Viser opslag med etiketten LP3. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten LP3. Vis alle opslag

torsdag den 26. september 2019

Minder og hverdag


Der popper mange minder op på Facebook, som får mig til at svæve tilbage i tiden og genopfriske fx en prøve. I dag er det præcis 10 år siden Megan blev klubmester i LP3 i Spanielklubben, og Camilla tog bl.a. ovenstående foto, som jeg er totalt vild med.

Megan var en ganske speciel hund.

Det er Lille Bjørn, Max og Otto også. Det var Emmy, Otto (den første), Felix mfl. også.

Er det ikke fantastisk 😊 Hver eneste hund vi har er unik og (forhåbentlig) fantastisk og speciel på sin særegne måde.

I dag er der præcis én måned til at første dag af NM i rally er afsluttet. Vi sidder formentlig mod slutningen af festmiddagen, og der er sikkert en del, der har trukket sig tilbage, fordi de skal gå individuel finale dagen efter.

Der er masser af planlægningsaktiviteter i gang. I dag har jeg bl.a. haft telefonmøde med landsholdsleder Birgitte, som er det perfekte valg til den nyoprettede stilling som landsholdsleder for rallylandsholdet.

Hverdagen består i øvrigt af træning og prøver.

I dag trænede jeg med Otto i haven: Elefanten, setup og bukke begynder virkelig at ligne noget, han er skarp hr. Otto.

På et tidspunkt kiggede jeg mod huset, og så måtte jeg altså tage dette foto:


Max er tilsyneladende ikke helt tilfreds med, at det ikke er ham, der skal træne!

Det skal han så i morgen, hvor jeg har en aftale med Anita om eftermiddagen, og jeg skal træne Max og mit FS2-program, og sikkert lidt med Otto også.

Og så består hverdagen også af nogle lækre måltider!


I dag fråsede vi lidt, vi fik mulighed for at købe østers, jomfruhummer og rødfisk, og så fulgte der champagne og andet godt med 😊 Vi prioriterer at nyde livet …

lørdag den 15. september 2018

Simple Life


De sidste tre dage har vi været på tilkaldevagt, hvis Sandras fødsel skulle gå i gang. Hendes mor var i Stockholm, så vi har været klar til udrykning, men der skete intet. Termin var 4. september, hun er til tjek hver anden dag, og pludselig er vores tredje barnebarn forhåbentlig født 😊

Vi havde slet ingen planer i dag.

Morgenturen var som altid på stranden.

Til morgenmad fik jeg ”rester” fra i går, hvor jeg havde handlet på Det Nye Røgeri i Mosede havn, et stykke med stegt sild og et stykke med krabbesalat. Utraditionelt, men lige mig.

Hundene og jeg fik gjort klar til Rallydysten i morgen. Kun Max skal med – det er første gang Lille Bjørn ikke kommer med – og udover at gå i championklasse med mig skal han gå juniorklasse med Mathilde. Hun benytter lejligheden til at debutere i ekspertklasse med Boogie!


Vi var i Irma og handle, og som (næsten) altid fik jeg kigget godt på vin- og øludvalget. Der var et par øl og et par rødvine som jeg måtte have, jeg faldt for navnene.

Til frokost fik jeg også rester, en rejemad og et glas spumante.

Vi kørte til parkeringspladsen overfor Engstrupgård for at gå en tur med hundene, et dejligt areal, og bagefter købte vi en buket blomster på Engstrupgård.

Noget af eftermiddagen hyggede jeg med hundene i haven, og smagte I don’t have a red shrimp, en fantastisk pilsner fra Mikkeler. Finalen i Årets Hund i rally 2018 afholdes i Herning den 3. november, hvor jeg skal dømme sammen med Irene Petersen.

På den officielle liste mangler resultater fra tre prøver: 8.9 DKK Kreds 9 Struer, 15.9 DKK Kreds 6 Hinnerup og 22.9 DKK Ballerup. Jeg opdaterer listen så snart resultaterne er registreret på Hundeweb.

Jeg havde ikke fået læst Politiken i går (Kirsten køber den af og til i løssalg), men indhentede det i dag. Jeg har noteret at ILUKA bestemt skal besøges, hold da op hvor lyder det lækkert - hvis du ikke er til skaldyr og fisk, så spring det over 😊


Dagens minde fra 5 år gammelt, Lille Bjørn fik sin første førstepræmie i LP3, og dermed titlen LP3.

Dengang drømte jeg om at han skulle blive DKLPCH og gå i ekspertklasse, som man kan læse i Guldbjørnen.

Sådan kom det ikke til at gå – vi var nærved og næsten nogle gange, men det blev desværre kun til den ene førstepræmie i klasse 3.

Det var hans 8. titel (DKCH KLBCH LP1 LP2 LP3 RBM RØM DKRLCH) og indtil i år hans sidste.

Som man kan læse i dette blogindlæg fra i mandags Nose Work-træning, titler og tanker om Lille Bjørn er der kommet 7 titler til i år (RJM RLD-N (SE) RLD-F (SE) HTM1 HTM2 HIF18HTM2 ÅH18HTM2).

Vi skal i gang med at gøre klar til aftensmaden, og jeg skal have fundet ud af hvilken vin, vi skal have til. Jeg er lidt fristet af Just Fucking Good Wine. Det er da hyggeligt, lige at skulle læse lidt om vinene og tage stilling til, hvordan de vil matche maden.

Et dejlig dag – og den kan blive endnu bedre, hvis der kommer et barnebarn til 😊

tirsdag den 15. december 2015

Lille Bjørns sidste LP-prøve

Mit favoritfoto med Lille Bjørn(foto: Vicky Bjerring)

I går var Lille Bjørn og jeg til vores sidste LP-prøve sammen.

Vi har været til 50 prøver over en periode på mere end 7 år, jeg synes stadig det er sjovt at gå til LP med ham – specielt det sidste halve år, har været rigtigt sjovt – men jeg må erkende, at balancen mellem motivation og præcision ikke har været så skarp, som den burde have været, for at vi kunne opnå DKLPCH, så det var vores uigenkaldeligt sidste LP-prøve sammen.

Den blev afholdt på Garbogaard med start kl. 15.00, så jeg havde taget en halv fridag og var fremme 14.30. Vi havde trænet fint i hallen i onsdags, så underlaget var til at have med at gøre og prøven i går gik også fint. Lille Bjørn var meget tændt, jeg var helt i balance og støttede ham supergodt, og vi havde et godt flow hele vejen igennem. Her er de officielle resultater.
  • Fællessit: 10
  • Fællesdæk: 9. Ekstra kommando, ellers fint
  • Fri ved fod: 7. Hunden snuser lidt i begyndelsen, en flagren og et par skæve pladser
  • Stillingsskift: 7. Ekstra kommando i anden position. Hunden bevæger sig frem et par gange. Lidt tidlig i 6. position, en smule frem.
  • Dirigeret apport: 8. Hunden tripper lidt, ekstra dirigeringskommando, skæv plads og hunden taber hurtigt
  • Springapport: 8. Hunden rejser sig lidt hurtigt. Skæv plads ved afslutning.
  • Positioner under gang: 6. 2. position mistes, hunden tripper lidt i 1. position. Skæv plads ved afslutning.
  • Indkald: 8. Lidt langsom opstandsning.
  • Fremsending: 8,5. Hunden ligger lidt yderligt.
  • Næseprøve: 0. Hunden tager desværre forkert genstand.
  • Helhed: 8. Dejligt samarbejde, arbejdsivrig hund når den kan koncentrere sig. Fint og harmonisk samarbejde, der støtter hunden godt.
Samlet 201 point og en 3. præmie.

Det væsentlige: En meget veloplagt og logrende Lille Bjørn og en ditto fører (jeg logrede mentalt :-)).

Jeg synes det var en fin måde at slutte Lille Bjørns LP-karriere på. Her er en oversigt over hans seneste 8 prøver:


Den korte udgave i forhold til pointene: Vi mangler stabilitet, der er altid (mindst) ét 0. Vi mangler præcision, så der ryger ”altid” nogle hele og halve point i øvelserne.

Vi kan det hele, bare ikke til samme prøve. Vores bedste karakterer: 8.5 i fri ved fod, 9 i dirigeret apport. 9.5 i stillingsskift, næseprøve og helhed, 10 i fællessit, fællesdæk, springapport, positioner under gang, indkald og fremsending.

Hvad skal Lille Bjørn så nu blev jeg spurgt i går. Det korte svar: Rally og HTM. Han er bestemt ikke klar til at blive pensionist – det bliver man ikke så nemt hjemme hos os :-)

Vi var oppe som nr. 2 ud af 11 i LP3, og jeg havde aftalt med Lonni, som var sekretær, at hun modtog mine papirer til sidst, for jeg skulle hjem og vende inden Max og jeg tog til rally hos Johanna.


Fokus var på konkurrence, hvor første udfordring var ovenstående "juletræ". Hvis man ikke kan se det er et juletræ mangler man fantasi!

Vi havde3½ minut til at gennemføre så mange skilte som muligt. Dvs. vi skulle lægge en plan for hvordan vi kunne gå banen, nå så mange skilte som muligt, og ikke gentage nogen skilte.

Selvom jeg ikke kunne huske hvordan slalom med rundtur gennemføres (jeg måtte lave det om, fordi jeg lavede det som dobbeltslalom med rundtur), gik det fint og vi vandt.

Mere interessant var Johannas tilbagemelding: Max var mest fokuseret, når jeg havde fokus på at finde det næste skilt, mere end når jeg arbejdede på at støtte ham.

Så var der en 11 skiltes bane med 8 skilte, hvor vi selv skulle vælge en vending og to sideskifter, så bortset fra bakning stod på den på højrehandling med Max. Jeg skal virkelig passe på med at overdrive ”støtten” til ham, det skaber usikkerhed, han kan sagtens på højre side uden at jeg introducerer mærkelige håndtegn.

Den afsluttende konkurrence sørger jeg for at team Gitte & Gitte vandt over Susanne og mig, fordi jeg absolut mente at en slalom skulle udføres som slalom med rundtur – det er ret dumt når man konkurrerer på tid :-(

Jeg må lige øve mig på de slalomer!

Som altid supertræning og en dejlig måde at slutte dagen på.

tirsdag den 8. september 2015

Fokus

Tirsdag morgen Solrød Strand

Indenfor de næste små 4 uger står en række prøver på programmet.

Megan skal op til 2 rallyprøver. Jeg kom i dag til at melde hende til prøven i Ølstykke 4. oktober, og hun var tilmeldt Hillerød 20. september i forvejen.

Hillerød er den sidste af kvalifikationsprøverne til Årets Hund, og da jeg havde nærlæst kataloget kunne jeg konstatere, at Megan er sikker på at komme med. Der er 11 ekvipager med tre kvalificerende resultater og yderligere 3, der kan nå op på tre i løbet af weekenden i Hillerød. Da i alt 15 hunde kan komme til Årets Hund i championklasse er der ikke så meget at diskutere: alle med tre kvalificerende resultater kommer med.

Jeg tilmeldte Megan 4. oktober, fordi jeg alligevel skulle afsted til LP med Lille Bjørn, og ingen af dem kræver den store opvarmning, så det er fint.

Max får en fridag hos mor.

Lille Bjørn er overordentlig meget frisk igen. Jeg træner stadig ikke med ham, fordi han skal dyrlægetjekkes og kiropraktorbehandles først. Men har en bestemt sit gode gamle jeg udenpå og temperamentsmæssigt, det er bare dejligt.

Så når jeg får go fra dyrlægen skal vi lige genopfriske LP-øvelserne så vi er klar til LP3 3, 4. og 18. oktober.

Max skal op til rally begge dage i Hillerød og til FP3 (1. gang) og HTM1 (2. gang) 26. september i Ringsted.

Han er for længst sikret deltagelse i Årets Hund i ekspertklasse, han ligger pt. så som nr. 4 med 34 point, hvor top 3 er de seje Bornholmere med 45 (Annette), Ditte (42) og Lisbeth (42). Den barske kendsgerning er, at hvis Max og jeg skal have en chance for at ende i top 3 til Årets Hund, så skal vi vinde en eller helst begge dage i Hillerød.

Nemt bliver det ikke, bornholmerne har vundet 8 af de 9 kvalifikationskonkurrencer, Max kun 1 - og Bornholmerne kunne finde på at sige, at det var den ene gang de ikke var med :-).

FP3 træner vi, ikke intensivt, men dog i passende omfang, for selvfølgelig skal vi bestå, og vi skal også tænke frem mod 9. og 25. oktober, hvor vi går efter titelprøven, hvis FP3 er i hus.

HTM1 har jeg ikke trænet sammenhængende (fuldt program) siden afslutningen på Anjas sommerhold, men stumperne bliver trænet, og der kommer nogle træningsseancer, hvor vi ser på sammenhæng, flow og koreografi.

Jeg føler mig totalt klar til alle prøverne med alle hundene 

Hvad med det mentale, det er ikke nævnt ovenfor, kunne nogen måske undre sig over.

Det bliver der arbejdet meget fokuseret med kan jeg love for. En masse ubevidst med også en masse bevidst, og Max har gået en række virkeligt flotte rallyprøver under min mentale træning.

De andre hunde kommer også med i den del af træningen, og jeg kan garantere, at vi går velforberedte på alle ledder ind til alle de 8 nævnte prøver.

Lidt nørderi. Jeg gjorde lige status på min Quiz for 2015. 12 af spørgsmålene er afgjort og en af deltagerne i konkurrencen har 11 rigtige. Jeg har med interesse læst hendes forudsigelser for de sidste 8 spørgsmål, og jeg håber hun får ret, for så bliver det nogle fantastiske måneder, jeg har foran mig!

lørdag den 2. maj 2015

Men der er intet så skønt som en vuffeli-vov


Vi fik jordbær for sjov i går; de første danske jordbær
 
Udgangspunktet for at have Hundesport som altoverskyggende interesse er naturligvis, at jeg synes det er sjovt at arbejde med hunde i det daglige. Prøverne er lige så sjove – men ofte lidt mere stressende – fordi det hver gang er en eksamen vi går op til. Dels efter en objektiv prøveskala med point, præmieringer, titler og placeringer; dels en subjektiv vurdering ud fra egne mål.

Ofte er prøveresultatet – både i forhold til den objektive og den subjektive vurdering – et delmål i forhold til noget større.

Inden for de næste 7 uger skal jeg til 5 rallyprøver med Megan, 1 LP-prøve med Lille Bjørn og 5 rallyprøver med Max. Max skal desuden debutere i FP2 og HTM1.

Hvorfor har jeg tilmeldt de prøver og hvilke mål går jeg efter?

Med Megan er årets mål dels at komme til DM, dels at komme til Årets Hund i championklasse. Begge mål er indenfor rækkevidde, men DM er lidt mere usikkert end ÅH. Med de ændrede regler for Rallychampion Cup 2015-2016 er det helt klart også en konkurrence vi vil kæmpe i. Og så har det helt banale mål at Megan skal op til sin officielle rallyprøve nr. 100 i løbet af sommeren. Derfor numrene i parentes i kalenderen :-)

Med Lille Bjørn er målet fortsat at han skal blive DKLPCH, der er 4 skud tilbage i bøssen, og lykkes det ikke, så går han efter at blive første Norwich terrier i championklasse i rally.

Med Max er målet at komme til DM og ÅH i ekspertklasse. Begge mål skulle være rimeligt sikre på at blive nået. I forhold til ÅH, hvor de tre bedste placeringspoint tages med til finalen, arbejder vi for at forbedre pointene. Og da målet med Max ikke bare er at komme til DM/ÅH, men også at få en god placering, er det helt klart et særskilt mål, at få arbejdet med at reducere hans usikkerhed. Det gælder både til træning og i prøvesituationer. Derfor er han tilmeldt en række prøver i specialklubber og foreninger, som ikke ”kan bruges til noget”, udover at jeg kan få forbedret samarbejdet. Det er hårdt arbejde, det er sjov og udfordrende og vi gør gode fremskridt.

Vi træner ihærdigt højrehandling også, for umiddelbart efter ÅH-finalen skal Max være en stjerne i championklassen. Det med højrehandlingen (P5) arbejder jeg også en del med i forhold til vores debut i HTM1 om kun en måned, fordi det er én af de fire positioner vi arbejde med udover P1 (venstrehandling), P2 (foran mod højre) og P9 (fremad mellem førers ben). Max er tilmeldt FP2 ved samme prøve, for han kan alle øvelserne, men slog fra i sommers, da vi var oppe til prøven.

For at udfordre mig selv og samarbejdet med Max er han også tilmeldt FP3, men det er først til september.

Jeg har desuden seriøst undersøgt muligheden for at han kan gå til en UHP (udholdenhedsprøve), som består af 20 km cykling (se fx her). I dag cyklede vi godt 10 km, og vi holder en gennemsnitsfart på lige omkring 12 km/t.

Jeg har skrevet det tidligere, men skriver det gerne igen: Det er en luksus at have tre hunde at arbejde med, alle tre arbejdsglade og det er dejligt at have gode træningsmuligheder, så alle er sikre på at komme ud at træne fast hver uge.

Der er intet så skønt som tre vuffeli-vovver ;-)

søndag den 26. april 2015

Nedsmeltning

 Sammen med Anita under de sidste prøver, hvor det regnede noget. Jeg ser med god grund ret mellemfornøjet ud; ikke pga. selskabet :-) men pga. min egen ualmindeligt dårlige præstation (foto: Conni Hansen)
 
I dag stod den LP-prøver på hjemmebanen i Jersie Strand med Palle Bergsø som dommer.

Det var en prøve jeg helst ville glemme, men måske kan jeg lære noget – det burde jeg kunne.

Resultatmålet var en 1. pr., og det røg efter et par sekunder, da Lille Bjørn gik med i sitten, som vi har fået point i de sidste 18 prøver i træk. Fællesdækken fik vi, men humøret var ikke specielt højt.

I fri ved fod synes jeg han hang mere end jeg brød mig om, og da vi kom til stillingsskiftet og han sad, da jeg vendte mig mod ham – og første skifte var sit, slog det klik. Jeg afbrød øvelsen efter et par skifter til.

Dirigeret apportering og springapportering fik vi.

Vi mistede to positioner og jeg afbrød nu meget irriteret, og resten var skidt. Indkaldet fik vi, men feltet og næseprøven var håbløst. Han turde ikke komme ind til mig i næseprøven, hvor han havde fundet den rigtige.

Jeg bar ham ud af banen og vi løb hen og legede, men det var bare noget lort alt sammen.

Og hvad gik så galt?

Først og fremmest at jeg kun tænkte på resultatmålet, og derfor ikke kunne håndtere at det røg allerede i første øvelse, som jeg regnede for 99,9 % sikker.

For det andet, at jeg åbenlyst ikke havde tænkt over, hvordan jeg skulle håndtere at, der var noget der ikke fungerede. Jeg tænkte under fællessitten, at jeg skulle stoppe prøven, men gjorde det ikke.

Men jeg tænkte det ikke under stillingsskiftet. Jeg afbrød stillingsskift, positioner, felt og næseprøve, fordi de ikke lykkedes, men sådan har Lille Bjørn jo aldrig oplevet mig til træning – i hvert fald ikke på den vrede måde. Måske skulle jeg have fuldført og rost – hvilket jeg selv synes kunne have været hensigtsmæssigt, men altså ikke var min reaktion i nogen af situationerne.

Så konklusionen er: Ualmindeligt ringe førerarbejde, og ingen brugbare undskyldninger.

Vi er tilmeldt 4 LP-prøver endnu, og så er det definitivt slut. Jeg skal virkelig have tænkt strategien igennem for både vellykkede, mindre vellykkede og mislykkede øvelser, før jeg nærmer mig en prøvebane med Lille Bjørn igen.

* * * Efterskrift * * *

Ovenstående blev offentliggjort kl. 16:22

Indenfor nogle få timer har jeg fået en masse reaktioner. Jeg siger tusind tak for alle kommentarer, opmuntringer og råd ovenpå denne dag, som jeg om ikke andet vil blive husket for, at I er så mange, der viser seriøs interessere for mit hundearbejde. Det er jeg ualmindeligt meget glad for!!!

Jeg har ikke pyntet på historien eller smurt ekstra på. Som et øjenvidne skrev til mig ”grum læsning, men det var jo sådan det var”.

Jeg skal nok bruge erfaringerne konstruktivt, jeg skal i meget højere grad arbejde med motivation med Lille Bjørn (fuldstændig som jeg gør med Max), for han KAN jo alle øvelserne, men jeg skal kunne motivere ham og mig selv til at ville og kunne 10 øvelser i træk.

Udover min bevidsthed om, hvordan træningen skal se ud, har jeg også taget kontakt til en coach, for selvfølgelig vil jeg have at dette skal lykkes. Og Lille Bjørn bliver ikke pensioneret med det første 

Kirsten, som ikke læser min blog, synes selv hun gav mig en fantastisk overskrift: 5-0 og tilbage til start. Sådan føler jeg det bestemt ikke selv!

fredag den 15. august 2014

Glæde

Solrød Strand torsdag morgen

Jeg er lykkeligt gift, jeg har en dejlig søn, en pragtfuld svigerdatter og det skønneste barnebarn man kan tænke sig. Jeg har tre sunde og raske hunde. Jeg har selv et godt helbred. Jeg har et god, fast job.

Jeg har al mulig grund til at glæde mig, og det gør jeg også hver eneste dag. Man skal leve med meget brede skyklapper, hvis man ikke er klar over, at vi lever i en ekstremt turbulent verden og at mange på kloden har ganske anderledes levevilkår end vi har. Og alt det, som vi anser for selvfølgeligt, er det ikke andre steder, end ikke de mest basale ting.

Jeg kan tillade mig den ufattelige luksus at vælge og vrage mellem alle mulige træningsudbud.

Jeg kan tillade mig at vælge og vrage mellem rallyprøver, lydighedsprøver, udstillinger osv.

Jeg kan tillade mig at engagere mig i at en ”tilfældig” rallyprøve 23. august, som jeg havde tilmeldt alle tre hunde til, blev aflyst – men genåbnet på mit initiativ.

Jeg kan se frem til en i det store perspektiv fuldstændig ligegyldig ting som at tage til Bornholm i morgen, for at se på hunde lørdag, konkurrere i LP3 med Lille Bjørn søndag og derefter dømme rally.

Jeg ser med kæmpeforventning frem til DM i rally den 30. august, hvor jeg skal deltage med to hunde. Lille Bjørn kvalificerede sig til ekspertklasse 10. november 2013, før de ”nye” skilte kom på banen, så der er da lidt at træne på. Men jeg må blankt erkende, at når grundlydigheden er på plads, så er der intet hokus pokus ved at indlære de ”nye” øvelser – som i øvrigt blev offentliggjort for næsten et år siden.

Hvis jeg var religiøs ville jeg takke en højere magt. Som ateist vil jeg nøjes med at være glad for at leve en privilegeret tilværelse i et smørhul af et land.

søndag den 4. maj 2014

Positiv hundeweekend

 
I går havde jeg fornøjelsen at dømme rallyprøverne i forbindelse med et arrangement i Spaniel Klubben region 2 afholdt i Lellinge – der var et skue samtidig med rallyprøverne.

Jeg håber ikke at det var mig som dommer, der skræmte deltagerne væk, men vi endte på beskedne 27 deltagere, heraf mindst 5, som stillede op for at støtte kredsen.

Resultaterne kan ses her. 11 ud af 27 IB’et, det kan give indtryk af en streng dommer eller en svær bane.

Dommer der gransker sin egen bane (foto: Grafiko.dk)

Jeg synes bestemt ingen af delene.

Banerne kan ses her.

Der var flere deltagere, der ikke var helt klar til rally. Der var flere, som havde tydelige problemer med at konkurrere udendørs for første gang i går. Og der var nogen der bare havde en offday.

