Om at lyse på det, der skinner

(Foto: Neel)

I går deltog jeg med Max og Otto i rallyprøver arrangeret af Islandsk Fårehundeklub ved Vipperødhallen. 

Den korte udgave:

• Med Max havde jeg en fantastisk start, de første x øvelser lige i skabet, og en fantastisk sidste del af banen. Nogle af de nye ting, jeg arbejder med, mere ro på, mere dæmpede kommandoer, virkede som de skulle. Der kom en passage, hvor der kommer kludder i maskineriet. Sideskift mellem benene, som ikke plejer at volde problemer, blev afsluttet med en twist … jeg valgte ikke at lave den om, men var ikke ordentlig fokuseret så sidseskift foran lykkedes ikke, heller ikke i ommeren. Situationen er blev analyseret, og nu afskrevet, det er hvad der sker.
• Med Otto havde jeg vores bedste start i øvet klasse ever, fed indgang og de første øvelser lige i skabet. Det var dér jeg skulle have trukket legetøjet og belønnet … Ja, det gjorde jeg så ikke. Otto lavede superflotte passager, på den længste øvet bane han har gået, og det var flot. Men førerens indsats var ikke godkendt. Jo, vi holdt fokus hele vejen, men Otto var frustreret over at der ikke kom nogen belønning for hans meget flotte arbejde. Derudover begik jeg den fejl, at jeg sagde ja til at få feedback. Det var så dumt, for hvis der var noget Otto (og jeg) ikke havde brug for på det tidspunkt, var det at få Livs tilbagemelding om alle de fejl, der var trukket for. Den prøve er også blevet analyseret, men slet ikke afskrevet. 

En dag til glemmebogen? Ikke rigtigt, for der var flere ting der nagede lidt for meget. En meget tiltrængt coachingsession blev arrangeret med ultrakort varsel. Prøverne blev gennemanalyseret, min reaktion på dem (mentalt) er endevendt og ikke mindst træningstilgangen i forhold til Otto. 

Jeg VAR i et hul, men kom op igen og mere end det; fedt!!! Redningen var nær, for i dag stod den på kursus med Helle Sejer Damkjær hos Hundene på Bjerggaarden og det var PRÆCIS hvad jeg havde brug for. 

Helles kurser i Mestring & helhedstræning lærte jeg at kende sidste år i juli (Sex med sekretæren) med opfølgning i september (Det du lyser på, er det der skinner).

Mine stor set uredigerede noter fra kurset følger, jeg lader dem stå for sig selv.

• Der var en bane klar, min ekspertbane fra Rødovre. Helle talte om helhedstræning og mestring: Ingen ommere, ingen lokning. Øvelser man ikke kan, laver man i nemmere udgave. Kun belønning to gange og kun på banen. Anden belønning = bane er slut. Målet er, at belønne når der er fedt fokus og vi er på toppen. Hunden skal ønske at blive på banen 😊
• Otto runde 1. Spin højre, slalom, ind på banen. Stå ved start. Lidt langt fra mig ved stå gå fra hund. Indkald med fuld intensitet og fokus og første belønning. Videre til synkron højre. Otto i snus, jeg gik videre forbi næste skilt og han kom styrtende, spin højre og belønning med bold og godbidder. Perfekt! To gange tilvalg af mig og jeg havde den fedeste følelse ❤️
• Beløn når hunden er bedst. Ros med lav stemme så det er forskelligt fra kommando/signal og belønning.
• Otto runde 2. Slalom, slalom. Start osv. belønning efter spin højre. Cirkel om fører, springvand, stå, tysker og leg! Ingen snus, ingen slå fra. Lidt hoppen i start, frustration pga. udeblevet belønning uden for kantbånd. Spring skilte over hvis han hopper (ved træning). Jf. prøven i går: Det er præcis denne uforudsigelighed i belønninger som vi skal træne! Stå gå fra skal vi specialtræne, så der kommer glæde i øvelsen 😉

Specialbaner

• Tre specialbaner. Snurrebaner. Bliv. Spring. Hver bane med fokus på specifikke momenter, jeg arbejdede med snurrebaner og Bliv.
• Otto runde 3. Snurrebasser = uendelig bane med dobbeltsynkroner, dobbelt xxx, snur ud, ind, rundt. Fedt fokus fra Otto. To gange tydeligt tilvalg af mig. Og så fik jeg rodet med snur ind mod fører på højre side, sagde twist og håndtegn og han fulgte twist = udad 😬 3-4 gange før jeg opdagede det! Hold fest et fedt fokus fra hr. Otto.
• Otto runde 4. Detailtræning bliv. Stå, bliv, holde hånden, gå, rose vende mig om, kaste én godbid bag ham. Når han har spist kalde med det samme og belønne, når han kommer. I løbet af ingen tid var Otto en hund fyldt af forventning om at der skulle komme en godbid, fremfor lidt trykket pga. mine bliv, bliv, bliv. 
• Den sidste time, meget trætte hunde, meget trætte førere, vi skulle se video af en vores egne baner og kommentere i forhold til læringen på dagens kursus. Helle gav mig feedback (hun har set de nordiske baner) og i bakningen får jeg foroverbøjet og presser Max lidt væk fra mig. Det lyder som jeg kan genkende, og som jeg har noteret som observationspunkt. 

