Hjørnet, Svaneke

Hjørnet, Storegade 1B, Svaneke åbnede 4. april i år. Det drives af Christina Ivang (konditor) og Mathias Smed (kok og tjener). Jeg havde læst om stedet, og kunne straks mærke, at det var et sted der skulle besøges. 

I dag fik vi frokost på Hjørnet og jeg kan allerede sige, at jeg vildt gerne vil genbesøge stedet! Vi havde reserveret bord, fik valget mellem inde og ude, og vi fortrød bestemt ikke at vi valgte at sidde ude, med udsigt til havnen og det livlige lørdagsliv. 

Frokostkortet er ikke voldsomt stort, men alsidigt og spændende. Udover diverse drikkevarer er der et lille men meget spændende vinkort med vine, der serveres glasvis. 

Som første servering valgte vi:

• 6 Regaløsters med udvalgte spicy og salte garnitures
• 3-dags focaccia med pisket urtesmør

Som anden servering valgte vi begge:

• Ceviche på helleflynder, nye ærter, løvstikke, peberrod & grønne æbler 

Som dessert valgte Kirsten:

• Citronkage med birkes og mascarpone creme

Maden var fremragende. 

De 6 østers hver med sin garniture, den ene lækrere end den anden, og nej, jeg kunne ikke vælge en favorit. Dertil fik jeg en cava Flama d’Or, druer Xarel-Lo, Macabeo og Parellada, fra Catalonien og produceret på den klassiske metode. Citrus, lime, grønne æbler, tydeligt autolytisk karakter, god struktur og frisk. Et super godt glas vin og perfekt til serveringen.

Cevichen var genialt god, en smagssymfoni hvor det hele gik op i en højere enhed. Dertil valgte jeg Franck Lihour, Autres pentes, Jurancon, Frankrig, druer Petit- og Gros Manseng, Lækker syre, lidt eksotisk frugt, let krydret, let fedme, god struktur – et rigtigt godt match til cevichen. 

Til Kirstens dessert ”nøjedes” jeg med et glas Joiseph, Piroska 2022 fra Burgenland, Østrig på Zweigelt, Blaufränkisch, Pinot Noir. Det var et særligt godt valg, fordi producenten lå tæt på den østrigske servitrices hjemegn 😉 Og jeg var helt enig. Hindbær, kirsebær, urtet, frugtig, saftig – en karakterfuld vin som jeg forelskede mig i. 

God og omhyggelig betjening, dejlige rammer, fremragende mad, spændende og velvalgte vine. Et af de bedste måltider jeg har nydt – bestemt en rejse værd.

Dejlige øjeblikke

Jeg fik lyst til at skrive om nogle af de små ting, som jeg virkelig værdsætter. 

Den daglige morgentur til Jacobshavn

Meget ofte en midt på dagen tur i Næbskoven og langs fjorden

Forrige lørdag en dejlig rallyprøve hos Hvalsø Hundevenner, et flot og hyggeligt arrangement med flotte præmier, og fine prøver af både Otto og Max (som ellers er gået på pension)

I mandags dejlig træning hos Shandi, som altid tre baner på forskelligt niveau og konstruktiv feedback

En tur til Vordingborg med bonustur til hundene, lækkerier hos Marina Fisk på havnen og kaffe og kage på Othello Konditoriet

Lørdag en dejlig dag som dommer hos DKK Ringsted. En masse flot førerarbejde, og også førere der virkelig fik testet mig, fx en der lavede en ommer på start, en ”ommer” som kunne opfattes som fejl bane, en ommer uden opmarch samt en ommer på mål (det kan man faktisk godt) – og i øvrigt det flotteste og gladeste samarbejde. 

Lørdag aften et dusin østers fra Bretagne og Champagne Jacques Sonnette – 2017, for at fejre livet

I dag en masse dejlige tilbagemeldinger efter at jeg af personlige årsager har aflyst nogle rallyprøver og meldt fra andre.

Og så fik Otto og jeg trænet vores Freestyle nummer, som vi skal debutere med næste weekend. Hold op hvor jeg nyder at træne med ham. Jeg glæder mig virkelig til at vende tilbage til Freestyle efter 3 års fravær og ovenikøbet hos min yndlingsarrangør Hornsherred HTM Klub. 

Afvikling og udvikling

13.2.2016 Max debuterede i championklasse, Megan var oppe for 94. gang i championklasse. 

 

Jeg skrev et blogindlæg med samme titel som dette for nylig. Det blev delt med to personer og bliver ikke delt med andre. Det blev skrevet i terapeutisk øjemed, der var nogle indestængte følelser der skulle ud, det kom de; det var nødvendigt og føltes fantastisk godt. Hvis jeg var kendt, ville det være noget jeg fortalte i et interview med Mikael Bertelsen, til offentliggørelse, når jeg var død. Men jeg er ikke kendt, og nu jeg har fået renset ud mentalt på en god måde.

