Isn't This a Lovely Day?

So I can honestly say 

That as far as I'm concerned 

It's a lovely day and everything's okay 

(Irving Berlin, 1935) 

Jeg kan ikke huske året, men ja, jeg så Top Hat i Paris første gang engang i 1970’erne, og Ginger Rogers og Fred Astaire i Isn't This a Lovely Day? er genialt. 

Jeg kom (naturligvis) til at nynne melodien på vejen hjem fra noget som var en vidunderlig dag. 

Det startede med optagelse og publicering af Podcast nr. 8. Conni var inviteret til at fortælle om Mental Miljøtræning, og hun var fantastisk! Hendes engagement brændte lige igennem, det kan man tydeligt høre og mærke. Tak Conni for et fedt indlæg!!!

Senere på formiddagen havde jeg telefonmøde med Helle Gadeberg. Jeg har nogle opgaver for Rallyudvalget, som Helle og jeg typisk afstemmer månedlig, og i dag havde vi fokus på visionsarbejdet, og nogle tanker om den videre udvikling herunder del 2. Et superhyggeligt møde med masser af idéudveksling. 

Dagens højdepunkt var uden diskussion, at jeg havde en aftale med Karina om træning med begge drengene. Inden jeg blev syg, havde jeg købt nogle enetimer, hvor jeg skulle arbejde med LP med Otto. Men der er sket meget siden da, og aftalen i dag var at starte helt forfra med Otto i rally, efter mange måneders ufrivillig træningspause, og træne lidt med Max. 

Det gik fantastisk! 

Vi fik genstartet Otto, havde fokus på motivation, belønningsstrategi i forhold til positioner, ikke-hopning og ikke-lyd og han var topmotiveret, føreren ligeså, om end sidstnævnte var lidt rusten. Vi er i hvert fald top motiverede 😊 

Max fik arbejdet lidt med de svære positioner, svære fordi førerens ben ikke helt er klar til de snævre vendinger. Vi fik arbejdet med det, herunder at jeg ikke SKAL lave snævre/skarpe vendinger, de kan udføres trinvis … og pludselig kom der en masse energi ind de øvelser. 

Hjemturen gik via Braunstein i Køge og to takeaway pizzaer og en superhyggelig hjemmeaften med en lækker Barolo til. 

Virkelig en dejlig dag.

NM i rally 2021 – fra en dommers synsvinkel

Annette og Archie nr. 2 ved NM (foto: Winnie Bøge)

Det er snart 3 år siden en Nordisk klasse i rally blev annonceret, som man kan læse om i dette indlæg Rally Obedience Nordic Class.

Det første nordisk mesterskab blev afholdt i 2019 med DKK som vært Nordic Rally Obedience Championship 2019. 

Det andet nordiske mesterskab skulle have været afholdt i 2020 i Sverige i forbindelse med Stockholm Hundmässa 2020 men blev aflyst pga. Corona. 

I år skulle det også have været afholdt i forbindelse Stockholm Hundmässa, men vi havde i NKU’s rallyudvalg taget forholdsregler og da Stockholm Hundmässa 2021 blev aflyst, var plan B allerede under eksekvering. Derfor blev Nordic Rally Obedience Championship 2021 afholdt i weekenden 11.-12. december i Stockholm Hundsportcentrum i Upplands Väsby udenfor Stockholm. 

Paul og Amanda 2019 (foto: Lone Sommer)

I 2019 var de fire medlemmer af NKU’s rallyudvalg dommere, hver med en dommer fra eget land som sekretær, med henblik på at de skulle dømme ved det næste NM. Planen var derfor at Amanda, skulle være dansk dommer med Helle Gadeberg som sekretær. Men da Amanda stoppede som dommer, var der kun en anden mulighed, nemlig at jeg dømte, og sådan blev det. Stadig med Helle som dommer.

Jeg elsker at dømme nordisk klasse 😊 Og har masser af erfaring. I 2019 blev det til 123 officielle bedømmelser inkl. 60 ved NM. I år havde jeg inden NM dømt 97 prøver, herunder både de danske og svenske kvalifikationsprøver. Med de 60 bedømmelser ved NM 2021 er jeg oppe på 280 i alt og jeg føler mig på mange måder meget garvet, og så alligevel ikke.

Nordisk rally bedømmes anderledes end dansk rally (og rally i de andre nordiske lande). Der kan derfor sagtens opstå situationer, hvor man som dommer er i tvivl om fratræk, og derfor hælder til de bedømmelser, man er vant til, dvs. de nationale regler. Det er ikke optimalt, men sådan er vilkårene, så længe nordisk klasse ikke er en officiel klasse i nogen af landene, og med 4 dommere tror vi på, at bedømmelserne i gennemsnit er retvisende.

