.

Min sammenfatning af de to træningsrunder:

• Start position, hvor vi hilser på dommerne – kun ét nik
• Huske at give DJ besked om startsignal (jeg løfter stok)
• Husk at kigge op og smile mod dommerne undervejs
• Koordinere vores gang (konklusion: Paul mere stift, ikke så vuggende)
• Aftale håndsignal indbyrdes, så vi véd, når hundene er på plads, inden vi går i møllen (gælder begge veje)
• Huske at sætte fødderne præcis på samme måde i de to sidelæns passager
• Huske front mod dommerne efter slalompassagen
• Koordinere kommando til rundt om to førere
• Starte bakning væk fra fører på samme tid
• Ændre slutpassagen, så vi i to-skridts forløb vender os mod hinandens hunde (i stedet for at jeg går rundt om Billie mv.) og går hen til dem
• Præcis timing af stok i gulv, hundes feet-up og hånd i vejret med kæmpesmil til dommerne

Det var vist de væsentligste punkter.

Louise og jeg har aftalt, at vi skal mødes til en rigtig generalprøve inden NM (om 13 dage!!!), og til da har vi forhåbentlig styr på alt ovenstående og endnu mere styr på vores samarbejde med egen hund.

Jeg vil godt sige, at jeg synes det var skidegod træning – helt ærligt. At få så åben, konstruktiv og anvendelig kritik af vores program var skønt. Jeg ville ønske, jeg kunne være blevet længere, for de lidt jeg fik set af de andres træning var også meget inspirerende. Masterclass!

Mad fra LêLê Street Kitchen

Jeg tog afsted og hjem via LêLê Street Kitchen, for at hente aftensmaden, som altid en fantastisk oplevelse.

Jeg har fået endnu mere godt input til Max-casen, og jeg kan roligt sige at jeg er gået i Think-mode. For én ting er at sætte prøver på pause, en ganske anden at finde ud af, hvad og hvordan der skal arbejdes/trænes/leges/ageres for at ændre Max’ adfærd til prøver.

Annie sendte denne flotte beskrivelse af situationen:

”Jeg tænker(igen) at det sikkert er rigtigt det ikke har haft nogen konsekvens for Max at skride fra dig til prøve. Første og nemmeste konsekvens kunne være at beholde linen på! Hvordan du så kommer videre derfra har jeg ikke lige et bud på, dog er jeg af den overbevisning at Max er særlig sensitiv i forhold til de forstyrrelser han møder til prøver- vi kan ikke se/tolke det han tænker. Jeg er sikker på han helst vil gøre som du ønsker, men hans impulsstyring og lette afledelighed er vanskelige faktorer for ham at håndtere i prøvesammenhæng Måske jeg lyder noget filosofisk, men prøv at indtænke det når nye veje til toppen skal udredes.”

Jeg kunne ikke have skrevet det bedre selv, faktisk kunne jeg slet ikke have formuleret det nær så godt. Det er lige midt i prik.

Det er heldigvis ikke noget, der haster, for jeg skal virkelig arbejde med det grundlæggende problem, hvis jeg skal have en løsning, der holder – og det vil jeg have! Men først skal diagnosen stilles.

Back to Basics

Herlig søndag morgen

I dag blev der afholdt en stor, uofficiel Nose Work prøve, som bl.a. Mia, er medarrangør af. Dengang arrangementet var lige ved at blive annonceret fik jeg mulighed for at komme med, men jeg sagde nej tak med den begrundelse, at det var min eneste hjemmedag i en weekend i meget lang tid … Mia, som deltager i Rallyinstruktøruddannelsen, mindede mig om det går, da hun hørte om mit hundeprogram i dag, og ja, det er godt nok svært at begrænse sig, når man så gerne vil det hele :-)

Weekenden har bestået af 1. del af Rallyinstruktøruddannelsen i går, til formiddag halvdagskurset Bliv endnu bedre til rally! og i eftermiddags en enetime hos Sonja med Louise.

Foto: Susanne Bagger-Sørensen

Rallyinstruktøruddannelsen er den 4. af slagsen i Sydkystens Hundeskole, og første gang sammen med Amanda. Ud fra de tilbagemeldinger, vi har fået, er det vist gået meget godt, og Amanda og jeg er også ganske tilfredse og jeg synes samarbejdet med Amanda er fantastisk. Det er vist ingen, der hører os, der er i tvivl om at vi kan vores stof og at vi brænder for det, og det er et godt udgangspunkt for at formidle det.

Amanda tegnede og fortalte om øvelsesområder mv.

Jeg synes det er spændende at få frisket alt det grundlæggende rally op: reglerne, alt det fundamentale, grundlæggende træningsprincipper, detaljeret gennemgang af alle begynderskilte, indhold af et begynderhold i rally. Når det gennemgås med kursister der har fulgt opfordringen til at forberede sig, og stiller detaljerede spørgsmål, så kommer der en god og givende debat, og jeg får noteret nogle spørgsmål til afklaring.

Jeg glæder mig til fortsættelsen!

Herligt solskinsvejr i Jersie :-)

Dagens Bliv endnu bedre til rally! Var et lille hold, kun 4 deltagere, og det blev det bestemt ikke kedeligere af. Det var hvad angår rallyerfaring det mindst rutinerede hold vi har haft: 1 der har gået ekspertklasse for et par år siden, 1 der går øvet og 2 der ikke har været til deres første rallyprøve endnu.

Grundindholdet var det samme som første gang  og anden gang, men alligevel blev vinklingen på nogle områder en helt anden, fordi de helt grønne naturligvis spurgte til praktik i forbindelse med prøver, og med relativt unge hunde var der også nogle andre udfordringer end førere med mere garverede hunde har. Vi fik gjort reklame for Rallydysten, som jo er det perfekt sted at debutere, hvis man ikke har prøvet kræfter endnu med en officiel prøve, og vi fik også gjort reklame for rallyprøver i det hele taget, bl.a. prøven 2. december til fordel for HMC.

Jeg glæder mig til at se alle fire på rallybanerne, der er kæmpepotentiale i dem alle!

Weekendens sidste hundeaktivitet var enetimen hos Sonja. Louise og jeg havde en enetime 2. juli , for at få en kritisk gennemgang af vores 6+ program, hvilket vi fik, og vi har taget alle ideerne til os. Sonja så også vores program i Vejen, og vi havde brug for en fornyet gennemgang her 20 dage før vi skal optræde ved NM.

Det fik vi :-) Vi viste først programmet med musik uden hunde, og derefter med musik og med hunde, og det blev en meget realistisk afspejling af vores niveau.

Den korte opsummering:

• Vores egen koreografi er fin, men vi skal arbejde endnu mere med den, så den bliver underbevidst, så vi ikke skal tænke over hvad vi gør – for ellers kan vi ikke støtte hundene tilstrækkeligt
• Vi skal fokusere endnu mere på, at få hundene med i programmet, så de er motiverede og synes det er lige så sjovt som vi synes
• Der er nogle momenter, som vi skal arbejde med, vi talte konkret om: stærkere touch på stokken; stærkere firkant i starten og få hundene ind i plads, inden vi går videre; vente på at hundene er i position ved stokken ind vi går modsat vej i møllen; gøre noget ved tempo i afslutningen, så det ikke ser ud som om jeg går i dobbelt tempo af Louise

Der er masser at arbejde med.

Jeg kunne godt mærke, at Max’ motivation ikke har helt i top, faktisk kunne jeg se da jeg luftede ham inden timen, at der havde været løbsk tæve, både på hans snusen og på hans klapren med tænderne, og gulvet var voldsomt mere motiverende end de forskellige stykker legetøj og de godbidder, jeg kunne finde frem. Virkelig træls!

Da Louise skulle gå lidt før timen var slut, fik jeg gennemgået nogle fundamentale ting med Sonja, for at fastholde Max’ fokus – han har også en tendens til at miste fokus lige efter belønning. Så ideen, som vi straks kunne se virkede, var at bruge snusen som belønning. Helt klassisk Premacks princip.

Så jeg har givet mig selv nogle helt konkrete opgaver for at få arbejdet med dette, for det er jo nøglen til en masse af mine problemer, fx starterne i Rally.

En meget spændende weekend, hvor der på forskellige leder blev talt om og arbejdet med basisviden og grundindlæring, og det er ikke så tosset at blive mindet om, hvad fundamentet er, for det vi arbejdere med.