The Sky's the Limit

Da jeg slog Fly Me to the Moon op i mandags skrev jeg “Når noget jeg ikke har drømt om kunne ske, hvad kan det så ikke blive til, når jeg sætter ord på drømmene, planlægger og gør drømmene til virkelighed? Max og jeg kan flyve hvorhen det skal være!!!”

Det mentale boost jeg har fået de sidste to måneder er et fremkragende afsæt for at drømme stort, og det er jeg i fuld gang med. Jeg har skitseret nogen planer i hovedet, jeg arbejder videre med dem og jeg har en coaching-aftale om en uge, hvor jeg skal sætte ord på drømmene.

Lige nu er fokus på de to vigitste prøver med Lille Bjørn og Max, nemlig de to på søndag. Anita og jeg havde aftalt at mødes i dag i Viby for at finpudse formen, eller hvad man nu skal kalde det, når i hvert fald jeg, ikke har trænet meget andet end mentalt, og nogle små detaljer med Max, og slet intet med Lille Bjørn 😊

Jeg havde først Lille Bjørn på, lidt opvarmning og så et fuldt Paddington i HTM-seniorudgaven. Det føltes generelt ret godt. Ja, der er lidt manglende præcision her og der, ja, der kommet lidt lyd, men Lille Bjørn er på, og det føles fantastisk – jeg kan ikke lade være med at smile, når jeg går med ham 😊 Prøven på søndag bliver hans fjortende officielle prøve siden debuten for præcis 16 måneder siden på Samsø, og det skal nok blive godt. Jeg sagde til Anita, at det er helt poetisk, at Lille Bjørn og Osseau, som vi har trænet så meget sammen i LP og HTM, nu skal konkurrere i seniorklasse. To ældre herrer, ingen af dem kan høre, men deres grundtræning er i top, og de elsker begge at performe.

Max og jeg kørte for første og eneste gang inden søndag fuld udgave af 2:29-udgaven af When I’m 64. Jeg synes ærligt talt det gik ret godt. Der var lidt timing, der smuttede, men generelt var Max flot på, og der var rigtigt godt flow i programmet. Anita havde nogle tips til min del af programmet, som er noteret, og vi er så klar som vi kan blive.

Med to syge trænere har både Nose Work og fitness ligget stille et par uger, men i dag var Tina frisk igen, og jeg fik en skøn træningstime, inden jeg kørte til Viby for at træne med hundene. Videoen for oven var en nye øvelse.

Ferie, HTM, verdenskunst og quiz 😊

Sidste år i august holdt vi en dejlig ferie på Bornholm med svenskerne, det ville vi også have gjort i år, men Leah kom lige i vejen 😉 Men nu har vi aftalt at gentage successen i 2019, så vi har skrevet og forhåbentlig booket 5 feriedage i uge 33. Det skal nok blive godt!

Jeg ved, jeg er i en god proces med Lille Bjørns HTM3-program. Jeg vågnede flere gange i nat, og programmet blev ved med at køre i hovedet. Så til morgen måtte jeg notere og notere, og det fortsætter og fortsætter véd jeg af erfaring, for et program bliver jo aldrig rigtigt færdigt. Men det har alt i sig til at blive et fantastisk nummer! Jeg holder mig selv til ilden ved at tage Lille Bjørn med når Max skal til Nose Work-træning, så vi kan træne inden.

Vi har et stykke tid talt om at tage på Arken for at se Van Gogh-udstillingen og det blev så i dag.

Ensomhedens sprog 2014. Ugo Rondinone

Vi kom først igennem Ugo Rondinone udstillingen med bl.a. Ensomhedens sprog fra 2014 med de 45 klovner. Kirsten skulle naturligvis fotografere mig.

Stilleben med en tallerken løg, 1890. Coll. Kröller-Müller Museum, Otterlo

Van Gogh-udstillingen er fantastisk. I samarbejde med Kröller-Müller Museum vises 28 malerier og 11 tegninger, og det er fascinerende at se værkerne, læse om hans korte og ikke særligt lykkelige liv, og hvor produktiv han trods alt var.

Kongesønnens Bryllup, 1888-1949 (detalje). Tilhører J.F. Willumsens Museum.

Som bonus er der også en J.F. Willumsen-udstilling på arken, med masser værker fra en ualmindeligt lang karriere, hvor han har udviklet sig bestandigt, provokeret, fornyet osv.

Tiden er kommet til at offentliggøre resultatet af min Quiz 2018. Svarene og spørgsmålene kan læses her Quiz 2018. Det er 11. år i træk jeg har lavet sådan en quiz, jeg overvejer kraftigt at stoppe, fordi 2019 ser så usikkert ud, men det er måske netop anledningen til at lave en quiz?!

I teorien er quizzen for 2018 ikke afgjort, for jeg kunne jo få en hund i 2018, men det er absolut ikke sandsynligt, og det vil ikke ændre på topstillingen.

Resultatet er opgjort således: Rigtige svar giver 1 point. I spørgsmål, hvor man skal gætte et antal er der 2 point til dem, der har gættet rigtigt. Hvis ingen har det rigtige svar er der 1 point til, den, der er tættest på.

Top 5
1 Amanda 21 point
2 Conni 18 point
3 Anita 17 point
3 Gitte Freytag 17 point
5 Annie 16 point

Præmier bliver organiseret.

Pick Yourself Up

 

Fars nudelsalat - vi fik alle ingredienser som gave af svenskerne

i går - og det blev til det mest fantastiske aftensmåltid i dag :-)

Don't lose your confidence if you slip
Be grateful for a pleasant trip
And pick yourself up; dust yourself off
Start all over again

(Pick Yourself Up, Jerome Kern & Dorothy Fields)

Nogen gange er jeg meget træt af mig selv. Der er negative tanker, der tager over, og pludselig fylder alt for meget. I lørdags, min fødselsdag, og en på de fleste måder fantastisk dag, var der nogle små ting, der drillede lidt og kom til at fylde alt for meget mentalt. Jeg burde være rutineret nok til at fortrænge dem (= erstatte dem med noget positivt), men det var lidt svært denne gang.

Men i dag fik jeg det rigtige fokus tilbage. Ja det startede faktisk i går. Der var en masse dejlige fødselsdagshilsner på Facebook og andre steder, der var skønne opslag om at Årets Hund havde været et godt arrangement. Lone skrev som flere andre ”Tak for et fantastisk arrangement” og da Annie skrev ”ja tak fordi I gider” var jeg bare nødt til at kommentere: ”Jeg gider fordi jeg synes rally er en fantastisk sport med en masse skønne udøvere. Jeg elsker at dømme og jeg elsker at konkurrere. Jeg synes det var en fantastisk måde at bruge min fødselsdag på, at være sammen med en masse skønne rallyfolk 😊”

Så er det svært at bevare den negative stemning!

Til aften læste jeg Annies blogindlæg om Årets Hund. Og jeg genlæste samtalen med Christina i går. Hun havde hjulpet Mathilde med banegennemgang mv. i lørdags, og skrev lidt om, hvad hun havde gjort i forhold til Max: ”i et forsøg på at få Max til at glemme at han var i en farlig hal i går brugte han al den tid han var i hallen og ikke trænede med Mathilde på at lede efter godbidder i en snusemåtte. Efter devisen om at en hund der bruger sin næse og spiser ikke har tid til at stresse. Jeg forsøgte at få ham til hele tiden at lave noget han synes var positivt og det var også det Mathilde havde fokus på i opvarmningen. Han fik ikke “lov” til at miste fokus så han kunne nå at komme i tanke om at der kunne være noget der var farligt. Om det virkede skal jeg ikke kunne sige men han virkede da glad da han var på banen 😊”

Ja, det gjorde han i den grad. Jeg véd Mathilde har fået mange dejlige tilbagemeldinger om netop banen med Max, og det er bare så fortjent, og opvarmningsteknikken har jeg da straks noteret på listen over ting, der skal anvendes ved træning.

Så var det nemt at komme tilbage på sporet!

Jeg har brug for nogle konkrete målepunkter, og meget passende i forhold til min nuværende træning, blev Anjas Fri ved fod hold på onsdag flyttet til sidst i februar 2019, og så gik jeg i planlægningsmode.

Jeg har meldt til Anja og Johannas traditionelle juleafslutning – 19. december – og har udover at melde begge hunde til rally også meldt Lille Bjørn til HTM senior.

For så har jeg en specifik dato for, hvornår jeg skal debutere med Paddington 2.0.

Jeg er til aften gået i gang med jagten på lydeffekter mv., som skal passes sammen med Paddington musikken. Jeg faldt over dette link med togstationlyde og dette med Paddington Station lyde og flere andre interessante. Tak for at der er nørder inden for alle områder 😉

Jeg er begyndt at tænke konstruktivt på nummeret. Min “gamle” start skal genbruges, men bare ikke være start længere, der har jeg nye ideer inspireret af Johanna.

Bare at tænke over mulighederne får energien til at boble, og så véd jeg at jeg har samlet mig selv op, og er klar til at arbejde seriøst med nummeret!

Fokus på Samsø og HTM3

Paddington får en spændende oplevelse med Lille Bjørn og fører (foto: Anita)

Anita og jeg havde aftalt at træne i Viby i dag, og denne gang havde jeg en plan for begge hundene.

Med Max varmede jeg op med et par rallystarter (den ene med Osseaus hale viftende i hovedet), bakke langt og en stribe move-on, hvor jeg startede med at sidde på hug, endte med at ligge og så trinvis rejste mig til stå – når det bliver flydende, bliver det fantastisk 😊

Så var der ugens challenge til Johannas træning på fredag. Hund udfører adfærd på verbal kommando indtalt på telefon. Jeg startede med en sekvens på 4-5 move-on kommandoer, som blev optaget samtidig med, at Max gik rundt om mig. Derefter afspillede jeg det, mens jeg stod stille. Ingen reaktion. Ny indspilning, ny afspilning, ingen reaktion. Jeg hjalp med lidt håndtegn, og der kom lidt gang i ham. Men jeg må træne igen under helt neutrale forhold. Hans ansigtsudtryk første gang var ubetaleligt, jeg tror virkelig at han tænkte at nu havde det slået klik for mig 😉

Så kom vi til HTM-delen: først Osseau, så Max, Osseau igen og endelig Lille Bjørn.

Med Max har jeg visualiseret Liberty Bell en del gange, og vi forsøgte os med en fuld udgave med musik. Der var en masse godt, men føreren skal øve sig en hel del mere, så han har styr på koreografien, så skal det nok blive godt. Jeg gik 1½ gang uden Max, og ja, der mangler en del. Og det vil også være en stor hjælp for Max, hvis jeg siger de rigtige kommandoer…

Vi fortsætter træningen, og det skal nok ende med at blive til et godt HTM3-nummer på Samsø.

Med Lille Bjørn havde jeg planlagt 1) at gå nummeret med musik og Paddington, så jeg kunne få styr på koreografien, 2) gå et fuldt HTM2-nummer med Lille Bjørn og 3) Træner nogle positioner med Lille Bjørn OG Paddington.

Men inden jeg gik i gang fortalte jeg Anita om mine overvejelser. Jeg kan ikke have et i nærheden af færdigt HTM3-nummer klar til Samsø. Jeg kunne vælge at gå op i senior (derfor punkt 2 ovenfor). Men jeg ville også ærgre mig rigtigt meget, hvis jeg missede den måske eneste chance for at gå klasse 3 med Lille Bjørn.

Så faktisk har jeg besluttet, at jeg uanset hvor langt vi er nået, går op i HTM3 med Lille Bjørn på Samsø.

Jeg gik derefter 1) ovenfor, med nogle nye ideer, og noget der begynder at ligne en historie! Derefter hentede jeg Lille Bjørn, og vi gik en fuld udgave uden Paddington, men hvor jeg forsøgte at have hænderne der, hvor jeg ville holde Paddington. Jeg introducerede P2 bakke og P3 bakke, og de var meget lovende.

Enden på det hele blev en konstatering af, at nummeret på Samsø bliver MED Paddington, som jeg ellers troede ville være for svær at indarbejde. Hvis jeg går ind med den rette indstilling og et stort smil både udvendigt og indvendigt – og det gør jeg naturligvis!!! – får vi den fedeste oplevelse i ringen!

Nu begynder jeg virkelig at glæde mig til HTM-prøverne. To nye numre i HTM3, Lille Bjørns debut i klassen et år efter at han debuterede i HTM. Og Max midlertidige afsked med HTM3, et år efter at han debuterede i klassen.

PS: Anita og Osseaus nummer er fantastisk - jeg er ret ærgerlig over ikke at kunne se det på lørdag til prøven in Ringsted.

Lidt bagvendt, men her er et foto fra den skønneste morgen:

Tricks og HTM

Paddington er vores ven :-)

Weekenden fik en superstart. Lonni og jeg havde aftalt at mødes i hallen i Viby, og det blev til et par timers herlig træning, kommentering af programmer og arbejde med Lille Bjørns nye program.

Med Max trænede jeg tricks. Jeg havde fokus på tre opgaver til næste fredag på Johannas trickshold, og det gik ret godt, når jeg selv skal sige det. Lonni og jeg blev enige om, at det nok ikke skadede, at jeg ikke trænede med henblik på en konkurrence, ”kun” for at vise det på holdet 😊

Cirkel omkring fører, hvor jeg ligger ned, kører i olie nu. Jeg skal til at øge sværhedsgraden dels ved at træne det andre steder, dels ved at få spring over benene indimellem.

Øvelse bag fører. Max starter i P9, bakker ud, og skal spinne. Vi er kommet lidt i gang, men jeg skal helt klart have forstærket selve bakningen, det er svært for ham, når han ikke kan se mig.

Øvelse på 10 meters afstand. Her fik jeg virkelig et gennembrud. Jeg har kæmpet med at kunne bakke ham 10 meter væk, og i starten fik jeg kun sit, når vi kom ud over 3-4 meter. Men lidt variabel afstand og masser af belønning kom der pludselig en frivillig bak på 5-6 meter, og derfra kørte det. Så nu kan han bakke langt, og sekvensen er nu, at vi står overfor hinanden, vi bakker væk fra hinanden og når vi er oppe på 10 meters afstand spinner han.

Lonni og jeg jokede med, at med noget passende musik til og noget til at kæde de tre tricks sammen, så kan det blive til et FS2-nummer 😉

Med Lille Bjørn var udgangspunktet Paddington og en kuffert som rekvisit, og at få en historie ud af det. Vi var igennem forskellige overvejelser, og pludselig kom Lonni med ideen, som jeg straks købte. Kort fortalt: Jeg har en T-shirt på (Bjørnenes redningsfond), Lille Bjørn og jeg er ude på patrulje, finder Paddington, som jeg samler op, kæler og tager med. Han oplever forskelligt sammen med os, bliver træt, bliver puttet og nummeret slutter.

Træningen havde meget fokus på at Lille Bjørn skal ignorere, at jeg går med Paddington, det skal der bestemt arbejdes meget mere med. Og så blev det helt tydeligt, at der er nogle positioner, som ikke er så skarpe som ønskeligt.

Jeg kan genbruge det meste af HTM2-programmet, jeg skal have besluttet positionerne i det sidste minut, herunder er der nye retninger i tre positioner, som jeg gerne vil have med.

Konklusion: Der er masser at arbejde med, og det kan blive et herligt program!

Indimellem fik jeg set og filmet Lonni og Morgans HTM2-program – det er fantastisk, og som altid synes jeg, det er meget bedre end Lonni selv gør, og jeg har i den sammenhæng altid ret!

Tak for supertræning Lonni!

Ferie dag 19 – Skøn HTM-træning og vidunderlig Nose Work-træning

Efter endnu en afslappet feriedag, som næsten til forveksling lignede i går, mødtes Anita og jeg sidst på eftermiddagen ved Jersie Privatskole for at træne HTM. Jeg havde begge hundene med, fordi vi skulle fortsætte til Nose Work-træning hos Merete ved Jersie Hallen, med Max var kun ude for at blive luftet, HTM-træningen stod Osseau og Lille Bjørn for.

Lille Bjørn og jeg gik først vores HTM2-program uden musik, og med fokus på overgange, og et par positioner, som bør styrkes. Der blev indarbejdet en 360 grader til venstre i P5. P1 til P2 med slalom og vending er superflot! P9 til P7, her skulle der arbejdes med hvilken hånd, der skal bruges til håndtegn, det blev venstre, som gav bedst mening. Og så afslutningen, vi vendte tilbage til P9 langsomt frem, og P9 langsom tilbage, tre små skridt pause, tre små skridt pause – og huske ikke at komme for tæt på dommerne.

Det følges rigtigt godt, og den kommende periode frem til 9. september står den på træning af detaljerne og de to næste tirsdage generalprøve.

Derefter arbejdede vi med nummeret med Paddington og kuffert, men uden musik og Lille Bjørn. Det er ikke så nemt med de rekvisitter. Lonnis idé med velcrobånd så Paddington kan sidde fast på mig, skal nok bruges, for når kufferten pludselig også kommer i spil har jeg for få hænder.

Der skal virkelig tænkes videre over, hvordan de to rekvisitter kommer til at indgå naturligt i historien, jeg kan jo ikke bare gå rundt med en bjørn og en kuffert for sjov 😉

Turen gik til Jersie Hallen, der var banegennemgang (31 kilder!), og så gik vi ellers i krig. Først et søg ved tre bord-/bænkesæt, lidt arbejde med at kredse sig ind, en frustrationsmarkering ovenfra på bord (jeg godkendte den ikke), og pludselig kom der først den ene og så den anden tydelig markering.

Så var vi kørende. To hurtige markeringer ved betonskur, to lidt mere krævende ved en container. Så var vi tilbage ved bilen, for at få vand. Syv kilder langs den ene kortside af hallen gik lidt hakkende: først fire uden problemer, så ud til nummer 7 og tilbage til nr. 6 og jeg stoppede, men idet jeg gik væk kunne jeg se den sidste, og så fik vi lige den med. Det var så det eneste ”snyd” i dag 😊

Så kom søget ved trappe og skakt. Max førte os ned i skakten, arbejdede superflot dernede, og så kom der en superflot markering, tjek! Vi gik op ad trappen, han arbejdede fortsat, gik næsten helt op, ud til højre, ud til venstre, midt ind på et trin og tydelig markering!!! Totalt superflot arbejde af Max, og jeg svævede rundt 😊

Vi sluttede med et søg på den ene langside (6 kilder), og dem tog vi bare bum, bum, bum.

Klokken var 18:39, der var et kvarter tilbage af træningen, og jeg besluttede at droppe søget med 8 kilder på den anden langside, og den anden container med to kilder.

ALT var gået fantastisk indtil da, og hvorfor presse Max og mig selv, når han havde arbejdet så imponerende flot så længe?

Jeg svævede den heldigvis korte strækning hjem! Både pga. Lille Bjørns flotte HTM-arbejde, vi er bare så klar til vores afsked med HTM2, og – ikke mindst – pga. Max vidunderlige Nose Work arbejde.

Max skal til Nose Work prøve på søndag, og sandheden er, at jeg har trænet det meget lidt med ham, som i grænsende til slet ikke overhovedet. Jeg har planlagt et beholdersøg og et køretøjssøg i morgen, og så er vi klar til at gå til prøve!

”Jeg er en meget sjælden bjørn, svarede han vigtigt”

Den har stået på nul hundetræning de sidste to dage. Jeg har været meget tilfreds med træningen tirsdag og onsdag, og har haft brug for at overveje det videre forløb med begge hunde.

Lille Bjørns HTM-program med Paddington udvikler sig meget hurtigere end jeg havde drømt om. Det var været fantastisk at kunne beholde positioner og links fra præ-Paddington i vidt omfang, og historien er med enkle midler blevet rigtigt god.

Jeg var i gang med at læse Michael Bonds ”Bjørnen Paddington”, som jeg fik af Mia på Bornholm. I går blev Kirsten og jeg enige om, at det var en oplagt oplæsningsbog, så aftalen er, at jeg læser et kapitel højt ikke daglig, men næsten da. Vi startede i går, og hold da op hvor var det hyggeligt 😊 Det er mange år siden, vi har gjort det, og det var vist, da jeg læste højt for Christian, indtil han selv begyndte at læse.

Der dukker uden tvivl gode ideer op til HTM i den proces, det må vi se. Vi har også besluttet, at selvom de to Paddington-film ligger og frister, så skal vi først være færdige med bogen, før vi ser dem.

Med Max har jeg jo besluttet at danse af på Samsø til oktober. Lonni og jeg blev superkreative i går aftes. Musikken blev klippet ned af Lonni, jeg arbejdede med programmet, vi skrev sammen om rekvisitter, og Lonni fik en genial idé, som vi nu arbejder videre med. Ho ho ho, hvor jeg glæder mig til det nummer.

Jeg har mindet mig selv om, at det kun skal bruges den ene gang, det kan være det bliver svært 😉

I dag havde jeg mulighed for at arbejde hjemme, og det var ret skønt. Et telefonmøde blev klaret i haven, med to sovende hunde ved siden af mig.

Pernille, Peter, Anne, Mingus og Malcolm kom forbi ved 16-tiden og det var hyggeligt med først lidt snak og så en tur i vandet. Det var så klart, der var bølger og det var bare årets bedste badetur, og der har ellers været rigtigt mange.

Weekenden står i rallyens tegn, jeg skal dømme i morgen på Garbogaard (dobbeltprøve med Amanda som den anden dommer) og søndag i Lyderslev. Dommere er bestemt også mennesker, og Amanda og jeg har talt om begrebet hurtige baner vs. langsomme baner. Jeg tror vi kan love, at vi begge har lavet hurtige baner til weekenden, for det kan godt blive lidt lunt …

Forrygende skøn HTM- og rallytræning

Pingvinen og Paddington

Hvad skal man sige, når dagen har budt på 3½ times hundetræning på allerhøjeste niveau? Jeg kan kun sige, at det drejer sig om at være sammen med de rigtige mennesker, komme med den rette indstilling og vide, hvad man vil.

Jeg havde aftalt med Lonni at mødes i hallen i Viby til HTM-træning. Vi skrev sammen, og var begge helt klar over, at hundene ikke skulle ret meget på i dag. Vi lavede aftalen om til at mødes i Jersie, som var tættere på, hvor der var skygge og indimellem også lidt luftning, og et strategisk godt placeret bord/bænkesæt. Perfekt til træning, masser af snak om træning og masser af snak i øvrigt (hund indgik vist i det hele!).

En meget glad fører og en topmotiveret hund!

Vi startede med HTM og Paddington, jeg viste den udgave, jeg nåede til i går ved træningen med Anita. Da Lille Bjørn ikke skulle ret meget på, blev Pingvinen hans stand-in. Lonni fortalte, hvordan hun oplevede historien (!!!), og vi fik talt om, hvordan den kunne forbedres. Og Bingo! Lonni kom med en fantastisk idé: Der hvor jeg samler Paddington op anden gang er det kufferten jeg skal samle op, den har jeg glemt i første omgang. Den kan bruges til noget targetadfærd, så Lille Bjørn viser, at jeg har glemt den, og det giver jo rigtig god mening.

Lille Bjørn var inde, så vi kunne afprøve nogle links, og der er bestemt flere lovende, der skal arbejdes videre med.

Jeg har indtil videre bevaret alle positioner mv. fra HTM2-udgaven 30. juni, og jeg kan mærke, at det bliver rigtigt godt.

Så så jeg Lonni og Morgans opdaterede HTM1-nummer (øhhh, klasse 2 ligner det), og starten på deres HTM2 (øhhh klasse 3-agtigt), to fantastisk numre og hold da op en drøm af en kontakt der er mellem de to.

Til sidst vendte jeg nogle tanker om Max’ afslutningsnummer i HTM3 på Samsø, og pludselig skete der noget. Lonni fandt den rigtige musik (kan ikke afsløres endnu), der indgår nogle rallyskilteholdere og det bliver et skønt og sjovt nummer!!!

Svaneke Brown Ale

Vi sad og snakke om løst og fast til sidst, jeg tænkte hvor lækkert det ville være med en øl, og samtidig talte Lonni om at få en øl, når hun kom hjem, ja to sjæle, én tanke 😊

Max virker mere interesse for Paddington end for Lonni

1½ times skøn træning. Tak til Lonni for masser af inspiration og grin!

Jeg kørte hjem med Lille Bjørn, så afslutningen af dagens Tour de France-etape og tog til Jersie igen, denne gang med Max.

Poul går banegennemgang med Amanda som hund!

Til aften startede Amandas Rallykonkurrencetræningshold og det var en forrygende start, som alle deltagere var meget tilfredse med. Amanda havde stillet en championbane op, som ved nogle skilte hade et ekstra skilt, til dem der ikke gik champion. Vi skulle varme op, som vi ønskede, gå banen som en rigtig bane, naturligvis med belønninger, hvis vi ønskede det, og bagefter diskuterede vi, hvad der var sket og hvorfor og hvordan vi havde det.

Max gik som en drøm. Jeg havde varmet ham op som i går, med træning af øvelser, vi gik ind på banen, der var lidt snus/fravær i første øvelse en slalom, jeg belønnede i det splitsekund, han søgte kontakt, og derfra kørte det fantastisk. Der var et par ommere, fordi der alligevel var lidt utryghed, og bakke væk fra fører var for svær ud over 2 længder, men jeg oplevede fantastisk fokus hovedparten af tiden, og det føltes FEDT!

Derefter kom en individuel runde.

Inden jeg kom på arbejdede jeg med dobbeltspring, kegle og felt. Og opdagede at springet trækker Max meget mere end jeg havde drømt om …

I den individuelle tid hos Amanda gik jeg championbanen igen, med havde valgt forstyrrelser til, så alle de andre på holdet forstyrrede på forskellig vis. Max blev lokket væk flere gang, men var hurtigt tilbage og han gik blændende! Der var enighed om at kontakten havde været endnu bedre end i første runde. Jeg havde så meget fokus på ham, jeg kunne banen, og jeg kunne støtte ham rigtigt godt under ganske pæne forstyrrelser. Supersejt arbejde af Max!

Derefter arbejdede vi med spring/kegle/felt, fik forstærket keglen meget, og fik et flot udløb mellem de to spring, og bag efter ditto til felt.

Og her stoppede den fornuftige træner.

En superflot debut for Amanda som eneinstruktør, både 1-times holdet i går og 2-times holdet i dag. Det er hun OGSÅ god til 😊 2 timers dejlig træning. Tak til Amanda for veltilrettelagt kursus og flot feedback, og tak til Alf, Poul og Susanne for hyggeligt selskab og gode forstyrrelser 😉

Skøn HTM- og rallytræning

Et meget tilfreds makkerpar :-)

Anita og jeg har jo fast booket hallen i Viby tirsdage, så vi kan træne HTM inden Meretes Nose Work hold. Nu er der sommerpause på Nose Work holdet, men ikke på HTM-træningen.

Jeg skulle arbejde med Paddington-nummeret med Paddington på banen. Jeg viste en udgave, som jeg havde arbejdet lidt med i hovedet. Paddington sad på gulvet, jeg gik HTM-nummeret, og på sindrig vis kunne jeg gå hen til ham, gå lidt med ham, sætte ham ned igen, og lidt mere, og så var der en lille sød historie i det.

Da Lille Bjørn kom med blev dit lidt sværere 😊 Han ignorer stort set Paddington, jeg kan få lov at gå med ham i armene uden at Lille Bjørn reagerer, og jeg kan begynde at tilpasse signalerne.

Der var en sekvens i P2, som ikke var så oplagt, men Anita havde en god idé til at komme videre, så Lille Bjørn kom rundt om Paddington, stoppede, jeg tog Paddington op, Lille Bjørn kom tilbage i P2, og vi fortsatte. Det bliver rigtigt godt, og der kommer en sød afslutning synes jeg selv.

Derefter gik turen til Osted, hvor Anita og jeg havde fået en bonusplads på Amandas rallyhold, som startede til aften. To af de faste kunne ikke deltage denne ene gang, så det benyttede vi os straks af.

Selvtræningsbaner i skyggen

Amanda havde lavet to baner, en med masser af sit foran, og en udelukkende med kegleøvelser. De var til selvtræning. Der var rekvisitter til egen træning, og i øvrigt individuel tid til hver af os.

Jeg har ALDRIG oplevet Max så fokuseret gennem en hel træningstime! Aldrig! Vi varmede op med fremsendinger, gik sit foran banen første på venstre, så på højre side, og keglebanen på venstre side – og huskede rigeligt med vand indimellem, både Max og fører.

I den individuelle tid overlod jeg styringen til Amanda. Vi startede med at tale kriterier (fokus), lavede tre superflotte øvelser med line på, linen kom af, og så lavede vi bare den ene flotte øvelse efter den anden. De 2-3 små tilløb til at gå i snus – vi trænede lige op ad buskadset – blev håndteret fint.

Amanda spurgte hvordan jeg havde det indeni, og jeg følte bare den perfekte balance. Lige præcis sådan vil jeg gerne gå med Max altid, der var så flot fokus, så meget præcision, og en meget koncentreret, afbalanceret og støttende fører.

Amanda skruede op for forstyrrelsesniveauet ved at gå tæt på, ved at røre Max med en pind, og der var tydelig reaktion lige i starten, men det gik hurtigt over.

Så konklusionen var klar. Der skal bare arbejdes meget mere med generalisering.

Super godt arrangeret time af Amanda, meget fokuseret individuel tid for Max’ og mit vedkommende og god feedback, det bliver ikke bedre.

Bagefter gik jeg keglebanen med Max på højre side, med Inge og Anita & Django som forstyrrelse, og Max gik som en stjerne, kun lidt usikkerhed, da jeg kom i tvivl om banen et sted, og jeg blev lige mindet om at skrue op for belønningsniveauet.

To skønne træningstimer!

Træning og endnu mere rally

Anita og jeg havde den ugentlige HTM-træning i hallen i Viby i dag. Med Lille Bjørn havde jeg fokus på at introducere ham til Paddington, dels som ”noget”, der bare er der, siddende på gulvet, eller noget, jeg går med og kæler, dels at introducere noget adfærd (gå rundt om Paddington). Nu skal jeg have læst bogen og set filmen, så jeg får noget konkret historie/adfærd at arbejde med.

Der skal helt klart mere træning til, før Lille Bjørn ignorerer Paddington, men det skal nok blive godt!

Med Max trænede jeg P2, jeg skal være noget skarpere med kriterierne, og lidt løs træning. Faktisk havde jeg ikke en plan for dagens træning (dumt), så jeg skal lige have skærpet mig = opdateret planen og følge den.

Til aften fik jeg klaret noget papirarbejde, bl.a. er banerne til 29. juli gjort klar.

Og så er planlægning af Sydkystens Hundeskoles rallyprøver (og en HTM?!) 2019 gået i gang. I den forbindelse kom jeg til at tælle, hvor mange prøver vi har afholdt, og prøverne 31. december 2018 (åbner for tilmelding 1. august) er vores rallyprøver nummer 50 og 51!

Efter aftensmaden skulle hundene lege med noget af legetøjet, der ligger i haven, og pludselig opstod der noget spontan trækkeleg, og jeg nåede at filme det.

Dagens mentale læsning var Heather Sumlins artikel “Watch Your Words - Control Your Thoughts”.

Her står bl.a.

“Remember that no one is in charge of you but YOU. YOU make your own choices and you have the ability to change your internal dialogue to something powerful and meaningful. If you have a burning passion for something and a will to succeed - GO FOR IT!”

“If you are a parent, director or coach please watch the way you give criticism. Keep the positive points at the top of the list and make that positive list as long as possible. … It's your responsibility as the support system for your performer to give them encouragement, guidance and keep them as positive as possible.

• Give your dreams a chance to come true.
• Pay attention to what you say and think everyday as you head toward your goals.
• If you are a mentor for someone keep that list of praise as long as possible and be a solution based communicator - always giving correction with direction.”

Planer og træning

14. oktober 2017 på Samsø

Jeg har lovet at skrive lidt mere om dels de to halve enetimer i går, dels coachingsessionen.

Det første halve time handlede det om Lille Bjørns HTM3-program. Bare at skrive det er lidt vildt 😊

Lille Bjørn debuterede i HTM 14. oktober 2017 på Samsø, og jeg jokede med at han skulle gå i HTM3 året efter. Det er flere prøver siden, det ikke var en joke længere, og jeg begyndte at planlægge HTM3-programmet. Efter 4 x HTM1 og 5 x HTM2 (heraf 2 svenske) blev Dengang da jeg var lille udskiftet med Paddington, som jeg 30. juni gik i en HTM2-udgave. Ud fra bl.a. dommerkommentarerne har jeg revurderet min skitse til HTM3-versionen, og tænkt at det trængte til nogle nye, konstruktive øjne på, hvordan det kunne skrues sammen.

Det fik det bestemt, da Anja havde hørt musikken og vi fik talt om indholdet. Jeg har fået til opgave at se filmen (ideer til indhold/historie), nogle rekvisitter var totalt oplagte, da vi havde lagt os nogenlunde fast på en sød historie – Paddington-bamsen er på vej, kuffert er jeg på jagt efter – og en masse ideer er noteret.

Nogle oplagte overgange i musikken er som skabt til små tricks, og som jeg bl.a. noterede: Hvad kan Lille Bjørn med en Bjørn, og hvad kan han med en kuffert?

Der er masser af muligheder, og det er så spændende at skulle udvikle programmet fra grunden.

Derefter var Anita på med Osseau. Det er spændende at følge udviklingen af det program, og hvor godt der kan arbejdes med håndtegn med den ene hånd (til næsten døve Osseau), og laves flot og udtryksfuld koreografi med den anden. Det bliver så godt!

Derefter skulle der arbejdes med ideer til Max og mit program, og det fik jeg naturligvis i massevis. Stokken som rekvisit slipper jeg ikke for, og hat og slips kom også ind i nummeret. Der er ikke en egentlig historie, men stemningen oser i mit hoved af en stilig englænder i New York,

Coachingsessionen i går var virkelig fantastisk. Det har alle de tidligere også været, men denne udviklede sig på en måde, som jeg ikke var helt forberedt på. Jeg var i gang med at opsummere siden sidst (7. december) og det var en lang lovprisning af Lille Bjørns og mit samarbejde, hvordan jeg havde det med ham, hvad der gjorde, at vores relation var noget særligt og alt sådan noget.

Samtalen blev drejet over på Max, ved at Anja spurgte til min sprogbrug: jeg, han, Lille Bjørn, Max vs. VI. Jeg fortalte om Max og mig, og Anja kunne fortælle mig at mit kropssprog, min attitude, mine følelser, ALT afslører, hvor forskelligt jeg agerer overfor Lille Bjørn og Max.

Jeg brugte selv Mads Skjerns forhold til et par af sine børn: Lille Bjørn er Inger, som ikke kan gøre noget galt, Max er Daniel, som ikke lever op til fars forventninger, uanset hvad.

Jeg véd det, jeg har hørt det flere gange før. Men aldrig har det været så åbenlyst.

Jeg er i fuld gang med at blive bevidst om denne forskel og bearbejde den, så jeg kan bruge den konstruktivt. Som Anja udtrykte det: Jeg må acceptere begge hunde, som de er; hvis jeg holder af dem (og jeg elsker dem!), så må jeg tage hele pakken inkl. de dårlige sider.

Begge hundene spejler til hver en tid mig, og hvis Max skal være tryg ved mig, så vi får samme relation som jeg har til Lille Bjørn nu, så skal jeg bare have fat i og styr på VORES værdier, så vi er helt trygge sammen og stoler 100 % på hinanden.

Vi afsluttede uden at aftale, hvordan jeg kom videre, der var meget at tænke over, bl.a. fik jeg nævnt måske at vælge forskellige discipliner til de to hunde, så de ikke begge to er med hver gang til den samme træning og de samme konkurrencer.

Eftermiddagens træning med Anita var jeg nødt til at starte med at fortælle om coachingsessionen, og der var vist ikke de store overraskelser for Anita … Og hun kunne godt minde mig om, at de relationer jeg har til Lille Bjørn, ikke er kommet af sig selv, der har været lange perioder hvor vi havde et mere anstrengt forhold til hinanden 😉

Nå ja, jeg havde valgt kun at tage Max med, for jeg havde brug for at prøve at træne kun med ham, og mærke, hvordan jeg havde det. Jeg stillede et par spring, et felt og en kegle op, lavede nogle rallyøvelser og mærkede godt efter, hvordan jeg reagerede, når noget ikke gik, som det var tænkt. Fuldstændig ro indeni. Anita og jeg fik også talt om, hvordan jeg skulle håndtere det, hvis han forlader banen på lørdag, tjek.

Til sidst trænede vi P5 og den første sidebevægelse til venstre, der skal arbejdes mere med det, og foran et spejl, men det var en virkelig god træningssession, og Max var helt tilfreds.

Det er ham der håber ”I wanna be loved by you”, og det skal han nok blive, det lover jeg.

You don't know what it's like …

Den daglige HTM-træning består pt. alene af visualiseringer. I morgen skal jeg arbejde max 15 minutter i alt med begge hunde i haven. Så er vi klar til generalprøven på lørdag i Ejby. Vi er kun tre førere: Jette med to hunde, Lone med en og jeg med to, jeg har start nr. 2 og 5, der er lige til at overskue.

Jeg regner med at starte med Max. Englishman i den afslappede udgave, som jeg har gået de sidste gange til træning. Det bliver (naturligvis) med belønninger. I mine visualiseringer er der kommet mere og mere koreografi på, og jeg kan mærke den følelse indeni, som er så svær at sætte ord på (og som Anja vil have mig til at sætte ord på til coachingsessionerne), men som, når den er der, er den mest fantastiske i verden.

Lille Bjørn kommer op som den sidste. Det blev definitivt i dag, at han skal debutere med Paddington-musikken, som jeg klippede til en HTM2-udgave. 6 sekunders klip fra sangen og derefter de første 2½ minutter af det instrumentale tema.

Starten af musikken skal jeg lige overveje, den er ikke helt blevet, som jeg havde drømt om, men det bliver den udgave på lørdag, som jo er ren træning, så må jeg evaluere bagefter.

Jeg glæder mig meget til at gå det nye nummer for første gang. Jeg var rigtig glad for Dengang da jeg var lille, men Paddington passer bare så fint til os. Sværhedsgraden er højere end det forrige HTM2-program, det er helt bevidst, for det er jo denne musik i fuld udgave (et minut længere), som skal bruges ved vores debut i HTM3 20. oktober. Der er flere overgange, mere bakning, en ny position, alt sammen noget, der giver lidt uro. Det er bare et spørgsmål om træning, så det skal nok komme på plads. Det vigtige for mig er at Lille Bjørn og jeg føler os komfortable med nummeret.

Træningen har kun givet mig endnu mere lyst til at udvikle det.

Jeg føler mig rigtig klar med begge hundene. Jeg véd at jeg efter lørdagen vil foretage nogle justeringer, og også skal have planlagt lidt mere træning i den kommende uge, for at få nogle detaljer trænet. Og så vil jeg være helt klar til 30. juni. Den prøve har været mentalt skubbet lidt væk, men jeg ved at fra mandag vil jeg havde fuldt fokus på den igen. Alt papirarbejdet er på plads, og jeg tror der er styr på alle aftaler, alt det der skal til, for at det giver mening både at være ansvarlig for prøven og selv gå op.

Den kombination har jeg tænkt meget over, fordi jeg som udgangspunkt havde planlagt at gøre præcis det samme ved rallyprøverne i Vejen i weekenden begge dage. Da det endte med at jeg skulle dømme en klasse hver dag, besluttede jeg efter nogen tid at melde begge hundene fra i championklasse, fordi det at gå op med dem selv ikke var fair. Det var jeg rigtig glad for begge dage. Der var lidt stress på i starten, og det ville have smittet af på hundene.

Sådan vil det nok også være lidt den 30. juni, men jeg tror også at planlægningen har gjort, at det bliver lidt mere roligt. De to prøver er vigtige for mig, ikke resultatmæssigt, men fordi jeg er kommet til et punkt i træningen, hvor jeg har brug for at vise programmerne. Englishman har udviklet sig meget siden vi viste det 2. juni, og Paddington er som sagt et nyt program, som jeg rigtigt gerne vil vise.

Det er noget helt andet med de HTM-programmer end fx at gå en rallyprøve. Ikke at man ikke kan have præcis den samme følelse indeni, når man går rallyprøver fx Men et HTM-program bliver en del af en selv. Der ligger masser af følelser (og masser af træning) i et (færdigt) nummer – ja, de bliver altså aldrig færdige – og at vise et nummer er på mange måder at krænge sjælen ud og vise sine følelser i fuld offentlighed.

Det lyder lidt højtravende, men mange, der har arbejdet med freestyle eller HTM kan formentligt genkende noget af det. Det er fascinerende, og en af flere grunde til at jeg er blevet så fascineret af HTM.

HTM-træning og -konkurrencer

Fokuseret Lille Bjørn

Mit fokus er meget klart lige nu: Cirka 100 % på HTM 😊

Jeg er i den gode proces med at lære Paddington udenad. Jeg har designet programmet, så rammerne er på plads. Det er en kombineret HTM2-/HTM3-udgave. Jeg skal debutere med det til prøven 30. juni, og det er absolut realistisk at have en god version klar dér.

Slidt HTM3-manuskript

I går aftes ved 20-tiden gik jeg det tre gange i haven til musik og med manuskriptet i hånden. Max var med i haven, og tredje gang jeg gik i gang ville han pludselig være med, og så gik vi lige en fuld HTM3-udgave. Det passer perfekt til Max (også!), og det kunne da være sjovt at gå det med begge hundene til en prøve! Jeg opdagede først i dag, at jeg havde noteret i kalenderen, at jeg skulle melde til en NW-prøve som åbnede kl. 20. Det glemte jeg, og så har det ikke været vigtigt nok!

I dag har jeg hørt Paddington en del gange i bilen, og Englishman et par gange. Jeg synes det tager lidt længere tid at lære Paddington end det gjorde med Englishman, jeg tror simpelthen det er fordi jeg ikke har de håndtag i den instrumentale musik, som jeg har i sangens tekster. Men det kommer hurtigt alligevel.

Anita og jeg mødtes til en times træning i eftermiddags, og med Lille Bjørn viste jeg en fuld HTM2-udgave, og det fungerer ganske udmærket. Der, hvor det ikke fungerer, er det mig, der ikke har helt styr på overgangene og gør mærkelige ophold, og så er der en ny position, som jeg nok lige skal grundindlæres først! Så efter nummeret arbejdede vi med dét samt nogle af positionerne.

Med Max havde jeg i sidste øjeblik planlagt en fuld udgave, med belønninger styret af Anita (stop af musik).

Det gik intet mindre end forrygende! Jeg slappede af, kiggede op, og Max var med. I den passage hvor jeg på stedet drejer 360 grader til højre og derefter til venstre, kiggede han op på mig, som kiggede op, helt synkront sagde Anita. Jeg kunne mærke, at han var, hvor han skulle.

Der var nogle steder, hvor jeg ikke ventede på ham (fy!), men altoverskyggende var der den fede fornemmelse af at Max var med, han var på, detaljerne fungerede og det føltes så godt.

Træningen frem mod 30. juni er ikke planlagt i detaljer endnu, men takket være Jette Porter har jeg fået mulighed for at optræde med begge numre til en byfest i Ejby 23. juni. Det er en ren foræring træningsmæssigt, at kunne gå to fulde programmer med belønning, det glæder jeg mig meget til.

Idé til påklædning?

Mit eneste problem, som jeg kom i tanker om i dag, er, at jeg ikke har tænkt kostume til Paddington-nummeret. Ideer er mere end velkomne! Og nej, det skal ikke være en bjørnedragt 😉

Apropos 30. juni. Når jeg planlægger prøver kan jeg lide at have kontrol med forløbet. Mange års erfaring gør, at vi i Sydkystens Hundeskole kan afvikle rallyprøver helt uden videre, det er bare så nemt.

En af Max' dommersedler 30.6

Prøven den 30. juni er vores første HTM-prøve, og jeg kan godt mærke, at jeg har fået en meget bedre fornemmelse efter at de første forberedelser efter tilmeldingsfristens udløb er kommet på plads. 101 katalognumre er fordelt på de 5 dommere, rækkefølge og en tidsplan er udsendt, Kate sørger for ”det sædvanlige” til indskrivningen, og jeg har gjort klar til udskrivning af de 180 dommersedler.

Musikanlæg, hegn, tæpper (tak Johanna), resultatark (tak Sonja), backup-musik anlæg (tak Liv), dommerskemaer (tak Tine), DJ’s (tak Helle, Trine og Jette) og alt muligt andet (tak Emmy, Mia, Helle mfl.). Det er dejligt at kunne henvende sig til alle mulige erfarne, alle stiller bare op og er utroligt hjælpsomme.

Rosetter er bestilt (tak Charlotte og Amanda), præmier er bestilt og det skal nok blive en fantastisk dag.

Paddington

To trætte hunde

Jeg var i hallen i Viby 8-9 i morges for at træne HTM. Jeg skulle arbejde med overgange med Max, og med første del af Paddington med Lille Bjørn.

Vi trænede i pas på cirka 5 minutter, og allerede efter 20 minutter var jeg svedt, og hundene pustede noget.

Vi droslede meget ned, for jeg ville gerne vise Anita starten af Paddington, og hun kom lidt i 9 og jeg skulle gå lidt over 9. Anita fik set det fulde HTM3-nummer med musik uden hund, og dermed også HTM2-udgaven, som slutter efter 2:15. Og til sidst skulle Lille Bjørn og jeg vise det første minut med musik.

Det føles rigtigt godt, også med hund 😊 Der kommer P7 ind som ny position, og ellers er det ”bare” en kombination af indlærte positioner og retninger. Det er tydeligt at jeg er inspireret af både Dengang da jeg var lille og Englishman!!!

Der er noget koreografi, der skal gøres noget ved, og jeg skal have det samlede program ind under huden, men det helt vigtige lige nu er, at det føles helt rigtigt til Lille Bjørn og mig.

To friske drenge

Resten af dagen har stået på svenskerbesøg, vi skulle passe Frasse og Leo mens mor og far var til bryllup i Køge. Det er gået rigtigt godt, og selv om jeg ikke har lavet noget med hundene efter morgentræningen er det godt brugte. Det er hårdt når en 2-årig og 4-årig dreng kører for fuld damp 😉

Lovende HTM-programmer

Foto fra Paddington-filmen

Jeg havde en skøn formiddagstræning i hallen i Viby med Sidsel med Wawe og Shadow samt Anita med 11-års fødselaren Osseau. Jeg holdt mig pænt til mine egne planer 😊

Jeg viste en fuld udgave af Englishman in New York med Max, belønning med godbidder undervejs. Jeg ville gerne vise, hvor vi er kommet til, og have feedback på det.

Jeg kan godt mærke, at jeg har det rigtigt godt med musikken, og programmet, som det ser ud nu. Jeg har virkelig fået det ind under huden, jeg har gået det program mindst 100 gange i hovedet. Det giver mig den sikkerhed, som jeg måske savnede i Que reste-t-il de nos amours. Det giver overskud og dermed meget bedre mulighed for at støtte Max.

Det kan også ses, kunne jeg høre på Sidsel og Anita 😉 Den mentale træning har virkelig skabt overskud, det er kun 1½ måned siden nummeret poppede op Om at finde HTM-musik.

Det, jeg har brug for at arbejde med, er først og fremmest at variere linkene og skabe værdi i dem. Det er tydeligt, at positionerne er sjovere for Max, for det er dér, belønningerne falder. Starten på positionerne bliver ofte lidt sen, fordi Max er for længe om at komme ind; der skete hurtigt noget andet, da jeg fik belønnet for selve starten af linket.

Og så fik jeg endnu engang – omend det går fremad! – at vide, at jeg godt må kigge mere op, Max har ikke behov for at jeg kigger på ham …

Med Lille Bjørn tog jeg for alvor fat på Paddington-musikken. Jeg gik simpelthen det første minut med semi-improviserede positioner, og konklusionen var klar: det nummer er som skabt til Lille Bjørn og mig. Jeg blev revet helt med, og måtte mindes om, at jeg godt måtte belønne Lille Bjørn undervejs.

Vi fik talt om den udgave jeg har klippet sammen, og der var enighed om at den 3½ minutters instrumentale version krydret med nogle små lydklip om Paddington, kan være lige i prik, for at hjælpe dem, der ikke kender filmen/musikken.

Jeg er i fuld gang med at tænke mere koreografi, det bliver et skønt nummer!

Tak Sidsel og Anita for den allerbedste start på en forlænget weekend 😊

An Englishman in Benløse

Foto: Anita

Jeg vågnede kl. 4, kunne ikke falde i søvn igen, og visualiserede Englishman og Dengang da jeg var lille et par gange hver og jeg havde mærket den fantastiske følelse efter gårsdagens reception, som inden jeg tog afsted til træning blev til blogindlægget Et minde for livet.

Jeg ankom derfor i høj stemning til træningen med Anita kl 9 i Benløse, hvor vi som sædvanlig startede med at afstemme planer. Jeg skulle arbejde med Max’ nye HTM-program, Anita med nye positioner med Osseau samt justeringer i starten af programmet og endelig skulle jeg have inspiration til starten af Lille Bjørns nye program (Paddington).

Max’ program til Englishman kan jeg rigtigt godt allerede. Det er gået virkelig mange gange på papiret og ikke mindst i hovedet. Men i dag var debut med den fulde udgave, først med julemand som agerede hund, og derefter med Max.

Det gik rigtigt godt! Jeg har virkelig musik, positioner og links inde under huden, Max er dejligt på, både fordi det er nyt, og der bare sker mere end i det gamle nummer. Anita og jeg fik talt om nogle positioner, der kunne ændres, timingen af links, og tempoet i nogle af positionerne. Det bliver bare dejligt at arbejde videre med det nummer og jeg glæder mig endnu mere til debuten 20. maj.

Lille Bjørn og jeg fik gået forskellige varianter af starten til Paddington-musikken. Der er masser af muligheder og jeg skal i første omgang have tænkt det første minut grundigt igennem; musikken passer os fantastisk, men er også krævende, der er mange steder, der kræver links, og så skal vi have lidt flere positioner med end i Dengang da jeg var lille.

Afhængig af hvordan det går med udviklingen af nummeret, kan der blive tale om debut den 20. maj, men ellers er planen at udvikle Paddington de kommende måneder, og så bevare Dengang da jeg var lille som det sikre valg til HTM2.

Jeg kørte hjem i endnu højere stemning end jeg ankom, efter 1½ times skøn træning, hvor vi virkelig på en god måde fik set på detaljer og helheder i vores respektive numre. En skøn start på lørdagen!

Paddington

Det har været en god dag, noget anderledes en jeg havde forventet.

Der kom en besked fra Anita til morgen: ”Prøv at søge på 'Paddington Bear' fx Full version eller Record - der er også den korte intro til tegnefilmene. Måske kan man lave noget sammenklip. Perfekt til LB ”.

Jeg fandt ovenstående klip og tænkte, hvorfor har jeg ikke fundet på det?! Perfekt! Til de ikke -indviede: Lille Bjørn fik sit navn før han blev registreret, så Lizzie Bauder valgte naturligvis at han skulle hedde Wessex Paddington i stambogen.

Jeg hørte musikken, da jeg kørte på værkstedet med bilen (skift af bremseskiver og bremseklodser). Jeg tænke på nummeret hos tandlægen i morges (skift af sølvplombe), og det er lovende, meget lovende. Klippet sammen med sangen er der masser af potentiale i det 😊

Kl. 14:38 kom der en mail om, at der ingen fyringer var i min afdeling. Det var en lettelse.

Vi fik champagne herhjemme alligevel, for det var da trods alt ikke dumt, ikke at blive fyret.

HTM3-nummeret har jeg gået forfra og bagfra i hovedet i løbet af dagen, jeg kan det ret godt nu. Det er så fedt, og jeg glæder mig til at udvikle det over de næste mange måneder.

I morgen er vi tilbage til normalen, rallytræning med Max og Nose Work træning med Lille Bjørn.

Og så lige et PS. Jeg opdaterede i dag kvalifikationslisten til DKKs DM i rally. Der udestår 13 kvalifikationsprøver, og der er ingen, der får noget forærende.

I juniorklasse forventer jeg ikke, at der kommer mere end 20 kvalificerede, så de 8, som pt. står på listen, skulle være ret sikre. 2 førere er kvalificerede med hver tre hunde, Kimmie og Mathilde. Mathilde med Boogie (nr. 3), Max (nr. 5) og Lille Bjørn (nr. 8).

Som nr. 20 i hver klasse kræves der pt. følgende:

• Begynderklasse 99 point og 4. v. ud af 13.
• Øvet klasse 98 point og 2.v. ud af 14
• Ekspertklasse 98 point og 1.v. ud af 8
• Championklasse 97 point og 3.v. ud af 14

Det er bestemt ikke for tøsedrenge at kvalificere sig til DM.