Life's Full O' Consequence

Paul, Otto, Max og Mathilde, to førere og to hunde klar til tre gange Årets Hund :-) (foto: Mette)

Jeg var til fjerde behandling hos min osteopat Trine i tirsdags og fik stor ros. Siden den første behandling 15. september har jeg gjort gode fremskridt, og jeg er ved at gå ”normalt” igen. Trine sagde, at jeg kunne takke mig selv; fremskridtene er resultatet af, at jeg udfører de øvelser, som hun har givet mig – en kombination af smidighedsøvelser og styrketræning af mine ankler – og anvender de teknikker, jeg har fået til at strække ud i løbet af dagen.

Det synes jeg er helt naturligt, jeg ved ikke hvordan jeg ellers skulle få det bedre, men det er åbenbart ikke det normale; faktisk spurgte Trine, om hun ikke kunne få mig til at holde foredrag om, hvordan jeg gjorde, fordi mange kunne lære af det. Jeg lappede rosen i mig 😊

Træningen bliver mere specifik, når mine hofter er blevet røntgenfotograferet og analyseret.

At erkende, at der er noget, der ikke er, som det skal være, og gøre noget ved det, hvis det er muligt … det synes jeg bestemt er normalt.

Jeg kom til at tænke på indikationen af diabetes 2 i december 2018 og den umiddelbart følgende livsstilsomlægning med bl.a. fokus på kost og fitness-træning (beskrevet i denne blog).

Jeg kom også til at tænke på Nedsmeltning i april 2015 og beslutningen om at anvende Anja som coach og den dramatiske udvikling den afstedkom.

Fælles for alle tre situationer er, at der ikke var eller er quick fixes: En pille, en hurtig behandling, nogle simple træningstricks. Coaching-forløbet har været langt og fortsætter, det er fundamentale mentale ændringer. Livsstilsomlægning, det ligger i ordet, at det er en større ændring. Træningen i forhold til artrosen (slidgigten) er ikke et overgangsfænomen, det er noget jeg skal blive ved med.

Alle tre dele er drevet af min motivation: jeg vil være en ordentlig hundefører, jeg vil ikke have diabetes 2, jeg vil gerne gå ordentligt.

Da jeg også kun er et menneske, begår jeg fejl, ”snyder” lidt, falder ind imellem tilbage til gamle vaner, men det vedvarende, lange seje træk, det snyder jeg ikke med.

Jeg havde en hundetræningsaftale i går med Liv; det endte med at blive 1½-times coaching/motivationssamtale i stedet for. Det var ideelt timet og jeg blev udfordret en del på mine delvist negative tanker. Igen blev jeg mindet om lidt glemte guldkorn fra Lanny Bassham: Fokusér på de 99 gange, det er gået godt, ikke den ene gang, hvor det gik mindre godt.

Vi kom uundgåeligt ind på Årets Hund, som finder sted på lørdag, og jeg fik sat de helt rigtige ord på mine mål for dagen.

Tusind tak Liv, for at være klar præcis da jeg havde brug for det.

Apropos Årets Hund så har der naturligvis været trænet lidt 😉

 

Mathilde skal op med Max, og de træner jo ikke til daglig, så i mandags og i eftermiddags havde vi arrangeret lidt. I mandags var det Anitas finalebane fra DM i år, og i dag Amandas bane fra 9. februar 2019. Sidstnævnte var lidt udfordrende, da jeg skulle gøre den klar, det var jo før de nye skilte, så der måtte lige rodes lidt for at samle den rigtigt.

Træningen gik fantastisk! Mathilde og Max var som altid hurtigt på bølgelængde, og i takt med at de blev varmet op gik det bedre og bedre. De er helt klar til Årets Hund.

Otto og jeg kunne jo passende træne præcis de samme baner. Otto er superfrisk og glad og jeg skal være virkelig fokuseret for at få hans opmærksomhed. Men vi kan få det til at virke, og den eneste bane vi gik i dag var vidunderlig, se den ovenfor. Vidunderlig = se hans fokus!!!

Detaljer og kuriosa

Mandag trænede jeg rally i Osted med Liv. Vi havde hver især nogle detaljer, vi ville have fokus på.

Med Max var det sideskift om kegle med start på højre side. Det var lærerigt som i rigtigt meget! Jeg gav Max en forkert kommando søndag, fandt jeg ud af 🥵, så det var derfor han gik forkert om keglen. Jeg blev anspændt under træningen og det gik helt i fisk og jeg trænede noget andet. Da jeg slappede af, og Liv fik mig til tænke over, hvad jeg gjorde, var alt godt ... jeg var begyndt at se på Max i stedet for på keglen, og lige så snart jeg gjorde rigtigt, løb han den rigtige vej.

Vi trænede også 321 med ståer og ståer, og ingen fejl dér.

Med Otto havde jeg fokus på højreposition og stå foran. Og venstreposition. Alt sammen uden line.

Jeg gennemgik også min læring fra de to sidste prøver, og har studeret videoerne nøje. Så linen bliver udskiftet med én, der er cirka 30 cm længere, og jeg øver mig i at gå lidt langsommere 😀

Fed træning og hyggelig analyse/eftersnak. Liv har mindet mig om ALDRIG at glemme, at Otto har det mest vidunderlige fokus og den skønneste attitude, og det samarbejde han og jeg har etableret må jeg aldrig, aldrig, aldrig gå på kompromis med!!!

Jeg må også indrømme, at beslutningen om at Otto bliver i begynderklasse indtil DM 2021, gør det hele meget nemmere. Jeg skal ikke bevise noget i forhold til at gå i de højere klasser; jeg skal udbygge vores samarbejde, øge præcisionen, vi skal bare blive bedre uden noget pres.

I går stod der Nose Work ved Mosede Fort på programmet. Otto var ikke på toppen. Jeg kan ikke give varmen skylden, men måske det store kødben, som han hyggede sig med i mange timer inden træningen? Han virkede træt, men kom godt igen til sidst.

Max er ikke lige så ihærdig med kødben og han var i topform til NW, og havde bl.a. nogle superflotte markeringer på klasse 2 søgende og næsten ingen lyd!

I dag har jeg tørtrænet Max og mit FS2-nummer. Jeg måtte tilbage til 6.4.2019 for at finde en video af programmet, det var allerførste udgave. Jeg har gået det nogle gange, og det har jeg ret godt styr på. I morgen kommer Max med.

Vi skal nok få opfrisket til 5.9, hvor vi forhåbentlig når frem til Vilhelmsborg, så vi kan vise programmet; tidsplanen er lidt stram, fordi vi ankommer med færgen til Århus kl. 10:00, og prøven starter 9:30, men vi krydser fingre for, at vi når det.

Hvis vi består, har vi kvalificeret os til DM dagen efter; det kan vi ikke bruge til noget, da jeg er ansvarlig for og dømmer DM i rally den dag og dermed ikke kan nå at komme op i FS2. Men det er da sjovt, hvis vi kunne kvalificere os 😊

Til aften var Kirsten og jeg til bootcamp. Der bliver trænet igennem og vi bliver godt brugt hver gang, men det føles skønt fysisk og mentalt.

Jeg skal ærligt indrømme, at min vægt var skredet lidt for meget de sidste 5 måneder og jeg var ret træt af mig selv. Det blev der gjort noget ved! Jeg gjorde for en lille måned siden det, som jeg beskrev i Livsstilsomlægning og jeg er nu nede på 77,5 kg. (tilfredsstillende) og går efter 75 kg. Der var nogle af punkterne, jeg havde sløset lidt for meget med ☹

Det synes jeg er ret god læring også i forhold til hundetræningen. Hvis man ikke fastholder fokus, så begynder tingene at skride.

Livsstilsomlægning

Så meget har jeg tabt mig :-)

Som alle faste læsere af min blog véd, har jeg gennem de sidste godt tre måneder gennemført en livsstilsomlægning. Jeg har jævnlig skrevet om elementer af processen i denne blog. Men jeg har fået lyst til, mest for min egen skyld, men også for andre, der måske kunne finde på at kaste sig ud i et lignende forløb, at skrive sammenhængende om forløbet.

Det hele begyndte i efteråret 2018, hvor jeg mærkede forskellige tegn på, at jeg ikke havde det helt, som jeg burde have det, med mit arbejde. Det var ikke noget, jeg selv var rigtigt bevidst om, men bagefter har jeg hørt, at det var tydeligt for flere kolleger, at jeg ikke var, som jeg plejede at være. At jeg virkede lidt stresset.

I midten af november blev det klart for mig selv, at der var noget helt galt. Der var situationer, hvor jeg var ved at eksplodere af raseri pga. nogle små irritationsmomenter på arbejde, og jeg besluttede, at jeg var nødt til at blive tjekket. Jeg kontaktede mit lokale lægehus og fik en tid tre uger senere…

Dagen efter spurgte en kollega, som sad lige overfor mig, om jeg var stresset. Helt uventet. Jeg spurgte, hvorfor hun spurgte om det, og hun sagde, at hun syntes, jeg var usædvanligt stille. Jeg fortalte, at hun havde ret, og at jeg havde fået tid hos min egen læge. Hvorpå hun spurgte, hvorfor jeg ikke brugte firmaets sundhedsforsikring? Den havde jeg slet ikke tænkt på! Jeg skrev straks til den og dagen efter havde jeg kontakt til en psykolog.

Parallelt med dette forløb, hvor jeg prøvede at finde ud af, om jeg var stresset, og hvad der kunne gøres ved det, havde jeg erkendt, at jeg havde brug for at have det bedre fysisk. Jeg var blevet 66 år den 3. november 2018, jeg vejede omkring 89 kg., og var tydeligt overvægtig. Jeg synes ikke, jeg var meget påvirket af det, men jeg ville helt bestemt gerne tabe mig samt komme i bedre form - være mere smidig og have bedre balance. Den 4. december skrev jeg derfor til Tina Jørgensen (Den fitte coach), fordi jeg ville starte et forløb hos hende, for at opnå de to mål.

Den 5. december 2018 havde jeg den første konsultation hos psykologen. Det var en bemærkelsesværdig konsultation. Jeg blev spurgt om mit arbejde, og jeg fortalte en hel masse om mine forskellige opgaver. Da der var gået måske tre kvarter opsummerede psykologen situationen: Du skal tage tilbage på arbejde og fortælle din chef, at du skal tages af projekt x, og hvis du ikke bliver det, skal du sygemeldes. Jeg blev ganske paf over, at hun så hurtigt kunne være så specifik. Hun smilede og sagde, at det var hendes job, og forklarede meget præcist, hvad der havde fået hende til at stille diagnosen.

Jeg gjorde naturligvis, som jeg havde fået besked på, og min chef tog straks hånd om situationen.

Den 7. december var jeg hos min læge, som heller ikke var i tvivl om, at jeg var stresset, og der blev for en sikkerheds skyld tjekket hjerte og taget blodprøver.

Den 10. december fik jeg resultatet af prøverne, og alt så godt ud. Dog var langtidsblodsukkerværdien (HbA1c) 42, lige på kanten af diabetes 2. Det var den besked der gjorde, at jeg seriøst besluttede, at jeg skulle gøre noget aktivt og systematisk, for at håndtere min samlede situation, for jeg havde bestemt ikke lyst til at få diabetes 2.

Min læge ønskede en kontrolmåling, og den 17. december fik jeg at vide, at resultat uændret var 42.

Det jeg kunne gøre aktivt var to ting: at have fokus på motion og på kost.

På fitness-siden havde jeg min første time hos den fitte coach den 17. december, og jeg må indrømme, at jeg blev lidt grebet af det. Tina var og er meget inspirerende, hun pressede mig på en god måde, og jeg kunne mærke hvordan jeg både blev mere smidig, blev stærkere og kom i bedre form i al almindelighed.

Det var en helt ny verden, der åbnede sig for mig. Begreber som squat, lunge, bulgarian split squat, intervaltræning osv. blev en del af det normale.

På kostsiden kan jeg nævne en række helt konkrete tiltag:

• Morgenmaden er nu fast havregryn med mælk, noget jeg sætter stor pris på, men aldrig havde tænkt på bare at gøre
• Ikke noget mellemmåltider
• Frokosten er primært en blanding af salater fra salatbaren på arbejde, gerne suppleret med lidt sild eller et æg, og hvis jeg er hjemme tager jeg et stykke rugbrød med fx sardiner
• Ikke noget med slik, kager eller småkager
• Aftensmaden er, som den plejer at være, vi lever generelt meget sundt, men der er endnu mere fokus på gode og nærende salater/kål, gerne fisk, ikke så meget kød, og meget mere bevidsthed om at stoppe, når jeg er ved at være mæt
• Øl har jeg stort set droppet
• Vin drikker vi fortsat, men næsten kun i weekenden, og der er pludselig blevet en mulighed at en flaske kan holde to dage – man behøver ikke drikke det hele, bare fordi flasken er åben
• Det søde er indskrænket til god chokolade

Det er stadig i orden at gå ud og spise af og til, og jeg lider bestemt ikke afsavn – så det er ikke sur kur, men en reel omlægning af mine vaner.

På motionssiden er der kommet meget mere struktur på, at jeg får rørt mig.

• Den korte morgentur med hundene er nu en fast tur på cirka ½ time
• Når jeg kommer hjem går jeg gerne mindst ½ time med en af hundene, i modsætning til før, hvor jeg kunne finde på at få en kop kaffe og nogle småkager i stedet
• I weekenden går jeg gerne en lang, daglig tur (mindst 1 time), samt to daglige ture på ½ time hver
• Jeg har i en periode haft to ugentlige enetimer hos den fitte coach, nu er det én ugentlig time, og der er hjemmetræning måske 15-20 minutter hver anden dag
• Korte ture i nabolaget, som jeg tidligere havde fundet på at tage bilen til, bliver nu til gåture i stedet

Hvad er der kommet ud af alt dette?

Stressen er helt væk, det skete allerede før jul. Jeg kom væk fra projekt x, og efter yderligere to konsultationer hos psykologen var jeg helt frikendt. Det var et fantastisk forløb, det var skønt at stressen blev konstateret i opløbet, og at den kunne løses på en enkel måde. Jeg er blevet meget bevidst om, hvilke signaler jeg skal være opmærksom på, og vil helt sikkert kunne reagere hurtigere en anden gang (som forhåbentlig ikke opstår).

På den fysiske side har den synlige effekt været, at jeg har tabt 12 kg. på 3½ måned, jeg er kommet fra 89 kg. til lige under 77 kg., som er det mål jeg satte fra starten. Nu har jeg sat et nyt på 75 kg., den sidste smule mave skal væk 😊 En sideeffekt har været, at jeg har skiftet buksestørrelse, og har måtte udskifte noget af garderoben.

Jeg har fået det meget bedre med mig selv. Jeg kan mærke at jeg er mere smidig, jeg bevæger mig mere adræt, jeg er i betydeligt bedre form, jeg kan mærke, at jeg har meget mere overskud.

Hvilket leder til den mentale del.

Jeg har i flere år haft en mental coach (Anja Christiansen, læs introduktion og om min seneste coachingsession 100 %), fordi jeg havde brug for at blive stærkere i konkurrencesituationer. Den proces jeg har været igennem på den front har været ganske fantastisk. Jeg er blevet meget mere bevidst om en masse forhold vedrørende min måde at agere på, herunder hvordan jeg kan styre, at jeg kommer præcis i den rette mentale stemning, for at kunne præstere bedst muligt til træning og konkurrencer.

I december, samtidig med at ovenstående forløb med psykolog, læge og fitness coach var i gang, opstod der en situation, hvor jeg reagerede på en uhensigtsmæssig måde, som jeg kunne genkende fra mange andre lignende situationer. Det, der gjorde det anderledes denne gang, var at jeg blev gjort opmærksom på det, og fik en meget præcis beskrivelse af, hvordan jeg IKKE skulle agere.

Pludselig var der en hel masse brikker der faldt på plads i mit verdensbillede. Jeg véd meget præcist, at jeg siden da, har været meget bevidst om, ikke at reagere på den måde, og gradvis – faktisk ret hurtigt – begyndte ubevidst at agere, som jeg burde gøre i tilsvarende situationer. Der har været ganske få "tilbagefald", men de er blevet analyseret og håndteret.

Summen af det hele er en mere fit Paul, en Paul i bedre form, en Paul med et udseende, som han selv synes er meget mere passende, og som hans omgivelser også synes om, og sidst men ikke mindst, en Paul i balance med sig selv, en Paul med overskud.

Jeg talte selv om den nye Paul, men Anja, min mentale coach, kaldte det ved det rette navn: Paul 100 %!!!

Jeg kan ikke love, at andre vil opleve det samme resultat af en proces, som den beskrevne. Men jeg kan garantere for, at det for mig har været den mest fantastiske rejse, at komme igennem et forløb som ovenstående, og jeg føler mig i den grad som en vinder.

At vinde, det er at nå nogle mål. Nogle af dem kan måles:

• Jeg håbede at kunne fortælle, at min langtidsblodsukkerværdi var faldet; den blev målt i mandags, men resultatet er stadig ikke kommet (jeg følger op daglig!). 
• Min vægt var 76,8 kg. i morges, jeg har nået det første mål på det område
• Min metaboliske alder blev målt til 51 år midt i januar, og formentlig er den faldet yderligere, det skal jeg have målt ved lejlighed

I processen har Max og jeg den 9. februar opnået vores bedste resultater nogensinde, læs om det her. For mig er der ingen tvivl: Jeg er blevet en meget bedre fører for Max, som resultatet af ovenstående PLUS en masse andet, som man har kunnet læse om i min blog :-)

Mine kommende mål er at få vægten ned på 75 kg., at holde vægten, at fortsætte med træning og motion, så jeg bliver ved med at være fit, og ikke mindst at lytte til mig selv og mine omgivelser, så jeg sikrer, at uhensigtsmæssig adfærd bliver fanget i opløbet.

I virkeligheden er det en livslang rejse, men det lyder lidt kedeligt synes jeg. Det handler i bund og grund om at leve i balance med sig selv.