Opladning til LP-prøver – eller just another day at the office

Koncentreret dommer og dommerelev (Foto: Anne Gisselø)

 

Som nævnt skal Max og Lille Bjørn til LP-prøver i morgen, og jeg er selv med til at arrangere dem. Så hvordan lader man lige op til sådan en dag? Jeg véd det ikke, men jeg kan fortælle hvordan jeg selv gjorde :-)

Efter at have fungeret som dommerelev skal man skrive om sin læring til DKK’s rallyudvalg, og det er virkelig lærerigt at reflektere over en rallyprøve set fra den dommers synsvinkel. Som man kan se af ovenstående foto, er både Frank og jeg meget koncentrerede. Forestil jer at holde dette fokus på 45 hunde, se alt og vurdere det korrekt og retfærdigt. Det er næsten utænkeligt at der ikke kommer skæve vurderinger ind. Dommere i andre meget højere profilerede idrætsgrene begår fejl, og selvfølgelig gør rallylydighedsdommere det også. Så en vigtig læring for mig er, at man ikke kan være perfekt – man må vurdere det man ser, og nogen gang erkende at ting sker så hurtigt, at man ikke når at se alle detaljer – og så kommer tvivlen ekvipagen til gode, for man må naturligvis ikke trække for noget man ikke selv har set.

Det var noget at det jeg reflekterede over, da jeg lå i sengen i aftes :-)

Effektiv blokade :-)

Efter morgenmad til hundene og luftetur, skulle jeg op til hallen, stille diverse udstyr til prøven i morgen og lukke op. Endnu en gang var vejen spærret af håndværkere – genboens byggeri er MEGET stort, og der arbejdes snart alle ugens dage – men hold op, vi misunder ikke de litauiske håndværkere som både i går og i dag har arbejdet igennem, i dag fra 9-19. Men det er da lidt ucharmerende med byggelarm og musik også på helligdage og i weekender.

Jeg skulle lukke hallen op for Connis tre hold, og benyttede naturligvis (!?) lejligheden til at tage Lille Bjørn og Max med og træne lidt, med fokus på lidt. Det betyder tæt på intet for hundenes indlæring tror jeg, men for mig er det bare vigtigt at fornemme, at hundene godt vil arbejde. Så Lille Bjørn fik en fuld dirigeret apport og springapport samt en fremsending; Max en dirigeret apport, en fuld springapport, en fremsending og en fuld positioner under gang. Det gik fint alt sammen, undtagen den dirigerede apport med Max. Jeg fik pillet øvelsen fra hinanden og trænet apport fra skæve vinkler, og en vis fremgang er at spore, men tråden er knækket et eller andet sted i indlæringen af den øvelse.

Kirsten og jeg havde aftalt at tage til København, det oprindelige argument var noget med at kigge på sko, og det fik vi da også, men det blev også kun til kig.

Pauls frokost

 

Kirstens frokost

 

Vi startede med en let frokost på Café Europa, de to anretninger ses ovenfor.

Derefter gik turen til Fona for at se på en iPad mini, for sådan en skal Kirsten have, når vi lige har tjekket abonnementspriser.

Derefter gik turen til Magasin hvor vi faldt for et stykke chateaubriand fra Grambogaard, nye danske asparges og nye danske jordbær. Og en æske med flødeboller fra Summerbird.

Lille Bjørn hygger gevaldigt med okseører

Hjemme igen fik hundene okseører og det er det store hyggeritual.

Flødeboller fra Summerbird, delikatesser af rang!

Vi fik kaffe og flødeboller :-)

Kirsten og jeg tog omkring hallen igen ud på eftermiddagen med mere til LP-prøven i morgen, og vi fik en hyggelig snak med Conni, som netop var færdig med sine tre hold.

Hjemme igen gik vi en god tur med hundene, og heldigvis mødte vi en hund Max kunne lege med.

Aftensmaden

Aftensmaden var lidt udover det sædvanlige: Chateaubriand, danske asparges, kartoffelpinde og bearnaise. Som dessert nye danske jordbær med flødeskum pisket med vanilje.

Var det ikke dyrt kunne man spørge sig selv. Chateaubriand i den kvalitet er ikke billigt, men som jeg sagde (tilstod!) til Kirsten, den kostede mindre end gebyret til en LP-prøve …

Og sidst men ikke mindst, tak til alle der har sendt mig kommentarer vedrørende min blog i går om pensionering af Megan. Det går igen at:

1. det er menneske der ønsker at konkurrere, ikke hundene og
2. hvis det ikke er sjovt at gå til prøve, skal man lade være.

Jeg er naturligvis helt enig i begge dele. Jeg elsker at træne med Megan, for hun er virkelig en dygtig og lydhør hund, som når jeg er bedst kan præstere fantastisk. Men som det (stort set) altid er tilfældet, må hun lide med en mindre dygtig fører, og jeg kan åbenbart ikke få tingene til at fungere til konkurrence med hende.

I går kom jeg til at sige at jeg havde været til over 50 prøver med hende i championklasse, og det var en vild overdrivelse. Vi har kun været oppe 45 gange, og fået

• 4 gange mellem 71-.80
• 19 gange mellem 81-90
• 16 gange 91-100
• 6 IB’er (alle fordi jeg har sprunget skilt over)

Jeg tænker 4-5 år tilbage hvor jeg også overvejede at pensionere Megan, og måske skulle jeg bare prøve en gang til? Megan har tilgivet mig hver gang jeg har fejlet, så det gør hun sikkert igen :-)