Mere rallytræning

Max og Otto (Hundefoto.nu)

I går trænede jeg med Christina i Søborg og i dag med Amanda i Benløse.

En meget lang bane

Jeg vågnede natten mellem mandag og tirsdag og kunne ikke falde i søvn igen, og så drømte jeg banen til tirsdagstræningen op 😊 Banen skal opstilles på et langt smalt stykke, så jeg lavede en bane, der gik lige ud med 5 øvelser på linje, og så kom 3-skridt til H/V og sideskift om kegle efter hinanden, med den finesse at de stod på hovedet, for at indikere, at afhængig af hvilken side man havde hunden på, skulle man lave H/V-udgaven 😉 Efter keglen kom der 225 grader den ene eller den anden vej, og på bagsiden af de første 5 øvelser var yderligere 5 øvelser, som skulle udføres på højre side, så var der mål, og derefter tyskervending.

Derefter kunne man gå banen igen med hunden på modsat side af første banegennemgang. I alt 29 øvelser, og en – viste det sig – ikke helt nem bane …

En lidt svær bane ... og der kom lidt regn

I dag havde jeg designet noget der lignende en ”normal” rallybane, fordi jeg til ugens sidste træning (der er træningsfri torsdag og fredag i denne uge) bare ville prøve at gå en lidt svær championbane med Max.

Det var to gode træningsoplevelser, og den allervigtigste læring – nå nej, reminder! – er, at jeg skal huske at varme Max ordentligt op, for han går altid bedre, når han er varmet op. Jeg foreslog selv, at jeg skrev det i håndfladerne på lørdag, så jeg husker det 😊

Otto skal bestemt også varmes op, og så går HAN også fantastisk. Udover en kort bane i går, fik vi arbejdet med dæk i forskellige varianter.

I dag kom han på til allersidst, Amanda havde lavet en lille lækker bane på 4 skilte, hvor vi genbrugte de første 4 skilte fra championbanen, så der blev rigtig god transport! Det småregnede lidt, og det var tydeligt at Otto synes det var mærkeligt, og Amanda stillede naturligvis spørgsmålet: Hvor meget har I trænet i regn? Ikke nok åbenbart 😊

Der var også kommentarer til min belønningsstrategi ved dæk og til mit manglende fri-signal, og sådan bliver jeg klogere (håber jeg!) ved hver eneste træning 💓

Rallytræning morgen og aften

Masser af plads i Benløse

I går havde jeg mulighed for både træning morgen og aften, og det var en stor succes.

Morgentræningen var med Amanda i Benløse, vi skulle begge møde på arbejde op ad formiddagen, så det passede perfekt.

Amanda havde bedt om en svær senior-/championbane med mere end 20 skilte, og det fik hun 😊 24 skilte = alle seniorskilte fra ekspert- og championklasse.

Jeg havde kriterierne helt klar jf. forrige blog: 100 % fokus på Max. Første banegennemgang var virkelig god. Jeg havde varmet perfekt op, havde Max’ fokus hele vejen og han var på. Jeg lavede nogle meget fine ommere, og følelsen var, som den skulle være. Alle fejlene (der var ikke ret mange!) blev analyseret, og ja, de kunne alle tilskrives mig. Amanda havde nogle fine iagttagelser bl.a. bemærkede hun et håndtegn, som jeg ikke plejer at bruge 😉

Efter en pause, hvor Amanda og Osseau gik banen, gik Max og jeg igen. Det kørte fantastisk, følelsen var endnu bedre end i første runde, jeg havde fået korrigeret alt, der skulle korrigeres, og havde fortsat det rette fokus på Max. Det var tæt på det bedste vi nogensinde har gået.

Til sidst kom Otto også på. Han havde været ude et par gange, og han blev varmet op igen, så toppen af energien var brændt af. Vi gik en 7 skiltes bane, som blev opfundet på stedet. Flot fokus hele vejen, og enorm følelse: Otto strålede af glæde og det gjorde jeg naturligvis også

Lidt klemt i Søborg

Aftentræningen hos Christina i Søborg var med den ”samme” bane, bortset fra justeringer pga. pladsforholdene, udskiftning af nogle skilte og flytning af nogle skilte.

Jeg gik også denne bane to gange med Max, og det var igen en fed fornemmelse. Jeg gik fejl et par gange – der var kludder med nogle sideskifter – og jeg grinede af det og Max’ fokus var som det skulle være.

Otto var også med, og han var sprængfyldt med energi, meget optaget af omgivelserne og ikke mindst Tempo. Så kriterierne blev sænket og vi gik kun nogle bittesmå sekvenser, og det var som det skulle være.

Tempo og Otto sluttede med at løbe og lege, og brænde den sidste energi af.

To dejlige træningssessioner og jeg kørte begge gange hjem med den skønne følelse indeni, når jeg véd, at jeg har gjort det rigtigt og godt …

Ferie dag 17 – Træning, Oxie, Pensionist

Jeg sov ikke rigtigt godt i nat, mærkelige drømme, jeg vågnede flere gange. Jeg fortalte Anita det jeg kunne huske af drømmene, da vi mødtes i morges i Benløse for at træne.

Drømmene var noget sammenbladning af arbejde, mennesker fra fortid og nutid, taske der forsvandt med ukendt indhold, manglende transport, bøf og gris i en arbejdsmæssig sammenhæng, en uvejsom adgang til en arbejdsplads, meget rodet.

Anita konstaterede, at de drømme var helt i tråd med det, jeg havde skrevet som afslutning på blogindlægget i går: ”… jeg kan godt mærke, at jeg ikke ville have det dårligt med at ferien gled over i en mere permanent pensionisttilværelse.”

Træningen var for Lille Bjørns vedkommende med fokus på overgange i HTM2-programmet. P10 til P1 med spin, P1 til P2 med slalom og spin, P9 til P7 med twist; vi fik talt en del om håndtegn vs. at anvende fod-/ben til signalgivning. Jeg demonstrerede den nye afslutning: P10 360 grader og P9 360 grader, og Anita foreslog nogle alternativer, som jeg overvejer.

Med Max viste jeg alle overgangene i hans HTM3-program, og vi talte om nogle justeringer. Og så fik vi demonstreret hvor meget kopattelegetøjet er værd = rigtigt meget!!!

Lige præcis den træning jeg havde brug for i dag!

Derefter gik turen til Oxie, uden hundene, til en hyggelig grillfrokost og eftermiddag med svenskerne. Der er kun 14 dage til Sandras termin, og det kan ses 😊 Vi håber, at næste besøg bliver meget snart og inkluderer vores tredje barnebarn!

I dag havde vi gaver med til Frasse og Leo, to ens kikkerter, og de var et kæmpehit, selvom Leo ikke helt kunne finde ud af, hvad der var for og bag 😉

Da vi kom hjem gik Kirsten en tur med Lille Bjørn, mens Max og jeg gik til vandet og legede med fyrtårn. Endnu engang kunne jeg fundere over, hvordan den plasticting og vand kan skabe den mest fantastiske energi og 110 % fokus fra Max …

Vi var ikke rigtigt sultne, så aftensmaden blev til nogle skiver brød med brie, varmet i ovnen, serveret med hindbærsyltetøj, og derefter lidt brød med to slags pølse fra Hallegård. Og rosé spumante til.

Dagen i dag kunne sagtens være et godt eksempel på en god pensionistdag.

An Englishman in Benløse

Foto: Anita

Jeg vågnede kl. 4, kunne ikke falde i søvn igen, og visualiserede Englishman og Dengang da jeg var lille et par gange hver og jeg havde mærket den fantastiske følelse efter gårsdagens reception, som inden jeg tog afsted til træning blev til blogindlægget Et minde for livet.

Jeg ankom derfor i høj stemning til træningen med Anita kl 9 i Benløse, hvor vi som sædvanlig startede med at afstemme planer. Jeg skulle arbejde med Max’ nye HTM-program, Anita med nye positioner med Osseau samt justeringer i starten af programmet og endelig skulle jeg have inspiration til starten af Lille Bjørns nye program (Paddington).

Max’ program til Englishman kan jeg rigtigt godt allerede. Det er gået virkelig mange gange på papiret og ikke mindst i hovedet. Men i dag var debut med den fulde udgave, først med julemand som agerede hund, og derefter med Max.

