Megan har i weekenden slikket en del på sin ene pote, og da vi ikke kunne komme til at tjekke den selv, fordi det tydeligvis gjorde ondt, tog Kirsten hende til dyrlæge i går.
Så fik jeg en sms om at Kirsten var hjemme uden Megan, fordi hun skulle i narkose for at blive tjekket. De kunne simpelthen ikke komme til at undersøge hende, fordi det gjorde ondt.
Vi hentede hende ved 17-tiden og det eneste de havde fundet var en rift i den ene pote; der var åbenbart gået betændelse i den. Vi aner ikke hvornår eller hvordan det er sket, og lidt antibiotika og noget smertestillende ordner det forhåbentlig. Men sikken en forskrækkelse.
Megan har kun været i narkose én gang tidligere, da hun blev steriliseret, og det er da ikke lige det vi har lyst til at udsætte en 10 år gammel hund for.
Som kom der en mail fra Lonni med et dejligt link:
Jeg anede ikke at Anita havde filmet Max og mig i LP3 i søndags, så det var da en skøn gave at få. Det er spændende at se ham udefra, selvom han fokuserer på alt muligt uden for ringen så arbejder han altså stadig godt! Der er potentiale i den dreng.
I går havde jeg ham med til Jersie og trænede med ham inden LP-holdet. Vi fik lavet nogle pæne indkald, springapport og under indkaldet kom den første kursist, som undskyldte da Max løb hen til hende da jeg sendte ham mod feltet – og jeg sagde (sandheden!) at det var bevidst træning, tilbage med ham og næste fremsending blev superflot.
Hvad ville jeg sige hvis jeg var kursist hos mig selv? Hanhund, 2 ¼ år, tiden arbejder for dig, trænes med forstyrrelser, og leve med at der sker underlige ting indimellem. Så det gør jeg!
Ellers må jeg nok sige at tankerne mest nar været rettet mod Lille Bjørns præstation i søndags – Kirsten kalder ham nu for Guldbjørnen.
Har en den af vores hunde, der har flest titler i DKK, og det var godt nok ikke det vi havde drømt om dengang han kom ind i vores liv. Den korte udgave er: Kirsten ville efter vores triste afsked med Asta have en lille terrier med stritører, og det endte med at blive Lille Bjørn. Det var før min interesse for LP for alvor satte ind, men ved et tilfælde kom vi på et hvalpehold hos Hund & Træning, og så skete der bare en hel masse.
Han var min hund på klikkerinstruktøruddannelsen, og han har været til træning hos et væld af dygtige danske og international instruktører: Johanna Allanach, Kathy Sdao, Mads Møller, Charlotte Lyngholm, Christina Ingerslev, Niina Svartberg, Mona Kjernholm, Cecilie Køste, Anita Jakobsson, Conni Hansen, Susanne Bach, Åsa Eriksson, Birgitte Brüel, Helle Damkjær, Marianne Jensen, Siri Jungersen og sikkert nogle jeg har glemt i farten.
Der er ingen af hans titler vi har fået forærende. Jeg bruger Lille Bjørn som eksempel, når personer er skuffet efter en IB i rally. Lille Bjørn har 5 IB’er i begynder og 4 i øvet, så der er ingen der skal sige jeg ikke har været vedholdende :-) I LP3 fik han den 26. maj i år 64 point og den 3. juli 131 point. Så man kan ikke påstå at vi ligger på et stabilt niveau.
Men vi arbejder naturligvis videre, og selvfølgelig skal Guldbjørnen være DKLPCH. Og jeg glemmer ikke løftet til Niina Svartberg om at han skal gå Eliteklasse.
tirsdag den 17. september 2013
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar