Lærerig weekend på Bornholm

 

Otto øvet klasse 4. december 2021 (video: Lonni)

Jeg skal afvikle 11 feriedage i løbet af december, og det er da et luksusproblem 😉

De to første var i fredags og i morgen. Fra ferien startede torsdag kl. 15 har jeg bl.a. fået min influenzavaccination, er blev PCR-testet (negativ!), har haft bilen til service herunder fået skiftet til vinterdæk, haft både Max og Otto til det rutinemæssige dyrlægetjek (alt ok!), og fredag aften havde vi et effektivt og konstruktivt 2-timers Rallyudvalgsmøde på Skype. Så helbredstilstanden over en bred front er, som den skal være, og det er jo rart. 

Weekenden var ren drengetur til Bornholm, hvor jeg havde tilmeldt rallyprøver lørdag og søndag. Det er ingen hemmelighed at jeg er kæmpefan af DKK Kreds 8, og nyder at tage til prøver hos dem. 

Denne weekend var som sædvanlig fint arrangeret, og som noget nyt var det med ren bornholmerbesætning som dommere: Ditte Wolsted lørdag og Annette Olesen søndag, det var Annettes debut som officiel rallydommer. 

Jeg synes det er en fornøjelse at gå hos dem begge. Jeg fik noget fin feedback og som bonus nogle gode iagttagelser om specielt Max, som har en klar tendens til at live op, når vi først er kommet i gang på banen (mere om det om lidt). 

De fire prøver var meget lærerige, meget mere end jeg havde regnet med på forhånd, men det er i sig selv et godt tegn synes jeg nu, hvor jeg skriver dette blogindlæg. Jeg har tænkt meget over alle fire prøver, og også dissekeret dem med Lonni og Henriette, som jeg havde fornøjelsen at følges med på færgeturen ud og hjem og var sammen med under en del af prøverne. 

Hvorfor er det et godt tegn? Fordi der skete forskelligt som jeg ikke havde regnet med og ikke var forberedt på, og i forhold til Otto ikke havde en strategi for at håndtere. Så det er rigtigt godt, at jeg har fået en masse ting at tænke over og være forberedt på til kommende træning og prøver. 

Lørdag startede med championklasse, hvor Max var oppe som nr. 5. En lækker bane, som passede os rigtigt godt. Max var ret interesseret i underlaget, et nyt, brugt kunstgræs, men det fik jeg håndteret godt synes jeg, og vi mistede 2x1 på den konto. 

 

Max championklasse (video: Henriette)

Et af de sidste skilte var stå gå fra, den mistede vi 13 på. Jeg kan ikke se det på videon, men jeg tror jeg kan beskrive præcis, hvad der skete: det gik godt; selvom jeg forsøgte at fastholde det mentale fokus på det næste moment, så var der en lille djævel, der poppede op, og fik mig til at tænke på, at det gik godt, og jeg fik sagt min stå kommando i en lidt for hård tone (= Max dæmper ved at sætte sig). I ommeren, af gammel dårlig vane, blev der skruet lidt op for kommandoen (= endnu dummere). 

Så Max gik en fremragende bane, vi var i boblen, og hans fører smed 13 point ved ikke at have det rette fokus. 

Championklassepodiet lørdag

Jeg bringer et foto fra præmieoverrækkelsen, for det var da lækkert at opleve Lonni og Morgan øverst, selv om de ”kun” fik 93 point, som Lonni sagde 😊 

Sose Strand

Der var over to timer til Otto skulle op, så kørte til Sose Strand, hvor hundene kunne løbe løs, og vi nød det blæsende vejr. 

Frokost :-)

Derefter gik turen til Snogebæk, som er meget lukket i forhold til hvordan jeg en vant til at opleve byen, men heldigvis var der mulighed for at handle i Kjærstrup Chokolade, hvor jeg købte varm chokolade og en lakridsflødebolle, dagens frokost, ikke helsekost, men for hulen det smagte godt. 

Otto skulle starte i øvet klasse, og han var lidt træt – og det må man godt være efter et hårdt dagsprogram. Jeg havde jo annonceret, at jeg ville stoppe og belønne med leg på et passende tidspunkt, men det skete alligevel ikke, altså det med legen. Han var så flot på lige fra start, at jeg ikke havde lyst til at afbryde! Vi var i boblen og blev i den. Han var hos mig, han var glad og jeg nød det … 

Så derfor gennemførte vi på trods af, hvad jeg havde skrevet på forhånd, fordi situationen var en anden, end jeg havde troet denne ville være. 

Otto blev RØM, og var vist ret ligeglad ...

En meget fed prøve. Når det nu skulle være, var det også en passende prøve at få den sidste pind til RØM-titlen. Jeg havde ikke drømt om at få den i weekenden, men som Otto gik var det ikke så tosset bonus. 

Vi tog efter præmieoverrækkelsen til Bornholms Julemarked i Nexø, stort og flot, og jeg kunne have undt arrangørerne lidt mere juleagtigt vejr (det småregnede). 

Derefter tog vi til Svaneke Savværk, hvor jeg havde booket overnatning, hundene fik aftensmad og blev luftet og jeg gik til Svaneke Torv og Vinøst, hvor jeg havde booket bord. 

Restaurantchef Balder Enegaard sørgede for mig på allerbedste vis. Jeg kender ham fra tidligere besøg, og det er trygt at kunne bestille en 5-retters menu med tilhørende vine, forvente den ene storslåede oplevelse efter den anden og så opleve at det alligevel bliver endnu bedre end jeg havde drømt om. 

I får lige nogle få billeder fra middagen her 😊 

Markreltartar, knoldselleri med sennep og saltsyltet gulerod

Sandart med rosenkål og baconskum

Andebryst, persillerod, pommes Anna, andesauce

Chokoladefondant med brombær

Søndag var Otto oppe som nr. 3 i øvet klasse. Da vi kom ind i hallen, kunne jeg mærke en meget mere afslappet Otto end lørdag, jeg tolkede det som en kombination af lidt træthed og at han havde været i hallen dagen før. 

Da vi varmede op, var alt som det skulle være, indtil vi kom ind på kunstgræsset, og han låste nogle steder. Der var definitivt noget i underlaget, som var meget tiltrækkende. Jeg havde ændret strategien efter prøven lørdag, fordi han virkede så fokuseret på mig … og jeg var ikke forberedt på, at det var han ikke. 

 

Det er tydeligt på videoen, hvad der sker. Jeg går over kantbåndet, han er på vej væk, og jeg gør forskelligt for at få hans opmærksomhed, og laver en øvelse før jeg giver starttegn. 

Som jeg fortalte Lonni, havde jeg en mental samtale med Helle Damkjær om dette, og hun fortalte mig meget kontant, at det IKKE var det hun havde lært mig. Jeg skulle være begyndt at gå banen uden ham, han ville (forhåbentlig) på et tidspunkt finde ud af, at han intet fik ud af at søge væk, og komme tilbage til mig, og nogle sekunder efter kunne jeg havde afbrudt og leget med ham. 

Nu gik vi en bane, hvor det mest positive der kan siges er, at jeg bevarede roen, men det var jo absurd at gennemføre på den måde. Som Amanda så sødt skrev, jeg manglede en strategi for at håndtere situationer som den, så den har jeg klar til næste gang. 

Max var oppe som nr. 3 i championklasse, en virkelig skøn bane Annette havde designet. Jeg har noteret det som faresignal ved min egen efterkritik. Min ”fornemmelse” af banen og den flow er fuldstændigt ligegyldigt: Paul: du skal tænke på kontakt med din hund og på næste moment, ikke om du synes om banen eller ej. Har du ikke selv skrevet, at I kan alt det tekniske? Så det er fuldstændig ligegyldigt hvordan banen i øvrigt hænger sammen. 

Max var helt klar, men også påvirket af underlaget, han var i snus et par steder, som jeg kunne genkende fra Ottos banegennemgang, men hans fokus var fint og vi gik en fed bane. Der var to ommere, som jeg har analyseret forfra og bagfra. 

• Dæk under gang, den kiksede under opvarmningen, og jeg begik den fejl, at jeg overdrev kommandoen (= se under prøven lørdag). 
• Og så var der begynder stå som næstsidste skilt (= se under prøven lørdag). 

