Det gennemgående tema ved de to træningssessioner var hverdagslydighed vs. konkurrencelydighed (=cirkusnumre). Hvad nytter det, at hunden kommer når man kalder i lydighedsringen, hvis den ikke kommer når man kalder på den når man går tur? Og omvendt: Hvis man kalder på hunden, når man går tur, og der er mange konkurrenter om opmærksomhed, og den kommer – så kommer den nok også, hvis man kalder på den i lydighedsringen :-)
Jeg tror en del af kommentarerne var møntet direkte på mig, ovenpå de dårlige resultater ved de seneste konkurrencer, og Megans manglende motivation. Og Charlotte undlod ikke at nævne, at jeg som én af referencerne på hendes hjemmeside, havde nævnt at hun kom med ”kommentarer på en behagelig måde”. Og det synes jeg fortsat og uden tøven :-)))
Træningen med Megan har først og fremmest fokus på at der skal være glæde i hendes øvelser. Og nogle eksempler på hvordan det lykkes:
- Dæk under gang. Vi varmer om med lavt tempo og håndtegn for at sikre, at øvelsen lykkes, og hurtigt udvider til at gennemføre øvelsen succesfuldt under løb, og med en logrende Megan! Hun kan jo øvelsen, og variationen med tempo skaber de ændringer, der giver glæde både hos Megan og mig.
- Apport udlagt. I stedet for den traditionelle øvelse træner jeg som i ”gamle dage” i Spanielklubben, hvor jeg sætter Megan af, og på 5 meter afstand med front mod hende kaster apporter til højre og venstre, og så sender hende ud til den ene. Megan galoperer ud i alle apporterne!
- Fællesdæk er vi begyndt helt forfra på, igen for at skabe glæde i denne i bund og grund røvkedelige øvelse. Helt ærligt, hvor sjovt er det for hunden at skulle ligge i dæk 4 minutter mens føreren står bag et telt? Vi stoppede ved 20 meter og 30 sekunder (ikke i skjul).
- Sid i gruppe er vi også begyndt helt forfra på. Vi stoppede da Megan har siddet 30 sekunder helt perfekt på 5 meters afstand!
- Endelig dagens aha-oplevelse. Jeg citerer fra min træningsdagbog: ”Stillingsskift: Dæk-stå. 3 m, ok, H dækkes af 5 m, H rykker frem, dækkes af igen, 5 m med roligt kropssprog ok, 15 m ok, 25 m ok - suuper!!”. Pointen er, at da jeg får besked på at være opmærksom på mit kropssprog, kan jeg få Megan til på 25 meters afstand at udføre en øvelse perfekt, som hun ikke kunne på 5 meter ellers.
Derefter er det Lille Bjørns tur. Igen et lille eksklusivt hold, hvor vi kun er 4 deltagere. Jeg synes Lille Bjørn gør god fremskrift i alle øvelser, men her vil jeg blot nævne tre:
- I stillingsskift træner vi dæk-stå. Igen citerer jeg træningsdagbogen: ” Dæk-sit: 3 skridt ok, 6 skridt for meget, dæk af igen (selv om H ligger) og gå tættere på. Til sidst kom vi op på 7 skridt. F skal være meget opmærksom på vejrtrækning og kropssprog.” Jeg fik fordoblet afstanden i forhold til hvad jeg har klaret hjemme i haven …
- Fællesdæk. Det er bare Lille Bjørns bedste nogensinde, en del variationer af tid og afstand, og vi ender med 10 meter i 20 sekunder.
- Sid i gruppe. Igen en del variationer, hvor vi ender med 5 meter i 10 sekunder.
Igen en dejlig træningsaften, men masser af gode råd, altid med konkrete anbefalinger/hjemmeopgaver, og nogle aha-oplevelser med hjem.
Jeg var helt høj, da jeg kørt hjem!
