Jeg tror der er magi i luften

Deltagerne i den fantastiske begynderklasse (foto: Lene Dyrner)

I går havde jeg den store fornøjelse at være inviteret til at dømme rallyprøver for Karlebo’s Ivrige Poter. Det var rallyprøve nr. 29, jeg dømte, og det har alle sammen været gode oplevelser. Men den i går var altså noget ganske særligt, uden at jeg præcis kan sige hvorfor.

Allerede da jeg lige efter arbejde kørte til Karlebo - vi mødtes 14:30 og prøverne startede kl. 16:00 -  kunne jeg mærke, at jeg glædede mig ekstra meget. Jeg fik en varm velkomst og allerede lidt over 15 var championbanen stillet op og deltagerne begyndte at ankomme.

Det administrative kørte snorlige, med Lene Dyrner som sekretær, Ulrike Hansen som tidtager og Gitte Fischer som tidtager på ærespladsen og suppleant på sekretærposten.

Og først og fremmest: Sjældent har jeg oplevet sådan en god stemning på og udenfor banen. Jeg kunne mærke den gode karma, og hold da op nogle flotte resultater der blev opnået.

Championbanen

Banerne ligger her.

I championklasse vandt Christina og Tempo ikke overraskende. Nogle af de garvede mistede nogle mærkelige point. Lonnis Morgan lavede bamse i ommeren i bakke væk fra fører, Annis Tira kunne ikke bakke 1 skridt (men 2 skridt var superflot), og sådan kan der ske underlige ting på dagen for selv de bedste. Bedste oplevelse i championklasse var en debutant - Julie med en Welsh Corgi Cardigan, som fik flotte 86 point, og mistede de 13 på sit under gang på højre side. Surt show, men de kommer igen, og de bliver stjerner!

I ekspertklasse blev der uddelt tre certifikater, de to til Dina og henholdsvis Troja og Mandy, som begge blev champions på dagen. Superflot og meget fortjent.

I øvet klasse gav Louise og Billie mig lige et lettere chok, da springvandet blev lavet som en synkronvending, og ikke blev lavet om. De endte alligevel med 88 point og blev RØM. Og så manden med berneren (jeg véd ikke hvad han hedder), som fik flotte 91 point med 3 ommere, og bare var så glad, sidst han var oppe hos mig forlod hunden ringen :-)

Begynderklassen med 17 ekvipager var alligevel dagens bedste oplevelse. Stort set alle ekvipager havde det skønneste samarbejde, man kunne se glade hunde, der arbejdede fint og koncentreret, og så bliver jeg altså helt blød indeni. Jeg synes ikke begynderbanen var specielt nem, men bortset fra én IB - som kun gik banen for at hunden skulle få en fed oplevelse, og derfor ikke lavede øvelser om (69 point med 3 x 10) – bestod alle.

Jeg mener laveste var 78 point, der skulle 95 til top 10, og top 3 havde alle 100 point, hvor 0.29 sekunder skilte nr. 2 og 3 og godt 5 sekunder 1 og 2. Der var så flot at opleve det høje niveau og det glade samarbejde, det er DET rally handler om. Jeg har slet ikke styr på deltagernes navne, men der var to banegennemgange, som jeg specielt kan huske. Den ene var hende med Staffordshire Bull terrieren (96 med en ommer); og så Liv og Mango, der var helt på toppen – genialt samarbejde og så er de bare verdensklasse.

Til præmieoverrækkelsen havde jeg i øvrigt en lille ekstra præmie til den første deltager i begynderklassen, hun var nemlig ekvipage nr. 1000, jeg har dømt til officielle konkurrencer.

Efter prøven fik jeg flere rigtigt dejlige tilbagemeldinger om mit dommerarbejde, og det gjorde en dejlig dag endnu bedre. Tusind tak, jeg værdsætter virkelig, at få sådan feedback.

Det var en sand fornøjelse og da jeg kørte hjem, helt høj af de mange dejlige oplevelser, tænkte jeg: Det var en magisk aften.

Megan hos Hanna Helminen den 9. juni 2009

Jeg har nu indenfor kort tid deltaget i to kurser hos Karlebos Ivrige Poter, og det begynder at ligne en trend: De hyrer nogle dygtige LP-folk, som har opnået gode resultater, har noget på hjerte, kan formidle og skabe engagement. Den 23.maj deltog Lille Bjørn og jeg i et kursus med Åsa Eriksson og i går var turen så kommet til Megan og mig, som skulle deltage i et kursus med Hanna Helminen.
Jeg glædede mig naturligvis, men vidste stort set intet om Hanna på forhånd. Jeg vidste at hun har moderen til Marianne Jensens Yatzy: Nana (Maccabee Bilberry Cream). Jeg vidste at temaerne var stillingsskift, indkald med stå og dæk samt fri ved fod og fastholdelse af motivation. Og det var det. Jeg vidste ikke engang om Hanna var en mand eller en kvinde :-)
Det ved jeg så nu! Hanna Helminen er en meget dygtigt kvinde, hun har en masse ideer til hvordan man kan gøre lydighed til sjov og fest for hunden, og opnå fantastiske resultater, hun er sprængfyldt med energi og smittende entusiasme, meget pædagogisk og humoristisk. En drøm af en underviser, som ikke havde problemer med at holde opmærksomheden fanget selvom det regnede det meste af de fire timer.
Fri ved fod og indkald med stå og dæk introducerede hun med sin egen Kit (Tending Dayfly), en meget lækker Border Collie.
Der er mange ting jeg skal have afprøvet/gentænkt, så det kan indpasses i min træning:

• En ”slap af” kommando, hvor hunden ikke dækkes af, men lægges sammen med en godbid, som den skal passe på. Så tænker den ikke på andet før føreren beder den gå i gang med at arbejde igen.
• Superpræcis præsentation af belønningen for plads, med venstre hånd lige ud for den ønskede position (det er ren Bob Bailey: Training is a mechanical skill!)
• Indøve det at hunden sidder i plads og har kontakt med føreren som særskilt øvelse, som opbygges til fulde fire minutter (= så lang tid som en fri ved fod kan vare).
• Træning på et underlag hvor der er smidt godbidder, og fokus på at hunden har kontakt til fører
• Udvikling af plads til - udover at være kommandoen til at komme på plads – også at være et belønningssignal. Genialt! Plads må man jo bruge i forbindelse med alle temposkift, 2-skridtsøvelser mv. i fri ved fod, så plads kan dermed være fantastisk til at holde motivationen oppe (erstatte dygtig eller hvad man nu ellers siger under træning)
• Lære hunden at tavshed (føreren siger ikke noget) er godt = det du gør lige nu er jeg tilfreds med. Omvendt betyder det også, at hvis hunden under træning gør noget, som vi ikke er tilfredse med, skal vi sige noget. Under en konkurrence skal hunden ikke blive i tvivl, vi ønsker at den skal fortsætte, selvom vi ikke siger noget (som vi jo ikke må)
• I indkald med stå og dæk havde Megan og jeg fokus på tempoet i indkaldet, og jeg skal da love for, at vi fik gjort noget ved det. På fire gange gik vi fra et slapt indkald til et 100 km/t indkald, med noget Whiskas i en madskål, hvor jeg stod med min venstre fod på madskålen, og i øvrigt i korrekt indkaldsstilling, og Megan tordnede imod mig, og til allersidst fik vist madskålen. ”Megan ville vælge Whiskas” blev lanceret som slogan af tilskuerne :-)
• Vi lærte en øvelse, hvor vi sender hunden rundt om først en, så to kasser eller andre markeringer (ikke kegler!!), som ren leg, så hunden løber i cirkler omkring os, og så pludselig kommer vi med stå eller dæk kommandoen. Hunden har fokus på at løbe rundt (i godt tempo), og skal hele tiden være forventningsfuld om, hvad det næste bliver: fortsat løb, plads, stå, dæk – meget smart! Pludselig er det ikke et kedeligt moment der trænes, men en sjov leg, hvori momenterne indgår
• Hanna fortalte lidt om forkommandoer, og vigtigheden i at hunden er forberedt på, hvad der skal ske. Udgangspositionen er den samme, når vi dækker hunden af og forlader den, men det er vidt forskelligt, hvad der kommer derefter: den skal blive liggende i 4 minutter(Fællesdæk), den skal komme løbende kort tid efter (indkald) eller den skal efter kort tid skifte position (fjernkontrol).
• Endelig afprøvede vi stillingsskift, og jeg fik lige et par tip til mine udfordringer med at Megan, når hun er træt, og det var hun på det tidspunkt, rykker frem i stå-sit og stå-dæk. Vi prøvede en bakkeøvelse, og så kommandoen (sit eller dæk)og så belønning bagud – og naturligvis virkede det!

Jeg glæder mig virkelig til at prøve en masse af ovenstående af, og jeg vil gerne skrives op til næste kursus med Hanna!!!

Hannas hjemmeside.

Lille Bjørn hos Åsa Eriksson den 23. maj 2009

Sikken en skøn dag! Jeg havde fået en invitation til at deltage i et lydighedskursus i dag med Åsa Eriksson, rettet mod førere med hunde på LP1-2 niveau. Så fra 10-16, kun afbrudt af frokost, var Lille Bjørn og jeg sammen med 6 andre hundeførere og 4 deltagere uden hund igennem en masse praktisk træning og en masse konstruktiv og inspirerende feedback. De fleste hunde så lidt trætte ud til sidst, men det var også rigtigt meget vi skulle igennem.
Som oplæg til Åsa havde vi hver især skrevet om os selv og vores hund, og jeg havde beskrevet mine hovedudfordringer således:

• At fastholde positioner (fordi han gerne vil tilbyde adfærd)
• At blive i position i forbindelse med afslutning af øvelse (fællesdæk, stillingsskift) og undervejs (Stå, sid under gang)
• At indtage plads ved start af øvelse – flere gang i træk

Og det var helt tydeligt, at Åsa i forløbet havde taget meget konkret udgangspunkt i vores udfordringer, og det synes jeg naturligvis ret godt om. Jeg har atter fået fyldt på værktøjskassen, og der er adskilligt nyt der skal afprøves i den kommende træning.

I kronologisk orden har jeg noteret følgende ideer, jeg vil arbejde med, et udsnit fra min træningsdagbog:

• Undgå ordet plads i udgangspositionen. Førerens holdning skal vise hunden, at den skal ind i plads.
• Hund skal ikke korrigeres ind i plads. Stop, hvis den gør forkert ellers belønner man en kæde, hvor der indgår korrektion. (står også på min liste fra Chicken Camp)
• Træne at hund holder fast i apporten, når fører tager i den og skubber til den, og belønne når hunden strammer købemusklerne – det virker umiddelbart, og Lille Bjørn bliver mere tændt på apporten
• Skubbe hunden, når den indtager en position, og belønne hvis den fastholder positionen (spænder musklerne)
• Stillingsskift: Beløn ved startposition og ved hvert skift, også flere gange i en specifik position, så hund finder ud af det betaler sig at fastholde positionen
• Lade hund indtage startposition med line på, og så tage line af, for derved at få en rolig start på de enkelte øvelser Der er en række andre gode råd, men ovenstående bruger jeg direkte ved de kommende træninger.

Tak til Karlebos Ivrige Poter og ikke mindst Åsa Eriksson for en dejlig dag!