Hyggelig rally

I dag dømte jeg rallyprøver som en del af Rhodesian Ridgeback Dage 2018 i Strøby. Det er den næstmindste prøve jeg har dømt med i alt 11 ekvipager, men det blev mere end opvejet af supergod stemning, stort engagement, og masser af flot førerarbejde.

Da de fleste (alle?) deltagerne også skulle deltage i andet, blev det også til ekstra banegennemgange for at få det hele til at gå op, så der var banegennemgang for 2 øvede, 5 begyndere, 2 begyndere, 1 ekspert og 1 øvet.

Vejret så lidt gråt ud, men der kom kun nogle dråber, og det var så vidt jeg kunne bedømme meget fint Ridgeback-vejr.

Det jeg blev mest imponeret af var Dea og Spirit of Ishtar Lugalbanda, som skulle overtales til ikke at melde fra i øvet klasse, og endte med at vinde klassen med 96 point og blive klubmester og RØM. Det usædvanlige er, at de to foregående pinde er opnået 20.1.2014 og 24.9.2016!

Jeg har opfordret til at hun går op i ekspertklasse med lidt kortere intervaller 😊

Størrelsesmæssigt ligger prøven i morgen i Helsingborg Brukshundklubb i den modsatte ende, i alt 126 tilmeldinger. Avancerad og Fortsättningsklass ligger begge om eftermiddagen, så jeg skal først afsted 10:30, det er meget rart for en gang skyld ikke at skulle vildt tidligt op.

Amanda har givet mig de sidste formaninger, instrukser og held og lykker, og jeg er helt klar!

The Times They Are A-Changin'

Fantastisk lørdag morgen på Solrød Strand

Jeg kan helt ærligt sige, at jeg ikke har trænet overhovedet med hundene siden DM. Der var ikke planlagt noget og jeg er ikke tilmeldt nogen hold, så der har været god tid til at mærke efter, hvad det egentlig er jeg gerne vil med hundene.

En af tankerne har været helt at stoppe med hundetræning. Megan og Lille Bjørn ville sikkert synes det var ok at blive pensioneret, Max skulle jeg sikkert finde på noget med; ikke noget konkurrencerelateret, men han skulle nok få det sjovt, måske sjovere end til konkurrencer …

Når jeg mærker rigtigt efter, så er svaret: det er ikke dér, jeg er nu.

Det næste mål er, at alle tre hunde skal kvalificeres til Årets Hund finalen i rally i Herning den 6. november. Lille Bjørn og Max regner jeg for sikre, Megan er sikker, hvis hun består rallyprøven 17. september 2016. Det forudsætter, at hun får ok fra Thomas Ingvorsen den 15. september, ellers må vi håbe på afbud.

Ellers bliver 15. oktober på Samsø måske hendes sidste rallyprøve. Eller måske var prøven den 28. august i Hasle den sidste? Jeg véd det ikke, og er glad for ikke at vide det,

For jeg kigger længere frem, og jeg har et helt klart mål om at alle tre hunde skal til DM 2017 i rally. Lille Bjørn skal fortsætte i ekspertklasse, han har pt. 92 point, og det skal forbedres, for at komme til DM. Det skal vi nok komme.

Max har pt. 94 point i championklasse, han skal nok komme med. Vi fortsætter til kvalifikationsprøver for at forbedre dette resultat.

Megan har pt. 93 point i championklasse, hun skal også nok komme med, men jeg satser på at 93 point er nok, hun skal næppe til flere kvalifikationsprøver.

Hvad med Max og HTM/FS? Vi træner videre, jeg er tilmeldt prøver 15. oktober (Samsø), 5. november (Garbogaard) og 18. december (Hangar 17) og derefter træffer jeg den endelige afgørelse. Målet er helt klart, at arbejde videre med Max i begge discipliner. Jeg er sikker på, at jeg har redskaberne, relationerne, viljen, og trænerne til at arbejde videre med ham indenfor begge discipliner.

Den igangværende weekend står i rallyens tegn.

I dag dømte jeg rallyprøver i Rhodesian Ridgeback Klubben – kun for egen race – og Catja, som stod for den del af arrangementet, var på kanten af at ville aflyse, fordi der kun var 5 tilmeldte; men naturligvis blev det gennemført.

Da jeg kom frem til prøvearealet ved Strøby Idrætscenter fik jeg overtalt nogle Ridgeback-folk - som jeg vidste trænede rally - til at efteranmelde til rallyprøven, og pludselig var der 9 tilmeldte, og sikken en prøve jeg oplevede!

Alle 9 ekvipager bestod. Der var 81, 95, 99 og 100 i begynderklasse, 99 og 100 i øvede klasse og 91, 97 og 99 i ekspertklasse, hvor de sidste to fik deres andet certifikat.

Det var en usædvanligt stor fornøjelse at dømme de 9 ekvipager. Det kan godt være at Ridgebacken ikke har ry for at være den mest oplagte lydighedshund, men ALLE førere til denne prøve havde det skønneste samarbejde med deres hund, og det var til at blive helt høj af!

I morgen står den på Sydkystens Hundeskoles rallyprøver i Osted, med Anita som dommer. Jeg er tilmeldt med Max, og Megan – som var tilmeldt - er udskiftet med Lille Bjørn.

Vejrudsigten for i morgen lyder ikke spændende, det skulle bliver ret kraftigt regnvejr det meste af dagen.

Lidt har jeg lært: HVIS jeg går op, skal det være fair overfor hundene. Jeg glemmer bestemt ikke, at jeg var unfair overfor Lille Bjørn i Roskilde til Jubilæumsprøven tidligere i år, hvor det også regnede voldsomt. Med de ambitioner, jeg har med ham, vil jeg bare droppe prøven, hvis vejret/banen ikke passer til os, for han skal ikke have en dårlig oplevelse på en rallybane.

Det samme er naturligvis tilfældet med Max.

Så når banerne bliver slået op i morgen 8:30 vil de blive studeret med ekstra interesse, samtidig med at vejret over Osted vil blive fulgt nøje. Jeg har lovet Kirsten, at mindst Lille Bjørn kommer hjem hurtigt, hvis banen ikke er bjørneegnet :-)

Hattrick

Max 1.v. for 3. prøve i træk på en uge. Megan 3.v.

I dag gik turen til Korsør, hvor Rhodesian Ridgeback Klubben havde arrangeret rallyprøver med Anita som dommer. Det var en ganske lille prøve med kun 16 ekvipager. Men der kommer helt sikkert flere næste gang, for det var et superflot arrangement med hyggelige og fredelige rammer og flotte præmier til alle.

Championbanen lå ikke lige til højrebenet for Megan og mig, der var enkelt- og dobbeltslalom, begge spiraler, fristende 8-tal (masser af snurreri) og højrehandling af bl.a. bakke 3 skridt og 1 skridt bak, 2 skridt bak.

Men det gik faktisk rigtigt fint, indtil vi kom til skift side foran, som vi ellers plejer at have helt styr på … minus 13 blev det til i dag og derudover kun 4 x 1, så vi endte med 83 point. Meget meget tilfredsstillende må jeg nok sige! Dermed blev Megan 3.v

Så var det Max’ tur på Ekspertbanen. Han har stadig noget af sit fokus på omgivelserne, men han er med hele tiden og han hører efter, så det gik rigtigt fint alligevel. Vi mistede 3 x 1: på et skridt til højre, på dobbeltslalom og på enkelt slalom. Ærespladsen sit ved siden af, stadig en del lyd, men han sidder. 97 point rakte til en 1.v.

Ja, det blev han også i torsdags og i lørdags, 3 x 1.v. i træk har jeg aldrig prøvet før, og så indenfor en uge. Det har været en rigtig god uge må jeg erkende!

Ugens høst af pokaler og rosetter

Ugen har i forhold til Megan bekræftet mig i, at hun langtfra er klar til pensionering. Som jeg har skrevet rigtigt mange gange tidligere, så går hun så godt, som hendes fører tillader, og når hans signaler er præcise og ikke for hurtige, så er hun med. En synkron højre og et springvand i dag – næsten sidst på banen – voldte ingen problemer. Så vi fortsætter, så længe hun ser ud til at trives med det.

I forhold til Max er erkendelsen at strategien - med at arbejde med ham i alle mulige sammenhænge - ser ud til at virke. Han er ekstremt påvirket af omgivelserne, men fornuftig opvarmning, gennemtænkt start på banerne og mit fokus på at hjælpe ham, de svære steder, det fungerer. Der er naturligvis småting, der kan forbedres, det kan de altid, men som tingene kører nu, er det svært ikke at være superglad.

Her er resultaterne fra hans prøver i år.

Jeg er meget meget glad for de mange glade hilsener, jeg har fået i forbindelse med denne fantastiske uge. Det er især blevet bemærket, at jeg smiler på alle fotos, og ja, det er svært at lade være :-)

Jeg vil gerne slutte med specielt at takke tre, der har hjulpet mig rigtigt meget de seneste måneder i forbindelse med rallytræningen med Megan og Max: Lone og Christina, i forbindelse med vores 14-dages træning, og Anita, som har fået mig til at fokusere dels på at undgå de underlige unoder (håndtegn mv.), der har kostet dyrt i rallyringen, dels at få arbejdet med de irriterende 1’ere, som jeg så gerne vil af med.

Specielt arbejdet med starterne, bl.a. omtalt i denne blog, har været ualmindeligt givende.

Jeg er blevet spurgt om Lille Bjørn er blevet pensioneret, og nej det er han bestemt ikke, han skal til LP-prøve næste weekend i Nyborg. I overensstemmelse med min strategi for Max, skal han også med og op i rally, men Lille Bjørn er i centrum den dag.

Træning, undervisning, prøver og guddommelig inspiration

Belønningen for en fantastisk træningsuge

Jeg har ikke skrevet blog siden lørdag og pludselig har jeg stof til fleref indlæg, som så bliver slået sammen og kortet ned tror jeg.

Lone Sommer på begynderbane

Mandag fortsatte rallyspecialholdet. Vi var lidt afbrudsramte, så der var ”kun” Lone og jeg, men vi fik da igen noget skøn træning sammen; fokus var på temposkift, først på en nem begynderbane som dog kun måtte gennemføres i løb og/eller langsom gang, derefter på en svær championbane … som næsten føltes nem efter begynderbanen.

Max gik som en drøn igen, han skulle lige lære at holde øje med mig i løb (ellers kolliderede vi!), og så gik det strålende. Den svære championbane gik fint, bl.a. et fint 2 spring bliv retur og bakke væk fra fører. Hvis jeg ikke på det bestemtes havde lovet mig selv og andre, at han skulle blive i ekspertklasse til efter DM, så havde jeg kastet mig ud i championklasse med ham nu.

Megan havde en del snus, men når jeg gjorde mig umage og hjalp med hånden kom der alligevel rigtigt godt flow og championbanen var bare superflot!

Tak til Lone for dejlige baner, god feedback og hyggeligt samvær.

Tirsdag stod den på LP hos Susanne, et lille luksushold på 3 deltagere. Forrige tirsdag mandag havde jeg skrevet på Facebook, at træningen havde været på det på det jævne med Lille Bjørn. Susanne mente ikke det var en rimelig beskrivelse, og det har hun bestemt ret i. Jeg fik bare fokuseret på de detaljer, der ikke fungerede.

Tirsdag kørte vi med klatten.

• Super fællessit
• Han rejste sig flere gange i fællesdæk (ok, han kan ikke lide det underlag) men blev på stedet og vi fortsatte.
• Det med ekstern bagudbelønning i stillingsskift begynder at virke!
• Den dirigerede apport var virkelig skarp, nu kan jeg tage apporten i hånden; men vi fortsætter med at det kun er 1 ud 4 hvor jeg tager den.
• Springapport, ditto flot med at holde apport
• Gode positioner.
• Perfekt indkald.
• Nogle flotte fremsendinger, hvor jeg nu har fokus på at han ikke forlader dækken når jeg vender anden gang (!!!)
• Og så arbejdede vi med tempo i ud- og indløb i næseprøven & fastholdelse.

 Samlet et ganske fortrinligt forløb. Tak Susanne!!!

Onsdagsbanerne

Onsdag havde mine to rallyhold igen glæde af mandagsbanerne. Det er lækkert at alle klør på med krum hals, også den svære championbane blev der arbejdet med, og naturligvis med de nødvendige ændringer af kriterier.

LP-holdet havde tre afbud, så de to der kom, fik hver på skift arbejdet med hele deres program. Det går flot fremad for dem begge.

I forbindelse med snakken efter LP-holdet kom vi til at tale om det at gå til prøve vs. at træne. Træningen er naturligvis en forudsætning for at gå til prøve, men det at træne er ikke nødvendigvis ensbetydende med at man går til prøve. Fuld respekt for det, men sådan har jeg det slet ikke.

Så da jeg i dag skrev med en anden om nogle rallyprøver, lod jeg mig friste til at gå ind på Hundeweb – farligt og dyrt! – og endte med at tilmelde mig et par rallyprøver.

Jeg har ved flere lejligheder skrevet om specialklubber, bl.a. her. Jeg er ikke længere medlem af specialklubber, ”kun” af DKK, men jeg støtter meget gerne specialklubber, der arrangerer noget, som jeg har lyst til at deltage i. Border Collie Klubben er det lysende eksempel, men i denne omgang er det Dansk Shetland Sheepdog Klub (9. maj) og Rhodesian Ridgeback Klubben (16. maj), som begge fik tilmeldinger fra Max og Megan til rallyprøver. Se min opdaterede kalender her.

Jeg benyttede anledningen til at oprette en folder i mit mailsystem. Ideen kom fra en kursist, som jeg skrev en meget positiv tilbagemelding til. Hun svarede, at hun havde gemt den i en folder, der hedder ”Kig her, når du er ked af det”; hun blev glad igen, når hun læste mails i den mappe.

Min folder hedder doping, for den mail, der ligger der, som den eneste lige nu, får hver gang mit hjerte til at banke lidt hurtigere og tårerne lidt frem. Det er ren doping.

I dag stod den først på selvtræning med Lille Bjørn. Det gik faktisk fantastisk. Fri ved fod, stillingsskift (stadig bagud belønning og vi sluttede med 5 skifter, hvor han holdt positionen), springapport, hvor han holdt apporten til sidst, flotte positioner, tre gode til supergode indkald, flotte fremsendinger og et par næseprøver med gode søg og korrekt optag. Det var svært at være utilfreds.

Max løber mod kegle (foto: Conni Hansen)

Derefter var det Max’ tur. Sammen med 5 andre rallynørder stillede vi forventningsfuldt til Johannas rally specialhold over 3 gange, 1½ time med masser af ny inspiration Jeg er ikke sikker på, at jeg har husket det hele, men jeg forsøger:

1. Challenge. Vi havde på forhånd fået en challenge, hvor vi skulle udføre skiltene sit, sit foran, bagom, venstre om uden håndtegn – fra venstre og højre. Max og jeg er på vej, men det kan blive meget bedre.
2. Vi blev delt op i grupper på tre, i hver gruppe skulle vi stå på række med cirka 3 meters mellerum. Hver fører havde sin hund ved siden og tre rallyskilte, som skulle holdes med begge hænder med bagsiden frem. Fører 1 skulle med hund gå mod fører 2, som skulle vise et skilt i sidste øjeblik, som fører 1 skulle udføre. Fører 1 skulle gå videre til fører 3, som viste et skilt, som fører 1 skulle udføre, hvorefter fører 1 stillede sig efter fører 3 og fører 2 gik turen. Så alle skulle holde fokus på hunden (både under udførelse og i pauser), på at udføre øvelser og på at præsentere skilte for de andre.
3. Vi skulle parvis arbejde med spejling. Fører 1 udførte øvelse, fører 2 skulle udføre den samme, fører 2 skulle udføre øvelse, fører 1 den samme.
4. Vi skulle arbejde med fremsending til kegle, hvor vi kunne øge sværhedsgraden ved at sende direkte mellem to spring.
5. Opstilling med 6 nemme skilte (1-6) og tre ekvipager der var klar. Johanna sagde fx venstre, Paul, Max, løb til skilt 3 og 4 og gå til skilt 6, og så skulle Max og jeg løbe/gå hen og udføre de pågældende skilte. Vi vidste ikke, hvornår vi kom på, så vi skulle bare holde fokus på hunden, så vi var klar, når vi blev råbt op.
6. En kort bane hvor man i ekspertversionen skulle lave tysker foran spring, fortsætte uden at springe, derefter bakke 3, bakke 2 og bakke 1 mod næste spring, og derefter fortsætte forbi det uden spring. I championudgaven var der skift foran første gang og skift bagved anden gang lige mod springet.
7. Så kom vi på stribe og skulle gå ved siden af hinanden – og når der blev fløjtet udføre cirkel om fører, sit-1 skridt stå-1 skridt sit-1 skridt dæk, cirkel, og bakke. Så blev det klappesignaler (1-2-3) der bestemte om vi skulle lade hunden skulle stå, sidde eller dække og til sidst kom der også fløjt mellem klappene.
8. Som afslutning en Individuel runde, hvor jeg valgte introduktion til elefant med uret med Max, hvor vi gik i gang med massiv lokning.

Der var naturligvis gode begrundelser for alle øvelserne, men sammenfattende her: Det er fantastisk konkurrencetræning. Der kan ikke skrives nye superlativer om Johannas undervisning (det bliver svært!), men jeg kan roligt sige, at hun oversteg mine høje forventninger. Jeg har virkelig fået guddommelig inspiration til både min egen træning og til undervisning.

Hjemme blev jeg superforkælet med kalvemørbrad med tilbehør og lækker vin.

Livet er godt.