Er de 20 minutter ikke snart gået?

Dag to af weekendkurset med Helle Damkjær blev indledt med opsamling fra dagen før, indlæg om håndtering af prøvesituationen samt forberedelse af hver øvelse i prøvesituationen.
Mit spørgsmål ”Er de 20 minutter ikke snart gået?” citerede Helle flere gange under opsamlingen; jeg stillede det, da Megan og jeg endnu ikke var færdige med den 20 minutters træning, som jeg omtalte i går. Det var virkeligt intense 20 minutter og Helle brugte mit spørgsmål rigtigt fint til at få os til at tænke på denne tidsperiode fra hundens side. Helle fraråder træning i over 20 minutter, groft sagt er alt udover 20 minutter spild af tid, for hunden kan ikke kapere det, eller bliver mindre skarp, ligesom vi selv gør.
Jeg har noteret en række gode råd i øvrigt:

• Tænk hver eneste gang du gør noget over hvad du vil opnå, hvordan du vil belønne og hvor du har belønningen
• "Nej" må kun bruges til to ting: Til at fortælle hunden at det den gør nu, er uønsket adfærd under alle omstændigheder (modsat en fejl i et moment i en øvelse). Eller til at fortælle føreren, at det hun (eller han) gør lige nu ikke er rigtigt
• ”Hov” er en fin kommando til at fortælle hunden, at det den gjorde lige nu ikke var noget, vi vil belønne for
• Fri ved fod og stillingsskift under gang er ekstra vigtige i konkurrencesituationer, fordi det ofte er de to første individuelle øvelser, og dermed er øvelser der kraftigt påvirker dommernes opfattelse af hvor god ekvipagen er samlet set
• Det er vigtigt at gøre så meget som muligt for at få trænings- og konkurrencesituationer til at ligne hinanden helt. Både hvad opgivelser angår, fx andre der dirigerer, dommere der følger med rundt på banen, og i øvelserne, så fx forkommandoer og klartegn indgår som en naturlig del af alle øvelserne

Masser af inspiration og stof til eftertanke.
Så skulle vi ud med hundene, og jeg arbejde med følgende momenter:

• Træning af dirigering fra kegle, med skåle, der hvor der senere skal være apporter, lægger godbid i den skål, hunden skal dirigeres ud til, og dermed få dirigeringen helt på plads inden der bygges apport på.
• Fremsending til kegle, hvor jeg skal have meget bedre belønninger (godbidder) for at få intensitet i momentet. Vi kommer kommando på med det samme. Og ved kombination med andre momenter kan vi så ændre kommando, så det bliver en hjælp for hunden. Helle bruger fx Go – Felt henholdsvis Kegle – Apport: I første del af øvelsen er det jo præcis det samme hunden skal gøre, men de to forskellige fremsendingskommandoer fortæller, at det er to forskellige momenter der kommer bagefter.
• Springapportering. Her manglede Megan også intensitet, så jeg skal arbejde med at belønne tidligere i flowet, fx før optaget. Og i øvrigt træne med så mange forskellige slags apporter som muligt, så Megan ikke studser over en ny apport – her en svensk metalapport.

Efter frokost fortalte Helle om sin grundindlæring af spring. Jeg noterede mig specielt, at hun starter med at placere hunden på den ene side af springet og kalder på den fra den anden side (det nogle vil kalde tilbagespring), fordi kommandoen spring blot skal betyde spring over, uanset hvor hunden er i forhold til føreren, og det er nemmere at indlære spring mod føreren frem for væk fra føreren. Og så noterede jeg det er en god idé ikke at lade spring & tilbagespring komme i et flow, men have en ”afvent”-kommando, så hunden har fokus på føreren, og får besked på om at der en apportering eller et tilbagespring, som skal kommer derefter.
Og så kom dagens afsluttende momenter i praksis indenfor øvelserne Næseprøve, Felt og Fjernkontrol.
I næseprøven trænede vi med ca. 14 næseprøver, heraf én med førerens fært. Det skaber fokus på søgeadfærden (modsat apportadfærden) og styrker også udholdenheden. Megan manglende noget intensitet i øvelsen, men søget er upåklageligt.
I felt arbejdede jeg med fremsending fra kegle, dvs. Megan var placeret lige ved keglen og jeg sendte hende derfra i feltet. Der er slet ingen tvivl om at Megan véd præcis hvad øvelsen går ud på, men føreren skal godt nok arbejde med at gøre feltet MEGET mere spændende at komme ud i!
Jeg noterede mig også lige nogle råd til startindlæringen, hvor Helle hurtigst muligt får target væk, sender hund fra meget kort afstand ind i felt fra forskellige vinkler, og når dette er stabilt øger afstanden til 20 meter, så hunden kan få tempo på.
Endelig sluttede jeg med stillingsskift, hvor jeg havde valgt start af øvelsen samt skiftet dæk-sit. Jeg fik bagefter at vide – for under øvelsen havde jeg naturligvis fuldt fokus på Megan :-) – at Helle havde smidt sig i mudderet pga. noget rod jeg havde fået lavet. Jeg måtte afbryde to gange, fordi Megan ikke indtog dækken første gang. Så dækkede hun, og jeg fik kludret med belønningen, så det virkede som om jeg ville gå, og fik belønnet totalt kikset. Ups ups. Og så fik jeg at vide, at Megan var meget i tvivl om, hvor vidt hun skulle gå med eller ej, så jeg skal bestemt have en forkommando ind her, så denne øvelse, indkald og fællesdæk, som jo alle starter med hunden i dæk, bliver helt forskellige for Megan, når jeg går.
En flok meget trætte kursister (det kunne man se på dem), og en formentlig meget træt Helle (men hende kunne man hverken se eller mærke det på) havde noget afrunding. Ingen af os kursister er gået upåvirkede fra dette kursus. Hold da op hvor har vi fået meget input, og rigtigt mange konkrete råd og anvisninger, som vi nu skal indarbejde i vores træning. Jeg skal selv først og fremmest:

• Arbejde med at belønne når der er grund til det, hvilket det er meget hyppigere end jeg er opmærksom på.
• Arbejde med glæden hos mig selv, så jeg bliver den million værd, så Megan til hver en tid vil foretrække mig.
• Arbejde med en masse detaljer, ikke mindst forkommandoer, som kan skabe den tryghed i starten af hver øvelse, som Megan har brug for.

Helle Damkjær er en drøm af en instruktør. Hun var på hele tiden begge dage i 8-9 timer, og gejsten, energien og humøret var bare i top hele tiden. Hver eneste deltager fik meget konkrete og præcise råd i forhold til deres egen situation og niveau. Og der blev sagt meget, som måske ikke lige var det vi havde drømt om at høre, men – i hvert fald for mig eget vedkommende – alt sammen var meget præcist iagttaget, og alt sammen sagt på en måde, så jeg kun kunne tage imod det som en sand guldgrube af input til mit videre træningsarbejde.
Tusind tak Helle for et fantastisk kursus!

Dygtig hund – dødkedelig fører

Charlotte Lyngholm har virkelig lavet et scoop ved at engagere Helle Damkjær som gæsteunderviser på et par weekendkurser for konkurrencehundeførere. Jeg deltager i kurset 21.-22. februar, og jeg er bare nødt til at komme af med indtrykkene fra dag 1.
For at starte med hovedkonklusionen: De 20 minutters træning jeg havde i eftermiddags var de mest intensive og de mest lærerige jeg nogensinde har oplevet! Charlotte stod og grinede smørret i baggrunden, for hun har sagt alle tingene til mig før, og mange gange: Men at stå sammen med Helle Damkjær fra lydighedslandsholdet, og få så direkte, præcis og konkret feedback var bare fantastisk. Jeg fik at vide, at jeg har en meget dygtig hund, og at jeg er en dødkedelig fører … Jeg er enig i begge dele, men jeg fik også en masse konkrete eksempler på, hvad jeg undlod at belønne, som burde belønnes, og hvordan jeg skulle belønne, så Megan synes jeg er en million værd og er at foretrække frem for noget andet i verden.
Generelt handler det om, at Megan udfører en masse ting rigtigt flot, og jeg tager det for givet, i stedet for også at forstærke det. Fx hendes fantastiske pladser og hendes opmærksomhed generelt.
Og når jeg roser er det for forbeholdent, det skal være så sjovt at blive belønnet at Megan ikke ønsker andet end at blive hos mig, og det indebærer bl.a. en masse fysisk kontakt og hoppen, som Megan er helt vild med.
* * *
Lidt flere detaljer.
Kurset var annonceret som et ”kursus til dig som hundefører, som har målet, nu eller på et senere tidspunkt at gøre din hund til elitechampion.”
Helle Damkjær gav en ualmindeligt spændende introduktion til sig selv og sin baggrund fra bl.a. traditionel heste- og hundetræning. Og hendes træningsfilosofi mv. noterede jeg en masse guldkorn fra, om bl.a.

• At have 100 % fokus på hunden når der er brug for det, fx gennem hel konkurrence
• At være bevidst om at der ikke er noget der er pinligt eller noget der er dårligt, med mindre hunden er bange/man slår den
• At få potentialet ud af de hunde vi har, ud fra en erkendelse af at ikke to hunde er ens
• At danne vores eget billede af hvordan den perfekte øvelse for os ser ud
• At skelne mellem hverdagslydighed og konkurrencelydighed. Helle skelner skarpt mellem de to, og har reserverede ord til konkurrencelydighed, som kun bruges der, og ikke i øvrigt bruges af andre end hende
• At passe på med at dræbe gejsten i hunden
• At have forkommandoer til alle øvelser, så hunden er klar inden øvelserne starter
• At komme af med håndtegn i alle øvelser, hvor der ikke i højere klasser må bruges håndtegn
• At blive glad når hunden yder sit bedste – bed ikke hunden om at sætte fødderne på loftet
• At sørge for at motivere hunden og sikre at motorikken er i orden

Derefter skulle vi parvis træne ”at få hunden til at synes du er en million værd”. Jeg var i par med Grete (med Tolleren Sida), som skulle prøve at virke mere tillokkende på Megan end mig, men det lykkedes hun heldigvis ikke med. Til gengæld kunne en pose Frolic i en andens taske friste Megan mere end jeg kunne :-(
Så fik vi noget introduktion til fri ved fod, bl.a. skulle vi med vores menneskemakker som henholdsvis fører & hund prøve at gå fri ved fod, og det var temmelig lærerigt. Det er nogen gange helt uhyggeligt lidt forskel mellem at gå, så hunden skal gætte sig til det videre forløb, og gå, så hunden naturligt følger med.
Inden frokost fik vi en kommenteret gennemgang af nogle videoer af fri ved fod, stillingsskift under gang og indkald med stå og dæk, som var eftermiddagens praktiske program.
Efter en lækker frokost fik vi introduktion til indlæring af indkald med stå ved anvendelse af target. Og så noterede jeg at en af mine favoritforfattere Niina Svartberg er en guru for Helle. Hun omtalte Niinas ”Kampanj”, hvor hun træner samme moment måske 10 gange daglig, men stopper hver gang, der er succes.
Så kom eftermiddagens praktiske øvelser, hvor vi hver fik 20 minutter sammen med Helle, og skulle arbejde med de momenter indenfor fri ved fod, stillingsskift under gang og indkald med stå som vi selv ønskede, hver især.
Jeg har noteret en masse detaljer men essenser er for mig følgende:

• Specifik og helt neutral ”det var ærgerligt”-kommando ved ”fejl” = du tilbød ikke det, jeg ville belønne for
• Meget mere glæde og entusiasme fra min side ved succeser
• Man giver ikke hunden kommandoer, man giver tilbud – hvis hunden tager imod tilbuddet får den betaling, hvis den ikke gør, var det ærgerligt = ingen forstærkning
• Skarpere skelnen mellem momenter, fx indtage position vs. blive i position
• Man skal afbryde, hvis hunden ikke tager imod tilbuddet første gang, og starte forfra

Efter at alle havde fået deres 20 minutter sluttede vi af med fællesdæk og fællessit. Jeg har herfra især noteret mig, at jeg skal have indøvet en forkommando til begge øvelser. Specielt fællessitten er oplagt, for hvordan skal hunden vide at det er en fællesssit modsat fx start på fri ved fod eller noget andet, hvor hunden skal starte i plads?
Jeg glæder mig helt vildt til at vi skal i gang igen i morgen!

Weekendkursus for konkurrencehundeførere - den fulde historie

Hele holdet (foto: Charlotte Lyngholm)

Da Charlotte Lyngholm annoncerede et weekendkursus for konkurrencehundeførere 17.-18. januar meldte jeg mig straks til. Bare hør en teaser:
”Får DU indfriet dine ønsker med din konkurrencehund?
Opnår du de mål DU har sat dig?
Sidder din og din hunds basislæring "lige i øjet"?
Hvor er du selv henne i forhold til din planlægning og udførelse af at opbygge en konkurrencehund?
På dette kursus, som er det første i en kursusrække, vil vi arbejde anderledes end du måske er vant til. Her vil vi først møde DIG, lige præcis der, hvor du er og finde ud af, hvad det er du gerne vil.
Herefter vil vi sammen etablere en for dig systematisk og enkel måde at træne DIN hund på, så DU nemmere opnår det du gerne vil.
Vi vil som nævnt ovenfor tage udgangspunkt i at arbejde med dit mentale jeg i forhold til tilstand og indstilling, som konkurrenceudøver (hunden skal nok følge med, når du først selv er der, hvor du virkelig gerne vil være).
Herudover vil vi arbejde med detaljer og præcision indenfor specifikke øvelser.”

Lørdag den 17. januar 2009
I kursets introduktion fortalte Charlotte om en række af sine inspirationskilder til kurset, hvor jeg bl.a. noterede følgende bøger: Brandon Bays: Rejsen og Kirsten Stendevad & Christine Eilvig: Millionøsemetoden som jeg gerne vil læse. Stephen R. Coveys: 7 gode vaner og Ulrik Wilbeks: Tro på dig selv var også blandt inspirationskilderne.
I plenum skulle vi svare på de fire indledende spørgsmål. Mine svar:

Får DU indfriet dine ønsker med din konkurrencehund? Nej
Opnår du de mål DU har sat dig? Ja
Sidder din og din hunds basislæring "lige i øjet"? Nej
Hvor er du selv henne i forhold til din planlægning og udførelse af at opbygge en konkurrencehund? Jeg har en dygtig og lærenem hund, jeg skal først og fremmest arbejde med mig selv for at få potentialet udnyttet.

Kend din hund
Næste opgave var ”Kend din hund”:

• Beskriv nogle af din hunds, for dig, bedste/stærke sider: Masser af energi, når hun er tændt, ivrig, madglad
• Beskriv nogle af din hunds, for dig, dårlige/svage sider: Snuser meget, mister hurtigt koncentrationen, ustabil
• Nævn din hunds 2 sikreste/bedste øvelser: Fremsending og næseprøve
• Nævn din hunds 2 svageste øvelser: Jeg ville ønske jeg kunne sige fri ved fod, men det er fællesdæk og sid i gruppe

Derefter skulle vi to og to prøve bedste/svageste øvelser i praksis. Vores makkere var Conni & Peia.
Megan var bare totalt tændt! Det var omkring frysepunktet, der var får i omegnen, og der var masser af interessante dufte. Men hun lavede en flot næseprøve med et rigtigt flot søg. Og selvom hun sænkede farten lidt til sidst i fremsendingen kom hun smukt i feltet, blev dækket af med håndtegn alene, og afslutningen af øvelsen var også meget fin.
Fællesdækken gik ok! Conni og jeg gik ca. 10 meter væk fra hundene, og selvom Peia rejste sig og blev dækket af igen, lå Megan bomstille, og jeg afsluttede øvelsen efter 30 sekunder. Stor jubel.
I fællessitten gik Megan med i første omgang, men da Conni blev stående hos Peia i anden omgang blev Megan siddende. Jeg har noteret at jeg skal have set på min Bliv-kommando med håndtegn, som vist ikke er særlig hensigtsmæssig.

Efter en lækker frokost kom vi til punktet ”Din mentale tilstand”.

Din mentale tilstand
Dagens højdepunkt for mig var øvelsen i visualisering/meditation/om at være i nuet.
Vi skulle individuelt planlægge en lydighedsøvelse efter Stadils metode. Jeg valgte fri ved fod. Øvelsens fem trin er:

• Slip selvbevidstheden: Jeg lukkede øjnene, og trak vejret og pustede ud tre gange
• Gå efter din passion: Jeg lukkede øjnene og visualiserede hele øvelsen
• Se muligheder – ikke begrænsninger: Det havde jeg allerede indarbejdet i 2.
• Follow your inner moonlight – don’t hide the madness (AllenGinsberg): Mærke følelsen af at det det bare lykkes
• Slip kontrollen, og vær villig til at lukke en smule kaos ind: gå ud og gør det!

Jeg skrev samme aften på Facebook til Hanne Skaarup: ”Men uden at afsløre noget af indholdet kan jeg da fortælle at Megan gik sit livs fri ved fod i forbindelse med en af øvelserne, en fantastisk oplevelse for mig!” og Conni, min makker, kommenterede ”… og for mig som tilskuer..:-)))))”.
Jeg startede øvelsen med nogle dybe indåndinger og havde derefter kun fokus på mig selv: Hovedet oppe, gå lige ud, korrekt fodarbejde i vendinger og drejninger og hold da op hvor det fungerede!!!

Fri ved fod (Foto: Conni Hansen)

Jeg er sikker på at det er den bedste fri ved fod vi nogen sinde har gået. Jeg fik at vide at Megan havde kigget underligt, fordi jeg slet ikke kiggede efter hende, og så fulgte hun ellers med. Der var lidt snusen, men modsat ”normalt” gjorde jeg ikke underlige ting for at få hende frem, jeg holdt fokus på mig selv, med det resultat at hun søgte ind i plads. En totalt fed oplevelse. Jeg forlængende oven i købet den langsomme gang, fordi det føltes så godt!
Og for at det ikke skulle være løgn gentog vi øvelsen lidt efter, med samme succes. Dog afbrudt efter tre vendinger, fordi Conni sagde at jeg bare skulle belønne Megan, så flot hun gik!!
Da jeg hentede Megan i bilen blev jeg opmærksom på, at jeg ikke havde visualiseret det der ligger før selve øvelsesstart og det der ligger bagefter, og det er jo også vigtigt og skal med i kommende visualiseringer.
Næsten øvelse var visualisering og bekræftelse. Den tager udgangspunkt i Coveys 2. vane ”Begynd med slutningen”. Vi talte om proces (træning) kontra produkt (konkurrence). Med udgangspunkt i et eksempel fra Covey skulle vi skrive ”en bekræftelse”, der beskrev hvordan vi ville håndtere en hændelse, hvor hunden agerede uønsket. En situation hvor hunden under træning eller konkurrence gør ”fejl” og finde anden måde jeg vil agere på, så den bliver konstruktiv.
Mit svar: Når Megan ikke opfører sig som jeg forventer/ønsker agerer jeg:

• Med fasthed og selvkontrol
• Uden at blive irriteret
• Ser det som en forbedringsmulighed

Kommentar: Det skal være modsætningen til at agere irriteret og sige nej, uden at kamme over så det virker som belønning, det skal være neutralt.
Og så skulle vi træne for at øve dette.
Jeg valgte en dirigeret apportering, hvor jeg dog selv kastede apporterne, mens Megan så på. Og hvad skete? Megan gik perfekt med mig ud til keglen, stillede sig flot, og løb og hentede den rigtige apport og kom perfekt ind i plads!!!
Så prøvede jeg en LP2 apportering, og ved Gud om hun ikke igen kom ind i en perfekt plads.
Så prøvede jeg en dirigeret apportering igen, og der blev fåreflokken for meget, så jeg fik lejlighed til at øve rolig afbrydelse, og sætte øvelsen i gang med ryggen til distraktionen.
Samme rolige adfærd udviste jeg da hun igen igen snuppede godbidder i Anjas pose.
Til sidst tog vi tre fremsendinger. I den første stillede Megan sig ved springet, som stod ved siden af feltet. Jeg kaldte hende roligt til mig igen. Næste gang gik hun i snus i feltet, da hun kiggede op kaldte jeg hende roligt tilbage. Og i tredje omgang stille hun sig perfekt midt i feltet, blev dækker af med håndtegn, og masser af jubel.
Tiden var noget overskredet, så opgaven med at synliggøre personlige træningsområder på træningskort blev til en hjemmeopgave til næste dag. Vi skulle i positive formuleringer beskrive 3 vaner eller holdninger, vi skulle ændre, for at lykkes bedre i træning og konkurrence.
Mit første bud på et svar er:

• Jeg vil være i kontakt med Megan når vi træner og konkurrerer, fra vi timer ind til vi timer ud
• Jeg vil være begejstret når vi lykkes med momenter og øvelser
• Jeg vil starte alle øvelser med to-tre dybe indåndinger og udpustninger for at skabe 100 % fokus

Søndag den 18. januar 2009
Vi begyndte dagen med opfølgning på dag 1. Jeg synes førstedagen havde været exceptionelt god; noget teori og praksis, som jeg har arbejdet med i andre sammenhænge, faldt pludselig på plads, og Charlotte er bare så inspirerende. Så jeg startede med kort at fortælle det, og give Charlotte en flaske mousserende vin som godbid :-)
Der var opfølgning på anvendelse af træningskortene, der var flere der havde udfyldt dem lørdag aften …
Næste emne var Indstilling til dig selv. Om at tro på sig selv, om at have overskud, om at bevare evnen til at glæde sig. Og om at tro på sin hund; som Charlotte sagde: ”Vær glad for din hund, eller skil dig af med den!”
Som en teknik til at visualisere sine drømme viste Charlotte en collage hun havde lavet i forbindelse med et andet kursus, og jeg fik ideen til at finde et fotografi af lydighedslandsholdet og skifte en af Border Collierne ud med en engelsk springer spaniel og en af førerne med mig :-)
Næste tema var Indstilling til andre. Charlotte refererede bl.a. til Rhonda Byrne og ”The Secret” og ”the law of attraction”, om at vi opnår det vi fokuserer på. Hvis vi er utilfredse, tænker at noget ikke vil lykkes, tænker negativt så vil dette efter al sandsynlighed forstærke sig selv. Hvorimod tilfredshed, tror på at man kan og positive tanker øge sandsynligheden for at tingene lykkes.
”Det vi sender ud, får vi tilbage”.
Vi fik nogle spørgsmål, som vi kunne overveje for os selv der hjemme.
Næste emne: Misundelse. Misundelse er en grim og meget menneskelig følelse, men også en følelse der dræner energi. Så også på det område, skal vi vende følelsen, og heller tænke, hvordan vi kan lære af dem, vi ellers ville være misundelige på, og erkende at vi også har de muligheder.
Og så Et energiniveau højere. Man kan ikke ændre sin personlighed, men man kan ændre sin adfærd. Man kan kompensere for sin personlighed ved at være bevidst om sin adfærd. Og træningen af adfærden kan fx ske ved at tage konkrete punkter med på træningskortet. Charlotte gav os et skema, hvor vi kunne score de enkelte træningsdage; fra ”Kom hjem i dårligt humør – og det smittede” til ”Kom hjem og var glad – og det smittede”.
Kalenderen med træningsdage var på 5 dage pr. uge (max!), for hunden har også brug for hvile fra LP-træningen, eller hvad man nu træner seriøst (Thorndike).
Jeg har noteret som en idé, at jeg i min træningslog skal notere en vurdering af dagens træning eller evt. øvelsen i forhold til Charlottes skala.
Endelig havde vi punktet Den ”nye generation”, hvor vi hjemme skulle svare på spørgsmål om hvordan fremtidens lydighedsudøvere og –landshold skal være mv.

Kendskab til lydighedsøvelserne
Vi skulle vælge to favoritøvelser og to øvelser, som vi gerne ville elske, og arbejde med dem, sammen med vores makker.
Jeg startede med næseprøven, og den gik superflot, som jeg havde regnet med. Det gjorde springapporteringen ikke. Først løb Megan direkte ud til Connis rygsæk for at finde godbidder; så prøvede jeg fra den anden side af springet, og Megan sprang og løb ud til hegnet for at rengøre sig, som det hedder i reglementet. Jeg drejede så springet 90 grader, og denne gang fik vi en fin øvelse. Det væsentlige i øvelsen var, at jeg bevarede roen hele tiden i overensstemmelse med en af reglerne på mit træningskort.
Så kom de to øvelser, som jeg gerne ville elske: stillingsskift og Stå, sid, dæk under gang. Jeg startede stillingsskiftet med et par dybe indåndinger, gik 10 meter ud, fik flot sit, flot stå og så på dækken begyndte Megan at kradse sig. Jeg bevarede roen helt, og afventede at hun var færdig, og selvom hun gik fremad dækkende jeg hende roligt af, afsluttede øvelsen normalt og roste. Endelig stillingsskift under gang, hvor jeg havde en fuldstændig rolig start efter indåndingerne, fik en flot stå, en ok sit (hvor jeg sænkede tempoet lidt) og en god dæk (med håndtegn). Dvs. en optimal øvelse på dagen.
Så var der tid til en velfortjent frokost!

Så kom vi til Signalforståelse kontra signalforvirring. Charlotte kom igen med en god introduktion, og dette emne handler jo virkelig om at gøre det nemmest muligt for hunden; hvis man fx bruger håndtegn til både stå og dæk i Eliteindkaldet, så brug højre hånd til den ene og venstre til den anden, så hunden så snart førerens hånd begynder at bevæge sig, er med på hvad den skal.
Vi skulle nu vælge en af de øvelser, som vi gerne ville elske, tænke øvelsen igennem bl.a. i forhold til vores signaler fra før klarmelding til der bliver sagt ja tak. Mens en gruppe på fem blev videofilmet en efter en med de andre som tilskuere, skulle en anden gruppe på fem træne øvelser.

Jeg valgte Stå, sid, dæk under gang. For mig blev øvelsen lærerig på en lidt mere omfattende måde, end jeg havde regnet med. Da vi stod hos Charlotte havde jeg svært ved at få kontakt til Megan (!), og Charlotte bad mig blive ved med at gå, indtil Megan fik kontakt, også give stå-kommandoen, og rose da det fungerede.
Den tog jeg med til Stå, sid, dæk under gang efter en lille omvej, fordi Megan i første gennemførelse pludselig stak af for at undersøge Anjas spændende pose. Jeg gik roligt hen, koblede Megan og gik tilbage med en ualmindeligt opmærksom hund, begyndte øvelsen igen, og nu fungerede det! Først ståen, så sitten; dækken blev til en sit, men jeg fortsatte bag øvelsen og fik en ok dæk næste gang (hvor jeg havde Megans opmærksomhed), og afslutning og ros. Ro hos mig hele vejen, og afslutning og belønning på mine betingelser, ikke på Megans.
Charlotte understregede, at vi må acceptere at slippe detaljer, når vi arbejde med at få flow i øvelsen.
Næste emne: Din hunds mentale tilstand. Her skulle vi overveje en række spørgsmål om hvordan vores hund har det, hvordan den har det med træningstilrettelæggelsen (fx antallet af gentagelser), arbejdsglæde osv. Det blev en tage med hjem opgave.
Endelig sluttede vi med Kondition og kost, både hundens og førerens. Igen noget vi kunne overveje hjemme. Men det væsentlige er at være opmærksom på at, det at være til stævne en hel dag og være koncentreret i et fuldt lydighedsprogram, kræver både mental og fysisk styrke hos hund og fører.

Evaluering
Jeg har trænet hos Charlotte Lyngholm siden 11. august 2008. Jeg troede det var løgn, er det ikke længere siden jeg begyndte træne hos hende? Men det er rigtigt, jeg har lige tjekket datoen. Jeg synes jeg har kendt Charlotte flere år, og det er svært at forestille sig mere entusiastisk, engageret, sprudlende, inspirerende mv. hunde- og mentaltræner end hende.
Og vi oplevede virkelig alt det bedste af Charlotte på disse to dage!
”Jeg har en mission. At bringe jer alle hen, hvor I godt vil hen.” Og det Charlotte havde samlet til disse to dage var udvalgte visdomsord fra en stribe ledelses-/coachingbøger mv., og sat sammen til en spændende helhed. Det er svært at argumentere imod vigtigheden af emnerne:

• Man skal kende sin hund
• Man skal kende de enkelte øvelser og det samlede program
• Man skal vide hvordan man fysisk bygger sig op til et stævne, og holder sig på toppen hele dagen
• Og sidst men ikke mindst skal man være mentalt klar til at gennemføre hele trænings- og konkurrenceforløbet

Jeg synes der var en fin balance mellem teori og praksis, med overvægt på det teoretiske, hvor vi først og fremmest skulle arbejde med os selv, ikke med hunden.
Charlotte er enestående til at illustrere teorien med eksempler fra vores egen virkelighed, og hun er en meget levende og underholdende instruktør. Herligt.
Det var også et fund af et hold, som bare svingede godt sammen. Rammerne var perfekte, maden var lækker, det har bare været en fornøjelse.
Jeg glæder mig allerede til fortsættelsen, et weekendkursus for konkurrencehundeførere med Helle Damkjær som gæsteunderviser den 21.-22. februar.

Weekendkursus for konkurrencehundeførere

Fri ved fod (Foto: Conni Hansen)

Da Charlotte Lyngholm annoncerede et weekendkursus for konkurrencehundeførere 17.-18. januar 2009 meldte jeg mig straks til. Bare hør en teaser:

”Får DU indfriet dine ønsker med din konkurrencehund?
Opnår du de mål DU har sat dig?
Sidder din og din hunds basislæring "lige i øjet"?
Hvor er du selv henne i forhold til din planlægning og udførelse af at opbygge en konkurrencehund?
På dette kursus, som er det første i en kursusrække, vil vi arbejde anderledes end du måske er vant til. Her vil vi først møde DIG, lige præcis der, hvor du er og finde ud af, hvad det er du gerne vil.
Herefter vil vi sammen etablere en for dig systematisk og enkel måde at træne DIN hund på, så DU nemmere opnår det du gerne vil.
Vi vil som nævnt ovenfor tage udgangspunkt i at arbejde med dit mentale jeg i forhold til tilstand og indstilling, som konkurrenceudøver (hunden skal nok følge med, når du først selv er der, hvor du virkelig gerne vil være).
Herudover vil vi arbejde med detaljer og præcision indenfor specifikke øvelser.”

Og nu er jeg så kommet hjem efter en overvældende weekend.
Jeg har trænet hos Charlotte Lyngholm siden 11. august 2008. Jeg troede det var løgn, er det ikke længere siden jeg begyndte træne hos hende? Men det er rigtigt, jeg har lige tjekket datoen. Jeg synes jeg har kendt Charlotte flere år, og det er svært at forestille sig mere entusiastisk, engageret, sprudlende, inspirerende mv. hunde- og mentaltræner end hende.
Og vi oplevede virkelig alt det bedste af Charlotte på disse to dage!
Jeg har skrevet et langt blogindlæg om kurset, og det bliver offentliggjort søndag den 25. januar 2009. Alle, der deltog på kurset, har lovet ikke at afsløre selve kursusindholdet, for kurset denne weekend var lanceringen af et helt nyt kursus, og næste kursusafholdelse er næste weekend, så der bliver ikke afsløret nogen hemmeligheder nu.
Men Charlotte har sagt at jeg gerne må dele min begejstring med andre!
Her vil jeg kun nævne kursets for mig absolutte højdepunkt, som jeg har beskrevet således: ”Men uden at afsløre noget af indholdet kan jeg da fortælle at Megan gik sit livs fri ved fod i forbindelse med en af øvelserne, en fantastisk oplevelse for mig!” og Conni, min makker, kommenterede ”… og for mig som tilskuer..:-)))))”.
Det var en totalt fed oplevelse. Jeg forlængende oven i købet den langsomme gang, fordi det føltes så godt!
Alt det andet kan I læse om på næste søndag. :-)