Nogle hurtige konklusioner efter weekenden:

1. Max går som en drøm. Paul, tro 100 % på ham, slap af og hold det fokus, som du er lykkedes med i en længere periode. Og sørg lige for, at Max’ hale er oppe fra start 😉 
2. Otto går også som en drøm, men kan nemt miste fokus. Paul, det er fint at gennemføre en prøve, som den lørdag, hvor det hele fungerer, men du SKAL have en plan for, hvad du vil gøre, hvis det ikke fungerer, og du véd, at sådan er det, det meste af tiden.
3. Vinøst kan anbefales på det allervarmeste 😊

Det du lyser på, er det der skinner

Den smukkeste kontakt (foto: Neel)

For præcis to måneder siden var vi en gruppe fra Sydkystens Hundeskole, som var på rallykursus hos Helle Sejer Damkjær. Der var aftalt opfølgningskursus i dag, med en blanding af nye kursister og gengangere.

 

Endnu engang havde Neel og Kim på Bjerggaarden lagt faciliteter til, så vi kunne holde teorien indendørs, og resten af forløbet udendørs på det kæmpestore, fantastisk skønne indhegnede areal.

Det teoretiske indlæg var med for at onboarde de fire nye, og kærkommen repetition for gengangerne. Der var lidt nyt, bl.a. sætningen gengivet i overskriften, sagt med andre ord: Fokusér på det positive, ikke på det negative; det I er gode til (så hund og fører vokser), fremfor det I ikke er så gode til endnu.

Det er åbenlyst at de fire gengangere – Amanda, Conni, Connie og jeg – har gjort betydelige fremskridt siden sidst. Vi er fire ganske erfarne førere og trænere, og det er lidt vildt, at vi alle har kunnet rykke på så kort tid. Selvfølgelig er grundtræningen i orden og vi er om nævnt rutinerede, men alligevel imponerende.

Helle giver individuel feedback baseret på en præcis læsning af den enkelte ekvipage, og det virker i den grad.

I dag havde jeg valgt kun at tage Otto med, og vi fik arbejdet med mit fokusområde: at han holder fokus på mig. Der blev lavet nogle perfekte setup, flere af dem spontant opståede, hvor Ottos fokus var på alt andet end at gå rally med mig. Jeg gik banen, og hver eneste gang vendte han tilbage, da han fandt ud af der ikke var sjovt hos førere og hunde, der egentlig ikke gad have med ham at gøre.

Vi rykkede igen, og jeg føler mig i den grad klar til smide linen og gå øvet klasse, med en Otto der vil have fokus på mig.

Vi var lidt trætte til sidst ;-) (foto: Neel)

Alle otte deltagere med hunde og Neel, som deltog uden hund, har fået en masse input til den videre træning.

Amanda havde den smukkeste kontakt og de vidunderligste banegennemgange med Dumle, uden at se på ham. Anita gik det flotteste ever, 5-6 skilte med Girah uden line. Christina fik input til styring af Tempos energiniveau og lyd. Conni gik vildt flot med Malou og lavede den smukkeste spin og bakke uden øjenkontakt. Connie fik arbejdet med kontrolleret tempo og belønning af Angel. Hanne fik styr på tempoet, så Gaia kan følge med, og deres flotte samarbejde bliver endnu smukkere. Mette og Boogie fik øget tempoet mikroskopisk og der blev – om muligt! - endnu bedre kontakt

Jeg er kæmpefan af Helle, og er selvfølgelig i gang med at arrangere næste kursus med hende, for naturligvis kan vi ikke undvære hendes skarpe øjne på vores udvikling 😉

Vi hyggede igennem til aften med østers, jomfruhummer, champagne mv. 😊

Lige kort om overskriften ”Det du lyser på, er det der skinner”. Om formiddagen skulle vi give feedback til de andre. Helle valgte efter hver banegennemgang et par ud, som skulle fortælle, hvad de synes var særlig godt, det der lyste, og det skulle ekvipagen også selv. Det giver på mange områder en helt anden stemning, at påpegning af fejl, forbedringsmuligheder mv. er forbudt, det handler om at føreren og de andre kursister skal fortælle, hvad der var godt, det er positiv forstærkning, og det er rart både som udøver og som tilskuer.

Udendørs klasselokale

Ninja-banen

I går var Kirsten og jeg til Leahs treårs fødselsdag, og jeg fik lov at hente Frasse sammen med Christian. Han går i Ur och Skur Skabersjöskolan  og hold da op en dejlig skole. Frasse blev så glad for at jeg var med, og han viste mig stolt rundt på skolen indendørs og udendørs. Bl.a. så jeg et af de udendørs klasselokaler, hvor de senest har haft engelsk samt Ninja-banen.

Frokosten var fra Sandthai og Sushi Amor i Solrød, superlækkert og ingen gik sultne fra bordet.

Sex med sekretæren

Helle, en af mine favoritinstruktører

Jeg lærte Helle Damkjær at kende weekenden 21.-22. februar 2009 (!), hvor Megan og jeg deltog i et weekendkursus, som jeg beskrev i to blogindlæg Dygtig hund - dødkedelig fører og Er de 20 minutter ikke snart gået?

Jeg blev straks en kæmpefan af Helle. 

5.-6. marts 2011 var det Lille Bjørns tur Lille Bjørn på kursus hos Helle Damkjær  og Sex med sekretæren (som du må læse, hvis du vil have forklaringen på denne blogs titel).

22.-23. oktober 2011 var Max på lørdag Max inspiration og Lille Bjørn søndag JEG er en million for mine hunde. 

Så da jeg kontaktede Helle i maj, for at høre om hun ville holde et rallykursus for Sydkystens Hundeskole, var det bestemt ikke tilfældigt. Jeg havde læst, at hun havde flirtet lidt med rally, og den information kombineret med mit kendskab til Helle i øvrigt kunne jeg ikke ignorere! Heldigvis fandt vi to huller i Helles kalender, og i dag blev det første kursus afviklet for en lille heldig kreds bestående af 6 personer, heraf 3 rallydommere 😉

Kurset blev afviklet på Neel og Kims skønne Hundene på Bjerggaarden, perfekte rammer for os. Tusind tak fordi vi måtte bruge det.

Kursusindholdet kan man læse på det whiteboard, som Helle medbragte.

Jeg har genlæst mine blogindlæg fra ”dengang” og jeg kan genkende en del af stoffet og ikke mindst filosofien, og jeg kan genkende en del af udfordringerne med Megan, Lille Bjørn og Max, for sørme om Max og Otto ikke har lidt af det også, måske fordi de har samme fører?! Som har udviklet sig meget, men heldigvis stadig har masser at lære.

Jeg vil ikke forsøge at gengive kurset, men notere mine allervigtigste læringspunkter, der kan meget vel komme flere på, når jeg får fordøjet det. Heldigvis vil de, der læser min blog nogenlunde regelmæssigt, kunne genkende en masse af det, jeg har skrevet, at jeg gør. Men det er alligevel noget helt andet at få sat det ind i Helles koncept, at blive testet i praksis, og få kontant, konstruktiv feedback.

1. Jeg skal være den fører, der gør at hundene KUN vil følge mig (jf. Jeg er en million for mine hunde), fordi alt godt kommer frem mig.
2. At forlade mig, at snuse, på anden måde at miste fokus er uønsket, og vil ikke ske hvis jeg agerer så #1 er opfyldt.
3. #1 fremkommer, ved at jeg konsekvent viser, at det er mig der bestemmer. Fx, hvis hunden går i snus på banen, så fortsætter jeg. Hvis hunden vender tilbage, får den belønning for det, hvis den ikke gør, så mister den muligheden for belønning i denne omgang.
4. Hunden fejler ikke, den fortæller mig hvad vi ikke har trænet godt nok.
5. Vi (hund og fører) skal synes at det sjoveste sted at være i verden er på banen. Derfor skal al belønning, når vi træner, foregå på den bane vi definerer (ikke udenfor), og ved prøver på det område der ligger før og efter kantbåndet (se # 6).
6. For at gøre #5 praktisk håndterligt indfører vi 2 ”skilte” før vi går på banen, som mentalt er en del af vores bane. Vi agerer som om de var en del af banen, og for hunden er de en del af banen. Tilsvarende når vi går ud af ringen: vi udfører en nem øvelse ved det imaginære skilt, belønner hunden, og kobler den. Hunden skal tænke: jeg vil gerne tilbage på banen, det var meget sjovere.
7. At fange hundens glimt i øjet, øjeblikket hvor det hele spiller på banen, og belønne det.
8. Begrebet helhedstræning, på en ”hel” bane, hvor vi selv definerer start og slut, ommere er forbudt, og vi belønner fornuftigt og varieret.
9. Vi skal huske, at jo bedre hunden arbejder, jo bedre skal den belønnes (kvalitet, intensitet). Hvor mange på automatpilot vil lade være med at belønne hunden, når den går bedst, for det var hvad jeg forventede, og belønner massivt, når den ikke er rigtigt på, for at få den med. Vi skal belønne for alt det vigtige (og ALT er vigtigt), men kun for det vi ønsker, ikke for det vi ikke ønsker. 

Jeg kunne fortsætte lidt endnu, men det skal jeg lige reflektere mere over.

Helle foran dagens bane

Jeg fik nogle fantastiske mentale spark, hvilket jeg til enhver tid synes er positivt, men ind imellem for meget …

Kattemad til indlæring af at hunden skal vælge fører til ved fristelser

Hold da op hvor vil jeg gerne rette ind efter hundene, og udstede kommandoer (Plads!), når de ikke er lige der, hvor jeg godt vil have dem.

Og hold da op hvor blev jeg gal på mig selv, da jeg havde lavet en skideflot banegennemgang med Max, kom ud af ringen, skulle lave den sidste øvelse, men ikke fastholdt Max, og han løb ud og tissede. Hverken Helle eller de andre var i tvivl om, at jeg var MEGET utilfreds med mig selv.

Jeg fik direkte at vide, at min træningsmakkere skal instrueres om, at jeg skal have et spark bagi, hvis jeg mister fokus, og retter ind efter hundene!

Fører = Charlotte, Hund = Paul, så vi blev bevidste om, hvad det er vi udsætter hundene for (foto: Katrine)

Charlotte, Amanda, Paul (foto: Conni)

Det var naturligvis en ekstra bonus at det var et kursus sammen med nogle, der kender hinanden godt og vi havde det superhyggeligt sammen.

Og så er der en fortsættelse om to måneder, som både er onboarding af 2-3, der ikke kunne deltage i dag, og opfølgning for os andre – og tro mig, vi har fået hjemmeopgaver, og vi tør ikke lade være med at arbejde med dem, fordi de i den grad giver mening 😉

Genopfriskning

Dagens bedste minde på Facebook var 5 år gammelt, et blogindlæg efter et kursus hos Helle Sejer Damkjær JEG er en million for mine hunde. Det var den gang LP fyldt alt min hundetræning. I dag fylder LP intet, men principperne er helt de samme og glæden helt intakt.

I dags var vi allerede nået til anden del af Rallyinstruktøruddannelsen i Sydkystens Hundeskole og ud fra de tilbagemeldinger Anita og jeg fik, og vores egne oplevelser, var det ikke så ringe endda. Det er ikke så lidt, vi kan nå på en intensiv dag:

• Feedback på begynderbaner, som deltagerne har designet,
• gennemgang af pointregler,
• gennemgang af alle øvede skilte inkl. indlæring og faldgruber, i vidt omfang baseret på kursisternes egne oplæg og videoer,
• arbejde med en lang række øvelser fra øvede klasse, hvor kursisterne skulle instruere hinanden,
• arbejde med kortere baneforløb,
• tale om opbygning af kursusforløb og håndtering af forskellige typer af kursister.

De fleste af kursisterne er aktive rallyudøvere, flere af dem ret garvede, og det giver nogle spændende diskussioner om, hvad de har oplevet i praksis, herunder ret præcise dommerspørgsmål – som ikke alle er lige til at svare på. Faktisk kom der flere punkter på min liste, over detaljer, som skal afstemmes eller afklares i Rallyudvalget eller i dommerkredsen. Herunder blev der peget nogle specifikke steder ud i reglementet, som ikke er helt præcise i forhold til aftalt dommerpraksis. Så jeg noterede også ivrigt under Anitas gennemgang!

Ikke fordi vi havde forventet andet, men det var også superskarpe kursister under den praktiske del, og at opleve de skarpe iagttagelser, måden at give konstruktiv feedback på og den næsten sprudlende stemning, var til at blive helt høj af.

Og så synes jeg som sædvanligt af det er fornøjelse at undervise med Anita, som arbejder professionelt som underviser, og som jeg altid kan lære noget af også på den front.

Rally og minder

 

Lille Bjørn for 5 år siden (Foto: Vibeke Gyldenkærne)

 

Jeg har sat flere aftener af til at redigere Rallyjubilæumsbogen, og det er vildt spændende, må jeg indrømme. Tidsplanen har følgende væsentlige milepæle:

• 12. marts skal bogen være færdigredigeret
• 12. marts - 6. april er sat af til korrekturlæsning
• 10. april gøres manuskriptet helt færdigt
• 11. april sendes bogen til trykning
• 30. april udgives bogen i forbindelse med jubilæumsarrangementet i Roskilde

De seneste dage har jeg været disciplineret, og nu begynder det virkelig at ligne den bog, jeg drømte om, da ideen opstod for flere år siden. Der er kapitler der slås sammen, der er tekst, der bliver redigeret med hård hånd, der er fotos der vælges fra (mange). Men tilbage står en bog, som jeg virkelig glæder mig til udkommer.

Det afføder også, at jeg begynder at tænke på, hvordan, jeg ville opfatte bogen som udenforstående.

Og pludselig i morges – på vej til arbejde og mellem x afspilninger af Max’ og min udgave af When I’m 64 – kom jeg i tanker om, hvad der manglede: En kort introduktion til, hvad rally er. Totalt banalt, men jeg havde ikke tænkt tanken før nu: Hvis én, der får bogen i hånden, og ikke véd hvad rallylydighed er, så skal den pågældende da kunne læse det i bogen.

Jeg er sikker på min skarpe korrekturlæser ville have kommenteret det, men nu kom jeg Anita i forkøbet :-)

Én af de ting jeg har erkendt for længe siden – og har et helt afklaret forhold til – er, at der vil være fejl og mangler i den færdige udgave. Ikke bevidst, men fordi det i praksis ikke er muligt at gøre bogen fejlfri. Jeg gør, hvad jeg kan for at lukke huller, får afstemt lister, resultater, tekster og detaljer. Men selvfølgelig vil der være fejl alligevel.

Jeg véd, hvordan jeg vil reagere, når de bliver påpeget (og jeg selv finder dem): Jeg vil tænke pyt, du gjorde det så godt, du kunne.

Præcis som til en prøve.

Men jeg håber og ønsker (præcis som til en prøve), at jeg selv og alle andre, vil fokusere på alt det gode. På alt det, der kom med, fremfor på fejl og mangler.

Ugen har i øvrigt indtil nu – helt efter planen – været ganske træningsfri, og det eneste jeg har arbejdet med er Max’ HTM-program og hans FS1-program, og begge alene mentalt.

Jeg kommer af og til (!) til at læse blogs fra for år tilbage, bl.a. trigget af Facebooks Du har minder-funktion. I morgen er det præcis 5 år siden Lille Bjørn og jeg var på kursus hos Helle Damkjær, som man kan læse i dette blogindlæg. Ja, det er 5 år siden og Lille Bjørn bliver 9 år i næste uge, er det bare fordi jeg selv er blevet ældre at tiden synes at flyve afsted?!

Helle er et af mine store idoler, og en dag får jeg lokket hende til at holde et rallykursus, drømmer jeg om!!!

I dag fik jeg vide, at mit kursus for Spaniel Klubben Region 2 ”Rallylydighed – intensivt kursus for begyndere” er fyldt, og jeg har skrevet til deltagerne.

Jeg kunne godt mærke, da jeg skrev mailen, at jeg har et totalt afklaret forhold til kurset – som over 3 gange skal gøre dem klar, til at stille op til rallyprøve 14. maj i Lellinge, arrangeret af deres egen Region.

Jeg vil i al ubeskedenhed citere mig selv: ”Jeg har to mål med dette korte kursus. For det første håber jeg, at jeg kan få jer tændt på rallysporten, så I virkelig oplever, hvor fantastisk det er at gå en rallybane sammen med sin hund. For det andet håber jeg, at I kommer så langt i løbet af de tre træningsgange kombineret med noget træning indimellem, at I er friske på at stille op til den officielle rallyprøve den 14. maj 2016 i Lellinge …” og ”Med hensyn til træningsmetoder vil jeg for god ordens skyld skrive, at jeg naturligvis kun bruger positive metoder. Jeg belønner selv med godbidder og legetøj og jeg forventer at både hund og fører har det sjovt sammen, både til træning og til prøver. I kan se nogle rallyprøver med logrende hunde i dette blogindlæg”.

Jeg glæder mig virkelig meget til dette kursus – og så er 3 ud af 6 hunde engelske springer spaniels …

Den eneste træning jeg har planlagt i weekenden er 2 timer med Anita på søndag. Jeg har helt styr på, hvad jeg skal træne med Max, herunder hvad jeg skal vise i ”færdig” udgave, og hvad jeg skal træne med Megan. Jeg føler mig i uhyggeligt grad klar til de kommende prøver, på den helt rigtige måde.

Og så bliver jeg nødt vil at vise denne overraskelse, som jeg fik torsdag morgen - hold da op, hvor blev jeg glad!

Et fantastisk hundeår

Lille Bjørn i rally den 20. maj 2011 (foto: Charlotte Lia)

Året er ikke gået endnu, men jeg kan helt sikkert allerede konkludere at det har været et fantastisk hundeår. Jeg hyggede mig forleden med at bladre igennem årets blogs, og det var da til at blive i et godt humør af :-)
De helt store begivenheder har været Megans deltagelse i DM i rally, Lille Bjørns gennembrud som LP- og rallyhund og naturligvis at hundeflokken er udvidet med Max.
Da jeg elsker at rangordne har jeg naturligvis forsøgt mig med en top 10:

1. At få Niina Svartberg til Danmark var et scoop. Hendes foredrag om Konkurrencepsykologi og mental træning var fantastisk inspirerende og hun gav mig det afgørende skub i forhold til at tænke Eliteklasse med Lille Bjørn
2. Lille Bjørn har haft et fantastisk år. En ting var at han blev KLBCH (det regner vi ikke rigtigt for noget), men at han pludselig kunne gå en fuld rallybane med logrende hale og blive RØM, at han kunne gå LP2 med gejst først i Herfølge, så i Fensmark og med kulmination i Køge, hvor han både fik sin LP2-titel og sin første pind i rallyekspertklasse var det mest tilfredsstillende jeg har oplevet som lydighedsudøver.
3. Johanna Allanach er min absolut foretrukne træner. Så at det hele flaskede sig så jeg både kunne komme til at træne med Max og med Lille Bjørn hos hende var stort. Jeg fik også lokket hende til at gennemføre en Masterclass, som var meget udforende og inspirerende.
4. Helle Damkjær er et andet af mine helt store idoler og at gå på to kurser hos hende i år, først med Lille Bjørn og siden med Max og Lille Bjørn var bare topmålet af inspiration.
5. Max blev min kommende stjerne, og det var bare fantastisk at hente ham og begynde at arbejde med ham.
6. Megan er ikke i samme grad i fokus som tidligere, Lille Bjørn er bestemt den hund jeg har mest fokus på lige nu. Men at vi kvalificerede os til DM i rally championklasse og klarede os nogenlunde var meget tilfredsstillende, og at vi dagen efter kvalificerede os til DM 2012 med vores livs rallyprøve var bestemt også en god oplevelse!
7. Og så var der bare så mange andre spændende kurser i år, så det er lidt tilfældigt med de sidste 4 placeringer på listen, men Anja Christiansen og Sofie Eggert Hjorth HTM- og Freestyle kursus fik mig virkeligt tændt på den disciplin, og jeg træner det stadig, men med det gennembrud jeg har fået med Lille Bjørn i LP og rally og Megan i rally er det skubbet lidt i baggrunden pt.
8. Et fri ved fod kursus er da nørdet? Ja, som stort set alt andet jeg laver i hundesammenhæng. Nette Stormlund holder nogle fantastiske kurser med fokus på fri ved fod, og Lille Bjørn og jeg fik virkelig inspiration til udviklingen af denne øvelse.
9. Camilla Johannessen, som – forhåbentlig kun midlertidigt – har trukket sig som instruktør i Sydkystens Hundeskole, holder nogle fantastiske LP-kurser. Hun fokuserer vildt på underlige detaljer (positivt ment!) og Lille Bjørn og jeg udviklede os rigtigt meget på et kritisk tidspunkt af vores samliv :-)
10. Jeg er allerede kommet til nr. 10, og der er så meget jeg gerne ville have nævnt, men jeg bliver nødt til at nævne kurset med Åsa Eriksson også hvor Lille Bjørn og jeg igen igen fik input til hvordan vi kan udvikle os til stjerner i LP-ringen.

Max inspiration

Max og næseprøve (foto: Annie Larsen)

I 2009 var Megan og jeg på kursus hos Helle Damkjær. Dygtig hund – dødkedelig fører  hed min blog fra dag 1 …
I marts i år var jeg på et tilsvarende kursus med Lille Bjørn, blogindlægget fra dag 2 hed Sex med sekretæren.
Det har begge været overvældende kurser med masser af inspiration og en masse stof til eftertanke. Og som man kan ane ud fra titlerne på blogindlæggene har det bestemt ikke været kedeligt :-)
I dag var turen så kommet til Max. Nørdklubben havde arrangeret et weekendkursus med Helle, og jeg havde aftalt med Helle at jeg tog Max med i dag og Lille Bjørn i morgen.
Helle holder hver gang et oplæg om sin træningsfilosofi, og hver gang er oplægget opdateret. For naturligvis bliver Helle (også) klogere og klogere, og bliver bl.a. inspireret – ligesom os andre – ved at gå på kurser hos dygtige trænere og lydighedsudøvere.
Fra oplægget i dag har jeg noteret følgende:

• Føreren skal have knivskarpe kriterier. Enten er øvelse/moment udført så det skal belønnes, eller også er det ikke. I sidstnævnte tilfælde er det VIGTIGT at kunne korrigere uden at rynke panden. På en positiv måde skal hunden have at vide, at det ikke var det, den lige gjorde, der kunne udløse en belønning. Eventuelt kan man guide den til det rigtige.
• Man kan (og skal) også træne ”fejlsituationer”, så man kan håndtere det i prøvesituationer. Fx at hunden står uden for feltet, og kan dirigeres ind. At hunden kan stoppes på kommando også uden for en ”normal” lydighedssekvens, fx hvis den er på vej mod forkert apport. Kommandoerne skal med andre ord være generaliserede, så hunden reagerer på dem også uden for den normale kontekst.
• Tænk over kommandoer, fx om sid under gang og sid under stillingsskift er samme kommando eller to forskellige.
• Overvej hvad kommandoen ”Bliv” betyder og om den er nødvendig.
• Belønningskontrol. Hunden skal kunne arbejde selvom føreren har belønningen i hånden/synlig. Den skal vide, at først belønningslyden udløser adgang til at få belønningen

Max arbejdede i dag med følgende tre øvelser:

• At holde plads-positionen. Massiv belønning for at sidde i plads og holde kontakt til mig. Det er helt ok på dette stade at hjælpe ved at fører rykker ind til hund, så den får det rigtige billede. Øvelsen skal gradvis generaliseres så der sker forstyrrelser: en anden lokker med godbidder, går/hopper/danser omkring, udføres lørdag formiddag i indkønscenteret osv.

Max i felt (foto: Annie Larsen)

• Fremsending, hvor vi – da Max bestemt ikke er tændt på legetøj (det skal der arbejdes med!) – anvendte skål med godbid som target, og efterhånden fik nogle meget hurtige udløb, også når skålen var væk.
• Introduktion til næseprøve, hvor vi prøvede to forskellige teknikker.
• Et stort antal næseprøvepinde, først med godbidder lagt nogle steder, så hunden skal finde dem. Derefter med godbid gemt under næseprøve med førers fært. Og derefter klik for at hunden markerer næseprøve med førers fært.
• En række næseprøvepinde, hvor én ligger på godbid. Hund stopper og tager godbid. Derefter lægges godbid under pind med førers fært. Og endelig er der kun den med førers fært, hvis hunden stopper op ved den (= genkender fært), klikkes og belønnes.

