Mit projekt står lidt i stampe pt. Der mangler en vital underskrift på en kontrakt, for at det for alvor kan gå i gang. Så jeg tog fri allerede 0930, kørte hjem og pakke bilen og tog til Køge Marina med Lille Bjørn og Megan, hvor vi ankom 1030 lige efter Camilla med Emma og Balder.
Vi trænede på græsarealet lige ved siden af parkeringspladsen, et meget populært lufteområde, og definitivt et udfordrende underlag for hundene. Jeg stillede 10 kegler op startede med noget fri ved fod/slalom med Lille Bjørn. Der skulle godt nok lidt ekstra godbidder med, men det gik fint da vi kom i gang. Apportering prøvede jeg på, men han ville slet ikke interessere sig for apporten, og jeg besluttede at droppe den del helt – det var nok lige for svært et underlag. Så lidt fastholdelse af positioner, mest stå, og pludselig var de 20 minutter gået.
Så kom Megan i gang, det var stort set kun højrehandling i slalom og spiraler en masse. Så lidt fremsending, sideskift, specielt foran, og pludselig var de næste 20 minutter gået. Megan ville fortsætte, og jeg kunne nære mig – og stoppede!
Så fulgte jeg Camilla & Emmas spor, var figurant i rondering (Emma er blevet meget bedre!) og fulgte Emmas feltsøg.
Vi sluttede med en skøn gåtur, hvor vi mødte en sort labradoragtig tæve, og Megan ligefrem begyndte at lege!!! Våde, sandede og en anelse trætte hunde tog hjem efter 2½ time på marinaen – ja Camilla og jeg fik også lige snakket lid efter gåturen …
De sidste forberedelser til Masterclass er på plads, Kirsten har hjulpet en del med indkøbene, og spurgte i eftermiddags også hvem der skulle med. Jeg nævnte deltagerne og hun konstaterede ”Det er de sygeste nørder”! Så jeg tror bare det er det perfekte hold, der bliver samlet i morgen!!!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar