Indkald

Susanne frister Dumle, som kun har øje for Amanda :-)

I går startede anden runde af Rallyinstruktøruddannelsen i Sydkystens Hundeskole. Dag 1 handler om regler, indlæringsteori, skiltekendskab og indlæring (begynder) samt disponering af begynderhold. Forhåbentlig er det rigtigt spændende for deltagerne :-)

Som bonus er det også ret spændende at undervise i, fordi jeg bliver mindet om nogle af de grundlæggende principper, som jeg kan være tilbøjelig til at glemme i farten. Kriterier, timing, planlægning er stadig fundamentale begreber at have styr på. Og endnu engang blev jeg overrasket over – da Anita gennemgik begynderskiltene – at opdage detaljer, som jeg ikke havde 100 % styr på … spændende!

I dag havde Amanda og jeg aftalt en enetime med Susanne Bach i Jersie, overskriften var indkald, og – ikke som den store overraskelse – kom det til at dreje sig om motivation: hunden, uanset om det er Max, Dumle eller alle andre hunde, skal synes det er federe at være hos deres fører end at være alle andre steder.

Vi kom igennem forskellige øvelser, som alle handlede om, at hunden skal belønnes for at foretrække os – komme til os, eller reagere på vores kommando – og ikke skal have noget ud af at vælge noget andet, hvad enten det er et velduftende krat eller en instruktør, der står og frister.

Jeg skal arbejde med at bruge ”Max” én gang som indkaldssignal, at vende mig/gå væk, når han vælger mig fra, rose ham, når han vælger mig til, og opbygge stærk tillid ved at være fantastisk til at belønne ham, når han er hos mig.

Vi havde opbygget to mindre rallybaner, og jeg havde nogle fantastiske forløb med Max, når jeg var 110 % fokuseret på ham, arbejdede med at belønne ham for kontakt og have fokus på de typiske tidspunkter, hvor han afsøgte omverdenen. Det skal han ikke have lov til: Han MÅ ikke vælge mig fra.

Specielt i vendinger er han meget omhyggelig med at undersøge omverdenen, og det skal trænes væk, ved at han belønnes vildt for at holde sit fokus på mig.

Simple but not easy!

And I think to myself What a wonderful world aka Jule- og nytårshilsen 2015

9. oktober  en dejlig dag blandt mange. Max bestod titelprøven og vandt HTM1

Jeg har virkelig haft et fantastisk år.

Frasse har netop holdt før-juleaften hos os med Sandra og Christian, og han bliver bare en større og større stjerne i bedsteforældrenes øjne. Han er 1½ år, og naturligvis klogere og kønnere end alle andre børn i den alder :-) Han er det mest fantastiske i Kirstens og mit liv. Er der noget mere livsbekræftende end et barnebarn, som udvikler sig med stormskridt og er totalt bedårende?

Han har naturligvis et naturligt forhold til hundene, som vi håndterer helt, som vi plejer, når Frasse er hos os. Lille Bjørn bliver lukket væk – han ER sygeligt jaloux – Megan har fundet ud af at han er et barn, ikke en baby og Max og Frasse hygger sig sammen. Frasse går ligeså forsigtigt hen til Max og aer ham på ryggen, som vi har lært ham, og de bliver fantastiske kammerater, når Frasse bliver lidt større.

Lige præcis dette blogindlæg bliver også sendt til personer, som normalt ikke læser bloggen, for det er jo en hundeblog, så der bliver lidt gentagelser i forhold til mine trofaste læsere af HUNDEbloggen.

Familiemæssigt har det, udover Frasse, været et stille år, det har været en enkelt trist hændelse, som vi håber udvikler sig positivt trods alt.

Arbejdsmæssigt har det være et rigtigt godt år. Jeg har været med på nogle meget spændende projekter og de har alle været succesfulde. Nogle lidt mere hektiske end andre, men alle projekter som jeg vil tænke tilbage på med glæde. Projekter er essensen af teamwork, og der er rigtigt mange, jeg har nydt at arbejde sammen med, men jeg vil alligevel fremhæve Annette Vraa-Jensen, Charlotte Massé og Claus Nielsen, som kolleger jeg i særlig grad har haft et fantastisk samarbejde med. Jeg håber bestemt det fortsætter de kommende år.

Hundemæssigt har det været et fantastisk år.

Der var et skønt arrangement 25. juli i Roskilde med verdensklasse rundvisning i Roskilde Domkirke og dejlig frokost på Sagafjord, med en ganske særlig gruppe hundemennesker: Amanda Jakobsson, Anita Jakobsson, Charlotte Lia, Christina Ulrich Pedersen, Johanna Allanach, Lonni Prirsching og Susanne Bach.

Der har været en ganske særlig LP-prøve 26. april med Lille Bjørn – blogindlægget hedder nedsmeltning, og det var den prøve, der fik mig på sporet af mentaltræning og coaching. Jeg bruger nu fast Anja Christiansen som coach, og det var og er et virkelig godt valg!

Megan på 12½ år har haft et fint år. Bedste resultat er 98 point til en rallyprøve, hun blev nr. 19 ved DM og nr. 11 ved Årets Hund. Jeg er meget tilfreds med hende! Og heldig med at hun i den høje alder og næsten helt døv, er rask og rørig og stadig kan begå sig i championklassen. Vi fortsætter så længe det giver mening, og målene er kvalifikation til DM og Årets Hund i 2016 også.

Lille Bjørn har gjort det godt i LP3, men vi har ikke haft de nødvendige marginaler på vores side, og vi har så sent som i mandags været til vores sidste officielle LP-prøve. Jeg har haft ham til to rallyprøver i november, hvor han trods et års pause alligevel fik to flotte resultater (95 til begge prøver), og målet er nu kvalifikation til DM i rallyekspertklasse. Jeg træner også mod at han skal debutere i Freestyle.

Max har været årets stjerne på hundesiden. I rally har han som den første af hundene opnået 100 point. Han blev nr. 8 ved DM i ekspertklasse og nr. 2 i Årets Hund i ekspertklasse. Han er debuteret i HTM, som er en ny hundesport, jeg er blevet grebet af, og han har haft en forrygende sæson, hvor han på 4 prøver har opnået titlen HTM1. Målet for 2016 er at han skal blive en stjerne i rally championklasse samt debutere i HTM2 og Freestyle 1.

På træningssiden var der nogle fantastiske Hundedage 2015, og ikke mindst at jeg kom på et HTM-hold hos Anja og et færdighedshold hos Sonja Ordell Johannessen. Samt et genialt rallyhold hos Johanna.

På undervisningssiden har jeg droslet en del ned efter Hundedagene. Prioriteten er helt klart på træning af egne hunde. Jeg har stadig fornøjelsen at være formand for Sydkystens Hundeskole. Vi har en drømmebestyrelse, udbyder mange kurser og arrangerer LP- og rallyprøver. Tak til Christina, Connie Bai, Lonni og Stine Lerche-Vestergaard for dejligt samarbejde.

Teamet bag 26. juli-arrangementet: Charlotte, Anita, Christina, Merete, Susanne, Connie og Paul

Hvis der er ét arrangement i Sydkystens Hundeskole jeg specielt vil huske 2015 for, er den dobbelte rallyprøve den 26. juli, hvor Anita og jeg dømte, og alle i Sydkystens Hundeskole var involveret, da det var et støttearrangement indenfor initiativet Hundesport mod Cancer. Vi skabte et overskud på 11.628 kroner, og det var vi ganske stolte af.

Jeg har også haft fornøjelsen at dømme nogle rallyprøver og sammen med Johanna og Pia Hansen-Schwartz er jeg i DKK’s rallyudvalg, hvor vi har et forbilledligt samarbejde.

Jeg ser frem til et spændende 2016. Jeg har offentliggjort min quiz for 2016. Mange af mine drømme på hundefronten kan ses ud fra disse spørgsmål.

Anita og jeg har besluttet at relancere Sydkystens Hundeskole Rallyinstruktøruddannelse i 2016, og det glæder jeg mig vildt meget til. Det første hold med 9 deltagere starter 16. januar, det andet hold starter 24. september og er næsten udsolgt.

Jeg ønsker alle - familie, venner, hundevenner, kolleger, bloglæsere og bekendte - en glædelig jul og et lykkebringende nytår.

Et fantastisk år

9. oktober i Hangar 17 - en dejlig dag blandt mange

Jeg har gjort det tidligere og nu gør jeg det igen!

Årsskiftet er ikke for mig anledningen til at gøre status for året, og jeg fik lyst til at gøre det i morges.

Det har på mange områder være et fantastisk år, og det skal bare opsummeres nu.

Først og fremmest kan jeg glæde mig over at min nærmeste familie og jeg har det godt. Min svigerinde fik en blodprop i hjernen, men slap ualmindeligt heldigt fra den, og vi andre har det godt. Frasse nærmer sig 1½ år og er bare det skønneste barnebarn.

Vores tre hunde har det alle fint og det er ikke nødvendigvis sådan når de er 12½, 8½ og 4 år, så det er også noget at glæde sig over.

26. april

Årets virkelig skelsættende begivenhed var LP-prøven 26. april med Lille Bjørn. Jeg har skrevet et blogindlæg om den – Nedsmeltning – og det var præcis hvad det var. Der kom en masse godt ud af den nedsmeltning, først og fremmest min erkendelse af at jeg havde brug for professionel hjælp for at kunne håndtere prøvesituationer (og træning) ordentligt og fair i forhold til hundene.

Jeg begyndte at anvende professionel coach – Anja Christiansen – som udover at være verdensmester i HTM også er en fantastisk træner og coach. Det er nok den enkeltbestående beslutning i år som har betydet mest for mig.

Der havde også været andre episoder, som jeg kunne bruge hjælp til, og det har jeg fået fra flere personer, som betyder rigtigt meget for mig.

Bundlinjen er, at jeg oplever mig selv som - og også af omgivelserne opleves som - et helt andet menneske, både når jeg træner hunde og når jeg konkurrerer med dem; og vist også i det hele taget.

Som en del af processen anbefalede Johanna at jeg læst Lanny Basshams ”With Winning In Mind” og det var en øjenåbner der ville noget.

Den mentale træning, coaching og lidt flirt med Mindfulness har tilsammen resulterer i en opdateret udgave af Paul.

Resultaterne bliver der snakket om :-)

Megan

Megan til prøve 30. august

Erkendelsen af at Megan var næsten helt døv har gjort en verden til forskel for min træning og konkurrencer med hende.

Vi har fået styr på håndtegnene, og vi har opnået nogle markant bedre resultater.

Megan har været oppe til 19 prøver inkl. en enkelt til DM. De 98 point hun fik 20. september var vores pointmæssigt næstbedste prøve nogensinde i championklasse men i min bevidsthed den bedste nogensinde, for den kontakt vi havde og den opmærksomhed jeg fik og den præcision hun arbejdede med, var vidunderlig.

Til DM blev hun nr. 19, det var hendes 5te DM i træk, hun var ældste hund til DM og vi satser på at kvalificere os til DM næste år!!!

Så længe helbredet er i orden, og det er tydeligt at Megan synes det er sjovt, så fortsætter vi.

Lille Bjørn

Lille Bjørn har været til 10 LP-prøver i år, og med markant bedre performance efter 26.4 :-)

Ved de 7 prøver efter 26.4 har han fået 3 2. præmier, 3. 3 præmier og 1 ikke bestået. Det er rent uheld, at vi ikke har fået 1-2 1. præmier, men det har ikke betydet noget for min glæde ved at arbejde med ham.

 Det der virkelig har været skønt har været at opleve hans fantastiske glæde ved at arbejde og omgivelsernes tilbagemeldinger om, at Lille Bjørn og jeg tydeligvis har det sjovt sammen på banen. Mere kan jeg ikke tillade mig at forlange!

Konklusionen er, at jeg ikke opgiver LP med Lille Bjørn, vi fortsætter i det nye år med det nye program, og så ser vi hvordan det går.

Max

Max fik sin HTM1 titel 25. oktober

Megan og Lille Bjørn har begge været stjerner i år; men Max har været det i endnu højere grad.

Han er lille og forsigtig, men vi har fundet melodien sammen, og så er det sjovt at træne og konkurrere.

Han er blevet en af de helt skarpe indenfor rally. Han går i ekspertklasse, han har som den første af mine hunde opnået 100 point til en prøve, han kvalificerede sig til DM og endte på en flot 8. plads, han er kvalificeret til Årets Hund næste weekend som nr. 4, og han er bare SÅ klar til at debutere i championklasse.

Inspireret af Anita begyndte jeg at træne HTM med Max og det blev godt nok lidt vildere end jeg havde forestillet mig. Jeg er seriøst blevet grebet af HTM og FS, og så må vi se hvad det fører med sig.

Færdighedsprøverne giver rigtig god mening i forhold til HTM/FS, det er meningen med dem at de skal forberede til de to discipliner, så sideløbende med de andre aktiviteter trænede jeg færdighedsprøver, og sørme om ikke Max fik FP2, FP3 og HTMF i år, den sidste ovenikøbet to gange.

I HTM1 fandt jeg drømmenummeret på Rolling Stones' debutalbum: Walking the Dog. Nummeret er blevet gennemført 4 gange til konkurrencer, hvor jeg har fået bestået og 1. plads, ikke bestået, bestået og 1. plads og bestået og 3. plads. I alt 13 Q points og dermed titlen HTM1.

Max og jeg er i fuld gang med at udbygge nummeret til HTM2, hvor vi skal debutere 6. februar 2016.

Vi indlærte en masse tricks i forbindelse med færdighedsprøverne, og de skulle ikke gå til spilde!!! Derfor debuterede jeg i For Sjov-klassen 25. oktober i FS1 til Beatles’ When I’m 64, også der debuterer vi officielt 6. februar.

Det er sjovt, rigtigt sjovt at træne HTM og FS, og ud fra de tilbagemeldinger jeg har fået har jeg virkelig fået lyst til at arbejde videre.

Sydkystens Hundeskole

Sydkystens Hundeskole lever i bedste velgående og har som sædvanlig udbudt en masse træning og prøver. Specielt den dobbelt rallyprøve 26. juli er jeg stolt af, fordi vi skabte et bidrag på næsten 12.000 kr. til Hundesport mod Cancer.

Trænerne

Jeg går ikke til så meget organiseret træning, men den jeg går til er på topniveau. I år er det bl.a. blevet til: LP-hold hos Susanne Bach, LP- og ikke mindst rallyhold hos Johanna, HTM-hold hos Anja, Færdighedsprøvehold hos Sonja.

Jeg roser dem samlet, fordi det er så nemt: Det er 4 fantastiske trænere, som performer på topniveau indenfor deres discipliner og som samtidig er superskarpe instruktører. Man kan da ikke forlange mere.

Dem jeg træner med

Jeg træner bestemt ikke så meget som jeg har gjort, men jeg elsker at træne, og heldigvis er der næsten altid nogen der vil træne med. Jeg har haft mange gode træningsoplevelser, så jeg skulle måske ikke nævne navne. Men jeg vil alligevel nævne og takke Amanda, Christina, Conni, Lone og Lonni for ekstraordinære træningsoplevelser.

Anita

Anita og Osseau 25. oktober (foto: Johanna Allanach)

Anita skal nævnes for sig – vi træner en del sammen, jeg tror vi begge ønsker det var mere, men det skal passe med arbejde og alt det andet, der også skal passes.

Vi kender hinanden rigtigt godt (Anita kender mig uhyggeligt godt!!!), og det giver nogle meget skarpe og præcise tilbagemeldinger både til træning og efter konkurrencer.

Vores fælles interesse for HTM – jeg startede på HTM, fordi jeg kunne se hvordan det påvirkede Anitas og Osseaus samarbejde positivt - har resulteret i en stribe særskilt træning specielt vedrørende dette, træning med andre nørder og enetimer hos Anja.

På konkurrencesiden debuterede vi også sammen, og prøven den 9. oktober i Hangar 17 var ekstra hyggelig, fordi vi begge opnåede nogle flotte resultater.

Vores fælles interesse for rally har også resulteret i, at vi har besluttet at udbyde Sydkystens Hundeskoles Rallyinstruktøruddannelse i en opdateret udgave fra januar-april 2016 og et hold til efteråret 2016 er også ved at blive annonceret.

Jeg glæder mig meget til at undervise holdene sammen med Anita, jeg er sikker på at jeg kan lære en masse af hende, som lever af at undervise.

Fremtiden

Jeg har naturligvis en masse planer og jeg har for nylig annonceret en række resultatmål. Den korte udgave er at jeg håber at hundene og jeg holder os friske, at vi stadig kan hygge os med en masse prøver, og at vi som sideeffekt kan kvalificere os til DM og Årets Hund i rally.

Megan fortsætter i rally, Lille Bjørn i LP og Max i det hele :-)

Aflysning, afslutning og ny start

Onsdagsbaner

Mandagens rallytræning blev aflyst pga. sygdom. Det var ikke den værste aflysning, jeg følte mig lidt brugt efter en lang søndag med rallyprøver.

Tirsdag var der afslutning på Susannes LP-hold, som Lille Bjørn går på. Susanne har altid masser af kreative indfald og vi fik da også en utraditionel afslutningsbane:

• Vi skulle bakke fra en kegle. Hunden skulle følge med/blive og vi kunne vælge at afgive kommandoer, mens vi begge var i bevægelse eller begge i ro. Vi blev opfordret til at komme med ikke-valide kommandoer ind imellem (pølse, ost, kaffe) for hele formålet var at hunden skulle høre efter/se og gøre det rigtige når den fik kommandoen, ikke gætte på en adfærd. Jeg havde primært fokus på at holde dæk – laaangsom aflevering af godbid, så han holder positionen
• Slalom – ny øvelse for Lille Bjørn – som vi hurtigt kom i gang med. Jeg blev lige mindet om de glade hønseklikkerdage, klik for bevægelse, belønning i den ønskede retning.
• Rallysekvens: på stedet venstre om, 360 grader til venstre, hund snur rund, sit-dæk, 270 grader til højre
• Indkald med stop med distraktion (pølse) ved stopkeglen.
• Fri ved fod strækning.
• Apportering af dummy. Det var for svært, det er sådan nogen drengene splitter ad når vi apporterer på vand :-)
• Næseprøve i 2. runde, hvor Lille Bjørn tog den forkerte to gange, fik noget at drikke og så lavede en superflot diskriminering
• Fri ved fod strækning
• Apportering af trænødhjælpskasse, som skal bæres hen til spring, hund skal springe med den i munden og bringe den hen til Susanne, som sad på en stol :-)

Superhyggelig og lærerig afslutning.

