At bryde mønstre

I dag tog Max og jeg til Charlotte Lyngholm. Jeg havde bestilt en enetime med henblik på at få Charlottes kommentarer og input til Max’ lyd, når vi træner og går til prøver.

Jeg havde sendt en kort beskrivelse af forskellige situationer, hvor problemet opstår (og ikke opstår), og det talte vi om indledningsvis, hvorefter vi satte forskellige situationer op, og Charlotte dirigerede og kommenterede.

Jeg kan ikke huske alle sekvenserne præcist, men det var cirka følgende:

• Dirigeret fri ved fod, direkte videre til stillingsskift, 6 skifter, tilbage, ingen lyd, belønning
• 2 rallyskilte, direkte videre til sit, 20 meter ud, 25 sekunder uden lyd, tilbage og belønning
• 2 rallyskilte, direkte til dæk, ud af hal 5 sekunder, tilbage, belønne, kun et enkelt piv på vej tilbage
• 2 rallyskilte, direkte til dæk, ud af hal 15 sekunder, lyd, tilbage, tage med, stillingsskift (6 stk.), sidste ikke godt, tage med, udføre setup, belønne
• Springapport, direkte til kegle og lave udgang à la fremsending, Max dæmpede (ud og snuse), jeg fik kontakt, stå ved kegle, gå væk, tilbage, ingen lyd, belønne
• Afdækning, ud til stillingsskift, skift til stå, lyd, gå tilbage og tage ham med (ingen fejlmelding eller noget, bare gå tilbage), afdækning, stillingsskift til stå, lyd, gå tilbage og tage ham med, sit, bliv, stillingsskift til stå, ingen lyd, tilbage og belønne

Mellem hver sekvens diskuterede vi vores respektive iagttagelser og aftalte den næste sekvens.

Konklusionerne nedenfor er helt mine egne formuleringer, men jeg tror Charlotte kan nikke genkendende til dem, ligesom flere af mine trænere og træningsmakkere vil kunne.

• Jeg har udviklet mig meget som træner. Det er flere år siden Charlotte har set mig, så det var tydeligt for hende at jeg var meget roligere og meget mere bevidst om hvornår og hvordan jeg skulle belønne
• Max er ualmindeligt hurtigt opfattende, han lærer momenterne lynhurtigt, forudser hvad jeg vil gøre, og agerer ud fra en forventning om hvad der skal ske
• Max kommer hurtigt til at kede sig, hvis det er forudsigeligt eller bare kedeligt (= der sker ikke noget)
• Max’ lyd uden for banen og når vi har fri på banen er lige meget. Det er lyden når vi arbejder (træner eller konkurrerer), som er problemet
• Max er glad for godbidder, men endnu mere glad for at arbejde! Jeg kunne gennemføre lange sekvenser uden at belønne før jeg var helt tilfreds, og der var ingen tegn på at han slog fra (som Megan eller Lille Bjørn ville have gjort). Max fortsatte.

Så min hovedopgave er at tilrettelægge træning (og dermed prøver), så det bliver udfordrende for Max, uforudsigeligt hvornår han får belønningen. Så det er ikke nødvendigvis belønning efter en færdig øvelse. Det kan være gennemføre færdig øvelse, kontrolleret overgang til næste øvelse, ny øvelse og belønning et eller andet sted i forløbet. Belønningen kan godt være en fuld favoritøvelse. Jeg citerede Anitas kloge iagttagelse, med mine ord: Max er så dygtig, at det skal være sværere for ham at få en belønning.

Jeg skal med andre ord bryde mønstre, Charlotte citerede Bob Bailey: ”Break old patterns to make new patterns”. Max skal aldrig belønnes i en situation hvor han piber. Og jeg skal ikke nødvendigvis afbryde. Bare fortsætte til der kommer en situation hvor han udfører noget, som jeg gerne vil belønne, og hvor han ikke piber. Og være opmærksom på at der ikke skal opstå mønstre.

Så i eksempelvis fællesdæk, hvor problemet er mest udtalt, skal jeg når jeg går tilbage have besked om, hvorvidt jeg skal belønne eller ej, og hvis ikke skal jeg bare tage ham med og gå videre med en ny øvelse. Og belønne på et passende tidspunkt.

Det hele foregik i Charlottes hal, det blæste ret meget, så det ruskede godt. På et tidspunkt forlod Max mig for at løbe ud til et hjørne og kigge ud (vi tror der var høns lige på den anden side), men jeg kunne kalde ham til mig og gå direkte i gang med den planlagte øvelse.

Det jeg godt kan lide ved Charlottes iagttagelser og råd er at de giver 100 % mening, og jeg kan relatere hendes forslag direkte til nogle af mine egne iagttagelser. Fx en succesfuld fællesdæk i onsdags i 2½ minut, hvor jeg vendte om halvvejs ude, gik tilbage og belønnede, helt ud og tilbage og belønnede, i skjul og direkte frem osv., så det var helt uforudsigeligt for Max. Det er den form for træning jeg skal arbejde videre med.

Og konklusionerne for mig er: Jeg har fået nogle helt konkrete forslag at arbejde videre med. Jeg har fået bekræftet at Max er en fantastisk hund. Jeg er totalt inspireret til at klø på med træningen.

Eftertænksomhed

To dage efter De to dårligste prøver nogensinde havde vi i mandags den sidste træningsrunde hos Charlotte Lyngholm før sommerferien. Og jeg tror både hundene og jeg trænger rigtigt meget til den ferie. Det har været et hektisk første halvår med masser af kurser, mindre træning og ganske få generalprøver og prøver, men rigeligt til at jeg - og dermed naturligt nok også hundene - er løbet sur i det.
For Lille Bjørn blev det en superafslutning på træningen. Jeg havde besluttet at slutte mig til Conni og Cocky på Emilies trickhold, og det var en gigantisk succes – for at citere min træningslog.
Hvor smart har det lige været at træne ren lydighed med Lille Bjørn, når min ubetinget bedste oplevelse med ham var afslutningen på klikkerinstruktøruddannelsen, med en blanding af tricks og lydighed, og en vildt glad hund,? Jeg griner stadig hver gang jeg genser disse klip del 1 og del 2.
Så Emilie introducerede lige ”spille død”, ”twist”, ”around”, ”zigzag”, ”bakke” og ”sidde bamse”. Lille Bjørn var ellevild, og blev også forstærket så han kunne have undværet mad de næste to dage :-) Jeg fortsætter tricktræningen med ham, og holder lydigheden ved lige.
Træningen med Megan startede med at jeg fik en dundertale fra Charlotte, uden tvivl velment, men jeg var ikke helt parat til at få den på det tidspunkt. Men det har vi selvfølgelig udredet bagefter :-)
Jeg har fået en masse dejlige, opmuntrende kommentarer efter Megans og min prøve i lørdags – tak for dem alle. En speciel tak til Camilla, Charlotte, Helle og Yvonne for deres synspunkter.
En opsummering kunne se sådan ud. Hvis en ekvipage skal fungere i konkurrencelydighedssammenhæng skal følgende være på plads:

1. Man skal træne ud fra hundens karakter/personlighed
2. Man skal træne ud fra sin egen personlighed
3. Man skal træne selve øvelserne
4. Man skal træne, så man selv er mentalt klar til konkurrencer
5. Man skal træne, så hunden er mentalt klar til konkurrencer

Og hvis der er noget jeg har forsømt er det 1 og ikke mindst 5.
Da Megan stod af ved prøven i lørdags har hun sikkert mentalt haft det, som jeg havde det under Charlotte dundertale i mandags (tak Charlotte for denne gode metafor), jeg havde bare ikke lyst til at være til stede.
Så hvad har jeg gjort galt?

• For det første har jeg ikke taget hensyn til Megans baggrund som crossover hund. Der er nogle fundamentale tillidsforhold og kontaktforhold som ikke er på plads.
• For det andet har jeg trænet 1 og 5 som om der bare var det samme som 3. En ekstra generalprøve har bare været = en ekstra prøve, og dermed ikke noget der øgede Megans tryghed.
• For det tredje har min nedtrapning af træning i det hele taget måske haft en relativ effekt, men i bund og grund har jeg bare trænet mere af det forkerte.
• Og sidst men ikke mindst: Jeg har fået så intensivt input de sidste måneder, at det nok er på tide at holde en pause, og forme det alt sammen til min egen træningsstil i forhold til den enkelte hund.

Det er vist rigtigt godt med en sommerferie til at få alt dette på plads, så hundene bliver en del af en ekvipage, ikke forsøgskaniner.

Charlotte Lyngholm - en drøm af en træner

Charlotte Lyngholm (Foto: Conni Hansen)

Da jeg for et par uger siden trænede alene i Jersie stoppede en bilist, fortalte at han tit havde set nogen træne på det areal i Jersie og spurgte om det var noget officiel træning, han kunne deltage i med sin 14 måneder gamle labrador. Jeg fortalte, at det var noget helt privat, og henviste til nogle forskellige lokale træningsmuligheder, herunder et sted i Herfølge (manden fortalte at han boede i Ejby i Køge Kommune). Hans kommentar til sidstnævnte var, at så langt ville han ikke køre for at træne – der er max 10 kilometers kørsel dertil!!

Jeg har gået hos ni forskellige hundetrænere de sidste halvandet år. Det har været en meget hektisk periode, hvor jeg havde travlt med at bringe Megan fra et par beståede dressurprøver i Spaniel Klubben og noget haltende DKK lydighed, til at blive lydighedschampion, samt træne Lille Bjørn rigtigt fra hvalp til lydighedshund. I kronologisk orden er trænerne: Mette Damgaard Sørensen, Karen Frost Knudsen, Mads Møller, Christina Ingerslev, Annette Damsø, Marianne Jensen, Karen Ulrich, Charlotte Lyngholm og Helle Damkjær.

Jeg får derfor tit spørgsmålet: "Hvilken træner synes du er den bedste?"

Svaret er: Det kommer an på! Der er ingen af trænerne jeg generelt vil anbefale frem for andre; det kommer an på en konkret vurdering af den specifikke ekvipage, hvem jeg vil anbefale at man træner hos. Jeg har lært noget af alle trænerne.

Når det er sagt, er det ikke en hemmelighed at jeg det sidste godt halve år kun har trænet hos Charlotte Lyngholm. Der er i øvrigt præcis 60 kilometer hver vej :-)

Der er én bekvemmelighedsbegrundelse: Jeg kan træne Lille Bjørn og Megan på to hold lige efter hinanden. Vi er en lille eksklusiv klub der har lavet det nummer de sidste måneder, i alt 6 deltagere med hunde på begge de to sidste mandagshold!

Og så er der alle de faglige begrundelser.

Jeg blev oprindeligt anbefalet at træne hos Charlotte af Marie Louise, som nævnte at Charlotte også blev kaldt fru Skrap. Og jeg har fundet ud af, at det er der mange, der kalder hende. Det vil jeg ikke drømme om, for det mener jeg ikke er rigtigt.

Hvis jeg kort skal karakterisere Charlotte vil jeg betegne hende som pragmatisk perfektionist. Hun vil have at vi i træningen arbejder efter det perfekte, men i praksis foretager de nødvendige tillempninger. Vi skal bare ikke være i tvivl om hvad det rigtige er. Charlotte kan reglerne for lydighedsprøver udenad, så hun har helt styr på kommandoer, regler, den praktiske overholdelse af disse mv.

En af de nye kursister hos Charlotte var med i Hårlevhallen den 11. april, for at se hvordan lydighedsprøver er i praksis. Hun var rystet over de høje point i LP1 for ikke særligt imponerende præstationer i forhold til træningen hos Charlotte. Og jeg måtte forklare, at der var meget stor forskel på det niveau hun oplevede i praksis og det vi træner efter. Som gerne skulle sikre at vi har det overskud til prøverne, som gør at vi kan miste en øvelse, og stadig få en tilfredsstillende præmiering.

Charlotte har en meget personlig stil som træner. Jeg har efter hver time en fornemmelse af, at selvom vi har været 6-7-8 deltagere, så har det alligevel været mig, der var i centrum. Og sådan tror jeg alle deltagerne har det.

Charlotte er meget direkte i sine tilbagemeldinger. Hun siger hvad hun ser og synes. Og der er ingen omsvøb. Måske er det derfor hun har fået tilnavnet fru Skrap? Jamen jeg kan ikke bruge noget andet. Hvis det jeg gør, ikke er ok, så vil jeg gerne have det at vide, frem for at få det pakket ind.

Charlotte er fantastisk til at iagttage samarbejdet mellem hund og fører, og præcist og konstruktivt pege de detaljer (eller helheder) ud, som der er behov for at arbejde med. Hvis der er detaljer, der ikke fungerer, skal de trænes på plads, før man får lov til at kæde sammen med andre elementer. Og der kommer altid konkrete råd til, hvordan man skal arbejder videre. Der er masser af energi på holdene vi går på, for Charlotte sørger for, at der sker noget hele tiden; godt humør hele vejen igennem og altid masser af inspiration til den videre træning.

Når man går i stå med et moment er Charlotte klar med 1-2-3 løsninger, og jeg ender altid med noget, der fungerer. Og så går vi og joker lidt i baggrunden om at nu virkede det igen det Charlotte foreslog …

Charlotte har trænet et utal af hunde, hun har en meget meget bred erfaring og hun har et enormt menneskeligt overskud.

Charlotte er en meget travl person, og alligevel tager hun sig tid til at komme og se sine kursister til prøverne, hvis hun overhovedet har mulighed for det.

Charlotte er bare en drøm af en træner!

Du kan læse mere om Charlotte på hendes hjemmeside.

Ursa Minor

Lille Bjørn er opkaldt efter stjernen Ursa Minor, på dansk Lille Bjørn, fordi vi regnede med at han ville blive en stjerne :-)
Og ved dagens træning hos Charlotte var han totalt stjerne, i en grad som jeg bare aldrig har oplevet det tidligere.
Der var nogle skæve pladser, et indkald med stå hvor han løb for langt, nogen sit i plads som ikke holdt så længe og et enkelt tilbagespring der missede. Men det var også cirka alt hvad der ikke fungerede i løbet af en times træning.

• Ståen i Stå, sid var bare lige i øjet 3 gange
• Indkald med stå var 2 ud af 3 med skarpe stop
• Fremsendingen var bare en drøm: Intet target, fremsending fra to forskellige sider, han tordnede ud, blev stoppet i centrum, og blev dækket af på en kommando. Totalt flot og lækkert!!!
• Frem/tilbagespring var 2 ud af 3 ok, men vi skal træne de afslutninger særskilt (låg/balje)
• Apporteringen var tæt på perfekt (lidt hurtig aflevering)
• Alle 2-skridtsøvelserne og vendinger var superflotte.
• I fællesdækken belønnede jeg efter 60 sekunder, derefter igen efter 60 sekunder, og så lavede vi en korrekt afslutning hvor Lille Bjørn blev liggende

Conni kan bekræfte at jeg var helt euforisk bagefter! Dette var bare den mest fantastiske træningstime jeg har haft med Lille Bjørn.
En rigtig god måde at fejre Charlottes fødselsdag på!!

PS: Megan trænede jeg den næste time, men lad mig nøjes med at konstatere, at det ikke kørte helt så godt som med Lille Bjørn …

Helle is Always Sitting On Your Shoulder

Det har været en lidt hektisk uge efter weekendkurset med Helle Damkjær.
Og jeg er sikker på at jeg vil tænke tilbage på det kursus masser af gange, og vil påbegynde en ny tidsregning regnet fra det kursus.
Mandag-tirsdag var jeg gennem et PRINCE2 Foundation kursus, som blev bestået tirsdag eftermiddag. Onsdag-torsdag arbejdede jeg, og fredag stod den på klikkerinstruktøruddannelse, også med skriftlig eksamen.
Mandag aften er træningsaften hos Charlotte Lyngholm, men jeg valgte at lade Megan blive hjemme. Hvis hun var lige så træt som mig efter weekenden fortjente hun bestemt at holde en friaften :-)
Lille Bjørn og jeg havde en fantastisk aften. Han var totalt tændt på den gode måde:

• Meget flot fri ved fod med gode venstre vendinger både i almindelig gang og løb
• Rigtig god fællessit, hvor Charlotte gik rundt og forstyrrede, og hvor jeg belønnede med 10-15 sekunders intervaller
• Et flot indkald fra dæk – bortset fra en ekstra indkaldskommando (for Lille Bjørn bliver liggende!)
• En tæt på perfekt LP1 næseprøve
• Et meget flot LP1 spring
• Og nogle flotte stillingsskifter dæk-sit og sit-dæk

Torsdag havde jeg en superkort træningsrunde med først Lille Bjørn, så Megan. Længden var bestemt af succesraterne.

Lille Bjørn:

• Et perfekt LP1 spring. Jubel og stop.
• Indkald med stop: Lille Bjørn stilles, jeg går 10 meter væk med kong, kalder, og alene med håndtegn tilbyder Lille Bjørn perfekt stop. Stor jubel og vild leg!
• Apportering: Jeg satser en fuld øvelse. Lille Bjørn i plads, belønnes for at sidde da apporten kastes. En anelse tyvstart, som jeg accepterer. En meget flot apportering. Lille Bjørn kommer ind i plads og jeg tager apporten mens han står, meget flot efter vores kriterier
• Endelig træner vi aflevering i kurv: Jeg lægger to gule kødben, Lille Bjørn henter det ene og lægger det i kurven, jeg roser og peger på det andet, som så hentes og lægges i kurv. Vild jubel!!

Det var fire øvelser, som alle fik 100 % succes i første omgang, så jeg stoppede straks og nød fire succeser på 5 minutter!
Derefter arbejde jeg lidt med Megan, noget rigtig god fri ved fod med vending, et perfekt stå under gang og nogle superflotte stå-dæk på tre meter.
Masser af succes og Megan får lidt mere træning i weekenden, nu hun har stået i skyggen af Lille Bjørn i ugens løb.

Er de 20 minutter ikke snart gået?

Dag to af weekendkurset med Helle Damkjær blev indledt med opsamling fra dagen før, indlæg om håndtering af prøvesituationen samt forberedelse af hver øvelse i prøvesituationen.
Mit spørgsmål ”Er de 20 minutter ikke snart gået?” citerede Helle flere gange under opsamlingen; jeg stillede det, da Megan og jeg endnu ikke var færdige med den 20 minutters træning, som jeg omtalte i går. Det var virkeligt intense 20 minutter og Helle brugte mit spørgsmål rigtigt fint til at få os til at tænke på denne tidsperiode fra hundens side. Helle fraråder træning i over 20 minutter, groft sagt er alt udover 20 minutter spild af tid, for hunden kan ikke kapere det, eller bliver mindre skarp, ligesom vi selv gør.
Jeg har noteret en række gode råd i øvrigt:

• Tænk hver eneste gang du gør noget over hvad du vil opnå, hvordan du vil belønne og hvor du har belønningen
• "Nej" må kun bruges til to ting: Til at fortælle hunden at det den gør nu, er uønsket adfærd under alle omstændigheder (modsat en fejl i et moment i en øvelse). Eller til at fortælle føreren, at det hun (eller han) gør lige nu ikke er rigtigt
• ”Hov” er en fin kommando til at fortælle hunden, at det den gjorde lige nu ikke var noget, vi vil belønne for
• Fri ved fod og stillingsskift under gang er ekstra vigtige i konkurrencesituationer, fordi det ofte er de to første individuelle øvelser, og dermed er øvelser der kraftigt påvirker dommernes opfattelse af hvor god ekvipagen er samlet set
• Det er vigtigt at gøre så meget som muligt for at få trænings- og konkurrencesituationer til at ligne hinanden helt. Både hvad opgivelser angår, fx andre der dirigerer, dommere der følger med rundt på banen, og i øvelserne, så fx forkommandoer og klartegn indgår som en naturlig del af alle øvelserne

Masser af inspiration og stof til eftertanke.
Så skulle vi ud med hundene, og jeg arbejde med følgende momenter:

• Træning af dirigering fra kegle, med skåle, der hvor der senere skal være apporter, lægger godbid i den skål, hunden skal dirigeres ud til, og dermed få dirigeringen helt på plads inden der bygges apport på.
• Fremsending til kegle, hvor jeg skal have meget bedre belønninger (godbidder) for at få intensitet i momentet. Vi kommer kommando på med det samme. Og ved kombination med andre momenter kan vi så ændre kommando, så det bliver en hjælp for hunden. Helle bruger fx Go – Felt henholdsvis Kegle – Apport: I første del af øvelsen er det jo præcis det samme hunden skal gøre, men de to forskellige fremsendingskommandoer fortæller, at det er to forskellige momenter der kommer bagefter.
• Springapportering. Her manglede Megan også intensitet, så jeg skal arbejde med at belønne tidligere i flowet, fx før optaget. Og i øvrigt træne med så mange forskellige slags apporter som muligt, så Megan ikke studser over en ny apport – her en svensk metalapport.