Jeg fik forrige mandag bekræftelse på min opsigelse i Nets/Nexi. Jeg fratræder med udgangen af 2023, efter 47 år på arbejdsmarkedet. En lang karriere med spændende jobs i mange virksomheder, en bred vifte af konsulentopgaver, 14 spændende år med egen virksomhed og siden 2014 fastansættelse i Nets.

Hvordan føles det at skulle stoppe? Det føles godt, det føles rigtigt, jeg synes det er meget fin timing og jeg kan slutte af på en ordentlig måde, om end helt anderledes end jeg havde forestillet mig for bare et år siden.

 

Nordisk dommermøde i Helsingborg

På hundefronten er jeg i fuld gang med afvikling af tre tillidsposter: formandsposten i Rallyudvalget og posterne som sekretær i NKU’s og FCI’s rallyudvalg.

Det føles også helt rigtigt. I år har jag haft fornøjelsen for sidste gang at være vært for DKKs årlige rallydommermøde, jeg har forrige weekend været sekretær på NKU’s første møde for alle NKU-dommere og jeg er vært for et 2-dages møde i DKK sidst i marts for FCI’s rallyudvalg.

Jeg har haft god tid til at mærke efter. Jeg synes bestemt ikke mit engagement fejler noget, men det føles godt at trække sig i baggrunden og lade yngre kræfter komme til. Jeg har været med til at skabe en masse flotte resultater; jeg vil med god samvittighed kunne læne mig tilbage, blande mig, hvis jeg bliver opfordret til det, og ellers bare nyde fortsat at være en del af rallysporten som udøver og dommer.

Kirsten og jeg er i fuld gang med projekt flytning. Vi er enige om at flytte fra Solrød, hvor vi har boet siden 1979, og Fuglesangsvej 21, hvor vi har boet siden 1984, primært fordi det er himmelråbende dyrt, og vi vil kunne leve godt også som pensionister. I tirsdags kiggede vi udefra på nogle huse i Faxe, og tak for det, omgivelserne var meget skuffende og vi er tilbage på førstevalget: Præstø. Et hus i Præstø, betalt kontant med overskuddet fra salget af vores nuværende hus, en i forhold til i dag meget lille månedlig boligudgift, det er meget tiltalende. Sådan ender det forhåbentlig. Et vigtigt kriterie er, at den længstlevende skal have råd til at bo der.

Helbredsmæssigt ser jeg frem til den 23. februar, hvor jeg skal opereres for spinalstenose. Symptomerne har været der i mange år, men det er blevet meget værre over det sidste år og nu er det næsten ikke til at holde ud. Jeg kan dårligt gå en kort tur med hundene, jeg kan ikke træne med hundene, der mangler i den grad livskvalitet i forhold til det, som har fyldt så meget i mit liv de sidste mange år og forhåbentlig kommer til at gøre det igen. For nogle dage siden I dag trænede jeg lidt med Max i haven, og måtte sætte mig 3-4 gange på måske 15 minutter. Dengang troede jeg vi skulle til prøve i lørdags og på søndag.

Jeg havde skrevet mine mål for i lørdags: ”Jeg vil som altid kunne køre hjem med hænderne over hovedet, hvis vi har gået nogle baner, hvor jeg har fuldt fokus på Max og støtter ham 100 %. Vi kan gå fantastisk, selvom jeg ikke er helt fit. Men nu er jeg nødt til at have en plan B: Hvis jeg på banen konstaterer, at benene bliver for slemme – som til den sidste bane ved Årets Hund 7. januar – så bider jeg ikke tænderne sammen og fortsætter, så stopper jeg og hygger med Max. Max skal kunne regne med mig, og hvis han oplever mig helt ude i tovene, hvad så? Hvorfor skal have opleve det og hvad skulle formålet være? At bestå – øh nej, det bliver aldrig et kriterie igen. Så det er en reel option at stoppe.” 

Jeg véd spørgsmålet ville komme bagefter, hvis jeg ikke stoppede: Overvejede du at stoppe? Og hvis ja, hvorfor besluttede du at fortsætte? Osv., og det vil jeg kunne svare ordentligt på, ellers havde jeg svigtet.

I fredags havde jeg en frokostaftale; den startede med en skræmmende oplevelse, fordi jeg pludselig oplevede at benene svigtede … følelsen forsvandt i venstre ben og jeg var ved at falde. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at det kunne være sket alle mulige andre steder, fx til en prøve, og det blev åbenlyst at tanken om at gå til prøve inden operationen var grotesk. Jeg har meldt fra det hele.

 

Championbanen lørdag

På grund af sygdom måtte jeg selv overtage som dommer til Sydkystens Hundeskoles prøve i lørdags, og det gav et helt andet fokus end hvis jeg skulle have været oppe. Jeg mødte så meget omsorg og bekymring og fik masser af hjælp, og siger tusind tak for alt sammen. Jeg kom godt igennem dagen, men det var lidt hårdt … 

Jeg havde nogle dejlige dommeroplevelser; dem, der gjorde mig allergladest var nogle helt nye førere i begynderklasse, som heldigvis bestod på en god måde, og der var nogle glædestårer der smittede!

Sommelieruddannelsen er bestemt ikke glemt, men jeg må også være realistisk, første dag er 14. marts, frygteligt tæt på operationen, der kan ske så meget. Jeg har aftalt, at jeg kan kontakte Vinakademiet ugen inden, hvis jeg tror jeg kan klare det med sikkerhed fysisk, så tilmelder jeg. Og hvis ikke, ja så bliver det ikke til noget. Nye muligheder skal nok dukke op.

Årets bedste oplevelse indtil videre var denne weekend, hvor svenskerne var på besøg for at fejre Kirstens fødselsdag. 

Først og fremmest vil jeg huske den for Frasses debut som østersåbner og -spiser … At åbne østers kræver lidt teknik, Frasse ville prøve og så blev det arrangeret 😊 Jeg fortalte om østers’ anatomi, viste hvordan man finder det rigtige sted at stikke østerskniven ind og skille låget fra bunden, lirke lidt, hælde væden fra, fjerne låget og tjekke om den dufter rigtigt. 

Jeg havde naturligvis fuld tillid til at han kunne gøre det; faktisk tænkte jeg på Mark Anthonys historie om datteren og Ribena-saften, så jeg sagde ikke på noget tidspunkt, at han skulle passe på. Jeg fortalte, hvordan han kunne se/mærke om kniven kom rigtigt ind; vi fik en god pædagogisk situation, da han en enkelt gang fik stukket kniven, så den kun tog det yderste af skallen – det var den perfekt anledning til at tale om, hvordan man kan mærke, om man rammer rigtigt.

Frasse åbnede 8 ud af 12, han spiste en østers rå, og han var den sejeste i hele verden!

Det var Leo også, da vi skulle spille kryds og bolle med en træspilleplade som Christian har lavet for over 30 år siden. Vi fik analyseret nogle træk han foretog, som ville havde ført til tab, og vigtigheden af at tænke på trækket efter det aktuelle. Fint i kryds og bolle, og i mange andre af livets forhold.

Leah tegner de mest fantastiske tegninger, den sidste jeg så var med farmor, hende selv, hund og kat - da jeg så, den roste jeg den og spurgte hvor farfar var henne … ham var der ikke plads til 😉

Frasse, Leo, Leah, Otto og diverse pokaler

Pokaler og rosetter, som næsten alle er stillet på et værelse på 1. sal, er vildt populære hos Leo og Leah, så de kommer ned en del af dem, bliver pudset, og jeg skal finde ud af hvem der har vundet dem og hvornår - det er superhyggeligt!

 

Vi har også en aftale om, at svenskerne skal passe Otto, det første stykke tid efter operationen, det bliver godt for dem at prøve - og Otto kommer helt sikkert ikke til at kede sig!

Så ja, der sker en masse lige nu. Jeg håber at jeg måske allerede om ikke ret længe kan skrive: YES operationen gik godt, genoptræningen er i fuld gang og træningen med hundene er igen kommet i kalenderen. Det er i dag præcis 7 år siden Max debuterede i championklassen, og jeg håber at vi kan fortsætte i klassen ...

Der er mange men’er men hvis gode og kærlige ønsker samt stædighed betyder noget, så bliver det en succes, og jeg er tilbage i fuld vigør snart.

Detaljer

En Bjørn i en kuffert

Morgenturen lå noget tidligere end sædvanligt, for jeg havde en træningsaftale med Amanda i Viby 8:30.

Vi havde aftalt at træne rally, jeg havde foreslået en af mine nydesignede baner, endnu ikke brugt i praksis, og det viste sig at være en usædvanligt god idé. Der var en lækker sekvens med løb, langsom gang, 270o til venstre, 360o til venstre …, hvor Amanda mente at almindelig gang manglede, og det havde hun helt ret i. Banen er rettet!

Det endte med at vi hver især varmede op, og så gik banen, som det nu passede.

Programmet er med

Jeg varmede Lille Bjørn op med starten af HTM-nummeret med kufferten, der er masser af muligheder, men først og fremmest skal jeg havde noget grundadfærd på plads: blive siddende, også når jeg gør underlige ting, komme ud præcis på kommando, blive stående, når jeg lukker kufferten, og så gøre forskellige ting, når vi passerer kufferten.

Derefter gik vi rallybanen, og det gik sådan set meget godt, og halen kørte som den skulle. Men Lille Bjørn var godt nok tændt, og så holder han ikke sine positioner, specielt højre, ret godt og der kommer lyd på.

Er han ikke pensioneret fra rally kan jeg høre nogen spørge? Jo da, men derfor kan vi godt træne, og han skal nok op i Sverige, så helt pensioneret er han ikke. Nå ja, Mathilde skal da også gå med ham.

Efter banen trænede vi lidt mere omkring og med kufferten, og jeg fik noteret et par ideer til links.

Max blev varmet op med lidt FS, og så gik vi en superflot rallybane. En enkelt gang snus, en enkelt ommer, og fuldt fokus med en fører helt i ro. Lidt længere henne i træningen gennemførte vi banen med højre start, og det gik næsten endnu bedre.

FS sker der en masse med. Jeg prøver at få mere adfærd på afstand, jeg prøver at få noget cirkel om fører på afstand, og så variationer af moveon, herunder en, hvor han skal under mine knæhaser, når jeg sidder – det lærte han hurtigt, han skal bare helt ned og kravle. Hands up op ad mig gik også fint, da han først fik overført adfærden fra væggen til mig; vi skal lige have den forstærket lidt mere, så gør han det på ryggen af mig, og når jeg står, mens jeg går rundt 😊

Fed træning!

Udsigt sydpå fra sidste bro

 

Det lyder da godt!

 

Vi endte på blå rute

 

Jeg skulle skrive en vigtig mail, den brugte jeg fornuftigt noget af eftermiddagsturen med Max til at overveje. Vi gik helt ned til Strandengene og lidt rundt dér, og tilbage af stien på indersiden af lagunen.

Mailen blev udarbejdet, kvalitetssikret og så sendt.

En anden vigtig opgave var at oprettet Facebook-gruppen til næste runde af Rallyinstruktøruddannelsen, som løber af stablen 13. januar.

Overdådige østers

Vi havde købt ind ud fra en forventning om at vi skulle til Sverige i morgen (hakket oksekød, brugerboller, pølser og pølsebrød), men ak, Sandra er ikke helt rask, så i stedet for kylling i dag blev vi enige om hotdogs, og jeg får som forret østers.

Hotdog classic

Dagens dilemma: skal jeg have champagne til?

Det blev løst på allerbedste vis:

Kir Royal

Vi åbnede champagnen, vi fik et glas Kir Royal før maden, jeg fik østers og champagne og så er der også et glas til Babylon Berlin sidste afsnit om lidt :-)

Dagen før dagen

Det er noget skidt, når hundene kommer til skade. Det skete desværre for Osseau i går, som man kan læse i Anitas blog. Jeg krydser fingre for, at han snart er helt frisk igen!

En af konsekvenserne var, at Anitas og min træningsaftale i dag blev aflyst. Jeg må indrømme, at jeg et ganske kort øjeblik overvejede, at træne alene de to timer med alle tre hunde, men droppede hurtigt ideen. Jeg kunne bare mærke, at jeg trængte til at slappe af i dag.

Vi nød morgenturen på en næsten mennesketom strand.

Papirerne til rallyprøverne i morgen blev gjort klar. Herunder fik jeg skabt en kø i Netto, da jeg skulle købe gavekort til dommere og øvrige officials :-) Jeg kom til at købe en hat, en flaske champagne og et dusin østers også …

Så har jeg fået læst i både Østersbogen og Nosework-bogen.

Sidstnævnte var (gen)læsning af afsnittet om de fire konkurrencesøg: Udendørssøget, Beholdersøget, Indendørssøget og Køretøjssøget. Det var jo ekstra interessant efter gårsdagens prøve.

Jeg har lovet en anmeldelse af bogen ved lejlighed, men det er godt nok en fornøjelse at læse den omhyggelige gennemgang af hvert af de fire søg, hvordan de indlæres, faldgruber, hvordan problemer løses, hvordan sværhedsgraden øges osv. Det er virkelig en forbilledlig beskrivelse, lige til at arbejde efter, når man har lært det grundlæggende.

Til aften holdt vi en lille generalprøve på nytårsaften med champagne, øster og pasta med jomfruhummer. Det bliver lidt finere i morgen, men det var rigtigt godt også i dag!

I modsætning til i morgen skal jeg tidligt i seng i dag, vi har jo dobbelt rallyprøve i morgen i Sydkystens Hundeskole. Vi skal mødes i hallen kl. 7:00, der er indskrivning fra 7:30 og første banegennemgang 7:45.

Jeg glæder mig til en dejlig dag, det plejer det at være, og det bliver det igen!