Tirsdag havde jeg afslutning på mine onsdagshold og rallyholdene fik fire baner med forskellige finurligheder, den ene var en ret svær stump championbane med meget højrehandling.

Der var rig lejlighed til at træne starter og det hele blev gennemført prøveagtigt, så der blev givet point og tilbagemelding efter hver af de 4 banegennemgange. Og deltagerne blev placeret efter point i de tre bedste baner.

I dag mødtes Anita og jeg til selvtræning. Jeg havde Max og Megan med og mit primære fokus var at arbejde mere systematisk med visuelle signaler til Megan.

Der er rigtigt mange signaler der skal gentænkes, nu når jeg véd, hun ikke kan høre. Eller kun meget begrænset. Selv den skarpe kliklyd reagerede hun ikke på.

Jeg er selv ret imponeret over, hvor nemt det går, nu jeg er bevidst om at hun ikke kan høre. Sit med håndtegn har en fantastisk effekt, Anita sagde hun ikke oplevet Megan sætte sig så hurtigt meget længe. Det svære er at holde hende fokus hele tiden - det har da nu altid været :-) - men nu er det endnu mere afgørende.

Der er nogle øvelser der er lidt tricky, fx fremsending – jeg skal lære hende at vende i feltet og ved keglen – så jeg er sikker på at jeg kan dirigere videre. Og så spring-ro-spring og dobbeltspring-ro-dobbeltspring. Det nemmeste er måske at lære hende at springe og vende og så have nyt fremadsignal? Eller havde to forskellige startsignaler?

Men det er altså et luksusproblem.

Sørme om det ikke er sket igen igen. Megan, som jeg er startet forfra med så mange gange, starter igen forfra. Jeg glæder mig vildt til at gå til prøve med hende igen!

En grimasse, der kan passe - generalprøver

Mandagens baner

Det er 2½ måned siden jeg sidst har været til prøver, det bliver godt at komme i gang igen i weekenden i Sorø, hvor den står på rally med Megan og Max begge dage og LP med Lille Bjørn lørdag.

Mandag var der generalprøve for Megan og Max.

Vi brugte mine baner fra i onsdags, som dels kunne gås som 4 lige baner, dels kunne gås som én lang bane. Og da temarne var tempo, forstyrrelser og præcision var det en glimrende anledning til at gå tæt efter hinanden på banerne, så vi blev presset.

Den ugentlige træning med Lone og Christina er Megan eneste træning, den er timet til 20 minutter og jeg synes selv det gik fint. Vi gik alle banerne på både højre og venstre side, og jeg synes selv jeg får ret meget fokus i forhold til de første gange. Jeg var ret tilfreds.

Max gik også fint, men det er meget nemt at se, når han mister fokus, fx når der kommer ”ny” hund i hallen, eller de andre kom for tæt på i vendingerne.

Lone skrev på Facebook: ”Og tak for træningen i går. Det er ikke hver dag du får en pisk i måsen!” Det var et let klap lige inden Max skulle snurre rundt på højre side, og jeg mistede helt focus :-) Ikke underligt at hundene også nemt kan miste fokus, når der sker noget uventet.

Jeg gik også gået 3 x challenge banen med Max, og det går bedre og bedre og hurtigere og hurtigere. Der er stadig nogle få usikre momenter, men de 24/25 skilte kan jeg i søvne.

I dag var det Lille Bjørns tur hos Susannes LP-hold.

Starten var ikke noget at skrive hjem om, men jeg lovede Susanne at nævne det. Først varmede jeg op med apport, Lille Bjørn smed den mellem mine ben og lettede ben op ad den. Så var der en springapport, hvor han dårligt ville tage apporten og nogle meget rodede positioner. Hos Susanne valgte jeg dirigeret apport, han luntede mod den rigtige, drejede mod den forkerte og endte med at pølse lige op af Susanne …

Så er det om at finde en grimasse, der kan passe … Jamen, jeg havde luftet ham, hvad jeg også havde, men åbenbart ikke nok.

Men herfra gik det så virkelig godt.

Superflotte fællesøvelser. Lange, flotte passager fri ved fod. Nogle rigtigt gode sekvenser med stillingsskift. En god dirigeret apport, hvor han holdt apporten i afslutningen, En springapport, hvor han holdt i afslutningen. 3 rigtigt skarpe positioner.

Et ok indkald, efterfulgt af en lidt rodet fremsending, hvor jeg bevidst ikke afbrød: han stoppede 5-6 meter ude og kiggede på mig, ny kommando, flot ind i felt, 3 afdækninger, rundt om og klik et stykke tid efter at jeg havde fået værsgo til indkald; han lå bomstille.

Endelig en næseprøve med det gode søg, som vi savnede sidst og så pyt med at han smed i afslutningen.

En super god generalprøve.

Den sidste finpudsning bliver til selvtræning med Max og Lille Bjørn på torsdag.

Mandagsrallychampionnørdetræning og tirsdagsLPforstyrrelsestræning

Mandagsrallychampionnørdetræning

Mandagstræningen i rally med Christina og Lone kører videre på bedste vis. Lone har beskrevet den i sin blog i går  og jeg er ganske enig med hende.

Jeg plejer at lukrere på de baner, vi bruger mandag, til mine onsdagshold. Men denne gang var det modsat, vi brugte min åben klasse bane fra i onsdags.

Den blev brugt til venstre- og højrehandling, og vi improviserede nogle skilte, hvis vi ville have det lidt sværere.

Ved siden af var der fokus på kegler og felt (der var lige noget der skulle trænes efter sidste uge …) og tredobbelt spring.

Hyggeligt og fornøjeligt.

Max gik ret godt det meste af tiden, og jeg arbejder virkelig med hans fokus frem til sideskifter, og alligevel mistede jeg et springvand 3-4 gange :-(

Efter at Megan var blevet varmet ordentlig op gik hun også meget fint, bl.a. åben klasse banen på højre side. Hun var på i præcis 20 minutter (timet) og Max resten af tiden.

Anja havde hold i hallen lige bagefter og vi bad om forslag til vores træning næste uge. Det kom hurtigt: forstyrrelser, tempo og præcision. Tjek!

TirsdagsLPforstyrrelsestræning

I dag startede februarrunden af LP-træningen hos Susanne, vi var kun tre og vi havde fokus på træning med forstyrrelser.

Sikken en masse vi nåede.

1. Hund søge plads
2. Hund sendes om slalompind (for at få tempo) og søge plads. Jeg fandt hurtigt ud af at det kunne Lille Bjørn godt (løbe om pind) og såmænd også cirkle om den.
3. Fri ved fod. Susanne sad i midten. Der var lagt en cirkel af legetøj om hende. Vi skulle gå fri ved fod rundt om legetøjet og efterhånden ind omkring hende, hvor hun også lokkede med godbidder. Lille Bjørn var totalt sej, og var på stort set hele tiden. Selvom der var lidt der skulle tjekkes undervejs, så kom han hurtigt tilbage hver gang.
4. Så skulle hundene dækkes af ved legetøj, førerne ind til Susanne og vi skulle lave tre stillingsskift. Stå, sid, dæk. Lille Bjørn bakkede i sit (perfekt!) og rørte sig ikke ud af flækken – fantastisk flot!!!
5. Så en almindelig apportering, hvor apporten skulle smides mellem legetøjet. Intet problem for Lille Bjørn som ovenikøbet kom lige ind og holdt apporten!!!
6. Så en dirigeret apport, hvor apporterne blev lagt ved legetøjet og den, der skulle hentes mod feltet. Lille Bjørn løb direkte ud, kiggede lige på legetøjet, tog apporten og kom flot ind. Verdensklasse!!!
7. Så fremsending, først bare forbi legetøjet, så forbi en stol og endelig forbi stol med Susanne på. Det sidste blev lidt for svært, og vi måtte tættere på. Men jeg kunne også se på Lille Bjørns udløb, at han var træt. Det var virkelig træning, der krævede meget løbearbejde i dag.
8. Næseprøven gik da også galt. Han diskriminerer helt tydeligt ikke, når han er træt, så næste gang er det aftalt at vi igen slutter med næseprøve, men jeg varmer op med pinde uden fært, godbidder indimellem, og dermed igangsætning af diskriminering. Vi ser om det lykkes.
9. Til allersidst skulle jeg prøve et indkald, og det var ok, men hans tempo cirka 60 % af normalen. Han var virkelig træt.

Superdejlig træning, tak Susanne!

Træning, undervisning, prøver og guddommelig inspiration

Belønningen for en fantastisk træningsuge

Jeg har ikke skrevet blog siden lørdag og pludselig har jeg stof til fleref indlæg, som så bliver slået sammen og kortet ned tror jeg.

Lone Sommer på begynderbane

Mandag fortsatte rallyspecialholdet. Vi var lidt afbrudsramte, så der var ”kun” Lone og jeg, men vi fik da igen noget skøn træning sammen; fokus var på temposkift, først på en nem begynderbane som dog kun måtte gennemføres i løb og/eller langsom gang, derefter på en svær championbane … som næsten føltes nem efter begynderbanen.

Max gik som en drøn igen, han skulle lige lære at holde øje med mig i løb (ellers kolliderede vi!), og så gik det strålende. Den svære championbane gik fint, bl.a. et fint 2 spring bliv retur og bakke væk fra fører. Hvis jeg ikke på det bestemtes havde lovet mig selv og andre, at han skulle blive i ekspertklasse til efter DM, så havde jeg kastet mig ud i championklasse med ham nu.

Megan havde en del snus, men når jeg gjorde mig umage og hjalp med hånden kom der alligevel rigtigt godt flow og championbanen var bare superflot!

Tak til Lone for dejlige baner, god feedback og hyggeligt samvær.

Tirsdag stod den på LP hos Susanne, et lille luksushold på 3 deltagere. Forrige tirsdag mandag havde jeg skrevet på Facebook, at træningen havde været på det på det jævne med Lille Bjørn. Susanne mente ikke det var en rimelig beskrivelse, og det har hun bestemt ret i. Jeg fik bare fokuseret på de detaljer, der ikke fungerede.

Tirsdag kørte vi med klatten.

• Super fællessit
• Han rejste sig flere gange i fællesdæk (ok, han kan ikke lide det underlag) men blev på stedet og vi fortsatte.
• Det med ekstern bagudbelønning i stillingsskift begynder at virke!
• Den dirigerede apport var virkelig skarp, nu kan jeg tage apporten i hånden; men vi fortsætter med at det kun er 1 ud 4 hvor jeg tager den.
• Springapport, ditto flot med at holde apport
• Gode positioner.
• Perfekt indkald.
• Nogle flotte fremsendinger, hvor jeg nu har fokus på at han ikke forlader dækken når jeg vender anden gang (!!!)
• Og så arbejdede vi med tempo i ud- og indløb i næseprøven & fastholdelse.

 Samlet et ganske fortrinligt forløb. Tak Susanne!!!

Onsdagsbanerne

Onsdag havde mine to rallyhold igen glæde af mandagsbanerne. Det er lækkert at alle klør på med krum hals, også den svære championbane blev der arbejdet med, og naturligvis med de nødvendige ændringer af kriterier.

LP-holdet havde tre afbud, så de to der kom, fik hver på skift arbejdet med hele deres program. Det går flot fremad for dem begge.

I forbindelse med snakken efter LP-holdet kom vi til at tale om det at gå til prøve vs. at træne. Træningen er naturligvis en forudsætning for at gå til prøve, men det at træne er ikke nødvendigvis ensbetydende med at man går til prøve. Fuld respekt for det, men sådan har jeg det slet ikke.

Så da jeg i dag skrev med en anden om nogle rallyprøver, lod jeg mig friste til at gå ind på Hundeweb – farligt og dyrt! – og endte med at tilmelde mig et par rallyprøver.

Jeg har ved flere lejligheder skrevet om specialklubber, bl.a. her. Jeg er ikke længere medlem af specialklubber, ”kun” af DKK, men jeg støtter meget gerne specialklubber, der arrangerer noget, som jeg har lyst til at deltage i. Border Collie Klubben er det lysende eksempel, men i denne omgang er det Dansk Shetland Sheepdog Klub (9. maj) og Rhodesian Ridgeback Klubben (16. maj), som begge fik tilmeldinger fra Max og Megan til rallyprøver. Se min opdaterede kalender her.

Jeg benyttede anledningen til at oprette en folder i mit mailsystem. Ideen kom fra en kursist, som jeg skrev en meget positiv tilbagemelding til. Hun svarede, at hun havde gemt den i en folder, der hedder ”Kig her, når du er ked af det”; hun blev glad igen, når hun læste mails i den mappe.

Min folder hedder doping, for den mail, der ligger der, som den eneste lige nu, får hver gang mit hjerte til at banke lidt hurtigere og tårerne lidt frem. Det er ren doping.

I dag stod den først på selvtræning med Lille Bjørn. Det gik faktisk fantastisk. Fri ved fod, stillingsskift (stadig bagud belønning og vi sluttede med 5 skifter, hvor han holdt positionen), springapport, hvor han holdt apporten til sidst, flotte positioner, tre gode til supergode indkald, flotte fremsendinger og et par næseprøver med gode søg og korrekt optag. Det var svært at være utilfreds.

Max løber mod kegle (foto: Conni Hansen)

Derefter var det Max’ tur. Sammen med 5 andre rallynørder stillede vi forventningsfuldt til Johannas rally specialhold over 3 gange, 1½ time med masser af ny inspiration Jeg er ikke sikker på, at jeg har husket det hele, men jeg forsøger:

1. Challenge. Vi havde på forhånd fået en challenge, hvor vi skulle udføre skiltene sit, sit foran, bagom, venstre om uden håndtegn – fra venstre og højre. Max og jeg er på vej, men det kan blive meget bedre.
2. Vi blev delt op i grupper på tre, i hver gruppe skulle vi stå på række med cirka 3 meters mellerum. Hver fører havde sin hund ved siden og tre rallyskilte, som skulle holdes med begge hænder med bagsiden frem. Fører 1 skulle med hund gå mod fører 2, som skulle vise et skilt i sidste øjeblik, som fører 1 skulle udføre. Fører 1 skulle gå videre til fører 3, som viste et skilt, som fører 1 skulle udføre, hvorefter fører 1 stillede sig efter fører 3 og fører 2 gik turen. Så alle skulle holde fokus på hunden (både under udførelse og i pauser), på at udføre øvelser og på at præsentere skilte for de andre.
3. Vi skulle parvis arbejde med spejling. Fører 1 udførte øvelse, fører 2 skulle udføre den samme, fører 2 skulle udføre øvelse, fører 1 den samme.
4. Vi skulle arbejde med fremsending til kegle, hvor vi kunne øge sværhedsgraden ved at sende direkte mellem to spring.
5. Opstilling med 6 nemme skilte (1-6) og tre ekvipager der var klar. Johanna sagde fx venstre, Paul, Max, løb til skilt 3 og 4 og gå til skilt 6, og så skulle Max og jeg løbe/gå hen og udføre de pågældende skilte. Vi vidste ikke, hvornår vi kom på, så vi skulle bare holde fokus på hunden, så vi var klar, når vi blev råbt op.
6. En kort bane hvor man i ekspertversionen skulle lave tysker foran spring, fortsætte uden at springe, derefter bakke 3, bakke 2 og bakke 1 mod næste spring, og derefter fortsætte forbi det uden spring. I championudgaven var der skift foran første gang og skift bagved anden gang lige mod springet.
7. Så kom vi på stribe og skulle gå ved siden af hinanden – og når der blev fløjtet udføre cirkel om fører, sit-1 skridt stå-1 skridt sit-1 skridt dæk, cirkel, og bakke. Så blev det klappesignaler (1-2-3) der bestemte om vi skulle lade hunden skulle stå, sidde eller dække og til sidst kom der også fløjt mellem klappene.
8. Som afslutning en Individuel runde, hvor jeg valgte introduktion til elefant med uret med Max, hvor vi gik i gang med massiv lokning.

Der var naturligvis gode begrundelser for alle øvelserne, men sammenfattende her: Det er fantastisk konkurrencetræning. Der kan ikke skrives nye superlativer om Johannas undervisning (det bliver svært!), men jeg kan roligt sige, at hun oversteg mine høje forventninger. Jeg har virkelig fået guddommelig inspiration til både min egen træning og til undervisning.

Hjemme blev jeg superforkælet med kalvemørbrad med tilbehør og lækker vin.

Livet er godt.

Inkompatibilitet

Pjækkemad

 

Mens dette skrives, skulle jeg ifølge kalenderen være til selvtræning med Lille Bjørn efterfulgt af en træningstime hos Johanna med Lille Bjørn. Kirsten påstår (drillende?) at jeg pjækker, men det kalder jeg det naturligvis ikke selv. Jeg har ændret planerne, fordi jeg efter en lidt bøvlet hjemtur i regnvejr bare kunne mærke, at jeg ikke havde lyst til at tage af sted med hundene. De lå alle foran den buldrende brændeovn, så det bliver til en hjemmeaften i stedet.

Det synes jeg også er værd at tage med efter tre gode hundeaftener i træk.

Dette er mit hundeblogindlæg nr. 895. Hvis alt går vel passerer jeg blogindlæg nr. 1.000 i år. Men hvornår? Jeg har ikke nogen tidsplan for, hvornår der skal skrives blogindlæg, så det er ikke noget nogen – inkl. mig selv – kan regne sig frem til. Så dit bud, kære læser, er ligeså godt som mit. Send en mail til pl@lysh.dk med emnet Blog 1000, skriv dato og klokkeslæt for, hvornår du tror, jeg offentliggør mit hundeblogindlæg nr. 1.000. Og du er med i konkurrencen. Der er naturligvis præmier til de tre, som kommer nærmest. Deadline for besvarelse er 31. januar 2015.

Mandagsrally

I mandags var det rallyspecialtimen (som varer 1½ time). De mandagstimer tegner allerede nu til at blive den bedste rallytræning, jeg har gået til overhovedet. I mandags var vi Lone, Christina og mig selv, Christina havde planlagt banerne og temaet var at gå baner uden håndtegn.

Hvorfor, det behøver man jo ikke kunne?

Ja, der er noget med en Johanna challenge næste uge … Og så er det jo nyttigt ikke at være afhængig af både håndtegn og verbalt signal, for så har man noget ekstra at komme med til prøverne.

Jeg havde både Max og Megan med, og efter sidste uges triste Max var det en helt anden hund jeg havde med. Som Lone så sødt skrev senere på aftenen: ”Og hvor var det bare hjertens dejligt at se Max i dag. En helt anden hund! Til lykke!”

Selv en løbsk Kizz Me og en af og til gøende Tempo påvirkede ham ikke synderligt, dejligt. Megan var naturligvis også på, og da hun først var varmet op, og jeg havde fået nogle venlige påmindelser fra Lone & Christina om at være lidt mere på – så gik det også fantastisk.

Begynderbanen på 12 skilte blev gået rigtigt mange gange uden håndtegn – med hund på højre og venstre side, med hænder på ryggen eller over hopvedet. Smaddersjov træning.

Tirsdag var det Lille Bjørns tur på Susannes LP-hold. Det var træning på det jævne. Der var en masse pæne momenter – specielt indkald, fremsending, fri ved fod og afslutning med apport; han var også dejligt på.

Men der var også lidt usikkerhed, bl.a. lidt usikre positioner, noget rodet stillingsskift hvor bagudbelønningen helt tog fokus fra skiftene, og så tre gange forkert næseprøve til sidst, uden at søge ordentligt – så stoppede jeg.

Kirsten synes han var underligt stille til aften, og så pludselig gik det hele op i en højere enhed. Han var blevet trimmet – meget tiltrængt – og dét gør ham rigtigt træt (specielt negleklipningen til sidst). Så er han også en lille hund og går med snuden meget tæt på underlaget. Så samlet, næseprøver sidst til træning efter sådan en dag var måske lige lidt for udfordrende … Det var helt tydeligt at han ikke diskriminerede.

Onsdagsrally

I går havde mine to rallyhold stort set en kopi af mandagens baner og der blev taget godt imod udfordringerne. Specielt på ekspert/championholdet var der et par, der gik banerne ualmindeligt fantastisk uden håndtegn, men med kropskommandoer :-)

Men det bliver der jo ikke trukket for i rally.

I dag stod den så på … øh pjækning.

Belønningen var en dejlig tærte og et glas rødvin, hvilket jo sådan set er forkert – forstærkning af uønsket adfærd?! – men sådan ser jeg det altså ikke.

Hvad er det for en overskrift? Inkompatibilitet … Ifølge Den store danske betyder kompatibel: forenelig; som kan fungere sammen med noget andet; det modsatte af inkompatibel (uforenelig).

Jeg hører ikke ordet så tit, selvom det er udbredt i IT-verdenen, men jeg hørte det i mandags i menneskesammenhæng, hvor en person talte om to andre og sagde: "De er simpelthen inkompatible".

Jeg kender begge de to andre og tænkte, at det var da et godt og præcist udtryk. En anden måde at sige dårlig kemi, de passer ikke sammen eller hvordan man nu kan udtrykke det, når nogen ikke spiller sammen.

Den bedste hundetræning, jeg kan komme i tanker om, er den, hvor træningen går godt, men samtidig at den eller de personer, jeg har trænet sammen med, og jeg er kompatible – vi passer sammen. Årets træning har allerede bragt flere (2+) af sådanne træninger: Kurset med Lea og mandags rallytræningen. Dér er pjækning bestemt ikke en option :-)

Man kan ikke lære en gammel hund nye kunster

Lea

 

Vi kender alle talemåden ”Man kan ikke lære en gammel hund nye kunster”. Og véd alle, at det ikke er rigtigt. En gammel hund kan sagtens lære nyt. Faktisk tror jeg, det er meget sværere at lære en om ikke gammel, så dog garvet fører nye kunster, men sørme om det ikke lykkedes for Lea Nor i dag.

Sydkystens Hundeskole har inviteret Lea Nor til at holde 4 1-dages kurser i januar, og de to første afvikles i denne weekend specielt for vores egne instruktører samt to gæster. Det er en dejlig måde at starte året på med en fælles kursusoplevelse, jeg havde i dag ovenikøbet fornøjelsen at være på hold med Anita, Amanda, Charlotte, Merete og Susanne, og så bliver det altså ikke meget bedre.

Lea er et nyt men absolut positivt bekendtskab for mig. Kurset var disponeret med en runde gensidig præsentation, et oplæg om træningsfilosofi mv. samt i alt 5 individuelle runder, så alle deltagere havde cirka 50 minutter med individuel træning, superluksus.

Jeg havde valgt at tage både Max og Lille Bjørn med. I præsentationsrunden lavede jeg et hurtigt stunt, så jeg fik Susanne til at præsentere mine udfordringer med Max og Anita mine udfordringer med Lille Bjørn. Det blev kort og koncist, meget kortere end jeg selv kunne have sagt det.

Træningsfilosofien er der ikke så meget at sige til, en fornuftig opdeling i grundtræning, øvelsestræning, helhedstræning (inkl. overgange/transport mellem øvelser) samt konkurrencetræning. Fokus er at det skal være sjovt at træne og sjovt at konkurrere; man skal glæde sig til konkurrencen og man skal glæde sig under konkurrencen. Tjek!

Anita, Susanne, Amanda og Charlotte

Der er ikke så varmt i hallen, så påklædningen var naturligvis i overensstemmelse hermed. Man kan måske ikke umiddelbart gætte det, men billedet viser fire af deltagerne på kurset i dag :-)

Mine 5 træningsrunder var anstrengende, jeg skulle virkelig arbejde for sagen, og det synes jeg bestemt også jeg gjorde.

1. runde. Jeg havde fokus på Max og kontakt i starten. Vi fik arbejdet med at han holder fokus også efter klik, og at kunne gå ½-1 skridt med fokus. Desuden fik vi arbejdet med indarbejdelse af startsignal (mellem at hunden sidder i plads og bevægelse påbegyndes), for at skabe energi og forventning i hunden. Plads, startsignal, bevægelse og så belønning. Jeg fik omarbejdet min anvendelse af legetøj, hvor jeg har byttet med godbid – det udvander værdien af legetøjet. I stedet bytter jeg nu med at vi igangsætter igen, og derved skaber ny mulighed for belønning. Hold da op, hvor det tændte Max! Sikken vi kunne lege. Pointe: Hvis der ikke er 100 % intensitet i legen er der heller ikke 100 % intensitet i træningen. Tjek og forstået!

2. runde. Jeg arbejdede med Lille Bjørn og afslutning af apportering, hvor jeg har to problemer, dels det at komme ind i plads, når man holder noget i munden, dels at fastholde apport til der afleveres. Det sidste fortsætter jeg at træne ved at bukke mig ned, berøre apport mv., men ikke tage den. Så klik for fastholdelse.

Vedrørende det at komme i plads skal jeg ikke tillade korrektioner, når han er kommet ind, så jeg må hjælpe, fx med et lille skridt, så Lille Bjørn ikke kommer til at fejle. Da jeg bemærkede, at jeg kunne se at han ikke ville komme lige ind på grund af det langsomme tempo, fik jeg også fokus på at træne indløbet med fart: Sætte hund af, lægge apport ved siden af eller bagved, gå et stykke væk med front mod hund, give apport kommando, bakke væk når hunden kommer, klikke for tempoet og belønne bagud i forhold til fører. Hold da op, der kom fart på.

3. runde. Jeg havde talt om at vi skulle se på, hvad der får Max til at slå fra og pibe meget hurtigt. Diagnosen var forholdsvis simpel: Max er lille og forsigtig og har brug for hurtig og kraftig bekræftelse af at det han gør, er fantastisk. Så superkorte momenter, vild leg som belønning osv.

 Og så skal jeg ikke acceptere at han melder fra, som han gjorde lige da træningspasset var slut. Max blev ked af det, og hans legetøj var uinteressant – jeg insisterede (tak for opfordringerne!) på at vi skulle lege, og fandt et bedre legetøj, så den kedelige situation blev vendt til en fest. Med en forpustet fører.

4. runde. Her arbejdede jeg med Lille Bjørn og stillingsskift. En kort sekvens fri ved fod (op i energi) og derefter overgang til stillingsskift, hvor han hoppede frem i hvert skifte. Vi talte om strategi med at låse forben (skal overvejes).

Efter passet kommenterede Susanne, Charlotte og Merete mine håndtegn og kommandoer, og sjovt nok: Når jeg laver rolige bevægelser og siger rolige og stille kommandoer ,så bevæger Lille Bjørn sig roligt og stille og præcist. Hmmmm.

5. runde. Jeg ville arbejde med næseprøve og havde aftalt at vi skulle slutte med en øvelse med fart, som Max synes er sjov (jeg valgte felt). Han lavede to superflotte hele næseprøver og vi sluttede med flot fremsending, alle dele afsluttet med masser af leg.

Konklusion: Ikke noget epokegørende nyt, men flot læst af Lea og hun kom virkelig med gode forslag til håndtering af de forskellige problemstillinger. Jeg har flere konkrete tiltag til ændring af træningen, specielt det med leg og motivation af Max. Jeg er bestemt ikke for gammel til at lære nye kunster :-)

Amanda og Dumle

Og så synes jeg i øvrigt at dagens bedste oplevelse var at se Amanda og Dumle; det er et fantastisk samarbejde de to har, og den glæde de har ved at træne sammen er smittende og inspirerende. Godt Amanda!!!

24 timer

De sidste 24 timer har jeg haft tre dejlige oplevelser i forhold til min hundetræning.

I går aftes havde jeg en lang telefonsamtale med Susanne Bach med udgangspunktet i hændelsen den 22. december. Konklusionen var kort fortalt, at vi er enige om, at Max’ usikkerhed, som den kommer til udtryk fx i fællesøvelserne i LP, også var udslagsgivende i torsdags. Det var for meget at blive efterladt ved et bord, selv med udsigt til mig – og det gav han mig en klar tilbagemelding om, da jeg forsøgte at træne igen. Så jeg skal arbejde med tryghed på alle fronter. Ikke bare i selve træningen med motivation og præcision, men også i pauser i træningen, både når han er med alene og når jeg træner ham på skift med de andre hunde.

I eftermiddags havde jeg ikke planlagt træning, men jeg havde lovet en anden hjælp med noget grundlæggende kontakttræning. Jeg havde taget Max og Lille Bjørn med, for at udnytte muligheden for at træne lidt. Jeg lod begge hundene blive i bilen fra start, men Lille Bjørn kom hurtigt ind som demohund, og han kan sagtens være bundet af. Efter en halv times tid trænede jeg lidt med ham, og så kom det vigtige tidspunkt: udskiftning med Max.

Max kom ud i line, tissede af, kom ind i hallen. Vi startede med en favorit: fremsending. Ingen problemer, og det var gode gamle Max til træning igen :-) Jeg huskede, når jeg talte med andre, at have fokus på Max også, så han var ikke alene på noget tidspunkt. Supersucces.

Den tredje dejlige hændelse kom som mail sidst på eftermiddagen fra Christina Ulrich Pedersen. Den bestod af to dele. For det første et svar på min quiz for 2015. Det betyder rigtigt meget for mig, fordi Christina med 16 og 17 rigtige (ud af 20) de sidste to år har været formidabel til at forudse min sæson. For det andet kom der et forslag til en træningsplan, hvis det var Christina, der skulle træne mine tre hunde.

Det lignede til forveksling min plan, hvis jeg ikke havde været grebet af forskellige underlige resultatmål i forhold til årets hund og DM. Så den korte opsummering af trænings- og konkurrencefokus i 2015:

• Megan. Vi arbejder mod deltagelse i Årets Hund og DM. Træning som hidtil, med korte pas, med topmotivation hele vejen.
• Lille Bjørn. Fokus på LP og de sidste certifikater. Arbejde mere med sikkerhed og med forstyrrelser.
• Max. Masser af gode oplevelser og styrket selvtillid. Fokus på rally, hvor han er tæt på mig hele tiden. Masser af rallyprøver under forskellige forhold. Arbejde mere med sikkerhed og med forstyrrelser.

Tusind tak til Susanne og Christina, som har sat ord på frustrationer og udfordringer for mig. Og omsat det til noget håndgribeligt, som jeg kan arbejde med i 2015.

Året der gik aka Nytårshilsen 2014

Årets helt store begivenhed har naturligvis været at blive farfar. Frasse blev født 3. juni, samme dag som Megan fyldte 11 år. Han har vokset sig stor og stærk og er naturligvis det dejligste barnebarn man kan tænke sig.

Vi har kunnet glæde os over at alle i familien har haft det godt.

Professionelt har det været et meget spændende år. Jeg var fortsat på kontrakt med Nets, da året startede, men fik et attraktivt tilbud om at blive fastansat – headhuntet som 61-årig :-)

Jeg sagde ja tak og 1. juni blev stillingen som adm. direktør for Lysholdt Consulting udskiftet med titlen Programme & Project Office Specialist hos Nets. Et skifte jeg bestemt ikke har fortrudt. Så efter 15 succesrige år er Lysholdt Consulting nu tæt på at være afviklet, og hundetræning og assessoropgaverne i IPMA-regi er lagt i et personligt ejet selskab lysh.

Så er der hundene!

Megan har passeret 11½ år. Vi konkurrerer stadig i rally championklasse og vores bedste resultatet opnåede vi i Bramsnæs 28. juni, hvor Megan vandt en championklasse med 10 hunde med 93 point. Vi var til DM for fjerde år i træk, hvor 87 point rakte til en 13. plads. Et dejligt år med Megan.

Lille Bjørn har rundet de 7½ år. Vi arbejder stadig på at få DKLPCH-titlen, men har ingen 1. præmier fået i år. Højst overraskende kvalificerede Lille Bjørn sig til DM i rally. DM gik ikke særligt godt, vi blev IB’et, men glæden ved at være med overstrålede helt resultatet.

Max er blevet 3½ år. Jeg har ikke helt besluttet mig for at pensionere ham som LP-hund - pga. hans manglende tryghed i fællesdækken. Vi træner LP og han kan gå superskarpt. På Samsø gik han fantastisk og vi fik 180 point med 3 nuller. I rally er han blevet DKRLCH.

På kursussiden var der nogle fantastiske Hundedage 2014, hvor jeg specielt tænker tilbage på førstedagen med Siri med glæde.

Træningen har bestået i faste LP-hold med Lille Bjørn og Max hos Johanna og Susanne. Samt masser af selvtræning

På undervisningssiden har jeg haft en masse rally- og LP-hold. Jeg har allermest nydt dem, hvor Anita og jeg har undervist sammen, herunder nogle halvdagskurser på Hundedagene.

Jeg har stadig fornøjelsen at være formand for Sydkystens Hundeskole. Vi har en drømmesbestyrelse, udbyder et væld af kurser og arrangerer mange LP- og rallyprøver. I år har Merete og jeg lanceret vores rallyinstruktøruddannelse, som også blev en succes. Tak til Christina, Connie, Lonni, Merete og Tina for dejligt samarbejde.

Jeg har også haft fornøjelsen at dømme en masse rallyprøver og sammen med Johanna og Pia Hansen-Schwartz er jeg i DKK’s rallyudvalg, hvor vi har et forbilledligt samarbejde.

Jeg ser frem til et spændende 2015. Jeg har offentliggjort min quiz for 2015. Mange af mine drømme på hundefronten kan ses ud fra disse spørgsmål. Ambitionen er at kvalificere Megan, Lille Bjørn og Max til DM i rally og Årets rallyhund i 2015. Det er ambitiøst, men bestemt ikke urealistisk at mindst et af de seks mål bliver opfyldt.

Jeg ønsker alle - familie, venner, hundevenner, kolleger, bloglæsere og bekendte - en glædelig jul og et lykkebringende nytår.

Motivation og samarbejde

Motiverende aftensmad at komme hjem til efter god træning!

 

Da vi havde bestyrelsesmøde i Sydkystens Hundeskole midt i november var jeg lidt skeptisk med hensyn til rallyprøven den 22. februar 2015; der var kun kommet 6 tilmeldinger, tror jeg. Siden har vi markedsført den lidt. I lørdags var der 20 tilmeldinger og mens dette skrives 44 tilmeldinger, dvs. kun en ledig plads. Heraf er 17 tilmeldinger i championklasse, jeg nåede lige at melde Megan til. Jeg synes det er fantastisk dejligt med den store tilslutning i klassen.

I går morges skrev vi sammen i bestyrelsen om eventuelt at opslå yderligere en prøve same dag. Og det endte med at vi lagde op til en model, hvor den oprindeligt annoncerede prøve - med Ditte som dommer - gennemføres helt som planlagt fra 10 til cirka 15. Den anden prøve gennemføres kl. 8-10 og fra 15- ca. 18. Conni, som skal deltage i Dittes prøve med 2 hunde, var frisk på at tage den anden dommertjans, så hun får en lang dag – men mon ikke det passer Oldfruen godt med sådan en helt vild hundedag :-)

Prøven blev godkendt hurtigt af DKK - tak for det – opslået, og der er allerede kommet 19 tilmeldinger. Mon ikke den prøve også bliver udsolgt? Med løsningen får vi tilgodeset dem, der havde tilmeldt sig i tiltro til at det var en hyggelig enkeltprøve, og dem, der synes det er dejligt at kunne stille til to prøver samme dag, når man alligevel er afsted. Og vi får udnyttet hallen fuldt ud, så der bliver god plads til banerne.

For mig er det gode samarbejde om at finde frem til en løsning, som alle i bestyrelsen kunne bakke op om, den hurtige eksekvering og den flotte tilslutning meget motiverende.

I dag havde jeg booket hallen 1 time til træning med Max og Lille Bjørn inden Susannes LP-hold. Igen udgjorde et spring, et felt, nogle kegler og skilteholdere rekvisitterne, og så fik først Max og jeg arbejdet med diverse detaljer, mest med at holde kontakt i slalom og i fri ved fod lige ud. Masser af leg og stoppede på toppen.

Så var det Lille Bjørns tur, lidt kortere tid, for LP-kursisterne kom i god tid – helt uden reaktion fra Lille Bjørns side. Han var totalt tændt og noget af det gamle favoritlegetøj var fundet frem, og fungerede stadig.

Så han var fint varmet op til luksus LP-timen hos Susanne hvor vi var nr. 3 ud af 3. Først en sekvens med stillingsskift, indkald samt næseprøve. Hold da op, hver eneste øvelse var tæt på vores bedste – han rykkede næsten ikke frem i de seks skifter, stoppet var ok, men jeg ville gerne have haft det en anelse skarpere. Næseprøven superflot bortset fra at han smed til sidst. Stor ros fra Susanne for fokusområdet: at arbejde med hundens motivation mellem øvelserne. Lille Bjørn var vildt arbejdsglad.

Jeg trænede også at holde pause, og det var det eneste tidspunkt hvor halen kom ned. Så snart vi skulle i gang igen kom den op.

Næste øvelse fri ved fod, der var nogle udfald (snus) med energiskabende Non Reinforcement Markers, men han søgte selv (uden kommando) i position flere gange – uha det var godt.

Endelig positioner under gang, hvor vi let fik diagnosticeret at det er i vendingerne det går galt. Når Lille Bjørn er på tager han positionerne super flot, men når han hænger, gør han ikke - og han hænger lige efter vendingerne. Så fokus er nu indtil videre ALTID forstærkning lige efter vendingen.

Vi sluttede med en fællessit med forstyrrelser og tog derefter hjem med en virkelig skøn fornemmelse. Dejlig træning, tak Susanne for masser af energi og inspiration. Og tak til to dejlige hunde. Motivation og samarbejde i en højere enhed.

Årets sidste blog

Et dejligt minde: Max blev DKRLCH

Jeg kom under morgenturen, hvor der tit popper idéer op, til at tænke på, hvad årets sidste blog skulle handle om. Der var en masse, jeg bare ville have med, så til aften har jeg skrevet stikord. Og så tænkte jeg at jeg ligeså godt kan skrive bloggen. Det bliver forhåbentlig ikke den sidste i år, men navnet vil jeg ikke ændre!

Årets helt store begivenhed har naturligvis været, at jeg blev farfar, men det skal jeg ikke udbrede mig om her, det er (først og fremmest) en hundeblog.

Så her kommer noget om tre hunde, en forening og seks personer, som alle betyder meget for mig.

De tre hunde er naturligvis Megan, Lille Bjørn og Max.

Megan er netop blevet 11½ år, jeg har ved et par lejligheder overvejet at pensionere hende, men hun vender stærkt tilbage hver gang. Årets har budt på 17 officielle prøver, bedste resultat i Bramsnæs 28. juni, hvor hun vandt en championklasse med 10 hunde med 93 point. Et resultat hun tangerede i søndags ved en konkurrence, som talte både til DM-kvalifikation og til årets hund, to begivenheder jeg begge går efter med alle tre hunde. Vi har været oppe hos 9 forskellige dommere, flest gange (5) hos Anita. Vi var til DM for fjerde år i træk, hvor 87 point rakte til en 13. plads. Et dejligt år med Megan.

Lille Bjørn har rundet de 7½ år. Vi arbejder stadig på at få DKLPCH-titlen, men det er ikke så nemt. 9 LP3-prøver i år med 4 3.præmier og 5 uden præmiering taler deres tydelige sprog. Højst overraskende kvalificerede han sig til DM i rally, så vi gik til en prøve inden og jeg fik lidt blod på tanden, så vi prøver også at kvalificere os til næste DM. DM gik ikke særligt godt, vi blev IB’et, men glæden ved at være med overstrålede helt resultatet. 5 officielle prøver er det blevet til hos 4 forskellige dommer, heraf 2 gange hos Anita.

Max er 3½ år. Han går det mest fantastiske LP, men han er meget utryg i fællesdækken og piber og det har fået mig til at vælge LP fra. Vi træner dog LP og han kan gå superskarpt, så han har været oppe to gange i år. På Samsø gik han fantastisk og vi fik 180 point med 3 nuller. Jeg har som kompensation kastet mig over rally med ham, det er blevet til 18 prøver og han er blevet DKRLCH. Han har været oppe hos 9 forskellige dommere, flest gange hos Anita (6). Han er den skarpeste rallyhund af de tre og målet er, udover at kommer til DM og årets hund finale, at han skal være stjerne i championklassen.

Foreningen, jeg vil nævne, er til sikkert ingens overraskelse, Sydkystens Hundeskole. Jeg har sagt det før og jeg siger det gerne igen: det er en drømmebestyrelse, der får Sydkystens Hundeskole til at fungere på topniveau. 9 instruktører, 4 udendørs træningspladser, 1 træningshal, Hundedagene, 2 årlige LP-prøver, mange årlige rallyprøver, mange 100’ere kursister. Vi har det sjovt sammen og vi får ting til at ske. Tak til Christina, Connie, Lonni, Merete og Tina for dejligt samarbejde.

Så er der de seks personer. Det er seks, fordi der så er ti punkter på denne liste. Men der kunne have været mange flere, for der er rigtigt mange hundefolk, der betyder meget for mig.

Amanda Jakobsson, Anita og jeg har tilbragt rigtigt mange timer sammen til LP- og ikke mindst rallyprøver. Amanda går på LP- og rallyhold hos mig, og jeg er vildt imponeret af hvordan hun udvikler sig ikke mindst med Dumle. Hun kommer til at nå rigtigt langt med ham, hun skal bare have lidt mere tid til træning. Vi havde en dejlig tur sammen til Esbjerg 29. maj, hvor vi gjorde et sidste forsøg på at kvalificere os til DM. Det mislykkedes :-( Jeg husker at vi ringede til Anita da vi kørte hjem og jeg spurgte hvad det modsatte af et triumftog hedder … Det viste sig at vi trods alt kom til DM selvom vi stod langt nede på reservelisten. Men det er en anden sag.

Merete Marx Stenaae er med i bestyrelsen for Sydkystens Hundeskole, og hende vil jeg nævne fordi vi i år har gennemført Sydkystens Hundeskole første Rallyinstruktøruddannelse sammen. At udvikle det kursusforløb og gennemføre det har været meget inspirerende, det har slået gnister flere gange, men vi har gennemført et kursus, som vi ubeskedent synes er ret godt. Merete lægger også ofte ører til, når jeg på vej hjem fra arbejde hænger i en trafikkø. Så får vi lige talt om alt muligt (hunderelateret).

Susanne Bach træner jeg LP hos. Hun er måske den skarpeste og skrappeste (=krævende) LP-instruktør i Sydkystens Hundeskole, og vi har haft vores ture. Jeg har været unfair overfor hende flere gange, men er blevet tilgivet (tak!) og jeg elsker at træne hos hende. Hun har så mange spændende ideer, kan hele tiden trække nye teknikker frem og inspirere. Og hun véd lige præcis hvor hver eneste kursist har brug for hjælp. Så dér får vi fokus.

Christina Ulrich Pedersen. Det er ikke altid lige smart at indrømme, hvis man har svage punkter, men jeg har et svagt punkt i forhold til Christina. I Sydkystens Hundeskole er hun næstformand, og vi har et fantastisk samarbejde, selvom jeg nogle gange kan være pisseirriterende – for nu at være ærlig – fordi jeg er så ambitiøs (bilder jeg mig ind). Christina kan bringe mig ned på jorden, når ideerne bliver for flyvske, på en rigtigt god måde. Hun kan udfordre og være skarp, men altid med et smil, så det hele ender godt. Christina sætter sig mål og træner målrettet for at nå dem. Hun og Tempo er også dejlige at træne med. Og så er hun virkelig en jeg under at nå ALLE sine mål.

Johanna Allanach. Hun er ikke til at komme uden om. Vi sidder i DKK’s rallyudvalg sammen med Pia Hansen-Schwartz. Og sikken et samarbejde vi har. Johanna sprudler af ideer, og hun er om nogen den person, der har betydet mest for, at rallylydighed er løftet op fra at være sådan en lidt spøjs lillebror til ”rigtig” lydighed, til en seriøs, selvstændig disciplin indenfor hundesporten i Danmark. Jeg træner også hos Johanna, og hun er uden diskussion den mest kreative og inspirerende instruktør, jeg har trænet hos. Hun kan ALTID finde en udvej, hun kan altid udfordre, hun kan altid hæve barren – og hun kan altid forstærke føreren positivt, uanset hvor håbløst man selv kan føle det går.

Anita Jakobsson. Vi kender hinanden, både hundemæssigt og efterhånden også menneskeligt. For det første træner vi en del sammen og kender hinandens svage og stærke sider ret godt. Vi har undervist rigtigt meget sammen, både på rallyhold i almindelighed og i forbindelse med Hundedagene 2014, hvor vi fik rigtig flot feedback for vores halvdagskurser. Vi var sammen til Sverige for at dømme den første uofficielle landskamp mellem Sverige og Danmark. Vi har tilbragt mange hyggelige timer sammen til LP- og rallyprøver. Vi kan ikke lade være med at stå og dømme sammen, når vi ser en, der går en rallybane, og det er meget inspirerende og lærerigt at diskutere de nørdende detaljer med Anita. Jeg nyder at træne og undervise med Anita, og vide at vi kender hinanden så godt, så vi kan klare rigtigt meget pr. intuition.. Og så får jeg garanteret ærlig kritik fra Anita … når jeg er klar til at modtage den.

Det skulle være årets sidste blog, fordi den skulle skue tilbage på 2014 og fremhæve en række højdepunkter. Nu blev det ”bare” til en masse gode minder og en boblende følelse indeni over at være en del af en dejlig Hundeskole, have tre skønne hunde og kende en masse fantastiske hundemennesker.

Dejlig træning - og årets blog

Megan knap 10 uger gammel, 10. august 2003

Gårsdagens træning var helt fantastisk – det skulle den gerne være hver gang, men i går blev den ekstra god.

Først havde jeg en rallyspecialtime, som Christina havde ønsket. Da hun var den eneste tilmeldte blev vi enige om at lave det om til rallyselvtræning for Christina & Tempo samt Max & undertegnede.

Vi havde opstillet en championbane, hvor jeg i stedet for et par af sideskiftene improviserede øvelser. Jeg blev mere og mere fokuseret på at holde øje med Max, så Christina til sidst bemærkede, at der var ved at gå Megan i den ...

