Jeg er meget meget tilfreds med begge hundene! Det var Max’ debut i LP3 og efter sidste uges generalprøve med 5 nuller havde jeg sat forventningsniveauet lavt, og Anita havde bedt mig om at vælge tre øvelser, som de øvelser der skulle være fokus på: Hvis de lykkedes var det en succes, og alt andet var bonus.
De tre øvelser er markeret med * nedenfor:
- Sit i gruppe. Max lagde sig efter 15 sekunder
- Fællesdæk. For første gang lå Max i 4 minutter, og hans sagde ikke en lyd!!!! Det var hele prøven værd :-))))Jeg blev kun trukket for en ekstra dækkommando
- Fri ved fod. Lala men godkendt
- Stillingsskift: Meget rodet, han tog to skifter forkert og skulle korrigeres
- Apportering: Fungerede ikke og dagens anden 0-øvelse
- Springapportering*: Vi blev kun trukket for lidt skæv plads, det var superflot!
- Stå, sit, dæk*: Han var ikke helt med mellem skiftene, men tog alle tre flot
- Indkald med stå: Uha et flot stop! Jeg blev trukket for to ekstra dækkommandoer og en ekstra indkald
- Fremsending: Hold da op et flot udløb, og jeg var bare ikke hurtig nok til at stoppe Max, så som dommeren skrev ”Hele hund ikke i felt”. Jeg blev IKKE trukket for at snuble i kantbåndet så Max rejste sig :-)
- Næseprøve søg*: Godkendt
Lille Bjørn var oppe til sin 10ende LP3, og den første i år. Jeg synes han var ualmindeligt ukoncentreret og værst i fællesdækken, hvor han rejste sig efter 20 sekunder for at snuse, tisse og gå ud af banen.
Der var en masse detaljer, der ikke fungerede:
- han rejste sig i fællessit, da jeg gik tilbage,
- han snusede vildt meget i stillingsskift og skulle have en del ekstra kommandoer,
- han smed apporten til sidst i springapporten,
- han mistede sit‘en i positioner under gang (forkert førerkommando) og
- han smed næseprøven til sidst.
- Fri ved fod: Vi tangerede vores bedste med 8, meget flot
- Apportering: Vi fik 8½ i dirigeret apportering, hvor han var på vej ud til kegle, jeg stoppede ham, gav ny apportkommando, og resten gik fint
- Indkald med stå: For første gang fik vi øvelsen!!!! 9½, kun trukket for at han trippede lidt i ståen. Det var også hele prøven værd!
- Fremsending: Han så bestemt ikke feltet de gange jeg forsøgte at vise det, men løb derud af og stoppede lige ved forreste højre kegle. Jeg gav en ekstra kommando, og så gik han ind fra siden. Derefter kørte det bare.
Og så var det en ekstra bonus af de helt store, at det var en prøve i Nørdklubbens regi. For det er et levende og kritisk publikum, som giver feedback der kan bruges, og hepper og jubler så det er en fornøjelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar