Livet som pensionist - fortsættelse

Fra morgenturen 29. maj 2025

Jeg minder mig selv om, at jeg skriver min blog for mig egen skyld. For at fastholde noget, som er værd at fastholde, som jeg selv kan have brug for at genlæse (måske flere gange), som jeg kan referere til – det sker faktisk ret ofte efterhånden – og forhåbentlig ”tilfældige” læsere kan finde lidt inspiration i.

Her kommer forskelligt fra de sidste par uger.

En af del af min faste morgenrutine er at høre Darren Hardy Daily, som giver dagligt positivt input. I denne uge og starten af næste er der dagligt råd om, hvordan man bliver 100+ år. De hidtidige råd har handlet om:

1. At bevæge sig (Movement)
2. At have et formål med det, man beskæftiger sig med (Purpose)
3. At huske at geare ned for ikke at brænde ud (Downshift)
4. At lade være med at spise for meget (Eat until you are 80 % full)

Som pensionist har jeg prioriteret at have formål, med det jeg beskæftiger mig med. Sommelieruddannelsen er et eksempel, som fører andet med sig. Et andet eksempel er den igangværende Master of Mental Training™. Plus forskellige andre ting, som jeg kommer ind på nedenfor.

Sommelieruddannelsen har for mig været afsættet til at have et mere professionelt forhold til at smage vin, kommentere vin og bedømme vin. Som en del af min efteruddannelse har jeg i tirsdags været på et 4-timers kursus hos René Langdahl om bedømmelse af vin.

I den meget korte udgave kom vi grundigt i dybden med akronymet BLIK = Balance, Længde, Intensitet og Kompleksitet. Vi havde for nogle uger siden en virtuel introduktion, hvor vi smagte tre forskellige vine. Vi er blevet opfordret til at træne duosmagning – hvor vi blindsmager to vine på samme druesort, men på forskelligt prisniveau, groft sagt under 100 kr. og over 250 kr. flasken. På 4-timers kurset var der 16 vine der skulle smages to og to, og parvis bedømmes ud fra BLIK.

Det var noget sværere end jeg (og formentlig flere andre) havde regnet med at identificere den potentielt bedste. Først og fremmest var det ekstremt lærerigt at træne at sætte ord på dufte og smage samt at klassificere.

Master of Mental Training™ har jeg skrevet en masse positivt om tidligere, her vil jeg ”nøjes” med at nævne det seneste. Som nævnte i indlægget om modul 7, arbejdede vi sidst med Spiral Dynamics. Jeg har siden da læst bogen færdig. Det er ærligt talt tungt stof, jeg er glad for den One-pager Rasmus har lavet til os, som giver et fantastisk overblik over de 8 niveauer.

En anden bog vi er blevet opfordret til at læse er Henrik Fexeus: Konsten at läsa tankar (2007), som jeg har fået fat i i den vistnok nyeste engelske udgave ”The Art of Reading Minds” (2020). Jeg er godt i gang med bogen og den er vidunderligt lærerig og humoristisk. Den handler om hvordan man ud fra andres kropssprog og nonverbale kommunikation kan læse deres tanker. Jeg skriver om bogen, når jeg har læst den hele. Delen om at skabe Rapport og aflæsning af øjenbevægelser eye accessing cues (EAC) var repetition af stof fra kurset, men med nye lag og masser af sjove og lærerige eksempler.

På hundefronten er jeg i den sjældne situation ikke at være tilmeldt prøver eller træning overhovedet. Jeg træner dagligt med Otto, og har i dag kritisk gennemgået status og ændret træningsplanerne for den kommende periode – jeg kunne mærke at jeg var ved at gå død i træningen, og det kom der ikke god træning ud af. Der kommer noget revitalisering nu.

Jeg har haft den store fornøjelse at dømme fire rallyprøver de seneste to uger. Banerne til alle prøverne kan ses her.

Den 17. maj for Dansk Schnauzer og Pinscher Klub arrangeret af Basta Hundeskole i Allerød havde jeg udfordret mig selv med at designe baner med få skilteholdere, på fotoet championbanen med 19 øvelser og 10 skilteholdere.

Den 23. maj dømte jeg for 7 gang i træk for Dansk Brugshundeklub, Rødovre, hvor jeg havde eksperimentet (igen) med at genbruge skilte på banen, smukkest synes jeg selv på championbanen, hvor deltagerne skulle gennemføre de samme 9 skilte to gange, men på hver sin side.

Dagen efter gik turen til Langeland, hvor jeg havde fornøjelsen at dømme en dobbeltprøve kun for Berner Sennen i forbindelse med et stort klubarrangement. 7 begyndere, 3 eksperter, 1 champion, en dobbeltprøve og et tårnhøjt niveau!

De fire prøver – nr. 237-240 som dommer - mindede mig på allerbedste måde om, hvorfor jeg fortsat synes det er skønt at være rallydommer. Der var kælet for de enkelte arrangementer, så det både som udøver og som dommer var dejligt at være en del af, og præmieniveauet var vildt højt, specielt hos Bernerne fuldstændig fantastisk!

På fitness-fronten fortsætter jeg med enetimerne hos Tina denfittecoach. Jeg rykker virkeligt på flere forskellige parametre, og specielt glæder jeg mig over at min venstre fod er ved at genvinde noget af styrken, og så er det da ikke dumt med en metabolisk alder på 57 år 😉

Jeg har mine daglige ture med hundene, hvor specielt den tidlige, normalt med start ved 7-tiden, langs fjorden og gennem Næbskoven er meget vigtig for den gode start på dagen. I maj har vi – Max, Otto og jeg - deltaget i en indsamling til fordel for Scleroseforeningen, og både hvad angår afstand og indsamlet beløb har vi nået vores mål. Men skulle du kære læser have lyst til at yde et lille bidrag til indsamlingen inden den slutter lørdag aften, så er det mere end velkomment!!!

Hvad hygger jeg med ellers med?

Jeg er i gang med at blive bedre til fransk og italiensk ved brug af duolingo, som jeg er meget begejstret for. Det bliver til typisk 20-30 minutter daglig, jeg skifter mellem de to sprog, hygger mig med min udvikling, og en app der virkelig animerer til at klø på!

Kunstig Intelligens (Artificial Intelligence) er et overordentlig aktuelt emne, som jeg gerne ville blive klogere på. Jeg kan varmt anbefale dette online introduktionskursus udbudt af Helsingfors Universitet.

På hyggelæsningsfronten – og det er helt sikkert ikke nedsættende ment!!! – er jeg færdig med Harry Potter bøgerne, og har set 6 ud af 8 film. På planen står The Lord of the Rings, ikke mindre end 15 diske. Jeg er netop gået i gang med at læse Kampen om tronen, første af fem bind i George R.R. Martins Game of Thrones. 

På madfronten har der været to særlige oplevelser på det sidste. Tirsdag aften en dejlig to-retters på aye aye på Admiral Hotel inden kurset hos René.

I dag fik vi ret spontant lyst til frokost på Muldiverset i Stavreby, og vi fik heldigvis en plads og nød for femogtyvende gang maden fra denne fantastiske perle.

Jeg nyder livet som aktiv pensionist!

Dejlige øjeblikke

Jeg fik lyst til at skrive om nogle af de små ting, som jeg virkelig værdsætter. 

Den daglige morgentur til Jacobshavn

Meget ofte en midt på dagen tur i Næbskoven og langs fjorden

Forrige lørdag en dejlig rallyprøve hos Hvalsø Hundevenner, et flot og hyggeligt arrangement med flotte præmier, og fine prøver af både Otto og Max (som ellers er gået på pension)

I mandags dejlig træning hos Shandi, som altid tre baner på forskelligt niveau og konstruktiv feedback

En tur til Vordingborg med bonustur til hundene, lækkerier hos Marina Fisk på havnen og kaffe og kage på Othello Konditoriet

Lørdag en dejlig dag som dommer hos DKK Ringsted. En masse flot førerarbejde, og også førere der virkelig fik testet mig, fx en der lavede en ommer på start, en ”ommer” som kunne opfattes som fejl bane, en ommer uden opmarch samt en ommer på mål (det kan man faktisk godt) – og i øvrigt det flotteste og gladeste samarbejde. 

Lørdag aften et dusin østers fra Bretagne og Champagne Jacques Sonnette – 2017, for at fejre livet

I dag en masse dejlige tilbagemeldinger efter at jeg af personlige årsager har aflyst nogle rallyprøver og meldt fra andre.

Og så fik Otto og jeg trænet vores Freestyle nummer, som vi skal debutere med næste weekend. Hold op hvor jeg nyder at træne med ham. Jeg glæder mig virkelig til at vende tilbage til Freestyle efter 3 års fravær og ovenikøbet hos min yndlingsarrangør Hornsherred HTM Klub. 

Wein, Weib und Gesang 😉

En dejlig morgen ved Jacobshavn

Det var mest for at være ”smart” jeg brugte den overskrift, for det handler ikke om kvinder og sang, men ”kun” om vin, rally og det løse 😊

Jeg starter med ugens bedste nyhed for mig personligt. Jeg skal til kontrol på dermatologisk afdeling i Roskilde på tirsdag og fik derfor taget en blodprøve i går. Kirsten og jeg gennemgik resultaterne i dag, og det var en fornøjelse. En enkelt måling var uden for normalrådet, men på vej i den rigtige retning. Alle andre var som de skulle være; sidst jeg blev målt på de samme parametre, var 18. januar, og der var syv uden for normalområdet. Jeg er meget, meget tilfreds og glad!

***

I tirsdags var jeg til syvende runde af sommelieruddannelsen; den handlede om Tyskland, Østrig, Ungarn, Grækenland samt en række primært østeuropæiske lande. Det er vildt spændende at lære nye områder at kende. Nørdniveauet på sommelieruddannelsen vil jeg tippe til at være meget højt, og det at dykke ned i mere eller mindre ukendte områder og kom bag om ”turistfacaden” for mindre kendte vinlande fascinerende. Vi smagte i flight 1 bl.a. disse to hvide vine: ”Hatzidakis, Santorini Assyrtiko Nykteri Centenary Vines 2021” (579 kr.) og ”Vina Čotar, Slovenien Kras Vitovska Grganja 2020” (325 kr.) og i flight 2 bl.a. denne rødvin: ”Apostolos Thymiopoulos, Naoussa Xinomavro Earth & Sky 2021” (329 kr.).

Meget spændende vine, som blev smagt imod tyske og østrigske vine og var af meget høj kvalitet. Og som man kan se på priserne, noget en almindelig vininteresseret ikke lige ville kaste sig over …

I næste runde den 28. maj er emnet spansk og portugisisk vin, der er en kort skriftlig eksamen – ikke en stopprøve, bare en mulighed for at fornemme niveauet.

Derefter en lang sommerferie inden vi i perioden 3. september 2024 til 25. februar 2025 har niveau 2, yderligere 13 runder, hvor vi gå i dybden med emnerne fra niveau 1. Jeg har tilmeldt mig, jeg er blevet fuldstændig grebet af at blive klogere, MEGET klogere på vin.

Min eksamenslæsning frem til 28. maj er at gennemgå alt materialet fra niveau 1.

Det bliver også læsningen frem til 3. september, for der er virkelig meget vi bare skal lære og kunne på rygraden.

***

På rallyfronten har jeg en dejlig tætpakket kalender både som deltager, dommer og som arrangør.

Som deltager fordi jeg elsker at gå til prøve med Max og Otto, og specielt med Max nu hvor han lidt for hastigt nærmer sig sin 13-års fødselsdag. Vi skal bare nyde samarbejdet så længe det er tydeligt at vi BEGGE nyder det fuldt ud. Vi har været til prøver ret mange gange, og jeg anskaffer den 4. rallyresultatbog nu.

Som dommer, jamen jeg elsker også at dømme …

Som arrangør, jamen jeg elsker også at arrangere … Hvordan det endte med en kalender, hvor jeg står som arrangør af 4 dobbelte rallyprøver på 5 uger, tja …

19. maj i Ringsted opstod spontant, 26. maj i Næstelsø sammen med DKK Kreds 10 er velovervejet, ligesom 15. juni hos Hundene på Bjerggaarden, sammen med Neel og DKK Kreds 10. 23. juni på Bårse Stadion er vist også opstået lidt spontant.

I praksis er alle prøverne udsolgt, så der er bestemt grundlag for at afholde prøverne.

Specielt den sidste af prøverne, på hjemmebane! glæder jeg mig meget til. Vi har en håndfuld – og forhåbentlig flere på vej – lokale sponsorer. Og efter en god samtale i går med Henrik, som er formand for Bårse Idrætsforening, glæder jeg mig endnu mere. Vi kan i den grad se mulighederne for konstruktivt samarbejde. Da Henrik hørte at overskuddet går til ”Julekurven i Præstø.” foreslog han straks, at betalingen for toilet gik til det formål, også det er win-win!

Selvom jeg drosler ned for rally som arrangør efter Bårse-prøven, så lur mig, om det ikke kunne ende med at blive en tradition med prøver netop der.

***

En lille detalje til sidst. Jeg stoppede i går i bestyrelsen for Ældre Sagen i Præstø og er dermed ikke formand længere. Det er ganske udramatisk og en konstatering af, at jeg hellere vil prioritere min tid anderledes.

2023 – omvæltninger og perspektiver

Grafiko.dk ©

2023 har været et meget spændende år for mig, på nogle punkter lidt for spændende. Men sådan er livet, heldigvis er det ikke forudsigeligt, og det er vilkårene på godt og ondt.

De ydre rammer for Kirsten og mig er ændret. Vi er flyttet fra Solrød til Præstø, til et mindre hus, vi er gældfrie og har et fornuftigt økonomisk råderum.

Jeg er med udgangen af november gået på pension efter 47 år på arbejdsmarkedet, senest efter præcis 9½ gode år i Nets.

Jeg havde og har en masse planer for pensionstiden, men der har været lidt bump på vejen. Der var en planlagt operation for spinalstenose 23. februar og den deraf følgende genoptræning. 

Og så var der en absolut ikke planlagt periode på indtil nu over tre måneder, hvor jeg har været mere eller mindre sat ud af spillet, faktisk lidt tættere på døden, end jeg havde forestillet mig muligt.

Det har ikke været en behagelig tid, uvished er ikke så nem at håndtere for mig; omvendt har det givet anledning til en masse gode tanker og handlinger om det vigtige i livet. Samt ekstra værdsættelse af mennesker, der holder af mig og har hjulpet i en svær periode.

I dag var jeg til konsultation på Dermatologisk Afdeling i Roskilde og mit største ønske blev opfyldt: diagnosen blev stillet. Jeg lider af pustuløs psoriasis. Det betyder en mere målrettet behandling i forhold til selve sygdommen og fortsat aftrapning af medicinering for at afhjælpe konsekvenserne af fejlmedicineringen. 

Og så ikke mere om sygdom 😊

I løbet af året har jeg trukket mig ud af alt i forhold til rally og DKK, og alligevel ikke. Jeg er ud af alt det formelle, dvs. ude af udvalg, men jeg har været så heldig, at jeg fortsat har fået mulighed for at være ”ekstern konsulent” for udvalget og arbejde med nogle opgaver i forbindelse med finalen i Årets Hund 2023, landsholdskvalifikationsprøver i januar 2024, DM 2024 samt opgaver i forbindelse med udrulning af visionen for rally i DKK. Det sætter jeg meget stor pris på.

På dommersiden gjorde sygdommen desværre, at jeg ikke kom til at dømme NM 2023, men der var heldigvis mange andre fede oplevelser, bl.a. DM 2023, og ikke mindst en ganske særlig prøve for Hornsherred HTM Klub.

På rallyudøverfronten har det været et mærkeligt år. Det startede 7. januar med en årets hund finale, hvor både Max og Otto var kvalificeret, samt to landsholdskvalifikationer med Max. Jeg har aldrig haft det så fysisk dårligt til en prøve (spinalstenosen), den allersidste prøve havde jeg så ondt, at jeg dårligt kunne gå én banegennemgang, og jeg gættede på nogle af skiltene da jeg gik prøven, fordi jeg ikke kunne fokusere på dem. Max var klinet til mig, og et øjeblik som stadig fylder meget, var at Helle Damkjær kom hen til mig lige efter prøven, og fortalte hvordan Max bare havde været der hele tiden … Max, med fuld respekt for mange andre dejlige hunde, er min once in a lifetime hund …

Og bare rolig, Otto er ikke glemt!!!!

Jeg ser frem mod 2024+++ og overskriften er Livsnydelse: Familie, venner, hunde, rallykonsulent (DM, vision), træning, konkurrencer, vin (sommelieruddannelse!), film (quizzer?!), bøger, god mad, sprede glæde (lykkekonto) … ingen grænser.

Drømmene er der, rammerne er der, jeg krydser for at helbredet også er der.

En normal uge

I maj er der 10 runder med Sirius Beholder Bonanza, som både Otto og Max er tilmeldt. En ny opgave hver tredje dag, i denne uge runde 8 (Naboens kat = forstyrrelser) og 9 (Terrassen = fører sidder eller ligger).

I forstyrrelsesrunden fandt Kirsten på kaffebønner og pebermyntepastiller, som vi begge kunne lugte meget tydeligt, men hundene var ligeglade og gik efter godbidderne. 

Terrassen blev sværere end jeg havde troet; jeg sad på en bænk og hunden var uden line; det var interessant/lærerigt at opleve, hvor anderledes begge hundene reagerede, når de var uden line og blev kaldt ind for at blive belønnet. 

I mandags trænede Otto og jeg NW hos Merete, jeg havde sagt på forhånd, at hvis kirurgen ringede, ville jeg stoppe og tale med ham – det var opfølgningen efter operationen 23. februar. 

Det blev en superkort samtale – mens jeg var midt i et søg med Otto - hvor alle mine positive fornemmelser blev bekræftet: Det går fantastisk, og de sidste brøkdele skal nok komme på plads. 

Det jeg noterede med Otto var, at han, så snart jeg tog telefonen, satte sig i plads hos mig. Fedt! Som jeg sagde til Merete bagefter, han har aldrig set mig tale i telefon midt under et træningspas, og så var det da smart af ham at stoppe og afvente, hvad der skulle ske! 

Tirsdag havde jeg en fridag og turen gik til Præstø og hus kig. Jeg håber snart at kunne komme med godt nyt om både køb og salg. 

Onsdag startede med træning med Liv i Vipperød. Mine seniorbaner fra 18. maj (både den, som blev brugt, og den anden version, som var designet men ikke blev brugt) blev anvendt og det var to skønne baner -helt ubeskedent 😉 

Den vigtigste feedback fra Liv: Max og jeg går fantastisk, når jeg bare slapper af; der hvor jeg tænker over, hvad jeg gør, opstår der fejl … Svaret er: endnu mere tørtræning. 

Det kunne jeg afprøve allerede senere på dagen ved træningen hos Karina med Max, hvor Max og jeg strålede!!! 

Torsdag var jeg til tjek hos Anders (min fysioterapeut) præcis på 13-ugers dagen for operationen, og det var en dejlig oplevelse. Målinger sammenlignet med tilsvarende for 4 uger siden viser meget flotte fremskridt i styrken i venstre ben, samt mere balance mellem styrke, skridtlængde og anvendelse af højre og venstre ben. Det bekræfter alle mine fornemmelser, og det er skønt. 

Vi fik tapas fra Den lille Gourmande til aften.

Fredag morgen en god, intensiv træning af primært benene, men lidt resten af kroppen, og det var svedigt og dejligt. 

Fredag aften Skype-møde i Rallyudvalget. 

Lørdag opsamling og færdiggørelse af en stribe rallybaner, så jeg er klar til at dømme 10., 11. og 24. juni, sidstnævnte en dobbeltprøve. 

For hvert sæt baner giver jeg mig selv nogle rammer og temaer, det giver god energi og resulterer - synes jeg selv - i spændende baner. 

 Jeg har 10-års dommerjubilæum 21. juni. Første prøve derefter er 24. juni, min prøve nr. 185 som dommer og ekvipage cirka nr. 5.500 jeg skal dømme. Det bedste af det hele er, at jeg kan mærke, at jeg stadig brænder for at dømme, og glæder mig til alle prøverne.

Rally x 10 og alt sådan noget

Lonni og LeeLoo samt Heidi og Alfie

Den sidste måned har jeg i DKK-regi haft fornøjelsen at stå for 7 rallyprøver. Det startede med tre prøver, hvor jeg stod for alt det administrative, så kom Lonni med, og hun har været sekretær på de sidste fire prøver. Vi har også aftalt, at vi vil stå for tre prøver i marts, 10 prøver på mindre end to måneder.

Ideen var dels at vise, at der kunne arrangeres rallyprøver med et forsamlingsloft på fem med de dispensationer, som Rallyudvalget i DKK har givet for tilpasning af prøver, dels at skabe indtjening til DKK.

Initiativet er blevet vel modtaget, jeg har dømt 184 ekvipager på de første 7 prøver og mens dette skrives er 85 tilmeldt de tre prøver i marts. Ved sidstnævnte er forsamlingsloftet 25, og vi kan arrangere prøverne noget enklere, og det ser vi frem til.