Efter frokost fortalte Helle om sin grundindlæring af spring. Jeg noterede mig specielt, at hun starter med at placere hunden på den ene side af springet og kalder på den fra den anden side (det nogle vil kalde tilbagespring), fordi kommandoen spring blot skal betyde spring over, uanset hvor hunden er i forhold til føreren, og det er nemmere at indlære spring mod føreren frem for væk fra føreren. Og så noterede jeg det er en god idé ikke at lade spring & tilbagespring komme i et flow, men have en ”afvent”-kommando, så hunden har fokus på føreren, og får besked på om at der en apportering eller et tilbagespring, som skal kommer derefter.
Og så kom dagens afsluttende momenter i praksis indenfor øvelserne Næseprøve, Felt og Fjernkontrol.
I næseprøven trænede vi med ca. 14 næseprøver, heraf én med førerens fært. Det skaber fokus på søgeadfærden (modsat apportadfærden) og styrker også udholdenheden. Megan manglende noget intensitet i øvelsen, men søget er upåklageligt.
I felt arbejdede jeg med fremsending fra kegle, dvs. Megan var placeret lige ved keglen og jeg sendte hende derfra i feltet. Der er slet ingen tvivl om at Megan véd præcis hvad øvelsen går ud på, men føreren skal godt nok arbejde med at gøre feltet MEGET mere spændende at komme ud i!
Jeg noterede mig også lige nogle råd til startindlæringen, hvor Helle hurtigst muligt får target væk, sender hund fra meget kort afstand ind i felt fra forskellige vinkler, og når dette er stabilt øger afstanden til 20 meter, så hunden kan få tempo på.
Endelig sluttede jeg med stillingsskift, hvor jeg havde valgt start af øvelsen samt skiftet dæk-sit. Jeg fik bagefter at vide – for under øvelsen havde jeg naturligvis fuldt fokus på Megan :-) – at Helle havde smidt sig i mudderet pga. noget rod jeg havde fået lavet. Jeg måtte afbryde to gange, fordi Megan ikke indtog dækken første gang. Så dækkede hun, og jeg fik kludret med belønningen, så det virkede som om jeg ville gå, og fik belønnet totalt kikset. Ups ups. Og så fik jeg at vide, at Megan var meget i tvivl om, hvor vidt hun skulle gå med eller ej, så jeg skal bestemt have en forkommando ind her, så denne øvelse, indkald og fællesdæk, som jo alle starter med hunden i dæk, bliver helt forskellige for Megan, når jeg går.
En flok meget trætte kursister (det kunne man se på dem), og en formentlig meget træt Helle (men hende kunne man hverken se eller mærke det på) havde noget afrunding. Ingen af os kursister er gået upåvirkede fra dette kursus. Hold da op hvor har vi fået meget input, og rigtigt mange konkrete råd og anvisninger, som vi nu skal indarbejde i vores træning. Jeg skal selv først og fremmest:

• Arbejde med at belønne når der er grund til det, hvilket det er meget hyppigere end jeg er opmærksom på.
• Arbejde med glæden hos mig selv, så jeg bliver den million værd, så Megan til hver en tid vil foretrække mig.
• Arbejde med en masse detaljer, ikke mindst forkommandoer, som kan skabe den tryghed i starten af hver øvelse, som Megan har brug for.

Helle Damkjær er en drøm af en instruktør. Hun var på hele tiden begge dage i 8-9 timer, og gejsten, energien og humøret var bare i top hele tiden. Hver eneste deltager fik meget konkrete og præcise råd i forhold til deres egen situation og niveau. Og der blev sagt meget, som måske ikke lige var det vi havde drømt om at høre, men – i hvert fald for mig eget vedkommende – alt sammen var meget præcist iagttaget, og alt sammen sagt på en måde, så jeg kun kunne tage imod det som en sand guldgrube af input til mit videre træningsarbejde.
Tusind tak Helle for et fantastisk kursus!

Dygtig hund – dødkedelig fører

Charlotte Lyngholm har virkelig lavet et scoop ved at engagere Helle Damkjær som gæsteunderviser på et par weekendkurser for konkurrencehundeførere. Jeg deltager i kurset 21.-22. februar, og jeg er bare nødt til at komme af med indtrykkene fra dag 1.
For at starte med hovedkonklusionen: De 20 minutters træning jeg havde i eftermiddags var de mest intensive og de mest lærerige jeg nogensinde har oplevet! Charlotte stod og grinede smørret i baggrunden, for hun har sagt alle tingene til mig før, og mange gange: Men at stå sammen med Helle Damkjær fra lydighedslandsholdet, og få så direkte, præcis og konkret feedback var bare fantastisk. Jeg fik at vide, at jeg har en meget dygtig hund, og at jeg er en dødkedelig fører … Jeg er enig i begge dele, men jeg fik også en masse konkrete eksempler på, hvad jeg undlod at belønne, som burde belønnes, og hvordan jeg skulle belønne, så Megan synes jeg er en million værd og er at foretrække frem for noget andet i verden.
Generelt handler det om, at Megan udfører en masse ting rigtigt flot, og jeg tager det for givet, i stedet for også at forstærke det. Fx hendes fantastiske pladser og hendes opmærksomhed generelt.
Og når jeg roser er det for forbeholdent, det skal være så sjovt at blive belønnet at Megan ikke ønsker andet end at blive hos mig, og det indebærer bl.a. en masse fysisk kontakt og hoppen, som Megan er helt vild med.
* * *
Lidt flere detaljer.
Kurset var annonceret som et ”kursus til dig som hundefører, som har målet, nu eller på et senere tidspunkt at gøre din hund til elitechampion.”
Helle Damkjær gav en ualmindeligt spændende introduktion til sig selv og sin baggrund fra bl.a. traditionel heste- og hundetræning. Og hendes træningsfilosofi mv. noterede jeg en masse guldkorn fra, om bl.a.

• At have 100 % fokus på hunden når der er brug for det, fx gennem hel konkurrence
• At være bevidst om at der ikke er noget der er pinligt eller noget der er dårligt, med mindre hunden er bange/man slår den
• At få potentialet ud af de hunde vi har, ud fra en erkendelse af at ikke to hunde er ens
• At danne vores eget billede af hvordan den perfekte øvelse for os ser ud
• At skelne mellem hverdagslydighed og konkurrencelydighed. Helle skelner skarpt mellem de to, og har reserverede ord til konkurrencelydighed, som kun bruges der, og ikke i øvrigt bruges af andre end hende
• At passe på med at dræbe gejsten i hunden
• At have forkommandoer til alle øvelser, så hunden er klar inden øvelserne starter
• At komme af med håndtegn i alle øvelser, hvor der ikke i højere klasser må bruges håndtegn
• At blive glad når hunden yder sit bedste – bed ikke hunden om at sætte fødderne på loftet
• At sørge for at motivere hunden og sikre at motorikken er i orden

Derefter skulle vi parvis træne ”at få hunden til at synes du er en million værd”. Jeg var i par med Grete (med Tolleren Sida), som skulle prøve at virke mere tillokkende på Megan end mig, men det lykkedes hun heldigvis ikke med. Til gengæld kunne en pose Frolic i en andens taske friste Megan mere end jeg kunne :-(
Så fik vi noget introduktion til fri ved fod, bl.a. skulle vi med vores menneskemakker som henholdsvis fører & hund prøve at gå fri ved fod, og det var temmelig lærerigt. Det er nogen gange helt uhyggeligt lidt forskel mellem at gå, så hunden skal gætte sig til det videre forløb, og gå, så hunden naturligt følger med.
Inden frokost fik vi en kommenteret gennemgang af nogle videoer af fri ved fod, stillingsskift under gang og indkald med stå og dæk, som var eftermiddagens praktiske program.
Efter en lækker frokost fik vi introduktion til indlæring af indkald med stå ved anvendelse af target. Og så noterede jeg at en af mine favoritforfattere Niina Svartberg er en guru for Helle. Hun omtalte Niinas ”Kampanj”, hvor hun træner samme moment måske 10 gange daglig, men stopper hver gang, der er succes.
Så kom eftermiddagens praktiske øvelser, hvor vi hver fik 20 minutter sammen med Helle, og skulle arbejde med de momenter indenfor fri ved fod, stillingsskift under gang og indkald med stå som vi selv ønskede, hver især.
Jeg har noteret en masse detaljer men essenser er for mig følgende:

• Specifik og helt neutral ”det var ærgerligt”-kommando ved ”fejl” = du tilbød ikke det, jeg ville belønne for
• Meget mere glæde og entusiasme fra min side ved succeser
• Man giver ikke hunden kommandoer, man giver tilbud – hvis hunden tager imod tilbuddet får den betaling, hvis den ikke gør, var det ærgerligt = ingen forstærkning
• Skarpere skelnen mellem momenter, fx indtage position vs. blive i position
• Man skal afbryde, hvis hunden ikke tager imod tilbuddet første gang, og starte forfra

Efter at alle havde fået deres 20 minutter sluttede vi af med fællesdæk og fællessit. Jeg har herfra især noteret mig, at jeg skal have indøvet en forkommando til begge øvelser. Specielt fællessitten er oplagt, for hvordan skal hunden vide at det er en fællesssit modsat fx start på fri ved fod eller noget andet, hvor hunden skal starte i plads?
Jeg glæder mig helt vildt til at vi skal i gang igen i morgen!

Sikken herlig dag i går!

Megan og jeg havde tid hos Maja Guldborg kl. 8.30, for at følge op på om det går fremad med Megan. Og det er heldigvis gået rigtigt meget fremad! Selvom Megan formentlig har haft smerterne i lang tid, har det ikke udviklet sig til noget alvorligt, og der er nu kun småting tilbage. Det var en fantastisk lettelse.
Det videre forløb hos Maja er, at Megan og jeg kommer på kontrolbesøg den 2. juni. Vi fortsætter med de øvelser, som jeg beskrev i en tidligere blog, men kan nøjes med to gange om dagen og vibrator to gange om ugen – det er blevet et hyggeligt ritual for Megan og mig. Den 2. juni har jeg også bestilt tid til Lille Bjørn, for en sikkerheds skyld.
Alle mine store forventninger til Maja Guldborg er blevet indfriet og mere til. Det er rigtigt rart og betryggende at komme hos hende, og resultaterne er bare fantastiske.

Så kom jeg hjem efter arbejde og kunne glæde mig over februar nummeret af Spaniel Nyt. Lotte Evers & Jan Buk, de to redaktører, har fået bladet op på et meget flot og professionelt niveau. Og dette nummer indeholder en masse lydighedsstof, absolut ikke hverdagskost i den sammenhæng:

• Lydighedsprøver bliver nævnt i lederen
• Kristine Møller Jeppesen har skrevet en meget interessant artikel om at være til finale i Årets Hund i lydighed
• Mine pokaler til årets lydighedsspaniels er beskrevet på en side
• LP-prøven den 26. september i Køge er annonceret
• Og sidst men ikke mindst bringes min artikel ”Megan – Fra hvalp til lydighedschampion”.

Et pragtfuldt nummer!!
Og så om aftenen var jeg med både Lille Bjørn og Megan til træning hos Charlotte Lyngholm.
Det var to træningsomgange til 5 = "Kom hjem og var glad – og det smittede”.
Fokus var begge steder glæde, og at bruge legetøj som belønning.
Lille Bjørn var totalt ustyrligt glad, og lavede nogle fantastisk pladser, fri ved fod og 2-skridt til højre. Frisbee’en med piv er et superhit som belønning.
Så sad han i 15 sekunder på 4 meters afstand i fællessit, og lå 30 sekunder på 8 meters afstand i fællesdæk, sidstnævnte med en tilsvarende gentagelse.
Alle øvelserne blev succeser: apportering (han holder fast nu …), spring (både LP1 og LP2) og til allersidst en drømmefremsending. Først 10 m med target med flot tempo, perfekt stå og perfekt dæk. Og så fra kort afstand en stå uden target!
Så blev det Megans tur. Der var godt nok opsparet noget energi, men på en god måde. Vi skulle også starte med pladser og fri ved fod med legetøj som belønning. Pladsen gik fint, men fri ved fod blev til en del løberi for mig, for at få Megans interesse, men den kom og nu skal jeg bare arbejde videre med at få hende rigtigt tændt på forskelligt nyt legetøj.
I fællessit var jeg ude af hallen i 5 sekunder, og tog 30 sekunder på 10 meter, og der var ingen problemer (!!).
Fællesdækken: Jeg gik ud af hallen, var der lidt, tilbage på 10 meters afstand i 1 minut, og Megan lå bare superflot.
Så lavede vi nogle stillingsskift mens de andre lå dæk. Vi var altså hinandens distraktioner, og samtidig distraherede Charlotte med forskellige kommandoer, som hundene ikke skulle reagere på. Vi fik lavet nogle flotte stillingsskift, jeg valgte det sikre på dagen: Dæk-sit 10 m. Sit-stå 10 m. Stå-sit 2 m. Stå-dæk ½ m, for det skulle altså bare være succes
Så var der igen engang fællesdæk, hvor Megan rejste sig da jeg var ude i 15 sekunder, men efter ny afdækning kunne jeg gå ud, komme ind og belønne efter 20 sekunder (10 m).
Så trænede vi tempo i Apport udlagt. Først ved at jeg skulle holde Megan, mens apporten blev lagt, og så ved at jeg bakke fra keglen, så hun fik tempo i tilbageløbet. Der kom pæn fart på.
Så var der en superspringapportering. Og endelig en fremsending med supertempo, da jeg lige havde gjort feltet interessant ved at tosse rundt derude.
Det er bare superdejligt at være i gang igen med Megan, og si skal træne leg inden weekendens kursus med Helle Damkjær :-)

Lille Bjørn i centrum!

Mens Megan holder tvungen træningspause er Lille Bjørn rigtigt i centrum. Jeg har fået flere morsomme bemærkninger om, at jeg får slidt hans ben helt ned, hvis jeg træner ligeså meget som med Megan :-) Men så meget træner jeg altså heller ikke. Her er den sidste uges træning.

4. februar i Jersie
Det var koldt, hvilket er ok, men også vådt, og det er ikke noget Lille Bjørn bryder sig om. Så bortset fra fællesdækken, hvor vi slet ikke fik nogen succeser trods nogle lave kriterier (men altså ikke lave nok), indgik der ikke dæk i dagens program; til sidste ville han heller ikke sidde, og det begrænser jo mulighederne lidt …. Fri ved foden synes jeg efterhånden kører rigtigt godt, men en af erfaringerne fra ugen er at jeg skal have en til af og til at følge mig i denne øvelse, for jeg kan ikke se om Lille Bjørn er i plads uden at der kommer noget underligt kropsdrejning ud af det. Vi gik og løb nogle pæne L’er og tog alle 2-skridtsøvelser (belønning mellem hver) og vendinger (belønning til sidst).
Stå og sid under gang (LP2) begynder at ligne noget, men jer mangler at få den sidste del af håndsignalet af dem begge – jeg ved godt vi må bruge det i LP2, men jeg vil gerne have øvelsen klar til LP3.
Både fremsending og Indkald med stå var ikke lige i skabet, se mere om disse øvelser nedenfor under 11. februar.
Vi sluttede med øvelsen hvor Lille Bjørn skal kigge til venstre, den er nem og sjov og bliver nu 100 % succes hver gang, og det er sådan vi skal slutte.

6. februar hjemme og i Jersie
Vi trænede lidt i haven: Aflevering i kurv, hvor der er ved at komme godt flow i at belønne for at den første genstand er hentet ved den anden genstand, så den bliver interessant. Så arbejder vi med at bakke rundt om fører, hvor vi hænger fast i et punkt sådan cirka lige bag mig :-( Endelig har vi leget lidt med en lille balje og shaping, og nu kommer der meget hurtigt 4 poter op på baljen, og Lille Bjørn begynder at dreje rundt på baljen. Jeg vil se om jeg kan få et hurtigt snur på baljen, jeg kan se Lille Bjørn nyder øvelsen.
Om eftermiddagen trænede vi i Jersie. Det blev for meget. Lille Bjørn er ikke specielt god til gentagelser, og nogle af øvelserne fik jeg kørt for langt. Og så brugte jeg noget kyllingebryst som belønning, og det var bare alt for lækkert, og blev mere en distraktion end en belønning. Bortset fra fri ved fod kom der ikke rigtige succeser i LP-øvelserne. Så jeg slutte med aflevering i kurv, dreje hovedet til venstre og baljeøvelsen så der kom nogle sikre succeser. Og har skrevet i loggen, at jeg nok var for ambitiøs, siden det ikke lykkedes med LP-øvelserne, for de sidste tre ville Lille Bjørn jo meget gerne udføre, og de blev gode.

8. februar hjemme
Vi trænede lige ½ time i haven midt på eftermiddag; solen skinnede og det var 3-4 grader, men græsset var lidt vådt. Vi trænede igen en blanding af LP-øvelser og eksamensopgaver til klikketræneruddannelsen. Jeg har i loggen skrevet som opsummering: ”Glad for de kreative øvelser, og for første gang af LP'erne, men det med at pladserne bliver helt skæve (> 90 gr.) er underligt. Men generelt glad H og mange succeser.” Det med de helt skæve pladser tror jeg nu nok hænger sammen med at der var vådt … Men ellers fik vi en superfremsending til target i felt med højt tempo og flot stop. To fantastisk indkald med stå, en gang med kong og en gang uden. Nogle gode LP1 og LP2 spring (men altså med dårlige afslutninger). Og begyndelsen af et flow i sit-stå skiftet.

9. februar hos Charlotte Lyngholm
Her træner vi stadig indendørs og selvom der kommer lidt snus er Lille Bjørn bare på 90+ % af tiden, og meget veloplagt!
I Stå, sid, dæk under gang skal vi træne at vi uanset hvor hunden er i forhold til os skal kunne give Stå, Sit eller Dæk kommando rent verbalt, og så gør hunden det! Vi indøver hver del for sig. Stå er svær, fordi Lille Bjørn stadig skal have håndsignal på, men der kommer nogle pæne hvor jeg bakker, og giver Stå. Sit går lidt bedre, men det er dæk der går bedst, vi småløber, og først er der håndtegn på, men Lille Bjørn fanger det og laver nogle flotte dæk under hurtig gang.
I apporteringen arbejder vi stadig med selve afleveringen, hvor Lille Bjørn kan holde den længe, men smider apporten når min hånd nærmer sig. Vi bruger forskellige fremgangsmåder, også for at variere det for Lille Bjørn, som dog er blevet lidt gladere for gentagelser i denne øvelse. En variant er at jeg sidder på hug med venstre hånd fremme og Lille Bjørn skal lægge apporten i min hånd. En anden at jeg giver Lille Bjørn apporten i munden og han skal holde fast indtil slip kommandoen, og det fungerer fint, vi er op på 4-5 sekunder uden problemer.
I Sid i gruppe har jeg sat kriterierne lavt, 6 skridt og 10 sekunder, og det går fint. I næste omgang lægger han sig allerede efter 8 sekunder (ak ja, de gentagelser), og vi må lige om igen så jeg kan lave en ordentlig afslutning.
Endelig slutter vi med et superflot LP1 Indkald.

11. februar i Roskilde
Jeg havde fået mulighed for at træne sammen med Charlotte Lia, Karen Frost og Susanne Bach i et ridehus, og det blev en rigtig god oplevelse både for Lille Bjørn og hans fører :-)
Vi starter med noget fri ved fod almindelig gang i L-form. I starten kigger jeg lidt rigeligt ned, men da det bliver kommenteret går jeg ok, og Lille Bjørn følger rigtigt pænt med. Vi kommer op på 8 omkring og 8 meter. Pæne 2-skridts øvelser med belønning mellem hver og alle vendinger med en belønning til sidst.
Stillingsskift, kun sit-stå. Efterhånden kommer der lidt flow ind, så jeg på 1 skridts afstand med håndtegn og verbal kan få Lille Bjørn i stå.
Apportering. Vi gør ligesom hos Charlotte, og det begynder at fungere lidt bedre.
Så kom de to øvelser, jeg gerne ville have kommentarer til: fremsending og indkald med stå.

Fremsending
Mål: fremsending fra 10 meter mod target midt i felt, stå på kommando ved target, afdækning på target.Derefter det samme uden target.Resultat: Lille Bjørn så ikke target blive lagt, skulle have nogle ekstra kommandoer, for at løbe derud, og begyndte så at snuse omkring target på stå-kommandoen, hvorefter øvelsen blev afbrudt. I næste forsøg (igen med "felt"-kommando) løb han ikke ud.Det gjorde vi: Lagde target, belønnede over target for interesse, gik ud af felt med Lille Bjørn og vendte om lidt udenfor, ventede på at han selv skulle søge mod target, og belønnede så vildt (leg med kong)! Flere gange. Til sidste havde vi tre gode gentagelser i rap og stoppede. Målet er at han skal blive helt tændt på feltet, og bare søge derud. Det er alt for tidligt jeg har kommet kommando på.

Indkald med stå
Mål: Hund i sit, fører 15 skridt væk, vifte med kong, kalde ind, stoppe med håndtegn (højre hånd) og kaste kong med venstre som belønning.Resultat: Jeg gennemførte det som beskrevet, men stoppet var ikke så hurtigt som det kunne have været.Jeg prøvede derefter samme øvelse med hund i dæk fra start, og hvor jeg kastede kongen. Det gav meget bedre stop, men Lille Bjørn er ikke ligeså tændt på kongen, som han har været. Så jeg skal gøre ham glad for et andet stykke legetøj, som jeg så kan bytte med: kaste kong, hund stopper, tager kong, som byttes for det sjovere legetøj.
Endelig sluttede vi med fællesdæk. Lille Bjørn skulle ligge mellem Spot og Freja (som ligesom alle øvrige hunde skulle sitte). Ok afdækning, 10 skridt ud, 40 sekunder klik/godbid. Igen ud på 10 skridt, 60 sekunder og klik/godbid. Jeg afsluttede efter at have dækket ham af igen ved at gå ind i plads og belønne ham i dæk. Det var voldsomt stor succes!! En gentagelse og af denne øvelse, er stort, og at komme om på et minut er bare lækkert.
Det var virkelig en succesfuld træning. Der var svære distraktioner med de fremmede hunde og underlaget, og alligevel god koncentration. Fællesdækken var en stor triumf.

Lille Bjørn hos Charlotte Lyngholm 2. februar

Hold da op en skøn træningstime Lille Bjørn og jeg havde hos Charlotte Lyngholm til aften. Der var kun 5 deltagere, og alle gjorde alt så godt, at vi nåede en forfærdelig masse. Vi var naturligvis inden døre og det var koldt, men jeg har sjældent oplevet Lille Bjørn så totalt topmotiveret, man skulle næsten tro han var på stoffer, men det var altså kun resterne af noget kyllingekød og T-bone steak :-)
Det gav lige lidt uro i de første øvelser, fordi Lille Bjørn simpelthen var alt for optaget af belønningerne, men da der først faldt lidt ro over feltet gik det strygende.
Stå, sid, dæk under gang – kører alle fint (ja, vi må ikke træne dem i forlængelse af hinanden, men det kom jeg til), jeg er ved at trappe håndsignalet af ved ståen, og i alle tre når jeg passerer Lille Bjørn på tilbagevejen, men han er virkelig ved at blive stabil i alle tre.
I Stillingsskift træner vi sit-stå, og der kommer ikke meget flow i den øvelse. Den skal jeg træne med mindre attraktive belønninger, for min hånd virker som en magnet også uden godbidder, så jeg får slet ikke nogen afstand på. Til næste gang skal vi træne stabilisering og øge afstanden.
I apporteringen træner vi kun aflevering til hånd, først højre hånd, og derefter venstre hånd, så vi får det rigtige mønster i forhold til den færdige øvelse.
Frem/tilbagespring er en favoritøvelse, men jeg fik placeret mig dårligt ved første forsøg, så Lille Bjørn løb forbi springet tilbage. I andet forsøg var det superflot.
I springet (LP1) kom Lille Bjørn for langt frem i afslutningspladsen, så vi trænede lige at han blev sat af på den ene side af springet og skulle kaldes i plads på den anden, og så var der ikke flere problemer med det :-)
Fællesdækken er lidt udfordrende, fordi det helt klar er en øvelse hvor Lille Bjørn ikke gider gentagelser, så jeg var lidt forsigtig. Han lå mellem en Ridgeback og en sheltie, Ridgebacken satte sig ret hurtigt, men Lille Bjørn lå 30 sekunder på 9 skridts afstand, og fik så belønning. Han rejste sig efter 20 sekunder i anden omgang (for tidligt), så jeg gik tilbage og fik ham i plads, dækkede af, og efter 10 sekunder på 6 skridts afstand gik jeg ind, belønnede ham i dækken, og derefter i pladsen. Og masser af ros.
Fremsendingen synes jeg går rigtigt godt fremad. Vi havde lidt rod med snusen før jeg fik ham i plads, og så et udløb hvor han stoppede efter 4 meter, vendte om og styrtede ind i plads :-) Det så meget morsomt ud. Derefter stormede han på kommando 10 meter ud i feltet, blev stoppet på target og derefter dækket af lige i centrum. Superflot og stor jubel!
Endelig som afslutning en LP2 næseprøve, hvor Lille Bjørn nu sidder pænt ved starten, også når jeg vender mig (der blev dog lige tilbudt en enkelt dæk), og så ellers et flot søg og en meget fin plads med den rigtige genstand, som dog blev smidt før jeg fik den.
Samlet en superdag, hvor jeg kom hjem og begejstret fortalte om hvor dygtig Lille Bjørn havde været. Han arbejder godt og stabilt, med god koncentration det meste af tiden, og jeg synes der er ved at være god facon over de fleste LP2-øvelser.

Weekendkursus for konkurrencehundeførere - den fulde historie

Hele holdet (foto: Charlotte Lyngholm)

Da Charlotte Lyngholm annoncerede et weekendkursus for konkurrencehundeførere 17.-18. januar meldte jeg mig straks til. Bare hør en teaser:
”Får DU indfriet dine ønsker med din konkurrencehund?
Opnår du de mål DU har sat dig?
Sidder din og din hunds basislæring "lige i øjet"?
Hvor er du selv henne i forhold til din planlægning og udførelse af at opbygge en konkurrencehund?
På dette kursus, som er det første i en kursusrække, vil vi arbejde anderledes end du måske er vant til. Her vil vi først møde DIG, lige præcis der, hvor du er og finde ud af, hvad det er du gerne vil.
Herefter vil vi sammen etablere en for dig systematisk og enkel måde at træne DIN hund på, så DU nemmere opnår det du gerne vil.
Vi vil som nævnt ovenfor tage udgangspunkt i at arbejde med dit mentale jeg i forhold til tilstand og indstilling, som konkurrenceudøver (hunden skal nok følge med, når du først selv er der, hvor du virkelig gerne vil være).
Herudover vil vi arbejde med detaljer og præcision indenfor specifikke øvelser.”

Lørdag den 17. januar 2009
I kursets introduktion fortalte Charlotte om en række af sine inspirationskilder til kurset, hvor jeg bl.a. noterede følgende bøger: Brandon Bays: Rejsen og Kirsten Stendevad & Christine Eilvig: Millionøsemetoden som jeg gerne vil læse. Stephen R. Coveys: 7 gode vaner og Ulrik Wilbeks: Tro på dig selv var også blandt inspirationskilderne.
I plenum skulle vi svare på de fire indledende spørgsmål. Mine svar:

Får DU indfriet dine ønsker med din konkurrencehund? Nej
Opnår du de mål DU har sat dig? Ja
Sidder din og din hunds basislæring "lige i øjet"? Nej
Hvor er du selv henne i forhold til din planlægning og udførelse af at opbygge en konkurrencehund? Jeg har en dygtig og lærenem hund, jeg skal først og fremmest arbejde med mig selv for at få potentialet udnyttet.

Kend din hund
Næste opgave var ”Kend din hund”:

• Beskriv nogle af din hunds, for dig, bedste/stærke sider: Masser af energi, når hun er tændt, ivrig, madglad
• Beskriv nogle af din hunds, for dig, dårlige/svage sider: Snuser meget, mister hurtigt koncentrationen, ustabil
• Nævn din hunds 2 sikreste/bedste øvelser: Fremsending og næseprøve
• Nævn din hunds 2 svageste øvelser: Jeg ville ønske jeg kunne sige fri ved fod, men det er fællesdæk og sid i gruppe

Derefter skulle vi to og to prøve bedste/svageste øvelser i praksis. Vores makkere var Conni & Peia.
Megan var bare totalt tændt! Det var omkring frysepunktet, der var får i omegnen, og der var masser af interessante dufte. Men hun lavede en flot næseprøve med et rigtigt flot søg. Og selvom hun sænkede farten lidt til sidst i fremsendingen kom hun smukt i feltet, blev dækket af med håndtegn alene, og afslutningen af øvelsen var også meget fin.
Fællesdækken gik ok! Conni og jeg gik ca. 10 meter væk fra hundene, og selvom Peia rejste sig og blev dækket af igen, lå Megan bomstille, og jeg afsluttede øvelsen efter 30 sekunder. Stor jubel.
I fællessitten gik Megan med i første omgang, men da Conni blev stående hos Peia i anden omgang blev Megan siddende. Jeg har noteret at jeg skal have set på min Bliv-kommando med håndtegn, som vist ikke er særlig hensigtsmæssig.

Efter en lækker frokost kom vi til punktet ”Din mentale tilstand”.

Din mentale tilstand
Dagens højdepunkt for mig var øvelsen i visualisering/meditation/om at være i nuet.
Vi skulle individuelt planlægge en lydighedsøvelse efter Stadils metode. Jeg valgte fri ved fod. Øvelsens fem trin er:

• Slip selvbevidstheden: Jeg lukkede øjnene, og trak vejret og pustede ud tre gange
• Gå efter din passion: Jeg lukkede øjnene og visualiserede hele øvelsen
• Se muligheder – ikke begrænsninger: Det havde jeg allerede indarbejdet i 2.
• Follow your inner moonlight – don’t hide the madness (AllenGinsberg): Mærke følelsen af at det det bare lykkes
• Slip kontrollen, og vær villig til at lukke en smule kaos ind: gå ud og gør det!

Jeg skrev samme aften på Facebook til Hanne Skaarup: ”Men uden at afsløre noget af indholdet kan jeg da fortælle at Megan gik sit livs fri ved fod i forbindelse med en af øvelserne, en fantastisk oplevelse for mig!” og Conni, min makker, kommenterede ”… og for mig som tilskuer..:-)))))”.
Jeg startede øvelsen med nogle dybe indåndinger og havde derefter kun fokus på mig selv: Hovedet oppe, gå lige ud, korrekt fodarbejde i vendinger og drejninger og hold da op hvor det fungerede!!!

Fri ved fod (Foto: Conni Hansen)

Jeg er sikker på at det er den bedste fri ved fod vi nogen sinde har gået. Jeg fik at vide at Megan havde kigget underligt, fordi jeg slet ikke kiggede efter hende, og så fulgte hun ellers med. Der var lidt snusen, men modsat ”normalt” gjorde jeg ikke underlige ting for at få hende frem, jeg holdt fokus på mig selv, med det resultat at hun søgte ind i plads. En totalt fed oplevelse. Jeg forlængende oven i købet den langsomme gang, fordi det føltes så godt!
Og for at det ikke skulle være løgn gentog vi øvelsen lidt efter, med samme succes. Dog afbrudt efter tre vendinger, fordi Conni sagde at jeg bare skulle belønne Megan, så flot hun gik!!
Da jeg hentede Megan i bilen blev jeg opmærksom på, at jeg ikke havde visualiseret det der ligger før selve øvelsesstart og det der ligger bagefter, og det er jo også vigtigt og skal med i kommende visualiseringer.
Næsten øvelse var visualisering og bekræftelse. Den tager udgangspunkt i Coveys 2. vane ”Begynd med slutningen”. Vi talte om proces (træning) kontra produkt (konkurrence). Med udgangspunkt i et eksempel fra Covey skulle vi skrive ”en bekræftelse”, der beskrev hvordan vi ville håndtere en hændelse, hvor hunden agerede uønsket. En situation hvor hunden under træning eller konkurrence gør ”fejl” og finde anden måde jeg vil agere på, så den bliver konstruktiv.
Mit svar: Når Megan ikke opfører sig som jeg forventer/ønsker agerer jeg:

• Med fasthed og selvkontrol
• Uden at blive irriteret
• Ser det som en forbedringsmulighed

Kommentar: Det skal være modsætningen til at agere irriteret og sige nej, uden at kamme over så det virker som belønning, det skal være neutralt.
Og så skulle vi træne for at øve dette.
Jeg valgte en dirigeret apportering, hvor jeg dog selv kastede apporterne, mens Megan så på. Og hvad skete? Megan gik perfekt med mig ud til keglen, stillede sig flot, og løb og hentede den rigtige apport og kom perfekt ind i plads!!!
Så prøvede jeg en LP2 apportering, og ved Gud om hun ikke igen kom ind i en perfekt plads.
Så prøvede jeg en dirigeret apportering igen, og der blev fåreflokken for meget, så jeg fik lejlighed til at øve rolig afbrydelse, og sætte øvelsen i gang med ryggen til distraktionen.
Samme rolige adfærd udviste jeg da hun igen igen snuppede godbidder i Anjas pose.
Til sidst tog vi tre fremsendinger. I den første stillede Megan sig ved springet, som stod ved siden af feltet. Jeg kaldte hende roligt til mig igen. Næste gang gik hun i snus i feltet, da hun kiggede op kaldte jeg hende roligt tilbage. Og i tredje omgang stille hun sig perfekt midt i feltet, blev dækker af med håndtegn, og masser af jubel.
Tiden var noget overskredet, så opgaven med at synliggøre personlige træningsområder på træningskort blev til en hjemmeopgave til næste dag. Vi skulle i positive formuleringer beskrive 3 vaner eller holdninger, vi skulle ændre, for at lykkes bedre i træning og konkurrence.
Mit første bud på et svar er:

• Jeg vil være i kontakt med Megan når vi træner og konkurrerer, fra vi timer ind til vi timer ud
• Jeg vil være begejstret når vi lykkes med momenter og øvelser
• Jeg vil starte alle øvelser med to-tre dybe indåndinger og udpustninger for at skabe 100 % fokus

Søndag den 18. januar 2009
Vi begyndte dagen med opfølgning på dag 1. Jeg synes førstedagen havde været exceptionelt god; noget teori og praksis, som jeg har arbejdet med i andre sammenhænge, faldt pludselig på plads, og Charlotte er bare så inspirerende. Så jeg startede med kort at fortælle det, og give Charlotte en flaske mousserende vin som godbid :-)
Der var opfølgning på anvendelse af træningskortene, der var flere der havde udfyldt dem lørdag aften …
Næste emne var Indstilling til dig selv. Om at tro på sig selv, om at have overskud, om at bevare evnen til at glæde sig. Og om at tro på sin hund; som Charlotte sagde: ”Vær glad for din hund, eller skil dig af med den!”
Som en teknik til at visualisere sine drømme viste Charlotte en collage hun havde lavet i forbindelse med et andet kursus, og jeg fik ideen til at finde et fotografi af lydighedslandsholdet og skifte en af Border Collierne ud med en engelsk springer spaniel og en af førerne med mig :-)
Næste tema var Indstilling til andre. Charlotte refererede bl.a. til Rhonda Byrne og ”The Secret” og ”the law of attraction”, om at vi opnår det vi fokuserer på. Hvis vi er utilfredse, tænker at noget ikke vil lykkes, tænker negativt så vil dette efter al sandsynlighed forstærke sig selv. Hvorimod tilfredshed, tror på at man kan og positive tanker øge sandsynligheden for at tingene lykkes.
”Det vi sender ud, får vi tilbage”.
Vi fik nogle spørgsmål, som vi kunne overveje for os selv der hjemme.
Næste emne: Misundelse. Misundelse er en grim og meget menneskelig følelse, men også en følelse der dræner energi. Så også på det område, skal vi vende følelsen, og heller tænke, hvordan vi kan lære af dem, vi ellers ville være misundelige på, og erkende at vi også har de muligheder.
Og så Et energiniveau højere. Man kan ikke ændre sin personlighed, men man kan ændre sin adfærd. Man kan kompensere for sin personlighed ved at være bevidst om sin adfærd. Og træningen af adfærden kan fx ske ved at tage konkrete punkter med på træningskortet. Charlotte gav os et skema, hvor vi kunne score de enkelte træningsdage; fra ”Kom hjem i dårligt humør – og det smittede” til ”Kom hjem og var glad – og det smittede”.
Kalenderen med træningsdage var på 5 dage pr. uge (max!), for hunden har også brug for hvile fra LP-træningen, eller hvad man nu træner seriøst (Thorndike).
Jeg har noteret som en idé, at jeg i min træningslog skal notere en vurdering af dagens træning eller evt. øvelsen i forhold til Charlottes skala.
Endelig havde vi punktet Den ”nye generation”, hvor vi hjemme skulle svare på spørgsmål om hvordan fremtidens lydighedsudøvere og –landshold skal være mv.

Kendskab til lydighedsøvelserne
Vi skulle vælge to favoritøvelser og to øvelser, som vi gerne ville elske, og arbejde med dem, sammen med vores makker.
Jeg startede med næseprøven, og den gik superflot, som jeg havde regnet med. Det gjorde springapporteringen ikke. Først løb Megan direkte ud til Connis rygsæk for at finde godbidder; så prøvede jeg fra den anden side af springet, og Megan sprang og løb ud til hegnet for at rengøre sig, som det hedder i reglementet. Jeg drejede så springet 90 grader, og denne gang fik vi en fin øvelse. Det væsentlige i øvelsen var, at jeg bevarede roen hele tiden i overensstemmelse med en af reglerne på mit træningskort.
Så kom de to øvelser, som jeg gerne ville elske: stillingsskift og Stå, sid, dæk under gang. Jeg startede stillingsskiftet med et par dybe indåndinger, gik 10 meter ud, fik flot sit, flot stå og så på dækken begyndte Megan at kradse sig. Jeg bevarede roen helt, og afventede at hun var færdig, og selvom hun gik fremad dækkende jeg hende roligt af, afsluttede øvelsen normalt og roste. Endelig stillingsskift under gang, hvor jeg havde en fuldstændig rolig start efter indåndingerne, fik en flot stå, en ok sit (hvor jeg sænkede tempoet lidt) og en god dæk (med håndtegn). Dvs. en optimal øvelse på dagen.
Så var der tid til en velfortjent frokost!

Så kom vi til Signalforståelse kontra signalforvirring. Charlotte kom igen med en god introduktion, og dette emne handler jo virkelig om at gøre det nemmest muligt for hunden; hvis man fx bruger håndtegn til både stå og dæk i Eliteindkaldet, så brug højre hånd til den ene og venstre til den anden, så hunden så snart førerens hånd begynder at bevæge sig, er med på hvad den skal.
Vi skulle nu vælge en af de øvelser, som vi gerne ville elske, tænke øvelsen igennem bl.a. i forhold til vores signaler fra før klarmelding til der bliver sagt ja tak. Mens en gruppe på fem blev videofilmet en efter en med de andre som tilskuere, skulle en anden gruppe på fem træne øvelser.

Jeg valgte Stå, sid, dæk under gang. For mig blev øvelsen lærerig på en lidt mere omfattende måde, end jeg havde regnet med. Da vi stod hos Charlotte havde jeg svært ved at få kontakt til Megan (!), og Charlotte bad mig blive ved med at gå, indtil Megan fik kontakt, også give stå-kommandoen, og rose da det fungerede.
Den tog jeg med til Stå, sid, dæk under gang efter en lille omvej, fordi Megan i første gennemførelse pludselig stak af for at undersøge Anjas spændende pose. Jeg gik roligt hen, koblede Megan og gik tilbage med en ualmindeligt opmærksom hund, begyndte øvelsen igen, og nu fungerede det! Først ståen, så sitten; dækken blev til en sit, men jeg fortsatte bag øvelsen og fik en ok dæk næste gang (hvor jeg havde Megans opmærksomhed), og afslutning og ros. Ro hos mig hele vejen, og afslutning og belønning på mine betingelser, ikke på Megans.
Charlotte understregede, at vi må acceptere at slippe detaljer, når vi arbejde med at få flow i øvelsen.
Næste emne: Din hunds mentale tilstand. Her skulle vi overveje en række spørgsmål om hvordan vores hund har det, hvordan den har det med træningstilrettelæggelsen (fx antallet af gentagelser), arbejdsglæde osv. Det blev en tage med hjem opgave.
Endelig sluttede vi med Kondition og kost, både hundens og førerens. Igen noget vi kunne overveje hjemme. Men det væsentlige er at være opmærksom på at, det at være til stævne en hel dag og være koncentreret i et fuldt lydighedsprogram, kræver både mental og fysisk styrke hos hund og fører.

Evaluering
Jeg har trænet hos Charlotte Lyngholm siden 11. august 2008. Jeg troede det var løgn, er det ikke længere siden jeg begyndte træne hos hende? Men det er rigtigt, jeg har lige tjekket datoen. Jeg synes jeg har kendt Charlotte flere år, og det er svært at forestille sig mere entusiastisk, engageret, sprudlende, inspirerende mv. hunde- og mentaltræner end hende.
Og vi oplevede virkelig alt det bedste af Charlotte på disse to dage!
”Jeg har en mission. At bringe jer alle hen, hvor I godt vil hen.” Og det Charlotte havde samlet til disse to dage var udvalgte visdomsord fra en stribe ledelses-/coachingbøger mv., og sat sammen til en spændende helhed. Det er svært at argumentere imod vigtigheden af emnerne:

• Man skal kende sin hund
• Man skal kende de enkelte øvelser og det samlede program
• Man skal vide hvordan man fysisk bygger sig op til et stævne, og holder sig på toppen hele dagen
• Og sidst men ikke mindst skal man være mentalt klar til at gennemføre hele trænings- og konkurrenceforløbet

Jeg synes der var en fin balance mellem teori og praksis, med overvægt på det teoretiske, hvor vi først og fremmest skulle arbejde med os selv, ikke med hunden.
Charlotte er enestående til at illustrere teorien med eksempler fra vores egen virkelighed, og hun er en meget levende og underholdende instruktør. Herligt.
Det var også et fund af et hold, som bare svingede godt sammen. Rammerne var perfekte, maden var lækker, det har bare været en fornøjelse.
Jeg glæder mig allerede til fortsættelsen, et weekendkursus for konkurrencehundeførere med Helle Damkjær som gæsteunderviser den 21.-22. februar.

Weekendkursus for konkurrencehundeførere

Fri ved fod (Foto: Conni Hansen)

Da Charlotte Lyngholm annoncerede et weekendkursus for konkurrencehundeførere 17.-18. januar 2009 meldte jeg mig straks til. Bare hør en teaser:

”Får DU indfriet dine ønsker med din konkurrencehund?
Opnår du de mål DU har sat dig?
Sidder din og din hunds basislæring "lige i øjet"?
Hvor er du selv henne i forhold til din planlægning og udførelse af at opbygge en konkurrencehund?
På dette kursus, som er det første i en kursusrække, vil vi arbejde anderledes end du måske er vant til. Her vil vi først møde DIG, lige præcis der, hvor du er og finde ud af, hvad det er du gerne vil.
Herefter vil vi sammen etablere en for dig systematisk og enkel måde at træne DIN hund på, så DU nemmere opnår det du gerne vil.
Vi vil som nævnt ovenfor tage udgangspunkt i at arbejde med dit mentale jeg i forhold til tilstand og indstilling, som konkurrenceudøver (hunden skal nok følge med, når du først selv er der, hvor du virkelig gerne vil være).
Herudover vil vi arbejde med detaljer og præcision indenfor specifikke øvelser.”

Og nu er jeg så kommet hjem efter en overvældende weekend.
Jeg har trænet hos Charlotte Lyngholm siden 11. august 2008. Jeg troede det var løgn, er det ikke længere siden jeg begyndte træne hos hende? Men det er rigtigt, jeg har lige tjekket datoen. Jeg synes jeg har kendt Charlotte flere år, og det er svært at forestille sig mere entusiastisk, engageret, sprudlende, inspirerende mv. hunde- og mentaltræner end hende.
Og vi oplevede virkelig alt det bedste af Charlotte på disse to dage!
Jeg har skrevet et langt blogindlæg om kurset, og det bliver offentliggjort søndag den 25. januar 2009. Alle, der deltog på kurset, har lovet ikke at afsløre selve kursusindholdet, for kurset denne weekend var lanceringen af et helt nyt kursus, og næste kursusafholdelse er næste weekend, så der bliver ikke afsløret nogen hemmeligheder nu.
Men Charlotte har sagt at jeg gerne må dele min begejstring med andre!
Her vil jeg kun nævne kursets for mig absolutte højdepunkt, som jeg har beskrevet således: ”Men uden at afsløre noget af indholdet kan jeg da fortælle at Megan gik sit livs fri ved fod i forbindelse med en af øvelserne, en fantastisk oplevelse for mig!” og Conni, min makker, kommenterede ”… og for mig som tilskuer..:-)))))”.
Det var en totalt fed oplevelse. Jeg forlængende oven i købet den langsomme gang, fordi det føltes så godt!
Alt det andet kan I læse om på næste søndag. :-)

Charlotte Lyngholm – træning - og ingen træning

Det er snart længe siden jeg skrev om træningen hos Charlotte Lyngholm. Der har også været juleferie, men 5. januar var vi i gang igen og jeg fortsætter med Lille Bjørn på andet aftenhold og Megan på tredje.
Som læserne af bloggen vil vide har jeg trænet mange forskellige steder, og jeg er begejstret for rigtigt mange af trænerne. Charlotte er benhårdt fokuseret på, at vi tænker fremad. Ikke på den næste prøve, men på hele hundens karriere. Så vi træner ret ofte over det niveau hunden skal til prøve i, fordi de lavere niveauer så ofte kommer af sig selv.
Jeg vil lige nævne nogle øvelser, som jeg specielt hæftede mig ved.
Den 5. januar var nok den koldeste træning, jeg har oplevet – i min træningsdagbog står der ”skidekoldt”; vi var indendørs og vandet i vandskålene frøs til is; teen i Charlotte krus frøs til is. Det var svært at klikke og håndtere godbidder med frosne fingre.
Jeg havde småmumlet noget om at jeg ikke var tilfreds med at jeg måtte opgive rallyprøven den 14.12.2008 fordi jeg ikke have kontakt med Lille Bjørn. Efter noget opvarmende lineføring bad Charlotte mig gå gennem hallen mellem alle de andre hunde med Lille Bjørn i plads. Og hvad skete: Lille Bjørn gik eksemplarisk ved siden af mig hele vejen, og Charlotte grinede og spurgte hvad problemet var :-) Jeg skulle måske nævne at dagens godbidder var en rest rullepølse, og den var hundene meget glade for.
Megan havde en dag, hvor jeg ikke syntes ret meget fungerede. Jeg véd godt Charlotte ikke vil sige det sådan, så hvis jeg skal udtrykke det korrekt, havde jeg fået sat kriterierne for højt i fællesøvelserne og i et par andre. Men det rigtigt positive var at fri ved fod fungerede rigtigt godt.
Den 12. januar var det meget lunere, ok måske ikke voldsomt meget læst på termometeret, men det føltes helt lunt i forhold til ugen før.
Jeg må indrømme at jeg synes det går rigtigt godt med Lille Bjørn. Ok, han kan hurtigt miste koncentrationen, men han holder den længere, og når jeg gør mig umage (!) er han rigtigt god. Han kan gå en drøm af en fri ved fod og i dag var jeg vildt imponeret af hans stå-dæk, som vi hurtigt fik op på 10 meter! En perfekt foldedæk, og kun med håndtegn, bare Megan kunne det … Og så er hans næseprøve ved at ligne noget, vi kan bruge til en prøve: Han bliver siddende når vi starter, han henter som sædvanligt den rigtige, og nu mangler vi bare lige afleveringen.
Megan synes som altid at tæppet er vildt spændende, og alle de andre føreres poser med godbidder ligeså, og jeg synes hun er svær at tage kontakt til indendørs. Men vi fandt endnu engang ud af, at Emmas piveelg er verdensklasse, og i dag kunne bruges til at få tempo i udløb til felt, og at Megan altså bare kan det der med næseprøve.

Hvad er det med ingen træning i overskriften?
Ja det er også noget jeg træner!
Jeg havde fri i dag, og egentlig skulle Kirsten og jeg have været til København og handle og få en lækker frokost. Men Kirsten var blevet syg, og så måtte jeg finde på noget andet. Og hvad gik dagen så med, som var hunderelateret (tænke tænke):

1. Jeg fik aftale med kiropraktor Maja Guldborg den 28. januar, så der skal Megan tjekkes – måske er der en fysiurgisk forklaring på, at hun ikke vil være med i dækøvelserne længere?
2. Jeg fik opdateret budgettet for en officiel lydighedsprøve med input fra en masse gode hundevenner, som også gerne vil hjælpe med prøven
3. Jeg fik set, og ok, det har INTET med hunde at gøre, Caroline Wozniacki spille mod Serena Williams, og øv hvor var det tæt på at Caroline vandt
4. Jeg fik købt vinen til vinderne af nytårsquizzen, så Hanne, Conni og Camilla kan godt begynde at glæde sig
5. Jeg fik købt nogle dejlige kødfulde kraftben til hundene
6. Otto, Megan og jeg gik en skøn tur med Anne og hendes gårdhunde ned til sydspidsen af Staunings Ø og tilbage igen – nul træning, kun snak
7. Jeg gik en tur med Lille Bjørn alene, og blev igen mindet om hvor skøn en hund han er. Mest mors, men jeg synes også han er meget min. Jeg var til allersidst lige nødt til at træne lidt, fordi han nærmest bad om det. Så på stien op fra stranden tog vi først en dæk, 10 meter, 15 sekunder, og med gøende nabohunde i baggrunden, og ingen problemer; han bliver bare liggende til jeg er i plads. Og så gik vi hjem til matriklen i perfekt fri ved fod, med nogle få belønninger undervejs.
8. Katrine og jeg fik lige finpudset et forslag om en officiel lydighedsprøve i Spanielklubbens regi, det er afsendt og så må vi se hvad reaktionen bliver :-)

Jeg fik også lavet noget, der ikke har med hunde at gøre, men som altid står hundene i centrum :-)

Træning hos Charlotte Lyngholm den 24. november

Mandag eftermiddag – det var begyndt at småsne, men vejrudsigten lød ikke afskrækkende, så selvfølgelig skulle vi træning hos Charlotte Lyngholm! Det tog dog 60 minutter mod de sædvanlige 45 minutter at komme til Tuse Næs, men hvad betyder det, når man skal til træning med begge hundene?
Vejr og sygdom havde reduceret deltagerantallet en del, men vi der kom fik fornøjelse af to luksustræningstimer med henholdsvis to og tre deltagere!
Lille Bjørn er på hold med Catja og Zazu, en herlig Rhodesian Ridgeback. Vi nåede ikke mindre end syv øvelser i dag.
Vi varmede op med lineføring, hvor vi skulle gå almindelig gang, løbe og gå langsom gang med valgfri vendinger (vi tog venstre). Underlaget er vildt spændende, men jeg lærte at træde et skridt til siden, give en plads kommando, og vupti var Lille Bjørn klar. Hans lineføring var rigtig god, og jeg fik også belønnet godt, og hævet intervallerne en del.
I apporteringen arbejder vi meget med at variere øvelser, hvor Lille Bjørn skal holde apporten, for efter 2-3 ens gentagelser gider han ikke mere. Så vi trænede med variationer som:

• jeg lagde apporten og gik, Lille Bjørn samlede op og fulgte med, jeg satte hånd ind under apport mens vi gik og gav slip-kommando
• jeg satte mig på hug, lagde eller kastede apporten lidt væk, og Lille Bjørn samlede op og kom med den og lagde i min hånd på slip
• jeg holdt apport, Lille Bjørn tog den i munden, og holdt til jeg gav slip-kommando

Jeg skal nu fortsætte variationen og hæve kriterierne, så jeg fx under gang bukker mig ned uden at tage apporten, rejse mig igen, og så næste gang tage den, så Lille Bjørn ikke slipper når jeg bukker mig.
I næseprøven trænede vi først starten af øvelsen, hvor jeg klikkeed Lille Bjørn for at sidde i plads, blive siddende mens jeg vendte ryggen til Charlotte, og klikkede for at han blev siddende mens Charlotte fik næseprøvegenstanden og lagde den ud. Det blev rigtigt godt efter et par gentagelser. Diskrimineringen var Lille Bjørn god til, så det var ren overivrighed der gjorde at han en ud af tre gange tog den forkerte. Afleveringen var ikke god, han smed pinden, men det træner vi særskilt.
Så trænede vi rallyøvelsen: ”STOP - Dæk - gå rundt om”. Jeg har klikket en del under gangen rundt, men i dag strammede jeg den. I første forsøg klikkede jeg efter ca. 150 grader og gav en ekstra kommando. Anden gang gik jeg hele vejen rundt og gav et ekstra håndsignal undervejs. Men Lille Bjørn blev flot liggende. Stor jubel!!
Så trænede vi LP1 ståen, hvor Lille Bjørn ikke har problemer med at stå på afstand, men indgangen driller. Jeg stillede ham, gik to skridt, tilbage, han blev stående, men på klikket satte han sig. Charlotte så, at det var min håndbevægelse mod lommen med godbidder, der fik ham til at sætte sig, så nu kom godbidderne op på et bord, og inden vi havde set os om kunne jeg gå både 3 og 4 skridt ud, og Lille Bjørn blev stående både når jeg gik ind og når jeg klikkede!! Igen stor jubel!!
Så var der lige en fællesdæk. Jeg véd af erfaring at gentagelser ikke plejer at lykkes, så jeg tog chancen i første forsøg med 10 meter og 30 sekunder, og det gik flot. Efter belønning og ny dæk kommando gik jeg igen ud på 10 meter og vil hæve til 45 sekunder, men Lille Bjørn rejste sig allerede efter 15 sekunder. Her var dog forstyrrelser, idet Charlotte kom ind i hallen med springet.
Endelig skulle vi træne LP1 spring. Jeg havde som sædvanlig en del rod med at få Lille Bjørn i plads til springet, men lidt lokning med godbid klarede det! Derefter tog han et superflot spring og indtog meget flot plads. Anden gang var det nemt at lokke Lille Bjørn i plads til starten, og derefter træned vi nogle gange separat at sidde i plads ved starten, få godbid, og så gå væk igen, dvs. ikke tage spring.
Det var samlet set en fantastisk træningsomgang. En række bøvlede starter og afslutninger er der kommet facon på, så vi kan træne dem systematisk. Som Charlotte sagde: han kan jo alt det indimellem, nu skal vi bare lære starter og afslutninger :-)

Så blev det Megans tur. Det var et 50 % større hold! Camilla og Emma, Pia og Chivas samt undertegnede med Megan. Men alligevel nåede vi igen syv øvelser.
Vi varmede op med fri ved fod: Almindelig gang, løb og langsom gang med højre vendinger. Det går simpelthen fantastisk; når først jeg har kontakten er Megan blev så god til at følge mig, også i vendingerne – det ender med at blive en favoritøvelse :-). Da vi skulle demo for de andre hang Megan i udgangen, så jeg måtte afbryde øvelsen, med derefter lavede vi en flot øvelse, med et par opmuntringer undervejs.
Så skulle vi træne sidste del af apport udlagt: fra ståen til afleveringen. Megan løb ud, apporterede og tilbage i godt tempo, satte sig ret flot, men så blev det afsløret, at jeg blot satte hånden under apporten for at Megan skulle slippe. Der var ingen slip-kommando. Fy og det skal trænes!
Så udførte Megan en eksemplarisk næseprøve, 10 meter, 6 genstande, hun snusede til to og kom tilbage med den ene, som naturligvis var den rigtige; en anelse skæv plads men ellers supernydeligt!
Så tog vi lige nogle springapporter med metalapporten, og det gik strygende, men igen savnedes slip-kommandoen. Vi bliver nok nødt til at træne den til næste gang …
Fællesdækken kneb det igen med. Jeg stillede mig i 20 meters afstand (ikke i skjul) og Megan rejste sig efter kort tid. Derefter lå hun 60 sekunder, belønning, rejste sig, da jeg var på vej ud, men blev efter en ny afdækning liggende til vi blev dirigeret tilbage efter 25 sekunder. Jeg skal virkelig passe på med denne øvelse, så den bliver bygget ordentlig op igen.
Så Sid i gruppe. Først 20 meter i 30 sekunder og belønning. Så begyndte Megan at hænge med hovedet, men da hun løftede det kom klikket (35 sekunder) og ny belønning. Hun rejste sig da jeg gik ud i gen, og måtte lige sættes af, så jeg kunne afslutte øvelsen korrekt. Men generelt meget tilfredsstillende.
Endelig skulle vi lige have en fremsending. Feltet lå 10 meter ude. Megan have et lidt langsomt udløb, men stoppede flot midt i feltet og blev dækket af midt i. Superflot, og meget ros, specielt ovenpå søndagens dårlige feltøvelser!

Så det var to dejlige træningstimer. Charlotte forstår som altid at skabe en fantastisk energi på holdet – uanset størrelse! – der er masser af feedback, konkrete ideer til punkter der halter eller slet ikke fungerer osv. Det er sjovt, hyggeligt og totalt inspirerende at komme til træning, og jeg er sikker på at hundene synes det samme: Megan var bare på hele tiden på den gode måde, og jeg kunne dårligt få hende ind i bilen da vi skulle hjem, fordi hun ville følge med Charlotte :-)

Charlotte Lyngholm

I mandags trænede vi hos Charlotte Lyngholm – først Megan på et hold, så Lille Bjørn på et andet.
Det gennemgående tema ved de to træningssessioner var hverdagslydighed vs. konkurrencelydighed (=cirkusnumre). Hvad nytter det, at hunden kommer når man kalder i lydighedsringen, hvis den ikke kommer når man kalder på den når man går tur? Og omvendt: Hvis man kalder på hunden, når man går tur, og der er mange konkurrenter om opmærksomhed, og den kommer – så kommer den nok også, hvis man kalder på den i lydighedsringen :-)
Jeg tror en del af kommentarerne var møntet direkte på mig, ovenpå de dårlige resultater ved de seneste konkurrencer, og Megans manglende motivation. Og Charlotte undlod ikke at nævne, at jeg som én af referencerne på hendes hjemmeside, havde nævnt at hun kom med ”kommentarer på en behagelig måde”. Og det synes jeg fortsat og uden tøven :-)))
Træningen med Megan har først og fremmest fokus på at der skal være glæde i hendes øvelser. Og nogle eksempler på hvordan det lykkes:

• Dæk under gang. Vi varmer om med lavt tempo og håndtegn for at sikre, at øvelsen lykkes, og hurtigt udvider til at gennemføre øvelsen succesfuldt under løb, og med en logrende Megan! Hun kan jo øvelsen, og variationen med tempo skaber de ændringer, der giver glæde både hos Megan og mig.
• Apport udlagt. I stedet for den traditionelle øvelse træner jeg som i ”gamle dage” i Spanielklubben, hvor jeg sætter Megan af, og på 5 meter afstand med front mod hende kaster apporter til højre og venstre, og så sender hende ud til den ene. Megan galoperer ud i alle apporterne!
• Fællesdæk er vi begyndt helt forfra på, igen for at skabe glæde i denne i bund og grund røvkedelige øvelse. Helt ærligt, hvor sjovt er det for hunden at skulle ligge i dæk 4 minutter mens føreren står bag et telt? Vi stoppede ved 20 meter og 30 sekunder (ikke i skjul).
• Sid i gruppe er vi også begyndt helt forfra på. Vi stoppede da Megan har siddet 30 sekunder helt perfekt på 5 meters afstand!
• Endelig dagens aha-oplevelse. Jeg citerer fra min træningsdagbog: ”Stillingsskift: Dæk-stå. 3 m, ok, H dækkes af 5 m, H rykker frem, dækkes af igen, 5 m med roligt kropssprog ok, 15 m ok, 25 m ok - suuper!!”. Pointen er, at da jeg får besked på at være opmærksom på mit kropssprog, kan jeg få Megan til på 25 meters afstand at udføre en øvelse perfekt, som hun ikke kunne på 5 meter ellers.

Derefter er det Lille Bjørns tur. Igen et lille eksklusivt hold, hvor vi kun er 4 deltagere. Jeg synes Lille Bjørn gør god fremskrift i alle øvelser, men her vil jeg blot nævne tre:

• I stillingsskift træner vi dæk-stå. Igen citerer jeg træningsdagbogen: ” Dæk-sit: 3 skridt ok, 6 skridt for meget, dæk af igen (selv om H ligger) og gå tættere på. Til sidst kom vi op på 7 skridt. F skal være meget opmærksom på vejrtrækning og kropssprog.” Jeg fik fordoblet afstanden i forhold til hvad jeg har klaret hjemme i haven …
• Fællesdæk. Det er bare Lille Bjørns bedste nogensinde, en del variationer af tid og afstand, og vi ender med 10 meter i 20 sekunder.
• Sid i gruppe. Igen en del variationer, hvor vi ender med 5 meter i 10 sekunder.

Igen en dejlig træningsaften, men masser af gode råd, altid med konkrete anbefalinger/hjemmeopgaver, og nogle aha-oplevelser med hjem.

Jeg var helt høj, da jeg kørt hjem!