For mig er det vigtigt, at nogen består de enkelte klasser med fornuftige point, for ellers er banen måske for svær. Med 95 i begynder, 97 i øvet, 99 i ekspert og 93 i champion er det succeskriterie opfyldt.

Det gjorde ikke glæden mindre – hverken for arrangører eller for mig selv – at vinder af begynderklassen var en engelsk springer spaniel, og jeg synes det var herligt at opleve en 12 år gammel border terrier gå øvet banen til 97.

I dag arrangerede Sydkystens Hundeskole LP-prøver i Jersie med Marianne Jensen som dommer. De officielle resultater for Lille Bjørn kan læses her og for Max her.

Der var rigtigt meget at glæde sig over.

For Lille Bjørn 10-taller i begge fællesøvelser, og nogle glimrende øvelser: apportering, springapport, indkald, fremsending og næseprøve. Fri ved foden var rigtigt flot en del af tiden (”Momenter af storhed” kunne Susanne finde på at kalde det).

For Max 10 i fællessit og springapport. Flot fremsending og næseprøve. Og også en momentvis flot fri ved fod.

Lille Bjørn var en af de to hjælpehunde i fællesøvelserne i Eliteklasse, som Christina og Tempo debuterede i. Han udførte begge øvelser til 10, og det var næsten dagens allerbedste øvelser!!! Han har under træning maximalt siddet mens jeg har været væk i 20 skeunder.

Vi kunne endnu engang glæde os over fantastisk dommerarbejde fra Marianne Jensen. Hun er naturligvis streng men fair. Hun forklarer, hvad hun trækker for, og hun giver god og anvendelig feedback.

Jeg fik nogle meget personlige kommentarer, da Marianne opsummerede mit førerarbejde, baseret på at Marianne kender mine hunde og mig godt. Jeg véd det selv, og nogle gode hundenørdvenner ved det også, men at Marianne så præcist kunne gøre opmærksom på, hvor forskellige Lille Bjørn og Max er, og give råd baseret på dette, det er fantastisk. Det er meget kvalificeret feedback og meget meget værdsat!

Dagens allerstørste glæde: Den mentale og verbale støtte fra gode træningsvenner. Så er det umuligt ikke at få gejsten igen!!! Tak allesammen, ingen nævnt ingen glemt :-)

fredag den 2. maj 2014

Klassisk nørdprøve

Jeg må indrømme at jeg gennem længere tid har følt mig ret unørdet på hundeområdet. Begrænset træning, reduktion af instruktørindsatsen og af og til den nagende fornemmelse: at jeg ikke længere brænder for hverken undervisning eller selv at træne med hunde.

På undervisningssiden kunne jeg mærke, at det var en lettelse af have sidste runde LP (i form af en uofficiel generalprøve) i mandags, nu er der ”kun” de to rallyhold om onsdagen; det er to rigtigt spændende hold, som Anita og jeg har det rigtigt godt med. Der er mange kursister, som vi har oplevet gennem lange forløb og at se deres udvikling er forstærkende for os som instruktører. Jeg kunne godt mærke engagementet boble i onsdags, for der er godt nok mange på de to hold jeg gerne vil se rykke op i championklassen!

På træningssiden har jeg meget blandede følelser, som ikke blev mindre efter gårsdagens superhyggelige generalprøve i Jersie.

Det var helt klassisk nørdkoncept. Der var stillet op som til en rigtig prøve, Dina med Katie og Mandy, Susanne med Berry, Charlotte med Laika, Christina med Tempo og jeg med Max og Lille Bjørn skulle op i vores respektive LP-klasse, og vi afsluttede med LP3/LPE-fællesøvelser for Laika, Tempo og Lille Bjørn.

Vi deltes om at dømme og skrive, og jeg havde den kæmpestore fornøjelse at dømme Christina og Tempo i Eliteklasse med Charlotte som prøveleder. Jeg véd ikke rigtigt hvad jeg skal skrive uden at virke panegyrisk, så jeg vil nøjes med at sige at det var flot. Meget flot. Uha de er gode.

Jeg havde også fornøjelsen at dømme Susanne og Berry i deres debut i LP1. Sikken en glæde og energi der er i den hund. Der er en masse adfærd, der ikke er under fuld stimuluskontrol endnu, men hvad betyder det? Sikkert at han ikke består LP1 med 1. præmie på søndag. Men ligeså sikkert at en dygtig træner (og det ER Susanne bestemt!!) vil nå meget langt med ham i de discipliner, hun vælger at fokusere på.

Så var der Max og Lille Bjørn.

Jeg prædiker at man skal fokusere på det positive, så her kommer det.

Max lå fællesdæk i LP2, perfekt! De andre sagde at der var en svag lyd, men jeg kunne ikke høre den på 20 meters afstand. Han lavede en fantastisk springapport. Et fantastisk indkald i andet forsøg (i første lavede han stoppet superflot, men løb ind før kommando). En lækker fremsending (vi blev trukket for et ekstra indkald, de andre sagde han ikke kunne høre mig). Et pænt næsesøg.

Lille Bjørn lavede nogle flotte fællesøvelser, en ok apportering, en flot springapportering, et ok indkald, en ok fremsending (ekstra dirigeringskommando og gik på prøveleders værsgo) og en flot næseprøve.

På udviklingssiden (for ikke at sige det direkte: det negative) er den totale manglende stabilitet for begge hundenes vedkommende. For Max’ vedkommende cirka alt det, der kunne gå galt. For Lille Bjørns vedkommende kritiske ting, som meget snusen og ikke at indtage første position i stillingsskift.

For det er en anden konsekvens af den manglende stabilitet: Vi har ikke råd til et nul, så en 1. præmie kræver virkelig at ALT fungerer på dagen.

Statistikken taler tydeligt: 22 LP3’er med Lille Bjørn og 1 1. pr. 10 LP3’er med Max og det bedste resultat en 3. pr. Det ER nørdet, men også meget demotiverende.

Lille Bjørn bliver - med mindre der sker noget ekseptionelt - pensioneret som LP-hund når året omme. Drømmen om Eliteklasse er bare en fantasi.

Max er kun tre år, så der kan stadig ske meget.

Alle fejl der sker, er selvfølgelig førerfejl. Det mener jeg 110 %, det siger jeg til kursisterne og det siger jeg til mig selv. Jeg er stadig ikke god nok til at læse Max, og det er virkelig et område, jeg skal fokusere på. Der er et kæmpepotentiale i ham,

torsdag den 13. februar 2014

Nørdtræning


Christina og Tempo i fri ved fod

Nørdklubben er aldrig officielt opløst. I praksis er meget af det, der foregik i nørdregi, nu blevet en naturlig del af Sydkystens Hundeskole, hvor syv af nørderne er instruktører.

Vi havde planlagt en klassisk nørdgeneralprøve i tirsdags, men med diverse gode undskyldninger kom der det ene afbud efter det andet, og vi endte med ”kun” at være fire deltagere: Charlotte, Christina, Susanne og undertegnede. Vi havde i alt 5 hunde med, som skulle gå en delvis LP1 (Susannes Berry), en delvis LP3 (Charlottes Laika samt Max), en hel LP3 (Lille Bjørn) og en hel Elite (Christinas Tempo).

Susanne havde lavet en lækker kyllingesalat, så vi startede med at spise. Selvom hallen er isoleret var der ret koldt, så vi gik hurtigt over til planlægningen af aftenens forløb. Som blev: Tempo, Lille Bjørn, Laika, Berry, Max.

Vi brugte i alt tre timer, og det var en af de hyggeligste og mest lærerige træningsaftener, jeg har været med til. Jeg fik ikke sagt det til Christina, men hun læser min blog, så hun får det her: Hold da op hvor samarbejdet mellem dig og Tempo og udvikler sig! Det er så lækkert at se på. En fuld elite uden nuller, næsten ingen lyd i fri ved fod, det er der virkelig muligheder i.

Lille Bjørn gik en fuld LP3. Der var rigtigt meget der fungerede godt, og en del der skal arbejdes med. Hovedtilbagemeldingen var: arbejd med de skæve pladser og med transport mellem øvelser … Noget af det rigtigt positive jeg hæftede mig ved var nogle gode apporter (jeg kan tage apporten fra munden), et superskarpt indkald og et fantastisk søg i næseprøven.

Max var sidste hund, og vi fik rige muligheder for at pille øvelser fra hinanden. Det generelle er, som jeg også har skrevet om tidligere, uforudsigelighed. Max er smart og har gennemskuet øvelserne, så hvis jeg ikke varierer træningen forudser han øvelsen og har ikke brug for en fører …

Så vi fik en masse nuller i første forsøg og en masse flotte point i andet forsøg. Bedste oplevelse var en fantastisk dirigeret apport, hvor han gik direkte på dirigeringen og lavede et flot optag – og hvor jeg valgte netop det tidspunkt til belønningen. Og en flot springapport og et flot indkald.


Jeg har fået mulighed for nogle fridage onsdag-fredag, og i går gav det anledning til en hyggelig tur til Køge i går, som endte på Kenti deli og café med formiddagskaffe og lækre kager til.

torsdag den 26. december 2013

Jul


Max i LP3 (foto: Lonni Prirsching)

For første gang nogensinde holdt vi jul i Sverige og det var på mange måder en skøn oplevelse. Sandras forældre bor i Kristianstad og havde inviteret deres tre børn samt deres kærester med og så os som Sandra svigerforældre. Hundene skulle på pension - jeg har omtalt det som internat, men det er ikke fair – jeg afleverede dem den 24. om morgenen.

Kristianstad ligger under to timers kørsel fra os og vi havde indlogeret os på et hotel tæt på Sandras forældres lejlighed. Vi fik en meget hyggelig juleaften med mad og hygge efter alle kunstens regler og et gaveorgie af rang. Jeg glæder mig specielt til at læse/se billederne i ”Hollywood Dogs: Pictures from the John Kobal Foundation” med 147 fotos af gamle Hollywood-stjerner med hunde.

Den 25. stod den på brunch kl. 11 igen hos Sandras forældre, inden vi tog til Danmark og en aften uden hunde, mærkelig fornemmelse.

I dag kunne hundene afhentes fra kl. 8.00 og jeg var der 7.55 og hentede dem. Hurtigt hjem og aflevere Megan, og så videre til hallen, hvor vi var en flok nørder der havde arrangeret uofficiel LP-prøve. Jeg skulle op med Lille Bjørn i fuldt program i LP3 og Max i 5 udvalgte øvelser i LP3. Dommer var selveste Oldfruen aka Conni Hansen.

Lille Bjørn fik en 3. pr. med 181 point med 2 nuller i fællesøvelserne, som jeg ellers regner for ”sikre” øvelser. Det var de så ikke i dag.

Vi fik points i alle de øvrige øvelser. Herunder to 5’ere, som vist var tæt på julegaver. Han tog alle skiftene i stillingsskift, men alle med ekstra kommandoer. Og han tog kun tilbagespringet i springapporten.

På klassisk Megan-maner havde han en superflot sekvens i de tre sidste øvelser, hvor vi fik 9 i indkald (meget rodet afslutning), 9½ i felt (skæv plads til sidst) og 9 i næseprøve (rodet afslutning). Afslutningerne skal trænes (det har jeg skrevet om tidligere), og det er fokus de kommende måneder.

Max skulle op i stillingskift, springapport, indkald, felt og næseprøve. Jeg træner jo ikke LP med Max pt., men jeg havde bare behov for at teste, om han kunne huske øvelserne.
  • Stillingsskiftene tog han pænt, men der skulle flere ekstra kommandoer til (8)
  • Springapporten var superflot, kun lidt tyg (9½)
  • Indkaldet var kun med lidt skæv plads ellers superflot (9½)
  • Fremsendingen var lige i øjet (10)
  • I næseprøve tog han desværre den forkerte, men tog den rigtige i anden runde (0)
Som man kan se af videoen for oven var Conni venlig i sine bedømmelser, for der var lidt uro i flere starter. Men hold da op, hvor er Max lækker at arbejde med.

Perfekt timet sluttede vi 11.28, jeg skulle afsted 11.30, fordi vi havde en julefrokostaftale i Næstved kl. 13.00. Vi kom et kvarter for sent, men det var pga. et kæmpe trafikuheld, så der blev tjent bonuspoint på familiekontoen også i dag!

Det har været en dejlig jul.

søndag den 29. september 2013

Giv tid!

En flot start på lørdagen

Kirsten kom hjem torsdag og efter en hård fredag var hun så meget ovenpå at vi kunne tage til København i dag – vores 34 års bryllupsdag - og få en dejlig frokost med Sandra og Christian.

Megans ører er stort set ikke røde, hun klør sig ikke længere, så hun er også ved at være raskmeldt.

Træning har der bortset fra i onsdags ikke været tid til denne uge, men det synes jeg ikke er problematisk i forhold til hverken Max eller Lille Bjørn pt.

I går tog vi så til LP-prøver i Lyngby.

Lille Bjørn gik pænt, de officielle resultater kan ses her. Stillingsskiftet gik helt galt, jeg kunne ikke få ham til at sitte, og den dirigerede apport var jeg nødt til at stoppe, fordi han var ved at løbe ud i feltet.

Stillingsskiftet fungerer ikke når han er under pres, under trygge vilkår kan han lave de flotteste skifter, så jeg skal have ham til at kunne klare det pres det er, at der står en prøveleder og en dommer tæt på.

Max var meget ukoncentreret, og jeg begik den ”sædvanlige” fejl, jeg blev irriteret – det startede for alvor da han markerede mens han stod ved keglen i apporteringen. De officielle resultater ligger her. Det er den absolut dårlige LP3 jeg har gået med ham: 4 x 0, 2 x 6, 3x 7 og 2 x 9 er udtryk for en hund der slet ikke pt. er klar til at gå til prøve.

Vi mødte til prøven i Lyngby kl. 9, var på fra kl. 10 og jeg var oppe som nr. 2 og 5 i LP3. Præmieoverrækkelsen var slut kl. 17.30, så det blev en meget lang dag. Heldigvis med masser af gode hundepræstationer i øvrigt at se på, og masser af hundesnak.

Bl.a. fik jeg apropos Max talt med Nette om det at konkurrere med unge hunde. Hun har skrevet et fint blogindlæg om bl.a. dette , og jeg er meget enig med hende.

Jeg skal bare lære at praktisere det selv :-)

Ingemann har skrevet det fint i ”I sne står urt og busk i skjul”: ”Giv tid! og hvad du drømte skønt, du skal i sandhed skue.” Det passer vist også på hundetræning.

søndag den 22. september 2013

DM for terriere 2013

 
Kirsten er stadig indlagt på Køge Sygehus. Der bliver løbende foretaget undersøgelser, men der er ikke noget resultat der peger på, hvorfor atrieflimmeren er opstået. Vi ser alle frem til forhåbentlig snarlig afklaring.

I dag stod den på Dansk Terrier Klubs DM for terriere. I forhold til de prøver vi normalt går til et ganske lille arrangement. Der var 5 tilmeldte i LP (som kun var for terriere) og 20 i rally (hvoraf kun 15 stillede op). Men der var også hård konkurrence i denne weekend med bl.a. udstilling i Ballerup, Internationale LP-prøver i Albertslund og DM i rally i DcH.

De 5 LP-hunde var 2 i LP1 og 3 i LP3, og 2 af sidstnævnte var Max og Lille Bjørn. Så fællesøvelserne skulle gennemgøres over to omgange. Jeg havde fået lokket Charlotte og Christina til at komme og være med til fællesøvelserne – da de begge skulle deltage i rally (som var åben for alle racer).

Resultaterne, tja. Max blev Danmarksmester i LP3 og Lille Bjørn blev nr. 2. Ingen af hundene bestod klassen, men de havde en masse gode øvelser, de officielle resultater ligger her for Max og her for Lille Bjørn.

Det bedste: Lille Bjørns fællesøvelser og springapport. Max’ indkald og fremsending (2 10’ere).

Der var diverse underligheder. Lille Bjørn ville bare ikke stå i stillingsskift. Hans indkald var for langt. Og i feltet løb han lige så flot ud, stoppede lige før ringbåndet og kradsede sig, og løb tilbage til mig da jeg gav næste fremsendingskommando. Hmmm.

Max fik 4 nuller, og specielt springapporten var spøjs. Det er en favoritøvelse, men ikke i dag. Han sprang ikke på min første kommando, og anden gang sprang han, løb ud af banen og rundt om dommerteltet og kom så tilbage. Hmmm.

Derefter skulle jeg dømme rally, og der var nogle afbud, så vi endte med 15 hunde i fire klasser.

Dagens tema var flow, så jeg havde arbejdet med at skabe nogle hurtige baner, og det lykkedes kunne jeg se på banegennemgangstiderne.

En speciel tak til Charlotte og Christina som varetog det administrative perfekt.

Og en meget stor tak til Kirsten Toftkjær fra DTK, som har stået for hele arrangementet alene. Jeg håber at hendes indsats bliver værdsat efter fortjeneste.

Max var også tilmeldt udstilling, og det blev til Very Good. Hans kritik ligger her. Tak til Anne Skodborg som viste ham så flot, men det rakte desværre ikke så langt med dagens dommer.

tirsdag den 17. september 2013

Guldbjørnen

Megan har i weekenden slikket en del på sin ene pote, og da vi ikke kunne komme til at tjekke den selv, fordi det tydeligvis gjorde ondt, tog Kirsten hende til dyrlæge i går.

Så fik jeg en sms om at Kirsten var hjemme uden Megan, fordi hun skulle i narkose for at blive tjekket. De kunne simpelthen ikke komme til at undersøge hende, fordi det gjorde ondt.

Vi hentede hende ved 17-tiden og det eneste de havde fundet var en rift i den ene pote; der var åbenbart gået betændelse i den. Vi aner ikke hvornår eller hvordan det er sket, og lidt antibiotika og noget smertestillende ordner det forhåbentlig. Men sikken en forskrækkelse.

Megan har kun været i narkose én gang tidligere, da hun blev steriliseret, og det er da ikke lige det vi har lyst til at udsætte en 10 år gammel hund for.

Som kom der en mail fra Lonni med et dejligt link:



Jeg anede ikke at Anita havde filmet Max og mig i LP3 i søndags, så det var da en skøn gave at få. Det er spændende at se ham udefra, selvom han fokuserer på alt muligt uden for ringen så arbejder han altså stadig godt! Der er potentiale i den dreng.

I går havde jeg ham med til Jersie og trænede med ham inden LP-holdet. Vi fik lavet nogle pæne indkald, springapport og under indkaldet kom den første kursist, som undskyldte da Max løb hen til hende da jeg sendte ham mod feltet – og jeg sagde (sandheden!) at det var bevidst træning, tilbage med ham og næste fremsending blev superflot.

Hvad ville jeg sige hvis jeg var kursist hos mig selv? Hanhund, 2 ¼ år, tiden arbejder for dig, trænes med forstyrrelser, og leve med at der sker underlige ting indimellem. Så det gør jeg!

Ellers må jeg nok sige at tankerne mest nar været rettet mod Lille Bjørns præstation i søndags – Kirsten kalder ham nu for Guldbjørnen.


Har en den af vores hunde, der har flest titler i DKK, og det var godt nok ikke det vi havde drømt om dengang han kom ind i vores liv. Den korte udgave er: Kirsten ville efter vores triste afsked med Asta have en lille terrier med stritører, og det endte med at blive Lille Bjørn. Det var før min interesse for LP for alvor satte ind, men ved et tilfælde kom vi på et hvalpehold hos Hund & Træning, og så skete der bare en hel masse.

Han var min hund på klikkerinstruktøruddannelsen, og han har været til træning hos et væld af dygtige danske og international instruktører: Johanna Allanach, Kathy Sdao, Mads Møller, Charlotte Lyngholm, Christina Ingerslev, Niina Svartberg, Mona Kjernholm, Cecilie Køste, Anita Jakobsson, Conni Hansen, Susanne Bach, Åsa Eriksson, Birgitte Brüel, Helle Damkjær, Marianne Jensen, Siri Jungersen og sikkert nogle jeg har glemt i farten.

Der er ingen af hans titler vi har fået forærende. Jeg bruger Lille Bjørn som eksempel, når personer er skuffet efter en IB i rally.  Lille Bjørn har 5 IB’er i begynder og 4 i øvet, så der er ingen der skal sige jeg ikke har været vedholdende :-) I LP3 fik han den 26. maj i år 64 point og den 3. juli 131 point. Så man kan ikke påstå at vi ligger på et stabilt niveau.

Men vi arbejder naturligvis videre, og selvfølgelig skal Guldbjørnen være DKLPCH. Og jeg glemmer ikke løftet til Niina Svartberg om at han skal gå Eliteklasse.

søndag den 15. september 2013

LP3

DKCH KLBCH LP1 LP2 LP3 RBM RØM DKRLCH Wessex Paddington aka Lille Bjørn

I dag gik turen til Måløv, hvor Specialklubben for Belgiske Hyrdehunde havde arrangeret både LP- og rallyprøver. Max og Lille Bjørn var begge tilmeldt i LP3, og havde fået de to første katalognumre.

Men jeg fik lov at starte med Lille Bjørn i første gruppe og Max i anden, perfekt.

Det regnede kraftigt da jeg gik morgentur, men i Måløv var der kun vådt, og selv om der kom lidt støvregn kom der ikke rigtig regn, så det var bare perfekt prøvevejr.

De officielle resultater for Lille Bjørn ligger her. Lille Bjørn startede flot med 10 i begge fællesøvelser. Vi havde marginalerne på vores side I dag, både i apporteringen og indkaldet var vi ikke uheldige. Jeg havde frygtet stillingsskift, som har voldt nogle problemer, men vi fik knebet 7.5 hjem.

Og næseprøven, som drillede i fredags, fik vi 9 for. Og så lavede han positioner under gang til 10.

Samlet 239,5 og dermed den første 1. præmie i LP3. Og endnu er titel: LP3.

Jeg er superglad og meget stolt af Lille Bjørn, som virkelig arbejder godt og koncentreret i ringen.

De officielle resultater for Max ligger her. Max lagde også flot ud i fællesøvelserne med 10 i sit og 9 i dæk (uro).

Vi fik 0 i apportering, som vi arbejder med, og også 0 i indkald, som jeg ellers regner for en ret sikker øvelse; det var det så ikke i dag.

Han var ret ukoncentreret i bl.a. stillingsskift (7) og springapport (7), som vi normalt bør få mindst 9 i begge to.

Men en fremsending til 10 og en næseprøve til 9, det var ok.

Samlet 188 point og en 3. præmie, og nummer 10 ud af 10. Det var et stærkt felt i dag!

Jeg skriver noget mere, når jeg har sundet mig ovenpå Lille Bjørns præstation - lige nu er jeg bare SÅ glad!!!!

søndag den 23. juni 2013

To x LP3 + hjemlig hygge

Fri ved fod (Foto: Birgitte Bang)

LP-prøverne i Old English Sheepdog Klubbens regi i Lyngby i går blev en blandet fornøjelse. Max havde den dårligste fører, man kan tænke sig, og det resulterede i den dårlige LP3 vi har gennemført til dato.

Banegennemgang (Foto: Grafiko.dk)
 
Fællesit (Foto: Grafiko.dk)
 
Fællessit (Foto: Grafiko.dk)
 
Stillingsskift (Foto: Birgitte Bang)
 
 
Springapport (Foto: Birgitte Bang)

Næseprøve (Foto: Birgitte Bang)

Han startede flot med 10 i fællessit og 5 i fællesdæk (rejste sig efter 2+ minutter, men blev). Men selve prøven blev et studie i dårligt førerarbejde. Jeg blev irriteret over forskelligt, der ikke fungerede, og så gik prøven derefter. 114 point.

Lille Bjørn havde så til gengæld en totalt motiveret fører, og vi gik måske vores livs LP-prøve. Og endte med sure 209 point med et 0 i fællessit, en af vores ellers ”sikre” øvelser. Lille Bjørn rejste sig åbenbart i det øjeblik jeg gik, og satte sig inde jeg vendte mig om. Så 1. præmien blev mistet i første sekund af prøven.

Ellers var der mange rigtigt gode øvelser, med 10 i fællesdæk og indkald og 9½ i felt som de bedste.

Har Lille Bjørn en fan i Lyngby?

Amanda træner med Lille Bjørn

Hjemme igen, alle tre hunde leger

I dag startede med bestyrelsesmøde i Sydkystens Hundeskole 7:30-8:20. Jeg tør godt sige at det er den bedste bestyrelse jeg har været med i. Sørme om mødet ikke startede med en større gaveuddeling. Merete fik en gave fordi hun i går gennemførte Hund & Trænings instruktøruddannelse med succes. Og jeg fik selv en, fordi jeg er godkendt som rallydommer i DKK-regi. Den første gave havde jeg selv købt, den anden var en dejlig overraskelse.

Prins Felix

Efter bestyrelsesmødet tog Kirsten og jeg til Værløse for at besøge Lizzie, som vi skulle hente nbogle gevirer hos – og som bonus se Felix på 7 uger og 6 dage, som rejser til Stockholm i overmorgen. Godt han var solgt :-)

Afslapning med en Svaneke Brown Ale

Max

Sankthansaftenmiddag

Ellers har den stået på hjemlig hygge, lidt havearbejde, en fantastisk middag, og planlægning af de sidste detaljer vedrørende Hundedagene 2013.

lørdag den 11. maj 2013

To sjove LP-prøver

En afslappet fører :-) (foto: Camilla Johannessen)
 
En af fordelene ved at skrive en blog som denne om Hyggetræningsprøve er, at der er andre, der læser den, og at andre bl.a. er en del af dem, jeg møder til prøverne. Så, da jeg i dag ankom til Vallensbæk Jagtforening med Max og Lille Bjørn til Tollerklubbens lydighedsprøver, var der flere der mindede mig om hvad, jeg havde skrevet. Og hvis jeg ikke følte mig 100 % forpligtet i forvejen (hvad jeg selv synes jeg gjorde), så var jeg det i hvert fald derefter :-)

I praksis betød det: Hav det sjovt, smil, lade være med at kigge efter hunden hele tiden, hvis det går galt i en øvelse så lad være med at blive sur, hold fokus på hunden hele vejen. Jeg gjorde, hvad jeg kunne, for at gøre det alt sammen ved begge prøver, og jeg blev mindet om det hver gang jeg vendte front mod teltet, hvor Susanne sad og smilede, og jeg smilede ekstra meget.

Det virkede!

Resultaterne var ligegyldige i dag, men kan læses her for Max og for Lille Bjørn.

Lige lidt om selve prøven, som var ualmindeligt veltilrettelagt. Der var i ring 1, med Marianne Jensen om dommer, først fællesøvelser for Eliteklase, derefter for de 14 hunde i LP3, hvor Max var sidst i gruppe 1, Lille Bjørn sidst i gruppe 2.

Derefter skiftede vi til ring 2, hvor Palle Bergsø dømte først 6 LP2 hunde, så de 14 LP3 hunde og så en løbsk LP2-hund.

Det endte med at Max kom op som første hund efter frokost, og Lille Bjørn som hund nr. 20 i ringen. Jeg forestillede mig at begge hunde ville være trætte, men det nye stofbur fik sin ilddåb. Max kunne slappe nogenlunde af i det og Lille Bjørn faldt i søvn. Så med behørig opbevaring undervejs ar begge hunde helt klar, da de skulle på banen.

Max fik 10 i fællessit, 0 i fællesdæk, hvor han rejste sig efter 2 minutter. Han er ikke den mest sikre hund, så jeg fik en tilbagemelding om at det uden tvivl skyldtes at en hund i naboringen havde været lidt ude af kontrol. Selvfølgelig skal det ikke påvirke en fællesøvelse, men det var en forklaring.
  • I fri ved fod var fokus smil og kig fremad. Susanne mente jeg glemte en masse plads-kommandoer, og at det var grunden til at Max hang flere gange. Men ellers var er fantastisk kontakt.
  • I stillingsskift ville han ikke tage det første dæk-stå, men derefter kørte det fint.
  • I den dirigerede apportering hang han en del ved udgangen, men dirigering, opsamling og aflevering var superflot!
  • I springapporteringen knaldede han! Jeg kiggede fremad, og det har jeg aldrig gjort i den øvelse, så det var en grov fører fejl.
  • I positioner under gang var han meget ukoncentreret og vi mistede de to sidste positioner.
  • I indkaldet var han også meget ukoncentreret, lå og snusede da jeg kaldte. Stoppet var helt væk.
  • Feltet gik derimod flot. Jeg brugte den sædvanlige kommando, uden reaktion, så gentog jeg med håndtegn, og så sad den i skabet. I øvrigt i modsætning til mange andre LP3-hunde, som ikke kunne finde feltet.
  • Næseprøven var flot, kun en anelse tyggen.
Ingen præmiering, men en gladere hund end set længe og en fører som havde det så godt bagefter! Jeg følte virkelig at jeg havde støttet Max optimalt, og havde fokus på ham hele vejen.

Lille Bjørn kom ud af buret 2 hunde før han skulle på og var totalt tændt!
  • Fri ved fod var vores bedste nogensinde. Megan har én gang fået 8½, men Lille Bjørn var i den grad positivt på i dag og 8½ er det bedste han har fået.
  • I stillingsskiftet mistede vi første position (dæk-stå), men ellers gik det fint.
  • Den dirigerede apportering og springapporteringen var flotte.
  • Positioner under gang var superflot, 10!
  • Indkaldet var vi vist heldige med at få 9 for :-)
  • Og så kom fremsendingen. Max tog den jo suverænt, men der var rigtigt mange der endte med hunde ude i området til venstre for feltet og ret langt fra det. Og desværre gjorde Lille Bjørn det samme.
  • Næseprøven gik fint, han smed den dog i pladsen.
Det var vores bedste LP-prøve nogensinde, og jeg kunne bare mærke det i maven. Jeg kunne ikke engang ærgre mig over feltet, fordi Lille Bjørn skulle være klar til næseprøven.

Mavefornemmelsen var igen helt speciel, det havde været ikke bare sjovt men ualmindeligt sjovt.

Den eneste forskel i forhold til tidligere prøver var min attitude. Og forskellen var markant. Jeg glæder mig vildt til de næste LP-prøver!

søndag den 28. april 2013

Det var vel nok en dejlig dag …

Dansk Retriever Klub lagde navn til men i praksis var det Nørdklubben som arrangerede LP-prøverne i dag ved Sydkystens Hundeskoles hal i Køge. Resultatlisten kan ses her. Max’ resultater kan ses her  og Lille Bjørns her.

Jeg er meget meget tilfreds med begge hundene! Det var Max’ debut i LP3 og efter sidste uges generalprøve med 5 nuller havde jeg sat forventningsniveauet lavt, og Anita havde bedt mig om at vælge tre øvelser, som de øvelser der skulle være fokus på: Hvis de lykkedes var det en succes, og alt andet var bonus.

De tre øvelser er markeret med * nedenfor:
  • Sit i gruppe. Max lagde sig efter 15 sekunder
  • Fællesdæk. For første gang lå Max i 4 minutter, og hans sagde ikke en lyd!!!! Det var hele prøven værd :-))))Jeg blev kun trukket for en ekstra dækkommando
  • Fri ved fod. Lala men godkendt
  • Stillingsskift: Meget rodet, han tog to skifter forkert og skulle korrigeres
  • Apportering: Fungerede ikke og dagens anden 0-øvelse
  • Springapportering*: Vi blev kun trukket for lidt skæv plads, det var superflot!
  • Stå, sit, dæk*: Han var ikke helt med mellem skiftene, men tog alle tre flot
  • Indkald med stå: Uha et flot stop! Jeg blev trukket for to ekstra dækkommandoer og en ekstra indkald
  • Fremsending: Hold da op et flot udløb, og jeg var bare ikke hurtig nok til at stoppe Max, så som dommeren skrev ”Hele hund ikke i felt”. Jeg blev IKKE trukket for at snuble i kantbåndet så Max rejste sig :-)
  • Næseprøve søg*: Godkendt
Vi endte med 181½ point og en 3. præmie. Og en meget tilfreds fører. Jeg fik at vide at jeg så lidt sammenbidt undervejs – det var jeg også, for Max var godt nok meget ukoncentreret – men at han alligevel kunne levere så mange gode øvelser, det er bare godkendt!

Lille Bjørn var oppe til sin 10ende LP3, og den første i år. Jeg synes han var ualmindeligt ukoncentreret og værst i fællesdækken, hvor han rejste sig efter 20 sekunder for at snuse, tisse og gå ud af banen.

Der var en masse detaljer, der ikke fungerede:
  • han rejste sig i fællessit, da jeg gik tilbage,
  • han snusede vildt meget i stillingsskift og skulle have en del ekstra kommandoer,
  • han smed apporten til sidst i springapporten,
  • han mistede sit‘en i positioner under gang (forkert førerkommando) og
  • han smed næseprøven til sidst.
Men der var godt nok også meget positivt:
  • Fri ved fod: Vi tangerede vores bedste med 8, meget flot
  • Apportering: Vi fik 8½ i dirigeret apportering, hvor han var på vej ud til kegle, jeg stoppede ham, gav ny apportkommando, og resten gik fint
  • Indkald med stå: For første gang fik vi øvelsen!!!! 9½, kun trukket for at han trippede lidt i ståen. Det var også hele prøven værd!
  • Fremsending: Han så bestemt ikke feltet de gange jeg forsøgte at vise det, men løb derud af og stoppede lige ved forreste højre kegle. Jeg gav en ekstra kommando, og så gik han ind fra siden. Derefter kørte det bare.
Så jeg er meget tilfreds med begge hunde, deres gode arbejde og deres resultater!

Og så var det en ekstra bonus af de helt store, at det var en prøve i Nørdklubbens regi. For det er et levende og kritisk publikum, som giver feedback der kan bruges, og hepper og jubler så det er en fornøjelse.

søndag den 7. april 2013

Årets første LP3-prøver

I dag havde vi uofficielle LP-prøver i Sydkystens Hundeskole.

Prøverne blev afholdt uden for vores hal, selv om det var vældigt tillokkede at flytte indendørs, for det var ikke specielt varmt og det blæste en del. Vi var fem førere og syv hunde, og naturligvis blev alt gennemført udendørs, for årets første udendørsprøver kommer lige om lidt.

De to LP1’ere gik eminent, den ene LP2’er og de fire LP3’ere måtte sande, at det er noget anderledes at træne uden for end inde i hallen. Masser af anderledes dufte og lyde, et andet felt (tyndt gult i stedet for bredt orange), et meget synligt kantbånd (pink), andeknogler i feltet mv. Intet specielt, men alt sammen noget der skal trænes.

Ja, måske ikke lige det med andeknogler … vi så lidt underlig adfærd ved feltet, bl.a. Lonnis Mayday der flot løb direkte mod feltet, løb uden om det og dækkede bagved … to gange! Da Lille Bjørn, dagens sidste LP3’er rejste sig fra dækken i feltet måtte jeg undersøge det nærmere, og ja, vi fandt knoglerne af et andenæb og lidt fjerrester. Ikke en undskyldning, men blot en konstatering af at der var en grund til at flere af hundene opførte sig anderledes i feltet.

Max havde sin uofficielle debut i LP3, og det blev en blandet oplevelse.

Det positive var en flot fællessit, en ganske pæn fri ved fod, en nydelig dirigeret apport, en superflot springapport, en ok positioner under gang (fik stå og sit og mistede dæk) og en fin næseprøve.

Så var der fire andre øvelser, som gav mere stof til eftertanke:
  • Fællesdæk. Han lå pænt i to minutter. Vi troede vi blev kaldt frem (tidsfornemmelse havde jeg ikke i dag) og det viste sig at der kun var gået to minutter, og det var LP2’eren der var kaldt tilbage. Men Max så mig, jeg gik i skjul med det samme, og han havde rykket sig noget frem lige efter
  • Stillingsskift var noget være skidt. Min forkommando er ikke tydelig, så Max troede at første skifte fra dæk til stå var et indkald :-( Vi lavede øvelsen om, og han kunne ikke komme fra stå til sit. Puha noget rod.
  • Indkaldet kom han alt for langt i, ommeren var ok.
  • Fremsendingen, han løb direkte til kantbåndet med keglen.
Ingen tvivl om at stillingsskift og fremsending udendørs er fokusøvelser det næste stykke tid.

Lille Bjørn var dagens sidste hund. Kirsten kom og hentede Max (som skulle trimmes) og afleverede Lille Bjørn, og han havde nok siddet i bilen et par timer inden han skulle på. Ud og luftes lidt, og så var han klar!

Dagens kommentarer:
  • Fællessit: 10
  • Fællesdæk: 9, satte sig da jeg stod ved siden af ham til sidst.
  • Fri ved fod: 8 et par skæve pladser og lidt hæng og en ekstra kommando
  • Stillingsskift: 5, det gik helt galt, en del ekstra kommandoer, og han kunne to gange ikke tage stå-sit (han dækkede)
  • Dirigeret apport: 9, jeg testede ham med 250 g apport, og det gik fint. Anelse skæv plads.
  • Springapport: 9, skæv plads
  • Stå, sid, dæk under gang 7, ret flot, men mistede sit
  • Indkald med stå: 8, lille skæv plads, og anelse langsomt stop
  • Fremsending: 8, rejser sig da jeg er på vej ud og får ekstra dæk
  • Næseprøve: 9, taber til sidst.
At få point i alle øvelser er nødvendigt, så det mål blev opfyldt. Det var første gang Lille Bjørn trænede i længere tid på dette areal, jeg var meget tilfreds. Og han var fint på hele tiden.

Samme kreds gentager arrangementet om 14 dage, og alle har masser at træne på!!!

tirsdag den 6. november 2012

Übernörd

Jeg véd ikke hvordan det er sket (!), men jeg bliver forskellige steder omtalt som mr. Übernörd, og det er jeg ganske stolt af.

Naturligvis synes jeg selv, jeg er ganske unørdet. Men jeg kan godt se, at når jeg fortæller ikke-hundemennesker hvad jeg får ”fritiden” til at gå med, at det virker lidt, øh hvad skal jeg sige, ud over det almindelige????

Heldigvis er der mange andre end mig, der er nørdede med hunde. I Sydkystens Hundeskole har vi stor succes med at afholde rallyprøver, og vi ville gentage succesen med en prøve i december. Og da dommer Johanna Allanach var frisk på at stille op 31. december blev det dagen. Prøven blev godkendt af DKK torsdag eftermiddag og straks opslået. Og gider folk så tilmelde sig? Ja, det kan man roligt sige, her til aften blev prøven overtegnet og der er etableret venteliste. Dvs. 45 hunde har førere, der synes det er en god idé at bruge første del af årets sidste dag på at deltage i en officiel rallyprøve. Det er da lidt nørdet.

Jeg kan godt love, at vi vil gøre noget ekstra ud af prøven – det bliver bestemt ikke kedeligt at deltage!!!

Og så har jeg for længe siden meldt til Spaniel Klubben region 2’s stort anlagte Spaniel Bonanza i weekenden. Det manglede da bare! Anne Ingevold gør en kæmpeindsats for at promovere rally og LP i Spaniel Klubben, og det initiativ skal bare støttes.

Men hvad har jeg dog fået rodet mig ud i?!

Lørdag er det kun en enkelt deltagelse i Rally championklasse med Megan.

Søndag er det lidt vildere. Først er der to LP3-prøver, med Megan og med Lille Bjørn. Så skal Megan op i Rally championklasse, og endelig er der finaler i rally. Megan er samtidig med i konkurrencerne weekendens bedste champion, weekendens bedste rally + LP samt weekendens bedste rallyhold, sammen med Anne & Holly og Charlotte & CJ. Vi stiller op under det næsten selvudslettende holdnavn Champion.

Naturligvis er der en del (andre) nørder tilmeldt. Det bliver smaddersjovt, og en anelse nørdet.