Teknikken kan drille ;-)

Jeg tog til NM fredag morgen, og havde den skønneste weekend. I modsætning til 2019 hvor jeg også var ansvarlig for arrangementet, var jeg i år ”kun” dommer, og nøj hvor jeg nød det. Jeg fløj til  Arlanda fredag formiddag, mødtes med Ida (svensk dommer), Taru (finsk dommer) og Tytti (finsk sekretær), vi fik to Hertz-sponserede lånebiler stillet til rådighed, og kørte til Scandic Upplands Väsby.

Jeg mødtes med Helle 15:45, så vi lige fik talt sammen inden dommermødet kl. 16:00. 

Til NM designer hver dommer en bane, og ved lodtrækning afgøres hvilke baner der skal bruges ved de to indledende prøver lørdag og finalen søndag. Vi gennemgik på dommermødet kort de enkelte baner, inden vi tog til Stockholm Hundsportcentrum for at hilse på Åsa Grundén og flere fra hendes team af hjælpere. 

Jeg mødte Åsa i forbindelse med de svenske udtagelsesprøver 22. august, og hun har været den ansvarlige for planlægningen og gennemførelsen af NM 2021, og gjort det ekstraordinært godt!

Hallen set fra Danmarks lejr fredag eftermiddag.

Hallen giver fornemme rammer for et NM og den var indrettet efter alle kunstens regler, bl.a. med et stort område til hvert landshold.

Risotto ai frutti di mare

 Ballotine de pollo 

Vi tog tidligt videre til Nonno’s  for at spise dommermiddag. Jeg kunne godt tænke mig Risotto ai frutti di mare OG Ballotine de pollo, men spurgte for en sikkerheds skyld tjeneren, om jeg kunne spise begge dele. Der kom et meget direkte nej 😉 Men heldigvis var der en anden der også havde lyst til Risottoen, så jeg fik ½ portion (stor!) samt Ballotinen og alle var meget tilfredse.

Tilbage på hotellet fik Helle og jeg vendte en masse ideer om landshold, rallyudvalg, træning mv. inden vi tørnede ind efter en lang dag.

Corona var ikke velkommen!

Lørdag startede den rigtige del af festen. 

Det danske landshold (foto: Ida Lindgren)

Jeg fik hilst på det danske landshold, vi havde dommermøde, der blev trukket lod om startrækkefølge af lande og deltagere, der blev trukket lod om baner, der var indmarch, tre taler, opstilling af den første bane (designet af Maria, den norske dommer), banegennemgang, White dog, og så endelig kunne NM starte for alvor.

Marias bane

Der blev dømt, konfereret med Helle, lagt sammen og afleveret dommerseddel, inden fire dommere og fire sekretærer mødtes midt på banen for at drøfte 10’ere og principielle iagttagelser. Sådan gjorde vi for alle ekvipager.

Idas bane

Frokostpause, en ny bane, denne gang Idas, en bane med masser af kegler og finurligheder, men noget lettere end den så ud på papiret, da den først var stillet op, uden dog at være specielt nem!!!

Ingen fik noget at vide undervejs, så spændingen da resultat af holdkonkurrencen skulle annonceres var fuldstændig intakt. Der var kun 52½ point mellem nr. 1 og nr. 4, baseret på de tre bedste resultater pr. land i hver runde, og desværre med Danmark på den utaknemmelige 4. plads kun 7 point efter Norge på 3. pladsen. Det er dejligt, at der var betydelig større jævnbyrdighed end i 2019.

Fra middagens lørdag (foto: Winnie)

Middagen for deltagere og officials blev afholdt på Spiltan. Pga. Corona med var vi placeret nationalt ved bordene, og dommere og sekretærer for sig. Jeg vil gerne tilstå, at jeg snød og satte mig sammen med Annette, Winnie, Heidi og Lisbeth og det var MEGET hyggeligt at få mulighed at vende verdenssituationen med dem.

Søndag var finaledagen, hvor den tredje konkurrence blev afviklet. Resultaterne fra den talte sammen med de to resultater lørdag til den individuelle titel.

Min finalebane

Jeg var heldig, min bane blev udtrukket. Den kan ses overfor. 

Kriteriet for designet var enkelt: Jeg havde forventet at alle de andre dommere ville have masser af sitter og stationære skilte mv. Så jeg havde lavet en 100 % flow bane, med NUL stop. Som vi talte om, da jeg gik banegennemgang med dommere og sekretærer: det var nemt at dømme, for alle stop – uanset om det var fører eller hund - ville koste 10 point 😉

Banegennemgang for reserver

Min bane var meget hurtigt, flere gik den på under 2 minutter, og dermed var der luft i tidsplanen, så reserverne ud over som planlagt at gå finalebanen, også - efter frokost - fik mulighed for at gå en ekstra bane, som Beatrice (formand for NKU’s rallyudvalg) havde designet ved at bytte skilte ud på min bane, men bevare opstillingen.