Det gik rigtigt godt! Jeg har virkelig musik, positioner og links inde under huden, Max er dejligt på, både fordi det er nyt, og der bare sker mere end i det gamle nummer. Anita og jeg fik talt om nogle positioner, der kunne ændres, timingen af links, og tempoet i nogle af positionerne. Det bliver bare dejligt at arbejde videre med det nummer og jeg glæder mig endnu mere til debuten 20. maj.

Lille Bjørn og jeg fik gået forskellige varianter af starten til Paddington-musikken. Der er masser af muligheder og jeg skal i første omgang have tænkt det første minut grundigt igennem; musikken passer os fantastisk, men er også krævende, der er mange steder, der kræver links, og så skal vi have lidt flere positioner med end i Dengang da jeg var lille.

Afhængig af hvordan det går med udviklingen af nummeret, kan der blive tale om debut den 20. maj, men ellers er planen at udvikle Paddington de kommende måneder, og så bevare Dengang da jeg var lille som det sikre valg til HTM2.

Jeg kørte hjem i endnu højere stemning end jeg ankom, efter 1½ times skøn træning, hvor vi virkelig på en god måde fik set på detaljer og helheder i vores respektive numre. En skøn start på lørdagen!

Træning med topmotiverede hunde

Torsdag morgen ved stranden

Anita og jeg havde aftalt at mødes til en times træning i eftermiddag i Benløse, det endte vist med at blive 1½ time, tiden flyver i godt selskab :-)

Jeg havde Max og Lille Bjørn med fra et solrigt og meget varmt Solrød til overskyet, let blæsende Benløse, med lidt regndråber, der heldigvis ikke udviklede sig, men meget fint træningsvejr.

Anita og jeg var som altid (!) meget strukturerede, så vi kan hjælpe hinanden og give feedback.

Jeg havde Max inde til en gang HTM, Lille Bjørn til rally og endelig Max til noget FS.

Med Max var fokus igen en glad hund, og det har jeg i hvert fald i den grad, Som jeg sagde til Anita til sidst: nu forstår jeg bedre dem, der taler om at hundene er kørt for højt op. Max er totalt på og overivrig i flere situationer, og det er da et skønt (luksus)problem.

De nye overgange i HTM-programmet er nemme, bare jeg siger kommandoerne rigtigt og hurtigt nok, og bevæger mig selv, som det er tænkt. De bliver bare så lækre, specielt overgangen fra P5 i løb til P3 (slalom, move on, butt) og fra P3 til P5 (spin, rundt, højre) er lækre og passer perfekt til os. Fuldt program efter lidt opvarmning, masser af belønning, en vildt ivrig hund, og så lidt kludder med at jeg troede jeg kunne bytte kødbenet med Anjas legetøj, det kunne jeg så ikke lige. Men en fest havde han!

Max og FS var et fuldt program uden musik, og jeg kan bare mærke, at hvert eneste moment er blevet skarpere. Det begynder at føles som og ligne et sammenhængende nummer. Og det er i grunden ikke så galt.

Med Lille Bjørn var fokus på sideskift i ekspertklasse, snur rundt på højre og venstre side samt bakning. Jeg skal huske at varme ham op, og jeg skal arbejde med at han får brændt lidt energi af inden prøver, så han ikke er overgearet, for så er det han kører sig selv op og ikke kan snurre og spinne.

Da vi havde været i gang lidt tid viste han tydeligt, at han synes det var nok (ville ikke rejse sig fra dæk), det var varmt og de havde fået kødben hjemme. Men vi alligevel derefter arbejdet med noget bakning. Mærkeligt nok tror Anita, at jeg har trænet rigtigt meget to skridt bak og så belønning, fordi Lille Bjørn stopper dér :-( Men han kan sagtens mere, så hjemmeopgaven er at bakke mellem 3-8 skridt med variabel belønning. Og give forkommandoen lige sekundet inden vi begynder at bakke, for på ”skal vi bakke” lægger Lille Bjørn lige så flot vægten bagud, han véd lige præcis hvad bakning går ud på. Nu skal hans fører bare lige lære det også.

Dejlig træning og jeg kørte opløftet hjem!