Årets top 10

På et år med 22 kursusdage, deltagelse i 10 LP-prøver og 4 udstillinger, et utal af træningstimer herunder en del uofficielle LP-prøver i Nørdklubben samt ansvar for Spaniel Klubbens første officielle LP-prøve 26. september og en officiel rallyprøve 25. oktober som støtte for det danske LP-landshold, har der også i 2009 været rigtigt mange fantastiske oplevelser relateret til hundene.

Jeg plejer ikke at lægge skjul på min begejstring i bloggen, så at de følgende udgør top 10 (12) kommer sikkert ikke som nogen overraskelse for læsere af bloggen.
Jeg kan (og behøver heller ikke!) argumentere præcist for hvor rækkefølgen er lige præcis denne, og der er andre end disse som med næsten lige så god ret kunne have været med, men her kommer den så.

1. Beagle Klubbens LP-prøver i Haarlev Hallen den 11. april 2009. Først og fremmest fordi Lille Bjørn fik sin LP1-titel. Men også for Megans 2. vinder i LP3 med 227 point - og jeg havde valgt fællesdækken fra.

2. 12 kursusdage med Bob Bailey i Borlänge. Uovertruffen inspiration og fantastisk læring ved at træne med høns.

3. Træning og konkurrencer med min yndlingstræningsmakker Camilla Johannessen. Det er rigtigt mange gode timer vi har tilbragt i hinandens selskab. I år har Camillas skønne Emma desuden fået sin velfortjente DKLPM titel, Camilla og Rune blev gift og de har fået Gustav, så 2009 er virkelig et skelsættende år for Camilla.

4. Samme med Camilla og Mette Andreassen er Sydkystens Hundeskole bragt fra idé til virkelighed. Det at etablere hundeskolen var i sig selv tilfredsstilende, at det er blevet en stor succes endnu mere tilfredsstillende og at jeg skulle synes det var så sjovt at undervise hundeejere overraskede endog mig selv lidt :-)

5. Johanna Allanach lærte jeg for alvor at kende på det andet Bob Bailey kursus. Alle der interesserer sig mere end marginalt for agility, LP, rally, dog dancing, HTM mv. kender Johanna, og at danne par med hende på kurset var bare en fornøjelse. Siden har jeg haft nogle fantastiske træningsrunder hos hende, kulminerende med at Megan fik lov at komme på hvalpekursus hos hende - og det var bare en skøn oplevelse.

6. Jeg har udover kurserne hos Bob Bailey været så heldig at få mulighed for at deltage i kurser hos en række andre meget dygtige trænere. Det er svært at rangordne dem, men jeg gør det alligevel og kurset hos Hanna Helminen skiller sig afgørende ud.

7. Det sammen gør kurset med Bianca van der Post.

8. Det er (heller) ikke nogen hemmelighed, at jeg er på jagt efter en ny hvalp. I denne søgen efter den perfekte lydighedshvalp får jeg hjælp fra flere sider, men jeg vil specielt nævne og takke Marianne Jensen, som har givet mig en fantastisk sparring i denne proces, og har været med ude og se et par spændende kuld engelske springer hvalpe. Og Marianne har også givet mig en masse støtte i forbindelse med træningen af Megan.

9. Jeg er også nødt til at nævne klikkerinstruktøruddannelsen. Den tunge del af uddannelse lå i 2008, i år var der tre ud af ni kursusdage, og meget eksamensfokuseret; men det er den uddannelse som har været udslagsgivende i forhold til at jeg fik ideen med Sydkystens Hundeskole.

10. Endelig vil jeg nævne solstrålehistorien med Chilli, som fik en ny bonusmor og en drømmetilværelse som prinsesse hos Ulla.

Og når jeg nu selv fastsætter reglerne synes jeg ikke listen vil være komplet hvis ikke disse to også kom med :-)

11. Helle Damkjærs weekendkursus for konkurrencehundeførere.

12. Enetimen med Birgitte Brüel.

Megan hos Hanna Helminen den 9. juni 2009

Jeg har nu indenfor kort tid deltaget i to kurser hos Karlebos Ivrige Poter, og det begynder at ligne en trend: De hyrer nogle dygtige LP-folk, som har opnået gode resultater, har noget på hjerte, kan formidle og skabe engagement. Den 23.maj deltog Lille Bjørn og jeg i et kursus med Åsa Eriksson og i går var turen så kommet til Megan og mig, som skulle deltage i et kursus med Hanna Helminen.
Jeg glædede mig naturligvis, men vidste stort set intet om Hanna på forhånd. Jeg vidste at hun har moderen til Marianne Jensens Yatzy: Nana (Maccabee Bilberry Cream). Jeg vidste at temaerne var stillingsskift, indkald med stå og dæk samt fri ved fod og fastholdelse af motivation. Og det var det. Jeg vidste ikke engang om Hanna var en mand eller en kvinde :-)
Det ved jeg så nu! Hanna Helminen er en meget dygtigt kvinde, hun har en masse ideer til hvordan man kan gøre lydighed til sjov og fest for hunden, og opnå fantastiske resultater, hun er sprængfyldt med energi og smittende entusiasme, meget pædagogisk og humoristisk. En drøm af en underviser, som ikke havde problemer med at holde opmærksomheden fanget selvom det regnede det meste af de fire timer.
Fri ved fod og indkald med stå og dæk introducerede hun med sin egen Kit (Tending Dayfly), en meget lækker Border Collie.
Der er mange ting jeg skal have afprøvet/gentænkt, så det kan indpasses i min træning:

• En ”slap af” kommando, hvor hunden ikke dækkes af, men lægges sammen med en godbid, som den skal passe på. Så tænker den ikke på andet før føreren beder den gå i gang med at arbejde igen.
• Superpræcis præsentation af belønningen for plads, med venstre hånd lige ud for den ønskede position (det er ren Bob Bailey: Training is a mechanical skill!)
• Indøve det at hunden sidder i plads og har kontakt med føreren som særskilt øvelse, som opbygges til fulde fire minutter (= så lang tid som en fri ved fod kan vare).
• Træning på et underlag hvor der er smidt godbidder, og fokus på at hunden har kontakt til fører
• Udvikling af plads til - udover at være kommandoen til at komme på plads – også at være et belønningssignal. Genialt! Plads må man jo bruge i forbindelse med alle temposkift, 2-skridtsøvelser mv. i fri ved fod, så plads kan dermed være fantastisk til at holde motivationen oppe (erstatte dygtig eller hvad man nu ellers siger under træning)
• Lære hunden at tavshed (føreren siger ikke noget) er godt = det du gør lige nu er jeg tilfreds med. Omvendt betyder det også, at hvis hunden under træning gør noget, som vi ikke er tilfredse med, skal vi sige noget. Under en konkurrence skal hunden ikke blive i tvivl, vi ønsker at den skal fortsætte, selvom vi ikke siger noget (som vi jo ikke må)
• I indkald med stå og dæk havde Megan og jeg fokus på tempoet i indkaldet, og jeg skal da love for, at vi fik gjort noget ved det. På fire gange gik vi fra et slapt indkald til et 100 km/t indkald, med noget Whiskas i en madskål, hvor jeg stod med min venstre fod på madskålen, og i øvrigt i korrekt indkaldsstilling, og Megan tordnede imod mig, og til allersidst fik vist madskålen. ”Megan ville vælge Whiskas” blev lanceret som slogan af tilskuerne :-)
• Vi lærte en øvelse, hvor vi sender hunden rundt om først en, så to kasser eller andre markeringer (ikke kegler!!), som ren leg, så hunden løber i cirkler omkring os, og så pludselig kommer vi med stå eller dæk kommandoen. Hunden har fokus på at løbe rundt (i godt tempo), og skal hele tiden være forventningsfuld om, hvad det næste bliver: fortsat løb, plads, stå, dæk – meget smart! Pludselig er det ikke et kedeligt moment der trænes, men en sjov leg, hvori momenterne indgår
• Hanna fortalte lidt om forkommandoer, og vigtigheden i at hunden er forberedt på, hvad der skal ske. Udgangspositionen er den samme, når vi dækker hunden af og forlader den, men det er vidt forskelligt, hvad der kommer derefter: den skal blive liggende i 4 minutter(Fællesdæk), den skal komme løbende kort tid efter (indkald) eller den skal efter kort tid skifte position (fjernkontrol).
• Endelig afprøvede vi stillingsskift, og jeg fik lige et par tip til mine udfordringer med at Megan, når hun er træt, og det var hun på det tidspunkt, rykker frem i stå-sit og stå-dæk. Vi prøvede en bakkeøvelse, og så kommandoen (sit eller dæk)og så belønning bagud – og naturligvis virkede det!

Jeg glæder mig virkelig til at prøve en masse af ovenstående af, og jeg vil gerne skrives op til næste kursus med Hanna!!!

Hannas hjemmeside.