Master of Mental Training™ - 6 Human Needs – Kroppen Lyver ALDRIG

Helen og Paul arbejder med værktøj, hvor kroppen svarer på spørgsmål

Torsdag og fredag var jeg på modul 5 af MMT (Master of Mental Training™) hos Rasmus Bagger, i de skønneste omgivelser på Kulturværftet i Helsingør. 

Torsdag startede vi med at lave vores EPI (Emotional Performance Indicator) siden sidst, dvs. for to måneder. Jeg har lavet et par undervejs, det er en fantastisk måde at få taget temperaturen på sit eget velbefindende. 

Efter EPI’en skulle vi notere, om der var noget der burde have stået, jeg havde intet at tilføje. 

Hvis EPI’en ikke indeholdt nogle af vores værdier, var værdierne ikke indarbejdet godt nok, så får vanerne (underbevidstheden) lov at styre. 

Som alt andet på MMT er det et værktøj til at forstå mennesker. Vi trænede dette ved sammen med en eller to andre ved at dele vores EPI og anvende den som grundlag for en indledende coachingsamtale.  Det er enkelt og genialt! 

EPI’en er udtryk for refleksion, og jo mere vi reflekterer, jo mere selvbevidste bliver vi. Ved at være opmærksomme på følelserne bliver de mere og mere positive. 

ELI (Emotional Life Indicator) er måling at et længere forløb end EPI, ELI kan være et ganske kort forløb, fx skyde et straffespark, gå en rallybane osv. 

Rasmus kom med et eksempel på hvordan EPI kan bringes i spil på en enkel måde, her fx foran en gruppe:

1. Hvor mange af jer er ambitiøse? Typisk vil alle svare, at det er de.
2. Hvor mange af jer fører træningsdagbog? Typisk vil de fleste ikke gøre det.
3. Hvordan kan I være ambitiøse uden at føre en træningsdagbog? Her bliver det tid til refleksion og der kommer reaktioner. 

Træningsdagbogen kan fx indeholde tidspunkt, hvad jeg har trænet, hvilke tilstande jeg har været i – ordet tilstand skal naturligvis tilpasses målgruppen, det kan fx være humør/energi/følelse – hvad jeg har lært. Det er ikke nødvendigvis noget man skal læse igen, den primære gevinst er at man reflekterer, bliver bevidst om sit humør/energi/følelse – for jo bedre energi, jo hurtigere lærer man! 

MMT handler om performancecoaching. Det handler ikke om at være som de fleste - være realistiske – men at sætte ambitiøse mål, håndtere udfordringer, presse sig selv. 

Den største drivkraft er vores underbevidsthed. Uanset om tilstanden er negativ eller positiv vil vores underbevidsthed lagre/huske; da det er underbevidstheden der tager styringen når vi er pressede, er det vigtigt, at vi er bevidste om at vi selv vælger tilstanden. Derved kan vi lagre med positive labels, og trække på det, når det er nødvendigt. 

Vi talte om de tre mandater for ledelse:

1. En leder der ser det værre end det er. Har magt, fastholder magt, skræmmer folk … 
2. En leder der ser det som det er, accepterer tingenes tilstand
3. En leder der ser det bedre end det er og arbejder benhårdt for at gøre visionerne til virkelighed. Fortæller om visionen, skaber følgere 

Jeg noterede en stribe punkter at være opmærksom på:

• Ikke være imponeret af titler: de andre er på landsholdet, har vundet dit og dat – det er kun mennesker, de skal ikke gøre dig dårligere
• ”Realisme” er ikke vigtig. Tag udgangspunkt i hvor du er, og hvor du vil hen
• Bryde mønstre: Hvis du har ikke ressourcefulde følelser skal du mærke efter kortvarigt og så ændre, ellers træner du på noget, du ikke ønsker
• Sætte specifikke mål: til næste gang skal du have tabt 5 kg., eller xyz. Det er adgangsbilletten til næste session
• Konkurrenter til dig som coach/træner: tjener som inspiration til at du kan gøre det bedre. Din motivationsfaktor (den indre målsætning) er, at du er på markedet for at gøre det så godt du kan
• En perfektionist findes ikke, de søger af natur efter mangler, har regler, bliver nemt stressede og har derfor et lavt selvværd

Derefter blev vi grundigt introduceret til Tony Robbins 6 Human Needs, et vildt spændende værktøj til at forstå mennesker. 