Der var så meget positivt at tage hjem fra denne kursusdag. Først og fremmest at Ottos fokus på mig er så fantastisk! Under ikke helt nemme forhold valgte han mig til HVER gang, og var på hele tiden. 

Så apropos mine oplevelser med Otto i går: Det er BARE et spørgsmål om helhedstræning, gøre belønningerne totalt uforudsigelige og strække belønningsfrekvensen. 

Otto er HELT klar, jeg skal "bare" huske at "Det du lyser på, er det der skinner" :-)

Det du lyser på, er det der skinner

Den smukkeste kontakt (foto: Neel)

For præcis to måneder siden var vi en gruppe fra Sydkystens Hundeskole, som var på rallykursus hos Helle Sejer Damkjær. Der var aftalt opfølgningskursus i dag, med en blanding af nye kursister og gengangere.

 

Endnu engang havde Neel og Kim på Bjerggaarden lagt faciliteter til, så vi kunne holde teorien indendørs, og resten af forløbet udendørs på det kæmpestore, fantastisk skønne indhegnede areal.

Det teoretiske indlæg var med for at onboarde de fire nye, og kærkommen repetition for gengangerne. Der var lidt nyt, bl.a. sætningen gengivet i overskriften, sagt med andre ord: Fokusér på det positive, ikke på det negative; det I er gode til (så hund og fører vokser), fremfor det I ikke er så gode til endnu.

Det er åbenlyst at de fire gengangere – Amanda, Conni, Connie og jeg – har gjort betydelige fremskridt siden sidst. Vi er fire ganske erfarne førere og trænere, og det er lidt vildt, at vi alle har kunnet rykke på så kort tid. Selvfølgelig er grundtræningen i orden og vi er om nævnt rutinerede, men alligevel imponerende.

Helle giver individuel feedback baseret på en præcis læsning af den enkelte ekvipage, og det virker i den grad.

I dag havde jeg valgt kun at tage Otto med, og vi fik arbejdet med mit fokusområde: at han holder fokus på mig. Der blev lavet nogle perfekte setup, flere af dem spontant opståede, hvor Ottos fokus var på alt andet end at gå rally med mig. Jeg gik banen, og hver eneste gang vendte han tilbage, da han fandt ud af der ikke var sjovt hos førere og hunde, der egentlig ikke gad have med ham at gøre.

Vi rykkede igen, og jeg føler mig i den grad klar til smide linen og gå øvet klasse, med en Otto der vil have fokus på mig.

Vi var lidt trætte til sidst ;-) (foto: Neel)

Alle otte deltagere med hunde og Neel, som deltog uden hund, har fået en masse input til den videre træning.

Amanda havde den smukkeste kontakt og de vidunderligste banegennemgange med Dumle, uden at se på ham. Anita gik det flotteste ever, 5-6 skilte med Girah uden line. Christina fik input til styring af Tempos energiniveau og lyd. Conni gik vildt flot med Malou og lavede den smukkeste spin og bakke uden øjenkontakt. Connie fik arbejdet med kontrolleret tempo og belønning af Angel. Hanne fik styr på tempoet, så Gaia kan følge med, og deres flotte samarbejde bliver endnu smukkere. Mette og Boogie fik øget tempoet mikroskopisk og der blev – om muligt! - endnu bedre kontakt

Jeg er kæmpefan af Helle, og er selvfølgelig i gang med at arrangere næste kursus med hende, for naturligvis kan vi ikke undvære hendes skarpe øjne på vores udvikling 😉

Vi hyggede igennem til aften med østers, jomfruhummer, champagne mv. 😊

Lige kort om overskriften ”Det du lyser på, er det der skinner”. Om formiddagen skulle vi give feedback til de andre. Helle valgte efter hver banegennemgang et par ud, som skulle fortælle, hvad de synes var særlig godt, det der lyste, og det skulle ekvipagen også selv. Det giver på mange områder en helt anden stemning, at påpegning af fejl, forbedringsmuligheder mv. er forbudt, det handler om at føreren og de andre kursister skal fortælle, hvad der var godt, det er positiv forstærkning, og det er rart både som udøver og som tilskuer.

Udendørs klasselokale

Ninja-banen

I går var Kirsten og jeg til Leahs treårs fødselsdag, og jeg fik lov at hente Frasse sammen med Christian. Han går i Ur och Skur Skabersjöskolan  og hold da op en dejlig skole. Frasse blev så glad for at jeg var med, og han viste mig stolt rundt på skolen indendørs og udendørs. Bl.a. så jeg et af de udendørs klasselokaler, hvor de senest har haft engelsk samt Ninja-banen.

Frokosten var fra Sandthai og Sushi Amor i Solrød, superlækkert og ingen gik sultne fra bordet.