Umiddelbart virkede den anden bedst, men det skal jeg eksperimentere med.
Nogle andre detaljer jeg noterede til afprøvning:

• Toneleje af ”plads” i fri ved fod kan anvendes til at signalere fx langsom gang/løb
• Ordet plads = belønningssignal
• Tempo i indkald ved at lære hunden at løbe om fx pind på afstand, og få fart på i tilbageløbet. Og så, til LP3/LPE-indkald, kun arbejde med stop/dæk, hvis hunden har tilstrækkelig fart på, aldrig hvis den sænker farten.
• Mursten som den midterste "apport" i dirigeret apport, så hunden vænner sig til at der ligger noget der, og finder ud af at den ikke skal gå på synet

Masser af inspiration til både træningen med Max og Lille Bjørn.
I morgen er vi på igen, og så er det Lille Bjørns tur.

Max 3 måneder

I dag fylder Max 3 måneder og har været hos os i 5 uger og 1 dag. Og som det passer sig føles det som om han har været her altid.
Han er den første af vores hunde der har haft en decideret træningsplan inden han kom hjem til os, og han har allerede været på 5 x Foundation hos Johanna, 3 x hvalpehold hos Marie og han er blevet socialiseret til den store guldmedalje bl.a. på turen til Bornholm i forbindelse med DM.
Så jeg har en hund på tre måneder som er meget arbejdsivrig, ualmindeligt glad for godbidder, som han arbejder ihærdigt for at få, og med stor udholdenhed når vi træner. Hvis jeg er afvekslende er han gerne på en hel time.

Den videre træning er også planlagt, foreløbig med deltagelse i Foundation II og forhåbentlig et let øvet hold i Sydkystens Hundeskole. Og så skal han med på kursus den 22.-23. oktober hos Helle Damkjær, arrangeret af Susanne Bach for Nørdklubben. Jeg har spurgt Helle hvad hun ville sige til at jeg kom med en hund på 4 måneder, og hun har svaret ”det er da en super god ide at tage lille Max med. Så kan vi se på de ting jeg træner med så ung en hund mhp eliteklassen (engang). Selv har jeg jo netop nu en lille en på den alder og jeg har fået så meget ud af mine nye tiltag med så ung en hund. Så tag ham endelig med.” Så det glæder jeg mig rigtigt meget til. Både Megan og Lille Bjørn og ikke mindst jeg har fået så fantastisk meget ud af tidligere kurser med Helle, så jeg er sikker på at det bliver lærerigt, inspirerende og sjovt.

Vi får ikke taget ret mange billeder af ham, så I må nøjes med fotos af vores aftensmad i dag og et par fotos fra aftenturen med hundene :-)

Planer

Megan til rallyprøve 21. august (Foto: Lonni Gulmark Prirsching)

Træningen de kommende måneder er ved at falde på plads. Som nævnt skal jeg selv undervise på et hvalpehold og et begynderhold for voksne hunde om tirsdagen i Sydkystens Hundeskole, og jeg har LP-hold torsdag. Fra oktober regner jeg med at køre to LP-hold indendørs om torsdagen, de sidste detaljer skulle gerne falde på plads snart.
Max deltager dels på Johannas Foundation-hold, dels på Maries hvalpehold. Så har jeg netop fået mulighed for at tilmelde Lille Bjørn på et trickshold hos Johanna lige i forlængelse af Foundation, og begge hold fortsætter et stykke ind i november.
Lille Bjørn får fornøjelsen af Åsa Erikssons LP-kursus den 3. september, 16. oktober skal Lille Bjørn på rallychampionkursus hos Conni Hansen, Max skal på LP-kursus hos Helle Damkjær 22.-23. oktober og 6. november skal Megan på fri ved fod kursus hos Nette Stormlund. Jeg har gået på de "samme" kurser før, men bortset fra kurset med Åsa er det "nye" hunde jeg har med. Jeg er specielt spændt på kurset med Helle, som bliver Maxs debut på et weekendkursus.
Med nogle LP- og rallyprøver planlagt er kalenderen for resten af 2011 ved at være godt besat med hundeaktiviteter
Jeg skal deltage i foredrag og kursus (uden hund) hos Niina Svartberg i Sydkystens Hundeskole 30. september og 1.-2. oktober, det er måske det jeg glæder mig allermest til af efterårets arrangementer …
Og så fristede Johanna mig lige over evne, da hun sendte et link til et seminar med Ken Ramirez til april 2012. Jeg ER tilmeldt!

Det blev kun til en lille smule træning i dag. Max har, med en del hjælp fra Megan, gravet et fint hul i plænen. Han er begyndt for alvore at løfte ben når han tisser. Det er en ung herre der er fremme i skoene :-)

Sex med sekretæren

Så er dag 2 af kurset med Helle Damkjær slut – og det har været en fantastisk oplevelse igen.
Jeg var som tidligere nævnt på det ”samme” kursus for 2 år siden med Megan, men der er sket meget siden da, ikke mindst inde i mit hoved. Så selvom der var lidt genkendelsens glæde var det alligevel et helt andet kursus denne gang. For to år siden var det med Megan, hvor jeg havde ambitioner om eliteklasse og bare ville alt muligt på ingen tid. I denne weekend var det med Lille Bjørn, hvor jeg bare drømmer om at kunne gå en almindelig LP2 og er helt bevidst om, hvor vi har problemer og ”bare” skulle have skarpe fremmede øjne til at se og inspirere.
Jeg kunne bare mærke, at jeg var totalt åben for at modtage input i weekenden, jeg havde i Lille Bjørn den mest samarbejdsglade hund, man kan forestille sig, og jeg fik en masse ideer til vores fortsatte træning.
Det er rigtigt længe siden jeg har arbejdet rigtigt med så mange egentlige LP-momenter med Lille Bjørn, og der er så meget vi kan arbejde videre med, og jeg har udvalgt de momenter jeg gerne vil fokusere på den kommende tid.
Jeg vil ikke umiddelbart sige der kom nogen aha-oplevelser på dagen, men alligevel – når jeg skriver dette tænker jeg alligevel, at i sammenhæng med LP og Lille Bjørn er det da flere aha-oplevelser:

• Lydighed er en leg. Hvis jeg gør det rigtigt opfatter Lille Bjørn selve øvelsen som en leg, og hvor svært er det så lige at gennemføre en prøve?
• Lille Bjørn er totalt på, når jeg beder om det. Og jeg skal bare blive (endnu) bedre til at fortælle ham, at han skal være på, når vi træner. Jeg tillader at han går i snus undervejs (giver ikke signal om at det ikke er ønsket). Og det skal jeg overveje, om jeg ønsker i en træningssession. Helle mener – og jeg er ganske enig! – at det er lige som at have sex med sekretæren. Det gør man bare ikke!
• Jeg skal tage ansvar, når Lille Bjørn agerer uhensigtsmæssigt – fx tændte han ret meget af, da der blev arbejdet med får i eftermiddags - men det skal jeg ikke acceptere, og jeg får jo hans opmærksomhed i det øjeblik jeg beder om den, så det er jo nemt at gøre noget ved!!!
• Det skal kunne betale sig at yde noget arbejde, nemlig at få en belønning (Arbejdstræning ifølge Anders Hallgren).
• Jeg kan roligt nedtrappe godbidderne, for kærtegn og leg med fleecetov er bare TOPPEN for Lille Bjørn. Leg i feltet fik meget mere energi fremsendingen.
• Til en prøve skal jeg følge et fast forløb, hvor Helles beskrivelse harmonerer perfekt med det andre kloge trænere har sagt, men som jeg ikke har været konsekvent med:
• I bur indtil lidt før prøven (kedeligt, for det sjove er prøven)
• Tisse af
• Opvarmning med nogle få nemme momenter
• Social kontakt
• Ind på bane og gennemføre prøven
• De første 5 minutter bagefter er hundens tid med dig!
• Cirkus: Træne momenter i tilfældig rækkefølge, så hunden lærer at lytte, og udføre det, den bliver bedt om – ikke det den tror den skal udføre, fordi den kender øvelsen.

Jeg fik også nogle konkrete ideer til dagens øvelser: Felt, Indkald (forfra og bagfra). Stillingsskift og Stå, sit og dæk under gang og løb. Selvom der var mange momenter/øvelser det er længe siden, vi har trænet, kan Lille Bjørn da læse mig som en åben bog, og rejser sig for tidligt når han skal med i LP-sit under gang, ikke når jeg udfører det som i rally, så jeg skal bare arbejde med at variere alle positioner og min måde at bevæge mig på i forhold til ham, så det at indtage en position indtil en anden kommando afgives, bliver generaliseret.
Tak Helle for endnu et fantastisk kursus med masser af energi og inspiration – hvis jeg var i tvivl inden er jeg det absolut ikke længere, jeg kan og vil arbejde med Lille Bjørn i LP også! Jeg har ikke sat måldato på, men jeg vil bestemt op med Lille Bjørn i LP2 igen :-))))

Lille Bjørn på kursus hos Helle Damkjær

Lille Bjørn i dæk (Foto: Vibeke Gyldenkærne)

I dag var Lille Bjørn og jeg på dag 1 af Helle Damkjærs LP-kursus hos Charlotte Lyngholm. Jeg prøver lige at læse sætningen én gang til: Lille Bjørn har været på kursus hos Helle fra landsholdet, en af mine absolutte favoritinstruktører. Som nævnt i et par blogs for nylig var jeg på det tilsvarende kursus for 2 år siden med Megan. At jeg meldte mig til kurset med Lille Bjørn var lidt af en tilfældighed, som så meget her i tilværelsen: Jeg så på Facebook at Charlotte skrev at der var én ledig plads; jeg synes træningen med Lille Bjørn går rigtigt godt; han er blevet mere voksen (han bliver 4 år i næste uge), og jeg er bestemt også blevet en meget bedre træner. Og så var det meget nemt at blive fristet, hvad jeg så også gjorde.

Jeg synes, som jeg gjorde for to år siden, at det er et fantastisk kursus. I modsætning til for to år siden var der for mig ikke så mange overraskelser i Helles træningsfilosofi, men det var dejligt at kunne sidde afslappet og lytte til beskrivelsen, og bare være enig – og så alligevel notere nogle punkter; ja jeg er enig, men hvorfor gør jeg det så ikke???
Jeg hæftede mig specielt ved følgende, som jeg bør være skarpere til:

• Et tydeligt signal til hunden, når den gør noget, den ikke kan få belønning for. Hunden må fx ikke kunne komme ind i plads (hvor den skal belønnes), hvis den har fejlet, så signal (fx Hovsa) og fører der træder ud af position er gode afbrydelser
• Mere fokus på social kontakt som belønning
• Vælge problemer med omhu ved træningen, så det hele ikke bliver problemløsning
• Undlade ”Bliv” som generel kommando til at hunden skal forblive i en position

I dag arbejdede vi med følgende øvelser:

• Fællesdæk: Jeg arbejdede med Lille Bjørn ved siden af mig (udgangspositionen) og lidt bevægelse omkring ham. Jeg skal huske at give ham ny kommando når jeg har belønnet (og dermed afsluttet forløb). Vi trænede ikke på en række, som man ”plejer”, men bare rundt omkring i hallen
• Fælles sit: Det var rigtigt godt, jeg fik virkelig klikket og belønnet godt = masser af succes!
• Fri ved fod: Lille Bjørn er ret god i denne øvelse. Jeg fik et godt tip om forskellige plads-kommandoer (kan siges forskelligt fx ved skift til løb og skift til almindelig gang), og så skal jeg være skarpere i omkringerne, så Lille Bjørn kan sætte farten op i vendingen, ikke efter vendingen (hvor han så kommer for langt frem). Jeg fandt ud af, at det jo er det vi træner med rallyøvelsen 360 grader højre om, smart!
• Apportering: Jeg skal arbejde specielt med at opbygge værdi i at holde apporten. Der skal være en fest når Lille Bjørn holder fast, så det er en fokusøvelse den næste tid
• Spring: Er supergod, jeg skal bare hjælpe ham i afslutningen
• Næseprøve: Lille Bjørn vil gerne smage på pindene, og løsningen var enkel: Helle hældte 100 næseprøvepinde ud, og én med min fært blev lagt imellem. Jeg satte mig ved dem (ikke stå à la færdig øvelse) og 5-6 gange fandt Lille Bjørn den rigtige – uden at smage på de andre! Og så blev det lige forklaret hvorfor vi kan genbruge næseprøvepinde i et væk: Hunden skal kunne diskrimere pinden med den friskeste fært. Hvis den kan gå spor, kan den skelne den rigtige retning, så hvor svært er det lige at afgøre om det er en pind føreren lige har haft i hånden eller for 2 dage siden???

Lille Bjørn var en drøm at arbejde med. Han vil så gerne lave noget, jeg har kontakt når jeg har brug for det, og når jeg er social med ham i pauserne er han bare på hele tiden. Jeg har godt kunne mærke det de seneste måneder, men nu er jeg helt sikker: Vi skal definitivt prøve kræfter med LP igen, for nu tror jeg at jeg er klar til arbejde med ham på den rigtige måde.
Som bonus havde jeg meget stort fornøjelse af at følge de andres træning med Helle. Jeg har fået en stribe tips, som jeg kan bruge både i egen træning og i egen undervisning, og der er dejlig spredning på holdet, så det bliver ikke på noget tidspunkt kedeligt.
Som afslutning bad Helle os om til aften at notere de to vigtigste punkter, vi ville gøre noget ved.
Jeg har besluttet følgende:

• Bruge den sociale kontakt meget mere – og bevidst – som belønning
• Opbygge værdi i apporten

I morgen er vi friske til en ny dag!

Forår på vej

Lille Bjørn klar til at erobre verden

Foråret er så småt på vej, tænk at solen skinner og det er +grader når jeg kommer hjem og går med hundene, det føles som om det er uendeligt længe siden sidst.
Selvom der er sket en masse henover vinteren er det alligevel som om der sker rigtigt meget den kommende tid - det bliver skønt at komme på græs og til prøver udendørs.
Tirsdag havde vi instruktørmøde i Sydkystens Hundeskole. Vi vil i år tilbyde to gange Sjov Sommer – du kan læse om sidste års arrangement her. I år håber vi så på dobbelt så mange børn!
Vi har planerne for cirka resten af årets grundkurser på plads, vi mangler lige de specifikke datoer - vi har virkelig bestræbt os på at skabe muligheder for at både nye og garvede deltagere kan få et sammenhængende flow i deres træningsforløb. Annonceringen kommer kun gradvis, for der er rigtigt mange åbne kurser på hjemmesiden pt., i alt 17 lige nu.
Onsdag afsluttede vi tre indendørs hold (rally, LP og LP stjernehold) – og vi har som sædvanlig bedt om evalueringer. En ting er at fornemme stemningen, men der er ikke noget som fakta – det er trods alt cirka 30 kursister over et forløb på 8 gange, så hvis vi vil vide, fremfor at tro, så må vi spørge. Vi har fået en del godt input allerede, og vi gør det (endnu) bedre næste gang vi skal have indendørs træning.
I weekenden står den på kursus med Helle Damkjær. Som opvarmning har jeg bl.a. læst mine blogindlæg fra for to år siden, da jeg var på samme kursus med Megan. Det første blogindlæg hed Dygtig hund – dødkedelig fører og Kirsten spurgte lige før, om det var et kursus rettet specielt mod mig – hø hø.
Vi er blevet opfordret til at skrive til Helle, hvis vi havde nogle særlige spørgsmål, oplysninger eller ønsker til øvelser/momenter vi gerne ville arbejde med på kurset. Det var så en god anledning til at opsummere min situation med Lille Bjørn:
”Han er en terrier. Han bliver 4 år i næste uge. Hans sidste LP-prøver (LP2) ligger to år tilbage og gik elendigt.
Vi har deltaget i en del rallykonkurrencer det sidste år, og hold en pause på cirka 4 måneder, fordi Lille Bjørn simpelthen stoppede undervejs og ikke ville videre. På råd fra Johanna Allanach har AL træning foregået ved rallyskilte, så Lille Bjørn opfattede skiltene som roden til alt godt, og i søndags var han så oppe for første gang i lang tid og vi havde en fantastisk kontakt, og han fik en pind. Jeg har haft en masse fantastiske træningssessioner med ham, herunder også på træning på LP begynderhold hos Camilla Johannessen. Lille Bjørn kan arbejde fuldt koncentreret i en træningstime og er SÅ pragtfuld at arbejde med. Bare jeg varierer træningen.
Jeg TROR jeg er blevet en meget bedre træner i forhold til ham, og jeg elsker LP, så da jeg meldte mig på kurset med dig var det for at få nogle kærlige spark og noget input til den videre træning, og det véd jeg at jeg nok skal få.
Målet er næste gang LP2, og måske mest for min egen skyld denne oversigt:

• Fællesdæk: Har kun trænet starten i nyere tid; aner ikke hvor længe LB vil blive liggende. Véd han rejser sig når jeg kommer tilbage.
• Fri ved fod: En favoritøvelse, fordi han er så kontaktsøgende. Han er lille og vims, og det ser måse nogle gange ud til at han ikke holder positionen.
• Spring: Hovedproblemet (også i kommende øvelser) er det at tage linen af, hvor han ikke holder positionen.
• Apportering: LB kan lave en apport til 10, men jeg har én chance til træning, for han vil ikke gentage øvelsen. Måske den øvelse jeg helst vil have input til.
• Stå/sit: Synes jeg selv er fin, han er god til at fastholde positionerne tror jeg
• Fremsending: Han bliver trukket mod feltet, jeg tror mit problem er udgangspositionen (ro inden vi går i gang), det er måske et generelt problem for mig …
• Stillingsskift: Dårlig samvittighed. Jeg har bare ikke fået afstand på stå fra sit eller stå fra dæk :-(
• Indkald: Superøvelse
• Næseprøve: Diskriminering er flot, jeg har arbejdet med at han ikke skulle ”smage” på pindene, og det har hjulpet under træning. Fra markering til aflevering er svært. Jeg kan få ham ti l at apportere, når han har markeret den rigtige, og få ham på plads med animering/bakning, men har nok brug for friske øjne på øvelsen.”

Som bonus regner jeg med at få en masse inspiration til min egen undervisning.
Jeg glæder mig VILDT meget!!!

Afslapning

I dag skulle vi så deltage i vores andet og sidste arrangement i forbindelse med Copenhagen Dining Week. Vi startede med lidt shopping i København, jeg fandt et par Dvd’er fra ønskesedlen: Renoirs Swamp Water og Hawks’ Monkey Business. Og så røg Clairs Flame of New Orleans og Borzages Desire lige med i kurven

Vi kunne ikke få plads på Cafe Europa og så gik vi hen til Villa Vino til et glas champagne inden vi endte i Tire-Bouchon.
Menuen var Jura-inspireret: Charcuteri fra Alperne m. cornichons, ”Tartiflette" kartoffelfad m. Reblochon-ost, bacon, løg og hvidvin serveret m. sprød salat samt ost (Paul) og Valnøddetærte med honningis (Kirsten). Der var naturligvis fundet nogle lokale vine der matchede maden, så vi fik ovenstående Cotes du Jura til maden, et glimrende valg :-)
Jeg træner principielt ikke med hundene dagen inden en prøve, men snød alligevel lidt med Megan, så vi fik trænet fire udvalgte rallychampionklasse momenter i eftermiddags.
Og så må jeg tilstå – jeg synes det går rigtigt godt med Lille Bjørn til LP-træningen, så nu er vi tilmeldt 2-dages kurset med Helle Damkjær den 5.-6. marts 2011. Megan var på det samme kursus for næsten præcis to år siden, og jeg tror jeg kan lære rigtigt meget ved at gå på kurset med Lille Bjørn.
I morgen skal Megan debutere i rallychampionklasse, og jo vi GLÆDER os!

Er de 20 minutter ikke snart gået?

Dag to af weekendkurset med Helle Damkjær blev indledt med opsamling fra dagen før, indlæg om håndtering af prøvesituationen samt forberedelse af hver øvelse i prøvesituationen.
Mit spørgsmål ”Er de 20 minutter ikke snart gået?” citerede Helle flere gange under opsamlingen; jeg stillede det, da Megan og jeg endnu ikke var færdige med den 20 minutters træning, som jeg omtalte i går. Det var virkeligt intense 20 minutter og Helle brugte mit spørgsmål rigtigt fint til at få os til at tænke på denne tidsperiode fra hundens side. Helle fraråder træning i over 20 minutter, groft sagt er alt udover 20 minutter spild af tid, for hunden kan ikke kapere det, eller bliver mindre skarp, ligesom vi selv gør.
Jeg har noteret en række gode råd i øvrigt:

• Tænk hver eneste gang du gør noget over hvad du vil opnå, hvordan du vil belønne og hvor du har belønningen
• "Nej" må kun bruges til to ting: Til at fortælle hunden at det den gør nu, er uønsket adfærd under alle omstændigheder (modsat en fejl i et moment i en øvelse). Eller til at fortælle føreren, at det hun (eller han) gør lige nu ikke er rigtigt
• ”Hov” er en fin kommando til at fortælle hunden, at det den gjorde lige nu ikke var noget, vi vil belønne for
• Fri ved fod og stillingsskift under gang er ekstra vigtige i konkurrencesituationer, fordi det ofte er de to første individuelle øvelser, og dermed er øvelser der kraftigt påvirker dommernes opfattelse af hvor god ekvipagen er samlet set
• Det er vigtigt at gøre så meget som muligt for at få trænings- og konkurrencesituationer til at ligne hinanden helt. Både hvad opgivelser angår, fx andre der dirigerer, dommere der følger med rundt på banen, og i øvelserne, så fx forkommandoer og klartegn indgår som en naturlig del af alle øvelserne

Masser af inspiration og stof til eftertanke.
Så skulle vi ud med hundene, og jeg arbejde med følgende momenter:

• Træning af dirigering fra kegle, med skåle, der hvor der senere skal være apporter, lægger godbid i den skål, hunden skal dirigeres ud til, og dermed få dirigeringen helt på plads inden der bygges apport på.
• Fremsending til kegle, hvor jeg skal have meget bedre belønninger (godbidder) for at få intensitet i momentet. Vi kommer kommando på med det samme. Og ved kombination med andre momenter kan vi så ændre kommando, så det bliver en hjælp for hunden. Helle bruger fx Go – Felt henholdsvis Kegle – Apport: I første del af øvelsen er det jo præcis det samme hunden skal gøre, men de to forskellige fremsendingskommandoer fortæller, at det er to forskellige momenter der kommer bagefter.
• Springapportering. Her manglede Megan også intensitet, så jeg skal arbejde med at belønne tidligere i flowet, fx før optaget. Og i øvrigt træne med så mange forskellige slags apporter som muligt, så Megan ikke studser over en ny apport – her en svensk metalapport.

Efter frokost fortalte Helle om sin grundindlæring af spring. Jeg noterede mig specielt, at hun starter med at placere hunden på den ene side af springet og kalder på den fra den anden side (det nogle vil kalde tilbagespring), fordi kommandoen spring blot skal betyde spring over, uanset hvor hunden er i forhold til føreren, og det er nemmere at indlære spring mod føreren frem for væk fra føreren. Og så noterede jeg det er en god idé ikke at lade spring & tilbagespring komme i et flow, men have en ”afvent”-kommando, så hunden har fokus på føreren, og får besked på om at der en apportering eller et tilbagespring, som skal kommer derefter.
Og så kom dagens afsluttende momenter i praksis indenfor øvelserne Næseprøve, Felt og Fjernkontrol.
I næseprøven trænede vi med ca. 14 næseprøver, heraf én med førerens fært. Det skaber fokus på søgeadfærden (modsat apportadfærden) og styrker også udholdenheden. Megan manglende noget intensitet i øvelsen, men søget er upåklageligt.
I felt arbejdede jeg med fremsending fra kegle, dvs. Megan var placeret lige ved keglen og jeg sendte hende derfra i feltet. Der er slet ingen tvivl om at Megan véd præcis hvad øvelsen går ud på, men føreren skal godt nok arbejde med at gøre feltet MEGET mere spændende at komme ud i!
Jeg noterede mig også lige nogle råd til startindlæringen, hvor Helle hurtigst muligt får target væk, sender hund fra meget kort afstand ind i felt fra forskellige vinkler, og når dette er stabilt øger afstanden til 20 meter, så hunden kan få tempo på.
Endelig sluttede jeg med stillingsskift, hvor jeg havde valgt start af øvelsen samt skiftet dæk-sit. Jeg fik bagefter at vide – for under øvelsen havde jeg naturligvis fuldt fokus på Megan :-) – at Helle havde smidt sig i mudderet pga. noget rod jeg havde fået lavet. Jeg måtte afbryde to gange, fordi Megan ikke indtog dækken første gang. Så dækkede hun, og jeg fik kludret med belønningen, så det virkede som om jeg ville gå, og fik belønnet totalt kikset. Ups ups. Og så fik jeg at vide, at Megan var meget i tvivl om, hvor vidt hun skulle gå med eller ej, så jeg skal bestemt have en forkommando ind her, så denne øvelse, indkald og fællesdæk, som jo alle starter med hunden i dæk, bliver helt forskellige for Megan, når jeg går.
En flok meget trætte kursister (det kunne man se på dem), og en formentlig meget træt Helle (men hende kunne man hverken se eller mærke det på) havde noget afrunding. Ingen af os kursister er gået upåvirkede fra dette kursus. Hold da op hvor har vi fået meget input, og rigtigt mange konkrete råd og anvisninger, som vi nu skal indarbejde i vores træning. Jeg skal selv først og fremmest:

• Arbejde med at belønne når der er grund til det, hvilket det er meget hyppigere end jeg er opmærksom på.
• Arbejde med glæden hos mig selv, så jeg bliver den million værd, så Megan til hver en tid vil foretrække mig.
• Arbejde med en masse detaljer, ikke mindst forkommandoer, som kan skabe den tryghed i starten af hver øvelse, som Megan har brug for.

Helle Damkjær er en drøm af en instruktør. Hun var på hele tiden begge dage i 8-9 timer, og gejsten, energien og humøret var bare i top hele tiden. Hver eneste deltager fik meget konkrete og præcise råd i forhold til deres egen situation og niveau. Og der blev sagt meget, som måske ikke lige var det vi havde drømt om at høre, men – i hvert fald for mig eget vedkommende – alt sammen var meget præcist iagttaget, og alt sammen sagt på en måde, så jeg kun kunne tage imod det som en sand guldgrube af input til mit videre træningsarbejde.
Tusind tak Helle for et fantastisk kursus!

Dygtig hund – dødkedelig fører

Charlotte Lyngholm har virkelig lavet et scoop ved at engagere Helle Damkjær som gæsteunderviser på et par weekendkurser for konkurrencehundeførere. Jeg deltager i kurset 21.-22. februar, og jeg er bare nødt til at komme af med indtrykkene fra dag 1.
For at starte med hovedkonklusionen: De 20 minutters træning jeg havde i eftermiddags var de mest intensive og de mest lærerige jeg nogensinde har oplevet! Charlotte stod og grinede smørret i baggrunden, for hun har sagt alle tingene til mig før, og mange gange: Men at stå sammen med Helle Damkjær fra lydighedslandsholdet, og få så direkte, præcis og konkret feedback var bare fantastisk. Jeg fik at vide, at jeg har en meget dygtig hund, og at jeg er en dødkedelig fører … Jeg er enig i begge dele, men jeg fik også en masse konkrete eksempler på, hvad jeg undlod at belønne, som burde belønnes, og hvordan jeg skulle belønne, så Megan synes jeg er en million værd og er at foretrække frem for noget andet i verden.
Generelt handler det om, at Megan udfører en masse ting rigtigt flot, og jeg tager det for givet, i stedet for også at forstærke det. Fx hendes fantastiske pladser og hendes opmærksomhed generelt.
Og når jeg roser er det for forbeholdent, det skal være så sjovt at blive belønnet at Megan ikke ønsker andet end at blive hos mig, og det indebærer bl.a. en masse fysisk kontakt og hoppen, som Megan er helt vild med.
* * *
Lidt flere detaljer.
Kurset var annonceret som et ”kursus til dig som hundefører, som har målet, nu eller på et senere tidspunkt at gøre din hund til elitechampion.”
Helle Damkjær gav en ualmindeligt spændende introduktion til sig selv og sin baggrund fra bl.a. traditionel heste- og hundetræning. Og hendes træningsfilosofi mv. noterede jeg en masse guldkorn fra, om bl.a.

• At have 100 % fokus på hunden når der er brug for det, fx gennem hel konkurrence
• At være bevidst om at der ikke er noget der er pinligt eller noget der er dårligt, med mindre hunden er bange/man slår den
• At få potentialet ud af de hunde vi har, ud fra en erkendelse af at ikke to hunde er ens
• At danne vores eget billede af hvordan den perfekte øvelse for os ser ud
• At skelne mellem hverdagslydighed og konkurrencelydighed. Helle skelner skarpt mellem de to, og har reserverede ord til konkurrencelydighed, som kun bruges der, og ikke i øvrigt bruges af andre end hende
• At passe på med at dræbe gejsten i hunden
• At have forkommandoer til alle øvelser, så hunden er klar inden øvelserne starter
• At komme af med håndtegn i alle øvelser, hvor der ikke i højere klasser må bruges håndtegn
• At blive glad når hunden yder sit bedste – bed ikke hunden om at sætte fødderne på loftet
• At sørge for at motivere hunden og sikre at motorikken er i orden

Derefter skulle vi parvis træne ”at få hunden til at synes du er en million værd”. Jeg var i par med Grete (med Tolleren Sida), som skulle prøve at virke mere tillokkende på Megan end mig, men det lykkedes hun heldigvis ikke med. Til gengæld kunne en pose Frolic i en andens taske friste Megan mere end jeg kunne :-(
Så fik vi noget introduktion til fri ved fod, bl.a. skulle vi med vores menneskemakker som henholdsvis fører & hund prøve at gå fri ved fod, og det var temmelig lærerigt. Det er nogen gange helt uhyggeligt lidt forskel mellem at gå, så hunden skal gætte sig til det videre forløb, og gå, så hunden naturligt følger med.
Inden frokost fik vi en kommenteret gennemgang af nogle videoer af fri ved fod, stillingsskift under gang og indkald med stå og dæk, som var eftermiddagens praktiske program.
Efter en lækker frokost fik vi introduktion til indlæring af indkald med stå ved anvendelse af target. Og så noterede jeg at en af mine favoritforfattere Niina Svartberg er en guru for Helle. Hun omtalte Niinas ”Kampanj”, hvor hun træner samme moment måske 10 gange daglig, men stopper hver gang, der er succes.
Så kom eftermiddagens praktiske øvelser, hvor vi hver fik 20 minutter sammen med Helle, og skulle arbejde med de momenter indenfor fri ved fod, stillingsskift under gang og indkald med stå som vi selv ønskede, hver især.
Jeg har noteret en masse detaljer men essenser er for mig følgende:

• Specifik og helt neutral ”det var ærgerligt”-kommando ved ”fejl” = du tilbød ikke det, jeg ville belønne for
• Meget mere glæde og entusiasme fra min side ved succeser
• Man giver ikke hunden kommandoer, man giver tilbud – hvis hunden tager imod tilbuddet får den betaling, hvis den ikke gør, var det ærgerligt = ingen forstærkning
• Skarpere skelnen mellem momenter, fx indtage position vs. blive i position
• Man skal afbryde, hvis hunden ikke tager imod tilbuddet første gang, og starte forfra

Efter at alle havde fået deres 20 minutter sluttede vi af med fællesdæk og fællessit. Jeg har herfra især noteret mig, at jeg skal have indøvet en forkommando til begge øvelser. Specielt fællessitten er oplagt, for hvordan skal hunden vide at det er en fællesssit modsat fx start på fri ved fod eller noget andet, hvor hunden skal starte i plads?
Jeg glæder mig helt vildt til at vi skal i gang igen i morgen!