Umiddelbart kan det lyde vildt at arrangere så mange rallyprøver på så kort tid. Men Lonni og jeg gør det, fordi vi synes det er sjovt! Vi hygger os med arrangementerne, vi glæder os over de ganske overskuelige prøver, og vi nyder det flotte førerarbejde og den gode sportslige stemning hele vejen igennem. 

Jeg kan også forsikre om, at vi sætter meget stor pris på alle de pæne ord på dagen og på Facebook bagefter.

Det skal da også nævnes, at der har været en meget stor fornøjelse at dømme og give feedback, jeg har nydt det alle 184 gange!

De 184 starter fordeler sig på 92 ekvipager, hvoraf de 50 har været oppe mere end én gang, de 25 mere end to gange, og 13 mere end tre gange. Det giver så den ekstra bonus for mig, at jeg kan se hvordan samarbejdet i mange tilfælde udvikler sig; det kan der være mange gode grunde til, men en ganske enkel forklaring kan være, at ekvipagerne får trænet at gå til prøver 😊 

Lørdag blev LeeLoo RBM ved at bestå med 100 point, det rakte "kun" til en 4. vinder :-)

Der er mange, jeg kunne have lyst til at fremhæve, men jeg vil nøjes med at nævne to fra den nørdede afdeling. Jeg havde regnet med, at jeg skulle bedømme min ekvipage nr. 1.000 i begynderklasse i lørdags, men pga. to afbud blev det først søndag jeg nåede denne milepæl. Der var to grupper i begynderklasse, den første med to, den anden med fem deltagere. Så Heidi Bligaard med Alfie (Engelsk Cocker Spaniel Cockerright's Power Girl) blev nr. 999 og Lonni med LeeLoo (Australsk Kelpie Skovfarmen's Blue Ulfrikr) blev nr. 1.000. Jeg havde et stykke legetøj med til hver af dem, som man måske kan ane på præmiefotoet for oven. De blev ovenikøbet nr. 3 og 2 sammenlagt, så der var stor glæde over hele linjen.

Jeg ser frem til at komme til prøver selv, det blev til en Færdighedsprøve for en uge siden, og de første rallyprøver står i kalenderen sidst på måneden. Træningsplaner er opdaterede og både rallytræningen og Nose Work-træningen kommer nu i gang for alvor. Som en del af træningen går Otto og jeg målrettet i gang med at træne mod FP2. 

Jeg har opdateret kvalifikationslisten til DM 2021 i rally, ikke fordi der har været tællende prøver, men fordi nogle ekvipager har skiftet klasse og dermed udgår. Vi glæder os til at deltage i en håndfuld af kvalifikationsprøverne, for jeg drømmer bestemt om at komme til DM med begge hunde 😊 

I fredags havde jeg fornøjelsen at se en Online Sandkasseklasse, hvor en stribe kommende HTM-/FS-stjerne blev bedømt, det var herligt at se, man kan læse om arrangementet i Anitas blog og opleve Girahs debut på den store scene😊

Parting is such sweet sorrow

Anita og jeg gennemførte vores rallydommeruddannelse næsten parallelt. Jeg husker bl.a. en hyggelig tur til Esbjerg, hvor vi var på elevkursus hjemme hos Pia Hansen-Schwartz.

Jeg krævede vist nærmest, at vi i Sydkystens Hundeskole fik lov at arrangere hendes første prøve som dommer, og sådan blev det. Den 5. januar 2014 dømte hun for første gang, og første ekvipage var naturligvis Megan og mig i championklasse. Vi bestod med 77 point, og linjen fra resultatbogen ses ovenfor. Årstallet er forkert, og der har været lidt tvivl om, hvor den blev afholdt … og Anita havde ikke fået sit stempel endnu 😊

Det er blevet til rigtigt mange oplevelser siden med Anita som dommer. Hvis jeg tæller uofficielle prøver som rallydysten og juleafslutningen hos Anja/Johanna med, er det blevet til 103 gange. Max har været oppe til 51 officielle prøver hos hende, og hun har bedømt mig og Megan/Lille Bjørn/Max 53 gange i championklasse.

Der har været mange fantastiske oplevelser og mange mindre fantastiske, de sidste fordi jeg ikke altid har været så god til at modtage feedback, når det gik dårligt ☹

Anita har altid været integriteten selv, har set det hele, dømt retfærdigt og givet præcis feedback.

Der har været så mange skønne prøver, hvor hun har dømt.

Lille Bjørn, Max og Megan gjorde det alle godt 23. august 2014

Der var den 23. august 2014 i Holbæk Rottweilerklub, arrangeret af Lene Søndberg, som var tæt på at blive aflyst, og hvor jeg endte med at sponsorere rosetter, fordi den SKULLE afholdes. Max kvitterede med 96 point og et certifikat.

En af de dejligste rallydage, 4. oktober 2014, Max blev champion

Der var 4. oktober 2014 i Dansk Collie Klub ved Rishøjcentret i Køge, hvor Max fik sit sidste certifikat og blev DKRLCH.

Der var 4. september 2016 i Osted, hvor Christinas nevø Sebastian debuterede i juniorklasse og bestod med 77 point.

Max og Lille Bjørn på Bornholm marts 2017

Der var 11. marts 2017 i Hønsehuset, hvor Lille Bjørn strålede og fik 98 point (og intet supercertifikat), og dagen efter 97 point (og intet supercertifikat).

Præmieoverrækkelse 1, 9. februar 2019

Der var 9. februar 2019. En dobbeltprøve i Sydkystens Hundeskole, hvor jeg for første gang ikke var prøveleder, fordi jeg skulle have 100 % fokus på Max. Vi fik et supercertifikat hos Anita ved den første prøve, og sørme også et ved den anden prøve hos Amanda, og Max blev superchampion!!! En uforglemmelig dag, som blev endnu bedre, fordi Anita og Amanda var de to dommere.

Der var 8. februar 2020, hvor jeg selv gik to supergode baner med Max, og hvor Mathilde fik en mulighed for at gå med Max i juniorklasse, og kvitterede med ren magi og 100 point. Citat fra min blog dengang:

"Mathilde og Max og dagens bane … de gik magisk ❤❤❤

Jeg har ALDRIG oplevet noget lignende!!

De gik ind i et hæsblæsende tempo, Max var 100 % på, og helt ærligt: Det var den smukkeste rallyprøve jeg nogensinde har oplevet. Der er ingen tvivl om at Mathilde og Max har noget sammen, han elsker at gå med hende, og de gik, så jeg fik hjertebanken og tårer i øjnene. Mathilde græd af glæde og Anita og jeg var også ret berørte, det var en FED FED prøve.

100 point fik de, Mathilde og Max er bare de sejeste i verden ❤❤❤"

Foto fra den allersidste prøve (foto: Mette Thomsen)

Da Anita fortalte, at hun gerne ville stoppe som dommer med udgangen af 2020, insisterede jeg på at få lov at holde hendes sidste prøve, og sådan blev det heldigvis. Prøven var i lørdags og er beskrevet i dette blogindlæg: Den skønneste rallydag.

Max var oppe først og Otto sidst, for mig var det en perfekt og naturlig måde at afrunde Anitas dommerkarriere på.

I forbindelse med afskedsmiddagen, hvor vi var 11 der sagde tak til Anita for hendes dommerindsats, havde jeg fornøjelsen at overrække hende Sydkystens Hundeskoles Hundepris 2020. Begrundelsen, som er citeret nedenfor, kan læses på Sydkystens Hundeskoles hjemmeside.

”Anita har været en markant person indenfor rallyverdenen i mange år. Som underviser i rally, som underviser på rallyinstruktøruddannelsen og som rallydommer.

Anita udstråler en positiv autoritet, og hendes tilstedeværelse skaber tryghed.

Hun er en retfærdig og ærlig rallydommer, som giver hundeføreren en god og reel oplevelse til en prøve. Hun er altid ærlig i sine udtalelser, som er set ud fra hundens præmisser.

Udenfor banen er hun lidt som vores alles “mor”, som drager omsorg, støtter og opmuntrer, eller lige giver et godt råd med på vejen. Hun er i den grad et menneske, som ganske ubevidst gør en særlig indsats for rallysporten, og det fortjener en anerkendelse.

Anita vil blive savnet som rallydommer, men vi beholder heldigvis vores “mor” uden for banen.

Anita fortjener i den grad Sydkystens Hundeskoles Hundepris 2020.”

Jeg kan ikke være mere enig!

Anita og jeg har haft en masse spændende og sjove oplevelser sammen i rally derudover.

Vi har undervist sammen.

De to danske rallydommere 28. juli 2014

Vi har dømt mange prøver sammen, bl.a. den første landskamp mod Sverige 28. juli 2014.

Vi har undervist sammen på to runder af rallyinstruktøruddannelsen.

På Facebook har dommen ikke været til at tage fejl af: At Anita får Sydkystens Hundeskoles Hundepris 2020 er et ualmindeligt populært valg, og Anitas afsked som dommer, vil efterlade et stort savn.

Hendes timing har været perfekt, hun slutter på toppen. 

Hun vil i den grad blive savnet som rallydommer.

Rally x 100

Otto hjalp med at pakke bilen til i morgen

I dag var jeg inviteret til at dømme i Dansk Hundeklub i Rødovre. Jeg glæder mig altid til at dømme, men prøverne i Rødovre er noget særligt; de er altid superhyggelige og velarrangerede, og i dag var ingen undtagelse.

Tilføj billedtekst

Pernille tog fusen på mig fra starten (på den gode måde), ved at overrække en buket i anledning af, at det var min dommeropgave nr. 100. Det vidste hun, fordi hun læser min blog, jeg blev ganske overrasket og meget glad!!

100 gange dommer på lige godt 7 år, det er en sjat, men ærligt talt … jeg elsker det. Der er en oversigt over mine baner her, bortset fra finalen ved de nordiske mesterskaber sidste år, har jeg selv designet alle de baner, jeg har dømt.

Jeg startede i dag med at dømme championklasse, med to afbud en ganske lille klasse med fire deltagere og et superflot niveau. Birgitte og Linus, som er en af de allerbedste og mest stabile ekvipager på topniveau i Danmark pt., gik en drøm af en bane, de fik 100 point, vandt klassen og da det var deres femte resultat på mindst 97 siden 1. februar i år, fik de også titlen Rally Champion Bronze (RLCHB) som de første nogensinde.

Seniorklassen havde også fire deltagere, og også et meget højt niveau (99 og 97 til top-2). Gitte og Chip, som blev nr. 3, gjorde stort indtryk på mig, det var en selvvalgt 10’er, fordi Chip ikke ville sætte sig i en øvelse, og resten var fantastisk. De fik 90 point, men mentalt var det en 100 pointer!!

Ekspertklassen med 5 deltagere var flot uden at være exceptionel.

Øvet klasse med 14 deltagere, som alle bestod, og med en vildt stærk top (2x99 og 2x97).

Begynderklassen havde 9 deltagere, heraf hele 4 debutanter. Når der er helt nye, bliver der gjort ekstra meget ud at beskrive udenomsværker og banegennemgangen er også ekstra grundig, med forklaring af øvelsesområder, udførelse af ommere, og detaljer i nogle af de tricky øvelser.

Det forventes, at deltagerne kan reglerne, men jeg vil gerne gøre lidt ekstra, for at alle føler sig lidt mere trygge, når de kommer på banen. Jeg fik også noget feedback bagefter, som gjorde mig ekstra glad: om at jeg faktisk have bidraget positivt til nogle gode prøveoplevelser. Grundlæggende handler det bare om, at jeg vil have at deltagerne, førerne OG hundene, går fra prøven med en god oplevelse, uanset hvordan det går pointmæssigt.

Jeg havde på en god måde (synes jeg selv 😉) fat i den allerførste deltager, som havde lidt nerver på, og trods lidt kiksere endte med at bestå. Da jeg skulle give feedback, spurgte jeg, om hun havde belønnet hunden, og ja, den havde fået en hundekiks … En hundekiks, for det flotte arbejde??? Vi kom hurtigt om til manden og de gode belønninger, og jeg fik rablet noget af, om hvor vigtigt det var at hunden fik belønning for det flotte arbejde ved sin debut.

Sådan plejer jeg ikke at gøre som dommer, men jeg vil så gerne have at det går godt, og at førerne får lyst til at fortsætte!!!

Top to var to skønne Groenendaels, med henholdsvis 97 og 96, og viste det sig, kuldsøskende.

Pernille var sekretær, så den del kørte på skinner, der var flotte præmier til alle, vejret var med os (det begyndte at regne da begynderklassen, som lå sidst, sluttede), tidsplanen hold på minuttet (vi sluttede 14:15, som Pernille havde planlagt). Og jeg fik en superflot dommergave, et gavekort til Bog & Idé, Pernille har også læst, at jeg læser en del 😊

Så ja, det var virkelig en fantastisk prøve nr. 100 som dommer: et dejligt arrangement, en betænksom og opmærksom arrangør, en masse flot førerarbejde … og så synes jeg også jeg var i ret god form til at give feedback.

Jeg fik på alle måder bekræftet, hvorfor jeg synes rally er en fantastisk sport!

I morgen skal jeg opleve sporten fra nogle andre vinkler: som arrangør og deltager.

Sydkystens Hundeskole skal for første gang afholde prøver, der kvalificerer til Årets Hund, og det glæder jeg mig ret meget til. En prøve, to dommere, og lige over 50 deltagere. Bilen er pakket, Otto er helt klar, men skal altså ikke med, det skal Max derimod, vi skal op i championklasse, med 17 deltagere, og et meget stærkt felt, jeg mener 12-13 er superchampions, så at komme i top-10, som giver point til Årets Hund, kræver, at vi er på toppen. Vi skal gøre vores bedste.

Minder, jubilæer, ritualer, ferie

'

Jeg læser naturligvis minderne på Facebook, og bliver ofte overrasket over, at det er så længe siden noget skete …

I går, da jeg brat måtte aflyse morgenturen, pga. styrtende regn og ikke mindst torden, valgte jeg ovenstående foto som dagens godmorgen foto.

Et skønt minde fra en weekendtur til Samsø for 10 år siden, hvor jeg boede hos Rikke og Dirch, og trænede LP med Gunilla og Tove. Det var en dejlig weekend.

I dag var der et minde, hvor Christina havde tagget mig, i anledning at jeg skulle dømme min første rallyprøve 21. juni 2013. Det er 7 år siden i morgen, og jeg er i dag den DKK-rallydommer som har næsthøjest anciennitet, overgået med 2 måneder og 1 dag af Helle Gadeberg. Det er blevet til 99 officielle dommeropgaver siden, 93 officielle prøver, 4 nordiske prøver og 2 svenske (Mästerklass). Jeg elsker at dømme, og har gjort baner klar til prøve nr. 100 (Rødovre Brugshundeklub 4. juli) og 101-102 (DKK Kreds 8., Bornholm, 12. juli).

I morgen skal jeg have en ganske uofficiel dommeropgave. Jeg har lovet min kollega Anette, som underviser i Rally i Schæferhundeklubben kreds 43 i Hvidovre, at dømme 6 ekvipager i begynderklasse i morgen. Det er i øvrigt præcis den bane, som Mathilde, Mette og jeg brugte til træningen i onsdags. Det bliver et helt konkurrencemæssigt setup, og jeg glæder mig til at dømme.

Derefter går turen videre til Vallensbæk Jagtforening, hvor Dansk Gravhundeklubs Københavnsudvalg afholder officiel rallyprøve, og Max og jeg er tilmeldt i championklasse. Jeg var oprindeligt inviteret til at dømme, men måtte takke nej, da jeg skulle dømme nordisk klasse i Vejen … Da det ikke blev til noget, kan jeg til gengæld gå til prøve.

Det er en jubilæumsprøve på 2 fronter. Det er 125. gang Max og jeg skal i championklasse, og det er 300. gang jeg går i championklasse (Megan 126, Max 125, Lille Bjørn 49).

Jeg har i mange år haft forskellige ritualer i forbindelse med alle former for (hunde)prøver. Noget af det, der er kommet ud af min coaching hos Anja, er, at der slet ikke er nogen ritualer tilbage, hvis der er, er de ganske ubevidste. Jeg tænkte over det i Løserup i søndags … der er ikke noget med at visualiseringer, bekymringer eller andet op til prøven. Der er ikke noget med at lære banen udenad, jeg ser banen første gang under banegennemgangen. Der er ikke noget med nerver, der er ikke noget med at tænke negative tanker, der er ikke noget med at blive irriteret på dommer, hjælpere, de andre, Max …

Der er at gå banegennemgang, varme op, og gå ind og nyde banen sammen med Max, fokus på nuet og næste øvelse.

Birgit, min sekretær i søndags, så ikke min bane med Max, men hun hørte den, og kunne høre, at den var gået godt. Ja, det var den da, fordi jeg kun sender positive signaler på banen, det var ret fedt at høre det fra Birgit.

I dag er første hele feriedag i denne ferie, på én uge. Pakningen til ferien på Bornholm er gået i gang.

Jeg gik en normal morgentur.

Middagsturen var ved Karlstrup Kalkgrav, lidt regn, så vi havde den næsten for os selv.

En skøn cykeltur.

Et fantastisk aftensmåltid, bøf bearnaise, pomfritter, asparges og Naranjuez Pinot Negra 2013.

Jeg læste Tehuset på Mulberry Street færdig i går – lidt til min egen overraskelse blev jeg fuldstændig revet med, jeg er ret vild med den, og har de to næste bind i Dublin-trilogien klar til ferielæsning.

Og så er jeg gået i gang med Der vokser et træ i Brooklyn, på Anitas anbefaling, den glæder jeg mig meget til at læse.

Det har været en vidunderlig dag.

Something Happened To Me Yesterday

Foto: Camilla Johannessen

Something happened to me yesterday
Something, I can't speak of right away
Something happened to me, something, oh, so groovy
Something happened to me yesterday

(Jagger & Richards fra Between the Buttons)

Ideen til dagens blogindlæg kom i morges, da jeg kørte på arbejde. For det første kom jeg til at tænke på de aktiviteter, som står i kalenderen de kommende måneder. Så tændte jeg radioen; jeg hører normalt P1, men der var ikke noget rigtigt spændende i nyhederne kl. 7, jeg skiftede til CD-afspilleren, som var nået til sidste del af Rolling Stones’ Between the Buttons som slutter med Something Happened To Me Yesterday, som jeg holder meget af. Jeg brugte den også som titel på et blogindlæg fredag den 20. februar 2015.

Jeg hørte nummeret to gange, satte Aftermath på (som starter med Paint It Black) og tankerne kørte. Der var en situation i går, hvor jeg gav mig selv en rigtig god feedback bagefter. Jeg kan ikke komme ind på den nærmere omstændigheder, men det var en 1:1 samtale, som krævede fuldt fokus fra min side, og fik de. Jeg var 100 % nærværende. Jeg kunne ikke lade være med – bagefter! – at tænke på det som en prøve, selvom der slet ikke var tid til forberedelse, for situationen opstod bare her og nu. Men jeg håndterede den, som når jeg er bedt til prøver, og jeg har evalueret den bagefter.

Her vendte jeg så mentalt tilbage til kalenderen, som er godt fyldt i første halvår 2016, godt 30 dage med prøver, kurser, undervisning, eller andet, der kræver forberedelse i større eller mindre grad.

Når jeg går igennem kalenderen kan jeg véd hvert arrangement bare mærke, hvor meget jeg glæder mig til netop dét – at forberede netop dette arrangement praktisk og mentalt, at gennemføre det, at være en del af ”noget”, som jeg synes er blandt det bedste i verden at beskæftige sig med, og at lade oplevelsen bundfælde sig på godt og ondt, måske (meget ofte) også resultere i et eller flere blogindlæg. Det ER da bare skønt.

I resten af januar er der ingen prøver, men der er så meget andet.

Rallyinstruktøruddannelsen går i gang på lørdag. Anita og jeg er naturligvis velforberedte, og det er vi sikre på at de ni kursister også er. Jeg lavede en minigeneralprøve på min egen del i mandags i forbindelse med at jeg tjekkede lokale, udstyr, netværk mv. Masser af materiale, som det bliver spændende at præsentere i sammenhæng og diskutere med nogen, som det betyder noget for.

Jeg har aftalt en coachingsession i næste uge. Jeg véd præcis, hvad jeg havde i tankerne at starte med, da jeg aftalte den, men det kan nå at ændre sig. Anden genlæsning af With Winning in Mind er i gang, men tager tid; ikke fordi bogen er sværtlæst – tværtimod – men, fordi der er meget at reflektere over – hvordan jeg har implementeret det ene og det andet, og om det skal forbedres. Den proces har også betydning for næste coachingsession.

Næste lørdag har vi det årlige Rallydommermøde, det er altid hyggeligt at møde dommerkollegerne og i år har vi ovenikøbet også noget fælles med DcH-dommerne.

Udover den ugentlige rallytræning hos Johanna på ”kegleholdet” er der planlagt flere træningsseancer, hvor fokus er HTM og rally, med et twist af FS. Jeg har en masse specifikke detaljer der skal trænes og finpudses og nogle helheder, der skal prøves, inden prøvesæsonen bliver skudt i gang i februar.

Vi har også et bestyrelsesmøde i Sydkystens Hundeskole. Det er altid hyggeligt og vi plejer at nå alt det faglige også :-) Som denne gang fx er regnskab for 2015 samt planlægning af generalforsamling, rallyprøver 13. februar og Hundedagene.

Og så er der lige det med papirkalenderen til Kirsten, jeg skylder den for første halvår 2016. Måske har det været overspring, at jeg ikke er kommet til den endnu, for der er virkelig meget i kalenderen og også mere på vej. For hold da op hvor er der mange muligheder når man interesserer sig for rally og HTM og synes det er sjovt at konkurrere.

Fotoet er fra lørdag den 15. januar 2011 – altså 5 år gammelt - og bloggen handlede om Heelwork to Music og Freestyle.

At dømme og at blive bedømt

Der tænkes som dommer ... (Foto: Camilla Johannessen, Grafiko.dk)

Efter lørdagens to prøver har jeg været oppe til i alt 175 rallyprøver fordelt således på dommere og klasser:

Rækkenavne	Begynder	Øvet	Ekspert	Champion	Hovedtotal
Anita Jakobsson			9	7	16
Annette Klink Dalgaard			1		1
Christine Hjorth		1			1
Conni Hansen			2	2	4
Ditte Wolsted			2	3	5
Frank Kuhfeld	7	8	16	16	47
Helle Gadeberg				1	1
Johanna Allanach	1	4	13	16	34
Lone Sommer			4	3	7
Pia Johnsen	2		7	4	13
Susann Wheadon			2	2	4
Trine Dyrgaard	5	1	8	10	24
Pia Hansen-Schwartz	1		7	10	18
Hovedtotal	16	14	71	74	175

Med små to års erfaring som rallydommer og næsten otte års erfaring som rallyudøver har jeg oplevet en masse. Som jeg plejer at sige til mine kursister, jeg har begået de fleste fejl selv, så husker jeg dem bedre :-)

Her skal det handle om det at dømme og det at blive bedømt.

Noget at det vigtigste at være bevidst om som dommer er, at det at dømme er ikke en eksakt videnskab – man foretager en masse skøn, der er kort tid til at foretage skønnet og man kan tage fejl.

Hvis man begår fejl, kan det gå ubemærket hen, men ofte bliver det bemærket og kommenteret – mens man går banen, når man får tilbagemelding fra dommeren, under præmieoverrækkelsen eller bagefter.

Heldigvis er reglerne meget klare, dommerens afgørelse er inappellabel. Jeg har været ude for en deltager som vandt en klasse, gjorde dommeren opmærksom på, at hun havde udført et skilt forkert – dommeren havde ikke set det og ville naturligvis ikke rette (der blev gjort opmærksom på det ved præmieoverrækkelsen). Jeg har begået helt klare fejl, som dommeren ikke har set, men masser af tilskuere har set. Og jeg er blevet trukket for noget, som jeg ikke selv mente, jeg burde være trukket for, men som dommeren mente, der skulle trækkes for. Jeg har været ude for at dommeren ud fra min verbale reaktion var sikker på at der var sket noget i ærespladsen, men hun havde ikke selv set det trak derfor ikke for det. That’s the game.

I kampens hede kan fejlene være lidt frustrerende og det der er værre. Der var en deltager som i finalen til DM sidste år fik at vide at hun havde mistet 10 point på sine tyskervendinger og det endte i en lang tråd på Facebook. Jeg har været ude for at diskutere med en dommer under feedbacken og få en afgørelse lavet om (dommeren erkendte at det hun ville trække for, ikke var korrekt), at diskutere hvad der skulle trækkes (jeg mente 3, dommeren 10, det blev undersøgt og det var 10). Og jeg har været ude for at blive ret irriteret, mere end en gang, over det, som jeg opfattede som en unfair bedømmelse.

Men samlet set går det nok op i en højere enhed. Eller rettere sagt: samlet set kommer tvivlen deltagerne til gode: Hvis der tvivl trækker dommeren for mindre, end der egentligt kunne trækkes for.

Det mest grelle jeg har oplevet var en prøve, hvor jeg var sikker på at jeg var IB’et, men endte med ret høje point, fordi det jeg havde vurderet til 10 + 3 kun blev trukket som 3. Jeg mente det var forkert, men dommeren har om ikke altid ret, så dog det sidste ord.

Reglerne giver en række retningslinjer, men også kun det. Der er masser af fejlsituationer som ingen har drømt om kunne opstå, og når jeg oplever kursister eller prøvedeltagere spørge, hvordan dette eller hint bedømmes er standardsvaret: ”Det kommer an på”?

Hvor går grænsen mellem en forsinket og en modvillig reaktion? Hvor meget koster det at sænke farten lidt i stå/stop/sit under gang? Hvor snæver skal 360 grader til venstre være? Osv. osv. Ikke to dommere dømmer ens, men de dømmer (forhåbentlig!) ensartet, der gøres bestemt meget for at sikre, at bedømmelserne kan udføres på et fælles grundlag.

Jeg har også været ud for at reagere på en ikke så konstruktiv måde som udøver, hvilket jeg er ret flov over at tænke tilbage på. Der var en æresplads, hvor dommeren ville stille mig et andet sted, og jeg begyndte at diskutere. Der var en tilbagemelding jeg fik, hvor jeg vantro spurgte om dommeren virkelig havde trukket for det. Selvfølgelig mente jeg i begge situationer at jeg havde ret, men dommerens afgørelse er inappellabel og man skal ikke diskutere, slet ikke når man er i prøveforløbet.

De fleste DKK-rallydommere er også rallyudøvere, så vi kommer til at dømme hinanden og det kan være spændende, specielt for dem, der står udenfor ringen. Ved DM sidste år var vi på et tidspunkt fem rallydommere der fulgte prøverne i championklasse fra sidelinjen – der skal man som dømmende dommer kunne abstrahere fuldstændig fra at dommerne udenfor dømmer med. Og dem udenfor skal kunne forholde sig helt neutralt til at deltagere kommer hen og spørge, hvordan man selv ville have dømt i konkrete situationer.

Dommerens afgørelse er inappellabel, med dommerne er ikke ufejlbarlige. Vi gør det alle så godt vi kan, og jeg tror vores træfsikkerhed i forhold til en ”objektiv” vurdering er ganske høj.

Mange rallyudøvere har meninger om de forskellige dommer, den typer baner de bygger og deres strenghed i bedømmelserne. Igen, jeg tror på at alle dømmer ensartet og fair, så i forhold til den enkelte konkurrence vil resultaterne bliver de samme, uanset hvem der dømmer.

Til sidst: Hvordan vil jeg bedømme mig selv? Jeg kan jo i sagens natur ikke gå op hos mig selv, og jeg kan ikke bedømme mig selv, når jeg går en bane. Jeg har en god formodning om 10’ere og 3’ere, 1’ere er sværere at vurdere og jeg har overset både 10’ere og 3’ere, som jeg først blev opmærksom på bagefter.

Bundlinjen er, at jeg til en rigtig god prøve (med få fratræk) kan have en meget præcis vurdering. Men fx 1’ere for snusen eller ude af position eller langsom reaktion, det er meget svært at afgøre, når man selv går banen. Så vi må som rallyudøvere have den respekt for dommerne, at vi stoler på at de gør det så godt som muligt, og at det ikke er for at genere os, at de ser nogle fejl, vi ikke selv har set :-)

Skemaer – eller en Nørds bekendelser

Jeg har så længe tilbage jeg kan huske været fascineret af tabeller, skemaer mv. En fantastisk måde at få struktur på data på. Jeg bruger tjeklister til alt muligt. Jeg holder styr på restaurantionsbesøg, sete film, læste bøger, Wordfeudspil osv. ved hjælp af regneark. Og hundetræningen har i årevis været dokumenteret i en træningslog, som efterhånden er vokset til at omfatte prøveresultater mv.

Da jeg havde enetimen med Nette for 1½ uge siden slog det mig, at selve træningsdelen af træningsloggen er meget fokuseret på færdige momenter, hvor jeg i teksten beskriver delmomenter, men overskriften er en færdig øvelse. I denne periode, hvor jeg træner mindre, men mere fokuseret på glæde, står der bare en overskrift, og så en tekst i fristil. Jeg vender sikkert tilbage til den gamle stil igen, men lige nu føles det rigtigt godt på den mindre formfaste måde.

Weekenden var fin, selvom den ikke indeholdt træning af egne hunde.

Fredag var Kirsten og jeg på l’Education Nationale, det var syvende gang i år jeg var der inde og tredje gang jeg fik deres fantastiske skaldyrsfad. Bestyrelsen i Sydkystens Hundeskole skal have julefrokost der fredag den 13., så det var en lille generalprøve 

Lørdag var jeg med til en rallydommereksamen i forlængelse af Border Collie Klubbens rallyprøver.

Søndag var Lone Sommer og jeg sammen i Nr. Broby Hallen for at dømme rally. Det var 6. gang jeg dømte rally og jeg kan naturligvis også se hvor mange hunde jeg har dømt i min træningslog (i særskilt faneblad!). Der var 2, der var oppe i ekspertklasse hos mig, som blev DKRLCH (tidligere er 1 blevet det hos mig). Osv. Som en særlig nørdet detalje noterer jeg hvilken æresplads, jeg benytter, så jeg er sikker på at variere den. Jeg vil være sikker på at det ikke altid er den samme.

Mandag stod den på undervisning på to LP-hold. Sjovt nok er det noget af det jeg ikke fører log over, men jeg kunne faktisk godt lave en oversigt over alle de hold jeg har undervist på via Sydkystens Hundeskoles holddatabase. Men det gør jeg nu ikke 

På det sidste af de to hold var der en, der skulle prøve en eliteøvelse, og pludselig stod der elite over det hele og de sidste træningsrunder kommer til at køre med fokus på to eliteøvelser hver gang og meget kig på detaljer, som ikke er nørdede i eliteklasse, men nødvendige, hvis man vil have fornuftige point.

I dag havde jeg meldt mig til noget selvtræning for at få arbejdet med de nye rallyskilte med Megan, men det endte med at Megan, Max og jeg kunne komme lidt før selvtræningsholdet, så jeg trænede 20 intensive minutter med hver alene i hallen.

Megan og jeg var forpustede efter de første 20 minutter, Max var bestemt ikke efter de næste 20, men det var jeg til gengæld rigtigt. Vi havde også fået leget en del.

Jeg havde lagt alle de skilte jeg ville træne ud på gulvet, og Megan og jeg kom derefter ind i hallen. Hun løb hen, rodede i en bunke et sted og fandt et trækkelegetøj frem, så jeg lige blev mindet om hvad HUN synes er sjovt. Og så fik vi 20 minutter for fuld skrue.

De fleste af de nye øvelser synes vi er ”nemme”, men det er de andre som det er sjovt at arbejde med. I 1 skridt til venstre har jeg arbejdet lidt med at få sideskridtet ved at hun stod med front mod mig med sine poter på et bræt og så blev klikket for sidebevægelser. Det gik lidt langsomt (utålmodighed …) og så prøvede jeg Megan på siden, op og stå, kropsbevægelse fra mig fik hendes bagbart lidt til side og håndtegn forparten, så det blev til en sidebevægelse, den arbejder jeg videre med.

Cirkel om fører er vi også ved at have styr på, jeg har opgivet mærkelige håndtegn, så nu laver jeg starten som en walk-on, dvs. jeg lader som jeg drejer modsat hende samtidig med et lille håndtegn, og så retter jeg op straks hun er kommet over på den modsatte side; det virker.

Dobbeltspringet snyder lidt, fordi Megan hver anden gang vil springe tilbage efter det første spring, så jeg har nu introduceret en viderespringskommando.

Den sværeste øvelse var mærkeligt nok Hund bagved rundt; den er jo ligesom skift side bagved, bare uden bevægelse, og det er netop udfordringen, for håndtegnet ”virker ikke” når vi står stille, så jeg fik introduceret noget med den modsatte hånd bagom ryggen.

Megan og jeg klør på med krum hals, det er sjovt at arbejde med alle de nye momenter. Megan fylder 10½ år i dag, og er stadig vild med at arbejde og lære nyt.

Med Max blev det mindre struktureret, vi tog nogle spring, fremsending, positioner under gang og lidt højrehandling. Fremsending til kegle + felt (to øvelser med fart), og lidt bamse og kryds pote. Masser af leg med pibekødben og to slags trækkelegetøj. Og klap som sekundær forstærker er ved at blive rigtigt godt. Han var på på den rigtige måde!

Ingen tvivl om at både Megan og Max rigtigt gerne vil være fortsat med at træne, men 20 minutter hver, det var det og så hjem til aftensmad.

I morgen står den på 2 rallyhold sammen med Anita. Torsdag er det Lille Bjørns tur til en gang selvtræning.

Rallydommer

I dag havde jeg min debut som rallydommer ved DKK Kreds 1’s prøver i Ølstykke. Jeg havde fornøjelsen at dømme øvet og begynderklasse. Det var en rigtig god oplevelse for mig – og forhåbentlig også for alle dem, der var oppe hos mig :-)

Jeg var fremme i god tid, der var godt nok nogle kraftige regnskyl undervejs, men da jeg kom frem stilnede det af og det regnede ikke under prøverne.

Jeg havde bestræbt mig på at lave to enkle baner, så det var nemt at stille den ene op, og nemt at bygge den om.

Min første officielle bane

Banegennemgang øvet klasse

Alle 11 ekvipager i øvet klasse bestod med mellem 80 og 100 point, det føltes virkelig godt at se så meget godt førerarbejde.

Banen blev ombygget til en begynderbane på ca. 1 minut, og så var der 15 begyndere der skulle op. Der var 4 IB’er, heraf 3 pga. skilte der blev sprunget over, og igen meget flot førerarbejde og point fra 75 til 100.

Heidi og Susanne

Det administrativ kørte bare totalt perfekt, tak til Heidi (sekretær) og Susanne (tidtager).

Umiddelbart efter at jeg havde uddelt præmier i begynderklasse og gjort opmærksom på, at det ikke havde regnet under arrangementet, kom der en voldsom regnskylle. Den varede cirka 5 minutter og fra teltet kunne vi beundre regnbuen.

Og hjemme ventede denne lækre aftensmad:

Dagens bedste oplevelse? En deltager i begynderklasse som kom hen og takkede mig efter præmieoverrækkelsen og sagde at jeg havde skabt en rigtig god stemning inde i ringen.

Det har været en skøn dag!