søndag den 18. juli 2021

Sex med sekretæren

Helle, en af mine favoritinstruktører

Jeg lærte Helle Damkjær at kende weekenden 21.-22. februar 2009 (!), hvor Megan og jeg deltog i et weekendkursus, som jeg beskrev i to blogindlæg Dygtig hund - dødkedelig fører og Er de 20 minutter ikke snart gået?

Jeg blev straks en kæmpefan af Helle. 

5.-6. marts 2011 var det Lille Bjørns tur Lille Bjørn på kursus hos Helle Damkjær  og Sex med sekretæren (som du må læse, hvis du vil have forklaringen på denne blogs titel).

22.-23. oktober 2011 var Max på lørdag Max inspiration og Lille Bjørn søndag JEG er en million for mine hunde

Så da jeg kontaktede Helle i maj, for at høre om hun ville holde et rallykursus for Sydkystens Hundeskole, var det bestemt ikke tilfældigt. Jeg havde læst, at hun havde flirtet lidt med rally, og den information kombineret med mit kendskab til Helle i øvrigt kunne jeg ikke ignorere! Heldigvis fandt vi to huller i Helles kalender, og i dag blev det første kursus afviklet for en lille heldig kreds bestående af 6 personer, heraf 3 rallydommere 😉

Kurset blev afviklet på Neel og Kims skønne Hundene på Bjerggaarden, perfekte rammer for os. Tusind tak fordi vi måtte bruge det.

Kursusindholdet kan man læse på det whiteboard, som Helle medbragte.

Jeg har genlæst mine blogindlæg fra ”dengang” og jeg kan genkende en del af stoffet og ikke mindst filosofien, og jeg kan genkende en del af udfordringerne med Megan, Lille Bjørn og Max, for sørme om Max og Otto ikke har lidt af det også, måske fordi de har samme fører?! Som har udviklet sig meget, men heldigvis stadig har masser at lære.

Jeg vil ikke forsøge at gengive kurset, men notere mine allervigtigste læringspunkter, der kan meget vel komme flere på, når jeg får fordøjet det. Heldigvis vil de, der læser min blog nogenlunde regelmæssigt, kunne genkende en masse af det, jeg har skrevet, at jeg gør. Men det er alligevel noget helt andet at få sat det ind i Helles koncept, at blive testet i praksis, og få kontant, konstruktiv feedback.
  1. Jeg skal være den fører, der gør at hundene KUN vil følge mig (jf. Jeg er en million for mine hunde), fordi alt godt kommer frem mig.
  2. At forlade mig, at snuse, på anden måde at miste fokus er uønsket, og vil ikke ske hvis jeg agerer så #1 er opfyldt.
  3. #1 fremkommer, ved at jeg konsekvent viser, at det er mig der bestemmer. Fx, hvis hunden går i snus på banen, så fortsætter jeg. Hvis hunden vender tilbage, får den belønning for det, hvis den ikke gør, så mister den muligheden for belønning i denne omgang.
  4. Hunden fejler ikke, den fortæller mig hvad vi ikke har trænet godt nok.
  5. Vi (hund og fører) skal synes at det sjoveste sted at være i verden er på banen. Derfor skal al belønning, når vi træner, foregå på den bane vi definerer (ikke udenfor), og ved prøver på det område der ligger før og efter kantbåndet (se # 6).
  6. For at gøre #5 praktisk håndterligt indfører vi 2 ”skilte” før vi går på banen, som mentalt er en del af vores bane. Vi agerer som om de var en del af banen, og for hunden er de en del af banen. Tilsvarende når vi går ud af ringen: vi udfører en nem øvelse ved det imaginære skilt, belønner hunden, og kobler den. Hunden skal tænke: jeg vil gerne tilbage på banen, det var meget sjovere.
  7. At fange hundens glimt i øjet, øjeblikket hvor det hele spiller på banen, og belønne det.
  8. Begrebet helhedstræning, på en ”hel” bane, hvor vi selv definerer start og slut, ommere er forbudt, og vi belønner fornuftigt og varieret.
  9. Vi skal huske, at jo bedre hunden arbejder, jo bedre skal den belønnes (kvalitet, intensitet). Hvor mange på automatpilot vil lade være med at belønne hunden, når den går bedst, for det var hvad jeg forventede, og belønner massivt, når den ikke er rigtigt på, for at få den med. Vi skal belønne for alt det vigtige (og ALT er vigtigt), men kun for det vi ønsker, ikke for det vi ikke ønsker. 
Jeg kunne fortsætte lidt endnu, men det skal jeg lige reflektere mere over.

Helle foran dagens bane

Jeg fik nogle fantastiske mentale spark, hvilket jeg til enhver tid synes er positivt, men ind imellem for meget …

Kattemad til indlæring af at hunden skal vælge fører til ved fristelser

Hold da op hvor vil jeg gerne rette ind efter hundene, og udstede kommandoer (Plads!), når de ikke er lige der, hvor jeg godt vil have dem.

Og hold da op hvor blev jeg gal på mig selv, da jeg havde lavet en skideflot banegennemgang med Max, kom ud af ringen, skulle lave den sidste øvelse, men ikke fastholdt Max, og han løb ud og tissede. Hverken Helle eller de andre var i tvivl om, at jeg var MEGET utilfreds med mig selv.

Jeg fik direkte at vide, at min træningsmakkere skal instrueres om, at jeg skal have et spark bagi, hvis jeg mister fokus, og retter ind efter hundene!

Fører = Charlotte, Hund = Paul, så vi blev bevidste om, hvad det er vi udsætter hundene for (foto: Katrine)

Charlotte, Amanda, Paul (foto: Conni)

Det var naturligvis en ekstra bonus at det var et kursus sammen med nogle, der kender hinanden godt og vi havde det superhyggeligt sammen.

Og så er der en fortsættelse om to måneder, som både er onboarding af 2-3, der ikke kunne deltage i dag, og opfølgning for os andre – og tro mig, vi har fået hjemmeopgaver, og vi tør ikke lade være med at arbejde med dem, fordi de i den grad giver mening 😉

Ingen kommentarer: