Lille Bjørn og Megan fotograferet 14. oktober af Camilla (se sidst i blogindlægget)."Pour moi, le temps de l'action a passé, j'ai vieilli; celui de la réflexion commence" (For mig er handlingens tid forbi, jeg er blevet ældre; refleksionens tid begynder) (Jean-Luc Godard: ”Le Petit Soldat” (1963)).
Der er flere gode grunde til at jeg på det sidste har reflekteret meget over min måde at træne hunde på:
- Siden Megan blev DKLPCH har vi fået tre rigtigt dårlige resultater i LP3: alle tre gange med nul i begge fællesøvelser. En sandsynlig forklaring er, at vi har trænet alt for meget og været til alt for mange konkurrencer, så det simpelthen ikke er sjovt for Megan længere nogen af delene.
- I forbindelse med klikkertræneruddannelsen har vi talt meget om problemer og udfordringer for crossover hunde, dvs. hunde der tidligere er trænet med traditionelle metoder, og crossover trænere, dvs. trænere der tidligere har trænet ved anvendelse af traditionelle metoder. Traditionelle metoder er et vidt begreb, men inkluderer typisk korrektioner ved ”fejl”, dvs. hunden gør noget andet end det føreren ville have den til. Megan og jeg er begge crossovere.
- Et specielt problem udgør belastede signaler (poisoned cues), dvs. signaler, hvor der tidligere er belønnet for korrekt respons og korrigeret ved ”fejl”.
- Canis-seminaret og klikkertræneruddannelsens beskrivelse af hvordan indlæring kan ske ved fri shaping, hvor hunden lærer at vise initiativ og belønnes for det, og træningen bliver meget sjovere for begge parter.
- Mine egne observationer, når jeg træner Lille Bjørn, som jo er trænet ”rigtigt” fra starten, og er meget lærenem, og fantastisk at arbejde med. Jeg har en hjemmeopgave i fri shaping i forbindelse med klikkertræneruddannelsen, og jeg kan godt se at det virkelig giver nogle spændende muligheder.
- I forbindelse med noget træning i mandags prøvede jeg til sidst at arbejde med gamle Otto (10½ år), som aldrig har trænet lydighed, og indenfor 5 minutter havde vi nogle pæne bakninger og en god dans på bagbenene. Meget tankevækkende at han var så villig til at arbejde, og det skal der arbejdes videre med.
- Og så mindede Kirsten mig om, at da Megan var ung – og Kirsten trænede med hende – var hun fuldstændig som Lille Bjørn er nu, når han ser klikkeren og véd vi skal træne: Han tilbyder straks at arbejde! Vi vidste bare ikke dengang, hvordan vi skulle udnytte det :-(
Så jeg har simpelthen besluttet at begynde forfra med Megan, og arbejde med shaping for at få nogle øvelser indlært forfra på en måde, som Megan synes er sjov – så hun får glæden ved træning tilbage. Det glæder jeg mig rigtigt meget til at gå i gang med.
Og startskuddet blev taget i går i Jersie. Jeg havde som sædvanlig et træningsprogram klar for Lille Bjørn og Megan, men Megans blev erstattet af en shaping proces. Fra dagbogen ”Fri shaping, hvor der først belønnes for diverse bevægelser af hovedet, alle fire poter står fast. Så ønsker jeg at én af poterne bevæger sig lidt, og der går hvad jeg føler som flere minutter før højre forpote bevæges en anelse baglæns, dette sker flere gange, så kommer der sit og dæk, og drej med hovedet og sit fra dæk, hu hej :-)”
Til sidst blev vi fotograferet af Camilla, som lige havde fået sit nye kamera, et Olympus 570 UZ.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar