Jeg var som tidligere nævnt på det ”samme” kursus for 2 år siden med Megan, men der er sket meget siden da, ikke mindst inde i mit hoved. Så selvom der var lidt genkendelsens glæde var det alligevel et helt andet kursus denne gang. For to år siden var det med Megan, hvor jeg havde ambitioner om eliteklasse og bare ville alt muligt på ingen tid. I denne weekend var det med Lille Bjørn, hvor jeg bare drømmer om at kunne gå en almindelig LP2 og er helt bevidst om, hvor vi har problemer og ”bare” skulle have skarpe fremmede øjne til at se og inspirere.
Jeg kunne bare mærke, at jeg var totalt åben for at modtage input i weekenden, jeg havde i Lille Bjørn den mest samarbejdsglade hund, man kan forestille sig, og jeg fik en masse ideer til vores fortsatte træning.
Det er rigtigt længe siden jeg har arbejdet rigtigt med så mange egentlige LP-momenter med Lille Bjørn, og der er så meget vi kan arbejde videre med, og jeg har udvalgt de momenter jeg gerne vil fokusere på den kommende tid.
Jeg vil ikke umiddelbart sige der kom nogen aha-oplevelser på dagen, men alligevel – når jeg skriver dette tænker jeg alligevel, at i sammenhæng med LP og Lille Bjørn er det da flere aha-oplevelser:
- Lydighed er en leg. Hvis jeg gør det rigtigt opfatter Lille Bjørn selve øvelsen som en leg, og hvor svært er det så lige at gennemføre en prøve?
- Lille Bjørn er totalt på, når jeg beder om det. Og jeg skal bare blive (endnu) bedre til at fortælle ham, at han skal være på, når vi træner. Jeg tillader at han går i snus undervejs (giver ikke signal om at det ikke er ønsket). Og det skal jeg overveje, om jeg ønsker i en træningssession. Helle mener – og jeg er ganske enig! – at det er lige som at have sex med sekretæren. Det gør man bare ikke!
- Jeg skal tage ansvar, når Lille Bjørn agerer uhensigtsmæssigt – fx tændte han ret meget af, da der blev arbejdet med får i eftermiddags - men det skal jeg ikke acceptere, og jeg får jo hans opmærksomhed i det øjeblik jeg beder om den, så det er jo nemt at gøre noget ved!!!
- Det skal kunne betale sig at yde noget arbejde, nemlig at få en belønning (Arbejdstræning ifølge Anders Hallgren).
- Jeg kan roligt nedtrappe godbidderne, for kærtegn og leg med fleecetov er bare TOPPEN for Lille Bjørn. Leg i feltet fik meget mere energi fremsendingen.
- Til en prøve skal jeg følge et fast forløb, hvor Helles beskrivelse harmonerer perfekt med det andre kloge trænere har sagt, men som jeg ikke har været konsekvent med:
- I bur indtil lidt før prøven (kedeligt, for det sjove er prøven)
- Tisse af
- Opvarmning med nogle få nemme momenter
- Social kontakt
- Ind på bane og gennemføre prøven
- De første 5 minutter bagefter er hundens tid med dig!
- Cirkus: Træne momenter i tilfældig rækkefølge, så hunden lærer at lytte, og udføre det, den bliver bedt om – ikke det den tror den skal udføre, fordi den kender øvelsen.
Tak Helle for endnu et fantastisk kursus med masser af energi og inspiration – hvis jeg var i tvivl inden er jeg det absolut ikke længere, jeg kan og vil arbejde med Lille Bjørn i LP også! Jeg har ikke sat måldato på, men jeg vil bestemt op med Lille Bjørn i LP2 igen :-))))
Ingen kommentarer:
Send en kommentar