Ventetid og så præmieoverrækkelsen med tak i massevis og endelig offentliggørelse af resultaterne. Jeg tror vi i dommergruppen var enige om, at det var dejligt at de fire nordiske lande var placeret som nr. 1-4, det var sjovere for alle andre end finnerne, som blev 1-4 i 2019.

Det var vidunderligt at opleve at Annette og Archie komme på podiet som nr. 2. De gik supergodt i alle tre runder og det var meget velfortjent at de fik den fornemme placering med i samlingen. Det bekræftede at hun er Danmarks bedste ekvipage nu, hun er også regerende Danmarksmester.

Aftensmad og evaluering (foto: Winnie)

Det danske landshold var indlogeret på Best Western Arlanda Hotellby og landsholdets übereffektive leder Heidi havde oveni sine utallige andre opgaver naturligvis sørget for at vi kunne spise til aften dér; hun hentede Helle og mig, og vi fik en superhyggelig afslutning på mesterskabet med noget godt at spise og drikke, og en masse god snak, herunder en del evaluering som Winnie holdt styr på, så jeg kunne få noterne med bagefter. 

Det er en væsentlig del af input til min officielle tilbagemelding om NM 2021. 

Jeg var rigtig glad for at kunne deltage i denne middag og have en åben og konstruktiv diskussion af rally i Danmark og udvikling af rallysporten. Og jeg fik en masse godt input. Det var rigtigt godt, at dette skete søndag aften inden vi tog afsted, og jeg var virkelig glad for at have udsat min afrejse til mandag morgen. 

Der udestår naturligvis officiel behandling af NM 2021 i NKU’s Rallyudvalg og formentlig afsmitning på regler mv. NM er stadig ganske ung, og der er plads til forbedringer inden mesterskaber i FCI-regi kommer på plads inden for en forhåbentlig overskuelig fremtid. 

Hvad vil jeg specielt huske dette NM for?

Uha, der er meget. Det var et flot arrangement, hvor der var styr på det hele. Der var hyggelige middage, og gode muligheder for at tale med kolleger fra de andre lande, og bl.a. udveksle erfaringer om organisering af landshold, udtagelseskonkurrencer, udvalg mv. 

Det var fedt at de to dommere med højest anciennitet i dansk rally, Helle og jeg, endelig fik lejlighed til at tale sammen i længere tid og vende synspunkter om perspektiver for dansk rally, og konstatere, at vi er meget enige. Og med et glimt i øjet konstatere, at vi var et fantastisk par til at dømme :-)

Endelig har det været skønt at følge det danske landshold. Det kunne jeg skrive en del mere om, men jeg er sikker på at rigtigt mange, der er kommet hertil i dette indlæg, har fulgt med i Winnies dagbog og Heidis opslag og véd, at det er et hold som også på de indre fronter har været fantastisk. 

Holdet takker Henrik, som var den officielle diætist

Tak til hele det danske hold: Anette, Annette, Birgitte, Heidi, Lisbeth, Metine, Michelle og Winnie, diætist Henrik og sekretær Helle. I er fantastiske!!!

Fedt trip til Feldballe

En perfekt afslutning på en skøn dag (foto: Christian)

Amanda mener jeg lokkede, det kan jeg ikke huske helt præcist, men bundlinjen er, at vi i dag kørte til Hangar 17 lige uden for Feldballe og stillede til rallyprøver forbilledligt arrangeret af Islands Fårehundeklub, kæmpestor tak til Elspa Metzdorff for det.

Amanda og jeg skulle op hos Helle Gadeberg, Amanda med Osseau i seniorklasse og Dumle i championklasse, jeg med Max i championklasse.

Jeg var helt tro mod mine planer. Jeg fik set Amanda og Osseau, og hold da op hvor var det en fornøjelse, og ingen vil tro at han er en ældre herre, når han er stråler som i dag. De vandt meget fortjent seniorklassen og fik 15 point til årets hund konkurrencen, perfekt start på den konkurrence.

Jeg hentede Max og varmede lidt op, og så kom han ud igen, og jeg fik set nogle champions og filmet Amanda og Dumle, inden Max blev hentet igen.

Vi havde en perfekt entre på banen og fed kontakt hele vejen. Der var en ommer på sideskift om kegle fra højre side, fordi jeg fik givet et forkert signal ☹ En ommer på stå foran, fordi jeg ikke gav en højre kommando, så Max kom ind til venstre først ☹ Og en 13’er på skilt 321, fordi jeg to gange ikke var skarp med stå kommandoen ☹ ☹ Derudover en skæv bak og 80 point. Jeg kom ud med den fedeste følelse, fordi alt det vi har trænet lykkedes bl.a.:

• Kontakt hele vejen
• Ingen fejlmarkeringer – jeg kan se på videoen, at jeg dårligt selv kan se, at jeg laver ommere
• Huske at rose meget undervejs
• Huske at have fokus på nuet og på næste skilt

Også i alt det udenoms havde jeg en dejlig dag.

Det bedste var næsten Helle Gadebergs tilbagemelding, hun kunne virkelig se hvilken udvikling der er sket i vores samarbejde, og det er dejligt at få bekræftet 😊

Og Amanda, der kan sige det hele så enkelt: det var dejligt at opleve mig glad for 80 point 😉

Og en masse hyggelige hundesnakke.

Rigtig dejligt arrangement.

Før vi kørte hjem, var vi omkring Feldballe Kirkegård, hvor Amanda lagde en blomst på sine morforældres grav. Og hundene blev luftet i Feldballe.

Google Maps ledte os hjemad, indtil jeg pludselig trak ind til siden, fordi noget var galt. Ja, vi var på vej mod Ebeltoft, men fik vendt i tide og kunne more os over Google Maps stædige forsøg på at få os til at vende om …

Hjemme havde Kirsten og Christian sørget for salat, laks og jomfruhummer, og jeg skulle bare åbne 14 østers, og så fik vi et skønt aftensmåltid.

Det har virkelig været en dejlig dag ❤️

Lærerig tur til Fyn

Amanda og jeg havde en hyggelig og lærerig tur til Birkende, hvor DKK Kreds 3 afholdt rally- og LP-prøver. Det var et fint arrangement, hvor rallyen startede med championklasse med 10 ekvipager, med Amanda og Osseau som nr. 5, Lille Bjørn og jeg nr. 6 og Max og jeg nr. 10 og sidst.

Der var intet at se på Lille Bjørn til morgen og derfor kom han med, han haltede lige da han kom ud af bilen, men det forsvandt hurtigt og så tænkte jeg ikke mere over det.

Helle Gadebergs bane var meget lækker, lige en bane for os, med et fint flow, lidt små fælder og ellers ikke nogen dikkedarer. Det var overskyet, og det begyndte at regne for alvor netop da Amanda skulle på banen, så Lille Bjørn og jeg fulgte hendes banegennemgang fra et telt.

Lille Bjørn startede superflot, Helle roste specielit starten i sin feedback, og han gik rigtigt pænt. Vi måtte lave skilt 6 (dobbeltspring) om, vi mistede skilt 17 (cirkel rundt om fører fra højre) og måtte lave skilt 19 (skift side foran) om, og så var der 5x1 for langsomme reaktioner, der var lige lidt snus på siden med skilt 11 og 12.

Jeg var naturligvis meget tilfreds, Lille Bjørn var upåvirket af vejr og godt på. Vi fik 76 point, som på en underlig prøve med 4-5 IB’er vist rakte til en 4. eller 5. plads.

Med Max prøvede jeg et nyt setup. Træningsvesten var derhjemme, jeg havde sort fleece i stedet for rød, og Stetson, sådan lidt HTM-agtigt. Vi startede med front mod dommeren og hilste, vendte mod startskiltet, bakkede og smut, så løb han hen til og ind i dommerteltet … Tilbage igen, frem mod start og så han løb han tværs over ringen og ud på den anden side.

Tilbage igen og så start, og tredje gang kom vi rigtigt i gang og gennemførte banen. Max var pænt på en del af tiden, men også lidt underlig ind imellem. Først ved skilt 12, fremsending til kegle, gik det op for mig, at der blev skudt tæt på. Amanda har filmet prøven, jeg har ikke set optagelsen endnu, men man vil tydeligt kunne se på mig, hvornår jeg bliver opmærksom på det … Og jeg fik at vide, at det var en medvirkende årsag til at Max ikke var helt på, for det skyderi var der hele vejen igennem.

Vi mistede to øvelser og havde flere ommere, og fik IB, men det føltes egentlig meget godt det meste af tiden, og selvom den nye start ikke havde den store effekt på dagen, får den en ny chance i morgen i Ølstykke.

Der var først præmieoverrækkelse efter alle klasser, men vi fik lov at få vores bøger og tog hjem da klassen var slut. Der var rigtigt meget at tale om på vejen hjem, om hvordan hundene havde håndteret forskellige situationer, hvordan vi selv havde reageret, hvad jeg havde lagt mærke til og hvad jeg ikke havde lagt mærke til. Meget lærerigt og en god træningstur.

Lille Bjørn var halt da vi kom hjem, han har fået smertestillende og er stadig halt, så vi skal have tid hos kiropraktor tidligt næste uge. Det er ret bekymrende, at han ikke engang med smertestillende vil støtte på benet :-(