Det passede perfekt med at Susanne kom – hun skulle have LP-hold bagefter – så Max og jeg gik fik til opgave at gå i cirkler om Susanne, mens først Susanne og siden også Christina og Tempo var gradvis stigende forstyrrelser. Max var fantastisk – mere og mere fokuseret på mig. Dejligt.

På LP-holdet var Lille Bjørn med, vi startede med samme øvelse – holde fokus med stigende forstyrrelser og det kan han bestemt også!

I næste runde arbejdede vi med: tjek-ind, 1 stillingsskift, ros (ikke leg eller godbid), tjek-ind, 2 skifter osv. og efter 3 skifter vild belønning. Fejlmelding skulle også være energifyldt og positiv, så hunden dels fik at vide, at det ikke var en belønning, dels bevarede energiniveau og ville arbejde videre. Jeg skal arbejde videre med dette, der er muligheder i det – jeg skal bevare enegien i skiftene uden at Lille Bjørn hopper frem.

Jeg følte mig ret slidt, det er hårdt at arbejde med motivation og holde energiniveauet oppe :-) Men sikken en mental energi det gav mig at opleve hundene så ekstraordinært fokuserede.

Det kom der så et kort blogindlæg ud af. Som sædvanlig mest for min egen skyld, men måske også til inspiration for andre. Jeg har blogget siden onsdag den 21. maj 2008. Dette indlæg er nr. 872 i alt og nr. 106 i år. Her i julemåneden starter jeg en lille for sjov – og lidt for alvor – konkurrence.

For at deltage i konkurrencen skal man sende en mail til mig på pl@lysh.dk mærket ”Bedste blog 2014” og skrive 1) hvilken blog man synes bedst om (dato og navn) og 2) en begrundelse – kort eller lang.

Jeg skal have svarest senest 31.12.2014 kl. 18.00, så kårer jeg én eller flere vindere samme aften – og naturligvis er der små præmier.

Hvis jeg offentliggør dele af eller hele besvarelser bliver det anonymt, så personlige besvarelser er meget velkomne. Hvis de kan få mig til at smile, tænke eller knibe en tåre, så er det bestemt et ekstra plus :-)

Skøn uge

Det var været en ganske travl uge arbejds- og hundemæssigt. Men med planlægning og prioritering på begge sider gik det fint.

Efter den famøse Færdighedsprøve i sommers, hvor Max gik helt i baglås, har jeg ikke arbejdet med FP. Søndag prøvede jeg så FP2 med Max i haven, og det gik fint. 4,2 med min egen vurdering (og den er hård!). Så jeg har besluttet at fortsætte træningen i FP, det er god afveksling, og det har Max bestemt brug for.

Vi fejrede min fødselsdag (som var mandag) med Sandra, Christian og Frasse søndag, ovenfor den stolte farfar med guldklumpen.

Mandag holdt vi en stille fødselsdag hjemme, naturligvis med lækker mad og vin.

Tirsdag var jeg med Lille Bjørn på LP-hold hos Susanne. Hold da op, hvor gik det godt. Jeg citerer min statusopdatering fra Facebook:

”Genial træning med Lille Bjørn til aften hos Susanne. Virkelig stærk fri ved fod, perfekte positioner, lovende eksperimenter med overgang fra fri ved fod til stillingsskift og nogle skarpe skifter. Fremsending med fokus på at komme bag i feltet i ét løb, super indkald, flotte næseprøvesøg og endelig en strategi for at han holder apport i afslutning: det er måden, jeg bukker mig på … Afslutning med flot fællesdæk. Han ville ikke drikke undervejs, pustede og stønnede og arbejdede med enorm intensitet hele timen og spurtede rundt med 3-4 stykker favoritlegetøj. Verdens bedste Bjørn!!!”

Dagens dårlighed nyhed var, at der ved et uheld er kommet en del vand ind på vores tæppe i hallen. Vi er i dialog med udlejer.

Onsdag havde jeg tre hold i hallen, 2 rally og 1 LP. Flest gamle kendinge og nogle enkelte Nye deltagere, og lige spændende hver gang.

En af dagens rallybaner blev designet under eftermiddagskaffen - lidt keglesjov.

Torsdag stod den først på selvtræning, dernæst på LP hos Johanna. Igen citat fra men statusopdatering på Facebook:

”Endnu en dejlig træningsaften, denne gang med Max. Først superhyggelig selvtræning med Dina Gawain Border Collies) og Signe – vi træner alle LP3, Signe og Sitka bliver fantastiske også i den klasse.

Derefter LP-hold hos Johanna, hvor jeg valgte at arbejde med Twist fra FP2 og Ryggen til handler fra FP2/3. Efter næsten 2 timers træning var Max og jeg kommet igennem cirka en fuld LP3, en fuld FP2 og en masse rallymomenter. Herligt!”

I dag stod den på tidligt fri og hjemlig hygge.

Indimellem er der sket god fremdrift i planlægningen af Hundedagene 2015, i løbet af næste uge skulle det endelige program, gerne falde på plads, så vi kan opslå holdene.

Vores dobbelt rallyprøve 31. december er også ved at være på plads, i skrivende stund er der 1 ledig plads til første prøve, 2 til anden. Ingen krise her :-)

Det har været en skøn uge.

Træning med forstyrrelser

Der er masser af forstyrrelser, når man træner i Sydkystens Hundeskoles hal. Naboerne arbejder tit om aftenen, og der kommer ofte høje og uforudsigelige lyde. Gulvtæppet kan også være distraherende de første par gange, og såmænd også derefter. Så er der selvfølgelig alle dem, man træner sammen med; det samlede træningsareal er cirka 400 kvadratmeter, så man skal holde øje med, hvor de andre er, når man træner.

Dertil kommer så de distraktioner, som trænerne vælger at lægge oveni.

På tirsdagens træning hos Susanne med Lille Bjørn skulle vi cirkle om en anden deltager i fri ved fod, og i stillingsskift blev der cirklet om os plus der var ekstern belønning bagved. Lille Bjørn var totalt skarp, og udførte det hele fornemt.

Næseprøven var lagt, så der lå en Dentastix efter den med min fært, og sørme om ikke Lille Bjørn uden problemer fandt den rigtige, blev klikket og vendte tilbage, selvom det var tydeligt at han opdagede Dentastixen. Virkelig sejt.

Til gårsdagens afsluttende runde på mine rally- og LP-hold behøvede jeg ikke gøre noget selv for forstyrrelser, det sørgede naboen for i rigt mål, hvilket tydeligt påvirkede et par af hundene. Men da førerne arbejdede fokuseret med problemet, kom der noget godt ud af det.

I dag havde jeg Max med til selvtræning og derefter på Johannas hold. Her brugte jeg bevidst de andre som forstyrrelser, bl.a. ved fremsendelse. Max laver de flotteste fremsendelser fra alle mulige vinkler og med diverse forhindringer, herunder interessante buer for ikke at komme for tæt på andre hunde.

De to fokusøvelser hos Johanna var først næseprøve, hvor han trods lidt presset lavede flot søg og superflot aflevering. I dirigeret apport var det eneste han ikke så, at apporten blev lagt, for der skulle holdes øje med en, der flyttede spring og andre der lavede øvelser. Og hvad gjorde Max: flot udgang, perfekt apportering af den rigtige og flot aflevering.

Det er virkelig en fornøjelse at arbejde med de to skarpe hunde hos de to skarpe trænere, som forstår at udfordre på en god og udviklede måde.

Dagen startede med denne skønne udsigt på stranden, jeg kom til at tænke på udtrykket: smuk som jordens skabelse.

Hundedage

Vejret er ved at være lidt surt til udendørstræning, så det er en nydelse at kunne tage af sted til træning i hallen. I denne uge er det blevet til tre aftener.

Tirsdag LP-træning hos Susanne med Lille Bjørn. Han var totalt oplagt hele timen og specielt var hans fri ved fod fantastisk – han var for langt fremme noget af tiden af bar begejstring. Fremsending med forhindringer tog han med ophøjet ro og stor energi – feltet er bare en favoritøvelse.

I går var jeg i hallen næsten 5½ time, dels med enetime i rally, dels med to rally- og et LP-hold.

I dag var det Max’ tur, dels noget selvtræning – ren luksus, kun Christina og Tempo ud over os – dels på LP-hold hos Johanna. Jeg fik nogle nye ideer til at arbejde med fællesdæk og vi specialtrænede igen dirigeret apport. Max kan virkelig fokusere længere tid ad gangen, så fri ved fod var også en fornøjelse.

Vi har nu en længere periode uden konkurrencer, først 29.-30. november skal jeg op igen, til gengæld bliver det så 6 rallyprøver og 1 LP-prøve på de to dage.

Ugens store afklaring var, at Sydkystens Hundeskole igen holder Hundedagene næste år. 2015 udgaven finder sted 25.-28. juni 2015 på Feddet Camping ved Faxe, der bliver masser af kurser i LP, rally og spor. Søndag bliver der rallylandskamp mod Sverige, som har revanche til gode. Begge parter er indstillet på, at der bliver kamp til stregen, det bliver en sjov, hyggelig og spændende dag.

Det er endnu ikke muligt at melde sig til kurser eller landskamp, men planlægningen er i fuld gang, de første aftaler er på plads. Vi er sikre på det bliver nogle fantastiske Hundedage 2015.

Billedet foroven er fra Hundedagene 2014, hvor vi havde en særlig aftale med vejrguderne, så vi stort set ingen regn fik. Vi har lavet den samme aftale for 2015.