Ferie dag 19 – Skøn HTM-træning og vidunderlig Nose Work-træning

Efter endnu en afslappet feriedag, som næsten til forveksling lignede i går, mødtes Anita og jeg sidst på eftermiddagen ved Jersie Privatskole for at træne HTM. Jeg havde begge hundene med, fordi vi skulle fortsætte til Nose Work-træning hos Merete ved Jersie Hallen, med Max var kun ude for at blive luftet, HTM-træningen stod Osseau og Lille Bjørn for.

Lille Bjørn og jeg gik først vores HTM2-program uden musik, og med fokus på overgange, og et par positioner, som bør styrkes. Der blev indarbejdet en 360 grader til venstre i P5. P1 til P2 med slalom og vending er superflot! P9 til P7, her skulle der arbejdes med hvilken hånd, der skal bruges til håndtegn, det blev venstre, som gav bedst mening. Og så afslutningen, vi vendte tilbage til P9 langsomt frem, og P9 langsom tilbage, tre små skridt pause, tre små skridt pause – og huske ikke at komme for tæt på dommerne.

Det følges rigtigt godt, og den kommende periode frem til 9. september står den på træning af detaljerne og de to næste tirsdage generalprøve.

Derefter arbejdede vi med nummeret med Paddington og kuffert, men uden musik og Lille Bjørn. Det er ikke så nemt med de rekvisitter. Lonnis idé med velcrobånd så Paddington kan sidde fast på mig, skal nok bruges, for når kufferten pludselig også kommer i spil har jeg for få hænder.

Der skal virkelig tænkes videre over, hvordan de to rekvisitter kommer til at indgå naturligt i historien, jeg kan jo ikke bare gå rundt med en bjørn og en kuffert for sjov 😉

Turen gik til Jersie Hallen, der var banegennemgang (31 kilder!), og så gik vi ellers i krig. Først et søg ved tre bord-/bænkesæt, lidt arbejde med at kredse sig ind, en frustrationsmarkering ovenfra på bord (jeg godkendte den ikke), og pludselig kom der først den ene og så den anden tydelig markering.

Så var vi kørende. To hurtige markeringer ved betonskur, to lidt mere krævende ved en container. Så var vi tilbage ved bilen, for at få vand. Syv kilder langs den ene kortside af hallen gik lidt hakkende: først fire uden problemer, så ud til nummer 7 og tilbage til nr. 6 og jeg stoppede, men idet jeg gik væk kunne jeg se den sidste, og så fik vi lige den med. Det var så det eneste ”snyd” i dag 😊

Så kom søget ved trappe og skakt. Max førte os ned i skakten, arbejdede superflot dernede, og så kom der en superflot markering, tjek! Vi gik op ad trappen, han arbejdede fortsat, gik næsten helt op, ud til højre, ud til venstre, midt ind på et trin og tydelig markering!!! Totalt superflot arbejde af Max, og jeg svævede rundt 😊

Vi sluttede med et søg på den ene langside (6 kilder), og dem tog vi bare bum, bum, bum.

Klokken var 18:39, der var et kvarter tilbage af træningen, og jeg besluttede at droppe søget med 8 kilder på den anden langside, og den anden container med to kilder.

ALT var gået fantastisk indtil da, og hvorfor presse Max og mig selv, når han havde arbejdet så imponerende flot så længe?

Jeg svævede den heldigvis korte strækning hjem! Både pga. Lille Bjørns flotte HTM-arbejde, vi er bare så klar til vores afsked med HTM2, og – ikke mindst – pga. Max vidunderlige Nose Work arbejde.

Max skal til Nose Work prøve på søndag, og sandheden er, at jeg har trænet det meget lidt med ham, som i grænsende til slet ikke overhovedet. Jeg har planlagt et beholdersøg og et køretøjssøg i morgen, og så er vi klar til at gå til prøve!

Enetime hos Lina – om at vælge musik til HTM

Tid til ny musik?

I morges gik turen til Lund, hvor Anita og jeg havde aftalt to enetimer hos Lina, hvor vi skulle have set nærmere på vores HTM-programmer. Vi opdelte i 4 x ½ time, først Anita, så mit HTM2, Anita igen og endelig mit HTM3.

Det var to fantastisk lærerige timer med et slutresultat, som vi nok ikke havde forestillet os på forhånd.

Jeg havde mit første pas med Lille Bjørn. Vi viste hele HTM2-programmet, ret tæt på vores bedste.

Vi startede med at tale om musikken, og hvordan de skift i positioner og tempi understøttes af musikken, eller ”bare” er noget jeg gør. Ikke fordi der er noget der er 100 % rigtigt eller forkert, men Lina vil gerne se, at, det ekvipagen gør, giver mening i forhold til musikken. Jeg har en lang passage i P1 først i almindelig gang, så i løb og så i langsom gang, som fungerer fint, men temposkiftene er mine valg, ikke noget der understøttes af musikken. Der var lidt at tænke over. Om ikke andet så i forhold til klasse 3.

Derefter talte vi om de konkrete positioner og længden af dem, samt om overgangene. Vi talte om at programmet i højere grad skal understøtte Lille Bjørns charme, Lina vil gerne se ham arbejde, han er så dygtig til det 😊 Det er ham, der skal vise han kan positionerne, ikke mig der skal styre vendingerne. Jeg noterede en stribe konkrete forslag herunder:

• Vente lidt i starten (der er lidt intro, som er perfekt til at vente)
• Starte med P1 sidelæns i stedet for bakke (mere ro og mere præcision) og derefter tage bakken
• Overgangen fra P1 til P5 en enkelt slalom i stedet for tulipan, det ser meget mere elegant ud, og det er Lille Bjørn der arbejder
• P2 og P6 overvejes som positioner. Det er meget svært at få ordentlig ro og præcision i dem med så lille en hund. Jeg kan fx bruge P3, P10 eller P4/P8.

Mit andet pas var med Max, men faktisk mest uden ham. Musikken har i endnu højere grad end ”Dengang, da jeg var lille” udfordringer i forhold til tydelige markeringer af retningsændringer og positionsskift. Det er derfor, jeg har de lange passager i samme position, som jeg skal ”kompensere” for med koreografi. Men egentlig kom konklusionen også her ret nemt … ”Que reste-t-il de nos amours” er ikke oplagt HTM-musik.

Så dagens konklusion var, at jeg i Hangaren på næste lørdag fortsat bruger Kim Larsens musik til HTM2, men med lidt ændrede positioner. Jeg anvender nok Charles Trenets nummer til HTM3 for sidste gang, og går i øvrigt i tænkeboks med musik til begge hundene 😊

Dengang, da jeg var lille, var der ingenting der var forbi

En dag helt uden planer, og vi endte med bare at gøre almindelige hverdags småting.

Morgenturen var til en dejlig afveksling i det skønneste solskinsvejr, og vi mødte heldigvis flere hundevenner, så det var en glad flok hunde der legede ved badebroen, og fik en superstart på dagen.

Vi havde talt om forskellige muligheder for at gå ud og få brunch, men det endte alligevel med at vi besluttede at lave noget selv, og det var bestemt ikke tosset.

Vi skulle i Irma i Greve og handle nogle småting, og tog hundene med, fordi vi så kunne gå en tur med dem et nyt sted. På turen faldt vi over My Coffee Shop, som vi simpelthen ikke har opdaget tidligere … Vi fik en Cortado og noget Summerbird chokolade, som vi nød udenfor i solen.

Da vi kom hjem fandt vi en stout, som Christian har lavet, som vi nød i indkørslen.

Hundene hjalp til med forskelligt i haven, og midt i det hele var jeg alene med Lille Bjørn og sørme om vi fik trænet lidt HTM-positioner; det var slet ikke planlagt, men han ville så gerne.

Dagens allerbedste nyhed var sådan set ikke en nyhed, for vi har vist det et stykke tid. Men Sandra lavede i dag et Instagram-opslag om at hun venter sig, og dermed er vores barnebarn nummer 3 på vej ❤️❤️❤️

Jeg har også forberedt turen til Lund i morgen, hvor Anita og jeg har et par enetimer hos Lina. Jeg har begge hunde med, men mit hovedfokus er på Lille Bjørns HTM2-program.

Jeg fandt videoen fra allerførste gang, vi gik programmet og har noteret de kommentarer, jeg fik til det. Udgangspunktet er, at det i sin nuværende udgave er et fint klasse 2 program. Simpelt, men med tilpas sværhedsgrad og indhold, og det er det program, jeg skal gå 7. april.

Men der er nogle ideer til at øge sværhedsgraden og indhold, som jeg rigtigt gerne vil tage hul på, og eventuelt tage gradvis ind i programmet.

Først og fremmest vil jeg i morgen arbejde med koreografien i programmet. Jeg har allerede en del ideer, hvoraf nogle er taget ind. Men der skal mere til! Hvordan illustrerer jeg, at verden var vidunderlig, da jeg var lille? Eller at ingenting var forbi?

Jeg véd det ikke, men er sikker på at jeg får nogle ideer med hjem 😊

Jeg kan godt mærke, at jeg er mentalt helt anderledes klar end jeg var da jeg var kommet til samme punkt prøvemæssigt med Max. Jeg synes ikke at noget er forbi, selvom jeg ikke er lille eller (fysisk) ung længere. Lille Bjørn på 11 år og fører på 65 år føler sig mentalt ganske unge, og synes det er fedt at skulle debutere i HTM2 den 7. april. Jeg er lige ved at tro, at det er den HTM-prøve jeg har glædet mig allermest til …

HTM – fokus på detaljer

Morgenturen var i lidt blæsende vejr, og der var meget lavvandet. Da vi kom til nærmeste badebro mødte vi fire løse hunde, jeg slap hundene og så gik den vilde jagt. Den irske setter tæver var klart mest spændende (hun var lige kommet i løbetid fandt vi ud af), og der blev løbet rigtigt meget. Herligt for hundene og også for tilskuerne. Det er sjældent at Max ikke kan følge med andre hunde, men det kunne han altså ikke i dag, selv om der blev arbejdet hårdt på sagen.

Jeg havde ingen hundeplaner i dag, og inviterede derfor i går aftes Kirsten til brunch på Bossa Nova i dag. Bossa Nova ligger på Havnen i Køge og var et rigtigt godt bekendtskab. Det var – fandt vi ud af – sidste gang de havde brunchbuffet, fra næste søndag er det tallerkenservering.

Vi er ret kritiske med brunchbuffeter, men Bossa Novas er mere end godkendt, og vi har fået bekræftet af tallerkenanretningerne bliver med meget af det samme, som buffeten indeholder. Der var bl.a. røræg i grillet tortilla, hjemmerøget bacon i tykke skiver, lækre brunch- og chorizopølser samt en fin avocado- og mangosalat. Ingefærshottet var der virkelig knald på, og så var der noget så usædvanligt som øllebrød med flødeskum, utroligt lækkert!

Vi gik tur med hundene på stranden, da vi kom hjem, der var sørme mange mennesker i det fine vejr.

Så stod opgaven på at se på HTM-programmerne. Kombinationen af HTM-træningen i går, som bestod af et fuldt HTM2- og HTM3-nummer, gennemgang af de to videooptagelser samt læsning af dette blogindlæg fra for præcis et år siden Så kan du nøjes med at være et fjols i 25 sekunder gav mig tilsammen det input, jeg skulle bruge for at planlægge den videre træning.

Jeg har et godt og et hæderligt program, og der er en masse der kan forbedres i dem begge.

Lille Bjørns har jeg gennemgået detaljeret på papiret og i hovedet 5-6 gange, så nu har jeg helt styr på sidste del af programmet, som er det nye i forhold til HTM1-udgaven. Og næste træning med ”fuldt program” bliver det kun det sidste minut, der skal arbejdes med, delt i to.

Max’ program havde jeg ikke i en opdateret udgave. Jeg har normalt programmerne liggende i Excel med tid, tekst/musik, position, retning/tempo og koreografi. Jeg fik opdateret den ”gamle” udgave, hvor bordet stadig var med, og fik styr på alle positioner, temposkifter og links. Her skal jeg specielt træne starten og afslutningen. Jeg har også noteret nogle steder (6 i alt), hvor jeg har brug for hjælp til noget, der kan bryde nogle lange forløb i samme position.

Jeg har det mentalt meget bedre efter sådan en detaljeret gennemgang af musik, og nedskrivning af alt det, der skal være styr på. Hundene kan alt, hvad de skal kunne (tæt på!), det er bare mig, der skal have styr på det hele i hovedet, så jeg kan have fokus på at støtte dem undervejs.

Så den næste uge er der beordret tørtræning af begge numre daglig 😊 Morgenens garagetræning bliver to x afslutning af HTM-numre.

Mere, fokuseret træning

I weekenden deltager jeg i rallyprøver lørdag og søndag med alle tre hunde. Den sidste finpudsning af formen finder sted i morgen, hvor Lonni og jeg mødes til en times træning i hallen i Køge.

Jeg har designet ovenstående bane, som man heldigvis ikke vil møde til en prøve i virkeligheden. 15 ud af de 21 skilte er stationære, der er 1 begynderskilt og 7 højrehandlede. En svær bane.

Den indeholder også flere af de momenter som drillede i lørdags, så det bliver ekstra sjovt at arbejde med banen.

Som bekendt er det ikke meget, jeg træner med rallyskilte, men her op til en prøve er det godt lige at lade som om, det er en rigtig prøve, om end skiltene ikke kommer holdere, for det er besværligt til vores egen træning.

Planen for i morgen er for mit vedkommende den samme som sidste uge ved træningen: Megan, Lille Bjørn og Max, i den rækkefølge, og for hver har jeg overvejet, hvordan deres del af træningen skal forløbe.

Som bonus skal Lille Bjørn sidde æresplads for Morgan, sit-foran.

Hundetræningen er i øvrigt alene i småtingsafdelingen og kun med Max. Vi træner tricks og vi træner positioner.

Max’ debut i FS1 står for døren – det er den 28. marts - og jeg synes, jeg var gået i stampe med at udvikle programmet til When I’m 64. Men der er kommet lidt hul på det til aften, og jeg har noget der ligner et sammenhængende forløb, men det finder jeg ud af, når jeg tester det mentalt, og når jeg fortæller om det i weekenden :-)

I næste uge er aftalt en enetime, hvor der både skal ses på udvikling af HTM2-programmet og fundamentet for FS1-programmet, som grundlag for den videre træning frem til sidst i marts.

Min mentale energi er helt i top, og jeg glæder mig rigtigt meget til alle de kommende konkurrencer. Det er en dejlig fornemmelse ikke længere at have konkurrencenerver for alvor, og reelt kunne tænke på, at det eneste der tæller er at hundene og jeg går ind til hver prøve og får den bedst mulige oplevelse ud af det sammen.

Det er fedt og det er fantastisk!

Skarp træning og præcise kommandoer

Lille Bjørn (foto: Grafiko.dk)

Formiddagen stod på træning i to timer med Anita. Vi er rigtigt gode til at starte med at aftale planerne og så holde dem. Så efter opvarmningen (drilske rallyskilte med Max), gik jeg Walking the Dog først uden hund og musik, så uden hund med musik, og endelig med Max og musik.

Jeg blev selv overrasket over, hvor godt det sidste gik. Max ER altså ret skarp, og han er med på den værste, bare jeg er præcis og belønner ordentligt, hvilket jo er ret fundamentalt i hundetræning.

Det er ret tydeligt, at jeg kan komme med meget mere præcise signaler, nu hvor jeg har fastlagt de enkelte dele af programmet. Der var nogle småjusteringer, men det var retninger, så det bliver præcist i forhold til dommerbordet.

Jeg glæder mig virkelig meget til at arbejde videre med programmet, finpudse det og præsentere det 6. februar.

Så så jeg Anita og Osseaus program, det er også blevet virkelig skarpt. Jeg kunne ikke lade være med at spole tilbage til 5. juni 2015, hvor både Anita og jeg debuterede i HTM. Der er sket fantastiske ting siden da!!!

Så brugte vi – også planlagt – noget tid på vores program til Rallyinstruktøruddannelsen, som løber af stablen 16. januar.

Til sidst lidt fri træning, hvor jeg igen arbejdede med rallymomenter. Max er blevet ret skrap på højre side, men der er ting der driller i forhold til championklassen, og som jeg arbejder med: bakning på højre side, sideskift foran fra højre til venstre, bakke væk fra fører og dobbeltspring-ro.

Ja, jeg har forceret en del af championøvelserne, men i dag var jeg fornuftig og havde brudt dem ned i steps, og sikke en flot bakke væk fra, jeg har fået, efter at jeg er begyndt at være helt skarp med kriterierne.

Dobbeltspringet gav nogle mærkelige spins, indtil Anita kommenterede, at SPring og SPin for kvikke Max nok lyder meget ens – han reagerer på det mindste signal. Efter at Spring er konverteret til Jump kom det pludselig til at ligne noget, og der blev også skruet fuldt op for belønningslegetøjet.

Perfekt start på årets træning.

I eftermiddags var Kirsten og jeg sammen med en masse andre samlet på Restaurant Kastrup Strandpark, for at fejre Bo, som fylder 65 år i dag. Et superhyggeligt arrangement med dejlig mad og vin, skønt selskab – bl.a. en borddame (Marianna) som ville tale hund!!!, en fantastisk tale af barndomsven Bent og to sange skrevet af Peter og med masser af pointer – jeg fik ikke sunget meget med på den første, fordi jeg kom til at grine hele tiden :-) Peter er fantastisk til lejlighedssange!

Indenfor ganske kort tid fylder Bo, svigerinde Lis og Kirsten 65, det er underligt at folkepensionistfrekvensen i min omgangskreds stiger så pludseligt. Hvilket minder mig om et brev, jeg fik fra min arbejdsgiver før nytår, om en ændring i lov om forskelsbehandling, så min ansættelsesaftale er blevet ændret: Min ansættelse betragtes ikke automatisk som ophørt ved udgangen af den måned, hvor jeg fylder 70 år; jeg skal selv sige op, hvis jeg ønsker at fratræde.

Jeg håber at holde mig rask og rørig, så jeg kan fortsætte på arbejdsmarkedet i mange år endnu, jeg kan slet ikke forestille mig at være folkepensionist.

Jeg fik også en aftale med min coach senere på måneden, så jeg lige kan få skærpet den mentale del inden prøverne i februar.

Endelig har Camilla, aka Grafiko.dk, lanceret en konkurrence, hvor man deltager ved at uploade sit yndlings "Grafiko.dk billede", gerne med kommentar om, hvorfor man godt kan lide billedet.

Jeg valgte ovenstående med denne begrundelse: ”Fordi det har fanget Lille Bjørn i øjenhøjde i et øjeblik hvor koncentration og glæde lyser ud af ham.”

Årets første træning og årets første prøver

HTM2-programmet

 

Min ”rykker” efter svar på min quiz for 2016 har resulteret i flere svar, og jeg håber lidt flere vil være med, det kan nås endnu :-) Linket til quizzen er her. De 13 første spørgsmål er meget konkrete og har hver især en binær afgørelse.

Jeg håber de første, der har svaret, får meget ret i deres bedømmelser, for de er mere optimistiske end jeg selv er!!!

Som man kan se af min kalender  – og hvis man i øvrigt kender mine hunde – er der planlagt 3 debuter i de kommende 3 måneder: Max skal debutere i HTM2 6. februar, han skal debutere i rally championklasse 13. februar og i FS1 2. april.

Det at debutere er noget særligt, jeg skrev om det inden Max (og jeg) debuterede i HTM i dette blogindlæg, hvor jeg bl.a. skrev at min erfaring var, at ”Jo bedre forberedt, jo bedre går det.”

Jeg er selv tilfreds med min forberedelse.

Hvis jeg starter med rallyen, så har vi trænet championskilte og højrehandling længe, og hvis jeg er en ok fører skal det nok gå fint. Der er øvelser som kunne være skarpere – det er det næsten altid – men jeg er sikker på, at vi skal nok skal gøre det fornuftigt. Den allervigtigste forberedelse er den mentale, men den har jeg også planer for, bl.a. håber jeg på en coaching-session inden.

FS1, der er planen at den er stillet på standby i den kommende måned, der er intet tidsmæssigt pres på, og der er ingen grund til at have specielt fokus på den disciplin lige nu.

HTM2 er noget andet end HTM1. Nu er HTM1 vel overstået og HTM2 er i mit hoved mere af det samme … og dog noget helt andet. Med Anja og Johanna på mine skuldre (udover Pavlov!), er der nok at have fokus på.

Jeg har i eftermiddags gennemgået programmet kritisk og planlagt et forløb, som er noget ændret for den sidste halvdels vedkommende.

Jeg har aftalt træning med Anita i morgen, hvor jeg har planlagt at gå programmet mindst to gange uden hund, inden Max kommer ind i hallen, for jeg har et helt klart billede af hvordan programmet skal fungere, men jeg skal prøve det af uden Max, inden han kommer i nærheden af det.

Det minder meget om programmet fra før nytår, men der er sket justeringer. Og improvisationers tid er forbi, nu skal det være et sammenhængende program, som jeg kan gentage i søvne og dermed støtte Max bedst muligt.

Selvtræning i hallen i Ringsted er planlagt i flere omgange, og en enkelt træning i Lazi-hallen (13. februar-prøven) er også på tapetet.

Jeg kan garantere for, at jeg vil være meget velforberedt til de to første debut ‘er.