Minder og planer

Der er fart over feltet når Leo og Leah lufter hundene :-)

3. juni er en særlig dato for mig. I 2003 blev Megan født, og i 2014 blev Frasse, vores første barnebarn født. I mandags skulle vi fejre ham. Hans højeste madønske var købesushi, så vi var omkring Sushi Amor i Solrød til middag, inden turen gik til Oxie, så det hele var klar, da børnene kom fra skole. Gaven fra os var et Arctic Explorer Ship fra Lego, og sjældent har jeg haft så meget lyst til at åbne en gave, det så vildt spændende ud og var et kæmpehit. Dagen var fantastisk hyggelig, og at vi bagefter fik at vide at Leo havde sagt, at den bedste overraskelse var, at vi var hos dem, gjorde følelsen endnu bedre ❤

Der var to andre minder i denne uge, som også fik mig til at dvæle lidt ekstra ved tiden, der er gået. Det ene var, at jeg den 1. juni 2014 blev fastansat i Nets og afviklede Lysholdt Consulting, professionelt en kæmpe omvæltning, og – skulle det vise sig – en helt perfekt beslutning. Det underlige var mentalt, var det virkelig så længe siden, 10 år …

Endnu mere underligt var mindet om den 5. juni 2015, som jeg har skrevet om her … men jeg kan så meget andet… men jeg kan så meget andet. Ja, det er 9 år siden at Max og jeg debuterede i HTM, som de kommende år var vores absolut foretrukne disciplin.

Præmieoverrækkelse 5. juni (foto: Laila Stender Bonde)

Det var få dage inden Max fyldte 4 år, sjældent har jeg været så velforberedt til en prøve og det gik rigtigt godt.

Max bliver 13 år om 7 dage, vi træner og konkurrerer stadig i rally. Lørdag i næste uge, dagen efter hans fødselsdag, fejrer vi ved at gå til dobbeltprøve i seniorklase hos Hundene på Bjerggarden. Det er den sidste af årets tre prøver som DKK Kreds 10 og Sydkystens Hundeskole har planlagt i samarbejde. Jeg havde også meldt Otto til, men det blev lavet om, så jeg kan have fokus på Max.

I går var jeg med begge drengene til enetime hos Karina, denne gang startede jeg med Max. Jeg havde bedt om at gå en kort bane, så vi brugte den fra holdet før os – jeg skiftede to øvelser ud – vi gik banen, og fik præcis de fejl, som jeg har oplevet til et par prøver. Hvilket var ganske perfekt, fordi vi så kunne analysere dem. Karina kunne hurtigt stille diagnosen, og vi endte med at gå en blændede bane. Enkelt sagt: hvis jeg tilpasser mit tempo og er lidt tydeligere med mine signaler, så går vi genialt godt.

   

Otto i fri ved fod (foto: Karina)

Derefter blev det Ottos tur, og jeg har fået tre helt konkrete områder at holde fokus på: 1.-2. Præcis hvilken position der skal udløse belønning, vi har en fri ved fod, og en vending vi fokuserer på. 3. måden jeg belønner på. Vi gjorde gode fremskridt, da jeg pludselig (skarpt overvåget af Karina), var konsekvent i kriterierne … det lyder som back to basics, og det er det også.

Rallyprøver i 2025 er allerede i støbeskeen i samarbejde med DKK Kreds 10. Der er søgt om dobbeltprøver på Hestehovedet i Nakskov og i Næstelsø og en på Bårse skulle gerne komme til. Derudover det, som jeg egentlig synes er sjovest, lækre enkeltprøver eller dobbeltprøver med én dommer.

Jeg er officielt godkendt som FCI-dommer i rally, og jeg ville markere det ved at give bøffer fra Anker Chokolade til det FCI-hold, jeg hjælper. Men ak, de var ikke leveret til min lokale forhandler, så vi måtte ”nøjes” med flødeboller fra Frellsen Chokolade 😉

Træningen var skøn. Alle er superdygtige og dedikerede, stemningen er seriøs og hyggelig, og så er det en fantastisk mulighed for mig til at designe baner, dømme FCI og at sparre med Liv om det.

You say Goodbye and I say Hello

Lille Bjørn i seniorklasse (video: Louise)

I dag gik turen til LAZI-hallen i Roskilde, hvor Hornsherred HTM Klub havde arrangeret HTM/FS-prøver.

Udstyr til dagens prøver

 

Jeg mødte topforberedt med Lille Bjørn, som skulle op for sidste gang til en prøve med mig, i HTM seniorklasse, og Max, som skulle debutere i Freestyle 2.

Begge dele gik rigtigt godt! Jeg synes i al ubeskedenhed at jeg kom med den helt rigtige attitude og var en god fører for begge hunde.

Lille Bjørns program gik ”ok” – det var mit svar til den første der spurgte. Jeg ændrede det derefter til ”fint”. Men sandheden er, at Lille Bjørn gik på niveau, og jeg hæftede mig ved nogle små detaljer, som ikke var så skarpe, som jeg havde regnet med. Og jeg lagde mærke til nogle træthedstegn.

Men hvis jeg fokuserer på det vigtige, som jeg kan og bør: Lille Bjørn gik supergodt, halen kørte, og selvom jeg kunne have ønsket mig lidt mere energi, så gav han alt, som han altid har gjort.

Jeg ved godt det har kørt i baghovedet et stykke tid, men det var først da jeg talte med Anja, et stykke tid efter prøven, at det gik op for mig for alvor, at det var Lille Bjørns sidste prøve med mig, og jeg begyndte at græde.

Jeg elsker Lille Bjørn helt vildt, og det var bare så mærkeligt bagefter at tænke på, at det var vores sidste prøve.

Jeg er stolt ud over alle grænser over det vi har opnået sammen, og jeg er glad for at jeg fik en flot afsked med konkurrencer med ham.

Lille Bjørns præmier

Dommernes kommentarer

Seniorklase, dommere Mia Rasmussen, Mette Andreassen og Helle Larssen

Samlet 24,03 point, bestået, 1. vinder af 2.

Udførelse
6,2 Gladeste Lille Bjørn. Kig op og nyd ”turen”. Lidt misforståelser og skæve positioner, mens ellers fint
6,8 Lidt flagren i nogen positioner. Savner lidt ageren fra din side.
7,5 Enkelte misforståelser i P3/P7, Lidt uparallelt i sidelæns. Måske lidt kortere skridt i P10, han ser ud som om han hænger lidt. MEN FLOT! Dejlig glad hund.

Sværhedsgrad
7,1 Fint for klassen
7,0 Meget fint
7,1 Rigtig fin variation i positioner. Mange dog kun i en retning

Musik og fortolkning
7,0 Dejlig stemning
6,4 Så søde I er
8,0 God musik og godt tempo til jer

Dyrevelfærd og sikkerhed
3,0
3,0
3,0

Max skulle debutere i FS2 efter lang tids tilløb. Vores opvarmning osv. var som planlagt, han var lidt trykket i starten af programmet, men jeg var virkelig på dupperne og støttede ham supergodt.

Max’ debut I FS2 (video: Louise)

Max' præmier

Dommernes kommentarer

Freestyele 2 , dommere Jette Porter, Camilla Kikkeborg og Helle Larssen

Samlet 22,23 point, bestået, 3. vinder af 6.

Udførelse
6,0 Lidt tøven, ellers fint. Fint fokus, godt førerarbejde.
6,4 En Max der generelt arbejdede rigtigt fint. Der var lidt tøven af og til men ellers ok for klasse 2
6,0 Lidt misforståelser til tider, hvor han bliver lidt passiv. Du støtter ham godt.

Sværhedsgrad
5,8
6,6 Savner lidt mere sværhedsgrad i form af at arbejde med ryg mod fører eller med afstand. Men ellers en del forskellige tricks.
6,3 God variation og flere søde tricks der passer godt til jer og programmet.

Musik og fortolkning
6,9 Fint
6,7
7,0 Fint til jer 😊

Dyrevelfærd og sikkerhed
3,0
3,0
3,0

Hvad så?

Jeg siger tak, fordi jeg fik det privilegium selv at vælge Lille Bjørns sidste prøve. Han er stadig frisk, og vi kunne helt sikkert gå flere fine prøver. Men jeg synes jeg vil være en dårlig fører, hvis jeg forlangte mere af ham. Han har været min tro følgesvend på trods af alt muligt mærkelig adfærd fra min side, og jeg synes han er fantastisk!!! Nu skal han nyde sit otium, kun med lidt rally juniorklasse og sikkert noget Nose Work.

Med Max siger jeg også tak. Jeg var 100 % sikker på at jeg ville pensionere ham fra FS efter i dag. Men ganske usædvanligt har jeg set videoen fra i dag flere gange, og det ser da ganske pænt ud. Jeg har derfor besluttet at vi fortsætter. Vi er tilmeldt et HTM/FS-hold hos Johanna, og der er sådan set ingen undskyldning for ikke at fortsætte lidt i FS2.

Jeg gik umiddelbart efter at have været oppe med Max, hjem til Frasse og Christian og Kirsten.

Frasse fik gået sin første rallybane med Max og farfar, og Frasse og jeg var 1½ time sammen på stranden. Vi fik en hyggelig grillmiddag.

Det har været en meget dejlig dag.

Fremtiden

Efter årets sidste officielle prøve – Nose Work prøven 8. november – har jeg spekuleret en del over fremtiden. Både for hundene og for mig selv.

Jeg er lige blevet 66 år, jeg har fuldtidsarbejde, jeg kan mærke at det er ved at være for meget, jeg har fået nej til en seniorordning, og jeg må tage sagen i egen hånd, inden det bare bliver for meget. Jeg har kunnet mærke begyndende stress, og jeg har bestemt ikke tænkt mig at gå ned på grund af stress.

Det gode er, at jeg er opmærksom på det, og at jeg kan mærke nogenlunde præcis, i hvilke situationer stressen bliver tydelig for mig selv (og sikkert også for andre), og kan kontrollere det, til en vis grad. Det ekstra gode er, at jeg er i en situation, hvor jeg kan sige op, hvis der ikke dukker andre muligheder op.

Hvis jeg ser bort fra det arbejdsmæssige er der masser af spændende planer, ikke mindst på rallyfronten: Introduktion af ny skilte i Danmark, det første NM i Danmark til oktober 2019, planer for det første EM og et VM i en ikke meget fjern horisont. Det er meget meget spændende.

Lille Bjørn er 11 år og 8 måneder. Jeg er meget opsat på at arbejde med det nye HTM-program (Paddington med kuffert). Som man kunne læse i mit blogindlæg i går, er vi gået i gang med at arbejde med kufferten, men jeg ved også, at der går lang tid, inden vi har noget, der ligner et færdigt nummer – jeg har på et tidspunkt nævnt Samsø oktober 2019 som måldato.

Jeg hader at skrive det, jeg diskuterede det med Christina til Årets Hund, jeg synes jo bare Lille Bjørn er ældre, hun sagde, at han var gammel, og det er jo sandt. Hørelsen er næsten væk, synet er ikke hvad det har været, han bliver hurtigere træt – men hans arbejdsiver er enorm, og han er stadig skarp til at lære nyt.

Men oktober 2019, det er LANGT væk, så jeg er nødt til at sætte nogle delmål. Jeg har tilmeldt ham i seniorklasse til Johanna & Anjas juleafslutning 19.12, og planen er at det skal være Paddington med Kuffert version 0.1.

Jeg skrev her til aften med Anita om det, hun har tilmeldt Osseau til HTM-prøven 8.12 på Garbogaard, og jeg fik lokket mig selv. Hvorfor ikke glemme, at jeg har betragtet seniorklasse som en lidt for sjov klasse, og så tilmelde Lille Bjørn i den, og med HTM-nummeret fra Mørkøv (sidste gang i HTM2)? Som sagt så gjort. Jeg elsker at gå HTM med Lille Bjørn, og det er da en fantastisk mulighed for at gå mit yndlingsprogram med ham.

Som man måske har bemærket, skrev jeg i går, at jeg havde trænet lidt rally med Lille Bjørn, og det er der selvfølgelig grunde til. For det første er det sjovt, for det andet er han tilmeldt til juleafslutningen 19.12, og for det tredje kunne det være sjovt at have ham med til Sverige, når Max skal forsøge at få den svenske rally championtitel.

Max, ja hvad med Max?

Det allervigtigste med ham er motivation og samarbejde, og det har naturligvis også topfokus.

Rally betyder stadig ret meget for mig, og vi fortsætter træningen. Vi er tilmeldt en håndfuld konkurrencer i Danmark, og jeg vil bestemt også fortsætte i Sverige, hvor vi fra årsskiftet kan starte i Mästarklass.

Nose Work har hele tiden været noget sådan ved sjov ved siden af. Men på trods af den begrænsede træning, kan jeg godt mærke, at Max udvikler sig enormt i denne disciplin, og det er fantastisk miljøtræning at arbejde med NW i alle mulige sammenhænge. Jeg synes faktisk også det er rigtigt sjovt, og vi fortsætter helt sikkert med NW. Vi mangler de sidste marginaler til prøverne, men vi skal nok få den 1. præmie!

HTM har jeg jo valgt at pensionere ham fra (= sætte på pause) indtil videre. Jeg håber så meget at vi vender tilbage, for jeg elsker HTM, og hvis jeg får Max med mig, så bliver vi stjerner!!!

Jeg har valgt at tilmelde ham i FS1 den 8.12. Hvorfor FS1? Fordi jeg kan! Han har ”kun” 18 Q point, og jeg har sådan brug for at prøve at gå op med ham til en konkurrence, hvor der intet pres er på os på nogen måde. Jeg har genset vores sidste udgave af When I’m 64, og det var ikke kønt. Vi kan gøre det meget bedre i dag tror jeg. Der kan komme lidt øget sværhedsgrad gennem nogle momenter, vi har trænet på Johannas trickshold.

Og – bare mellem os – så synes jeg det kunne være sjovt at prøve kræfter med FS2 med Max.

Balance, beslutninger, planer

Jeg vidste det allerede kort tid efter det andet søg i går. Jeg lavede en begynderfejl: Jeg ærgrede mig over et mislykket moment, og mistede dermed fokus på det næste. Ikke epokegørende læring, men alligevel lidt skræmmende at jeg begik denne begynderfejl, bare fordi Max slog helt fra.

Men jeg har lært af det, og fået flere positive tilkendegivelser efter de to sidste søg i går.

Jeg er inde i en ret travl periode arbejdsmæssigt, ikke noget der generer mig, hvis det er en kortere periode. Og så alligevel. Det er ikke sådan jeg har tænkt mig mine sidste år på arbejdsmarkedet. Jeg prøver at dosere feriedage og omsorgsdage på en hensigtsmæssig måde, men når der er travlt med mine projekter, så er der travlt, og så giver det ikke bedre balance at holde en fridag.

Dette kombineret med, at jeg har fået afslag på at få en seniorordning med en ugentlig fridag, gør helt sikkert, at en fuld pensionering er kommet en hel del nærmere.

Jeg skrev for nogle indlæg siden om overvejelser vedrørende kemisk kastration af Max. Jeg har undersøgt det nærmere, og jeg har besluttet at gå videre. Max vil med stor sandsynlighed få dispensation til at konkurrere, mod at der nedlægges avlsforbud, hvilket ikke er noget problem for os. Konkurrencemæssigt er det bestemt heller ikke noget problem, for næste konkurrence ligger 3 måneder fremme.

Jeg træner overhovedet ikke med Lille Bjørn, men mentalt er jeg kommet ret langt med hans nye HTM-program. Rekvisit er på plads (jeg regner med at have kufferten først i næste uge), kostume nærmer sig (se foto), musikken har jeg styr på i hovedet, og programmet udvikler sig stille og roligt.

Jeg har fået bekræftelse på, at jeg kommer med til Anja & Jonannas afslutning 19. december, og det betyder, at jeg nu har fuldt fokus på noget der ligner et HTM-program med Lille Bjørn til den dag.

Næste weekend skal tilbringes i Helsinki. FCI har besluttet at etablere et rallyudvalg, og jeg har fået æren at repræsentere Danmark. Lørdag afholdes det stiftende møde, og hvis der er indhold til det fortsætter vi søndag. Hvis ikke holder de fire nordiske deltagere møde, hvor vi fortsætter med at gøre materiale klar til den nordiske klasse. Vi skal også have aftalt, hvordan vi melder ud, hvornår de første nordiske mesterskaber afholdes.

I weekenden er der HTM-prøve lørdag og tre rallyprøver lørdag/søndag … og jeg ikke er tilmeldt nogen af delene. En god prioritering synes jeg 😊

Pick Yourself Up

 

Fars nudelsalat - vi fik alle ingredienser som gave af svenskerne

i går - og det blev til det mest fantastiske aftensmåltid i dag :-)

Don't lose your confidence if you slip
Be grateful for a pleasant trip
And pick yourself up; dust yourself off
Start all over again

(Pick Yourself Up, Jerome Kern & Dorothy Fields)

Nogen gange er jeg meget træt af mig selv. Der er negative tanker, der tager over, og pludselig fylder alt for meget. I lørdags, min fødselsdag, og en på de fleste måder fantastisk dag, var der nogle små ting, der drillede lidt og kom til at fylde alt for meget mentalt. Jeg burde være rutineret nok til at fortrænge dem (= erstatte dem med noget positivt), men det var lidt svært denne gang.

Men i dag fik jeg det rigtige fokus tilbage. Ja det startede faktisk i går. Der var en masse dejlige fødselsdagshilsner på Facebook og andre steder, der var skønne opslag om at Årets Hund havde været et godt arrangement. Lone skrev som flere andre ”Tak for et fantastisk arrangement” og da Annie skrev ”ja tak fordi I gider” var jeg bare nødt til at kommentere: ”Jeg gider fordi jeg synes rally er en fantastisk sport med en masse skønne udøvere. Jeg elsker at dømme og jeg elsker at konkurrere. Jeg synes det var en fantastisk måde at bruge min fødselsdag på, at være sammen med en masse skønne rallyfolk 😊”

Så er det svært at bevare den negative stemning!

Til aften læste jeg Annies blogindlæg om Årets Hund. Og jeg genlæste samtalen med Christina i går. Hun havde hjulpet Mathilde med banegennemgang mv. i lørdags, og skrev lidt om, hvad hun havde gjort i forhold til Max: ”i et forsøg på at få Max til at glemme at han var i en farlig hal i går brugte han al den tid han var i hallen og ikke trænede med Mathilde på at lede efter godbidder i en snusemåtte. Efter devisen om at en hund der bruger sin næse og spiser ikke har tid til at stresse. Jeg forsøgte at få ham til hele tiden at lave noget han synes var positivt og det var også det Mathilde havde fokus på i opvarmningen. Han fik ikke “lov” til at miste fokus så han kunne nå at komme i tanke om at der kunne være noget der var farligt. Om det virkede skal jeg ikke kunne sige men han virkede da glad da han var på banen 😊”

Ja, det gjorde han i den grad. Jeg véd Mathilde har fået mange dejlige tilbagemeldinger om netop banen med Max, og det er bare så fortjent, og opvarmningsteknikken har jeg da straks noteret på listen over ting, der skal anvendes ved træning.

Så var det nemt at komme tilbage på sporet!

Jeg har brug for nogle konkrete målepunkter, og meget passende i forhold til min nuværende træning, blev Anjas Fri ved fod hold på onsdag flyttet til sidst i februar 2019, og så gik jeg i planlægningsmode.

Jeg har meldt til Anja og Johannas traditionelle juleafslutning – 19. december – og har udover at melde begge hunde til rally også meldt Lille Bjørn til HTM senior.

For så har jeg en specifik dato for, hvornår jeg skal debutere med Paddington 2.0.

Jeg er til aften gået i gang med jagten på lydeffekter mv., som skal passes sammen med Paddington musikken. Jeg faldt over dette link med togstationlyde og dette med Paddington Station lyde og flere andre interessante. Tak for at der er nørder inden for alle områder 😉

Jeg er begyndt at tænke konstruktivt på nummeret. Min “gamle” start skal genbruges, men bare ikke være start længere, der har jeg nye ideer inspireret af Johanna.

Bare at tænke over mulighederne får energien til at boble, og så véd jeg at jeg har samlet mig selv op, og er klar til at arbejde seriøst med nummeret!

Hvad skal vi nu, Lille Bjørn?

 

Hvis der er noget jeg synes er træls, så er det mandagsmorgentrafikken, når jeg skal på arbejde. Hvis der ikke er problemer kan turen på 32 km køres på 26-27 minutter, i morges tog den 57 minutter ☹

Det positive var at jeg kunne tænke en masse over hundetræningsplanerne og konkurrenceplanerne.

Konkurrenceplanerne er hurtigt overset i min kalender. På søndag skal Max op i rally i Hvalsø, den 3. november skal begge hunde til finalen i Årets Hund i rally juniorklasse, og den 8. november skal Max til Nose Work prøve i Ringsted. Det er alt …

I 2019 er det eneste jeg har planlagt en stribe rallyprøver med Max (8+4 i 1. halvår), men det tegner til det tyndeste prøveår, jeg kan mindes.

Som man kan se i mit blogindlæg i går, var jeg ikke helt afklaret med det med Lille Bjørn og rally. Jeg var klar til at pensionere ham efter et par prøver i sommers, men i dag lavede jeg et udtræk af vores 14 championklasser i år: med de nyeste først: 87, 81, IB, IB, 82, 74, 82, 83, IB, 93, 78, 87, 80, 79. De tre IB’er var lange baner (4 minutter) i varme, Lille Bjørns absolutte hadevejr. Resten er jo ganske pænt. De to i går meget nydelige.

Så jeg tror alligevel ikke helt an bliver pensioneret 😊

HTM-programmet skal der arbejdes med, jeg er ved at aftale en enetime, for at arbejde specifikt med det, og så må tilmelding til prøver komme i takt med at programmet udvikler sig. Lille Bjørn er trods alt kun 11½ år, så der er flere gode år i ham endnu! Måske skal han til HTM-prøve 10. november, og måske den 8. december. Jeg véd det ikke endnu.

Jeg læste med stor fornøjelse om Årets Dog Dancing Hunde 2018 i Hunden. En kelpie, to border collier, en cocker spaniel og en Norwich terrier, Yes 😉

Og kataloget til Årets Hund i rally blev læst ekstra omhyggeligt, specielt katalog nr. 14 med de mange titler.

HTM på Samsø – Hello Goodbye

Tatar

Dag 2 på Samsø stod i HTM’ens tegn.

Max var oppe i HTM3 for sidste gang indtil videre, Lille Bjørn debuterede i HTM3. Som bonus skulle Billie og Max i finalen om Årets Hund i 6+.

På grund af afbud var der kun 4 ekvipager i HTM3, så jeg skulle op som nr. 1 med Max og nr. 4 med Lille Bjørn.

Max blev nok varmet lidt for meget op. Under den sidste del at opvarmningen smuttede han og var på vej ind i ringen, og jeg råbte lidt kraftigt efter ham, og det bragte mig lidt ud af balance, og ødelagde starten af programmet. Det blev lidt bedre undervejs, men rigtigt skarp blev det ikke, og vi var langt under det niveau vi kan præstere.

Dommere i HTM3 var Camilla, Johanna og Lizza.

Max blev 3.v/4 med 18,50 point.

Udførsel
4,7 Det var en svær tur i ringen. Der var en del snus/tøven, men også øjeblikke hvor han var på. Han bliver tit noget upræcis i sine positioner. Pas på med at det ikke bliver for meget handler følger hund.
4,0 En delsnusen/uap på enkelte positioner, samt langsomme reaktioner. Dejligt fører overskud støtter hunden og god signal afgivning
4,5 En del snusen, tøven, falden ud af position, hænger bagud i dag

Sværhedsgrad
5,8 Kunne godt tænke mig at der kom lidt sværhed på retningerne. Ok brug af ring.
6,2 En del positioner vises, primært i hundens snude retning
4,0 Der er et stykke vej op til klassens niveau.

Musik & fortolkning
5,0 Så ikke musikkens stemning afspejlet i temposkift/kostume m.v.
7,3 Flot T-shirt. God fortolkning af nummeret, Potentiale for udvikling.
5,0 Fedt musikvalg, men du udnytter ikke musikkens mange muligheder.

Sikkerhed og velfærd
3
3
3

Lille Bjørn var fint varmet op, og jeg synes vi gik et program, som meget fint afspejler vores nuværende niveau. Der var nogle links der missede, jeg skulle bruge en del håndtegn, og han var for meget fokuseret på Paddington.

Lille Bjørn blev 2.v/4 med 20,27 point

Udførsel
4,2 Han er dejligt opmærksom i P1. Desværre kommer det til at knibe med præcisionen i de andre. Det sker også tit, at han slet ikke kommer i positionen.
5,0 Mangler den sidste sikkerhed i links samt indtagelse af positioner. En del meget flotte passager, og noget der mangler rutine.
5,8 Det var vist lidt for svært for Lille Bjørn i dag – han hang en del + misforståelser.

Sværhedsgrad
5,5 Savner flere retninger end primært bare frem og tilbage. Pas på med at holde H tilbage når du lægger Paddington. Vi skal kunne se at han selv vælger den fra.
6,2 Fin start sekvens. Godt og varieret med temposkift, positioner.
6,0 Positionerne virker ikke færdigindlærte, selvom I har meget indhold.

Musik & fortolkning
5,0 Tror ikke helt jeg forstår fortællingen.
7,1 Fedt stykke musik til ekvipagen. God udnyttelse af musik, clues og historie.
7,0 Rekvisitten gør ikke noget godt for programmet – koncentrer dig hellere om musikkens sjove detaljer.

Sikkerhed og velfærd
3 OK
3
3

Jeg har ikke pointene fra 6+, men Louise, Billie, Max og jeg gik et ret godt program, ikke mindst vores begrænsede træning taget i betragtning. Vi blev nr. 5 ud af 7 på dagen, og nr. 6 i årskonkurrencen.

Præmieoverrækkelsen var slut 17:45, og vi havde bestilt bord på Restaurant SAK Samsø i Ballen kl. 18, så det var meget perfekt.

Det er en restaurant jeg varmt vil anbefale. Topprofessionel betjening, meget lækker mad (gourmet niveau), fornuftigt prisniveau, og en fornuftig vinpolitik. Der var en vinbar med en prosecco, nogle hvidvine og roseer samt tre røde vine, og for 150 kr. kunne man drikke ad libitum i 2 timer.

Okse

Oste

Jeg fik tatar, okse og ost, og der var ikke en finger at sætte på nogen af delene.

I morgen står den på dobbelt rallyprøve, vi starter igen sent (første banegennemgang kl. 10:50), der er kun 22/24 tilmeldte, så der skulle også blive tid til lidt mere turisteri (fx Vesborg Fyr) inden vi skal hjem med færgen 17:35.

Det er nemt at være meget tilfreds med sådan en forlænget weekend 😊

Om glæden og om begrænsningens kunst

I dag gik turen til Oxie og vi så for første gang lillesøster i virkeligheden. Hun er naturligvis vidunderlig. Det er lige fantastisk hver gang at opleve sådan et lillebitte menneske, et smil, nogle fantastiske øjne, og bare ønske af hele sit hjerte, at netop hun får det mest fantastiske liv, som vi håber og ønsker for alle, men det er noget specielt med den allernærmeste familie.

Det er tæt på den ultimative glæde for mig, at nyde samværet med den fantastiske svenske familie, og de tre skønne børnebørn. Jeg tror ikke glæden er en absolut størrelse og heldigvis for det. Glæden over alt muligt stort og småt i hverdagen betyder utroligt meget, og det skal og kan ikke sammenlignes med at få et barnebarn.

Det kan godt være at ærgrelsen over alt muligt dumt, irriterende, misforstået osv. kommer til at tage overhånd, og nogen gange skal jeg anstrenge mig for at finde noget at glæde mig over, når dagen er omme, men heldigvis er der altid noget.

I går skulle jeg bare af med noget ærgrelse, og det er altså sjældent jeg gør det i blogindlæg, men det positive fyldte mentalt meget mere, da jeg gjorde dagens mentale regnskab op.

Jeg har i dag tænkt en del over planerne for resten af året.

Med Lille Bjørn er det med lidt blandede følelser. Hvis vi skal gå i HTM3 skal vi op på et helt andet niveau, end vi er nu. Jeg arbejde med programmet, og jeg har planerne så meget på plads, at jeg kan skrive dem rent i morgen. Jeg skal øve mig i at gå med en bamse - Lonni kunne straks konstatere, at jeg ikke har arbejdet med at agere før, da jeg forsøgte mig tidligere på ugen - og der er nogle position4er der skal være skarpere, og nogle nye retninger der skal på plads.

Det er urealistisk til Samsø 20. oktober, det tager tid at udvikle et godt klasse 3 nummer, og jeg skal ærligt indrømme, at det er lidt bøvlet at indarbejde den skarphed, jeg kunne tænke mig, med en næsten døv hund. Men, terningerne er kastet, og jeg vil arbejde videre med det. For ærligt talt, så er det bare en stor fornøjelse at træne med Lille Bjørn, og det vil jeg blive ved, så længe han (og jeg) kan. Plan B på Samsø, hvis jeg synes, vi er for langt fra at være klar, at gå op i Seniorklasse med HTM2-nummeret.

Med Max er fokus på rally. Jeg har i dag skrevet med Amanda om den videre træning på hendes konkurrencetræningshold, og for mig er det helt afgørende at vi får arbejdet videre med forstyrrelser. Jeg har oplevet en fantastisk udvikling på det netop afsluttede forløb, og den skulle gerne fortsætte. Springet til prøver (Høng 6.10, Ølstykke 7.10) kan være gevaldigt, så jeg har besluttet, at det er ren træning og en del af et forløb, som forhåbentlig ender med at vi i løbet af 2019 kan gå til rallyprøver for alvor.

Prøverne på Samsø bliver det officielle skæringspunkt: Max skal gå sin sidste HTM-prøve om lørdagen med et helt nyt nummer: Silly Walks à la Monty Python. Og Lille Bjørn skal søndag gå sine sidste rallyprøver i championklasse.

For at sige det på en anden måde, med et kendt Goethe citat: ”In der Beschränkung zeigt sich erst der Meister”.

PS: Det er aftalt med Mathilde at hun er mere end velkommen til at gå rally med både Lille Bjørn og Max, og forsøge at kvalificere dem til DM og Årets Hund 2019, og det er hun da helt frisk på 😊

Vedligeholdelse, planlægning, perspektiv

For præcis tre år siden

Det var svært ikke at komme til at tænke på alder og behov for vedligeholdelse på en dag, hvor bilen skulle til serviceeftersyn og jeg selv til tandlæge med en tand, der skulle ordnes.

Ingen af delene er noget jeg eksperimenterer med. Bilen bliver vedligeholdet af Ali fra OKBilService i Solrød, som jeg valgte efter flere dårlige oplevelser hos det autoriserede værksted, hos forhandleren hvor bilen var købt. Ali er pålidelig, rimelig, holder aftalerne, ham vil jeg meget gerne anbefale.

Det samme vil jeg gøre med tandlægen.dk Solrød, som jeg har brugt som tandlæge i mange år. Aftalen i dag var aftalt i mandags, da en krone på en tand ikke-planlagt røg af. Den blev klaret midlertidigt i dag, og der blev taget mål til den blivende erstatning.

For første gang skete måltagning med elektronisk udstyr, fra 3Shape, hvor Christian arbejder. Det var en stor fornøjelse, og jeg fortalte begejstret Christian om det bagefter, Han spurgte til detaljer om anlægget, og det er vistnok den udgave, som han har været med til at udvikle. Det er da skønt at min søn er med til at skabe udstyr, som gør at mine tænder kan blive vedligeholdt topprofessionelt 😊

Det med vedligeholdelse gælder i alle mulige sammenhænge, også hundenes træning. Alt det, de og vi er gode til, kommer jo ikke af ingenting. Det kommer af at vi har belønnet rigtigt meget for det. Hvis vi holder op med det, vil vi typisk opleve at adfærden bliver svækket.

Typisk kan hundene ufatteligt meget, hvis de får lov til at lære det, og jeg er ikke i tvivl om, at der sagtens kan komme masser af ny adfærd oveni. Jeg er derfor meget opsat på at følge planen fra forrige blog med Lille Bjørn, der er tre stykker ny adfærd, som vi skal have styr på til 6. august – som er deadline for at indsende nye videoer. Have styr på, det lyder så flot. Det betyder at jeg gerne vil vise, at vi er kommet videre i forhold til udgangspunkterne, som jeg viste på videoer sidst.

Lille Bjørn vil så gerne, og også bevise at det med at man ikke kan lære gamle hunde nye tricks ikke gælder for Norwich terriere … Det har været tydeligt for læsere af min blog længe, men det kan tåle at blive gentaget: Lille Bjørn har jeg større fokus på end Max. Sådan var det ikke for over tre år siden, da jeg begyndte at gå til coaching hos Anja. Men sådan er det blevet, og det er blevet fantastisk.

Ved den 13. coachingsession i december stod HTM øverst på prioriteringslisten for begge hunde og det gør den i endnu højere grad i dag.

Jeg blev MEGET overrasket, da jeg tjekkede performancejournalen. Sidste coachingsession blev gennemført efter Lille Bjørns 2. HTM-prøve, siden er det blevet til yderligere 8: 2 x HTM1 og dermed HTM1-titlen. 2 x HTM2 (2. vinder begge gange), 2 svenske HTM2 (og oprykning i Sverige), og 2 x HTM2, hvor vi blev 1. vinder begge gange.

Hvis det ikke er et vink med en vognstang, så véd jeg ikke, hvad det er.

Lille Bjørn bliver central i min enetime på mandag og i coachingsessionen umiddelbart efter.

Han vil og han kan, jeg skal bare have styr på det hele i mit hoved – og det er ikke altid lige let.

Hvis jeg ikke havde meldt fra HTM-summer camp i år skulle Lille Bjørn have været med alene. Det er sådan jeg har det med ham lige nu.

Der er to prøver, som har prioritet hos mig resten af året, selvom der står mange andre i kalenderen http://bordertoborder.dk/docs/traening/kalender.php, det er HTM-prøverne 9. september i Mørkøv (vores sidste HTM2) og 20. oktober på Samsø (vores første HTM3).

Og bare rolig: Max er hverken gemt eller glemt. Han har bare 2. prioritet lige nu 😉

Mental Management

Vi har haft en skøn weekend med svenskerne, og det var dejligt at Sandra oplevede at kunne være til bryllup i 6½ time, og at Kirsten og jeg godt kunne passe Frasse og Leo uden problemer 😊

Vi hyggede ved morgenmaden, og var alle sammen ved stranden i perfekt badevejr. En is, pakke sammen og tak for en dejlig weekend.

Vi kunne næsten se hundene ånde lettet op. Lille Bjørn er vild med børnene, men hold da op, hvor er det anstrengende for ham at skulle holde øje med dem hele tiden, for at se om de ikke taber noget spiseligt.

Når Max er nær børnene skal man virkelig holde øje med ham, for han udnytter enhver svaghed og snupper det spiselige fra børnene. Men meget af tiden holdt Max sig væk fra børnene, for det går ikke helt stille af sig, når to raske drenge leger, og de skrig, der følger med, kan Max ikke lide.

Jeg har læst halvdelen af Lanny Basshams Parenting Champions, og det er en rigtig god oplevelse. Der er naturligvis en masse kendt stof fra With Winning in Mind, en masse jeg kan huske tydeligt og har gjort, men også ting jeg godt kan huske, men ikke har haft nok fokus på. Bl.a. den specifikke planlægning af træningen, som har affødt at jeg i morgen lægger en plan frem til 30. juni for Lille Bjørns HTM2-program.

Jeg har også fået dette citat, som jeg ikke har set tidligere, og tillægges mange: “Amateurs train until they get it right. Professionals train until they cannot get it wrong.” Det kan jeg rigtigt godt lide. Det er en fin karakteristik af mig som amatør – og jeg opfatter amatør som positivt, det at gøre noget, fordi man synes det er sjovt.

Først og fremmest har det mindet mig om, at være meget skarpere til at formulere mine mål og vejen til at nå dem. Så jeg undgår episoder som min ageren ved IF-prøven 26. maj.

Det er alt sammen noget mentalt, og det er jo også derfor jeg læser bøger som Parenting Champions …

 

Jeg har også mere struktureret fået tænkt over min egen organiserede træning. Selvom jeg får styr på den specifikke, individuelle, kalendermæssige træning – og det gør jeg – så har jeg brug for input udefra til mine HTM-programmer. Jeg har ikke helt afgjort strategien endnu, men jeg satser primært på at fortsætte med enetimer hos de bedste.

Jeg glæder mig til 30. juni med Lille Bjørns nye program i HTM2, og jeg glæder mig ikke mindst til 20. oktober, hvor Lille Bjørn skal debutere i HTM3. Begge dele føler jeg mig helt mentalt klart til. Der er en del træning inden, men det er bare træning, det mentale har krævet en del mere, og at det er på plads betyder mindst 95 %.

Then I will remember, Things we said today

Foto: Grafiko.dk

You say you will love me
If I have to go
You'll be thinking of me
somehow, I will know
Someday when I'm lonely
wishing you weren't so far away
Then I will remember
Things we said today
(Lennon & McCartney)

I går var det år siden vi tog afsked med Megan. Jeg blev mindet om det fra morgenstunden, og det gav nogle gode minder og lidt tårer, og sådan skal det være.

Jeg har tidligere skrevet om den hektiske maj med 27 prøver, som er blevet afløst af en periode, med ikke ret mange prøver i kalenderen.

Det har været en maj og start på juni med det mest fantastiske sommervejr, som er egnet til alt muligt, men ikke specielt til hundetræning.

Jeg har taget det som en kærkommen lejlighed til at drosle helt ned med træningen, planlægge og få styr på det mentale. Tænke over, om jeg har det liv, jeg gerne vil have.

Det eneste sikre lige nu, er at jeg har fokus på HTM.

Med Lille Bjørn har jeg designet et nyt program, til Paddington, jeg gik det i haven i går uden Lille Bjørn, og jeg kunne bare mærke at det føltes fantastisk. Det skal bare være klar – det er et ganske selvvalgt mål! -den 30. juni til vores egen HTM-prøve.

Jeg skal træne i morgen tidlig i Viby, og det bliver første gang Lille Bjørn skal gå en del af det nye program. Det glæder jeg mig ret meget til.

Jeg har netop modtaget Lanny Basshams Parenting Champions, som er rettet mod forældre. Jeg skal nok anmelde den, når jeg har læst den, men umiddelbart ser det ud som en bog for alle, der har med træning af andre at gøre, og en god mulighed til at få opfrisket en masse fra With Winning in Mind.

Det er nogle mål, som betyder meget mere end andre, og jeg ligeså tydeligt mærke, at Lille Bjørns næste HTM-prøve er den vigtigste. Hver prøve med ham er det fedeste i verden 😊

Jeg vil også have, at det samme er sandt med Max. Lørdagens prøve var virkelig et spring i den rigtige retning. Han kan og han vil gøre sit allerbedste til enhver tid, jeg skal bare have trænet, at vi kan gøre det under alle mulighede omstændigheder.

Det er er spørgsmål om at fokusere mentalt og træningsmæssigt,

Paddington

Det har været en god dag, noget anderledes en jeg havde forventet.

Der kom en besked fra Anita til morgen: ”Prøv at søge på 'Paddington Bear' fx Full version eller Record - der er også den korte intro til tegnefilmene. Måske kan man lave noget sammenklip. Perfekt til LB ”.

Jeg fandt ovenstående klip og tænkte, hvorfor har jeg ikke fundet på det?! Perfekt! Til de ikke -indviede: Lille Bjørn fik sit navn før han blev registreret, så Lizzie Bauder valgte naturligvis at han skulle hedde Wessex Paddington i stambogen.

Jeg hørte musikken, da jeg kørte på værkstedet med bilen (skift af bremseskiver og bremseklodser). Jeg tænke på nummeret hos tandlægen i morges (skift af sølvplombe), og det er lovende, meget lovende. Klippet sammen med sangen er der masser af potentiale i det 😊

Kl. 14:38 kom der en mail om, at der ingen fyringer var i min afdeling. Det var en lettelse.

Vi fik champagne herhjemme alligevel, for det var da trods alt ikke dumt, ikke at blive fyret.

HTM3-nummeret har jeg gået forfra og bagfra i hovedet i løbet af dagen, jeg kan det ret godt nu. Det er så fedt, og jeg glæder mig til at udvikle det over de næste mange måneder.

I morgen er vi tilbage til normalen, rallytræning med Max og Nose Work træning med Lille Bjørn.

Og så lige et PS. Jeg opdaterede i dag kvalifikationslisten til DKKs DM i rally. Der udestår 13 kvalifikationsprøver, og der er ingen, der får noget forærende.

I juniorklasse forventer jeg ikke, at der kommer mere end 20 kvalificerede, så de 8, som pt. står på listen, skulle være ret sikre. 2 førere er kvalificerede med hver tre hunde, Kimmie og Mathilde. Mathilde med Boogie (nr. 3), Max (nr. 5) og Lille Bjørn (nr. 8).

Som nr. 20 i hver klasse kræves der pt. følgende:

• Begynderklasse 99 point og 4. v. ud af 13.
• Øvet klasse 98 point og 2.v. ud af 14
• Ekspertklasse 98 point og 1.v. ud af 8
• Championklasse 97 point og 3.v. ud af 14

Det er bestemt ikke for tøsedrenge at kvalificere sig til DM.

Rally, Nose Work og HTM

Hundene havde byttet hold i dag.

Lille Bjørn havde overtaget Max’ plads på Johannas tidlige rallyhold. I første halvdel var der et dobbeltspring, en bane med tre fristende 8-taller (fristelser medbragt af os selv), og individuel tid. Lille Bjørn var virkelig skarp på banen, der var reaktion på den åbne leverpostej, og vores eget legetøj, men ikke mere end at jeg kunne få kontakt med det samme.

Den individuelle tid viste, at vi har nogle helt klare problemer på højre side, så jeg skal have arbejdet med at få ham tættere på, og hans bagpartskontrol – fokusøvelser!

Den anden halvdel var der stillet 3 x 3 skilteholdere op med et skilt på hver side, i alt 18 skilte. Vi skulle gå fremad på en bane med 3 skilte, og udføre et skilt fra den bane, et fra bane 2 og et fra bane 3 efter et smart system. Det var en øvelse i at holde fokus, og det var ikke så let synes jeg at gå en bane og så huske hvilke andre skilte, der skulle udføres.

På mit hold gik vi tre ekvipager parallelt frem og tilbage først med hund på venstre side, så på højre. Så rykkede vi og gjorde det samme med næste række. Jeg synes Lille Bjørn virkede lidt træt til sidst, tjekkede uret og vi havde været i gang i 50 minutter stort set uden pause. Puha, sådan kan man blive revet med.

Superflot arbejde af Lille Bjørn hele vejen igennem.

Der var ingen tid til eftersnak, for jeg skulle hjem og bytte Lille Bjørn med Max og videre til Mosede Fort, hvor Max havde fået Lille Bjørns plads på Meretes Nose Work hold, som træning inden prøven 28. marts.

Der var to køretøjssøg og en stribe forskellige udesøg på toiletbygning, kanon, kanonattrap, container og bord/bænkesæt. På det det første bilsøg fik jeg to flotte markeringer lidt for langt fra kilden, og også lidt for mange fejl for at være oppe på bilen. I toiletsøget var Max lidt flagrende på den første langside og starten af den korte side, men så var han superskarp og søgte perfekt resten af bygningen og markerede superflot.

De to kanonsøg og containersøget var virkeligt fine og med flotte markeringer.

Det første bord/bænke-søg tog rigtig lang tid, Max blev frustreret og vi skulle have hjælp til at søge i det rigtige område. Hmmm. Det andet gik strygende og med flot markering – som var forkert, diametralt modsat den rigtige. Hmmmmmmm. Det sidste køretøjssøg var lige i øjet og med meget flot markering.

Læring i forhold til at vi snart skal til prøve? Lidt mere opvarmning, bedre til at hjælpe Max ind, når han flagrer (første køretøjssøg og starten af toiletsøget), og ikke så meget mere. Jeg stoler meget på Max’ markeringer 😊

HTM-træningen er rene visualiseringer pt., og specielt Lille Bjørns HTM-nummer bliver der arbejdet meget med. Kurset med Lina i påsken er blevet aflyst, men til gengæld har vi fået mulighed for nogle enetimer i påsken, hvor hun opholder sig i Lund. Jeg har booket sammen med Anita og jeg glæder mig specielt til at få input til Lille Bjørns HTM2-program.

Perspektiv

Ovenstående tegning faldt jeg over i dag, den illustrerer en artikel på LinkedIn "People’s Perspective is the key" af Enza Artino. Den er fin og sjov måde at beskrive forskelle i perspektiv på. To mennesker i desperate situationer, som pludselig får håb ved at få øje på hinanden. Jeg tror det ender positivt: I første omgang bliver de skuffede, når de mødes, men så finder de sammen og finder en løsning, så de begge kan blive reddet.

At have det rette perspektiv i en given situation kan være svært, men en masse kan styres mentalt. Selvfølgelig kan der opstå situationer, hvor det kan være svært eller umuligt at få et fornuftigt perspektiv på en situation, men i min ret privilegerede verden er det tit relativt let at styre, om jeg ser på en given situation eller et forløb med et positivt eller negativt perspektiv.

Masser af mine blogindlæg handler om at have det rette perspektiv på en træningssituation eller en konkurrence.

Jeg skrev for nylig et blogindlæg om Rallystatistik 2012-2017, med forskellige spændende eller ligegyldige statistikker, afhængig af perspektiv. Jeg har siden fået rallyresultater tilbage til 2006, dvs. for alle de år, rally har været en officiel disciplin i DKK. 26.253 resultater, hvoraf 328 = 1,25 % er med Megan, Lille Bjørn og Max. Siden Megans debut i 2007 har jeg været til rallyprøver i alle år bortset fra 2009, de sidste 6 år med 3 hunde. Det rigtigt tal er i øvrigt 345 véd jeg fra min performancejournal, og forskellen er IB’er, som ikke er registreret.

Jeg elsker at træne. Jeg elsker at gå til træning. Jeg elsker at træne hos de bedste. Jeg elsker at træne med de bedste. Jeg elsker at arbejde med det, det kræver at komme fra træning til prøve. Jeg elsker at gå til prøve. Jeg elsker at være sammen med en masse dejlige mennesker til prøver. Jeg elsker at lære af det hele og udvikle mig selv og mit samarbejde med hundene. Det giver mit liv perspektiv.

Jeg har udlevet en del af det gennem først LP, siden rally og nu – sideløbende med rally – i HTM. Mine visualiseringer lige nu er om HTM-programmerne. Jeg får lært musikken virkelig godt at kende. Der opstår masser af ideer under visualiseringerne. Nogle bliver kasseret hurtigt, andre skal testes.

På søndag har Anita og jeg aftalt to timers træning, og der bliver fuldt fokus på vores HTM-programmer. Jeg har lovet mig selv, at det er fokus på den sidste del af begge programmer. Der er også nogle overgange som skal testes.

Derudover har jeg fået en aftale med Lina, som har set videoen af mit HTM3-program med Max 17.12.2017. Jeg skal tale med hende søndag aften om, hvad jeg kan gøre for at peppe koreografien op. Det giver virkelig mit hundearbejde perspektiv med sådan en søndag.

Hvis ...

I morgen er det 7 år siden jeg blev introduceret til HTM og FS af Anja og Sofie jf. Heelwork to Music og Freestyle. Hvad kunne der ikke være sket, hvis jeg havde fortsat med de to discipliner, som jeg havde i tankerne dengang? Det kan jeg ikke bruge til noget, så det vil jeg lade være med at spekulere på.

For præcis et år siden havde Anita og jeg en træningsrunde, hvor vi tog hul på nogle nye numre jf. It's a new day it's a new plan. Det var her, jeg seriøst begyndte at arbejde med Que reste-t-il de nos amours. Hvad hvis …? Igen, det kan der ikke laves om.

I går startede jeg et nyt HTM2-program med Lille Bjørn og fik seriøst arbejdet videre med Que reste-t-il de nos amours med Max. Anita startede et helt nyt HTM3-program til Where I want to be fra Chess. Jeg så Chess i London sidst i 1980’erne, men har ikke nogen klar erindring om musicalen, kun hovedtrækkene i historien. Men det nummer er lidt spændende, jeg har måske hørt det 10 gange den sidste uges tid, og kommer til at høre det rigtigt mange gange de kommende måneder. Jeg bliver mere og mere vild med både musikken og teksten. Bare tag ”Now I'm where I want to be and who I want to be and doing what I always said I would and yet I feel I haven't won at all.” Meget tankevækkende. Hvis …

Det jeg har kunnet gøre noget ved, er oprydningen i garagen. Øverst et billede fra i dag, her et billede fra for en uge siden. En masse er smidt ud, reolerne til venstre er flyttet til højre, hvor der stod et sofabord, et bur og diverse skrammel. Reolerne i midten er flyttet til venstre. Indholdet af reolerne er sorteret, så der er meget bedre opdeling. Er sofabord, en servante og en kravlegård er sat til salg. Der følger en klapvogn og diverse hundeudstyr, som skal sælges, og en masse bliver kørt på genbrugsstationen.

Netto er der allerede kommet et frit gulvareal på ca. 2,6 m x 3,2 m, ikke meget, men perfekt til at træne momenter. Jeg indviede det med Lille Bjørn, vi fik arbejdet med P2, P6 og P9. Derefter arbejdede jeg med Max med fokus på overgangen P9 --> P1, og P1-sit-gå rundt-afslutning på HTM3. Jeg kunne have ryddet op for længe siden, nu blev det nu, og jeg kender mig selv godt nok til at vide, at det er præcis det, jeg har brug for, for til daglig at indlægge nogle korte træningssessioner med hver af hundene.

Under oprydningen dukkede også nogle rosetter frem, baggrunden er lige meget, men der er rosetter til nummer 1-5 i årets rally champion hund og årets rally ekspert hund i Sydkystens Hundeskole. Enten kan de smides ud, eller de kan anvendes. Lige nu tror jeg, at stemningen er for at bruge dem til en tværgående konkurrence til Sydkystens Hundeskoles rallyprøver i 2018. Det koster ikke noget og så er der 10 hundeførere der får en ekstra roset til nytår!

Rutine

Rutine, (af fr. routine egl. kundskab om vejen, af route vej), færdighed vundet ved øvelse; det at gøre et arbejde rent mekanisk uden at tænke til det; et sæt kodede instruktioner til en computer. (rutine i Dansk Fremmedordbog, 2. udg., Karl Hårbøl, Jørgen Schack og Henning Spang-Hanssen (red.), 1999, Gyldendal. Hentet 12. januar 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=153607)

Efter lidt eftertanke tilmeldte jeg et par prøver til i dag, som det kan ses i kalenderen. 13 maj i Roskilde og 20. maj i Birkende. 13. maj tæller ”kun” til Årets Hund, som jeg ikke kan kvalificere mig til, men jeg er ansvarlig for prøven, og véd, jeg vil ærgre mig, hvis jeg kommer på dagen uden hunde. 20. maj på Fyn er kvalifikation til DM, jeg plejer at følges med Amanda, som er i NY på det tidspunkt, men jeg véd også med den prøve, at jeg ville ærgre mig, hvis jeg ikke tager af sted. Så jeg kan have passager med hund med på dagen, hvis der er en, der savner kørelejlighed eller selskab :-)

Det at tilmelde prøverne er ren rutine, og gik lynende hurtigt. Jeg har endnu ikke lavet den papirkalender, som jeg plejer at lægge til Kirsten, så hun kan se, hvornår jeg er optaget af hundeaktiviteter, men den kommer snart, og så bliver det rigtigt åbenlyst, hvor mange dage, der er besat med hundeaktiviteter. (*)

I går aftes visualiserede jeg Lille Bjørns HTM2-nummer to gange. Jeg bruger den fulde udgave af Kim Larsen og Kjukkens ”Dengang da jeg var lille”, som varer 2:21, en fin længde til et HTM2-nummer. Jeg har fået renskrevet positioner og tempi, og brændt CD’en til brug for træning (og backup til prøver). Jeg synes det bliver et ret fedt nummer, og glæder mig til at prøve det af i fuld udgave i morgen formiddag til træning med Anita.

Jeg kan godt mærke, at det er blevet rutine (første definition ovenfor) at opbygge et nyt nummer. Jeg har det bedst taget udgangspunkt i HTM1-nummeret, brugt det samme nummer bare i fuld udgave, og jeg bruger de samme positioner som i HTM1 + nogle nye. Så jeg kan nemt huske positionerne. 5 positioner, 3 retninger, 3 tempi, det burde være ok sværhedsgrad til HTM2, men det får jeg tjekket :-)

Ærligt talt er det arbejdet med HTM-numrene, som virkelig tænder mig. Lille Bjørn er så meget på, når vi træner og er til prøver, og det vil være en drøm at få lov til at debutere i HTM2 med ham. Jeg overvejer, hvis det forløber fornuftigt med træningen, at bruge HTM2-nummeret den 24.3, som er vores næste HTM1-prøve.

Udviklingen af Max’ HTM3-nummer er også i god gænge. Vi træner kun små momenter i ganske korte pas og langt fra hver dag. I morgen bliver det første gang længe, vi prøver det i sammenhæng. Jeg har også den fedeste fornemmelse med det nummer.

HTM-prøverne i år er helliget HTM. Det giver mentalt ro, at skulle fokusere på én prøve med hver hund. Det giver fokuseret og motiveret træning. Hvis der er noget, jeg virkelig ser frem til i 2018, er det udviklingen af de to HTM-numre!

(*) Det har nok lidt med alderen at gøre, men jeg vil så gerne gå med Lille Bjørn til HTM, Rally og Nose Work. Om mindre end 2 måneder bliver han 11 år, og oveni alt det vi allerede har nået sammen vil jeg så gerne prøve noget mere med ham, mens vi begge er friske til det.

Hvorfor?

Jeg er fortsat i gang med at rydde op i garagen. Jeg må erkende, at det har overrasket mig, hvor meget jeg egentlig har samlet af alt muligt. Noget har ligge flere år, meget af det havde jeg glemt, at jeg havde, men nu kommer det hele frem. Der bliver kasseret, der bliver sorteret og der bliver funderet. Fotoet ovenfor er næsten alle de mad/drikkeskåle, der dukkede op – altså ud over dem, som vi bruger til daglig.

Hvor kommer de alle fra? Jeg tror vi har købt nyt, hver gang der kom en ny hund, og ikke nænnet at kassere noget. Lageret af legetøj er ualmindeligt omfattende, masser af spændende legetøj, som nu bliver taget i brug, for det er da lige noget for hundene.

Der er også dukket en masse LP-udstyr frem. Næseprøvepinde i massevis, trekant til stillingsskift, et læs apporter. For nogle år siden var LP fokus i træningen og konkurrencerne, nu er det en disciplin på niveau med agility. Altså noget at det meget hunderelaterede, som jeg ikke beskæftiger mig med.

Hvorfor blev LP valgt fra?

Det var fordi jeg simpelthen måtte erkende med begge hundene, at det var for svært. Lille Bjørn havde efter 41 LP3-prøver fået en pind, og så stoppede vi. Det var fysisk ret krævende for ham. Fremsending til felt på 20 meter lyder måske ikke af noget særligt, men det kræver ret meget energi, når man er så kortbenet som en Norwich terrier. Jeg kunne også konstatere, at han nogen gange var så træt, når vi nåede til næseprøven, at han simpelthen ikke kunne diskriminere. Øvelsen kunne han superflot, men jeg har set ham stå og simpelt hen ikke kunne. Og det var synd for ham.

Max stoppede jeg med, fordi han hadede og hader, når jeg er væk fra ham, så fællesøvelserne var ikke sjove. Jeg kunne selvfølgelig have trænet det, hvis det betød rigtigt meget. Men det gjorde det ikke, og der var heldigvis andre discipliner, hvor vi sammen kunne have det sjovt.

Jeg kom til at tænke på det i dag, da jeg ved et tilfælde læste en tråd om de nye LP-regler, som indeholder en sætning om, at der fra 2019 ikke må belønnes mellem øvelserne i LP3. Jeg kender ikke baggrunden, men jeg kan fuld ud forstå den overraskelse og skuffelse, der er opstået hos mange LP-udøvere, for det er da godt nok en regelændring, der virkelig har konsekvenser. Og ikke nødvendigvis noget positivt for hundesporten. 10 øvelser i træk, og ikke mulighed for en godbid eller noget legetøj, det kræver bestemt træning ud over det sædvanlige at nå dertil. Hvorfor skulle man som almindelig hundefører gøre det – altså udover at træne de enkelte øvelser, også træne at kunne udføre dem alle i en lang kæde uden belønning? Jeg har ikke noget godt svar.

Hvorfor beskæftiger jeg mig med de discipliner, jeg gør?

Hvis jeg skal sige det meget kort, så arbejder jeg med begge hunde i tre discipliner (HTM, Rally, Nose Work) fordi jeg i hver af disciplinerne med begge hunde har oplevet øjeblikke både til prøver og til træning, hvor vi er smeltet sammen og bare er én ekvipage, som har det vidunderligt sammen. Det er det ultimative jeg kan forestille sammen med mine hunde. At kunne gå fra banen, som jeg har gjort en del gange efterhånden, og flere gange i 2017 end tidligere, og bare være lykkelig over det samarbejde vi har haft. De øjeblikke vil jeg bare have mange flere af, og jeg er helt sikker på, at de kommer. For jeg har med hver hund udviklet samarbejdet, så vi kan nå rigtigt langt og have det supersjovt sammen imens.

Selvom jeg har en klar prioritering, som dog også er åben for forandringer – for det er også en del af det sjove, at det hele ikke er så firkantet - så føler jeg her ved indgangen til 2018 at jeg virkelig har fundet en god balance mellem de forskellige discipliner og hundene. Som det fremgår af min kalender, har jeg noget af det hele planlagt allerede. For det er alt sammen noget ,jeg brænder for.

Jeg har tyvstjålet denne illustration fra Mias blogindlæg i dag Processer, beslutninger og mål. Et indlæg lige efter mit hoved :-) Og illustrationen passer lige præcis på mig og min situation.

Max’ HTM3-program, som jeg visualiserer hver dag, og som bare bliver bedre og bedre. Vi træner positioner, vi træner overgange, alt sammen i det små, og så mødes vi engang imellem med Anita, og finder ud af, hvor langt vi er nået.

Lille Bjørns HTM1-program, hvor jeg er begyndt at visualisere HTM2-udgaven, og den debuterer vi med på lørdag til træningen. Bare at visualisere programmet får mig i tophumør!

I rally har vi ingen specifikke mål, jeg hygger mig med begge hundene, og vi træner stort set ikke. Der kommer lidt træningsseancer indimellem og vi kommer naturligvis i topform til konkurrencerne, og det er måske netop den formel, der gør en forskel: Begrænset træning, sultne til prøver, og ingen specifikke mål. Ikke andet end at hygge os en hel bane …

Nose Work er jeg også meget glad for, det er bare lidt mere besværligt for mig træningsmæssigt, men fra næste uge er der ugentlig holdtræning med begge hunde, Max er tilmeldt en prøve, og der kommer nok også en prøve med Lille Bjørn i løbet af året. Det er tydeligt at begge hundene synes det er sjovt og er gode til det. Det er specielt med Lille Bjørn føreren, der skal træne med at håndtere line og læse sin hund. Den glæde, arbejdsiver og intensitet de begge lægger for dagen, når vi træner, er topmotiverende for mig.

Tre vidt forskellige discipliner, tre discipliner som både hundene og jeg sammen har det fantastisk med, og det er for mig svaret på det gode spørgsmål: Hvorfor?

Masser af prøver – HTM, Rally og Nose Work

Så er en væsentlig del af prøvesæsonen planlagt. Jeg har planlagt deltagelse i en del HTM-prøver med begge hunde. Max i HTM3, fordi vi forhåbentlig skal udvikle os langt med vores program. Lille Bjørn i HTM1, som forhåbentlig snart (han mangler 1 Q point) bliver til HTM2.

Der er også kommet en stribe rallyprøver i kalenderen. En dobbeltprøve i Sverige, og en del i Danmark, kun nogle enkelte kvalifikationsprøver til DM, for det fik altså ikke så høj prioritet i år. Men omvendt skal der jo kun ét godt resultat til, for at kvalificere sig :-)

Hvis alt går vel kommer der også nogle Nose Work-prøver med, i hvert fald er jeg klar, når der åbnes for tilmeldingen til prøven 29.3., som er på hjemmebane ved DKK.

Den samlede kalender kan ses her.

To af HTM-prøverne er arrangeret af Hornsherred HTM Klub (Liv, Sandie og Tine), og de har som lokkemad arrangeret en cup på tværs af de tre prøver, de arrangerer i år (jeg kan desværre ikke deltage i den første 10.3, da jeg er på Bornholm og dømme rally). Jeg er kommet på to hold:

• ”De små stjerner” omfatter Annette & Hallie, Gitte & Paya samt Paul & Lille Bjørn.
• ”Det dårlige selskab” omfatter Mette & Fame, Lise & Paya og Paul & Max.

Et godt initiativ med en cup, som giver ekstra kolorit til prøverne!

I aften var det tilbage til det normale, med Lille Bjørn til Nose Work hos Merete. Temaet var høje søg (14 i alt), tre beholdersøg og et enkelt NW1-søg i køkkenet. Lille Bjørn arbejdede virkelig godt, vi fik kun pauset meget lidt, og da der var 10 minutter igen stoppede vi, han var tydeligt ikke i stand til at arbejde med søg længere. Superflot arbejde hele vejen, og han arbejder flot i højden også.

Jeg synes også det går godt fremad med min evne til at læse ham, men det med linen kæmper jeg stadig med, der skal næsten intet til, før han kommer i karambolage med den.

Vi arbejder videre med Nose Work, og de kommende 4 uger bliver der også en ugentlig træning til Max, idet Lonni har inviteret mig med på et lille eksklusivt NW2-hold.

Så de kommende måneder tegner rigtigt spændende på hundefronten. Passende træning, en del konkurrencer og den rigtige afvejning mellem disciplinerne.

Dagen før dagen

I morgen afholder Sydkystens Hundeskole sin traditionelle dobbelte rallyprøve. Det er sjette år i træk vi holder prøve 31.12 og femte gang det er en dobbeltprøve. De har været populære alle årene, og de aktuelle prøver blev overtegnet for måneder siden. Med omkring 100 starter er det et pænt stort arrangement; vi vil alle gerne nå hjem i god tid, så vi kan slappe af inden de traditionelle nytårsaftensaktiviteter, hvad de end måtte bestå i, så vi mødes allerede kl. 7:00 i hallen, der er indskrivning fra 7:30 og første banegennemgang kl. 8:00.

For fjerde år i træk uddeler vi Sydkystens Hundeskoles hundepriser til tre af de nominerede. Præmieoverrækkelsen bliver cirka midt på dagen, jeg har gjort diplomer klar, præmierne, der følger med, er gjort klar og sidst, men ikke mindst, er de tre korte taler med begrundelserne gjort klar.

Jeg har pakket bilen med alt muligt til prøven, herunder 120 stykker legetøj da vi, igen traditionen tro, har præmier til alle ekvipager uanset resultat.

Charlotte har bestilt nogle vildt flotte rosetter, jeg havde selv lyst til at deltage for at vinde en af dem, men jeg må nøjes med at dømme :-)

Jeg har tidligere skrevet tilbageblik på 2017 fra diverse vinkler: Ordbog 2017, Klassisk mad, statistik og årets dit og dat og 2017 – et særligt år!

Så som afslutning på dette årets næstsidste blogindlæg vil jeg nøjes med at skrive, at årets bedste beslutning konkurrencemæssigt var at prøve HTM med Lille Bjørn. Jeg viste programmet for Johanna til træning 23. maj Rally, HTM og Nose Work – og en sød pige.

Vi debuterede 14.10 og har været oppe i alt 3 gange officielt, ud over debuten på Samsø også den 28.10 og 17.12. Jeg citerer lige nogle dommerkommentarer: ”Nåhr, hvor er han sød! Pæne positioner. Sejt at han er helt upåvirket af dine armbevægelser (øger sværhedsgraden)”, ”Dejligt motiveret hund med logrende hale :-)”, ”Meget fin kontakt mellem dig og hunden.”, ”Han er bare så tæskesød”, ”Dejligt opmærksom hund.”, ”Rigtigt fine positioner. Superflot fokus.”, ”Dejlig opmærksom hund” og ”Super sødt program. Fik mig til at smile :-)”.

Og det var da heller ikke dumt at starte i svensk rally 10.12 og få denne tilbagemelding: ”Mycket trevligt ekipage. Fin kontakt, glädjespridare! :-)”

Det er da bare til at blive i godt humør af at læse :-)

Fotoet er et minde fra for otte år siden, da Megan blev årets spaniel i LP3.

Fokusering og udvikling

Gårsdagens prøver til juleafslutningen var årets sidste konkurrencer for mit vedkommende. Det var ikke officielle konkurrencer, men i min performancejournal tæller de helt på line med officielle prøver, og jeg opfatter dem som officielle prøver. Dermed bliver det fuldstændig realistisk prøvetræning, hvilket uden tvivl også er meningen, selvom setup’et kan narre nogle til at tro det er for sjov.

Det var derfor jeg lærte så meget af rallyprøverne i går. Og det var derfor HTM-prøven med Lille Bjørn for mig betød mindst ligeså meget som en officiel prøve. Jeg varmede op for alvor, havde hjælper på (tak Louise), men havde dog i dagens anledning skiftet flat cap’en ud med nissehue og det normale slips med et julesslips.

Jeg havde styr på områdets størrelse, hvordan jeg skulle hilse på dommeren, hvor vi skulle stille os til start, og jeg gik banen ret præcist som tænkt, og jeg endte med front mod Anja, og setup P9 til sidst sad lige i skabet.

Vi fik 24,7 sammenholdt med vores prøve i Hangar 17 hvor vi fik 24,0, og det er bestemt noteret på flot-førerarbejde-kontoen. Ikke nemme forhold, men god opvarmning og en totalt fokuseret Lille Bjørn, det var en rigtig superoplevelse.

Det har blot yderligere understøttet min beslutning om at 2018 bliver i HTM’ens tegn. Jeg er vildt fascineret af HTM, og det er dér mit fokus ligger i 2018. 8 prøver (plus nogle løse) er plottet ind i kalenderen, og det hedder HTM med Lille Bjørn og HTM med Max og intet andet (altså bortset fra rally og Nose Work).

Med Lille Bjørn er det direkte videre til HTM2, opbygge det stille og roligt, som Jette beskrev det i går, og se hvor langt det rækker. Programmet skal ikke forceres, men gradvis udvikles, og jeg vil da drømme om en HTM2-titel til ham også. Hans alder gør, at jeg bare klør på.

Det bliver uændret til Dengang da jeg var Lille, som i sine fulde opgave varer 2:21, i min nuværende udgave 1:25. Så der er noget at bygge videre på.

Med Max er det fuldt fokus på at udvikle vores program. Jeg har brug for hjælp og har til aften skrevet med Karoline Hasselroth om nogle enetimer til udvikling af koreografien og har en aftale i stand med hende. For et år siden havde jeg tænkt på rallyprøver, hvilke der kvalificerede til ÅH og DM, nu handler det om HTM, og andre

aktiviteter bliver tilpasset i forhold hertil.

Kald det kærlighed :-)