December 2008 - motivation

Det har været en lidt underlig måned. Efter træningen hos Charlotte Lyngholm den 1. december har der ikke været noget organiseret træning … Hundene synes ikke at have problemer med det, der er mest far der synes, der mangler noget. Den sidste uge har der hundemæssigt været to større aktiviteter: Rallyprøverne i Albertslund i søndags og Apporteringstræning i Herfølge i går.

Rallyprøverne i Albertslund i søndags
Hanne Hedegaard fra Dansk Shetlands Sheepdog Klub havde arrangeret officielle rallyprøver i Albertslund, og det var et rigtigt flot arrangement. Cirka 50 deltagere, præmier til alle, og en velplanlagt gennemførelse af arrangementet. Det blæste meget og var rigtigt koldt, men det kan vi jo dårligt bebrejde arrangørerne.
Som man kan se på hjemmesiden var det ikke en af de prøver vi vil mindes med glæde. Det gik rigtigt dårligt. Jeg mistede simpelthen kontakten med Lille Bjørn da vi kom ind i ringen: Jeg kunne ikke konkurrere med de spændende dufte i græsset. Det første skilt var et ganske fredsommeligt sit-dæk, som vi måtte lave om to gange og så opgive. Og så var stilen ligesom lagt. Jeg valgte at opgive efter syvende skilt, og det er første gang – og forhåbentligt eneste – jeg kommer i den situation.
Senere på dagen var Megan oppe i Ekspertklassen. Jeg havde ellers skrevet, at hun ikke skulle op i rally mere, men når Lille Bjørn nu alligevel skulle af sted. Det bedste jeg kan sige om prøven var at vi bestod :-( Megan var mere ukoncentreret end hun plejer at være, jeg fik klappet rigeligt på låret (det må man ikke, og det havde jeg glemt), bakkeøvelsen gik galt, det fristende ottetal var bare for fristende. Det var ikke en godkendt præstation. Og det var så definitivt sidste gang Megan har været oppe i rally!

Apporteringstræning i Herfølge i går
I går havde jeg så fået arrangeret noget apporteringstræning i Herfølge. Som læserne af bloggen vil vide, er Megan gået død i Lydigheden, så jeg prøver at finde andre aktiviteter, som kan få hende på dupperne. Apportering har aldrig været en favoritdisciplin for hende, men i LP er hun blevet ret habil, så nu skulle vi igen prøve med vildt. Der var et par sygemeldinger til arrangementet, så vi endte med at være tre ekvipager: Camilla og Emma (læs hendes blog om dagen), Anne (Megans opdrætter) og Solo samt undertegnede med Megan. Apporteringsemner manglede ikke; Charlotte Lia havde sponseret med 2 ænder, 1 blishøne, 1 due og 1 krage, og Anne kom med en kanin.
Som udgangspunkt var Megan interesseret i at snuse til fuglene; der blev animeret en del, for at få hende til at tage dyrene, men det var meget tydeligt at det ikke havde interesse. Hun var meget mere interesseret i cirka alt andet; hun løb på et tidspunkt hen til Anne og Solo, mens vi selv var i gang med at træne ...
Hun apporterede duen et par gange, hvor den blev smidt i skjul, og hun hentede også duen et par gange i vandet. Men interessen for at aflevere var behersket, og for at apportere de andre fugle nul. Kaninen var hun mere interesseret i, men til sidst åd hun det ene øre på den, og så var det slut med den øvelse.
Vi har planlagt yderligere et par træningsrunder først i det nye år, og jeg skal virkelig have fundet ud af, hvordan jeg får Megan interesseret i det vildt. Gode råd modtages med kyshånd!!

Quizzen
Og så vil jeg da lige benytte lejligheden til at nævne, at jeg har udarbejdet en quiz om lydighed i 2008. Den har været sjov at udarbejde, og jeg håber mange vil prøve kræfter med den.