onsdag den 6. maj 2009

Chicken camp, dag 1

Så oprandt dagen! Dag 1 på Chicken camp med Bob Bailey.
Det var en spændende og intensiv dag, hvor 16 deltagere mødte mesteren selv, og både fik noget teori, en masse træning af mekaniske færdigheder og endelig, fra kl. 15.00 fik lov til at arbejde med hønsene! Og så er der også lige noget læsning til i morgen, så vi keder os absolut ikke.

En ganske kort opsummering af dagen:
  • Videoen ”Patient like the chipmunks”, om Keller & Marian Breland og Bob & Marian Bailey samt historien om Animal Behaviour Enterprises
  • Gensidig præsentation af deltagerne
  • Indlæg 1: Introduktion til kurset

Herefter vekslede det mellem praktiske øvelser og yderligere to indlæg:

  • Indlæg 2: Om adfærd, og hvorfor adfærd er vigtig
  • Indlæg 3: Om træning og hvordan træning udføres

De praktiske øvelser bestod først i træning af mekaniske færdigheder, som er grundelementet i klikkertræningen: Hvis man ikke kan klikke præcist, og præsentere belønningen præcist, så duer det bare ikke. Så vi skulle træne:

  • Teknik og tempo i at præsentation den skål, som hønsene får godbidder fra(naturligvis kan det generaliseres), hvor vi lærte tre forskellige teknikker og skulle øve tempo
  • Derefter fik vi lov til at træne med godbidder i skålene
  • Og til sidst fik vi lov til at klikke før vi skulle præsentere godbidderne

Det lyder nemmere end det er!

Så skulle vi introduceres til høns og håndtering af dem. Hver deltager skulle vælge to høns, mine er nr. 6 og nr. 284. Vi skulle træne:

  • Løfte hønen i buret
  • Løfte hønen ud af buret og sætte den tilbage
  • Bære hønen hen til bordet og lade den få godbidder
  • Osv.

Alle de praktiske øvelser foregår i par, og jeg har fået fornøjelsen at komme sammen med Johanna Allanach. Vi blev kraftigt opfordret til at optage alt på video, så det har vi naturligvis gjort, og en ganske kort udgave af træningen med høns kan ses i dette klip:



Vi sluttede med at skulle træne hønsene i at klikke på et lille hvidt centrum i en stor sort skive. Og det var altså heller ikke nemt.

Nærmere kommentarer og vurderinger kommer først efter kurset – der er meget at fordøje!

1 kommentar:

Camilla og Emsen sagde ...

Fedt at se.. næsten som at være der selv :)... ahh.. okay, det er vist bare noget jeg prøver at bilde mig ind..
Kunne ikke lade være med at kigge skiftevis på video og så på din beskrivelse af dig selv..hmm.. Lysholdt Consulting.. og så en grandvoksen mand der står og driller en høne på et bord?? hæ hæ.. kan se hvad Charlotte mener når hun taler om at skulle være skarp og præcis i sit arbejde med de der høns.. de arbejder i et lidt andet tempo end vores søde hunde, og er måske endnu mindre modtagelig overfor vores udbrud og reaktioner. :)
Glæder mig til at se MEGET MERE VIDEO :) :) :)