mandag den 25. september 2017

Godt klaret, Lille Bjørn!


Først tak til Pia Hansen-Schwartz, som sendte et billede af ovenstående bogomslag forleden og skrev ”Håber at dette bliver titlen på dit opslag efter åh” :-)

I går skulle jeg også skrive om Max og hele arrangementet, men i dag får Lille Bjørn sit eget indlæg.

Jeg synes Lille Bjørn er den sejeste hund, man kan tænke sig. Han har virkelig måtte trækkes med en træls fører, der ikke forstod ham og har været klar til at pensionere ham flere gange; men Lille Bjørn bærer ikke nag og har trofast været klar til at hjælpe mig, hver gang jeg havde brug for at forsøge at komme videre.

I år er han debuteret i championklasse i rally, efter nogle gode år i ekspertklasse, og nogle pæne point til ÅH 2017. Men jeg havde brug for at komme videre, og han har gjort det godt i klassen.

Han kom til DM med et superflot resultat på Bornholm, og fik en nydelig 15te plads til DM. Han fik point til 7 ud af 10 ÅH-kvalifikationsprøver i klassen, og endte som nr. 11 ved finalen i går, det er jeg bestemt også meget tilfreds med.

Den roset han fik for at være klassens gladeste hund i Sabro for nylig sætter jeg mindst lige så højt som DM- og ÅH-rosetterne, fordi den mindede mig om, hvorfor jeg overhovedet beskæftiger mig med hundesport. For det handler jo om at opleve hunde, der udfører de mærkelige ting, deres fører har lært dem, så man kan se både hund og fører synes det er det sjoveste i verden.

Sådan har jeg det næsten hver gang jeg går til prøve med Lille Bjørn eller træner med ham. Han er så nem at læse som en åben bog, hans hale afslører alt, og hvis den kører, er alt vel.

Jeg kan ikke lade være med at smile, når jeg ser med hvilken energi han arbejder, og jeg véd, at hans glæde og entusiasme smitter også tilskuerne. Det er sådan vi vil se hunde på en rallybane!!!

Jeg skal passe på ham, for han er lille og lidt oppe i årene, så tre prøver denne weekend var måske rigeligt, men hold da op, han giver ikke op, og arbejder for sagen, selvom præcisionen smutter lidt med trætheden. Der må føreren lige tage ansvar!

Jeg glæder mig til de kommende prøver med ham, jeg véd vi får det sjovt sammen, og jeg glæder mig specielt meget til den 14. oktober, hvor vi skal vise vores allerførste HTM1-program.

Jeg er sikker på, at jeg kan genbruge blogtitlen fra i dag den 14. oktober!

Ingen kommentarer: