Sammen med Anita under de sidste prøver, hvor det regnede noget. Jeg ser med god grund ret mellemfornøjet ud; ikke pga. selskabet :-) men pga. min egen ualmindeligt dårlige præstation (foto: Conni Hansen)
Det var en prøve jeg helst ville glemme, men måske kan jeg lære noget – det burde jeg kunne.
Resultatmålet var en 1. pr., og det røg efter et par sekunder, da Lille Bjørn gik med i sitten, som vi har fået point i de sidste 18 prøver i træk. Fællesdækken fik vi, men humøret var ikke specielt højt.
I fri ved fod synes jeg han hang mere end jeg brød mig om, og da vi kom til stillingsskiftet og han sad, da jeg vendte mig mod ham – og første skifte var sit, slog det klik. Jeg afbrød øvelsen efter et par skifter til.
Dirigeret apportering og springapportering fik vi.
Vi mistede to positioner og jeg afbrød nu meget irriteret, og resten var skidt. Indkaldet fik vi, men feltet og næseprøven var håbløst. Han turde ikke komme ind til mig i næseprøven, hvor han havde fundet den rigtige.
Jeg bar ham ud af banen og vi løb hen og legede, men det var bare noget lort alt sammen.
Og hvad gik så galt?
Først og fremmest at jeg kun tænkte på resultatmålet, og derfor ikke kunne håndtere at det røg allerede i første øvelse, som jeg regnede for 99,9 % sikker.
For det andet, at jeg åbenlyst ikke havde tænkt over, hvordan jeg skulle håndtere at, der var noget der ikke fungerede. Jeg tænkte under fællessitten, at jeg skulle stoppe prøven, men gjorde det ikke.
Men jeg tænkte det ikke under stillingsskiftet. Jeg afbrød stillingsskift, positioner, felt og næseprøve, fordi de ikke lykkedes, men sådan har Lille Bjørn jo aldrig oplevet mig til træning – i hvert fald ikke på den vrede måde. Måske skulle jeg have fuldført og rost – hvilket jeg selv synes kunne have været hensigtsmæssigt, men altså ikke var min reaktion i nogen af situationerne.
Så konklusionen er: Ualmindeligt ringe førerarbejde, og ingen brugbare undskyldninger.
Vi er tilmeldt 4 LP-prøver endnu, og så er det definitivt slut. Jeg skal virkelig have tænkt strategien igennem for både vellykkede, mindre vellykkede og mislykkede øvelser, før jeg nærmer mig en prøvebane med Lille Bjørn igen.
* * * Efterskrift * * *
Ovenstående blev offentliggjort kl. 16:22
Indenfor nogle få timer har jeg fået en masse reaktioner. Jeg siger tusind tak for alle kommentarer, opmuntringer og råd ovenpå denne dag, som jeg om ikke andet vil blive husket for, at I er så mange, der viser seriøs interessere for mit hundearbejde. Det er jeg ualmindeligt meget glad for!!!
Jeg har ikke pyntet på historien eller smurt ekstra på. Som et øjenvidne skrev til mig ”grum læsning, men det var jo sådan det var”.
Jeg skal nok bruge erfaringerne konstruktivt, jeg skal i meget højere grad arbejde med motivation med Lille Bjørn (fuldstændig som jeg gør med Max), for han KAN jo alle øvelserne, men jeg skal kunne motivere ham og mig selv til at ville og kunne 10 øvelser i træk.
Udover min bevidsthed om, hvordan træningen skal se ud, har jeg også taget kontakt til en coach, for selvfølgelig vil jeg have at dette skal lykkes. Og Lille Bjørn bliver ikke pensioneret med det første
Kirsten, som ikke læser min blog, synes selv hun gav mig en fantastisk overskrift: 5-0 og tilbage til start. Sådan føler jeg det bestemt ikke selv!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar