Fantastiske øjeblikke

Jeg er blevet 71 år, jeg har haft sidste arbejdsdag, jeg har fået diagnosen psoriasis, jeg er blevet tændt på film igen og … ja, jeg glæder mig over en masse fantastiske oplevelser og øjeblikke i mange forskellige sammenhæng. 

Vi har fået både takeaway fra og spist på Muldiverset, som ligger på Stavreby Strandvej. Man skal vide hvor det ligger, men når vi nu har lært det at kende, har vi bare lyst til at komme igen og igen. De har en meget sympatisk profil, vi har følt os meget velkomne hver eneste gang og ikke mindre vigtigt: de laver noget virkelig fremragende mad, lavet fra bunden, baseret på lokale råvarer, så vidt muligt, økologisk og det smager fantastisk. I lørdags noget lækkert smørrebrød. Der er heldigvis mange der har fundet denne perle, og ja, vi kommer helt sikkert igen. 

Efter frokost var det perfekt at gå en lille tur med hundene på Slotsbanken ved Jungshoved Kirke. Der er en meget lille havn, og en skøn udsigt over Bøgestrømmen. 

Søndag formiddag havde Max og jeg fået plads på en uofficiel NW senior prøve arrangeret af Trine Jensen (HundensFavorit) hos Midt- og Sydsjællands Brand og Redning i Næstved. Det var meget veltilrettelagt og superhyggeligt, med 6 ekvipager formiddag og 6 eftermiddag, vi har husket at takke for en flot prøve. Mine kriterier var naturligvis afpasset efter træningstilstanden. 

Her er mine noter skrevet lige efter: "Det bedste: Megafedt beholdersøg hvor vi hurtigt fandt begge kilder og fører lige skulle bruge tid for at huske at melde færdig. Fedt arbejde af Max i det første indesøg (et kontor, ikke foto) hvor han fandt den ene kilde. Han arbejde godt og vedholdende men med tydelig frustration når det blev svært, fair nok når vi slet ikke træner NW 🙄 Superhyggelig snak Aino, Tina Brigo, Ulla Vest, Anni og Helle L. Flot feedback fra Trine. Masser af læring, der var specielt i køretøjssøg mange fejl med poter oppe". 

Mandag var sidste arbejdsdag i Nets. Jeg afleverede pc, telefon og adgangskort, der var hyggelig afslutning med min afdeling og nogle gamle kolleger, nogle flotte taler og et par fine gaver. En dejlig måde at slutte af på. Jeg har ferie resten af måneden og fra 1. december er jeg rigtig pensionist; mentalt er jeg det allerede 😊 

I forbindelse med at vi talte om mit liv efter Nets var det vist åbenlyst for alle, at jeg i den grad var klar, og snakken gik om film og hunde og have, og Kenneth min chef spurgte til sommelieruddannelsen. Helt ærligt, den havde jeg fortrængt. Jeg var jo helt klar til at gå i gang med den, med der kom en operation og genoptræning i vejen. Men jeg takkede for reminderen og nu er jeg tilmeldt del 1 af uddannelsen på Vinakademiet med start til marts 2024. 

Jeg har været igennem et længere forløb hos Hud- og Hyperhidroseklinikken (via firmaordning) for at blive udredt i forbindelse med noget eksem på fingrene der udviklede sig og bredte sig. I går faldt dommen, jeg har psoriasis. Det er da træls, men jeg kan uden videre nævne en hel masse, som kunne været meget værre. Det er godt med diagnosen, jeg er blevet henvist til at finde en hudklinik, hvor jeg skal have igangsat strålebehandling. Der er jo lang ventetid, men jeg fik en fantastisk oplevelse da jeg ringede til Hudklinikken Vordingborg. En forstående sekretær talte med lægen i frokostpausen og ringede tilbage til mig for at høre om jeg kunne komme i morgen kl. 9 … OM jeg kan!!! 

En af fødselsdagsgaverne fra Kirsten var Dansk Stumfilm, som udkom sidste torsdag, og som jeg har skrevet en lille omtale af her. Jeg noterede sidst i omtalen seks film jeg gerne ville se, og jeg lagde ud med Klovnen (A.W. Sandberg, 1926), som jeg så i går aftes. 

Klovnen (Kilde: Det Danske Filminstitut)

Handlingen kort. Det lille familie omrejsende cirkus Bunding drives af James (Maurice de Féraudy) og hans kone Graciella (Kate Fabian). Deres datter Daisy (Karina Bell) er linedanser og den talentfulde klovn Joe Higgins (Gösta Ekman) det store trækplaster. De to unges forlovelse fejres efter en forestilling. En repræsentant fra et firma i Paris tilbyder Joe et engagement, og alle fire tager til Paris. Joe bliver en gigantisk succes, alt tegner lyst. Modeskaberen Marcel Philippe (Robert Schmidt) har et godt øje til Daisy, som forlader mand og forældre for at følge ham. Joe begynder at drikke, Daisys ægteskab ulykkeligt og det tragiske er uundgåeligt. Daisy begår selvmord. Joe er tæt på at skyde den ruinerede Marcel, som dog dør af et hjerteanfald lige inden. Joe møder Daisys datter Daisy, som det antydes at han selv er far til uden at vide det, og indser at had og hævn ikke gør noget godt. Jeg blev blæst omkuld af filmen. 

Den er flot fortalt, den er styr på det filmtekniske. Jeg elsker de sjove måder filmens land kontra by, fattig kontra rig illustreres på, og den enkle, næsten naive måde skismaerne stilles op, uden at det virker anstrengt eller belærende. Jeg er vildt imponeret af dramaturgien og den flotte måde scenerne bygges op. Fx hele forløbet frem til at Daisy vil fortælle Joe, at hun forlader ham for Marcel, ikke får det gjort og så ser han det i en dramatisk spejlscene. Eller hele scenen i cirkus mod slutningen, hvor Joe som supplement til sin trickpistol med blomsten, har fået en skarpladt pistol, og har til hensigt at dræbe Marcel, som langsomt begynder at fatte mistanke; det er flot opbygget scene med et overraskende klimaks: Marcel dør, men ikke fordi Joe skyder ham. Gösta Ekman er formidabel som den tragiske klovn og illustrerer mesterligt hans udvikling fra glad, forelsket knægt, til berømt, jordnær og altruistisk stjerne, som naivt tror det bedste om de fleste. Og uhyggeligt overbevisende viser han Joes fortvivlende forfald, med den lille positive åbning til sidst. 

Det var en nydelse af opleve Klovnen, en gigantisk dansk film på internationalt niveau i sin samtid.

I dag fik jeg reminder om Covid-19- og influenzavaccination, fik booket tid i Faxe, så det passede med at jeg kunne fortsætte til Hundene på Bjerggården, hvor jeg havde en aftale om introduktion til nordisk rally. Det var en kærkommen anledning til at få genlæst og genopfrisket nordiske bedømmelser, inden turen næste fredag går til NM i Kongsvinger. 

Neel vidste jeg kom og tog fusen med en flot kegle, en toscaner fra 2017, som fødselsdag-/flyttegave, tusind tak for det 😊 

Masser af skønne oplevelser, også flere end der er nævnt, og jeg føler mig flyvende.

Jeg elsker rally ❤

Katrine, Connie, Conni og Annie under seniorbanegennemgang :-)

En forlænget weekend i rallyens tegn er slut. Tre dage som indeholdt en masse af det, jeg elsker ved rally.

Fredag formiddag havde jeg en aftale om nordisk træning. Der var lidt frafald, så det endte med at være Liv, Aura og mig. Liv havde forberedt en bane. Vi er ret gode (som i SUPERGODE) til at aftale kriterier på forhånd, sige dem højt, tale om plan B/C, og evaluere bagefter.

Vi trænede i Roskilde, et område med gode forstyrrelser, og det var en ekstra bonus.

Jeg satte rammerne for Max og mig præcis som planlagt, vi gik en superfin bane, hvor vi var i boblen. Der var masser af positivt at sige efter at jeg havde leget med Max. Der var nogle fejl, de blev evalueret, og der var intet kritisk.

Otto var med og vi gik banen, men fokus var på hans fokus, og fastholdelse af det. Så vi udførte stort set ikke skiltene, men typisk noget à la eller noget helt andet midt i det hele. Hans fokus var godt, men jeg skal virkeligt arbejde for at fastholde det over længere stræk.

Det ledte naturligvis hen til at vi kom til at tale om mine kriterier med Otto for prøven lørdag. For at holde mig selv op på det blev de også sendt til Liv senere på dagen inkl. målene for Max lørdag og søndag:

”Max i morgen og søndag. Kort opvarmning, ligesom i dag, ingen af øvelserne på banen (medmindre der er apportøvelse søndag 😊), bakke/spin/twist skal være i skabet, når vi går ind; derefter moment for moment, støtte hver stump, huske at trække vejret undervejs og det er vel det.

Otto i morgen. Lang opvarmning, ikke nødvendigvis træning, men modsat at sidde i bilen. Opvarmningsritual, 7 ok skilte, legetøjsbelønning, og så gennemfører vi resten måske med yderligere engang legetøj undervejs og engang lige før mål. Hvis der er kludder før nr. 7, så afventer jeg en god, og så belønning.

Forbudte tanker: point, ÅH, det går lige så godt så … (NEJ!)”.

Fredag eftermiddag og aften dømte jeg rally i Rødovre Brugshundeklub, som altid en skøn oplevelse. Pernille er primus motor og rammerne er meget flotte. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har altid den fede følelse, når jeg kommer dér, at det er sådan meningen med rally er: hyggelige rammer, god stemning, blandede resultater, glæder og skuffelser og vi ses igen i morgen til en ny sjov rallydag 😊

Lørdag var Sydkystens Hundeskole arrangør af kvalifikationsprøver til Årets Hund i rally, afviklet hos Dansk Hundeskole i Roskilde.

Det var en dejlig prøve som jeg oplevede det, og understøttet af en masse skøn feedback bagefter. Conni og Maiken dømte, Connie var runner, Annie og Katrine sekretærer og jeg selv prøveleder og vi hyggede.

Max og jeg gik en fantastisk prøve, tak til Connie for video. Fed kontakt, og det var dejligt at opleve at jeg selv, på trods af nogle fejl (faktisk 4 i alt), holdt fokus hele vejen. Conni roste os i feedbacken, og flere tilskuere roste mig bagefter, det var fedt. Jeg havde en super god følelse bagefter. De fire fejl er analyseret og jeg har forklaring på dem alle, læring noteret, case closed. 

Otto og jeg gik (også) helt i henhold til det jeg havde besluttet på forhånd. Jeg havde fortalt flere andre om min plan, så jeg havde ingen mulighed for at ”snyde”. Tre gange leg på banen, det føltes rigtigt godt, og Ottos fokus var eminent. Det eneste jeg burde have gjort anderledes, var at jeg skulle have belønnet efter første øvelse, en højre spiral, hvor Ottos fokus var uovertruffet.

Jeg havde tid til at se flere andre banegennemgange på dagen, og helt ærligt, den jeg blev gladest for, var Anita og Girahs banegennemgang i begynderklasse, som jeg filmede. De har udviklet sig meget og det var lækkert at opleve.

Søndag havde Liv og jeg tilmeldt en dobbelt mästerklass i Osby Brukshundsklubb.

Der blev nørdet rally – og også lidt andet – både frem og tilbage, og det er altid superhyggeligt.

 

Max’ første bane. Fed boble. Der var nogle dele af banen som var meget svære for Max, bl.a. fristelsen, men jeg støttede ham fint, og det føltes godt. Der var en fed sekvens mod slutningen: snur indad på venstre side, springvand, snur udad på højre side, og jeg aner ikke hvorfor det skete: i sidste del sagde jeg det rigtige (twist) og havde det rigtige håndtegn, men Max snurrede indad …

Men super god første prøve.

Max’ anden prøve, der var jeg endnu mere i boble. Det følte fantastisk og jeg gik med den helt rigtige følelse. Der var et par fejl, som naturligvis er blevet analyseret, men Max’ fokus var som det skulle være. Indkalderen roste os, og jeg rankede ryggen 😉

Hvor er vi efter denne weekend i forhold til før weekenden?

Otto har jeg fået sendt et klart signal om, at belønninger på banen er mulige, og hvem ved, om det sker igen næste weekend?

Max og jeg har fortsætter som hidtil – der er intet jeg har lyst til eller har behov for at ændre. Vi har en dobbeltprøve 13.maj og to prøver på Bornholm 14. og 15. maj som de sidste prøver inden landsholdsudtagelsen 21.-22. maj, og de skal ikke bruges til eksperimenter, det er ”bare” at gøre som vi plejer.

"Bare" fordi det er noget der virkelig er analyseret og tænkt over. Liv kan virkelig stille de spørgsmål, som får mig til at gå i selvcoachingmode, stille mig selv spørgsmål, argumentere med mig selv og træffe beslutninger.

Vi er KLAR❤

Dagbog for uge 9

Nordisk træningsbane

Kære dagbog,

Jeg har slet ikke haft tid til at fortælle dig om ugen endnu.

I mandags havde jeg flere spændende møder udover dem på arbejde. Der er mange spændende ting på beddingen på rallyfronten, visioner lyder stort, og det er det også. Jeg havde møde med en formuerådgiver i Nordea, det lyder flot 😊 Vi skulle tale om hvordan min situation ser ud, når jeg bliver pensionist; den ser fornuftigt ud uden at være vild. Vi kom til at tale om, hvor længe pensionen skal holde, og ud fra statistikker skal jeg forvente at leve til jeg bliver 86. Det lyder af meget, men når det er om 17 år lyder det pludselig ikke af så meget. Jeg kom da til at tænke på, at jeg snart skal have hund nr. 3, hvis jeg skal have hund resten af livet.

Jeg fik booket værelse til 20.-21. maj, Max og jeg skal overnatte i Århus i forbindelse med kvalifikationsprøverne til landsholdet 21.-22. maj. Jeg har ikke besluttet hvor vi skal spise, men jeg har nogle ideer udover Møf! Den weekend skal være en totaloplevelse!!!

Mandag aften var vi til sidste runde bootcamp i denne omgang, igen skøn træning, og det er lidt sjovere, når vejret er som det er nu.

Tirsdag fik jeg tjekket tænderne og heldigvis er alt ok.

Kirsten havde set af det var international pandekagedag, så jeg fik tre pandekager med is ud på eftermiddagen. Lækkert!

Sidst på eftermiddagen var Otto og jeg til Nose Work hos Merete, det var ved Karlsvognen, et skønt sted at træne. Otto var en superstjerne – det tror jeg, at jeg har skrevet mange gange. Jeg skal arbejde lidt med at få ham i gang indimellem, han kan være meget hanhund … men det meste af tiden arbejder han med sin næse, så jeg bliver totalt blød indeni.

Vi var hjemme og vende, jeg fik to hurtige stykker med spegepølse, og så gik turen med Otto og Max til Ringsted og træning hos Johanna.

Vi havde individuel tid, hvor jeg havde fokus på Ottos bagpartskontrol, og som det så ofte sker hos Johanna: han rykkede helt vildt. Både hans højreposition udviklede sig, og den skarpe ”smækplads”, på venstre side er kommet meget videre.

Max kom til at gå en af de ”sædvanlige” lange, kringlede baner. Han gik igen igen som en drøm. Jeg var vildt fokuseret på starten, og det var også det eneste vi talte om ved feedbacken (resten var tæt på lige i øjet, cirka 99,7 %). Jeg er så anspændt, fordi det er der, det ”plejer” at gå galt, Max dæmper, når øvelse 1 er overstået ånder jeg lidt op, og så kører det! Så jeg skal have styr på den sømløse start à la Helle Sejer.

Onsdag var der intet specielt i kalenderen.

Jeg kan godt mærke, at hofterne/benene ikke er helt som jeg vil have det, jeg kontaktede kiropraktoren, som Kirsten går hos, og fik en tid i torsdag.

 

Det har ikke været helt nemt at få arrangeret noget nordisk træning, men ret spontant var vi tre, der fik lavet en aftale fredag, og jeg designede en vild og vildt fed bane, når jeg selv skal sige det!

Torsdag, jeg kontaktede PFA fra morgenstunden og fik umiddelbart godkendt kiropraktorbehandlingen, godt med sundhedssikring.

Jeg gik til kiropraktoren, og på turen (hjemmefra og til Solrød Center, cirka 1,4 km.) fik jeg lidt af den gene, som jeg henvendte mig om. Jeg fortalte om mig selv, blev tjekket, fik noget indledende behandling, og specielt en øvelse til venstre ankel. Og desværre også besked om, at nogle af skavankerne er naturlige i min alder :-(

Om eftermiddagen skulle Kirsten til hjertescanning i Roskilde, jeg kørte, hundene var med, og vi gik en dejlig tur i det skønneste solskin i området omkring sygehuset. Kirsten fik meget positiv tilbagemelding, alt er ok!

Til aften var vi til første runde i den nye runde bootcamp. Ninna havde igen lavet et alsidigt program og med masser af rekvisitter, det sætter vi pris på! Der var tre nye på holdet, Tina har talt om dem længe. Det er tre seje piger, som kender hinanden fra kemobehandling, og nu beriger vores hold, tak for det!

Aftensmaden var bestilt hjemmefra, 2 x pizza fra Braunstein til afhentning, fed måde at afslutte dagen på.

I dag blev rallykalenderen opdateret med de seneste aftaler.

Jeg har opdateret de nordiske guidelines til vores næste møde 14.3.

Liv, Mette og jeg mødtes i Stestrup 13-15 for at træne den nordiske bane, jeg havde nævnt ovenfor. Det var en lidt mærkelig oplevelse for mig. Da Max og jeg gik banen gik det helt i skuddermudder, fordi jeg blev irriteret på ham. Han snusede, og gjorde meget mærkeligt. Diagnosen var nem at stille, dog ikke da jeg var midt i situationen. Men jeg kan bekræfte, at når jeg bliver anspændt, kan han ikke stå, bakke mv. Så jeg skal lade være med at blive anspændt, det bliver aldrig godt.

I anden runde gik det meget bedre 😊

Dagens bedste forstyrrelse var Aura på 1 år, som er helt vildt skøn.

 

Til aften fik vi årets første stenbiderrogn, mums!

Weekendplanerne? Træning med både Max og Otto hos Camilla i morgen. På søndag skal vi besøge svenskerne … det er naturligvis fordi de savner os vildt tænkte jeg, indtil Chris skrev: ”Tager I Otto med?” 😉 

Ja, vi ville ikke drømme om andet! 

 Det er tydeligt, at der er forår i luften og hvor er det bare skønt.

Max succes og masser af læring

Idas NM 2021 bane

Det har været en skøn weekend! Rallytræning hos Camilla lørdag, uofficiel nordisk klasse lørdag, NW-prøve i dag og vi fejrede også Kirstens fødselsdag.

Max var en ekstraordinær superstjerne i går!

Til træningen hos Camilla gik vi Livs ekspertbane fra 16.12.2021. Max var perfekt varmet op, jeg var 100 % klar og vi gik en drøm af en bane. Som i en drøm. Der var INTET at komme efter. I anden runde gjorde vi ligesådan på samme bane med højre start, og sidestep mod Max. To pragtfulde oplevelser. Jeg skriver ikke mere om Max ved den træning, det øvrige gik også supergodt, det var følelsen ovenpå de to prøver som betød alt!

Ud på eftermiddagen var vi seks der mødes i Sjællands Agilitycenter for at træne nordisk rally på fulde baner. Både Liv og jeg skulle selv op, og dømte hinanden, Liv dømte resten med mig som sekretær. Vi gik to baner hver, fastsatte selv hvordan ville vi gå dem og fik feedback ud fra hvordan der ville blive dømt i nordisk klasse.

Min egen bane fra NM 2021

Jeg havde besluttet at de skulle gås som officiel prøve, så dan blev det. Først Idas bane, derefter min egen bane.

Jeg kan roligt sige at den gode følelse fra formiddagens træning blev taget med. Jeg skulle kun varme meget begrænset op og vi gik to supergode baner. Max var på hele vejen, det var specielt lækkert på Idas ganske lange bane; top fed følelse på begge baner. På Idas var der 2x10, 1x3 og 1x1 på min 1x10 og 1x3, ikke fordi pointene er vigtige, men det er vigtigt i relation til træningen. Unødvendigt at skrive men alligevel: alle 10’ere var fejl fra min side.

Otto var også til træning hos Camilla, og det var svært. Han var meget optaget af underlaget, og det blev meget udfordrende træning. Vi forsøgte os med Livs bane fra 16.12. I sidste runde gik jeg bare fri ved fod på første halvdelen af banen, og derefter højre på resten af banen. Samlet fik jeg superfin feedback fra Camilla, og nogle iagttagelser der virkelig fik sat min tankevirksomhed i gang. Konklusionen er kort: Otto går bedst på højre side, men når det bliver svært eller han bliver usikker søger han mod venstre side. Jeg kan beholde hans fokus (på begge sider), når han føler sig på tryg grund, ellers vælger han noget andet. Det er nemt at forholde sig til, vi skal bare fortsætte træningen som vi er i gang med på Anjas fri ved fod kursus for at få den ønskede sikkerhed og præcision på højre side.

I dag er det Kirstens fødselsdag, hurra, hurra, hurra. Men også lidt uheldigt sammenfald med en den NW-prøve, som jeg havde tilmeldt med Otto, og vi var så heldige at blive trukket ud til. Vi havde ikke planlagt det store, men svenskerne var inviteret over og …

Heldigvis var hjælpen nær, da Johanna hørte om situationen og jeg blev sat som nr. 1 i kataloget og ok for at køre så snart jeg havde været oppe. Det synes jeg sådan i almindelighed ikke er særlig god stil, men nogle gange er det bare dejligt at kunne, for at få alt til at gå op.

Corona ville, at svenskerne ikke kunne komme over som planlagt, fik vi at vide i går, men det blev bestemt værdsat at jeg kom tidligt hjem alligevel.

Her er mine noter, skrevet næsten lige da jeg kom hjem:

NW1 med Otto 6.2.22.

Mål:

1. Hvert søg som til træning = førerens afslappede tilgang
2. Startritual hvis Otto har brug for det 😊 Til træning har han ikke tid til det
3. Giv plads til at Otto kan arbejde
4. Lad være med at stoppe
5. Giv Otto tid til at markere tydeligt, det er klasse 1 og han kan komme til kilden
6. Køretøjssøg som ved træningen hos Mia, resultatmål (!) = 0 fejl for poter oppe
7. Husk at sige tak til Johanna, for at vi kom på som nr. 1
8. Husk aftale om resultatbog
9. Husk at tage hjem når Otto er belønnet efter sidste søg

Sådan gik det:

Køretøjssøg: startritual, direkte på nedefra, hurtigt forbi ene bils langside og videre til næste, tydelig fært, markering, fundet – men desværre lidt for langt fra kilden (5 cm?). Poterne var ikke oppe 😊 Aino mente de var på vej op men ikke oppe, så intet fratræk. Der var fratræk for slik og stram line, det må vi se på. Selv bagefter kan jeg ikke se at jeg kunne gøre anderledes ved markeringen, så godkendt moment herfra.

Udesøg: Startritual, direkte i gang, hurtigt, systematisk og ret hurtigt tydeligt at fik færten, flot markering, fundet og godkendt! Masser af ros fra Aino. Det var så flot arbejde af Otto, jeg var høj!!

Beholdersøg: Startritual, fokus på underlaget i værkstedet, der lugtede også af petroleum (ikke undskyldning), men jeg fik ham til at interessere sig for beholderne 😊 Han kom til en, hvor han markerede, fundet, men ikke godkendt … jeg har virkelig funderet bagefter. Han fik lov at markere den rigtige bagefter, og det var klart tydeligere, manglede jeg is i maven? Jeg er meget i tvivl, måske skulle jeg have ladet ham fortsætte. Men det er ikke sådan at jeg ærgrer mig over min markering, så pyt.

Indesøg: Startritual (der var næsten ikke plads), og så i gang. Vi gik en hel runde, uden huller så vidt jeg kunne vurdere, der kom lidt lyd (der var gået en del tid, max 3 minutter), han blev rost og tog en runde til, nu meget tydeligere arbejde med næsen, vi kom næsten det hele igennem igen, så fik han fært, finsøg, markering, fundet og godkendt! Det var så fedt at han arbejdede hele tiden (der må være gået tæt på 2½ minut), og at jeg kunne mærke at jeg bare bevarede roen og tog det hele fra en ende af. Anja roste min ro, Ottos udholdenhed, og bemærkede også at det var tydeligt mere søg i anden runde end i første.

Konklusion: mål 1-4 og 5-9 opfyldt fuldt ud. Mål 5 opfyldt fuldt ud i ude- og indesøg, i køretøj- og beholder er jeg lidt usikker jf. ovenfor, men det er intet jeg ville gøre anderledes, når jeg tænker tilbage på det. Så dejlig prøve samlet set. Jeg kan også mærke at jeg hele dagen har haft en god, afslappet tilgang, og var ægte glad efter hvert søg, også de to vi ikke fik point for.

Så en herlig weekend på alle parametre i hundesammenhæng.

Drømmetræning, quizzer og nytårsaften

Årets sidste uge var har været en ferieuge, næsten uden planer. 

Mandag var der naturligvis fitness. 

Tirsdag skulle Liv og jeg have været til rallytræning hos Ida, men det blev aflyst før jul; ja vi kunne være testet før og efter og dermed have gennemført, men ærligt talt – det ville være et helt forkert signal at sende, så i fuld forståelse med Ida blev det droppet. 

Onsdag trænede Anita og jeg 1 time i Sjællands Agilitycenter. Fokus for Otto og mig var detaljer i fri ved fod og lidt videooptagelse, så vi kunne lave det første opslag i gruppen for Anjas online fri ved fod kursus, som officielt starter 1. januar. Det er dejligt og ikke helt nemt (som sædvanlig!) at formulere kriterierne, så det er der arbejdet en del med, både i sparring med Anita, i den skrevne formulering og i udvælgelsen af passende filmklip. Perfekt afslutning på årets sidste træning med Anita 😊 

Liv og jeg mødes i går i Roskilde for at træne Nordisk rally. Vi har de forrige gange haft fokus på temaer, denne gang var det helhedstræning, hvor vi brugte Tarus bane fra NM 2021 (den, som ikke blev trukket ud til de officielle prøver), en virkelig skøn bane, med fin sværhedsgrad og godt flow. Bortset fra at tunnelen blev udskiftet med dobbeltspring af praktiske årsager. 

Kriterierne blev aftalt med Liv (host: der skulle lige arbejdes lidt med den del), og det endte med at aftalen blev at Liv skulle give belønningssignal, når hun syntes, der skulle belønnes. Max og jeg gik en af vores allerbedste baner ever. Det var FANTASTISK!!! 

Otto var ved at eksplodere af energi, så det blev til mest leg og nogle fede sekvenser med fri ved fod. Perfekt afslutning på årets sidste træning med Liv 😊 

Torsdag aften var der årets sidste fitness-træning, vi var kun 6, men det gjorde bestemt ikke træningen ringere. 

I dag kunne jeg offentliggøre resultat af Quiz 2021, med Mette, Conni og Amanda som top-3. Tak til alle, der quizzede med, jeg håber både I og andre er med på Quiz 2022 – de tre første besvarelser er allerede modtaget. 

Jeg kørte til Roskilde med hundene og vi gik en tur i området omkring Roskilde Fiskeland, det regnede konstant, men det gjorde nu ikke turen mindre hyggelig. 

Legetøjslageret. Otto fik skam noget :-)

For andet år i træk har vi måtte aflyse vores dobbelt rallyprøve på årets sidste dag. Hundene og jeg sørgede i stedet for lageroptælling af præmielageret, både legetøj og godbidder, og vi er også på den front klar til at afholde prøver i 2022.

Nytårsmiddagen var lige efter mit hoved ❤ Østers, jomfruhummer og hummer. Dertil champagne.

Godt nytår til alle!

Den skønneste juletræning

Foto: Liv

Liv og jeg havde aftalt at mødes til nordisk træning kl. 9 i dag og det var den skønneste måde at starte første juledag på.

Temaet var sidestep og sideskift, jeg havde en lavet en lille lækker bane, så vi kom igennem 5 sidestepøvelser og 9 sideskiftøvelser både på venstre og højre side. 

Max og jeg testede banen inden Liv kom og det var fantastisk – vi havde bare den skønneste kontakt, jeg slappede helt af og nød at gå banen – vi var i boblen!

Jeg opdagede ikke Liv før et stykke tid efter at hun var ankommet, hendes feedback gjorde den skønne morgen om muligt endnu bedre: hun sagde, hun var blevet rørt over den ro og gensidige forståelse vi udstrålede 😍

Vi gik virkelig godt, og vi fik bekræftet, hvor der er detaljer vi skal arbejde med; dem fik vi nørdet lidt med, inden vi gik banen igen, endnu bedre. 

Efter træningen var der dømt leg og hundene havde en fest. 

Næsten 2 timer i -5 grader og solskin, træning og hyggelig snak – tusind tak Liv ❤

Lille Bjørn, Megan, Otto

Dette billede poppede op som minde i går, det er fra 24. december 2009, og det fik lige tankerne til at flyve, på den gode måde.