De fire første skal opfyldes daglig: Certainty, Variety, Significance og Love/Connection. De sidste to Growth og Contribution kan der gå længere imellem. Det er individuelt hvilke der er vigtigst. 

I forhold til en coachee er en tilgang at få dem til identificere deres top-2, rækkefølgen er også vigtig. Hvis mindst 3 af de 6 er større end 6 på en 10-skala, er der tale om afhængighed, tænk bare på rygning ikke bare pga. nikotinen … 

Som hjemmeopgave til fredag fik vi opgaven: 

1. Beskriv dine egne top-2 Needs i rækkefølge for dit liv til dato
2. Hvad har de gjort for dig, hvilket formål har de tjent?
3. Hvad har de kostet dig?
4. Er det stadig de vigtigste fremover? 

Fredag startede med at vi to og to skulle gå rundt om Kronborg. Vi havde halvdelen af tiden hver til at fortælle om kurset indtil nu. Jeg gik med Gustav og det var fantastisk at få repeteret 9 kursusdage på 24 minutter, utroligt givende. 

Derefter holdt Flemming Hermansen et fantastisk indlæg under overskriften Kroppen lyver ALDRIG. Flemming arbejdere bl.a. med Allergibehandling. Allergi er et udtryk for stress i kroppen og dermed nedsat immunforsvar. Allergien opstår ved at kroppen i en specifik situation udsættes for noget stress og associerer det med noget i omgivelserne.

Vi lærte at arbejde med et værktøj, hvor vi udnyttede at kroppen reagerer på det den har med, nemlig styresystemet = underbevidstheden. På billedet foroven er Helen og jeg i gang med teknikken; hun kommer med forskellige udsagn, og hendes udstrakte arm afslører, når jeg forsøger at presse den ned, hvad hendes underbevidsthed fortæller. 

Vi lærte også et simpelt værktøj til at reprogrammere vores underbevidsthed.

Efter frokost skulle vi efter tur gennemgå vores svar på Human Needs-opgaven. Mit svar ganske kort: jeg har det meste af livet været drevet af Variety og Significance, men det er gradvis ændret de senere år og nu er jeg drevet af Growth og Contribution. 

Hjemmeopgaven til næste gang er at finde ud af hvad ens Primary Question er – ens grundlæggende overbevisning. Når vi er i pressede situationer, hvad siger vi så til os selv? Og finde et nyt styrkende primært spørgsmål - et, der opfylder ens behov og leder ens liv i den retning, man ønsker og fortjener.

Vi skal lære os selv endnu bedre at kende – meget, meget spændende og fascinerende.

Tusind tak til Rasmus og resten af holdet for to fantastiske dage!

Skemaer – eller en Nørds bekendelser

Jeg har så længe tilbage jeg kan huske været fascineret af tabeller, skemaer mv. En fantastisk måde at få struktur på data på. Jeg bruger tjeklister til alt muligt. Jeg holder styr på restaurantionsbesøg, sete film, læste bøger, Wordfeudspil osv. ved hjælp af regneark. Og hundetræningen har i årevis været dokumenteret i en træningslog, som efterhånden er vokset til at omfatte prøveresultater mv.

Da jeg havde enetimen med Nette for 1½ uge siden slog det mig, at selve træningsdelen af træningsloggen er meget fokuseret på færdige momenter, hvor jeg i teksten beskriver delmomenter, men overskriften er en færdig øvelse. I denne periode, hvor jeg træner mindre, men mere fokuseret på glæde, står der bare en overskrift, og så en tekst i fristil. Jeg vender sikkert tilbage til den gamle stil igen, men lige nu føles det rigtigt godt på den mindre formfaste måde.

Weekenden var fin, selvom den ikke indeholdt træning af egne hunde.

Fredag var Kirsten og jeg på l’Education Nationale, det var syvende gang i år jeg var der inde og tredje gang jeg fik deres fantastiske skaldyrsfad. Bestyrelsen i Sydkystens Hundeskole skal have julefrokost der fredag den 13., så det var en lille generalprøve 

Lørdag var jeg med til en rallydommereksamen i forlængelse af Border Collie Klubbens rallyprøver.

Søndag var Lone Sommer og jeg sammen i Nr. Broby Hallen for at dømme rally. Det var 6. gang jeg dømte rally og jeg kan naturligvis også se hvor mange hunde jeg har dømt i min træningslog (i særskilt faneblad!). Der var 2, der var oppe i ekspertklasse hos mig, som blev DKRLCH (tidligere er 1 blevet det hos mig). Osv. Som en særlig nørdet detalje noterer jeg hvilken æresplads, jeg benytter, så jeg er sikker på at variere den. Jeg vil være sikker på at det ikke altid er den samme.

Mandag stod den på undervisning på to LP-hold. Sjovt nok er det noget af det jeg ikke fører log over, men jeg kunne faktisk godt lave en oversigt over alle de hold jeg har undervist på via Sydkystens Hundeskoles holddatabase. Men det gør jeg nu ikke 

På det sidste af de to hold var der en, der skulle prøve en eliteøvelse, og pludselig stod der elite over det hele og de sidste træningsrunder kommer til at køre med fokus på to eliteøvelser hver gang og meget kig på detaljer, som ikke er nørdede i eliteklasse, men nødvendige, hvis man vil have fornuftige point.

I dag havde jeg meldt mig til noget selvtræning for at få arbejdet med de nye rallyskilte med Megan, men det endte med at Megan, Max og jeg kunne komme lidt før selvtræningsholdet, så jeg trænede 20 intensive minutter med hver alene i hallen.

Megan og jeg var forpustede efter de første 20 minutter, Max var bestemt ikke efter de næste 20, men det var jeg til gengæld rigtigt. Vi havde også fået leget en del.

Jeg havde lagt alle de skilte jeg ville træne ud på gulvet, og Megan og jeg kom derefter ind i hallen. Hun løb hen, rodede i en bunke et sted og fandt et trækkelegetøj frem, så jeg lige blev mindet om hvad HUN synes er sjovt. Og så fik vi 20 minutter for fuld skrue.

De fleste af de nye øvelser synes vi er ”nemme”, men det er de andre som det er sjovt at arbejde med. I 1 skridt til venstre har jeg arbejdet lidt med at få sideskridtet ved at hun stod med front mod mig med sine poter på et bræt og så blev klikket for sidebevægelser. Det gik lidt langsomt (utålmodighed …) og så prøvede jeg Megan på siden, op og stå, kropsbevægelse fra mig fik hendes bagbart lidt til side og håndtegn forparten, så det blev til en sidebevægelse, den arbejder jeg videre med.

Cirkel om fører er vi også ved at have styr på, jeg har opgivet mærkelige håndtegn, så nu laver jeg starten som en walk-on, dvs. jeg lader som jeg drejer modsat hende samtidig med et lille håndtegn, og så retter jeg op straks hun er kommet over på den modsatte side; det virker.

Dobbeltspringet snyder lidt, fordi Megan hver anden gang vil springe tilbage efter det første spring, så jeg har nu introduceret en viderespringskommando.

Den sværeste øvelse var mærkeligt nok Hund bagved rundt; den er jo ligesom skift side bagved, bare uden bevægelse, og det er netop udfordringen, for håndtegnet ”virker ikke” når vi står stille, så jeg fik introduceret noget med den modsatte hånd bagom ryggen.

Megan og jeg klør på med krum hals, det er sjovt at arbejde med alle de nye momenter. Megan fylder 10½ år i dag, og er stadig vild med at arbejde og lære nyt.

Med Max blev det mindre struktureret, vi tog nogle spring, fremsending, positioner under gang og lidt højrehandling. Fremsending til kegle + felt (to øvelser med fart), og lidt bamse og kryds pote. Masser af leg med pibekødben og to slags trækkelegetøj. Og klap som sekundær forstærker er ved at blive rigtigt godt. Han var på på den rigtige måde!

Ingen tvivl om at både Megan og Max rigtigt gerne vil være fortsat med at træne, men 20 minutter hver, det var det og så hjem til aftensmad.

I morgen står den på 2 rallyhold sammen med Anita. Torsdag er det Lille Bjørns tur til en gang selvtræning.

You can't control what you can't measure

Citatet er af Tom DeMarco og oprindeligt møntet på ”Controlling software projects”. Men det passer jo fint på alt muligt andet, herunder hundetræning. Allerede inden jeg startede på Hund & Trænings Klikkerinstruktøruddannelse førte jeg træningsdagbog, og det er blevet en god vane synes jeg selv.
Den blev udbygget og forfinet dels i forbindelse med klikkerinstruktøruddannelsen, dels i forbindelse med kurserne hos Bob Bailey. Specielt sidstnævntes tilgang til at træningen skal være effektiv, så derfor skal den være gennemtænkt og planlagt, så træningen i vidt omfang kan være mekanisk, og man i princippet træner med en tjekliste, og så hakker af for om det enkelte moment er gået godt (=kriterium opfyldt), eller ikke godt (=kriterium ikke opfyldt).
Jeg har en generel LP-træningsplan og en generel rally-træningsplan, og så er der en udgave af hver af planerne for de hunde, som det er aktuelt for. Lille Bjørn har således både en LP-træningsplan og en rally-træningsplan. Dagbog og træningsplaner er rent praktisk lavet i Excelark med et faneblad til hver træningsplan og et for den samlede dagbog.
Ovenstående viser et udsnit af den aktuelle LP-træningsplan for Lille Bjørn. Nogle vil sige det er lidt nørdet, men ok, her er betydningen af kolonnerne:

• LP: den LP-klasse øvelsen/momentet introduceres i (der står stadig momenter fra LP1 og LP2, fordi de ikke er færdige)
• Øvelse: øvelsens navn
• Moment: moment i øvelsen
• Niveau (kunne også have heddet kriterium): typisk noget med tid eller afstand
• %: Succesrate (alle med succesrate = 100 er filtreret fra i udskriften). Hvis succesrate er 80 eller over hæves kriteriet
• Kommentar: Her gør jeg noter ved træningen. Felter med gult er dem jeg på forhånd har besluttet at træne ved dagens træning.
• Moment ok: Her skriver jeg ”Ja” hvis momentet er ”færdigt” (= 100 % på alle niveauer)
• Øvelse ok: Hver skriver jeg ”Ja” hvis øvelsen er færdig (=alle momenter indenfor øvelsen er færdige)

Det kan umiddelbart lyde overvældende, men det er altså ret nemt i praksis:

1. Jeg gennemgår træningsplan for den hund/den disciplin jeg vil træne, og markerer dagens øvelser med gult. Og udskriver planen
2. Jeg noterer stikord på planen under træningen.
3. Jeg opdaterer træningsdagbogen med oplysninger om træningen (dato, sted, stikord om resultatet af træningen)
4. Jeg opdaterer træningsplanen, så jeg kan se hvor der har været udvikling. Hvis Succesrate kommer på 100 udskrives momentet ikke næste gang

Selvfølgelig træner jeg også ”færdige” momenter, og jeg træner også masser af småting uden at det står i træningsdagbogen, men ovenstående er en hurtig beskrivelse af hvordan min træning ofte tilrettelægges. Med tre hunde, som trænes i forskellige discipliner, giver det mig overblik og grundlag for at fokusere på de detaljer, jeg gerne vil arbejde med.
Og hvordan gik så dagens træning med Lille Bjørn?
Den gik fantastisk!! Jeg havde aftalt at mødes med Marie og Susanne - jeg siger ikke hvor :-) – og fik arbejdet med specielt følgende:

• Fællesdæk: I alt 4 minutter, heraf 15, 10 og 30 sekunder i skjul. Det var første gang jeg rigtigt arbejdede med det, og han lå så flot.
• Fællessit: I alt 1:20 minutter, med klik efter 18, 15 og 20 sekunder.
• Apportering: Fastholden af apport til slip, nu kan han holde den længe (8 sekunder) og jeg kan skubbe til den
• Springapport: Lidt sjovt forløb. Han løber udenom springet hvis jeg står for langt væk, han knaldapporterede et par gange, og løb en enkelt gang forbi springet tilbage. Men i sidstnævnte situation opdagede han selv, at der var noget forkert og sprang derfor frem og tilbage med apporten og i plads! Og så fik vi lige en tæt på perfekt: Apport kastet, klik/godbid for at blive siddende, flot apportering og spring og afslutning, og jeg kunne tage apporten i hånden!!
• Stå, sid, dæk: Stå er knivskarp, ned er også ok flere gange (jeg går langsommere), og dæk træner vi stadig under bakning.
• Fremsending: 10 m uden target 2 gange. Flot stå. Afdækning. Og så ud omkring ham og 2 vendinger og 4 vendinger og belønning. Der var belønning mellem hvert moment, men det begynder bestemt at ligne en færdig øvelse.
• Næseprøve: Perfekt!! Susanne lægger, Lille Bjørn sidder ved siden af, jeg vender, jeg belønner for at han bliver siddende da jeg vender tilbage, han løber ud, tager den rigtige efter korrekt søg, jeg klikker og han løber direkte ind og sætter sig korrekt i plads med pinden i munden!

Indimellem trænede jeg lidt fri ved fod og nogle rallyskilte med maksimal forstyrrelse: Susanne og Yatzy trænede lige op ad os. Lille Bjørn gøede vildt af Yatzy, men så snart jeg bad om kontakt fik jeg den, og han arbejdede 100 % fokuseret.
En fantastisk træningsaften.

Struktur på hverdagen

Det er dag ti Max er hos os, og det er gået fantastisk. Selv Lille Bjørn har accepteret ham, så de kan bl.a. ligge sammen med kødben ved siden af hinanden uden problemer.
Efter at jeg er begyndt at træne med Max har jeg lovet mig selv at genoptræne træningsdagbogen, og nu er den allerede blevet en del af min daglige rutine. Ikke alene for Max, men også for Megan og Lille Bjørn.
Det er kun Max jeg går til organiseret træning med, og træningen af Megan og Lille Bjørn har på det semeste ikke været specielt skemalagt. Men det bliver der i nogen grad lavet om på nu – ikke sådan at der ikke kan ske spontan træning, men jeg vil gerne have en nogenlunde struktur over ugen, så jeg er sikker på at få trænet i et fornuftigt omfang med alle hundene.
Min foreløbige kalender for resten af året hundemæssigt kan ses i kalenderen på min hjemmeside. Der kommer uden tvivl mere på, bl.a. planlægger vi i Sydkystens Hundeskole noget indendørs LP-træning fra oktober, og Max skal selvfølgelig også på kurser efter Foundation/hvalpehold. Og der kommer også nogle nørdtræningsarrangementer. Osv.
Men bundlinjen er at jeg er nødt til at have en fast struktur, for at sikre at Megan og Lille Bjørn får den fornødne træning. Megan i rally og mit ”hemmelige” Freestyle-projekt. Og Lille Bjørn ligeledes i rally samt i LP2, hvor han nu er tilmeldt tre prøver i år. Da Spaniel Klubbens arrangement 11. september blev åbnet for alle racer blev han naturligvis straks tilmeldt :-)

I dag trænede jeg lidt med Max, Lille Bjørn og Megan i den rækkefølge i indkørsel og have, og her er et foto fra haven da jeg er i gang med Megan: Kirsten, Otto, Lille Bjørn og Max ser på, og jeg skal hilse og sige at Max meget gerne ville ud og være med! Han er totalt madglad og elsker at træne, og jeg er omhyggelig med at gøre det i mindre doser pt., men det lover bestemt godt.
Næste uge bliver ualmindeligt meget i hundenes tegn. Mandag Foundation træning med Max. Tirsdag nørdtræning om morgenen med Megan (og måske Lille Bjørn) og om aftenen teori for hvalpehold mfl. i Sydkystens Hundeskole (som kursist!). Onsdag er intet planlagt endnu. Torsdag underviser jeg selv i LP og jeg regner med at Megan skal med og vi lige skal have en sidste omgang træning inden vi fredag tager til Bornholm for at deltage i DM lørdag og kredskonkurrencer søndag.